SU efter skat i Danmark, Sverige, Norge og Finland, 2018/2019
|
|
- Frederik Søgaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske SU er den højeste i verden og næsten 3 gange så høj som den svenske. Produktivitetskommissionen fandt at: SU koster 2 mia. kr. årligt, og meget tyder på, at høj SU kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne. Løkke-regeringen foreslog i 216 en SU-reform, som bl.a. indeholdt en 2 pct. reduktion af SU en, afskaffelse af det 6. SU-år samt mindreregulering af SU en frem til 225. Dengang vurderede regeringen, at SUreformen ville øge beskæftigelsen med 8. personer. Nye beregninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at beskæftigelses-effekten nu er opjusteret til 12. personer, mens de offentlige finanser forbedres med 4,4 mia. kr. Selv med en reduktion i SU en på 2 pct., vil den danske SU fortsat være langt højere end i både Norge, Sverige og Finland. Danmark er det OECD-land, der har de næsthøjeste offentlige udgifter til videregående uddannelse. Provenuet fra SU-besparelserne bør derfor ikke gå til højere offentlige udgifter til uddannelse, men til lavere marginalskat på arbejde. SU til personer med lang videregående uddannelse mindsker ikke uligheden set over hele livet Siden 28 er der kommet godt 11. ekstra helårsmodtagere af SU, en stigning på 57 pct. SU efter skat i Danmark, Sverige, Norge og Finland, 218/219 DKK Danmark Norge Sverige Finland
2 Dansk SU er næsten 3 gange så høj som den svenske Den danske SU er den højeste i verden og næsten 3 gange så høj som de svenske. Hvis man sammenligner med både Sverige, Finland og Norge, så ligger den danske SU mere end dobbelt så højt som gennemsnittet af disse lande, jf. figur 1. I Norge er SU en betinget af at man bl.a. består sin uddannelse. Figur 1 SU efter skat i Danmark, Sverige, Norge og Finland, 218/219 DKK Danmark Norge Sverige Finland Anm.: SU i Norge, Sverige og Finland er omregnet til danske kroner med valutakurser Kilde: Studiestöd i Norden: Studerende i Norden studiestøtte og økonomi, oktober 219 En af Produktivitetskommissionens hovedkonklusioner vedrørende SU var, at: SU koster 2 mia. kr. årligt, og meget tyder på, at høj SU kun i meget begrænset omfang har bidraget til at give flere en uddannelse, mindsket social ulighed eller sikret, at unge ikke tager erhvervsarbejde ved siden af studierne. 1 Reform af SU kan øge beskæftigelsen med 12. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog i Helhedsplanen fra 216 en SU-reform, som bl.a. indeholdt en 2 pct. reduktion af SU en (lånemuligheder forbedres tilsvarende), afskaffelse af det 6. SU-år (fjumreår) samt mindreregulering af SU en frem til 225. Dengang vurderede regeringen, at SU-reformen ville øge beskæftigelsen med 8. personer. Nye beregninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at beskæftigelses-effekten nu er opjusteret til 12. personer 2. Beskæftigelseseffekten på 12. skyldes at de studerende 1 Kilde: Produktivitetskommissionen, analyserapport 4, Uddannelse og innovation 2 Opjusteringen af beskæftigelseseffekten fra 8. til 12. skyldes ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet bl.a. at man har opdateret beregningerne af, hvem der bliver påvirket af ændringer i SU en. Og det fører til at flere bliver berørt, hvilket giver større effekter på beskæftigelsen.
3 kommer hurtigere igennem uddannelsen og har mere erhvervsarbejde under studiet. Forslaget forbedrer de offentlige finanser med 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Tabel 1. Effekter af Helhedsplanens SU-reform på offentlige finanser og beskæftigelse i 225 Offentlige finanser, mia. kr. Beskæftigelse 2 pct. lavere SU 6. SU-år afskaffes (fjumreår) Afdæmpet regulering Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter endt uddannelse Rentefrit lån under studierne 5,3 -, Forhøjet fribeløb Samlet effekt 4, Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets svar på UFU-spørgsmål 132, alm. del, Udover besparelser på SU indeholder planen også et beskæftigelsesfradrag, rentefrit lån under studierne samt forhøjet fribeløb. Disse forslag øger beskæftigelsen med 2 personer. Det anbefales ikke at gennemføre disse 3 forslag, idet de blandt andet vil komplicere skattesystemet. Anbefalingen er derfor, at man alene gennemfører SU-besparelserne (2 pct. lavere SU, afskaffe 6. SU-år samt fortsætte mindrereguleringen til 225). I så fald vil reformen give en provenugevinst på 5,3 mia. kr., mens beskæftigelseseffekten fortsat er ca. 12. personer. Selv med en reduktion i SU en på 2 pct., vil den danske SU fortsat være langt højere end i både Norge, Sverige og Finland. En anden reformmulighed er at omlægge hele SU en på kandidatdelen til lån. Det vil ifølge nye beregninger fra Finansministeriet øge beskæftigelsen med 2.7 personer og give en besparelse på 2,4 mia. kr. Fortsættes mindrereguleringen i årene øges beskæftigelsen med 1. personer og giver en besparelse på,6 mia. kr., ifølge nye beregninger fra Finansministeriet. Fortsættes mindrereguleringen frem til 23 stiger beskæftigelseseffekten til 2.3 personer, mens besparelsen på de offentlige finanser stiger til 1,5 mia. kr. Uddannelse som en investering Lavere SU vil trække i retning af, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Dvs. noget der skal give et godt job og en solid indtægt. Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, vil man i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen. Med muligheden for lån er ingen afskåret fra at tage en universitetsuddannelse, selvom SU en reduceres. Hvis nogle dropper universitetsuddannelsen, fordi det ikke kan betale sig at tage en given universitetsuddannelse, er det ikke et problem. Snarere tværtimod. En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
4 Norge Danmark Østrig Finland Tyrkiet Sverige Schweiz Canada Belgien Island Holland Frankrig Estland Tyskland Chile Polen USA New Zealand Slovenien Mexico Spanien Israel Colombia Australien Ungarn Portugal Tjekkiet Litauen Slovakiet Letland Irland Grækenland Sydkorea Italien Storbritannien Luxembourg Japan Danmark har de næsthøjeste offentlige udgifter til videregående uddannelse blandt OECD-lande SU-besparelser bør gå til lavere skat, ikke højere offentlige udgifter til uddannelse. Danmark er det OECD-land, der har de næsthøjeste offentlige udgifter til videregående uddannelse, jf. figur 2. Kun Norge har højere udgifter end Danmark. De offentlige udgifter til videregående uddannelse udgør i Danmark 1,6 pct. af BNP i 217, ifølge OECD. Udgifterne består af drifts- og kapitaludgifter til uddannelsesinstitutionerne. Derimod indgår udgifter til studiestøtte, herunder SU, ikke. Produktivitetskommissionen skrev om det danske uddannelsessystem, at Hovedkonklusionen er, at problemerne i det danske uddannelsessystem primært handler om kvalitet, ikke om kvantitet. Danmark er det land i verden, der bruger den største andel af nationalproduktet på uddannelse, så problemet skyldes heller ikke manglende ressourcer. Derimod er der tegn på, at læringen hos elever og studerende halter, og at de kompetencer, mange opnår gennem uddannelse, ikke er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet. Og det har bidraget til lavere produktivitet. 3 Provenuet fra SU-besparelserne bør derfor ikke gå til højere offentlige udgifter til fx videregående uddannelser. I stedet bør budgetforbedringen fra lavere SU anvendes på lavere marginalskat på arbejde. Det vil bl.a. styrke incitamentet til at tage uddannelser, der giver høj løn. Desuden forbedres arbejdsudbuddet og produktiviteten. Figur 2 Offentlige udgifter til videregående uddannelse, 217 Pct. af BNP 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 1,6 Kilde: Education at a Glance 22, OECD 3 Kilde: Uddannelse og innovation, Produktivitetskommissionen, analyserapport 4, februar 214
5 Omlægning af SU til lån Det primære formål med at tage en uddannelse er, at personer dygtiggør sig og øger deres vidensniveau, hvilket giver en højere indkomst på arbejdsmarkedet. Dvs. grundlæggende gives SU i dag til personer, som opnår en pæn indkomst set over hele livet, jf. næste afsnit. Det forekommer på den baggrund ikke oplagt at give offentlig støtte til studerende. Derimod er der gode argumenter for at stille statsgaranterede lån til rådighed for studerende. Det skyldes, at det kan være svært for studerende at låne med sikkerhed i denne højere fremtidige indkomst. Det er i dette lys, at forslag om omlægning af SU til lån skal ses. SU til personer med lang videregående uddannelse mindsker ikke uligheden set over hele livet SU gives til studerende, der typisk har en lav disponibel indkomst. Dermed bidrager SU til at mindske indkomstforskellen, når man måler ulighed i et enkelt år. SU reducerer således uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1,2 point målt i 218, jf. figuren. Til sammenligning er Ginikoefficienten på 28,7 pct. i 218. Men studerendes lave indkomst er kun et midlertidigt fænomen. De sidder netop på skolebænken for at dygtiggøre sig og tilegne sig kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. SUmodtagere opnår derfor typisk relativt høje indkomster efter endt uddannelse. Gini-koefficienten reduceres derfor kun med,2 point, når man betragter livsindkomster, jf. figuren. Hvis man udelukkende ser på SU til studerende på lange videregående uddannelser, reducerer dette Gini-koefficienten med,3 point målt for et enkelt år. Derimod har SU til studerende på de lange videregående uddannelser ingen virkning på uligheden når man måler på livsindkomster.
6 Mindre ulighed Figur 3 Bidrag fra SU til Gini-koefficienten målt ved livsindkomst og 1-års-indkomst Pct.point -,2 -,4 SU -,2 SU på LVU, -,3 -,6 -,8 1-års-indkomst (218) Livsindkomst -1-1,2-1,4-1,2 Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre Lån i stedet for SU på kandidaten giver månedlig betaling på 1.2 kr. i 1 år Hvis SU en på kandidatdelen omlægges til et lån, vil det betyde, at de studerende efter endt uddannelse skal betale lånet tilbage. Der er dog tale om relativt beskedne beløb. 2 års SU svarer umiddelbart til ca kr. SU en er imidlertid skattepligtig, og den udbetalte SU efter skat i 2 år er derfor mindre, nemlig 13. kr. Inkl. renter svarer det til, at man efter 2 år har et lån på 135. kr., hvis man skal låne hvad der svarer til SU efter skat. Afdrages lånet over 1 år, betyder det, at der hver måned skal betales 1.2 kr. Afdrages lånet alternativt over 2 år, bliver den månedlige ydelse omtrent halveret, til ca. 6 kr. I ovenstående beregninger er der regnet med en rentesats på 4 pct. under studietiden og 1 pct. efter studietiden, hvilket er de gældende regler for SU-lån i dag 4. 4 Kilde:
7 11. flere SU-modtagere siden 28 Efter en lang periode fra 2-28, hvor antallet af SU-modtagere havde været omtrent uændret, voksede antallet markant fra 28, jf. figuren. I 28 var der 29. helårsmodtagere af SU, mens antallet var vokset til 33. i 215. I 219 er niveauet fortsat højt på 322. personer, svarende til en stigning på godt 11. personer siden 28 eller 57 pct. I løbet af et år modtager knap 5. personer SU. Udgifterne til SU udgjorde 2,7 mia. kr. i 219. I dag er SU-modtagere den næststørste gruppe af overførselsindkomstmodtagere efter gruppen af folkepensionister (1,1 mio. personer). Figur 2 Antal SU-modtagere, helårspersoner Kilde: Finansudvalgets svar på spørgsmål 95, samt Finansministeriets dataark til DK225, august 22
40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereAnalyse. Uligheden er steget i Danmark. 3. april Af Niels Storm Knigge
Analyse 3. april 2019 Uligheden er steget i Danmark Af Niels Storm Knigge De senere års stigende ulighed i Danmark er blevet et varmt politisk emne. Dette notat gennemgår, hvor meget uligheden er steget
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.
NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereGlobalisering minus organisering = ulighed
1 Globalisering minus organisering = ulighed er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag.
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mere