Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for UngdomsCenter Vejle for skoleåret 2007/08

Transkript

1 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for UngdomsCenter Vejle for skoleåret 2007/08

2 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten Formål og indhold Metode Opbygning af skolerapporten Rammer Undervisning Lærernes faglige kompetencer Variable rammer Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Elevadfærd og forældrerolle Processer De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater Elevresultater og skoleresultater Sammenfatning...20

3 1. Kort om kvalitetsrapporten 1.1 Formål og indhold I henhold til folkeskolelovens 40a med tilhørende bekendtgørelse og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Formålet med den kommunale kvalitetsrapport er at sikre en meningsfuld implementering af Folkeskolelovens bestemmelser vedr. undervisningens kvalitet og det kommunale tilsyn. Kvalitetsrapporten skal sammen med rapporterne på skoleniveau bidrage til at skolerne og kommunen systematisk kan anvende undersøgelsesresultater til at skabe udvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporten skal give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, og skal i samspil med skolerapporterne give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Skolerne i Vejle Kommune er i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet blevet bedt om at svare på en række spørgsmål, der vedrører skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for disse indsatsområder, enten fra centralt hold, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. Og i praksis arbejder skolerne med at opfylde målene gennem forskellige initiativer. Men skolernes besvarelser afspejler også, at målene kun i mindre omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Det gør det tilsvarende vanskeligt at summere skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder på baggrund af kvalitetsrapporten. Den egentlige summering af skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder vil ske på baggrund af den mundtlige dialog, som forvaltningen afvikler med hver skole i løbet af efteråret 2008 med konkrete afsæt i kvalitetsrapporten for Metode Det har været og er stadig et centralt fokus at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medfører blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer er i stand til at fremskaffe de data bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. Forvaltningen har lagt ud på den enkelte skole i hvilket omfang, skolerne vil benytte medarbejderinddragelse, ligesom forvaltningen ikke har lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelse bygger derfor på skoleledernes indberetning af data om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater incl. en detaljeret vejledning. Forvaltningen har foretaget en pilottest af indberetningsskemaerne, hvori tre skoler har deltaget. Pilotskolernes indberetninger til justeringer er blevet foretaget. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Derfor er det vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Vejle Kommune

4 befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage deciderede kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 1.3 Opbygning af skolerapporten Nærværende rapport fremstiller Vejle Kommunes afrapportering af kvalitetsrapporten for SKOLE. Rapporten er udfærdiget således, at den er inddelt efter bekendtgørelsens tre fokusområder: rammer, processer og resultater og i en række meningsfulde deloverskrifter - temaer: Rammer 1.1 Undervisning 1.2 Lærernes faglige kompetencer 1.3 Variable rammer, der påvirker børn og voksnes arbejdsvilkår 1.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 1.5 Elevadfærd og forældrerolle Processer 1.1 Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater 1.1 Elev- og skoleresultater Denne inddeling er en operationalisering af bekendtgørelsen, der differentierer mellem rammer, proces og resultater. Formålet med denne inddeling er: At skabe en tematiseret kvalitetsrapport, der kan danne baggrund for analyser, konklusioner og handlinger indenfor sammenhængende områder At synliggøre hvilke aktører, der har mulighed for at handle indenfor rammerne af de enkelte temaer, og hvor grænserne for skoleledelsens handlerum går. Inddelingen i temaerne er udtryk for et valg. For at informationerne kan anvendes over tid og på tværs af skolerne, er det vigtigt, at afrapporteringen følger denne struktur. Det samme gælder de valg, der er truffet med hensyn til afgrænsninger, begreber og beregningsmetoder, som er beskrevet i den detaljerede vejledning, som den enkelte skole har fået. Hvert tema indeholder en række spørgsmål, som skal besvares med tal eller afkrydsninger. Derefter følger et kommentarfelt, hvor skolens ledelse kan kommenterer svarene i tekstform. Der har været maksimal mulighed for at angive svar på max anslag. Formålet med feltet er at give skoleledelserne mulighed for at kommenterer de data / svar, der er afgivet i spørgeskemaet, og at skoleledelserne seriøst overvejer, hvad der er væsentlig for skolen at kommenterer på, og hvad der skal trækkes frem i fokus. Det har derfor også været et selvstændigt mål, at skoleledelserne internt har drøftet, hvad der var mest væsentlig, og hvad der skulle kommenteres på. I den detaljerede vejledning, der er udarbejdet til skolerne, har forvaltningen givet følgende anbefaling til kommenteringen: Evt. forbehold eller beskrivelser af, hvordan nogle af tallene er fremkommet, hvis det ikke har været muligt at følge definition og beregningsmetode fuldt ud Analyse af tallene Ledelsens konklusioner Mulige initiativer i forlængelse af konklusionerne

5 2. Rammer 2.1 Undervisning 1. Spørgsmål 1: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? 38 40,1% 2. Spørgsmål 2: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 0,4 1,9% Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 3,6 6,1% Total: 4 8% 3. Spørgsmål 3: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær (i pct.): 1 0,6% 4. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 0 1,5% Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 5 2,8% Total: 5 4,3%

6 5. Spørgsmål 5: Hvem gennemfører undervisning, når den planlagte lærere er fraværende? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) I høj grad Gns I nogen grad Gns I mindre grad Gns Slet ikke Gns. En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 55,3 % x 34,2 % 10,5% 0% En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 5,3% 52,6 % 39,5% x 2,6% En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 26,3 % x 31,6 % 23,7% 18,4% Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver 0% 7,9% x 76,3% 15,8% Eleverne får fri 0% 0% x 71,1% 29% 6. Spørgsmål 6: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Ad 1 Hvis skolens omfattende prøveafvikling medregnes i undervisningstiden bliver 46% af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning. Ad 2 Medregnet er kun den indsats, som finder sted i særligt tilrettelagte forløb. Ad 3 Medregnet er kun den del af undervisningen, som i planlægningen er tildelt særlige tilbud og differentierede tilbud. Ud over dette laves der på baggrund af en parallellægning af den fagdelte undervisning forskellige differentierede forløb. Ligeledes arbejder vi i vores kontaktlærerordning og den obligatoriske studiecafé med at støtte elever med særlige behov. Ad. 4 Når en relativ stor del af timerne er aflyst p.g.a. lærerfravær skyldes det, at ressourcelærerne i den fagdelte undervisning undertiden bruges som vikarer Lærernes faglige kompetencer 7. Spørgsmål 7: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfagene er tillagt lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefag Gns. Kompetencer svarende til liniefag Gns. Ingen af delene Gns. Dansk Dansk som andetsprog Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Natur/teknik Fysik/kemi

7 Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Engelsk Tysk Fransk Spørgsmål 8: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer som liniefagsuddannelser? Svar angives i procent Speicalundevisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) 18 78,4 Specialundervisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (Andre lærere) Undervisning i specialklasser (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) Undervisning i specialklasser (Andre lærere) ,7 52,5 15 Total: Spørgsmål 9: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefagsuddannelse ,8 Kompetencer svarende til liniefagsuddannelse - 43,2 Ingen af delene - 12,9 Total: 100

8 10. Spørgsmål 10: Hvor mange midler er der anvendt på kompetenceudvikling af lærerne inden for flg. kategorier? SKOLERNE ANGIVER I 1000 KR. Skolebaseret udvikling (Lærerløn) Skolebaseret udvikling (Udgifter i øvrigt) Kurser (Lærerløn) Kurser (Udgifter i øvrigt) Læsevejleder (Lærerløn) Læsevejleder (Udgifter i øvrigt) Liniefagsuddannelser (Lærerløn) Liniefagsuddannelser (Udgifter i øvrigt) Dimplomuddannelse (Lærerløn) Diplomuddannelse (Udgifter i øvrigt) IT-uddannelse / kurser og lign. (Lærerløn) IT-uddannelse / kurser og lign. (Udgifter i øvrigt) Total: Midler til kompetenceudvikling af lærerne Total: Midler pr. lærer Spørgsmål 11: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Den primære barriere i forhold til at skabe udvikling på skolen har været lærernes team- og samarbejdskompetencer samt deres relationskompetencer, derfor har disse områder været prioriteret. Vores målsætning i forhold til den fagdelte undervisning er, at den 100 % varetages af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende. I det kommende skoleår er næsten alle uddannelsesressourcer bundet til udviklingsprojektet Fremtidens Skole, hvori alle vores lærere har 80 timers videreuddannelse indenfor områderne: arbejdet med elevernes sociale & personlige kompetencer, læsestile/læringsstile og fysisk aktivitet & kost som forudsætninger for læringsparathed.

9 2.3. Variable rammer 12. Spørgsmål 12: Antal elever pr nyere pc med internetadgang? 2,8 4,5 13. Spørgsmål 13: Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i skoleåret 2007/08? Spørgsmål 14: Hvor stor en procentdel udgør de anvendte undervisningsmidler af skolens samlede budget pr. 5. september? 2,4 9,8 15. Spørgsmål 15: Elever og klasser i normalundervisningen Antal klassetrin (0.-9. klasse) 1 8,6 Antal spor 9 2 Antal elever i normalundervisningen Antal elever totalt (kilde: UNI-C) Total: 16. Spørgsmål 16: Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? Kommunes gns. 23,6 20,5 17. Spørgsmål 17: Hvor mange elever er der pr. lærerstilling i normalundervisningen (Antal elever divideret med antal fuldtidslærerstillinger i normalundervisningen)? 11,8 13,6 18. Spørgsmål 18: Hvor stor er den gennemsnitlige udgift í normalundervisningen pr elev. I skoleåret 07/08? Tages pr. 5. september

10 19. Spørgsmål 19: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Ad 16: Da vi ikke arbejder med klasser, men med storgrupper og hold på skolen er klassekvotienten svær at sammenligne. Vi har 9 grundhold fordelt med tre i hver storgruppe, hvilket giver en klassekvotient på 23.6, men der er i hver storgruppe 4 faglærere der arbejder sammen om undervisningen på de tre hold. I temaprojektundervisningen er eleverne fordelt på temaprojekthold, hvilket giver en klassekvotient på ca. 18. I forbindelse med kontaktgruppearbejdet og undervisningen i demokratisk dannelse er eleverne fordelt på 18 grupper/hold (klassekvotient ca.12). Ved morgenmøderne i storgruppen er der to lærere på til en storgruppe på ca elever (klassekvotient ca. 36). I skoleåret 2007/08 er der ikke foretaget større investeringer i undervisningsmidler bl.a. for at leve op til målsætningen at overføre samme beløb fra 2007 til 2008 som fra 2006 til Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 20. Spørgsmål 20: Hvor mange (antal) elever undervises i specialklasser på skolen? 0 14, Spørgsmål 21: Hvor mange af de elever, der går på skolen, har et andet sprog end dansk som modersmål? Antal 27 32,4 Pct. af alle elever 12,7 7,3 22. Spørgsmål 22: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i kroner? Spørgsmål 23: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i pct af alle elever? Spørgsmål 24: Hvor mange (antal) elever har modtaget specialpædagogisk bistand (URS)? 0 40

11 25. Spørgsmål 25: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i kroner? Spørgsmål 26: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i pct. i forhold til skolens samlede budget? 0,32 1,4 27. Spørgsmål 27: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet særlige undervisningstilbud Ad. 22, 23 & 24: Skolen modtager ikke URS-midler. Ad. 25 Der er kun medtaget undervisning, der udelukkende er målrettet mod elever med dansk som andetsprog. Det reelle billede af skolens indsats omkring at arbejde målrettet og inkluderende i forhold til elever med særlige behov (specialundervisning) og to-sprogede elever ikke afspejles ikke af tallene til spørgsmål Meget af indsatsen betinges af den struktur, vi har skabt omkring undervisningen og hele skolens hverdag. I det kommende år vil en større del af indsatsen i forhold til to-sprogede elever og elever med særlige problemer kunne ses direkte som en særlig indsats, da vores lærere omkring dansk som 2. sprog i højere grad vil følge med ud i danskundervisningen. Samtidig sker der en udvidelse af vores ressourcelærerordning i forhold til den fagdelte undervisning. 2.5 Elevadfærd og forældrerolle 28. Spørgsmål 28: Andel elever i SFO i forhold til elevtallet på de klassetrin, hvor SFO tilbydes (Angivet i procent) Kommunes gns klasse - 81, klasse - 28,9 Total: Spørgsmål 29: Elevfravær i henhold til skolens fraværslister i skoleåret 07/08 Sygdom (pct) - 4,2 Andet lovligt fravær (pct) Ulovligt fravær (pct) - 1,7-0,7 I alt (pct) - 6,6

12 30. Spørgsmål 30: Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse/10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. i skoleåret 07/08 (pct) 90 96,6 31. Spørgsmål 31: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, excl. Elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold (antal) [intet svar givet] Spørgsmål 32: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler på det tidspunkt hvor de flytter? (antal) Privatskoler - 6 Folkeskoler - 11 Efterskoler - 6 Total Spørgsmål 33: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Ad.29: Tallene vedr. fravær kan trækkes direkte af forvaltningen via TEA ifølge aftale med Bente Jessen i henhold til mail af fra Susan Ollerup, Kirkebakkeskolen ad. 30: 10% af eleverne har valgt at udskyde uddannelsesstarten et halvt eller et helt år fordi enten skal til udlandet, arbejde en periode eller på VUC. Selv om målet er, at alle elever efter 10. klasse begynder i en ungdomsuddannelse, vil der i praksis altid være en procentdel som ikke umiddelbart kommer i gang. Det vigtige for denne gruppe elever er, at der er en tydelige og aftalt plan for, hvad de gør, indtil de begynder en ungdomsuddannelse, og at der er en løbende opfølgning på planen fra UU s side. 3. Processer 3.1 De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet 34. Spørgsmål 34: Skole/hjem samarbejdet, herunder elevplaner Hvor stor en andel af skolens elever er der udarbejdet elevplaner for? (angives i %) ,88

13 35. Spørgsmål 35: Er der på skolen en fælles retningslinie for: Ja Gns. Nej Gns. skole/hjem samarbejdet x 97,06 2,94 konflikhåndtering med forældre 39,39 x 60,61 elevplanens form og indhold x 91,18 8, Spørgsmål 36: Her kan du indsætte linket ved bekræftende svar på ovenstående spørgsmål skole/hjem samarbejdet konflikthåndtering med forældre elevplanens form og indhold -eren-vejle.dk/infoweb/indhold/principper/bilag%20skole-hjem%2 - Vi er i gang med at lave om på form og lay-out på vore elevplan i øjeblikket, derfor intet link. 37. Spørgsmål 37: Elevplanen I høj grad Gns. I nogen grad Gns. I mindre grad Gns. Slet ikke Gns. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole / hjem samtale? x 94,12 5, I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 8,82 x 52,94 29,41 8, Spørgsmål 38: Hvilke elementer indgår i skole/hjem samarbejdet Kommunes gns. Årsplaner 82% Skole/hjem samtaler 100% Forældremøder 100% Uge/månedsbreve 94% Forældreintranet 47% Andet specificér: Formøde med det kommende års forældre inden sommerferien, OSO-udstilling, Temaprojektafslutning, Premiere på årets filmprojekt & teaterprojekt. 38%

14 39. Spørgsmål 39: Følger ledelsen op på skole / hjem samarbejdet og i givet fald hvordan? Ja, hvordan: I forbindelse med skole/hjem samarbejdet er der halvårlig elevgennemgang med udgangspunkt i den halvårlige elevplan, som bruges i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Efter skolehjem/samtalerne er der dialog med kontaktteamene i storgrupperne, desuden indgår forløbet af skole/hjem samtalerne som et tema på hel- & halvårsevalueringen. Nej (sæt kryds): 40. Spørgsmål 40: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Aldrig Gns. Årligt Gns. Hvert kvartal Gns. Hver måned Gns. Oftere Gns. Indskoling 0 9,38 31,25 21,88 37,5 Mellemtrin 0 9,09 33,33 24,24 33,33 Udskoling 3,7 7,41 x 33,33 33,33 22, Spørgsmål 41: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvilke fokusområder er genstand for den løbende evaluering? Fokus på elevens styrkesider. Kompetencevurdering på flg. områder: samarbejde, engagement, krav til egen indsats og selvstændighed. Hvad skal der arbejdes med for at skabe udvikling, konkrete anvisninger. Status i forhold til konkrete målsætninger for perioden/forløbet. Fagligt standpunkt i forhold til trinmål. 42. Spørgsmål 42: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Dialog i fagteam og kontaktlærerteam. Fagteamene laver løbende og på skift status og erfaringsudveksling på temamøder i pædagogisk råd. 43. Spørgsmål 43: Specialpædagogisk bistand. Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål Skolen modtager ikke URS-midler. Vores Videncenter er koordinerende i forhold til ressourcecenter-/sprogcenteropgaver. Flg. opgaver løses: IT-rygsæk- udvikling af ITrygsækken i.f.h.t. ordblinde og elever med læseproblemer samt støtte til brug af IT-rygsæk. AKT: kollegavejledning og konkret støtte til elever på de enkelte undervisningshold. Tosprogede: test af sprogfærdigheder samt opfølgning med handlingsanvisninger til elever og lærere. Støtte omkring læsevaner og læsefærdigheder. Sundhed: støtte omkring udvikling og formidling af alle sundhedsinitiativer vedr. motion, kost rygning og alkohol. Der uddannes to læsevejledere i det kommende skoleår, og der gennemføres en massiv læseindsats generelt som en del af et større, samlet skoleudviklingsprojekt Fremtidens Skole.M.h.t. ekstern hjælp bruger vi vores PPR psykolog til enkelte elevsamtaler og forløb samt sparringspartner i.f.h.t. handleplaner for enkeltelever. Ved at samle støttefunktionerne i Videncenteret sikrer vi, at den enkelte resssourcelærer aldrig står uden en sparringspartner i opgaveløsningen. Desuden foregår der en løbende videreuddannelse efter behov. De forskellige funktioner knyttet til Videncenteret er velbeskrevne.

15 44. Spørgsmål 44: Dansk som andetsprog Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål 1. Dansk som andetsprog undervisning på hold: Uden for skema: Kollegavejledning: Spørgsmål 45: Helhedsskolen. Hvordan samarbejder pædagoger og lærere i Helhedsskolen generelt? Fælles planlægningen af dele af undervisningen Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Fælles evaluering af dele af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Andet Spørgsmål 46: Helhedsskolen. Hvor mange ugentlige lektioner indgår pædagogerne i undervisningen i gennemsnit: 0-3 klasse - 13,41 Total: Spørgsmål 47: Faglighed/inklusion Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor faglighed/ inklusion? Følgende tre områder er der særlig fokus på: 1. Udvikling af et særligt tilbud til 5% gruppen af elever, der ikke er undervisnings- og uddannelsesparate. Formålet er at: Sikre en overgang til den almindelige undervisning i 10. klasse i løbet af skoleåret. Sikre motivation og deltagelse i den almindelige undervisning i 10. klasse ud fra en erkendelse af nødvendigheden af uddannelse. Give dem de nødvendige redskaber til positivt at kunne begå sig i uddannelsessammenhæng og i de konkrete undervisningssituationer. Mindske frafaldet i 10 klasse. Sikre at alle i 10. klasse føres frem til at begynde på en ungdomsuddannelse efter året i 10. klasse. Sikring af arbejdsro på de almindelige undervisningshold. 2. Udvikling af ressourceteam knyttet til skolens Videncenter. Ressourceteamet er et videnspanel, der har ansvaret for at være en del af undervisningen, når de indkaldes som konsulenter, iagttagere og problemløsere i forhold til iagttagede problemstillinger i forhold til enkeltelever i den daglige undervisning. 3. Den ekstra lærer ressourcelærer, der er giver faglig støtte og laver relationsarbejde i den daglige undervisning. Ressourcelæreren indgår fast et modul om ugen i den fagdelte undervisning i forhold til elever med særlige behov. Ressourcelæreren understøtter både 5% gruppen og 20 % gruppen, hvor målsætningen bl.a. er: At sikre et anerkendende møde mellem dem og skolen. At sikre en fleksibel pædagogisk praksis med mulighed for holddeling, ekstrakurser og lektiehjælp.

16 48. Spørgsmål 48: Selvstyrende teams Har I selvstyrende teams på skolen? Ja x 88% Nej 12% 49. Spørgsmål 49: Selvstyrende teams Hvilke beføjelser er udlagt til selvstyrende teams? Skemalægning 70% Vikardækning 67% Økonomi 57% Specialundervisning x 33% Timer til danske som andetsprog x 20& Andet: Fleksibel holddannelse, anvendelse af ressourcelærere, fælles planlægning og udvikling af undervisningen. 33% 50. Spørgsmål 50: Selvstyrende teams Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor selvstyrende teams? 1. Udvikling den enkelte lærers praksis gennem kollegial sparring på bagrund af gensidig observation i undervisningen. 2. Fælles fokus på den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. 3. Udvikling af et bredt spektrum af varierede undervisningsformer med henblik på at give alle elever de bedst mulige læringsbetingelser. 51. Spørgsmål 51: Evalueringskultur Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor evalueringskultur? Der kan ikke skrives ud over 1 linie i feltet! Fil vedr. evalueringskultur medsendes 52. Spørgsmål 52: Skolebibliotek Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor skolebiblioteket? Der kan ikke skrives ud over 1 linie i feltet! Fil vedr. skolebibliotektet medsendes 53. Spørgsmål 53: Elevråd Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor elevrådet? Følgende tre områder har været særligt fokus på indenfor elevrådet: 1. Undervisningsmiljøundersøgelse, hvor der i to omgange er lavet en elektronisk spørgeskemaundersøgelse på baggrund af en tilpasning af DCUM s spørgeskema Termometeret. Spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende bearbejdet og behandlet i elevrådet, på pædagogisk råd og i skolens bestyrelse. 2. Samværsregler, hvor elevrådet fra skoleårets begyndelse var koordinerende i forhold til en proces omkring at udfærdige et sæt samværsregler for skolens lærere og elever. 3. Rammesætning og planlægning af sociale arrangementer på skolen: fredagscafé, juleafslutning, temafest m.v.

17 54. Spørgsmål 54: Lokale indsatsområder Hvilke lokale indsatsområder arbejder skolen med, og hvordan udfoldes disse? Lokale indsatsområder: 1. Demokratisk dannelse som undervisningsområde. Arbejdet med eleverne skal føre frem til at eleverne udvikler kompetencer inden for følgende områder: ansvar, personlig integritet, selvkontrol, empati og samarbejde. Arbejdet foregår som en struktureret undervisning i kontaktgrupperne, der går sammen to og to med to lærere. Arbejdet skal overordnet sikre, at skolens dagligdag er præget af en positiv og anerkendende omgangsform, hvor forskellighed i social og kulturel baggrund opleves som en ressource i fællesskabet. Desuden er det målet, at alle føler et ansvar for hinanden, skolens hverdag og skolens bygninger og øvrige materialer. 2. Kollegial støtte, sparring og feedback den refleksive praktiker. Med støtte fra konsulentfirmaet Attractor arbejdes der med at udvikle lærernes konkrete undervisningspraksis i forbindelse med iagttagelse af hinanden i undervisningssituationer. 3. Morgenmøderne i storgrupperne er et fast ugentligt. Formålet med morgenmødet er, at sikre en ensartet og fast kommunikation med alle elever for at medvirke til at skabe et fælles billede og en fælles tolkning af skolehverdagen på skolen. Morgenmødet skal bl.a. medvirke til, at eleverne lærer at: fungere og være aktive deltagere i en større forsamling, modtage og fortolke relevant information. Morgenmødet varetages i hver storgruppe af skolelederen og en lærer. Desuden indgår en kontaktlærer fra storgruppen på skift med et kortere indlæg. 55. Spørgsmål 55: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet pædagogiske processer og undervisningens kvalitet I grundlaget for skolen lægger vi vægt på, at vi er en samstemt udviklingsorienteret skole, hvor vi i et forpligtende teamsamarbejde i professionelle selvstyrende team arbejder i en fleksibel skolestruktur ud fra et fælles læringsbegreb. Vi diskuterer løbende professionaliteten i lærerarbejdet og udvikler sammen en struktureret undervisningspraksis. Vi ved af erfaring, at relationskompetencerne er afgørende vigtige i lærerarbejdet, både i forhold til elever, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere omkring skolen. Vi ved også, at vi kommer længst fagligt og personligt i forhold til eleverne ved at anvende anerkendende tilgang og en ressourcetænkning 4. Resultater 4.1 Elevresultater og skoleresultater 56. Spørgsmål 56: Afgangsprøver. Gennemsnit af karakterer ved afgangsprøven Samlet resultat 4,87 6,6 Dansk læsning - 7,0 Dansk retstavning - 6,1 Dansk skr. 5,15 6,5 Dansk orden 5,24 6,7 Dansk mdt. 5,78 7,4 Matematik skr. Problem 4,80 6,4

18 Matematik skr. Færdighed - 7,0 Matematik mdt. 4,84 4,3 Engelsk skr. 4,99 6,5 Engelsk mdt. 5,17 6,7 Tysk skr. 4,14 5,8 Tysk mdt. 4,31 5,4 Fransk skr. - 6,0 Fransk mdt. - 5,6 Biologi skr. - 5,6 Geografi skr. - 7,1 Historie skr. - 5,8 Fysik/kemi 4,32 5,5 Samfundsfag - 5,5 Kristendom - 7,4 Total: 57. Spørgsmål 57: Undervisningsmiljølov. I bedes vurdere om I opfylder det pågældende spørgsmål. I har efterfølgende mulighed for at uddybe Jeres svar. Ja Gns. Nej Gns. Udarbejder I jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Sørger I løbende for at revidere og tilpasse undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? X X 96,77 3,23 96,77 3,23 Gør I undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? X 87,1 12,9 Giver I eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Sørger I for at inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen? X X , ,35 Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? X 90,32 9, Spørgsmål 58. Skolens kommentarer til svarfordelingerne på spørgsmål 57 [Intet svar givet]

19 59. Spørgsmål 59: Lokale læsetests Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan s. 13? [Intet svar givet] 60. Spørgsmål 60: Specialelevers præstationer samt klagefrekvens Hvordan klarer elever, der har modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et En del klarer sig ringere. Mange oplever, at de har stor succes med i forhold til den støtte de tidligere har modtaget. I år bør specielt fremhæves succes i forhold til brug af IT-rygsæk. Dårligere 61. Spørgsmål 61: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elevresultater og skoleresultater I 10. klasse er det første år med den nye karakterskala. Lærerne giver udtryk for, at skalaen medvirker til at forstærke polariseringen mellem de elever, der klarer sig godt ved prøverne og de elever, der klarer sig mindre godt. Skolens samlede gennemsnitlige resultat er 4.87 ved den afsluttende prøve i 10. klasse, men skolen finder det mere interessant, at ca. 80% af eleverne klarer sig bedre ved den afsluttende prøve i 10. klasse end de gjorde ved prøven i 9. klasse på de skoler, de kom fra. 62. Spørgsmål 62: Afsluttende kommentarer fra skolebestyrelsen om dette års rapport På grund af det etårige forløb i 10. klasse, vælges der hvert år nye forældrerepræsentanter til en skolebestyrelsen. Fra år til år kan der være meget stor forskel på sammmenhængen i skolebestyrelsesarbejdet. Det har på skolen i år været svært at etablere et sammenhængende skolebestyrelsesarbejde, da der oftest kun har været en eller to forældrerepræsentanter til stede på bestyrelsesmøderne. Den samlede kvalitetsrapport med skolens resultater i afsnit 3 har således ikke været genstand for en samlet drøftelse i skolebestyrelsen. De forskellige temaer i afsnit 2 har løbende været drøftet i skolens bestyrelse. På samme vis har rammerne, som de er beskrevet i afsnit 1 indgået i en række af drøftelserne i skolebestyrelsen. På skolebestyrelsens vegne medgiver skolebestyrelsesformanden følgende kommentar til årets kvalitetsrapport: Sidste års kvalitetsrapport har ved årets start været gennemgået og drøftet i skolebestyrelsen. På en række områder skiller skolen sig ud fra andre skoler p.g.a. en anderledes struktur og organisering af skolens aktiviteter betinget af det etårige forløb. I forhold til kvalitetsrapporten for 2007/08 har der i betyrelsen været stor opbakning til det velovevejede og engagerede arbejde, som skolen udfolder på næsten alle områder i hverdagen i 10. klasseåret.

20 5. Sammenfatning Sammenfatning Specifikt på den enkelte skole Kvalitetsrapporten vidner om, at der stadig er behov for skolerne at arbejde med at beskrive og vurdere deres indsats i forhold til de gældende centrale og kommunale indsatsområder. I forhold til den første kvalitetsrapport , hvor der blev stillet krav om angivelse af sammenhængen mellem målsætninger for de enkelte områder, konkrete handlinger, der skulle bidrage til opfyldelse af målet samt styrker og udviklingsmuligheder i nuværende praksis, har forvaltningen i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at bede skolerne om at uddrage tre fokuspunkter indenfor hvert indsatsområde. Tilbagemeldingerne fra skoleledelserne på kvalitetsrapporten gik bl.a. på, at skolerne ønskede større frihed til at beskrive og vurdere egne indsatsområder og pædagogiske processer. Dette er så sket i kvalitetsrapport Det har betydet, at der er stor forskel på, hvad og hvordan den enkelte skole har beskrevet sine indsatser. Nogle skoler har valgt at afrapportere i form af en kortfattet punktopstilling uden uddybninger. På den måde bliver det vanskeligt at drage sammenligninger. Skolernes tilbagemeldinger vidner om et stort engagement i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen og i den række af dimensioner af skolens liv, der understøtter denne kerneydelse. Samtidig vidner tilbagemeldingerne om, at målstyringen på skolerne er i sin begyndelsesfase. Målene fungerer som overordnede retningslinier eller fokuspunkter for skolernes arbejde, og anvendes i mindre omfang som operationelt planlægnings- og opfølgningsredskab. Ligesom lærere og pædagoger i disse år arbejder på at kvalificere deres evalueringspraksis i forhold til at vurdere elevernes læring, er det nyt for skoleledelserne at vurdere skolens samlede indsats og dens resultater set i forhold til de opstillede mål. Skal man derfor sammenfatte relevante opmærksomhedspunkter på baggrund af denne kvalitetsrapport på skoleområdet, er der to områder, der er særligt væsentlige. Det ene er skolernes evalueringsberedskab, det andet antallet af fokusområder, der arbejdes med på den enkelte skole. For evalueringsberedskabet gælder det, at en styrkelse af forholdet mellem skolens mål, handlinger, evaluering og opfølgning vil øge skolens mulighed for at vurdere, hvilke initiativer der bidrager til målopfyldelse, og hvilke der ikke gør. I første omgang er der behov for at styrke arbejdet med målsætninger, så målene bliver operationelle og derved gøres til genstand for evaluering. Antallet af fokusområder spiller en rolle i relation til kvalificering af dette arbejde. Jo flere fokusområder, skolerne arbejder med, jo vanskeligere er det at arbejde målrettet og afsætte den fornødne tid til målstyringen, herunder udarbejdelse af operationelle og målbare mål samt evalueringsplaner for, hvordan der i praksis kan måles på resultater af en given indsats. Den fremadrettede proces på skolerne er forvaltningens opfølgning af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Opfølgningen foregår på den enkelte skole, hvor repræsentanter fra skoleafdelingen afvikler en dialog med skolens ledelse med afsæt i den konkrete kvalitetsrapport I dialogen vil der også blive set på sidste års kvalitetsrapport. Efter dialogen udarbejdes en specifik sammenfatning for skolen, der sættes ind i kvalitetsrapporten efter dette afsnit.

21 Specifikt Under samtalen med 10. Klasses Skolen blev en række spørgsmål vedrørende skolestruktur og rammebetingelser afklaret. Skoleledelsen konstaterer i forhold til spørgsmål 11, at der ikke er store investeringer på undervisningsmidler i år. Sidste år blev der investeret i elektroniske tavler. Projektet med Fremtidens skole har bundet en del midler. I forhold til spørgsmål 14 konstaterer skoleledelsen, at det samlede budget er inkl. hele huset, som ikke har noget med undervisningen at gøre. Undervisningsdelen kan derfor virke mindre. Der blev især drøftet skolens tre indsatsområder på mødet. 1. Demokratisk dannelse. 2. kollegial støtte, sparring og feedback den refleksive praktiker. 3. Morgenmøderne i storgrupperne herunder mødestrukturens betydning og påvirkning på skolen. Disse punkter beskrives nærmere i det følgende. Der tales meget om at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer. Kontaktlærerne står for undervisningen af den del. To kontaktlærere med to grupper går sammen i undervisningen. Skolen har lavet egne trinmål for denne undervisning. Undervisningen foregår oftest som forskellige spil og teambuildingsaktiviteter bl.a med inspiration fra Mobbebogen fra DCUM. Der er i lærergruppen et ugentligt morgenmøde. Her evalueres og samles op på ugen der gik, og den kommende uge drøftes. Der gøres meget ud af, at lærerne er deltagende, og det er med til at skabe ejerskab. Den stadige dialog og samtalerne med medarbejderen har udviklet en skolekultur, hvor lærerne i høj grad tager ansvar. Der er fagteam med ugentlige møder. Der er ligeledes temamøder for alle lærere, hvor der fx kan være forskellige udviklingstiltag eller evaluering, der er temaet. Alle skal i dette være aktive. Koordinationsudvalget bliver af skoleledelsen fremhævet, som et vigtigt forum, hvor lærerrepræsentanter fra de tre storgrupper og tillidsrepræsentanten planlægger med ledelsen. Lærerrepræsentanten fra storgruppen kan max. sidde i udvalget i 2 år. Det sikrer, at alle bliver involveret, og der skabes ejerskab. Skoleledelsen fremhæver ligeledes kollegavejledningen. Der er en såkaldt klippekortsordning, hvor man er forpligtet til at overvære en andens undervisning. Dette foregår med udgangspunkt i en fælles rammeforståelse som en kollegavejledning. Det medvirker til åbenhed og gennemsigtighed, så ressourcer og udviklingspunkter opdages og bruges. Organiseringen af undervisningen muliggør, at der i alle fag i mindst et modul om ugen er en ekstra lærer til rådighed, ressourcelæreren. Ud over at bruge ressourcelæreren til forskellige former for holddannelse, kan denne ligeledes bruges til den faglige kollegavejledning. Dette bliver af skoleledelsen fremlagt som værende et nyt tiltag. Det konstateres, at der er et stabilt elevtal. Skoleledelsen tilføjer, at der er en stabil gruppe af lærere, som bliver betegnet som en dygtig gruppe med god alders- og kønsfordeling. Det blev drøftet, hvorvidt lærerne vil kunne bruges som udviklingskonsulenter i Vejle kommunens skolevæsen. Her tænkes særligt på deltagelsen og erfaringer fra projekt Fremtidens skole. I forbindelse med drøftelse om fravær, hvor der er hhv. det løse fravær og det mere massive fravær, er spørgsmålet hvor 10. klasse skolen placeres mest hensigtsmæssigt i skolerne tværsorganisering. Der kommer elever alle steder fra. Det kunne være hensigtsmæssigt, allerede ved elevernes indskrivning, at få afklaret hvem fra fx PPR m.m., der er tilknyttet skolen.

22 Der er efterfølgende tilføjet følgende vedrørende fravær: Den samlede fraværsprocent er 7,8 - det fordeler sig med 5,2% ulovligt fravær - 1,9% sygefravær og 0,7% andet fravær.