Evaluering af Skovpark Kollegiet - beskrivelse og resultater af 5 års projektarbejde.

Transkript

1 Evaluering af Skovpark Kollegiet - beskrivelse og resultater af 5 års projektarbejde.

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 DEL 1. BESKRIVELSE OG STATUS PÅ SKOVPARK KOLLEGIET BAGGRUND... 5 UDVIKLING AF METODER... 8 FRIVILLIGINDSATSEN...15 DEL 2 - RESULTATER AF SLUTEVALUERINGEN 216 EVALUERING...19 STATISTISKE RESULTATER...2 FØR- OG EFTERMÅLINGER...26 DEL 3 - RESULTATER AF MIDTVEJSEVALUERINGEN 214 HVAD SIGER KVINDERNE?...3 HVAD SIGER FAGPERSONERNE?...42 BILAG BILAG 1. SUNDHEDSPLEJENS ERFARINGER PÅ SKOVPARK KOLLEGIET...48 BILAG 2: MODELLER OVER PRAKSISFELTER...51 Kolofon: Skovpark Kollegiet og Kvalitetsenheden April 216 sagsnr /53

3 Resumé Projektperioden omkring Skovpark Kollegiet falder i to dele: 1. periode fra frem til , hvor Socialministeriet har medfinansiering. 2. periode går fra til , hvor Aalborg Kommune i en såkaldt forankringsperiode selv står for finansieringen af kollegiet. Denne rapport beskriver de væsentligste resultater efter de første 5 år. Skovpark Kollegiet stod færdigbygget i slutningen af 212, hvor beboerne begyndte at flytte ind. Belægningen har svinget igennem projektperioden som følge af ind- og udflytninger. I det sidste halve år, har der igen været fuld belægning på kollegiet, dvs. 1 beboere. Ét af hovedformålene med kollegiet har været at sikre kvinderne en uddannelse og siden arbejdsmarkedstilknytning med henblik på selvforsørgelse. Det overordnede mål lød på at sikre, at 2/3 af de unge mødre skulle have fast tilknytning til en uddannelse eller et arbejde. Denne overordnede målsætning er til fulde indfriet: Alle kvinder, som har boet på kollegiet og nu er fraflyttet, er fastholdt i uddannelse eller er i arbejde. 8 ud af 9 kvinder er således fastholdt i uddannelse eller har afsluttet uddannelse, mens 1 kvinde er i arbejde. 4 af disse kvinder var på kontanthjælp, da de flyttede ind på kollegiet. 8 ud af 1 kvinder, som stadig bor på kollegiet, er tilknyttet en uddannelse, eller er på barsel fra en uddannelse. En 9. kvinde er på barsel uden uddannelsestilknytning, og en 1. kvinde er under udredning for arbejdsevne. Det andet væsentlige overordnede mål for Skovparkkollegiet har været at sikre trivsel og udvikling for både kvinderne og deres børn. Når man spørger kvinderne selv, er de meget tilfredse med at bo på Skovparkkollegiet. Mange kvinder oplever selv, at de har udviklet sig, mens de har boet på kollegiet, og fagpersonerne omkring dem er enige. Det være sig ift. uddannelse, rollen som mor, økonomi eller personlig udvikling, ligesom kvinderne også oplever at være blevet støttet i deres netværk. Faktisk er kollegiet for mange af kvinderne i sig selv en væsentlig del af deres netværk. Kvinderne oplever også, at kollegiet er godt for deres børn, som lærer at være sociale og lærer forskellighed. For børnene er der altid nogen at lege med, hvilket også gør mange af hverdagens opgaver lettere for mødrene. Ovenstående pointer bliver tydelige i rapportens 3 dele. I del 1 beskrives, hvordan der er arbejdet på Skovpark Kollegiet i projektperioden, herunder baggrund for projektet, organisering, tværfagligt samarbejde og metodeudvikling i indsatsen for kvinderne og deres børn. I del 2 beskrives resultater fra slutevalueringen, herunder belægning, uddannelsesstatus og før- og eftermålinger. I del 3 gengives resultaterne fra midtvejsevalueringen i 214, herunder spørgeskemaer og interview med kvinderne samt interview med kollegieteam og samarbejdspartnere. God læselyst! 3/53

4 DEL 1 Beskrivelse og status på Skovpark Kollegiet 4/53

5 Baggrund Projektopgaven Aalborg Kommune ansøgte i efteråret 21 det daværende Velfærdsministeriums pulje til etablering af et kollegium for 1 unge, enlige og sårbare mødre mhp. at støtte disse i at blive i stand til at gennemføre uddannelsesforløb, der på længere sigt vil kunne medvirke til, at de etablerer sig med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den indledende opgave har bestået i at etablere den fysiske ramme for dette arbejde i et samarbejde med Himmerland Boligforening, med hvem der er indgået samarbejdsaftale om opførsel af 1 almene boliger og et dertil hørende Serviceareal (fællesareal), hvorfra det socialfaglige arbejde kan udføres. Projektperioden falder i to dele: 1. periode fra frem til , hvor Socialministeriet har medfinansiering, 2. periode fra til , hvor Aalborg Kommune i en såkaldt forankringsperiode selv står for finansieringen af kollegiet. Der forinden har projektledelsen haft møder og drøftelser med Himmerland Boligforening og rådgivende arkitektfirma om, hvordan kollegiet skulle udformes. Skulle det f.eks. etableres i nybyggeri eller placeres i eksisterende og til formålet ombyggede faciliteter? Etablering Beslutninger vedr. bygningernes placering og udformning Ud fra bedste skøn på daværende tidspunkt landede beslutningen på at etablere kollegiet i en eksisterende bygning i et afsnit af Idrætsbyen, som lå hensigtsmæssigt ift. mødrenes formodede behov for rolige omgivelser i yderkanten af det store ungdomsboligområde. Et vægtigt argument for dette valg var, at denne løsning gav det største og bedst udformede Serviceareal/fællesareal, hvor kvinderne kan modtage den professionelle indsats, ligesom de tænkes at kunne opbygge relationer til de øvrige beboere, og derigennem opnå den ønskede støtte i hverdagen. Denne løsning gav ligeledes mulighed for at skabe indendørs forbindelse fra lejligheder til fællesareal, hvilket ikke var muligt i en af de nybyggede løsninger. Beslutningen indebar ligeledes, at lejlighederne blev forskellige i form og størrelse i spændet mellem 53 og 71 m2 (brutto). Møder med ledelsesrepræsentanter fra de ansøgende afdelinger i forvaltningen og centrale samarbejdspartnere vedr. visitation/målgruppevurdering mm. Mens renoveringen stod på, blev der holdt møder med ledelsesrepræsentanter fra Socialafdelingen, Jobcenteret, Sundhedsplejen og UU mhp. at fastlægge principperne for, hvordan visitation, målgruppevurdering, fagligt bidrag fra Sundhedsplejen og UU skulle gribes an indledningsvis. Som konklusion på disse møder blev det besluttet at arbejde for at skabe et kollegium i et ikke-stigmatiserende miljø med så svagt et institutionelt præg som muligt. Visitationen/anvisningsretten til lejlighederne skulle ligge på kollegiet, således at indflytning ikke skulle kræve en myndighedsbeslutning. Mødrene skulle tilbydes udvidet sundhedspleje på kollegiet, således at problemstillinger ift. det lille barns udvikling kunne forebygges. Mødrene skulle tilbydes tæt opfølgning på uddannelsesplanen, således at de hurtigt kunne få den rette vejledning ift. uddannelsesvalg og deltagelse, og at frafald forebygges. Vejledning ift. økonomi og andre sociale forhold skulle være let tilgængelig. 5/53

6 Kommunikationsopgaven Med disse overordnede principper på plads blev der afviklet en lang række informationsmøder i efteråret 212 mhp. at udbrede kendskabet til det kommende kollegium. Det blev bl.a. til møder med Jobcenter Ung, UU, Kvindedaghøjskolen, Ungerådgivningen, Familiecenteret, Victoriahuset og Handelsskolen. Skema over projektaktiviteter til dato Projektår 1 Projektår 2 Projektår 3 Projektår 4 Projektår Byggeri Samarbejdsaftale med Himmerland Ansættelse af 1. medarbejder Dialogmøder med samarbejdspartnere Udarbejdelse af Informationsmateriale Informationsmøder Ansættelse af 2. medarbejder Ibrugtagning Indretning Modtagelse af de første beboere Metodeudvikling Fortsat metodeudvikling Coaching forløb på UCN vedr. brugerinddragelse og skabelse af fælles kultur på kollegiet Brugerundersøgelse Fortsat metodeudvikling Midtvejsevaluering Opfølgning på temaer fremkommet af Midtvejsevaluering Begyndende fokus på overgang til Aalborg Kommune drift Aftaler i overgangen til Aalborg Kommunedrift Udvikling af proces vedr. frivilligindsatsen Slutevaluering Indstilling og FLgodkendelse Åbningsreception Formål Formålet med kollegiet er at give unge enlige og sårbare mødre lige muligheder i forhold til deres jævnaldrende med hensyn til at kunne gennemføre ønsket uddannelse. Undersøgelser peger på, at de unge mødre har større risiko for ikke at gennemføre uddannelse pga. vanskeligheder i krydspresset mellem forældreskabet og det unge studieliv. Opgaven er således at etablere et tilbud, hvor mødrene kan opnå en god og tryg bolig i et miljø, der støtter dem i at være studieaktive, samtidig med at deres børn kan trives og udvikle sig alderssvarende. Målgruppe Projektets primære målgruppe er: Unge enlige og sårbare mødre/gravide under 25 år. 6/53

7 Er man under 2 år er alderen i sig selv sårbarhedsfaktor nok. Er man mellem 2 og under 25 år, er det et målgruppekriterium, at der kan peges på livsomstændigheder/sårbarheder udover enligheden som gør, at kvinden er i risiko for ikke at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Kvinden skal for at kunne flytte ind på kollegiet enten: være i gang med uddannelse eller være parat til at arbejde på at starte på ordinær uddannelse indenfor max. 6 måneder el. i tilfælde af barsel umiddelbart efter endt orlov. Projektets målgruppe omfatter selvfølgelig også kvindernes børn, hvis trivsel er et primært opmærksomhedspunkt hos medarbejderne. Det er dog også børnenes fædre, som projektet skal medvirke til at stille så godt som muligt i kraft af opfordringer til mødrene om at inddrage fædrene i muligt omfang. Visitation Da opholdet på kollegiet ikke kræver en myndighedsbevilling, er det besluttet, at visitering til kollegiet forestås af kollegiets leder og medarbejdere med mulighed for at inddrage UU-vejleder i afklaringen af den ansøgendes uddannelsesperspektiv. Visitationsprocessen, som på kollegiet italesættes som indflytningsproceduren, forløber i tre dele: et besøg en afklarende samtale en lejeaftale Ved besøget ser og hører den ansøgende om livet på kollegiet, og møder måske et par af beboerne og får derved mulighed for at mærke, om stedet tiltaler vedkommende. I tilfælde heraf aftales det, at vedkommende kommer til en afklarende samtale, hvor kollegiets medarbejdere afklarer, om vedkommende er i målgruppen for kollegiet. Er dette tilfældet, laves der aftale om, hvordan og hvornår lejeaftalen kan træde i kraft. Ansøgeren henvises til Boligforeningen Himmerland ift. at udarbejde lejekontrakt. Organisering Kollegiet er organisatorisk forankret på Træningshøjskolen, som har stor erfaring med at rådgive og vejlede unge mennesker i relation til uddannelse og ungdomsliv. Projektet styres af Træningshøjskolens leder, som udover etablering og udvikling af kollegiet ligeledes har ansvar for kollegiemedarbejdernes ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Der er ansat to pædagogisk uddannede og fuldtidsbeskæftigede medarbejdere på kollegiet. Fra projektets start har den ene stilling været benævnt koordinator og den anden projektmedarbejder. Dette afspejles for nuværende i en opdeling af ansvarsområder, hvor koordinator udover kontakten med mødrene har ekstra opgaver i relation til projektet og som koordinator for frivilligindsatsen. Projektledelsen bakkes op af en styregruppe, som skal medvirke til at sikre, at projektet etableres i overensstemmelse med projektansøgning mm., og med nødvendigt hensyn til økonomi og jura på området. Projektet følges også af en følgegruppe, 7/53

8 som drøfter de faglige spørgsmål og dilemmaer, som åbner sig i etablering af tilbuddet mhp. at udvikle og definere kerneopgaven. Udvikling af metoder Den overordnede tilgang Den overordnede tilgang på kollegiet taget afsæt i det forhold, at målgruppen kan siges at have tre udfordringer/kerneopgaver i deres aktuelle livssituation, som de skal balancere for både aktuelt og på sigt at kunne sikre egen og barnets trivsel. De skal fungere i: Forældreskabet, Studielivet og i Ungdomslivet Kollegiet tilbyder aktiviteter og indsatser, som skal understøtte, at mødrene kan holde balancen på alle tre områder. Arbejdet med at fastlægge den social-faglige metode for indsatserne på Skovpark Kollegiet har forløbet i fem primære spor: En dialog med socialforsker Gitte Duus fra AaU om beskrivelse af målgruppens særlige behov, afprøvning af hverdagspraksisser mhp. at skabe en systematisk tilgang En dialog med Socialstyrelsen/Socialministeriet mhp. at formulere en Forandringsteori en sammenhængende argumentation for og sandsynliggørelse af, at den valgte praksis vil føre til det ønskede resultat herunder Netværksmøder i Socialstyrelsen i Odense med andre projekter under samme pulje En dialog med Følgegruppen En løbende dialog med mødrene om deres behov i hverdagen En løbende dialog i projektgruppen ud fra erfaringer undervejs 8/53

9 Dialog i projektgruppen Dialog med følgegruppen Diaolg med Socialforsker fra AaU Dialog med Socialministeriet Dialog med brugerne Socialfaglig metode Dertil kommer supervisions samtaler med ekstern supervisor, et coaching forløb på 1 samtaler med fokus på brugerinddragelse og udvikling af fællesværdier og kultur i fællesskabet, samt personale/organisationsudvikling på Træningshøjskolen mhp. organisatorisk tilhørsforhold og kollegialt samarbejde. På baggrund af denne mangfoldighed af samtaler, er vi nået frem til, at vores teoretiske og metodiske referenceramme er som beskrevet nedenfor. Teoretisk og metodisk reference ramme: Empowerment Vi er inspireret af tankerne bag Empowerment. Forstået på den måde, at vi tror, at det enkelte menneske er den bedste ekspert på eget liv. Vi forstår begrebet både som: Et etisk princip: Ethvert menneske bør have magten over eget liv. Som et metodisk princip: Man udvikler mennesker bedst og mest langtidsholdbart, ved at gøre dem ansvarlige for egen udvikling. Intentionen er at hjælpe kollegiets beboere til at overskue deres valgmuligheder og til at klargøre konsekvenserne af de mulige valg. Gennem coaching, vejledning og rådgivning udvides beboernes forståelse af egne handlemuligheder, men det er i sidste instans beboerne selv, der skal tage beslutningen om at handle i den ene eller anden retning - om at sætte mål for deres tilværelse. Dette skal ikke forstås som, at kvinderne skal gøre alting selv, men at det skal være dem, som tager beslutningerne i sidste ende. Vores indsats skal gives med en forståelse for at yde omsorg og udviklingsstøtte og samtidig respektere kvindernes behov for at kunne selv. 9/53

10 Anerkendelse Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Både som grundholdning og som metode. Det betyder, at vi tilstræber at møde kollegiets beboere med et nysgerrigt sind, og at vi tror på, at alle handler på måder, der giver mening i deres særlige kontekst. Som metode i vores rådgivning og vejledning giver det os mulighed for hele tiden at se det konstruktive i kvindernes holdninger og handlinger, uanset om det umiddelbart ser destruktivt ud. Vi delagtiggør dem i denne indsigt, så de kan vælge at bruge deres potentiale konstruktivt. Hermed støttes kvinderne til at se på egen destruktiv adfærd som det reelt bedste, den enkelte kunne gøre på det givne tidspunkt (som overlevelsesstrategi), men også til at udforske, om de gamle strategier stadig giver god mening. Vi tilstræber, sammen med beboerne, at finde frem til det, som fungerer i hverdagen og bruge det som energikilde og inspiration til at få en endnu bedre hverdag. Miljøet Når vi færdes i det fælles miljø på Kollegiet medtænker vi principper fra miljøterapien - det vil sige at vi bruger de almindelige daglige gøremål og situationer som øveplads til at skabe forandring og udvikling både praktisk og personligt. Relation, tillid og tilknytning, forudsigelighed og traditioner Vi har, fordelt henover året, forskellige aktiviteter og traditioner, som er med til at skabe glæde, fællesskab, rytme og forudsigelighed i hverdagen. Rytme og forudsigelighed er ifølge udviklingspsykologien vigtigt for at vække og understøtte det organiserende princip hos børn (Daniel Stern) og med til at skabe stabilitet og tryghed. Alle aktiviteter er, ud over deres umiddelbare indhold og mål, også med til at skabe den relation, tillid og tryghed og det fællesskab, som skal ligge til grund for, at kvinderne får sat deres udviklingspotentiale i spil, i samarbejde med medarbejderne på kollegiet og de andre kvinder i kollegiefællesskabet. 1/53

11 Årshjul Aktiviteterne fordeler sig aktuelt over året på følgende måde: juletræstur jule te-klub julemiddag julemand+gaver børneklub børneklub fastelavn påske Te-klub december januar-april Vejledning ift. uddannelse er en central aktivitet på Skovpark Kollegiet. De fleste spørgsmål omkring uddannelse og kvindernes dagligdag på uddannelserne vareta- septembernovember maj-august Halloween eftårstur børneklub Forårstur sommerkoloni sommerhøjskole børneklub Praksisfelter I udviklingen af praksis har vi arbejdet ud fra forskellige praksisfelter. Modellerne fra disse praksisfelter kan ses i bilag 2. Praksisfelterne samler sig i det daglige arbejde omkring 8 kerneområder, som vi italesætter som den professionelle indsats. Uddannelsesvejledning Lektiehjælp Hverdagsvejledning Netværksarbejde Sundhedspleje Socialrådgivning Kollegieplan/opfølgende samtaler Ind/udflytning Uddannelsesvejledning 11/53

12 ges af kollegiets medarbejdere. Sker der større ændringer i uddannelsesplanen, som eksempelvis kræver optagelse på en ungdomsuddannelse, kan UU-vejleder kontaktes. Kollegiet har fast kontaktperson i UU. Er der behov for vejledning ift. andre uddannelsesområder, kan kollegiets medarbejdere hjælpe med at anvise mødrene de rette steder, hvor de kan henvende sig. Lektiehjælp I november 214 ansatte kollegiet fast timelønnet lektiehjælp 2 timer ugentligt i aftentimerne, efter at vi, i en periode, havde forsøgt det etableret ved frivillig indsats. Lektiecaféerne på uddannelsesstederne er ofte placeret i eftermiddagstimerne, hvor kvinderne henter deres børn i daginstitution. Formålet med at have lektiehjælp i aftentimerne er, at kvinderne her har tid og ro til at fokusere på lektierne. Vi anser dét at kunne tilbyde lektiehjælp som en kerneopgave på kollegiet, da det er med til at minimere risikoen for, at problemer ift. det faglige niveau skal føre til frafald fra uddannelsen. Hverdagsvejledning De faste kollegiemedarbejderes daglige tilstedeværende kontakt- og støttearbejde italesættes som hverdagsvejledning, idet denne funktion udspringer af de spørgsmål, der naturligt opstår i hverdagen, når man er ung og uprøvet mor, som udover forældreskabet også skal få studieliv og ungdomsliv til at fungere. Det kan være rådog vejledning i forhold til barnet, økonomi, skat, uddannelse, barnets samvær med fædrene og til regler og lovgivning. Netværksarbejde Skovpark Kollegiet arrangerer forskellige aktiviteter med det formål at styrke trivsel og netværksdannelse på kollegiet for både mødre og børn. Følgende aktiviteter er pt. faste aktiviteter: Te-klub hver tirsdag eftermiddag Fællesspisning hver anden torsdag aften Kollegiemøde 1 gang/måned Aktivitetsaftner 4 gange årligt Sommerkoloni 1 gang om året i 3 dage Te-klub: Formålet er at skabe et forudsigeligt rum for netværksdannelse i en afslappet atmosfære. Te-klubben er et rum for omsorg og aflastning til både mødre og børn, der efter en lang dag i skole og pasningsordning kan se frem til friskbagte boller og med mulighed for at blive set og hørt af kollegiemedarbejderne. Fællesspisning: Har til formål at styrke netværket mellem børn + mødre, børn + børn og mødre + mødre. Ud over netværksdannelsen, har aktiviteten det mål at yde mødrene aflastning i den daglige madlavning og oprydning. Kollegiemiddagen giver mulighed for at præsentere sund og billig mad samtidig med, at vi gennem dialog og spejling skaber fælles værdier for måltidskulturen på kollegiet. Kollegiemøde: Formålet med møderne er at skabe så stor brugerinddragelse som muligt i udviklingen af kollegiets værdier og fælles kultur. Møderne kvalificerer, samtidig kvindernes deltagelse i de demokratiske processer og øger deres kompetencer til at tage ansvar for og udtrykke egne holdninger og synspunkter. Aktivitetsaftner: Formålet er at give kvinderne mulighed for at være sammen på et tidspunkt, hvor børnene sover, og der er ro til at give sig i kast med forskellige krea- 12/53

13 tive aktiviteter. Samtidig tilbydes hjælp til praktiske ting - kvinderne har eksempelvis fået hjælp til syning af gardiner, børnetøj og karnevalskostumer. Aktivitetsaftnerne er udsprunget af et ønske hos kvinderne om at have tid og rum til det kreative og praktiske, men vi kan se, at ud over den umiddelbare gevinst ved at få ordnet sine ting, opstår der fine muligheder for at vise andre sider af sig selv end mor og elev og høste anerkendelse for det. Koloni: formålet er at give mulighed for en fælles ferieoplevelse for mødre og børn ved hav og strand. Sundhedspleje Der er lavet en aftale med Sundhedsplejen Aalborg Kommune om indsatsen på Skovpark Kollegiet. I hele projektperiode har der være tilknyttet de samme to sundhedsplejersker som gennemgående sundhedsplejersker for samtlige gravide og for de unge mødre, som har været bosiddende i Skovpark Kollegiet i alle årene. De har ydet tilsyn af børn og udvidet sundhedspleje til børn -1 år, og de har gennemført en konsulentfunktion via åben Sundhedscafé i 2 timer hver måned for alle mødre uanset barnets alder, i samarbejde med de faste projektmedarbejdere. Kollegiets medarbejdere sørger i dette tidsrum for, at børnene er optaget af noget andet for at skabe ro til, at mødrene kan være nærværende med sundhedsplejerskerne. Sundhedsplejen har skrevet en status på deres erfaringer med Skovpark Kollegiet, som kan læses i bilag 1. Set fra et sundhedsplejeperspektiv beretter sundhedsplejerskerne om, at de fleste af kollegiets kvinder har et stort behov for råd og vejledning i forhold til barnet og i sin rolle som mor. De har mange relevante spørgsmål om barnets sundhed, trivsel og udvikling. Men sundhedsplejerskerne erfarer også, at flere kvinder har gode kompetencer i forhold til moderskab, som både barnet og de selv vokser af ved en relativ let støtte. Trygheden ved at bo i kollegiet ses derfor som et godt afsæt for at pleje såvel moderskabet, fællesskabet som egne uddannelsesmæssige muligheder, lyder det fra Sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne vurderer, at både kvinderne og deres børn profiterer af indsatsen på Skovpark Kollegiet de skriver bl.a.: Det er indlysende set fra et sundhedsfremmende perspektiv, at denne form for tidlig indsats betaler sig, og at det gode tværfaglige samarbejde i projektperioden er en medvirkende årsag til de gode resultater. Denne indsats ligger lavt på indsatstrappen. Socialrådgivning Der er lavet aftale om, at mødrene ligeledes 2 timer om måneden har adgang til at tale med en socialrådgiver om spørgsmål og problemstillinger, som ligger indenfor dennes faglighed. Socialrådgiverne har bl.a. haft følgende opgaver: Råd/vejledning/sparring med de to medarbejdere på kollegiet Oplæg for personale og kvinderne om diverse regler og reformer, eksempelvis Kontanthjælpsreformen Individuel råd og vejledning til kvinderne omkring økonomi f.eks. uddannelseshjælp, SU, skat Indledende samtaler vedr. ønske om aflastning, mentorstøtte mv. og hjælp med kontakt til relevante rådgivere, samt deltagelse i samtaler med disse rådgivere, når dette ønskes eller skønnes optimalt. 13/53

14 Individuel hjælp til diverse ansøgninger f.eks. børnebidrag (kontakt til Statsforvaltningen), børnetilskud/-ydelser, særligt støtte under uddannelse, indskud Ud over de 2 timers socialrådgivning om måneden har kollegiets medarbejdere bla. samarbejdet med kommunens Kontrolenhed, omkring hvorledes enlighedskriteriet skal håndteres, da erfaringen er, at kvinderne får forskellige svar på området. Dette har resulteret i et årligt besøg fra Kontrolenheden, hvor kvinderne har mulighed for at stille spørgsmål direkte til enheden. Ligeledes har kollegiet ønske om at få etableret et lignende samarbejde med repræsentant fra statsforvaltningen, da kvinderne ofte stiller spørgsmål omkring samvær og bidrag, og det kunne være hjælpsomt med en samlet undervisning om procedurer, ret og pligt i disse sager. Kollegieplaner/opfølgende samtaler Når en kvinde flytter ind på kollegiet, udarbejdes der en Kollegieplan, som beskriver samarbejdet mellem medarbejderne og den enkelte kvinde, således at der er klarhed omkring forventningerne til hinanden. Kollegieplanerne rummer overvejelser og formuleringer omkring: Kvindens uddannelsesmål hvilken støtte og vejledning hun evt. har brug for, for at nå dette mål Kvindens hverdagsliv med barnet hvilken støtte og vejledning hun evt. har brug for, for at skabe en god og udviklende relation til barnet, og et sundt opvækstmiljø for barnet Kvindens øvrige liv som ung kvinde hvilken støtte hun evt. har brug for, for selv at vokse og udvikle sig som ung kvinde i relation til ligesindede Der er månedlige opfølgningsmøder, som er kollegieteamets individuelle samtaler med kvinderne. Ind/udflytning Kollegiet tillægger både et godt goddag og et ordentligt farvel stor betydning som en handling, der markerer begyndelsen og enden på det forløb, børn og voksne har haft med hinanden, og den enkelte på kollegiet og giver mulighed for at markere og give plads til, at der kan starte et nyt kapitel i familiens liv. Når kollegiet bliver bekendt med, at en af mødrene skal flytte ind eller ud, udarbejdes henholdsvis en kollegieplan eller en flytteplan. Formålet er, at man som indflytter føler sig godt modtaget og at kollegiet sikrer, at nødvendige oplysninger om kollegiet og aktiviteter her gives videre. Som udflytter er formålet, at man kommer godt og trygt ud af kollegiet - praktisk, uddannelsesmæssigt og ift. de relationer man har skabt i huset. Indflytningsplan indeholder: velkomstmappe med praktiske oplysninger, tildeling af tutor (beboer på kollgiet), dato for 1. samtale om kollegieplan, blive medlem af kollegiets interne facebookgruppe, hvor en del fælles kommunikation foregår. Udflytningsplan indeholder: afklarende møde hvor man afdækker og aftaler behovet for støtte i de første 3 måneder efter flytning. Uanset hvilken plan, der aftales for kontakt og rådgivning efter udflytning, vil den tidligere beboer efter 3 måneder 14/53

15 altid blive kontaktet for at høre, om der er behov for opfølgning på uddannelsesplanen. Hvis der er behov for at sætte ind ift. at undgå frafald fra uddannelse, vurderes det i kollegieteamet, om det er en hjælp, kollegieteamet kan udføre, eller om der skal henvises til andre samarbejdspartnere for hjælp til at koordinere en evt. indsats der. Yderligere opfølgning efter 6 måneder kan overvejes og vurderes efter den enkeltes behov. Det er intentionen, at der laves en overgang, hvor det så godt som muligt kan sikres, at den enkelte mor ikke frafalder uddannelse efter udflytning. Der aftales dato for et arrangement, som har til formål at sikre børn og voksne mulighed for at sige farvel til hinanden og mulighed for at aflevere en billedmappe, som familien får med sig. Mappen skal sikre, at familiens liv på kollegiet dokumenteres i billedform. Det er intentionen, at mappen herefter kan indgå i familiens fælles fortælling og historie. Kollegiets medarbejdere afholder hver 3. måned Børneklub. Børneklubben er en aktivitet, som skal give mulighed for, at tidligere beboere på kollegiet kan komme og hilse på medarbejderne og såvel nuværende som tidligere beboere på kollegiet. Børneklubben er i særlig grad tænkt som en mulighed for, at børnene langsomt kan slippe tilknytningen til kollegiet og dets medarbejdere og beboere. Frivilligindsatsen Det har fra projektets start været intentionen at forsøge at kombinere den professionelle indsats på kollegiet med en frivillig indsats. Vores erfaringer, initiativer og indsatsen omkring at etablere en frivilligindsats beskrives herunder. Kontakt til Frivillighuset Fra projektets start tog vi kontakt til Frivillighuset for at inddrage den ekspertise, som er der omkring opstart af frivilligindsats og endvidere omkring rekruttering og fastholdelse af frivillige. Ligeledes ville vi gerne drage nytte af de kontakter, som Frivillighuset har til folk, som gerne vil tilbyde sig som frivillig. Vi holdt indledningsvis møde med daglig leder og har kontinuerligt haft kontakt til huset. Aktuelt har det desværre kun resulteret i en enkelt henvendelse. Netværksarbejde Vi er med i to forskellige netværk. Et netværk, ledet af Frivillighuset, som består af forskellige frivilligorganisationer i Aalborg, der tilbyder hjælp til børn, unge og familier. Her holder vi os orienteret om muligheder for frivillig hjælp og støtte til vores mødre. Ligeledes foregår der brobygning mellem vores forskellige tilbud. Et andet netværk, startet på initiativ af Mødrehjælpen, består af frivillige organisationer såvel som kommunale tilbud, der tilbyder hjælp til unge mødre og deres familie. Formålet er her at udbrede kendskabet til hinandens tilbud og foretage brobygning mellem dem. Netværket har desuden udgivet et katalog over det samlede tilbud til unge mødre i Aalborg Kommune. Kataloget er blandt andet ment som en hjælp til overblik over de forskellige tilbud for de bevilligende myndigheder. Samtaler og anden korrespondance med interesserede Flere interesserede henvendte sig ved projektets start. Dette resulterede i de to første aftaler med frivillige. Afledt af dem kom endnu to aftaler på plads fra netværket 15/53

16 af de første frivillige. Heraf er ingen forsat tilknyttet. En ønskede pga. ændrede familieforhold ikke at fortsætte som frivillig, to andre sagde fra pga. prioritering af studierne. Virksomhedspraktikanter og praktikanter Kollegiet har haft flere praktikanter, dels fra socialrådgiverstudiet og dels fra jobcentret. Nogen af praktikanterne er, efterfølgende deres praktikophold, fortsat som frivillige på kollegiet. Heraf er to fortsat tilknyttet. Rekruttering i eget netværk Det er også forsøgt at rekruttere frivillige fra eget netværk. Én fungerer i dag fortsat som frivillig, mens andre har været inde og hjælpe til ved enkeltstående aktiviteter/arrangementer. Det har vist sig, at frivillige fra vores netværk, har været de mest stabile. Kontakt til forskellige frivilligorganisationer Vi har haft kontakt til forskellige frivillige organisationer, som tilbyder hjælp til børn, unge og familier, Bla. Børns Voksenvenner, Familiehjælpen, Barnets blå hus og Mødrehjælpen. Aktuelt er der en af vores beboere, som deltager i en af Mødrehjælpens grupper, og en beboer som har kontakt til Barnets Blå Hus og deltager i forskellige aktiviteter, som tilbydes der. Ligeledes har en af vores kvinder en ansøgning om støttefamilie liggende hos Børns voksenvenners afdeling for familiehjælp. Aktuelt fordeler frivilligindsatsen sig således mellem frivillige, der er fast tilknyttet kollegiet og de aktiviteter, som er der, og frivillige, som gennem deres engagement i forskellige organisationer, tilbyder hjælp til en målgruppe, som også omfatter nogle af kollegiets beboere. Udfordringer: Der har været flere udfordringer i arbejdet med at etablere en frivilligindsats på kollegiet: Rekruttering af interesserede Stabilitet i fremmødet blandt frivillige Fastholdelse af de frivillige, som er rekrutteret Kvindernes forbehold overfor at få hjælp, specielt tydeligt hvis de frivillige er jævnaldrende Kvindernes forbehold overfor, at mange mennesker træder ind og ud af fællesskabet (beskyttelse af deres børn og sig selv ift. at magte for mange relationer) Balance mellem medarbejderes timeforbrug med opgaven, set i forhold til den gevinst/hjælp der kommer ud af det for kvinder og børn, og den tid der kunne være brugt der At kollegiet er en lille enhed, hvor der kun er behov for få frivillige. Dette kan indebære, at gevinsten som frivillig ved at gøre noget for nogen, sammen med nogen ikke er tilstede i tilpas høj grad 16/53

17 Aktuel status Vores erfaring fra de sidste års arbejde er, at det er en vanskelig og tidskrævende opgave, at få etableret en velfungerende frivillig indsats. Vi er blevet klogere på, hvilke opgaver der viser sig bedst løst af frivillige, og hvilke der vanskeligt gør. Aktuelt er det vores intention at undersøge og evt. udvikle det potentiale, som ligger i at inddrage de erfarne beboere på kollegiet og de gamle fraflyttede beboere som frivillige. Dels som hjælp til aktiviteter men også som ambassadører for den kultur, vi har skabt på kollegiet og gerne vil have ført videre til de nye beboere. En sådan tankegang syntes vi også passer rigtig godt med vores intention om at arbejde ud fra ideerne bag Empowerment begrebet. Ligeledes ønsker vi at bevæge vores frivilligindsats mere mod en skræddersyet løsning til den enkelte. Dels gennem de organisationer, som i forvejen tilbyder frivillig hjælp, dels gennem mentorer, som kollegiet formidler kontakt til, og som er til knyttet kollegiet. For at få samlet op de erfaringer vi har gjort os, få udviklet på nye ideer og i erkendelse af, at det er et område, som kræver meget tid og opmærksomhed, har vi indledt et samarbejde med konsulentfirmaet Ingerfair, som skal hjælpe os med den fortsatte udvikling af frivilligindsatsen. 17/53

18 DEL 2 Resultater fra slutevalueringen af projektet /53

19 Evaluering Der er udarbejdet et evalueringsdesign for kollegiets projektperiode - det vil sige til og med år 216. Evalueringen beskæftiger sig blandt andet med den forandringsteori, der er opstillet for projektet i samarbejde med Socialstyrelsen. Holder antagelsen om, at den valgte praksis vil føre til det ønskede resultat? I designet indgår en midtsvejs- og slutevaluering af projektperioden. I midtvejsevalueringen fra 214 indgår (resultater kan læses i del 3): Spørgeskemaundersøgelse blandt kollegiets kvinder Målet er at afdække kvindernes tilfredshed med Skovpark Kollegiet, særligt ift. aktiviteter, råd og vejledning samt de fysiske rammer. Interview med 9 beboere Der er særligt fokus på kvindernes egen oplevelse af, hvordan de og deres børn udvikler sig og trives, og hvilken rolle Skovpark Kollegiet spiller for dem, f.eks. i forhold til rollen som mor og studerende. Fokusgruppeinterview med kollegieteam og professionelle samarbejdspartnere. Interviewet omhandler samarbejdsfladerne i projektet og deraf mulige udviklingspunkter samt overvejelser over målgruppesammensætning på kollegiet. I denne slutevaluering i foråret 216 indgår (resultater kan læses i del 2 på de følgende sider): Statistisk materiale Der gives en status på antal henvendelser, belægning og uddannelsesstatus for kvinderne. Resultaterne gøres desuden op ift. projektets mål, hvor 2/3 af de unge mødre skal have fast tilknytning til en uddannelse eller et arbejde. Før- og eftermålinger Afrapportering på det redskab til resultatdokumentation, som Rockwoolfonden har udviklet, og som anvendes af alle de deltagende projekter i Danmark, der modtager penge fra Socialministeriets pulje. Spørgeskemaerne er udfyldt af kvinderne, og skal afdække udviklingen for kvinderne og deres børn. 19/53

20 Statistiske resultater Denne slutevaluering giver en status på henvendelser, belægning, opholdstid og på kvindernes uddannelsesstatus. Antal henvendelser til dato Der har i perioden fra til i alt været 82 henvendelser til Skovpark Kollegiet fra interesserede kvinder. Henvendelserne fordeler sig således: År for henvendelse (antal) Hvor kommer henvendelserne fra (Antal)? /53

21 Der ses en stor spredning i, hvor henvendelser til kollegiet kommer fra. I den overvejende del af henvendelserne, kommer kvinden sammen med en person, som ofte i forvejen samarbejder med kvinden om forskellige aspekter af dennes situation. Det kan være vejledere, kontaktpersoner eller myndighedspersoner på forskellige områder i kommunen. Tallene kan også læses således, at det er lykkedes at skabe et relativt stort og bredt kendskab til kollegiet, da henvendelserne kommer fra en bred front. Der er oplysninger om kvindens alder på henvendelsestidspunktet for 67 af de 82 kvinder. Aldersspredningen fordeler sig således: Kvindes alder på henvendelsestidspunktet (antal) Alder Der ses ligeledes en stor spredning i kvindernes alder på henvendelsestidspunktet, dog med en lille overvægt af kvinder i alderen 19 til 21 år. Det relativt store antal unge mødre under 25 år, der har henvendt sig i projektperioden, antyder, at der tilsyneladende er et behov for et kollegie af denne art i Aalborg. I nedenstående figurer har kvinderne selv angivet ved indflytning, hvordan de er kommet i kontakt med Skovpark Kollegiet, hvad baggrunden er for deres valg af kollegiet og deres forventninger til opholdet. 21/53

22 Hvordan blev du gjort opmærksom på kollegiet for unge mødre (sæt evt. flere krydser)? Mønsteret omkring dette spørgsmål ligner spørgsmålet om, hvor henvendelserne kommer fra, nemlig at kvinderne har fået deres kendskab til kollegiet mange forskellige steder fra. Det ser ud til, at kvinderne ofte er blevet gjort opmærksom på kollegiets eksistens af en anden, som har kendt eller hørt om det. Det kan have betydning for, hvordan der skal tænkes ift. kommunikationsstrategi. Det antyder i hvert fald, at det kan være mindst ligeså vigtigt at målrette kommunikationen mod pårørende, vejledere og myndighedspersoner, som er i kontakt med kvinderne, som mod kvinderne selv. 22/53

23 Hvad er din baggrund for at vælge at bo på kollegiet for unge mødre (sæt evt. flere krydser)? Tabellen viser, at kvinderne i høj grad vægter det sociale aspekt ved at bo på kollegiet. Deres svar indikerer tydeligt, at det er attraktivt for kvinderne at bo et sted, hvor der er andre i samme situation, som man kan indgå i fællesskab med samtidig med, at der fra kollegiets side arbejdes på at styrke dette fællesskab med forskellige fællesarrangementer og personlig vejledning. Hvad forventer du at der kommer ud af dit ophold på kollegiet (sæt evt. flere krydser)? 23/53

24 Tallene i denne tabel understreger konklusionen på ovenstående, i og med at kvinderens forhåbninger til kollegiet i høj grad centrerer sig om ønsket om at indgå i fælleskab og aktiviteter med andre. Samlet set kan man sige, at tabellerne understreger den formodning, vi som professionelle har haft siden kollegiets start, at det mest attraktive ved kollegiet overhovedet, er nærværet af andre, man kan have kontakt med i sin hverdag og altså på den måde, et meget vigtigt værn mod den ensomhed, som det unge, enlige forældreskab let medfører, når man bor i egen lejlighed. Belægning til dato Aalborg Kommune antog i projektansøgningen, at der ville gå et år, inden alle boliger var beboet. Den første beboer flyttede ind samme dag, som Kollegiebygningen blev overdraget til brug. Belægningen af boligerne herefter fremgår af nedenstående skema. Skema over månedsvis belægning i projektperioden til dato Nov. 212 Dec. 212 Jan. 213 Feb. 213 Mar. 213 Apr. 213 Maj 213 Jun. 213 Jul. 213 Aug. 213 Sep. 213 Okt. 213 Nov. 213 Dec. 213 Jan. 214 Feb. 214 Mar. 214 Apr. 214 Maj. 214 Jun. 214 Jul. 214 Aug. 214 Sep. 214 Okt. 214 Nov. 214 Dec. 214 Jan. 215 Feb. 215 Mar. 215 Apr. 215 Maj 215 Jun. 215 Jul. 215 Aug. 215 Sep. 215 Okt. 215 Nov. 215 Dec. 215 Jan. 216 Feb. 216 Mar. 216 Apr /53

25 Efter fuld belægning fra oktober 213 til april 214 fulgte en periode med en del udflytninger. Der skulle derfor gå en periode på 17 måneder med en lidt mindre belægning. Kollegiet har dog siden august 215 været rigtigt godt med og har haft fuld belægning uafbrudt siden oktober 215. Der har siden været kvinder på venteliste, så aktuelt er der ikke problemer med at holde fuld belægning. Uddannelsesstatus Nedenfor er oplistet en uddannelsesstatus for hver af de kvinder, der bor eller har boet på Skovpark Kollegiet. Uddannelsesstatus er noteret både ved opstart og ved udflytning eller status i dag for de kvinder, der fortsat bor på kollegiet. Kvinder fraflyttet kollegiet Kvinde Status v. indflytning Status v. udflytning Udflyttet for Status aktuelt 1 Kontanthjælp/daghøjskole HF 4 mdr. siden HF 2 UCN/pæd.stud. Uddannet pædagog 7 mdr. Fastansat pædagog 3 Kontanthjælp/daghøjskole HF 25.mdr. I arbejde 4 Tech College/grundforløb Tech College/maler 22 mdr. Tech College 5 Kontanthjælp/barsel HF 22 mdr. HF 6 SOSU/barsel Barsel 18 mdr. SOSU 7 UCN/barsel UCN/pæd.stud. 8 mdr. UCN/pæd.stud. 8 HF/selvstudie HF - student 9 mdr. KUU (Kombineret Ungdomsudd.) 9 Kontanthjælp/daghøjskole Barsel 21 mdr. HF Alle kvinder, som har boet på kollegiet og nu er fraflyttet, er fastholdt i uddannelse eller er i arbejde. 7 ud af 9 kvinder er således fastholdt i uddannelse eller har afsluttet uddannelse, mens 2 kvinder er i arbejde. 4 af kvinderne startede på kontanthjælp. Kvinder boende på kollegiet Kvinde Status v. indflytning Status aktuelt 1 Kontanthjælp/VUK KUU (Kombineret Ungdomsudd.) 2 Kontanthjælp Tech College 3 Barsel/Tech College Barsel 4 HG/barsel Barsel 5 Dagpenge/udd.hjælp/tilkaldevikar Barsel 6 HF HF 7 HG Barsel 8 Ungarbejder HF 9 Orlov UCN/pæd.stud. Færdig med HGS / under udredning for arbejdsevne 1 HG Færdig HG, start VUC til aug. 25/53

26 8 ud af 1 kvinder, som stadig bor på kollegiet er tilknyttet en uddannelse, eller er på barsel fra en uddannelse. En 9. kvinde er på barsel uden uddannelsestilknytning, og en 1. kvinde er færdig med HGS og under udredning for arbejdsevne. Disse resultater gør, at projektets overordnede mål med at sikre, at 2/3 af de unge mødre skal have fast tilknytning til en uddannelse eller et arbejde, er indfriet. Før- og eftermålinger Rockwoolfonden har udviklet et redskab til resultatdokumentation, som anvendes af alle de deltagende projekter i Danmark, der modtager penge fra Socialministeriets pulje. Spørgeskemaerne er udfyldt af beboerne selv, og skal afdække udviklingen for kvinderne og deres børn. Spørgeskemaet er udfyldt: Ved indflytning Ved udflytning 1 år efter udflytning Spørgeskemaet er ret omfattende med 67 spørgsmål. Der er kun 7 kvinder, der på Skovpark Kollegiet pt. har nået at udfylde både et spørgeskema ved indflytning og ved udflytning, hvormed resultaterne bliver meget usikre. Det er derfor valgt kun at trække to centrale parametre frem nedenfor kvindens oplevelse af sit eget liv og hendes oplevelse af barnets trivsel. Resultaterne bør tolkes meget varsomt. Kvindens tilfredshed med eget liv Gennemsnit på skala fra 1=Helt utilfreds til 7=Helt tilfreds A. Mit liv som helhed B. Min boligsituation C. Min økonomiske situation D. Mit helbred E. Mit familieliv F. Min omgangskreds G. Mine daglige gøremål H. Mit fritidsliv Før Efter 26/53

27 Antal kvinder Ud fra de kvinder, der har svaret på begge spørgeskemaer, er der samlet som det ses af ovenstående - en positiv udvikling primært på kvindernes tilfredshed med deres boligsituation. Dette kan evt. tolkes sådan, at kvinderne har været glade for at bo på kollegiet om end de ved udflytning netop er på vej videre i en anden bolig. Kvindernes tilfredshed med deres fritidsliv synes en anelse forbedret, hvilket evt. også kan hænge sammen med de sociale aktiviteter med andre kvinder på kollegiet (jf. kvindernes egne udtalelser, se ev. del 3). Endelig synes deres økonomiske situation forbedret, hvilket evt. kan hænge sammen med en positiv oplevelse af for nogles vedkommende - at være kommet væk fra kontanthjælpssystemet. Der er også områder af kvindernes liv, hvor de er mindre tilfredse ved udflytning end ved indflytning. Det gælder især deres helbred, hvor særligt to kvinder scorer sig lavt ved udflytning, hvilket skyldes særlige hændelser i deres liv. Kvinderne oplever også en smule mindre tilfredshed med deres familieliv, om end forskellen ikke er stor. Andetsteds i materialet fremgår det, at relativt mange af kvinderne er utilfredse med deres forhold til barnets far, hvilket evt. har en betydning, når kvinderne tænker på familieliv. Kvinderne har også ved både indflytning og udflytning vurderet deres børn. I nedenstående er gengivet, hvordan kvinderne vurderer børnenes humør og temperament. 6 5 Er barnet i løbet af dagen overvejende i godt humør, varierende humør eller dårligt humør? Godt humør Varierende humør Dårligt humør Ved ikke Før Efter 27/53

28 Antal kvinder Hvordan er dit barns temperament i det store hele? Meget temperamentsfuld Som gennemsnittet, normalt Ikke særlig temperamentsfuld Ved ikke Før Efter Kvinderne vurderer barnets humør mere positivt ved udflytning, om end det ikke nødvendigvis er et problem, når barnet har varierende humør. Flere børn vurderes ved udflytning at have temperament som gennemsnittet (normalt). Det spiller dog væsentligt ind, at to kvinder ikke har kunnet svare på disse spørgsmål ved indflytning, eller har svaret ved ikke, da deres børn endnu ikke var født. Dette viser tydeligt, at resultaterne er meget skrøbelige, fordi kun få kvinder indgår i materialet. 28/53

29 DEL 3 Resultater fra midtvejsevalueringen nov Interview med 9 kvinder - Tilfredshedsundersøgelse - Fokusgruppeinterview med fagpersoner 29/53

30 Hvad siger kvinderne? Beboerne på Skovpark Kollegiet har selvsagt en vigtig stemme i denne midtvejsevaluering det er dem, der bor på kollegiet, og dem det hele handler om. I denne undersøgelse udgør kvindernes oplevelser og vurderinger den borgeroplevede kvalitet, og det følgende afsnit er skrevet udelukkende ud fra deres perspektiv. Kvindernes oplevelser er afdækket af to veje. Dels en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne i foråret 214 (9 kvinder) udarbejdet af sociolog i virksomhedspraktik i Center for Voksne (detaljeret oversigt i bilag 1). Dels en række interview med nuværende og tidligere beboere i efteråret 214 (9 kvinder enkelte udskiftninger ift. forårets undersøgelse). Interviewene er gennemført af Kvalitetsenheden (Familie- og beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune). Resultaterne følger i dette afsnit, hvor de to undersøgelser flettes sammen med henholdsvis de kvantitative og de kvalitative resultater. Generel tilfredshed Der er meget stor tilfredshed med Skovpark Kollegiet blandt kvinderne. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt ind til den generelle tilfredshed: % 2% 4% 6% 8% 1% Hvor tilfreds er du generelt med at bo på Skovparkkollegiet? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Ved ikke Som det ses af ovenstående er næsten alle tilfredse i én eller anden grad. 1 kvinde er mindre tilfreds, hvilket er tilfældet i rigtig mange af spørgsmålene. Ved interviewene gives der udelukkende udtryk for tilfredshed. Bl.a. oplever alle kvinder sig meget trygge på kollegiet, og som vi skal se i de følgende afsnit, er kvinderne meget glade for kollegiemedarbejderne og fællesskabet på kollegiet. Kvinderne siger bl.a.: Jeg elsker at bo her, jeg har lyst til at bo her hele tiden. [ ] Der er mennesker her omkring hele tiden, og der er altid nogen at snakke med. Før jeg flyttede herud, der havde jeg næsten ingen. Så jeg elsker at være her. Jeg er så tryg, at jeg låser aldrig min dør. For et par af kvinderne, er det næsten kommet lidt bag på dem, at det kunne blive så godt. Nogle fortæller, at de blev præsenteret for idéen af andre, men var ikke selv meget for tanken om at skulle flytte ind på kollegiet, før de besøgte stedet. Besøget kunne dog få forestillingerne om noget institutionsagtigt til helt at forsvinde, fortæller en kvinde. Andre siger: 3/53

31 Jeg troede slet ikke, jeg ville blive så glad for det. Jeg troede bare, det føltes som en nødvendighed, men det er bare sådan, at jeg føler mig hjemme her. Det er bedre end jeg havde regnet med. Jeg er stadig sådan helt sky-high. Samarbejde med kollegiets faste medarbejdere Én af de væsentligste kilder til kvindernes tilfredshed med kollegiet er de 2 kollegiemedarbejdere. % 2% 4% 6% 8% 1% Hvor tilfreds er du med den støtte og vejledning, du modtager fra kollegiets faste personale? Hvor tilfreds er du med samarbejdet med det faste personale? Hvor tilfreds er du med det faste personales rådighed på kollegiet? Hvor tilfreds er du med udformningen af kollegieplanen? Oplever du, at du bliver tilstrækkeligt inddraget i beslutninger på kollegiet? Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Ved ikke/ikke relevant Næsten alle er jf. ovenstående tilfredse, og oftest meget tilfredse, med kollegiemedarbejderne, og i interviewene er det alle, der taler meget positivt om deres indsats og betydning. Alle kvinder udtrykker stor tillid til kollegiemedarbejderne og søger råd og vejledning hos dem om mange ting, enten personligt eller praktisk. Det kan også både handle om kvinderne selv eller deres børn. Et par eksempler på de ting, kvinderne søger hjælp til hos kollegiemedarbejderne: Børneopdragelse Personlige samtaler, f.eks. når tingene er svære Uddannelse Praktisk støtte, f.eks. skat, bank mv. Deltaget i møder sammen med kvinderne og andre samarbejdspartnere Opsøger svaret hos andre, hvis kollegiemedarbejderne ikke selv kan besvare et spørgsmål Alle kvinderne fortæller i interviewene, at de bliver inddraget i beslutninger på kollegiet, både i det store fællesskab på kollegiemøderne og i hverdagen, når kollegiemedarbejderne spørger kvinderne om deres holdning. Flere kvinder siger, at de ikke kan komme i tanke om, at de nogensinde ikke har været inddraget. 31/53

32 Interviewene er fyldt med roser til de 2 kollegiemedarbejdere, og her er et udpluk af kvindernes egne udtalelser - én for hver kvinde: Men jeg ved, de er der, og så er det ligegyldigt, hvad det er. Der bliver aldrig løftet en finger eller gemt på noget, der er bare åbne arme. De er nemme at snakke med. Man kan bare lige gå ind og banke på og sige, jeg har lige noget, jeg vil snakke om, så er de åbne. De har altid tid til en. Selv når man sidder i sit sorteste hul, så skaber de bare sådan en ro omkring en, så vender de lige bøtten på hovedet og kan se det, man ikke selv kan se lige i situationen. Det har været rigtig rigtig rart. [ ] De har bare bakket mig op, når jeg synes, det har været svært. De er gode til at hjælpe os [ ]. Hver gang jeg har syntes, det var træls, har de været der. De er så åbne, de tager én til sig. I stedet for at de så det som et arbejde, altså det gør de ikke. De viser ikke, at de kommer for at arbejde, for at tjene penge.[ ] det kan jeg rigtig godt lide. Men de er klar til at lytte, hvis jeg synes, jeg har haft en dum dag. Og give mig et klap på skulderen og sige: det er OK. Jeg synes bare, det er rart at man kan gå herind [på kontoret red.], og så er der én at snakke med. Også én der måske lige er lidt ældre, som man kan se op til med erfaring. Og få noget viden af. Eller bare at sætte sig herind. Det giver noget tryghed. De er så hjælpsomme, og jeg elsker at snakke med dem. [ ] De hjælper med ALT. Fra at lytte efter barn, til økonomi til personlige ting. Jeg synes, de er rigtig søde og en rigtig stor hjælp for os. Nogle kvinder fremhæver, at de 2 kollegiemedarbejdere forholder sig mere objektive til en given problemstilling, end de øvrige kvinder kan gøre, når de taler sammen, fordi kvinderne er i samme båd og derved let kan give hinanden ret. Øvrige fagpersoner På kollegiet kommer der også andre fagpersoner, som på hver sin måde kan tilbyde hjælp til kvinderne. Det er to sundhedsplejersker, en UU vejleder og en socialrådgiver. Derudover er der to frivillige studerende tilknyttet kollegiet. Nogle af kvinderne udtrykker, at det er en god idé med de forskellige muligheder for hjælp, f.eks. siger én: Jeg synes også det, at der er flere dele i kommunen, der arbejder sammen, gør det noget nemmere. Man skal ikke så langt, og man skal ikke sidde i flere dage ved telefonen for at kunne komme igennem og til hvem, man skal komme igennem. 32/53