2 DE PÆDAGOGISKE POINTER I AKT- OG INKLUSIONSARBEJDE René Kristensen

Transkript

1 TIDSSKRIFT OM GODE LÆRINGSMILJØER INDHOLD 2 DE PÆDAGOGISKE POINTER I AKT- OG INKLUSIONSARBEJDE René Kristensen 6 INKLUSIONENS FACETTER ET INTEGRATIVT PERSPEKTIV Jan Tønnesvang og Nanna B. Hedegaard 18 INKLUDERENDE FÆLLESSKABER OG LEDERSKAB et systemisk perspektiv på inklusionsopgaven i skolen Jacob Storch og Ottar Ness 32 PÅ SPORET AF HELHEDEN: INKLUDERENDE LÆRING Bliss Browne 48 MARLBOROUGH MULTI FAMILY GROUP MODEL inspiration til inkluderende læringssamarbejde med forældre Neil Dawson og Brenda McHugh 58 DIVERSITET OG STRUKTURERET KOMPLEKSITET SOM POINTER I INKLUSIONS- OG AKT-ARBEJDE René Kristensen 70 SILKEBORG KOMMUNE FRA MINDSET TIL INKLUSIONSPRAKSIS Hanne Forsberg og Dorthe Lau 78 SKOLEELEVER FÅR MENTORER FRA ERHVERVSLIVET Tom Thinggaard Pedersen 83 BOGOMTALER Nr. 89 September årgang 1

2 SILKEBORG KOMMUNE FRA MINDSET TIL INKLUSIONSPRAKSIS Af Hanne Forsberg og Dorthe Lau Artiklen udgør en midtvejsstatus, der redegør for dele af en kommunes målrettede indsatser for udvikling af professionskompetencer, forældresamarbejde og fællesskaber med henblik på at generere inklusion i skolen. Jeg havde en god skoletid den sætning skal alle kunne tage med sig videre frem i livet! Mulighederne er der, for at vi ved fælles hjælp med de rette ressourcer på baggrund af de videnskabelige undersøgelser og kompetencer, der er tilgængelige, kan skabe en mere inkluderende skole. Et læringsmiljø, der socialt og fagligt tilgodeser alle børn og derved medvirker til at give dem den gode skolegang, som de alle har ret til. Fra allerhøjeste undervisningspolitiske plan og ned gennem systemerne har man erkendt nødvendigheden af en målrettet indsats omkring inklusion på alle niveauer. Silkeborg Kommune har gennem de seneste år projekt- og produktudviklet et helhedsorienteret koncept målrettet udvikling af en mere inkluderende skole- og institutionskultur. Med afsæt i kommunens sammenhængende Børneog Ungepolitik samt nationale og internationale konventioner er der udviklet et pædagogisk mindset for ansatte i kommunen som baggrund for Silkeborg Kommunes strategi for inklusion. Mindset for inklusion på 0-18 års området beskriver, hvordan de professionelle i kommunen fremadrettet forventes at arbejde med inklusion. Mindsettet Mindsettet bygger på et anerkendende menneskesyn, som skal understøtte det enkelte barns udvikling af livsduelighed og vægter barnets oplevelse af progression i læringen højt. Alle børn og unge skal indgå i fællesskaber, hvor de oplever at mestre de udviklingsopgaver, de står over for. Fagpersoners betydning som rollemodel for børn og unges udvikling og trivsel pointeres, og 70 Nr. 89 September årgang

3 SILKEBORG KOMMUNE FRA MINDSET TIL INKLUSIONSPRAKSIS vægtning af de professionelles evner til at styrke relationsdannelser og en anerkendende kommunikation er ligeledes i fokus. Professionsrettede kompetencer gennem uddannelse For at implementere tænkningen i dette mindset har kommunen iværksat et omfattende kompetenceløft for lærere og pædagoger. Der er gennemført ugekurser på skolerne for 1400 lærere og pædagoger, hvor det fælles mindset blev introduceret på baggrund af PUMA-materialet (Kristensen, 2011), suppleret med kursusdage i skolernes selvvalgte uddannelsesmæssige satsninger. Kommunen har i samarbejde med professionshøjskolen VIA University College iværksat videreuddannelse af et omfattende antal lærere og pædagoger i Pædagogiske Diplomuddannelser i modulerne: Social Inklusion, Læring, Kontakt og Trivsel samt Vejledning og Supervision. Disse professionsrettede forløb har understøttet teorigrundlaget i mindsettet. I rapporten Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse (Tetler et al., 2012) understreges betydningen af det grundlæggende syn, lærerne og pædagogerne udfordres på gennem efteruddannelsesforløb. Her lægges op til nødvendigheden af en sociologisk/kontekstuel forståelse orienteret mod at skabe muligheder, hvor problem- og løsningsforståelsen rettes mod individet i samspil med omgivelser/ kontekst. En lærer, som deltog på modulet Social Inklusion, skrev som en del af evalueringen: Jeg vil gerne i samarbejde med mine kollegaer ændre på fokus fra individ til omgivelserne. Denne tilgang og indgangsvinkel vil i de kommende år være en stor udfordring for skolerne. Dette fordrer fortsat læring og dannelse af hele professionen i den pædagogiske praksis, således at forståelsen bliver implementeret lokalt på hver eneste skole og institution. Igennem uddannelsesforløbene har lærere og pædagoger gentagne gange givet udtryk for det vigtige i, at kommunen har rammesat en anerkendende tilgang til børn og unge gennem et fælles, overordnet mindset. Dette afsæt synes at være af afgørende betydning for, at inklusionsdagsordenen baseres på en anerkendelse af alle i deres ligeværdige krav på omsorg, udvikling og muligheder (Pedersen, 2012). Dette paradigmeskift stiller krav til hele organisationen; ledelser og de professionelle, blandt andre lærere og pædagoger, om at være i en vedvarende dynamisk proces, hvor praksis kvalificeres gennem inddragelse af pædagogisk teori og forskning. Modsætningen til denne opfattelse og tilgang har været en medicinsk/psykologisk tilgang, som primært rettede sig mod individet, hvor forståelsen medførte et fokus på kompensation og behandling primært i segregerede læringsmiljøer, hvor en særlig pædagogik defineredes i relation til det diagno- Nr. 89 September årgang 71

4 sticerede problem (Tetler et al., 2012, p. 64). Den inkluderende skole retter blikket mod læringsmiljøet og det enkelte barns behov og mulighed for den bedst mulige udvikling (Pedersen, 2012). Skolerne og institutionerne må således optimeres for alle elever, de må finde og opdyrke relationer, se muligheder og udvikle potentialer for at skabe et klima, som fremmer alle børns og unges livsduelighed (Cefai, 2008). Inklusion at være en betydningsfuld del i et fællesskab er titlen på et materiale, som skoleafdelingen og PPR i Silkeborg har udarbejdet. Materialet er tænkt som en hjælp til at sætte inklusion på dagsordenen i skolesammenhæng, og det består bl.a. af en samling spørgsmål og svar om inklusion samt en folder til forældrene, der beskriver, hvad inklusionsbestræbelserne betyder for forældrene, for børnene og for samfundet som helhed. I materialet indgår desuden en dvd med to drenge, som selv har erfaringer med at skulle inkluderes i en almindelig klasse samtidig med at gå i specialklasse. Sammen med deres forældre og lærere giver de et bud på, hvad der er vigtigt, hvis inklusion skal lykkes. Formålet med materialet er at kvalificere debatten om inklusion og sætte fokus på, at det er et fælles ansvar for skole og hjem, at inklusion lykkes. Forfatterne ønsker ligeledes at sætte fokus på vigtigheden af forældrenes rolle. Øget forståelse af og opbakning til det, der sker i skolen, er afgørende for, om børnene får en vellykket skolegang. Materialet kan anvendes til forældremøder, hvor inklusion er til debat på et generelt plan, eller når der er konkrete udfordringer med inklusion i en klasse, på skolen eller i skolens fritidsdel. Skoleafdelingen og PPR foreslår, at de enkelte skoler lægger op til, at man via arbejdet med materialet sætter sig det mål, at forældrene sammen skal finde konkrete handlemuligheder eller hensigtserklæringer til, hvordan de vil bakke op om inklusion af børn med særlige behov i klassen og på skolen. Det anbefales, at skolerne sammen med forældrene bliver helt konkrete og udarbejder eksempelvis et sæt spilleregler eller konkrete punkter, som er vigtige for inklusion i den enkelte klasse, på skolen og/eller i fritidsdelen. Meget viden og forskning i at udvikle meget inkluderende skoler forudsætter, at skoleledelserne er bevidste om, hvordan og hvad der genererer udviklende og inkluderende fællesskaber. Kræv inklusion af høj kvalitet af alle skoler, og vær konsekvent over for skolernes ledelse. Vi skal forholde os til, hvordan de gør, og evt. stille spørgsmål til, hvordan de tænker, de vil agere i forhold til det ledelsesmæssige ansvar (Pedersen, 2012, p. 19). Skole-hjemsamarbejde I forældresamarbejdet handler det bl.a. om at skabe fortællinger. De 72 Nr. 89 September årgang

5 SILKEBORG KOMMUNE FRA MINDSET TIL INKLUSIONSPRAKSIS professionelle kan gennem sociale og faglige aktiviteter skabe rammer for, at fortællinger kan udvikles. I samarbejdet om inklusion er det afgørende, at der eksisterer en åbenhed og tryghed, så der kan sættes fokus på fortællinger om det, der lykkes i forbindelse med inklusion, samt det, der er svært. I denne sammenhæng er der mange spørgsmål, som skolen må afklare og udstikke rammer for, så det bliver tydeligt for forældrene, hvad der er skolens opgave og forpligtelser, og hvad der er forældrenes rettigheder og pligter. I Silkeborg Kommune anvendes både det skriftlige informationsmateriale og film omkring inklusion som udgangspunkt for igangsættelse af en dialog om, hvad forældrene kan gøre for at fremme inklusion. På flere skoler organiserer man aktiviteter, der indbyder til styrkelse af forældrefællesskabet og dermed styrkelse af fællesskabet i skolen. Flere skoler, bl.a. Gjern skole, oplever en høj grad af tillid fra forældre. Skolen inviteres tæt ind i hjemmene, og forældrene bruger skolen. Der er et bevidst fokus på forældresamarbejde, og skolelederen prioriterer at deltage i alle netværksmøder. Skolen er en lille skole med 155 elever, og det anses for en medvirkende faktor til det gode samarbejde. Der er en naturlig sammenhæng mellem nærmiljø og skolen. Hvinningdal skolen er en anden skole med ca. 780 elever, der p.t. inkluderer 12 autistiske børn i almenområdet. I denne sammenhæng arbejdes der med en høj grad af åbenhed imellem forældre og skolen omkring vanskelighederne. Der samarbejdes med forældre om at informere om inklusion af børn med autisme, og der inviteres til forældregruppemøder for børn med autisme. Silkeborg Kommunes mindset har også medvirket til at styrke nytænkningen og forbedret skolens systemiske tilgang til beskrivelse af børnene. Mange af skolerne i Silkeborg er bevidste om vigtigheden af at skabe et godt tilhørsforhold mellem forældre og skolen for derigennem at indbyde til et samarbejde, som forankres i en følelse af at høre til på skolen samt oplevelsen af at være en del af fællesskabet også når der opstår uenigheder, og der er svære emner på dagsordenen. Fællesskaber i skolen Fællesskaber kræver fælles oplevelser er en af grundpillerne i Gjessø skoles fundament. Gjessø skole har ca. 240 elever. Børnehave, SFO og skole er nu under samme organisatoriske ramme, hvilket giver flere nye muligheder. Skolen ser nye potentialer og oplever sig som lokalområdets skole. Der arbejdes bredt med helhedstænkning omkring en fremtidig organisering af skolen for børnene mellem 3 og 13 år. Skolen beskriver sig som mulighedernes skole, og der opleves positive forventninger fra forældrene, der inddrages i samarbejdet mellem børnehave, skole og SFO. Inklusion udvikles Nr. 89 September årgang 73

6 via fælles oplevelser i fællesskabet, og det udmøntes eksempelvis ved daglig morgensang for alle, en tur for hele skolen hver 2. år ( sidst var hele skolen i København) og inddragelse af forældre og nærmiljøet i forskellige projekter med frikvarterspatruljer og lignende. Fællesskabet som en værdi er også noget, der praktiseres på Thorning skole i form af fælles oplevelser for de ca. 450 elever (inklusiv inklusionscenterets 55 elever). Eksempelvis er de tilbagevendende skolefester og lejrskoler en fælles oplevelse. Ligeledes er det elever på tværs af årgange, der producerer mad til og assisterer med at rette an til forældremøder, hvorved de tjener penge til klassekassen. Skolebestyrelsen inddrages også i samarbejdet om inklusion, og på forældremøder fungerer disse som talerør til forældrene. Det er skolens grundtanke og hensigt, at de, der går i specialklasse (inklusionscentret), bør gives mulighed for at udvikle fællesskaber og få venner i almenklasserne. Dette samarbejde er fortsat i sin vorden og bør i de kommende år stimuleres og kvalificeres såvel via fokus på de fysiske rammer som ved udvikling af nye samarbejdsflader mellem alment og specialregi. Skal disse indsatser omkring styrkelse af fællesskaber holdes i live, er det vigtigt med en fortløbende dialog omkring udvikling af disse. Hvordan kan skolerne skabe vedblivende fællesskaber mellem børnene? Og hvordan udvikles fællesskabende tiltag, der ikke kræver flere ressourcer? Nogle skoler vælger at inddrage lokalområdets frivillige ressourcer og i denne sammenhæng styrke fællesskabet på flere niveauer. Skolernes fysiske rammer påvirker fællesskabet og mulighederne for at implementere og kvalificere forskellige inklusionstiltag er vigtige. Der forekommer store forskelle på skolernes fysiske rammer og konkrete tiltag. Nogle skoler gør eksempelvis brug af små arbejdsrum, læsebokse, øre-bøffer, stopure og vippestole. Konkrete tiltag som giver mulighed for fleksible læringsrum og tager hensyn til børnenes forskellige behov. Sorring skole har eksempelvis indrettet et Tarzan-rum, hvor der er mulighed for at få afløb for ekstra energi, og skolen har drøftet og implementeret forskellige strukturerede tiltag, således at klassens læringsmiljø understøtter inklusion af alle. Inklusion at tilhøre et fællesskab Inklusion handler om, hvorledes vi som professionelle, som mennesker og som samfund forholder os til børn, unge og familier i vanskeligheder, som er i risiko for at udvikle identitetsskabende historier om sig selv som personlige fiaskoer (White, 2004). Vi udvikler os i fællesskab med andre, og inklusion handler om, hvilke fællesskaber vi ønsker at etablere for alle børn, og herunder hvilke fællesskaber vi etablerer 74 Nr. 89 September årgang

7 SILKEBORG KOMMUNE FRA MINDSET TIL INKLUSIONSPRAKSIS for og blandt de voksne, der har betydning for alle børns udvikling (Nielsen, p In Alenkær, 2009). Afsluttende bemærkninger Skolen står med mange udfordringer i dag, og inklusion er en af de vanskelige opgaver. Silkeborg Kommune har gjort sig sine overvejelser og igangsat indsatser omkring et fælles mindset, hvorved opgaven synes at være hjulpet godt på vej. Tingene er ikke løst, men kommunens rammesætning samt de mange ugekurser og PDforløb kan være med til at generere en større fælles forståelse af inklusion og handlemuligheder. Skolestrukturerne og de fælles indsatser er meget lokalt forankrede, hvilket nødvendiggør, at man dykker ned i praksis og undersøger, hvilke indsatser der prioriteres lokalt. For at inklusion kan lykkes, skal der være tale om en ad hoc kratisk tilgang. Vi skal være så modige, at vi kan være i processerne uden at kende resultatet. Det er nødvendigt at kunne blive i troen på de uanede muligheder, at turde være optaget af at udforske de forskelle, der gør en forskel. Denne tilgang animerer således til en vilje til at være opmærksom på det, der er usædvanligt, undtagelserne fra mønstret, om man vil, fordi det er her, invitationen til ny adfærd, nye forståelser, kan ligge. Det kræver alt sammen mod mod til at tage imod en invitation til at være nysgerrig og kreativ og om at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede, det endnu ikke udviklede (Hertz, 2008). Fakta: Der er i alt elever i Silkeborg Kommune, når elever på privat- og efterskoler er talt med. Ca. 411 elever vil modtage undervisning på specialskoler eller specialklasser i skoleåret 2012/2013. Litteratur Alenkær, R. (Ed.). (2009). Den inkluderende skole. Kbh.: Frydenlund. Cefai, C. (2008). Frem elevens livsduelighed. Dansk Psykologisk Forlag. Egelund, N., & Tetler, S. (Eds.). (2009). Effekter af specialundervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Forsberg, H., & Lau, D. (2012). ILT Inkluderende Læring og Trivsel Inklusionsbidrag fra forskellige skoler. Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri. Akademisk Forlag. Kristensen, R. (2011). PUMA Pædagogisk udredningsmateriale til AKT- og specialundervisning. Special-pædagogisk forlag. Nielsen, J. (2009). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. In R. Alenkjær, Den inkluderende skole praksis. København: Frydenlund. Pedersen, E. (2012). Inklusion fra skole til samfund. Forlaget Frydenlund. Nr. 89 September årgang 75

8 Tetler, S., & Langager, S. (Eds.). (2009). Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Tetler, S., Hedegaard-Sørensen, L., Emtoft, L.M., & Ulvseth, H. (2012). Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse. Aarhus Universitet. (Link: kortlink.dk/cmat). Tønnesvang, J., & Ovesen, M. S. (Eds.). (2012). Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. Forlaget Klim. White, M. (2004). Addressing personal failures. In Narrative practice and exotic lives. Adelaide: Dulwich Publications. 76 Nr. 89 September årgang