Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag

Transkript

1 Afvæbning, demobilisering og reintegration i Sydsudan Sydsudans fremtid fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag Af Håkon Støjko, oberstløjtnant, stabsofficer Disarmament, Demobilization and Reintegration (DDR)-cellen, Force Headquarters, UNMISS (FNs mission I Sydsudan) FN-missionen i Sydsudan kæmper for at skabe resultater med afvæbning, demobilisering og reintegration af ekskombattanter. En kombination af elendig infrastruktur og en knap lufttransportstøtte og manglende økonomisk grundlag gør det yderst vanskeligt at skabe forudsætninger for at starte programmet. Det er blevet klart for de fleste, at transport af materialer er langsommelig og meget dyr i Sydsudan, fordi landet stort set er en sump det meste af året. I tillæg til dette giver den meget dårlige økonomiske situation i Sydsudan regeringen dårlige forudsætninger for at finansiere programmet. Ambitionsniveauet er derfor sænket, og UNMISS går nu målrettet mod at vise resultat i langt mindre skala i håb om, at en succes i forhold til udgangspunktet kan bane vejen for at gennemføre et omfattende program. Afvæbning, demobilisering og reintegration for sikkerhed i Sydsudan UNMISS arbejder ihærdigt på at støtte den nye stat Sydsudans opbygning. Dette arbejde indebærer en reformering og opbygning af en sikkerhedssektor igennem et gennemprøvet FNkoncept, Security Sector Reform (SSR), som gennemgribende støtter med at opbygge Sydsudans sikkerhedsinstitutioner, det vil sige militær, politi, rets institutioner med videre. Disarmement, Demobilization and Reintegration (DDR) programmet (herefter omtalt som DDR) er nøglekomponenten til Sydsudans, FNs og øvrige interessenters anstrengelser for at etablere et sikkert miljø, som er afgørende for forsoning og udvikling af Sydsudan på lang sigt. Derfor er DDR-processen koblet sammen med andre sikkerhedsrelaterede interventioner og ovennævnte sikkerhedssektor reform SSR. DDR programmet skal sørge for at reducere de væbnede sydsudanesiske styrker ved at afvæbne og demobilisere kombattanter. Det betyder, at kombattanter udmeldes fra tjeneste i militæret og politiet, hvorefter de får formel civil status. Efter at have erhvervet formel civil status skal DDR-programmet reintegrere ekskombattanterne i det civile samfund, så de fremover bliver i stand til at brødføde sig selv og deres familier. Det er Sudan People s Liberation Army (SPLA), som DDR-programmet er målrettet mod. SPLA udgør den overvejende del af de sydsudanesiske væbnede styrker. Den 11. juli 2012 udsendte den sydsudanesiske regering SPLA Eligibility and Selection Criteria for DDR. Det er kriterierne for hvilke FN blev involveret I DDR for første gang under missionen ONUCA (Observer Group in Central America), som var deployeret I Siden da har FN gennemført og støttet DDR programmer i mere end tyve lande både i fredsskabende missioner og andre missioner. DDR er et skræddersyet program. Det er en proces, som bidrager til sikkerhed og stabilitet i efter krigs konfliktområder, så opbygning og udvikling kan begynde. Det er en politisk drevet proces, og dets succes afhænger af konfliktens parter og deres villighed til at demilitarisere efter en konflikt. Årsagen bag og mandatet til den integrerede DDR er Brahimi rapporten fra august Den understreger vigtigheden af, at FN entiteter, økonomiske støtteorganisationer og øvrige interessenter alle arbejder sammen i missionen mod det samme mål. 1

2 kombattanter, som kan indgå I DDR-programmet og hvor mange, der skal igennem. De væbnede styrker skal reduceres fra ca til mand, heraf menige og mellemledere samt 9700 officerer. Efter nuværende plan vil det tage i alt otte år at gennemføre DDR med de kombattanter. Afvæbning Demobilisering Reintegration Danmarks involvering i DDR Danmark støtter UNMISSs DDR-proces med en officer med missionsgrad oberstløjtnant, som er placeret i hovedkvarterets DDR-celle. DDR cellen, som er bemandet med to officerer, er ligestillet med den militære styrkes J-sektioner (J1-J9), som varetager de andre forskelligartede opgaver i den militære styrkes stab. DDR-cellen er tillige en del af det militære operationscenter og under kommando af den militære styrkes stabschef. Afvæbning er indsamling, dokumentation, kontrol og bortskaffelse af håndvåben, ammunition, sprængstoffer og lette samt tunge våben fra kombattanter og ofte også af civilbefolkningen. Afvæbningen omfatter også udvikling af ansvarlige programmer for håndtering af våben og ammunition. Demobilisering er den formelle og kontrollerede aftrædning af aktive kombattanter fra de væbnede styrker eller andre væbnede grupper. Den første etape af demobiliseringen kan strække sig fra behandlingen af individuelle kombattanter i midlertidige centre til håndtering af store enheder i lejre, der er specielt udpeget til dette formål (transitionsfaciliteter, lejre, samlingsområder eller barakker). Anden fase af demobilisering omfatter en uddannelsesfase, som kaldes reinsertion, som skal forberede ekskombattanten til den efterfølgende reintegration. Reintegration er den proces, hvor tidligere kombattanter tilegner sig civil status, og får en bæredygtig beskæftigelse samt indkomst. Reintegration er hovedsagelig en social og økonomisk proces med en åben tidsramme, som primært finder sted i fællesskaber på lokalt plan. Det er en del af den generelle udvikling i et land og et nationalt ansvar, som ofte kræver langvarig ekstern bistand. DDR-afdelingen i UNMISS, med cirka 100 civile ansatte, har ansvaret for DDR-programmet i Sydsudan. DDR-cellen støtter DDR-afdelingen på det militærfaglige område og med planlægning. Sammen med DDRafdelingen er det DDR-cellens opgave at støtte den sydsudanesiske DDRkommission, Rebublic of South Sudans DDR Commission (RSSDDRC). DDR-cellen er dels fysisk placeret sammen med den civile DDR-afdeling og dels i det militære hovedkvarter. Ved et yderligere samarbejde med UNMISSs sikkerhedsreform afdeling (SSR), koordineres de militære snitflader mellem DDR og sikkerhedsreformen. 2

3 DDR cellens placering i processen til støtte for DDR. Sydsudan ansvarlig for planlægning og gennemførelse af DDR Den sydsudanesiske DDR-kommission har ansvaret for DDR-programmet. Det er kommissionen, som planlægger og gennemfører programmet. DD- cellen og DD- afdelingen koordinerer arbejdet og støtter den sydsudanesiske kommission på møder i kommissionen. Hertil kommer møder og koordination med andre interessenter, som også støtter DDR Som et eksempel, støtter United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) med et uddannelsesprogram, som skal skabe forudsætning for, at ekskombattanterne får en glidende overgang fra kombattant livet til et civilt liv. Samtidigt sikrer programmet, at ekskombattanterne bedre kan gennemføre reintegrationsprogrammet. United Nations Development Program (UNDP) støtter også i relation til reintegrationsprogrammet. Til støtte for arbejdet har DDR-afdelingen etableret kontorer i Sydsudans ti delstater. Den sydsudanesiske DDR-kommission har ligeledes oprettet ti kontorer i delstaterne, hvilket giver et godt grundlag for også at støtte den sydsudanesiske DDR-proces ude i landet, hvor den foregår. Vanskelige forhindringer for DDR Så langt så godt. For at kunne gennemføre DDR-programmet er der nogle afgørende forudsætninger, som skal være opfyldt. Regeringen skal finansiere DDR-programmet enten ved egne midler eller igennem donorer. Hvis regeringen ikke giver økonomiske midler til DDR-kommissionen, kan DDR-programmet ikke gennemføres. Regeringen har endnu ikke vist tiltag til at støtte den sydsudanesiske DDRkommission økonomisk, selv om kommissionen vedholdende siger, at regeringen vil støtte. Sandheden er, at der ikke er penge i kassen. De statslige ansatte har eksempelvis ikke fået løn i to måneder (pr. september 2012). Årsagen til de knappe økonomiske ressourcer skyldes den tidligere oliekrise mellem Sudan og Sydsudan. Den nylige aftale mellem de to lande om transitomkostninger for transport af den sydsudanesiske olie igennem Sudan, har medført, at Sydsudan nu har genoptaget olieproduktionen. Det betyder, at der igen vil komme indtægter fra 3

4 olien. Men det vurderes, at effekten af dette først viser sig om cirka tre måneder, og at den fulde produktion først er i gang om et år. Reintegrationsprogrammet skal være klart og kendt for at kunne føre ekskombattanten videre i det civile liv. Hvis kombattanterne ikke har tillid til reintegrationsprogrammet, er det ikke sandsynligt, at en kombattant vil opgive sin status, fordi kombattanten ikke ser et fremtidigt bæredygtigt grundlag for et liv. Reintegrationsprogrammet er endnu ikke planlagt, og en overordnet tovholder for programmet er ikke udpeget. Hovedårsagen til dette er, at UNMISS ikke oprettede en styringskomité under missionens start, som kunne koordinere og planlægge processen samt udpege en ansvarlig for programmet. Arbejdet med at planlægge reintegrationsprogrammet er med forsinkelse i gang, og det bliver formentlig et delt ansvar mellem forskellige organisationer med UNDP som den primære ansvarlige. Reintegrationsprogrammet skal efter planen være klar og kendt den 1. februar Planen kan formentlig være klar, men det er ikke realistisk, at planen er så kendt, og indholdet skaber de rette forudsætninger for, at kombattanter har tillid til, at programmet vil skabe en bæredygtig fremtid for dem. DDR-transitionsfaciliteterne skal være fuldt udbyggede og operative. Ingen af de tre transitionsfaciliteter er endnu færdig etablerede. Transitionsfaciliteterne og logistiske udfordringer Det går trægt med at oprettet faciliteter, hvor DDR skal gennemføres. Det er planen, at der skal oprettes ti transitionsfaciliteter i Sydsudan, en i hver stat. Tre faciliteter er under opførelse. To faciliteter i Pariak og Torit er 25 % etablerede, og en i Mapel er 80 % etableret. De tre faciliteter skulle efter planen have været etableret i dette efterår. Årsagen til, at dette ikke er sket, er overvejende de meget vanskelige geografiske forhold, der råder. Sydsudan er stort set en sump det meste af året. Dette forhold kombineret med en meget knap lufttransportstøtte gør, at opbygningen af transitionslejrene er særdeles besværlig, langsommelig og ekstraordinær dyr. Som eksempel kostede det for nyligt $ at transportere to generatorer til transitionsfaciliteten i Mapel, hvilket er en strækning på blot cirka 450 km. På nuværende tidspunkt, er der ikke noget der tyder på, at der kommer mere transportkapacitet til UNMISS. Transportproblemerne vil derfor ikke ændre sig på kort sigt i Sydsudan. Lad os indse det. Vi arbejder i en stor sump. Vi bør derfor bestræbe os på at tænke simple løsninger i første omgang og gennemføre det, der er muligt, for herved at erfare og bane vejen for de større projekter Toby Lanzer Deputy Special Representative of the Secretary- General i FN, Sydsudan 4

5 Planlagte transitions faciliteter og faciliteter under opførelse DDR pilotprojekt De logistiske, økonomiske og planlægningsmæssige forhold skaber af de beskrevne årsager ikke forudsætning for at starte en omfattende DDR på nuværende tidspunkt. I DDR-kredsen er der derfor bred enighed om, at arbejde målrettet på at forsøge at starte DDR i en langt mindre skala ved at gennemføre den første DDR som et pilotprojekt. Formålet er at indhente erfaringer om de særlige forhold, der råder i Sydsudan i relation til DDR. UNMISS DDR, herunder vores militære DDR-celle, UNICEF og UNDP, har de seneste måneder arbejdet vedholdende på at få dette pilotprojekt i gang for herved at vise resultat i DDRprocessen. Alle parter har derfor støttet den sydsudanesiske DDR-kommission med en plan, som skal starte DDR pilotprojekt den 1. november 2012 i den ene transitionsfacilitet, som næsten er færdig etableret. Det er derfor hensigten at gennemføre DDR med 500 kombattanter i transitionsfacilitet Mapel i den østlige del af landet i delstaten Western Bahr El Ghazal. Efter pilotprojektet vil det blive evalueret, og den store plan for DDR vil efterfølgende blive revideret i forhold til de erfaringer, pilotprojektet giver. Selvom dette pilotprojekt kræver få ressourcer (cirka 1 mio. $) i forhold til den samlede DDR (1.2 mia. $ over otte år), er det blevet klart, at opstart 1. november er endog særdeles tvivlsom. Kommissionen har endnu ikke modtaget penge fra regeringen (september 2012). Finansieringen af pilotprojektet er på beskedne 1 mio. $. Det viser, at regeringens økonomiske råderum til at gennemføre selv et reduceret DDR-program tilsyneladende ikke er realistisk på nuværende tidspunkt. 5

6 TF Mapel før iværksættelse i 2011 TF Mapel medio 2012 Perspektivet Der er en stor fare for, at pilotprojektet ikke kommer i gang 1. november. Det er sandsynligt, at transitionsfaciliteten i Mapel bliver færdig til tiden. Men hvis den sydsudanesiske kommission ikke får penge af regeringen meget snart, vil faciliteten i Mapel ikke blive operativ, og DDRprogrammet kan derfor ikke starte. Det må forventes, at pilotprojektet udskydes til starten af 2013, og at evalueringen af projektet må vente på sig til medio Det må også forventes, at ambitionsniveauet for DD- programmet i Sydsudan drosles ned. Det kan formentlig komme til at betyde, at etablering af de resterende syv planlagte transitionsfaciliteter vil blive genovervejet. De tre faciliteter, som er under opbygning nu, vil blive færdigetablerede og blive anvendt til den fremtidige DDR i Sydsudan. Det betyder, at program og tidsplan for DDR i Sydsudan med sikkerhed vil blive revurderet og justeret. Erfaringerne fra pilotprojektet i Mapel, vil få afgørende betydning for, hvordan den DDR i Sydsudan vil forme sig fremover. Det er ved at blive klart for alle i UNMISS, at særligt infrastrukturen i landet skaber kolossale udfordringer, som gør, at den generelle tilgang til opbygningen af Sydsudan må revurderes. UNMISS bør ikke på foreløbigt valgte tidspunkt tænke på de store planers gennemførelse. Den nye Deputy Special Representative of the Secretary-General i FN, Toby Lanzer, som også er den øverste ansvarlige for DDR i UNMISS, udtrykte det ganske slående under en DDR workshop for nylig. Lad os indse det. Vi arbejder i en stor sump. Vi bør derfor bestræbe os på at tænke simple løsninger i første omgang og gennemføre det, der er muligt, for herved at erfare og bane vejen for de større projekter. 6