Ansøgningsskema til Pulje B

Transkript

1 Ansøgningsskema til Pulje B Projekttitel Projektetets titel Hvad gør studenter i folkeoplysningen? Beløb, der søges: I alt kroner: kr. Beløbet skal specificeres i punktet: Budget (Se nedenfor) Ansøger (DFS-medlemsorganisation) Organisation Daghøjskoleforeningen Adresse Gl. Kongevej 39 G 1610 København V Ansvarlig person Randi Jensen rj@daghojskoler.dk Kontaktperson Randi Jensen rj@daghojskoler.dk Samarbejdsorganisationer Organisation Center for Ungdomsforskning, CeFU Adresse Tuborgvej København NV Kontaktperson Camilla Hutters Tlf Mail cahut@dpu.dk Organisation Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark Adresse Postnr. By Kontaktperson Rasmus Kjær Tlf. Mail Projektresumé

2 Projektresumé (10-15 linier) Herunder sammenhæng mellem projektets formål, organisering og budget Projektet skal bidrage til at belyse kvaliteter og potentialer ved et folkeoplysende læringsmiljø når det handler om at tage vare på de ressourcer og potentialer, der findes i gruppen af daghøjskoledeltagere, der har gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Inden for projektets ramme gennemføres en mindre undersøgelse, der skal belyse karakteristika ved den pågældende deltagergruppe samt deltagernes vurdering af hvilke elementer i det folkeoplysende læringsmiljø der har betydning for deres personlige og faglige læringsudbytte. På det grundlag arbejdes der med at kvalificere og udvikle tilbud til gruppen i regi af daghøjskoler, gennem forsøg med direkte inddragelse af daghøjskoledeltagere fra forskellige skoler i en fælles, brugerdreven innovationsproces. Projektets resultater relateres til DFS motivationsprojekter (Elsborg & Høyrup Petersen) med henblik på at undersøge relevansen af sidstnævnte ift. andre målgrupper mm. Projektet kvalificeres og formidles gennem inddragelse af en referencegruppe og munder ud i en rapport/inspirationsmateriale. Som et sideperspektiv overvejes om dele af projektet kan fungere som indspil/inspiration til et større forskningsprojekt om målgruppen og hvad der virker ift. til denne. Projekttype Forsøgs- og udviklingsprojektet er primært et der: (sæt kryds) Udvikler eller videreudvikler nyskabende folkeoplysende aktiviteter x Afprøver nyskabende folkeoplysende aktiviteter Projektindhold (sæt kryds) 1 Aktiviteter, der vil kunne komme folkeoplysningen som helhed til gode x 2 Aktiviteter med en international dimension 3 Aktiviteter der retter sig mod målgrupper, som sjældent deltager i folkeoplysning. 4 Aktiviteter igangsat af en eller flere medlemsorganisationer i samarbejde eller i samarbejde med eksterne relevante samarbejdspartnere x 5 Aktiviteter der falder sammen med Samrådets aktuelle prioriterede områder (årlige handlingsplan) x Projektets formål og indhold Projekt start: (mdr. og år) Januar 2012 Projekt slut: (mdr. og år) marts a. Baggrund for projektet Hvilken udvikling eller hvilke forhold, behov mv. ligger til grund for projektet? Over 50% af deltagerne på daghøjskolerne har grundskole som højeste uddannelse, men de fleste daghøjskoler har også en del deltagere, der har en gymnasial uddannelse men ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Et mindre antal skoler har rigtig mange deltagere i den målgruppe. Der har politisk været meget lidt fokus på denne målgruppe. Imidlertid viser undersøgelser at der er grund til bekymring for, at en stor del af denne gruppe kan lande i en restgruppe, hvis arbejdskraft ikke efterspørges på fremtidens arbejdsmarked samtidig med at der vil være mangel på arbejdskraft med erhvervskompetencegivende uddannelse. I den uddannelsespolitiske diskussion er der ofte en tilbøjelighed til at se løsningen på dette problem som et spørgsmål om disciplinering. Knud Illeriis har imidlertid peget på, at den aktuelle, tilsyneladende rationelle, uddannelsespolitik i praksis er grundlæggende irrationel, også økonomisk, idet den undervurderer eller overser de sociale og motivationsmæssige aspekter af læring. Ove Kai Petersen er fra en anden position inde på en lignende tankegang. Det er da også daghøjskolernes erfaring, at det for en stor del af disse unge netop handler om, at deres selvforstå-

3 else og motivation ikke passer sammen med uddannelsessystemets ordinære tilbud. For nogen er der direkte tale om et oprør imod at blive reduceret til et redskab for samfundet eller for økonomisk vækst - de vil have plads til det, der motiverer dem som personer. For andre kan det handle om, at de ikke føler at de passer ind/hører til. Vores hypotese er altså, at det netop er det sociale og motivation der er i spil, både når (for) mange vælger erhvervskompetencegivende uddannelse fra efter gymnasiet og når nogle af disse tiltrækkes af et folkeoplysende læringsmiljø som daghøjskolen. Hvad er det folkeoplysende aspekt? Problemstillingen rammer også lige ind i den diskussion, som DFS rejser med strategioplægget Drastiske ændringer er nødvendige. Når situationen for denne målgruppe kan beskrives som en uddannelseskrise, så udspringer det hovedtendenserne globalisering, konkurrence og individualisering i indbyrdes med- og modspil. Mens det der gør daghøjskolen tiltrækkende måske kunne se ud til at være både individualisering og modtendenserne fordybelse, fællesskab og sammenhæng. Det kan altså være interessant at nærmere at belyse, hvad det er i folkeoplysende læringsrum, som daghøjskoler, der tiltrækker deltagere i denne målgruppe og hvad de får ud af deltagelsen, samt hvilken rolle motivation og fællesskab spiller i den sammenhæng. Problemstillingen ligner altså på mange måder den problemstilling, der er belyst i forhold til folkeoplysning og kortuddannede i de to motivationsprojekter, som Steen Elsborg og Steen Høyrup Petersen har stået for. Der er dog også væsentlige forskelle personer med studentereksamen deltager således oftere på eget initiativ og mange er på forhånd stærkt motiverede ift. daghøjskolernes faglige tilbud og folkeoplysende læringsmiljø hvor deltagerne i motivationsprojekterne var aktiverede og i udgangspunktet var meget lidt motiverede for læring i det hele taget. På et nyligt referencegruppemøde i forbindelse med det seneste (endnu ikke afsluttede) motivationsprojekt blev det diskuteret, om en matrix, som Elsborg og Høyrup Petersen har udviklet i projektet, kan bruges i forhold til andre målgrupper og kontekster i folkeoplysningen - som ramme for beskrivelse af kvaliteter i folkeoplysende læringsmiljøer og som synliggørelse af udfordringer og udviklingspotentialer. Det vil vi gerne bidrage til at få belyst. Matrixen (der endnu er et udkast) er vedhæftet. På referencegruppemødet påpegede Peter Plant endvidere på, at det halter med at inddrage deltagerne i udviklingen af eksisterende og nye tilbud i voksen og efteruddannelses-sektoren på strategisk niveau. Også den udfordring synes vi, at det har en særlig relevans at tage op i regi af folkeoplysningen. En arbejdsgruppe med 4 daghøjskolepraktikere og Foreningens sekretariatsleder, står bag projektet og bidrager aktivt til gennemførelsen. b. Samarbejdspartnerne og deres rolle Hvilke organisationer deltager i samarbejdet, og hvilken rolle skal de have? Camilla Hutters medvirker til at kvalificere og perspektivere projektets resultater gennem deltagelse i referencegruppemødet. Hun er samtidig interesseret i om projektet kan bidrage med viden og vinkler til CeFUs forskning i feltet (se rapporten Hvor blev drengene af ). Perspektivet kunne være inddragelse af folkeoplysningen i et forskningsprojekt om restgruppen med studentereksamen og hvilke indsatser, der kan bringe videre. Den deltagermålgruppe der fokuseres på i projektet er stærkt repræsenteret på folkehøjskolerne. Folkehøjskolernes Forening deltager i referencegruppemødet for at bidrage til kvalificering/perspektivering og formidling af projektets resultater i et bredere folkeoplysende perspektiv. c. Formål og resultater Redegør for projektets formål og de resultater der skal opnås i projektet.

4 Formål I forhold til målgruppen af deltagere der har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse skal projektet bidrage til Belysning på pilotplan af kvaliteter og potentialer i daghøjskoler/folkeoplysende læringsrum, når det handler om at give deltagerne redskaber til at finde deres egen vej til at komme videre med deres liv. Udvikling af metoder til brugerdreven innovation i folkeoplysningen. Belysning af anvendeligheden af Elsborgs og Høyrup Petersens matrix i en bredere folkeoplysende kontekst. Beskriv de konkrete resultater/produkter, som I vil udvikle eller udarbejde i projektet (f.eks. aktivitet, undervisningsforløb, debatmateriale eller andet ). Ny viden på pilotplan om folkeoplysningens kvaliteter og potentialer i relation til målgruppen via en spørgeskemaundersøgelse og uddybende interview. Udvikling af forslag til nye forløb/metoder/tilgange, der kan give deltagerne i målgruppen styrkede redskaber til at komme videre med deres liv og udvikle deres kompetencer, så de kan bidrage til og gøre sig gældende i samfundet. Gennemførelse og evaluering af praktisk forsøg med proces/metoder, der inddrager deltagere direkte i kvalificering og udvikling af tilbud i et strategisk perspektiv. Et inspirationsnotat, der opsummerer viden om målgruppen, præsenterer deltagernes vurdering af daghøjskolernes læringsmiljø (hvad tiltrækker, hvad virker) og deltagernes forslag til nye tiltag. Der perspektiveres ift. bl.a. Elsborg og Høyrups matrix og CeFUs forskning. Redegør for på hvilken måde det adskiller sig eller er nyt i forhold til eksisterende tilbud, materialer eller aktiviteter. Det nye er: Restgruppen af studenter er generelt et underbelyst felt Belysning af kvaliteter og potentialer i folkeoplysende læringsrum i relation til denne målgruppe Forsøg med at inddrage deltagere direkte i udvikling af tilbud/indsatser, der sigter på styrkelse af kvalitet og effekt af indsatsen Belysning/afprøvning af resultater fra DFS motivationsprojekter ift. en anden målgruppe og en anden type kontekst. d. Indhold og aktiviteter Beskriv projektforløbet med de faser og aktiviteter det består af. Redegør for, hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til formålet. Vedlæg eller indsæt arbejdsprogram og tidsplan for forløbet. Aktiviteter og deres bidrag til formålet: Den centrale aktivitet i projektet er et endags udviklingsseminar, hvor daghøjskoledeltagere i målgruppen fra flere forskellige skoler sammen udvikler ideer og forslag til ny- og videreudvikling af folkeoplysende tilbud (indhold, pædagogik, metoder). Foreningen har mange erfaringer med værdien af at lave fælles udviklingsarbejde med medarbejdere fra flere skoler, ligesom der er omfattende erfaringer med at inddrage deltagerne i udvikling af virksomheden på de enkelte skoler. Men hvad sker der, hvis man inddrager deltagere i udviklingsarbejde på tværs af flere skoler? Fokus i processen vil ligge på perspektiver, der rækker ud over kurset hvad giver redskaber til at komme videre. Seminaret skal, ud over konkrete forslag til udvikling, bidrage med metoder og erfaringer til brugerdreven innovation, samt bidrage til belysning af anvendeligheden af Elsborgs og Høyrups matrix ift. målgruppen og de involverede kontekster.

5 En spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i målgruppen på alle medlemsskoler skal bidrage til at give et mere nuanceret billede af gruppens sammensætning (baggrund, situation, motivationsfaktorer, fremtidsforventninger mv.) som baggrund for og perspektivering af udviklingsprocessen idet perspektivet er at styrke folkeoplysningens bidrag til at undgå restgruppeproblematikker, også ift. personer med en gymnasial uddannelse. Fokusgruppeinterview ved starten af seminaret bidrager til - uddybning af viden om deltagernes vurdering af deres respektive daghøjskoleforløb - at skabe fælles referenceramme og gensidig inspiration som baggrund for det efterfølgende udviklingsarbejde. Referencegruppe med repræsentanter for DFS, folkeoplysende organisationer (konsulenter og/eller praktikere), relevante eksperter/forskere (Camilla Hutters, Elsborg og Høyrup Petersen m.fl.) og andre samarbejdspartnere mv. bidrager til at kvalificere, perspektivere, evaluere og formidle projektets resultater (viden om målgruppen i relation til de udviklede forslag samt anvendelighed af udviklingsmetoden). Rapport/inspirationsmateriale skal kunne fungere som basis for ny- og videreudvikling af tilbud i folkeoplysningen samt evt. bidrage med input til større forskningsprojekt. Ressourcer: Der ansættes en projektmedarbejder (studerende), der står for det praktiske projektarbejde i samarbejde med sekretariatslederen, der er projektmedarbejder og koordinator. En arbejdsgruppe af daghøjskolepraktikere fungerer som sparringspartner og bidrager med arbejdskraft på seminaret. Med hensyn til spørgeskemaundersøgelsen medvirker Jakob Olsen og Niels Nørlem fra arbejdsgruppen som konsulenter på basis af erfaringer med lignende undersøgelser på de københavnske daghøjskoler. Der inddrages en ekstern proceskonsulent (Niller Wischmann) til at styre seminarets udviklingsdel. Arbejdsplan: Tilrettelæggelse af undersøgelse: Udarbejdelse af spørgeskema til deltagere, gennemførelse af undersøgelse og opsamling af resultater. Projektmedarbejder og leder samt Niels Nørlem og Jakob Olsen i samarbejde med daghøjskolerne. 1. kvartal Tilrettelæggelse og gennemførelse af endags undersøgelses- og udviklingsseminar. Udvalgte daghøjskoledeltagere i målgruppen inddrages på tværs af skoler i at identificere, hvad der er tiltrækkende ved og hvad der virker i daghøjskolemiljøet at komme med forslag til indsatser, der kunne styrke læringsudbyttet yderligere - med brugerdreven innovation som perspektiv. Arbejdsgruppens medlemmer fungerer løbende som interviewere, referenter og løjtnanter. Projektmedarbejder og -leder, Niller Wischmann og arbejdsgruppen. 2. kvartal 2012 Foreløbig opsamling på og analyse af resultater, herunder forslag til konkrete initiativer og afprøvning ift. Elsborgs og Høyrups matrix, præsenteres for referencegruppen. Referencegruppemødet gennemføres på en af de involverede skoler. Projektmedarbejder- og leder, arbejdsgruppen. 3 kvartal Udarbejdelse af endelig rapport/inspirationsnotat samt regnskab.

6 Projektmedarbejder og leder kvartal 2012 e. Spredning af erfaringer og resultater Beskriv hvordan projektet vil blive evalueret. Evaluering med deltagere, arbejdsgruppe og referencegruppe er en integreret del af forløbet. Hvem er målgruppen? Primært daghøjskoler og andre folkeoplysende organisationer med henblik på kvalificering og udvikling af praksis. Endvidere CeFU som indspil til evt. forskningsprojekt på området. Evt. andre forskningsmiljøer/videnscentre. Sekundær målgruppe er politikere og beslutningstagere ved anvendelse af viden. I denne fase formodentlig mest på lokalt niveau. Hvordan formidles resultaterne og erfaringerne til DFS s medlemsorganisationer og den øvrige folkeoplysning? Via referencegruppe og rapport med analyser, anbefalinger og cases. Rapport/inspirationsnotat vil være tilgængelig via Foreningens hjemmeside. Redegør for de formidlingsaktiviteter der er søgt om tilskud til, og begrund den valgte formidlingsform. Referencegruppe, fordi denne på en gang bidrager til at kvalificere resultaterne og til at sprede dem/forankre dem i samspil med rapporten i den folkeoplysende verden og i forsknings- /vidensmiljøer. 6. Budget Der skal vedlægges et specificeret budget for projektet. Se næste side. Se nærmere om kravene hertil i Retningslinjer for pulje B. Det anbefales at bruge budgetskabelonen på DFS hjemmeside. Randi Jensen Navn på ansvarlig ansøger Sted og dato

7 Den udfyldte formular sendes som vedhæftet Word-fil eller pdf i en til fg@dfs.dk

8 Udgifter: Projektmedarbejder - studerende med relevant faglig baggrund Udarbejdelse af spørgeskema, gennemførelse af og opsamling på spørgeskemaundersøgelse, medvirken ved tilrettelæggelse, og gennemførelse af seminar. Medvirken ved foreløbig opsamling samt tilrettelæggelse og gennemførelse af referencegruppemøde, medvirken ved rapportskrivning mv. 140 timer a 140 kr. inkl. ferie kr. Projektleder 40 timer a 275 kr kr. Konsulentarbejde vedr. spørgeskemaundersøgelse Niels Nørlem og Jakob Olsen, i alt 12 timer a 275 kr. Proceskonsulent, Niller Wischmann, halv dag + forberedelsesmøde, kr. + moms kr kr. Seminar, ophold og forplejning, dagsarr. 15 daghøjskoledeltagere, projektleder + projektmedarbejder, arbejdsgruppe og proceskonsulent. På daghøjskole i København, mad udefra kr. Rejseudgifter, 8 deltagere fra Jylland a 1000 kr kr. 4 arbejdsgruppemedlemmer a 8 timer a 275 kr kr. Referencegruppemøde 15 personer, forplejning kr. Administration og arbejdsgruppemøder (forplejning, rejseudgifter) mm. Revision I alt kr kr kr.

9 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Daghøjskoleforeningen Randi Jensen Gl.Kongevej 39 G, København V Den 12. december 2011 Danish Adult Education Association GI. Kongevej 39 E, 2.tv. DK 1610 København V Vedr. ansøgning B Hvad gør studenter i folkeoplysningen? Daghøjskoleforeningen har søgt tilskud fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler, pulje B til medlemsorganisationernes aktivitet. Ansøgningen er behandlet af Tipsudvalget den 7. december Der er bevilget et beløb på kr. Telefon Telefax dfs@dfs.dk DFS vil gerne være med til at formidle erfaringerne fra projektet. Send derfor rapporten i elektronisk form, så vi kan lægge den på DFS hjemmeside og udsende det i Netavisen. Projektet skal afholdes indenfor rammerne af projektbeskrivelsen og budgettet. Regnskabsaflæggelse skal ske i henhold til reglerne for tipsmidlerne, pulje B og det færdige regnskab skal indsendes til DFS sammen med det færdige materiale. Regnskabet skal indeholde samtlige indtægter og udgifter, herunder tilskud og indtægter fra anden side. Større ændringer i forudsætningerne for dette bevillingstilsagn skal godkendes af DFS. Med venlig hilsen Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder