Bilag 1: Oversigt over innovationsinitiativer finansieriet af midler fra den fælles innovationspulje

Transkript

1 Bilag 1: Oversigt over innovationsinitiativer finansieriet af midler fra den fælles innovationspulje Titel Bevilget beløb Initiativer, som fortsat er i gang og har et længere tidsperspektiv Initiativer, som har understøttet den mere Initiativer, som har måttet lukkes ned generelle kulturforandring og været med til at ændre samarbejdet på tværs 1 Borgersamarbejde version 2 Demokracity; Demokracity er en tværmagistratslig koordineret indsats, der vil udvikle nye håndtag til borgersamarbejde, som skaber en stærkere by og kan ses på bundlinjen som jobskabelse, mindre hærværk og bæredygtig byudvikling. 2 Schæfer på tværs ledelse med bid i; Et ledelsesudviklingsprogram, som har til hensigt at implementere øget samarbejde om opgaveløsningerne. Programmet vil nytænke kreative benspænd ind i den daglige lederpraksis. Ansøger ønsker med initiativet at opnå stærkere og mere effektivt samarbejde om kerneopgaver. Initiativet retter sig mod ledere for medarbejdere Erfaringer med, hvordan der kan opbygges social kapital og skabe dialog mellem borgere og kommune via samskabelse i et lokalområde, når det handler om byudvikling. I Tilst er der dannet et aktivt forum bestående af lokale borgere, repræsentanter for institutioner, virksomheder og foreninger som ramme for at bringe initiativerne fra projektperioden videre. Især her er det lykkedes at skabe nye relationer på tværs af mange forskellige grupperinger i bydelen og metoderne hertil. Dokumenteret i afrapportering. I Lisbjerg er der oprettet en borgerforening, som har til huse i et midlertidigt kommunalt leje-mål, hvor der arbejdes videre med den mobilisering, der opstod i forbindelse med Demokracitys samskabelsesprocesser i lokalområdet Initiativet blev lukket ned på et tidligt tidspunkt.

2 3 Sammen om sundhed; Initiativet handler om at bruge et konkret innovationsprojekt indenfor sundhed til at udvikle et tværsektorielt innovationsmiljø. Temaet for initiativet er sundhed i bred forstand både fysisk, psykisk og socialt Der er blevet skabt prototyper udfra spørgsmålet om, hvordan gør vi Aarhus til en sundere by? 1) Studerende fra sundhedsfaglige uddannelser er brobyggere mellem sundhedsvæsnet og socialt udsatte borgere heriblandt hjemløse og misbrugere. 2) Borgere med udviklingshæmning deltager i DHL Stafetten på lige fod med andre aarhusianere. I 2014 deltog 60 fordelt på 12 hold. I 2015 var der 70 deltagere på 14 hold. 3) Lokale spisesteder med en god praksis omkring madspild, socialt ansvar og friskhed på fødevarer får et certifikat og deltager i et netværk. 4) En gruppe borgere eksperimenterer med, hvordan vi med små, kærlige puf kan påvirke hinanden til gode valg. De ønsker sig en renere og sundere by og viser vej på en kreativ og humoristisk måde gennem små aktioner i byrummet. 5) I over et år var arbejdet med at bygge skurvogn rammen for aktiviteter, fællesskab og samvær for mennesker med og uden handicap 4 Get2play; Get2Play har til formål at give særligt udsatte unge i de udsatte boligområder i Aarhus Kommune et struktureret fritidstilbud.gennem leg og undervisning indenfor kreative fag udvikler de unge deres faglige, sociale og personlige kompetencer samt danner netværk på tværs af sociale, kulturelle og geografiske skel Initiativet er nu forankret under FU / Ung i Aarhus - Gellerup Toveshøj (ungdomsskolen), herunder projektlederrollen. Processen fra den lokale bonding (hvor de unge danner interessebaserede fællesskaber og dygtiggør sig lokalt) til den bydækkende bridging tilgang, (hvor de unge skal ud og samarbejde med andre aktører udenfor deres eget lokalområde og fællesskab) har haft en stor effekt på de resultater, vi har opnået. Initiativets resultater og erfaringer kan gavne de ungdomsskoler, klubber, fritidstilbud, folke-skoler, boligsociale indsatser, kultur- og ungdomsprojekter, som arbejder med kulturprodukti-oner med unge i udsatte boligområder. Erfaringer er delt med ungdomsskoler, boligsociale medarbejdere, pædagogstuderende, antropologistuderende, konservatoriestuderende m.fl.

3 5 Get2Ed; Livsvejledning for børn/unge i udskolingen med bopæl i Gellerup. Formålet er, at de unge træffer informerede og kvalificerede valg, som de kender konsekvensen af, så overgangen til ungdomsuddannelsen ikke bliver et nederlag men et positivt miljøskift Initiativet er nu forankret i et samarbejde mellem Ung i Aarhus - Gellerup Toveshøj (FU) og den boligsociale indsats under Brabrand Boligforening 6 Tryg start i livet (oprindelig titel: tidlig indsats 0-1 årige): Indskrivning af udsatte børn i dagtilbud fra fødslen. Barnet indskrives fra fødslen i den dagtilbudsafdeling, det skal være i fra 6 måneders alderen. I de første 6 levemåneder arbejder en frikøbt pædagog fra dagtilbudsafdelingen dels i hjemmet sammen med forældrene om barnet, dels successivt med inklusion af barn og forældre i dagtilbudsafdelingens hverdag. Formålet er at understøtte forældrene i skabelsen af 1) en god hverdagsstruktur og 2) sikre barnet tilknytning, kontakt, omsorg og stabilitet. Der arbejdes i projektet på at sikre, at barnet fra fødselen udvikler sig og ikke får skader grundet manglende kontakt, stimulation og omsorg fra forældre, og at barnet ved start i vuggestue er alderssvarende Projektet er udarbejdet ud fra en forventning Projekt Tryg start i livet er et tværmagistratsligt om, at en tidlig og rettidig indsats er mindre samarbejde mellem Sociale forhold og indgribende for barn og familie. samt ift. Beskæftigelse og Børn og Unge. Det er et økonomi. De forventede, langsigtede forebyggende projekt for børn i udsatte familier, gevinster, er, at børnene kommer til at følge hvor en pædagog fra barnets kommende en normal udviklingskurve og generelt vil vuggestue tilbyder tidlig pædagogisk vejledning blive i stand til at profitere af de almindelige og støtte i hjemmet med fokus på samspillet dag- og skoletilbud. Dermed reduceres mellem forældre og barn og udvikling af kommunens udgifter til særlig støtte og relationen mellem forældre og barn. indgribende foranstaltninger. Forberedelserne til projektet blev forsinket, bl.a. på grund af personaleudskiftninger på centrale poster i projektet. Der er derfor ændret i projektorganiseringen og justeret i projektdesignet, så målgruppedefinitionen og visitationskriterierne nu er tydeligere. Der er lavet et evalueringsdesign for projektet. Projektet startede op i foråret 2014 og løber frem til medio 2018.

4 7 Åben skærm; Opstilling af sensorstyrede computerskærme, der kan betjenes igennem facaderuder i Rosenvangskolens bibliotek, som allerede har store vinduer ud mod skolegårdsområdet. Skærmene skal bruges til interaktiv læring og kommunikation med elever og andre brugere af skolen og være tilgængelige døgnet rundt, så områdets borgere også kan drage nytte af systemet. 8 Klasserummet.dk; Implementere den it-støttende undervisningsform "flipped classroom" i undervisningen. Flipped Classroom er en pædagogisk model, hvor man bytter om på, hvad tiden bruges til i skolen og derhjemme. Derhjemme forbereder eleverne sig via video om emnet. I klassen fokuseres på at løse opgaver på baggrund af den erhvervede viden Forventninger til åben skærm som en selvkørende løsning, hvor brugerne mere eller mindre selv holdt systemet kørende har vist sig ikke at være muligt, og vi har været nødsaget til at afsætte flere af vores egne personaleressourcer for at holde systemet kørende. Det er på længere sigt ikke en holdbar løsning; men omvendt går udviklingen stærkt på områder som dette. IT bliver smartere og billigere, og med tiden stiger sandsynligheden formentlig for, at vores forventninger indfries. Vores store tanker om at områdes beboere skulle kunne benytte systemet som et miniborgerservicekontor er ikke lykkes. Der er - som nævnt andetsteds - nogle store udfordringer, som skal løses først, og om vi i al almindelighed er gearet til at gå på borgerservice på denne måde, er fortsat et stort spørgsmål Den økonomiske effekt er, at eleverne får endnu en måde, hvorved de kan tilegne sig viden og sikre sig en bedre grundforståelse for fagene. Det vil med tiden medføre, at de bedre kan forsætte og klare sig godt på ungdomsuddannelserne. For at kunne dokumentere en effekt vil vi holde øje med f.eks. de nationale test og resultaterne fra afgangseksamen, samt på den procent som efter 15. måneder er i gang med en ungdomsuddannelse. I forhold til at nogle af vores klasser har gennemgået forløb med flipklasserummet, så er det er endnu ikke muligt at se en synlig effekt af projektet, men det kan skyldes, at vi ikke systematisk nok har testet eleverne før og efter et forløb, samtidig med at forløbene skal være hen over hele skoletiden (0.-9. klasser) og ikke som nedslag i udskolingen. Skolens ITvejleder og lærerne fra udskolingen har gennem forløb fået et godt kendskab til klasserummet.dk og de muligheder som flipped learning kan give til undervisningen.

5 9 SpecSpace taktile læringsrum; At skabe et læringsrum/sanserum/laboratorium med fokus på teknologisk taktil læring, hvor specialklasser står for at varetage og vedligeholde faciliteterne. Komme de nye taktile teknologier nærmere i den normale undervisning og give specialklasserne et læringsansvar ift de øvrige elever. 10 Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. Et tværfagligt og tværsektorielt kursus for førstegangsforældre startende i 22. graviditetsuge fortsættende til barnet er 1,5 år, med en sundhedsplejerske som mødeleder. Der er tale om samarbejde mellem kommune, region og det private erhvervsliv. Der arbejdes med forebyggelse for alle, og forløbet vil styrke, de der selv kan, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov Projektet har givet anledning til rigtig meget samarbejde med andre virksomheder og initiativer. Blandt andet er Vorrevangskolen blevet en del af FabLab School ( som er et samarbejde mellem Aarhus, Vejle og Silkeborg kommune, hvor man udvikler læringsmiljøer med fokus på teknologier og eksperimente-rende tilgange. I den forbindelse har vi haft ledelsesrepræsentanter og medarbejdere på udveksling i Californien, hvor skolerne er langt fremme på disse områder. Derudover er der etableret i et samarbejde med hvor enkelte specialklasseelever har været i praktik og er blevet super-brugere i 3D-printere. Vi er som skole/ offentlig institution ikke så vant til at arbejde med eksterne/private virksomheder, men her har vi erfaret at det kan være meget lærerigt og givende Der arbejdes med forebyggelse for alle, og forløbet vil styrke de der selv kan, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. Det forventes, at denne tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sigt kan lede frem til at færre familier vil have behov for støtte og indgribende foranstaltninger. Projektet er etableret som RCT-forsøg, dvs. med sammenlignelige grupper af familier, som henholdsvis får/ikke får tilbuddet om at deltage i projektet. Der er knyttet følgeforskning til projektet, der løber frem til De første data forventes klar sommeren Familieiværksætterne er tilrettelagt som et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midt og det private erhvervsliv. Desuden er der i projektet kontinuerlig og konsekvent forældreinddragelse, der forventes at kunne fremme relationerne og skabe netværk mellem forældrene, som kan fortsætte ud over projektperioden. Projektet opleves at have været fremmende for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem projektets aktører. Et forskningsprojekt, som involverer så mange deltagere, mødeledere og undervisere fra kommune, region og det private erhvervsliv, forudsætter præcise rammer, tydelig kommunikation og velbeskrevne procedurer, samt et kursus- og administrationssystem, som kan understøtte særligt projektets logistik. Det har på den baggrund vist sig nødvendigt at udvikle egne manuelle systemer til netop logistikken

6 11 Hjernetræning med robotteknologi i kommunens specialpædagogiske miljøer Initiativet gennemføres sammen med "Hjernetræning med robotter" - se denne Bevilget sammen med projekt Hjernetræni ng med robotter Resultaterne vil udfoldes i evalueringsrapporten. Projektet har været yderst lærerigt i forhold til den innovative tilgang i projektet og har bl.a. givet erfaringer med brugen af robotteknolgi i specialpædagogiske miljøer i kommunen. Herunder de motivationsudfordringer, der kan opstå hvis teknologien anvendes slavisk og ikke dynamisk. Robotteknologi er et forholdsvist nyt red-skab i den specialpædagogiske verden og derfor har projektet gjort sig nyttige erfaringer med informationsflow til deltagere og andre interessenter i og rundt om projektet 12 Lær din digitale ABC - Folkeskolens ældste klasser: DigitalABC skal sikre, at unge der forlader folkeskolen har kendskab til og erfaring med digital Selvbetjening, herunder NemID og Digital post. Initiativet handler om at udvikle en samlet undervisnings- og formidlingspakke målrettet folkeskolens ældste klasser, som kan bruges i samfundsfagsundervisningen, i det generelle skole-hjemsamarbejde i udskolingsklasserne, i ungdomsskolen og klubberne. Materialet kan også anvendes på ungdomsuddannelserne Digital ABC blev i november 2015 nomineret til årets digitale initiativ, som er en pris, der uddeles af Digitaliseringsstyrelsen. Nationalt oplever vi rigtig stor interesse, op mod 20 andre kommuner bruger konceptet, som er lavet i OpenSource og med en åben invitation til andre kommuner. Digitaliseringsstyrelsen viser solid interesse i at gå ind i finansiering af en national udgave af digitalabc. Så i dette perspektiv har DigitalABC betydet en stor økonomisk gevinst for mange kommuner, samt medvirket til en stærk branding af Aarhus, som en kommune der både går foran og deler! Det afgøres snarest om DigitalABC overtages af Digitaliseringsstyrelse, men driftes fra Aarhus eller om konceptet føres videre lokalt i et tværmagistratligt netværk. Samarbejdet mellem MBU og MKB fortsætter, idet der kommer særligt fokus på at udbrede konceptet via udskolingsklasser i folkeskolen og via klubtil-bud og ungdomsuddannelser i Aarhus.

7 13 Bydelskonkurrence: Med udgangspunkt i aktuelle sager, hvor der er noget på spil i for borgerne i bydelene, er hensigten med projektet at udvikle koncepter/modeller for, hvordan kommunen kan bruge det digitale medie til at understøtte medborgerskab og engagement blandt borgerne i området. Ved at arbejde aktivt med borgerinddragelse, gennem bydelsinstallationer, konkurrencer og visualisering af relevante data er det forventningen, at projektet kan være med til at give erfaringer og bud på modeller for en ny slags borgerdialog i en tid, hvor dialogen mellem det offentlige og borgerne ændrer karakter til i overvejende grad at være digital I takt med digitaliseringen står Borgerservice og hele den offentlige sektor over for et paradigmeskift i måden, hvorpå vi møder vores borgere. Den offentlige sektor arbejder disse år indgående med kanalstrategier, som skal sikre at servicen tilrettelægges mest effektivt og med den størst mulige effekt. Et resultat heraf er bl.a., at borgerne i overvejende grad nu tilbydes digitale indgange, hvor de tidligere skulle møde personligt op. Projektet udforsker og afprøver metoder for, hvordan man som kommune kan indgå i en ny slags dialog med borgerne og dermed understøtte medborgerskab og engagement i et nyt digitalt paradigme. Forventningen er, at projektet kan være med til at give erfaringer og bud på modeller for en ny slags borgerdialog i et nyt digitalt paradigme. I forbindelse med udviklingen af prototype 2 af den digitale byrumsinstallation har Digital bydel indgået et samarbejde med projektet Smart Mobilitet, som ligeledes er støttet af de fælles innovationsmidler. Der har været en relativt set stor grad af borgerdeltagelse i projektet under forløbet i Harlev. Dette skyldes i høj grad den approach der er i projektet i forhold til borgerinvolvering i udfoldelse af projektet, med at invitere til at borgerne kommer til kommunen med de idéer der rører sig, frem for at det er omvendt. Projektet har en stor samarbejdsflade med uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Med så forskelligartede uddannelser som antropologi, Arkitektur og Informationsvidenskab. Projektet og dets resultater er bredt forankret: Smart Aarhus, EU partnership, Tværmagistratslig forankring, Medborgerskab i Aarhus og nye samarbejder. Digital Bydel giver erfaringer med samskabelse, digital byrumsinstallation, medborgerskabs relation til demokrati.når projektet er afsluttet forventes der at være udarbejdet et koncept for borgerinddragelse som vil kunne nyttiggøres i andre projekter og tiltag, hvor der er en direkte skæringsflade med borgerne. 14 U-fire - Ungdomsbrandkorps; U-fire er et program for et ungdomsbrandkorps i udsatte boligområder. De frivillige fra UNGE4UNGE får mulighed for at blive optaget i U-fire, som belønning for deres gode opførelse og frivillige engagement i de udsatte boligområder. Under U-fire vil de unge deltage i en række kompetenceudviklende elementer, som styrker so-ciale, faglige og personlige ressourcer FU i Børn og Unge har afsagt sig muligheden for at overtage projektet, da det er for drifts-tungt til et ungdomsskolehold. Ungdomscentret har en bekymring omkring at lave indsatsen til en foranstaltning, da indsatsen ligger yderst i forebyggelsestrekanten jf. Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi.

8 15 Kommunalt fastholdelsesberedskab; Etablering af et kommunalt fastholdelsesberedskab målrettet unge, der er i risiko for ikke at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Beredskabet bygger på et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og skal sikre hurtig, koordineret inddragelse af kommunale aktører i forbindelse med tilrettelæggelsen af individuelt tilpassede indsatser En opgørelse foretaget d. 21. august 2015 viser, at 52,5 % af de unge, der er afgivet bekymringsmærker på, var i gang med uddannelse eller havde afsluttet deres uddannelse. Det vurderes, at tallet kommer nærmere de 60 %, der var angivet som mål, når alle uddannelser har indberettet. Fastholdelsesberedskabet er fuldt forankret, idet UNGiAarhus har valgt at fortsætte ansættelsen af indsatslederen for deres del af Det Kommunale Fastholdelsesberedskab, mens UU Aarhus-Samsø har valgt at bibeholde kontaktvejlederordningen. Således vil initiativet være i fuldt implementeret og udbredt til alle relevante samarbejdspartnere, når bevillingen er opbrugt. 16 ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik; ATLASS handler om at udvikle specialpædagogiske og arbejdsmiljømæssige værktøjer til at forbedre Aarhus Kommunes tilbud til børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Initiativet er et målrettet ATLASSstressreduktionsforløb for medarbejdere, forældre og børn på Heimdal (MSB) og Langagerskolen (MBU) Reduktion i sygefraværet og en reduktion i behovet for aflastning i den periode initiativet forløb. Programmet er forankret i den daglige pædagogiske praksis hos Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (MSB) og Langager-skolen (MBU). Programmet er en integreret del af den daglige pædagogiske praksis hos de involverede organisationer og er således også en del af introforløb for nye medarbejdere og en del af de løbende interne kurser. Der er udviklet en kursusrække og rådgivnings/vejledningsforløb for professionelle og forældre. Etablering af nye typer af tilbud til målgruppen og der er i dag en bredere og mere finmasket tilbudsvifte end tidligere.

9 17 Er du med doktor?; I samarbejde med ca. 20 praktiserende læger fra forskellige områder i AaK gennemføres en række indsatser rettet mod personer med alkoholproblemer. Dette sker bl.a. gennem undervisning af lægerne og information til patienter Projektet forventes at ville medføre besparelser på en række områder: Besparelser på overførselsområdet, Færre udgifter til pleje og bosteder, Færre udgifter til børnesager, Mindre sygefravær, kortere/færre sygehusophold. Forudsætningen for, at der opnås en økonomisk effekt af projektet, er, at borgere, som berøres af projektet, efterfølgende ændrer alkoholvaner. Da ændring af alkoholvaner som regel er en lang og ukontinuerlig proces, er det udenfor projektets rækkevidde at dokumentere dette. Dog kan det dokumenteres hvor mange borgere, der som følge af kontakt med projektet indskriver sig i behandling hos CfA eller FSA, samt hvordan deres forløb udvikler sig i projektperioden. Dette registreres i CfA/FSA s jounalsystem. På nuværende tidspunkt vurderes hos CfA, at det sandsynligvis vil være muligt at opretholde den udgående brobygningsfunktion i projektet, sådan, at privatpraktiserende læger i Aarhus Kommune kan få en alkoholkonsulent i klinikken med henblik på sparring eller afholdelse af en alkoholsamtale med en patient. 18 Sund start i job og uddannelse; Initiativet består i, at give de unge et tilbud der kan være med til at øge motivationen job og uddannelse. Tilbuddet er i form af en pakke der kaldes "Sund start i job og uddannelse" På den korte bane skal projektet gerne gøre borgerne i projektet mere robuste og derved bedre til at følge vores tilbud bl.a. med et forøget fremmøde. På lang sigt er forventningen at den øgede robusthed, vil gøre det nemmere for borgerne at klare overgange og dermed få en forøget fastholdelse til arbejde eller uddannelse. Det vil derved spare kontanthjælp. Dokumentationen af dette sker i samarbejde med læge og forsker Poul Lundgaard Bak, som er konceptudvikler på robusthed.dk. Her er det meningen, at 100 borgere fra vores projekt skal følges i en årrække og sammenlignes med en kontrolgruppe. På lidt kortere sigt skriver vi en evaluering internt i huset, i samarbejde med dem, der har undervist i robusthed. Det bliver en kvalitativ vurdering af projektet.

10 19 Spir og digitalt sundhedsprogram; Initiativet består af to dele, der er gensidigt understøttende: 1) Spir, der er en sundhedsfremme og forebyggelsesindsats målrettet arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner som arena, 2) Mobile Fitness, der er et digitalt sundhedsprogram til borgere og medarbejdere Indsatsen er en meget langsigtet proce, hvor det endnu ikke er muligt at beskrive en økonimisk gevinst. status efter 2 år, er at arbejspladser og uddannelsesinstitutioner selv henvender sig for samarbejde med SPIR. Der er pt. 10 arbejdspladser med i SPIR og 4, der arbejder med en mindre del af SPIR-pakken. Desuden arbejder 4 uddannelsesindstituioner med SPIR. 20 Fælles have; Initiativet har fokus på inklusion og medborgerskab ift. beboere i plejeboliger og dagplejebørn. Der skabes en "fælles have" ved plejeboliger, som imødekommer både beboerne og dagplejebørnenes behov og som understøtter fællesskab mellem generationerne Haven vil blive brugt flittigt fremover, da der er skabt en naturlig anvendelse af haven. Der er ikke opstillet mål omkring økonomisk gevinst ved projektet, da det omhandler generations- og relationsopbygning, men der er et kortsigtet mål ift. sundere børn, medarbejdere og ældre og et langsigtet mål ift. børn med mindre behov for hjælp i børnehave/skole og ældre med højere grad af vedligeholdelse af funktionsniveau.

11 21 Hjernetræning med Robotter; Normalt fungerende mennesker mister hurtigt kognitive funktioner ved passivitet. Endnu hurtigere går det for mennesker med demens. Projekt Styrk Hjernen har tidligere vist positive resultater for normalt fungerende mennesker ved hjernetræning. Disse resultater søges overført til mennesker med demens i tidlig fase og til mennesker med begyndende hukommelsesbesvær. Derudover skal det undersøges om hjernetræning, har effekt på fysisk rehabilitering. I tidligere projekter har hjernetræning også vist positive resultater i forhold til social interaktion mellem børn og unge med autisme/adhd, og der ønskes derfor et forsøg med robotter til den målgruppe Den økonomiske gevinst forbundet med hjernetræning afhænger af hjernetræningens langtidseffekt. Gevinsten fremkommer derfor ikke tydeligt indenfor korte tidsrammer. Tidligere projekter om hjernetræning med Silbot, for kognitivt friske pensionister, har vist, at træningen giver deltagerne forståelse for vigtigheden af hjernetræning, strategier til gendannelse og bedre hukommelse. Med en bedre hukommelse og evne til gendannelse, er der også større mulighed for at mestre hverdagen og dermed blive længere i egen bolig. Et større forskningsprojekt ml. Aarhus Kommune og Aarhus Universitets Hospital har til formål at undersøge om resultaterne fra det nuværende og tidligere projekter med Silbot er reelle. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og en ansøgning til Nordea-fonden på det projekt. Det forventes at der kommer svar på ansøgningen i løbet september Dette projekts resultater vil kunne skabe evidens for effekten, og dermed estimater på størrelsen af den økonomiske gevinst.

12 22 LOOP Digitalt understøttet hjælperkultur; Et virtuelt netværk hvor medarbejdere kan kommunikere og dele info om relevante borgere Loop er blevet en løsning der videreudvikles på og bliver en del af Aarhus kommunes samlede digitale værktøjskasse, så den kan komme til gavn på tværs af kommunen. Ud over dette er Loop blevet forankret i OS2, et nationalt Open Source organ, hvorigennem det allerede har spredt sig til andre dele af landet både i private og offentlige organisationer. Et nyt og efterspurgt digitalt værktøj, der har været med til at opkvalificere sundhedspersonalet i MSO i forhold til dokumentationspraksis og brug af borgerjournalen. Medarbejderne er begyndt i stigende grad at hjælpe hinanden på tværs af organisationen, hvor der før var en klar tendens til at gå via Digitaliseringsafdelingen. Løsningen er så efterspurgt, at den er blevet brugt til andre emner i MSO, af andre magistratsafdelinger i Aarhus kommune, og af andre kommuner i Danmark. Anvendelsesgraden af løsningen har bredt sig betydeligt mere end først forventet. Det betyder f.eks. også at der i øjeblikket i Aarhus kommune kører 5 separate Loops om forskellige emner, med flere nye på vej.

13 23 Gratis tryghed til borgerne; Der installeres energimåleudstyr i 100 lejligheder hos ældre borgere. Dette udstyr kan give de ældre større selvhjulpethed, give en energibesparelse og skabe tryghed via en alarmløsning Pilotprojektet har ikke mulighed for, at dokumentere om deltagerne senere end ellers ville få brug for ydelser af kommunen. Projektet vil dog dokumentere alle tilbagemeldinger fra deltagerne omkring effekten af systemet og deres tryghedsfølelse. Der bliver i evalueringen lagt stor vægt på, hvorledes samarbejdet /inklusionen af de pårørende bliver håndteret. Evalueringen kommer til at bestå i interview, erfaringsmøder og et spørgeskema til både de pårørende og deltagerne, hvor der bliver spurgt ind til elbesparelserne også. Projektets evaluering skal fremhæve fordele og ulemper samt nødvendige tiltag/tilpasninger af teknologien for at systemet endeligt kan tages i brug af Aarhus Kommune 24 Gravid på job; I tre trin udvikles, afprøves og udbredes en model til reduktion af sygefravær for gravide gennem øget fysisk og psykisk trivsel. Trin 1: Udvikling. Fokus er på indsamling af viden og udvikling af tilbud til den gravide med rådgivning, holdtræning, netværk samt tidlig kiropraktisk behandling. Trin 2: Pilottest. Prototypen tilrettes og afprøves på 30 gravide i MSO, og samarbejdet med leverandører evalueres. Trin 3: Inddragelse af andre magistratsafdelinger Forventninger til den økonomiske gevinst: Indsatsen kører pt i drift med kun 16 timers forbrug pr uge fordelt på en jordemoder og en fysioterapeut. Indsatsen er altså forholdsvis billig. Problemet pt er dog at få nok gravide rekrutteret, hvorfor denne del har et særligt fokus. I forbindelse med evalueringen af indsatsen vil der blive udformet en ChefTeam indstilling mhp forankring af initiativet hvis relevant. I den forbindelse vil der blive lagt op til et initiativ der går på tværs af magistrater og dermed bliver en indsats for alle gravide medarbejdere i Aarhus Kommune

14 25 Projekt social kapital skaber vi med borgerne (Den kærlige kommune i praksis); Borgerne skal aktivt inddrages i ydelsesleveringen i Sundhed og Omsorg. Det udfordrer både borgere og medarbejdere. Borgerne skal gå aktivt ind i en samproduktion med medarbejderne. Fokus rettes imod et fælles ansvar for opgaveløsningen. Det betyder, at medarbejderne skal ændre deres opgaveløsning og samarbejdskultur. Dette udfordrer medarbejdernes arbejdsmiljø og den sociale kapital i de enkelte teams Der forventes en afledt gevinst i form af bedre samarbejde med familierne og øget livskvalitet for beboerne, færre ydelser til borgerne, da projektet har fokus på, at borgerne får en hverdag, hvor de i højere grad er uafhængige af hjælp eller behov for hjælp i sundhedsklinik frem for at få besøg i eget hjem. Reduktion i sygefraværet. Statistik trækkes i Faktacentret. 26 Grøn medborger: Der udvælges tre bysamfund, som hver får kr. som de skal forvalte. Borgerne bidrager og deltager aktivt ved etableringen og den efterfølgende vedligeholdelse af de igangsatte projekter Medborgerskabstankegangen er kommet for at blive. Vi ønsker at udbrede vores erfaringer indenfor flere områder både internt i Teknik og Miljø, men også til andre områder. Derfor vil vi også efter bevillingen ophører finde et naturligt niveau for arbejdet med medborgerskab fremadrettet. Borgerne bringes i spil på deres egne præmisser. Områder løftes indholdsmæssigt, der skabes fællesskaber, som har positiv effekt på vedligeholdelsen og renholdelsen og dermed en økonomisk gevinst. Udvikling af metoder til at bringe folk sammen, få forskellige parter i spil, sikre en vis form for levedygtighed og frem for alt gøre medborgerskab sjovt, udfordrende og visionært. 27 Sociale medier som platform for Bevilget borgerinvolvering; Initiativet har som sammen målsætning at udvikle en fælles frivilligplatform for Aarhus Kommune, hvor Grøn med projekt folk kan mødes på tværs af kulturer og Medborger miljøer. En platform hvor ideer fødes og udvikles af brugerne, men også et sted, hvor engagerede borgere kan koble sig på eksisterende frivilligprojekter. se "Grøn Medborger"

15 28 SMART MOBILITET - Ændring af transportadfærd; Et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus. Via en række forskellige indsatser udnyttes kapaciteten på vejene bedre. Indsatserne er bl.a. Bedre udnyttelse af køretøjer, info om brug af cykel og kollektiv trafik, fokus på pendling Ændrede transportvaner vil reducere Projekterne vurderes også i forhold til, om de er belastningen på vejnettet og kan på sigt realiserbare i større skala. Til denne evaluering bidrage til at udskyde/reducere investeringer i benyttes i høj grad antropologiske metoder og ny infrastruktur. Opnås der en samlet effekt forståelse af de testpersoner, som indgår i af ændrede vaner på 10 % mindre projektet. Forventningen er, at de projekter, der biltrafikbelastning - vil investeringer over 15 til giver en gevinst, kan implementeres. Resultater 20 år kunne reduceres med ca. 270 mio. kr. fra projekterne formidles løbende og forankres (alt andet lige). Det forudsættes, at der gennem projekt- og styregruppe andre steder i investeres i de projekter, der i projektets organisationen. Derudover vil slutproduktet i levetid giver gevinst på de områder, som projekt Smart Mobilitet blive et projektet beskæftiger sig med. Hertil kommer implementeringskatalog med en række økonomiske gevinster i at reducere anbefalinger til, hvad der kan sættes i værk trængslen - i form af sparet transporttid - fremadrettet for at få den størst mulige gevinst ligesom virksomheder evt. kan reducere ud af projektetmobilitet blive et transportudgifter, en forventet reduktion af implementeringskatalog med en række omkostninger i sundhedssektoren som følge anbefalinger til, hvad der kan sættes i værk af færre miljømæssige gener (f.eks. fremadrettet for at få den størst mulige gevinst støjforurening) og som følge af øget cykel- ud af projektet og gangtrafik, en forventet reduktion i CO2- udledningen ved at ændre vaner. Alle projekter evalueres i forhold til økonomi og effekt på trængsel og f.eks. i forhold til sundhedseffekter eller miljøeffekter 29 Det blå-grønne kulturstrøg i Aarhus; Via OPI-samarbejde at skabe en ny identitet i Frederiksgade ved at omdanne gaden til det blå-grønne kulturstrøg i Aarhus og derved skabe en ny, attraktiv hovedåre i midtbyen fra Aarhus Å til Musikhuset Bevillingen er brugt til selve udviklingen af projektet, dvs. anvendt til analyser, rådgivning, ansøgninger mv. Projektet vil, hvis det realiseres helt, være forankret i Frederiksgade Ejerforening via alternative driftsaftaler samt i Aarhus. Kommune. Mht. selve vandrenden ligger vedligeholdelsen hos Aarhus Vand.