11 Sporbunden trafik Jernbaner Statens jernbane-engagement Privatbanerne Jernbanetrafikkens omfang. Trafikstyrelsen er:
|
|
- Thor Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11 Sporbunden trafik 11.1 Jernbaner Togtrafikken i Danmark er modsat bustrafikken centraliseret. Ansvaret og beslutningskompetencen er placeret i Transportog Energiministeriet, der: regulerer lovgivning - også mht. konkurrence giver togselskaber tilladelser Statens jernbane-engagement DSB er 100 % statsligt finansieret. Før 1997 var DSB en integreret transportvirksomhed. I 1997 etableredes Banestyrelsen (Infrastrukturdel: skinner, signalanlæg mm.) som en selvstændig statsvirksomhed under Trafikministeriet, uafhængig af DSB (operatørdel: passagertrafik og godstrafik). I perioden skal mindst en tredjedel af DSB's togtrafik, eksklusiv S-togstrafikken og fjerntrafikken mellem landsdelene, udbydes i licitation. I efteråret 2004 blev trafikken på Kystbanen og over Øresund udbudt og vil fremover blive kørt af DSBFirst, der er et datterselskab af DSB, hvor DSB er gået i samarbejde med det engelske selskab FirstGroup. I 2003 afgav Banestyrelsen enheden Sektorplanlægning til den nydannede Trafikstyrelse for Jernbane og Færger. Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed inden for regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal koordinering, Transport- og Energiministeriets rådgiver inden for jernbanepolitik og statens udbyder af tog- og færgetrafik. I 2004 blev Banestyrelsen til Banedanmark Privatbanerne De 13 danske privatbaner blev overført til amterne pr. 1. januar Fra 1. januar 2007 er trafikselskaberne både ejere og trafikkøbere hos privatbaneselskaberne. Det er også trafikselskaberne, der er infrastrukturforvaltere for privatbanestrækningerne, men der kan søges statstilskud til anlægsinvesteringer Jernbanetrafikkens omfang Nedenstående data er baseret på: [Banedanmark, 2006]. Længden af statens jernbaner er km. Sporlængden er km. Der transporteres årligt mere end 160 mio. passagerer på jernbanenettet og over 7 mio. tons gods tog kører hvert døgn på jernbanenettet. Det svarer til næsten 1 103
2 mio. tog på årsbasis. Af disse tog er der hver dag: intercity- og regionaltog S-tog godstog. Der er dagligt ca ankomster og afgange på stationerne Jernbanens stærke sider I 1998 udgav Banestyrelsen et strategioplæg [Banestyrelsen, 1998]. Ifølge dette er jernbanens stærke sider, som der skal satses på: landstrafikken pendlertrafik ved de store byer godstrafik. Landstrafikken skal forbedres gennem: høj komfort kort rejsetid konkurrencedygtig pris. De strategier, der kan anvendes for at forbedre landstrafikken, er: Højhastighedsbaner anlægges i andre lande. I Danmark dukker diskussionen om anlæg af højhastighedsbaner op med jævne mellemrum, men er ikke en del af den officielle strategi i øjeblikket: - København H og København Østerport, hvor kapaciteten er opbrugt - Vestfyn, hvor kapaciteten er opbrugt - Sønderjylland delvist ensporet - Aalborg-Hobro forældet sikringsanlæg Nyt materiel: - 83 nye IC4-tog. Leverandør Ansaldo. Pris 5 mia. kr. for IC4. Kapacitet 800 passagerer. Hastighed 200 km/t. De er 3-4 år forsinket. - Også 23 nye IC2-tog i samme koncept. Pris 800 mio. kr. Øgning af kapaciteten København Ringsted der laves nu VVM-undersøgelse for at belyse, om der skal laves en helt ny bane via Køge, eller om den eksisterende bane skal udbygges. Pendlertrafikken ved de store byer forbedres ved: pålidelighed kort rejsetid stor frekvens sammenhæng mellem bus og tog rimelig pris. Godstrafik forbedres ved: tilgængelighed fremkommelighed leverancesikkerhed. Det er især pendlertrafikken omkring København og de lange personrejser mellem landsdelene, der er blevet fokuseret på. Derimod er det ikke lykkedes at tiltrække godstrafik til jernbanerne, tværtimod har jernbanerne i disse år en faldende markedsandel. Statens jernbanenet er vist på Figur
3 Figur 11.1 Statsbanenettet. [Banedanmark, 2006]. 105
4 Nærbane ved Aalborg eksempel på satsning på pendlertrafik For at fremme pendlertrafikken omkring de andre større byer blev der som et led i Finanslovforliget i 1999 afsat 250 mio. kr. til nærbaner ved Aalborg og Århus. Det skulle nærmere aftales med de to byer, hvordan aftalen skulle udmøntes, men det blev forudsat, at de kommuner, der berørtes var medfinansierende. I alt investerede stat og kommuner ca. 85 mio. kr. Heraf brugte Aalborg Kommune ca. 23 mio. kr. og Støvring Kommune ca. 7 mio. kr. Kommunernes anlæg skulle følge DSB's standarder. Derved fik man ensartede og smukke stationer. Aftalen omkring Aalborg blev, at den statslige bevilling skulle dække alle udgifter til banetekniske nyanlæg og indkøb af materiel som hver statslig part, Banestyrelsen og DSB, får ejerskabet til. Kommunerne Aalborg og Støvring skulle stå for gennemførelsen og finansieringen af adgangsveje og forpladsfaciliteter med bilog cykelparkering. Den statslige bevilling blev fordelt således: Lindholm st. 11,0 mio. kr. Aalborg Vestby 21,0 mio. kr. Skalborg 7,0 mio. kr. Svenstrup 5,0 mio. kr. Støvring 7,0 mio. kr. 1 IC-togsæt 55,0 mio.kr. Figur 11.3 Aalborg nærbane mellem Skørping og Lindholm. [COWI, 2003] Brugen af nærbanen har ikke til fulde levet op til forventningerne. Ved en tælling i januar 2004 var der næsten 40 % færre passagerer end forventet. En medvirkende årsag er formentlig, at stationen ved Over Kæret blev sparet væk. Den ville have skabt bedre sammenhæng mellem busnet og nærbane, idet den havde skaffet en hurtigere transportmulighed til Aalborg Universitetet for rejsende fra syd. Det fremgår af Tabel 11.1, at der kun var godt 60 % af de passagerer, DSB havde forventet, og at specielt Skalborg st. må betegnes som en fejlplacering med kun ca. 15 % af de forventede passagerer. Figur 11.2 Svenstrup station på Aalborg Nærbane. Indviet i Eget foto. 106
5 Tabel 11.1 Brugen af Aalborg nærbane. [Banestyrelsen og DSB, 2000], samt [DSB, 2005] Passagerer pr. dag Prognose før anlæg Tælling i januar 2004 et år efter åbning Lindholm station Aalborg Vestby station Skalborg station Svenstrup station Støvring station I alt de nye stationer Sporvogne og letbaner De gamle sporvognssystemer bygges ikke længere. De har udviklet sig til langt mere avancerede systemer, der oftest kører i egen tracé. Transportpolitisk, idet alle erfaringer viser, at en skinnebåren transport giver flere passagerer end en busløsning. Ønsket om at styre byudviklingen i bestemte korridorer. Skabe identitet gode eksempler herpå er Zürich, Strasbourg og Kassel. Miljøhensyn man kan undgå lokal forurening og arealkravene til transport kan nedsættes, hvis man bruger færre biler i byerne Æstetiske hensyn her skal det dog nævnes, at mange ikke finder luftledninger acceptable. I de sidste par år er der lavet nye sporvognssystemer i Bordeaux, hvor der er strømforsyning fra gaden og i Nice, hvor der køres på batteri i centrum af byen. Figur 11.4 Strasbourg har et af de mest kendte moderne letbanesystemer i Europa. Systemet er også brugt til at profilere byen. Eget foto. Der er mange begrundelser for at anlægge letbaner. Nogle af de vigtigste er: Figur 11.5 Strømforsyning fra luftledning. Mange finder, at det er en uskøn løsning i et gammelt byområde. Eget foto fra Strasbourg. 107
6 Mange steder blandes letbaner og jernbaner. I de senere år er der anlagt nye letbaner i mange vesteuropæiske byer. I mange byer diskuteres forskellige løsningsstrategier forud for beslutning om anlæg. I Tabel 11.2 er bl.a. vist kapaciteten for forskellige løsninger. Den mest højklassede løsning - Jubilee line i London - har en kapacitet på passagerer pr. døgn, hvor den mest højklassede løsning med busser har en kapacitet på passagerer pr. døgn. Anlæg af dobbeltsporede letbaner i gadetracé i Vesteuropa koster i gennemsnit 15 mio. Euro pr. km [TØI 2005] eller med en anden målestok 100 kr. pr. millimeter! Tabel 11.2 Sammenligning mellem transportmidler. [TØI, 2005]. System Pladser pr. vogn (siddepl./ totalt) Frekvens (afg./t) (dagtimer/ aften/ weekend) 1) Timekapacitet højtrafik pr. retn. lavtrafik pr. retn. totalpladser (hverdagsdøgn/retn.) 2) Kapacitet siddepladser (hverdagsdøgn/ retn.) Metro (traditionel metro, Jubilee line, London m) Metro (let metro, København - 39 m) Letbane (Tram-train, Saarbrücken - 38 m) Sporvogn (Eurotram, Strassbourg - 33 m) Sporbus (Tram-ontyres - 24 m) Højklasset bus (lang bybus, 13,7 m) 248/ / /300 15/ /243 12/ /200 12/ /143 12/ /94 12/ Ledbus (18 m) 53/107 6/ Almindelig bus (12 m) 35/70 6/ Samkørsel mellem letbaner og jernbaner Letbaner og jernbaner har forskellige dimensioner og anvender forskellige sikringssystemer. Alligevel kan det i mange tilfælde lade sig gøre at anvende fælles skinner. Det er i de senere år gjort flere steder i bl.a. Tyskland. I Kassel er der i 2006 åbnet en ny letbane, der kører ud til en afstand på 35 km fra centrum. Man bruger ældre jernbanestrækninger til dette. Dimensioner på de tog, der bruges, er vist i Figur
7 Figur 11.6 Letbanetog i Saarbrücken. Kører dels i byens gader og dels på en jernbanestrækning (dualsystem). Eget foto. Figur 11.7 Letbanetog i Nice anlagt i en grøn tracé. Foto Ole W. Jensen Figur 11.8 Dimensioner på Regio CITADIS tog, der bl.a. bruges i Kassel. Togene kører såvel i gader som på jernbanestrækninger. [Kassel, 2007]. 109
8 Tabel 11.3 viser de tekniske forskelle mellem de to driftsformer. Tabel 11.3 Sammenligning mellem jernbaner og letbaner. [COWI, 2006, internt notat]. Jernbane Letbane Regelområde Bdk TS-EU(TSI) BOStrab Tilladeligt akseltryk t 10 11t Mindste kurveradie Ca 125 m ca. 25 m Maks. retardation Ca 1,0 m/s2 ca 3,0m/s2 Maks. bredde Ca. 3 m 2,65 m Energiforsyning 25 kv/die 750 V= Sikkerhedsfilosofi Passiv Aktiv Perronhøjde mm mm Indstigningshøjde 600 mm (lavgulv) mm Køretøjshøjde 4,3 m 4,0 m Højde til gulv 80 mm 55 mm Maks. hastighed 180 km/t km/t Når man sammenblander forskellige driftsformer, påvirkes kapacitet, hastighed og regularitet - jf. Figur Figur 11.9 Sammenhæng mellem antal tog, hastighed, togblanding og regularitet. [Winge, 2005]. 110
9 Figur 11.9 skal forstås på den måde, at hvis man blander forskellige driftsformer og derved samtidig øger antallet af tog på en given strækning, vil hastighed og regularitet falde. Det er således ikke uden problemer at blande forskellige driftsformer. Der må ofte også gennemføres andre tiltag - f.eks. bedre sikrings- og signalsystemer, flere vigespor eller andet, hvis man vil blande trafiksystemer Letbaner i Danmark I de senere år har det været diskuteret, om der bør etableres letbaner i de større byer. Også Infrastrukturkommisionen nævner letbaner i de større byer som en mulighed. I Hovedstadsområdet er der lavet analyser af letbaner i København og på Frederiksberg som alternativ til den nu vedtagne ringmetro og som en mulighed på Nørrebrogade-Frederikssundsvej samt i Ring 3 som en letbane mellem Lyngby og Glostrup. I Århus har byrådet truffet en principbeslutning, om at der på sigt skal indføres sporvogne. Som følge heraf vil den ombygning af Randersvej med anlæg af busbaner, der gennemføres i 2007, ske på en sådan måde, at der senere kan anlægges letbane i midten af vejen, uden at kantstenen i siderne af vejen skal flyttes. Ved strukturreformen overtog Midttrafik ansvaret for letbaneprojektet og en VVMundersøgelse igangsættes i 2008, som staten i trafikforliget i 2006 har givet tilsagn om at medfinansiere. I Odense er der netop igangsat undersøgelser vedrørende letbane, hvor første etape forventes at skulle forløbe mellem bymidten og via Universitetet til et nyt Sygehus ved Hollufgård. Også i Aalborg har anlæg af en ny letbane været analyseret ved infrastrukturarbejdet i Forløbet skulle være mellem Universitetet og bymidten. 111
11 Sporbunden trafik. 11.1 Jernbaner. 11.1.1 Statens jernbane-engagement. 11.1.2 Privatbanerne. giver togselskaber tilladelser.
11 Sporbunden trafik 11 Sporbunden trafik... 1 11.1 Jernbaner... 1 11.1.1 Statens jernbane-engagement... 1 11.1.2 Privatbanerne... 1 11.1.3 Jernbanetrafikkens omfang... 2 11.1.4 Jernbanens stærke sider...
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Tracé- og belægningstyper Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog
Læs mereBRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK
BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK TØF Kollektiv Trafik Konference 3. Seminarrunde - Seminar S Mogens Møller mm@viatrafik.dk OPLÆGSHOLDER OG ORDSTYRER Trafikplanlægger i 20 år Medstifter af VIA TRAFIK siden 2000
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 27. august 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 27. august 2013 Timemodellen Besluttet i En grøn transportpolitik fra januar 2009 Princip: 1 times rejsetid mellem de største af landets
Læs mereLetbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015
Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014
Læs mereAktuelle udfordringer i den kollektive trafik
10.-11. maj 2012 Trafikbestillerkonferencen Aktuelle udfordringer i den kollektive trafik Dorthe Nøhr Pedersen, adm. dir., Movia Aktuelle udfordringer i den kollektive trafik Pendlernettet Statslige investeringer
Læs mereKører igen og igen...
Kører igen og igen... 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereLetbaneprojektet. Peter Hermansen, Region Midtjylland. Delmøde H Et nyt supersygehus Det 60. Danske Byplanmøde, 7.- 8.
Letbaneprojektet Peter Hermansen, Region Midtjylland Delmøde H Et nyt supersygehus Det 60. Danske Byplanmøde, 7.- 8. oktober, Århus www.regionmidtjylland.dk Letbaneprojektet Region Midtjyllands rolle Behov
Læs mereHvorfor skal en linjeføring ved E45 ikke undersøges?
DEBATINDLÆG 26.02.2016 KL. 06:00 Hvorfor skal en linjeføring ved E45 ikke undersøges? Banedanmark bruger 62,7 mio. kr. på VVM-undersøgelser af tre linjeføringer fra Hovedgård til Hasselager, hvoraf den
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs merePassagerpulsens arbejde og analyser. Lars Wiinblad
Passagerpulsens arbejde og analyser Lars Wiinblad (law@fbr.dk) Passagerpulsen? Uafhængige en del af Forbrugerrådet Tænk Bevilling fra Bedre og billigere kollektiv trafik Arbejder for at skabe de bedste
Læs mereDSB JØRGEN CHRISTENSEN, MEDLEM AF SPORJYLLAND.DK, TISETVEJ 24, SOLBJERG
DEBATINDLÆG 31.03.2016 KL. 06:00 Elastik i metermål Hvis DSB var bedre til at lave køreplaner og strammede op på det såkaldte køretidstillæg, er det lige før, at en timeplansmodel kan indføres uden nye
Læs mereFrederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereFaktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund
Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Indhold: Den fremtidige kontrakt i Danmark Fakta om den vindende operatør Udbuddets trafikomfang Udbudsform Væsentlige udbudsbetingelser Målsætninger
Læs mereÅret på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg
Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed
Læs mereRing 3 letbane / BRT. Ekspertmøde om Bus Rapid Transit. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt Ring 3 letbane / BRT Ekspertmøde om Bus Rapid Transit 1 Michael Knørr Skov Afdelingschef Plan og trafik mks@cowi.com Bent Jacobsen Projektchef
Læs mereTrafikkøb 2010. Bilag
Trafikkøb 21 3. juni 211 Indhold Indledning 3 Midt- og Vestjylland 23-21 4 Kystbanen og Øresundsbanen 7 Ruten Rønne-Ystad 8 Ruten Rønne-Køge 1 Samfundsbegrundede ruter til Bornholm 12 Ruten Bøjden-Fynshav
Læs mereKøbenhavn Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereGreve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010
Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereTRAFIKPLAN 2013 MED FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE
TRAFIKPLAN 2013 MED FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE DET VIL JEG SNAKKE OM Trafikplan 2013 Proces Indhold Borgerinddragelse Hvad gjorde vi? Hvad svarede borgerne? Hvad brugte vi det til? HVORFOR EN TRAFIKPLAN?
Læs mereKøbenhavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2009- April 2009
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mereTrafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.
Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,
Læs mereKonsekvenser. Frekvenser
Konsekvenser Frekvenser Letbane i Århus-området UDFORDRINGEN Vækst på 1.000 nye indbyggere pr. år Antal nye arbejdspladser vokser lige så meget Ny by i Lisbjerg med 20.000 indbyggere Skejby Sygehus vokser
Læs mereSPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000
SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereAalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Odense Letbane - etape 1. notat til VVM-anmeldelse. 1 Letbane i Odense
notat til VVM-anmeldelse Odense Letbane - etape 1 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Letbane i Odense 1 11 Letbanen binder byen sammen
Læs mere1. Baggrund. Bilag 1. Bynet 2019 - arbejdsprogram
Bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk Bynet 2019 - arbejdsprogram Frederiksberg Kommune,, Københavns Kommune og Trafikselskabet Movia gennemfører i samarbejde
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.
Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereTogfonden og Timemodellen
Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering
Læs mereForprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Resumé Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Aalborg trafikterminal består af både Aalborg Busterminal for regionalbusser og bybusser samt
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereIndspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd
Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge - Næstved maj 2014 Titel: Sammenfattende redegørelse for VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge-Næstved
Læs mereBilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport
Trafikplan for den statslige Hovedrapport Februar 2008 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a.,
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereJammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016
Jammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 23-009 Hermed svar på indsigelser til lokalplan 23-009,
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs merePrincipper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane
Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereStrategisk busnet hvad gør vi når Cityringen kommer?
Strategisk busnet hvad gør vi når Cityringen kommer? Trafikbestillerkonferencen d. 9. juni 2016 Simon Baadsgaard, Movia Hvad er det strategiske net? Hovedlandevejene Gode og prioriterede forbindelser mellem
Læs mereBYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY
BYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY Af Jørgen Bunde Århus Kommune BAGGRUND ÅRHUS RUTEBILSTATION: EN OPLANDSSTATION Århus Rutebilstation fungerer idag som en central endestation for Århus Amts Rutebiler
Læs mereøkonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af
Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner - Trafikdage 2010, Aalborg Universitet g, g Ole Schleemann, Nordjyllands Trafikselskab Christian
Læs mereLETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN
LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN HVAD ER EN LETBANE? En letbane er en slags tog, men ikke helt. Letbanen kører godt nok på skinner, men vognene er mindre og lettere end et tog. En letbane kører
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereIngrid Dissing (2 stemmer) Claus Jørgensen Torben Steenberg
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0050 Klageren: XX 6100 Haderslev Indklagede: DSB Fjern- og Regionaltog Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. for at rejse uden billet.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk
Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereHvordan bruger vi Øresundsbanen
Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater
Læs mereNOTAT. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen Bilag 1. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
NOTAT Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen Bilag 1 By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000
Læs mereSagsbehandler: DDS. Kollision mellem bil og tog ved Rindsholm den 20. april 2006
Havarikommissionen Redegørelse Sagsbehandler: DDS 19. april 2007 Journal nr.: HCLJ611-000084 Kollision mellem bil og tog ved Rindsholm den 20. april 2006 Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereÅrhus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus
1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den
Læs mereJernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003
Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal
Læs mereTEKNISK FORVALTNING N O T A T. Trafik & Veje Kollektiv Trafik
TEKNISK FORVALTNING Trafik & Veje Kollektiv Trafik Afdeling: Kollektiv Trafik Dato: 12.08.04 Sagsbehand- Jan Øhlenschlæger Telefon: 9931 2350 J.nr.: Telefax: 9931 2353 Sagsident: E-mail: joe-teknik@aalborg.dk
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereErfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum
Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Sporvognstog Mulhouse, Porto og Bergen Letbanetog Haag, Porto og Alicante 8. januar 2013, Anne Bach, Letbanesekretariatet Hvorfor diskussion
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereTØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen
TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring
Læs mereNotat. 20. februar 2014. Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering
Notat Sagsnummer Sagsbehandler JEG Direkte +45 36 13 16 78 Fax - jeg@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 20. februar 2014 Baggrundsnotat om taxi i busbaner Opsummering Taxikørsel i
Læs mereLEKTIVE TRAFIK I NORDSJÆLLAND
OPGRADERING AF HILLERØD STATION S TYRK DEN KOL- LEKTIVE TRAFIK I NORDSJÆLLAND? December 2015 2 Ombygning af Station Ombygning af Station /3 HILLERØD STATION BAGGRUND spor sammenbygges her Transportministeren
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereVURDERING AF SKOLEVEJ TIL AGERBÆK SKOLE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
VARDE KOMMUNE VURDERING AF SKOLEVEJ TIL AGERBÆK SKOLE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mere