Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur

Transkript

1 Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur Oplæg til Friluftsliv om vinteren Temadage i netværket Friluftsliv og Pædagogik for personer med funktionsnedsættelser Malene Bendix, koordinator for Skoven i Skolen, Udeskole.dk og Genplant Planeten.

2 Kort om Skoven i Skolen Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening Friluftsrådet (Skov og) Naturstyrelsen Træ Er Miljø Undervisningsministeriet. Projektet formidler ideer til og viden om udendørspædagogik via bl.a.: i skolen.dk og

3 Ideer og hjælp Viden Ude undervisningsideer og materialer på net Bøger og hæfter Nyhedsbreve Samarbejder Kurser Netværk mm

4 UdeskoleNet Tværfagligt netværk Åbent for alle med interesse for udeskole Møder 2 gange årligt (øst vest) Møde: Foredrag + workshops omkring et tema Næste møde: 12. april 2011 på Avnø Naturcenter. Tema: Science og udeskole

5 Hvad er udeskole Definition UdeskoleNet2008: Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Udeskole Udeundervisning

6 Udeskole et nødvendigt supplement Lærer Aktiviteter Tekster Klasseværelse Mennesker Steder Indeskole Udeskole Peter Bentsen; Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish Schools (2010)

7 Udeskole i Danmark 2007

8 Faste rammer men mange forskellige former for udeskole Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; Fast lejrplads + flere i natur & kultur Fast lærer / lærerteam Faste rutiner

9 Rutiner i udeskolen (ex) I klassen Arbejde med fag Udedag Forberedelse, forventning samle værktøj Tur til lejrplads Rutiner Undervisning (grupper) Frokost Undervisning/opsum/lege/dagbog Tur tilbage til skole Skole opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads Udeskole på Hammerum Skole Foto: Frank Juel Inde Bearbejdning i et eller flere fag

10 Kortlæg læringsarenaer Skolen uden mure Skov Forældre med viden Mekaniker Landmand By Gamle Sø Fagfolk Lokal historie Hav Museer Anne Sofie, 1a, Ugelbølle Friskole

11 Planlægning: Årsplan Spørgsmål Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud? Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære? Hvordan passer det med natur og årstid? Forberedelse og bearbejdning inde Hvordan kobles inde og ude Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter? Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg

12 Årstidshjul Lutvannskolen, Oslo Årstidshjulet i skolen.dk

13 Planlægning: Uge

14 Refleksion Udeskole udvikles i disse år. Læreren, teamet, skolen udvikler sig Det kræver refleksion Ex: Hvad lykkedes af det der var planlagt? Hvilke nye læringssituationer opstod? Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke og hvorfor?

15 Nysgerrighed som drivkraft Lærer 2. Beslutter 1. Opdager 5. Evaluerer 3. Planlægger 4. Udfører Elever

16 Nødvendigheden som drivkraft Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring. Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog Den vidensskabende skole. Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed: Ex: Friluftsliv bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge Læse kort og finde vej Sy egen felttaske Historiske teknikker, uld, ler, jern Beregne og indkøbe mad til turen såder er nok Måle og læse vejr Klima, handling, innovation

17 Hvad er det naturen kan? Naturen har ingen intention, men er alligevel fund af udtryk Naturen er et rum vi hver især kan tolke os ind i Det enkelte menneske vælger selv sit projekt i naturen Bjørn Tordsson i doktorafhandling: At svare på naturens åbne tiltale Foto: Frank Juel, udeskolelærer, Hammerum skole

18 De 3 huskeknager Børn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse Den personlige hukommelse Oplevelser v. sansning og aktivitet Knyttet til tid, sted og følelser. Skal kun læres en gang. Handlingshukommelse Den praktiske hukommelse Alt der udøves med kroppen håndværk, kunst, idræt, friluftsliv.. Det der er lettest at lære ved at gøre det og af et andet menneske (mesterlære) Semantisk hukommelse Teoretisk forståelse Faglig viden, fakta, udenadslære Alt der kan formidles med tegn og symboler Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil. Udeskole giver mulighed for det: Inde ude inde Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

19 Opmærksomhed Sansning Forundring over naturen Trang til at udforske natur Udeskolens kvaliteter Alsidig fysisk aktivitet Motorisk: Balance, koordination, hurtighed, styrke Mestring Lege Kappestrid med På tværs af køn Stimulering til skabende arbejde Praktisk arbejde med værktøj Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre Udvikling af: Samarbejdsevner Konfliktløsning Ansvar Moral Fællesskabsfølelse

20 Så er det ud! Stjerneløb Ca. 8 grupper Ca. 14 poster Dansk og matematik Tidligt forår Refleksion Til hver gruppe: Blok, blyant Har I ur/mobil?

21 Nedenfor er ekstra slides

22 Hvorfor udeskole nu? Børneliv i institutioner 1975: timer 2005: timer timer mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre. Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen Børn, natur og læring på udeskole.dk.

23 Det stillesiddende børneliv 7 timer og 37 minutter 5 16 åriges medieforbrug pr. dag Tendensen er stigende. På 2 år er børn og unges medieindtag steget med 1 ½time om ugen. Tal fra Gallups Børne og ungdomsindex, 2009 set i Søndagsavisen.

24 Livsstilssygdomme Fed som barn => fed som voksen Fedme => større risiko for livsstilssygdomme diabetes 2, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, kræft, hjertesygdomme, blindhed, impotens Dyrt for samfund og for den enkelte (8 mia årligt 2005)

25 Stenalderbørn

26 Bevægelse er nøglen til sundhed Det er usundt at være fed, fordi man bevæger sig mindre når man er det. 2,5 mio års selektion for effektiv bevægelse Ex: Når vi bevæger os danner vores muskler hormonet Interleukin 6, der holder vores kroppe stærke, sunde og slanke, men også har indvirkning på vores hjerne, så vi får lettere ved at lære og huske. (Professor Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, forsker i fedme)

27 Udeskole: Sundere, klogere og gladere børn