Begrænsning af tilgangen til førtidspension - Opsamling fra workshops d. 25. marts 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 4. april 2011 Begrænsning af tilgangen til førtidspension - Opsamling fra workshops d. 25. marts 2011 Beskæftigelsesregionen afholdt d. 25. marts 2011 seminar med titlen Begrænsning af tilgangen til førtidspension. På seminaret blev der i workshops drøftet, hvordan tilgangen til førtidspension for unge og personer med ikke-vestlig baggrund begrænses. De seneste års udvikling viser, at disse de to grupper har haft en betydelig stigning i tilgangen til førtidspension. Udgangspunktet for drøftelserne var: Forestil jer, at I har alle tænkelige ressourcer til rådighed. Hvordan vil I - inden for lovgivningens rammer - begrænse tilgangen af unge/ personer med ikke-vestlig oprindelse til førtidspension? Dette notat giver en samlet præsentation af de forslag, der fremkom til dette spørgsmål i workshops d. 25. marts. Forslagene er forsøgt kategoriseret efter tema. Selvom der i workshop blev drøftet indsats for 2 forskellige målgrupper, er der en række forslag, der kan finde anvendelse i en begrænsning af tilgangen til førtidspension for både unge og personer af ikke-vestlig oprindelse og indsatsen for at bremse tilgangen til førtidspension generelt. Det skal endelig bemærkes, at der er et vist overlap mellem de valgte kategorier, og at en del forslag derfor også kunne være placeret et andet sted end det valgte. 1. Jobcenterets indsats Der kom i workshop mange konkrete forslag frem, som man i jobcenteret med fordel kan lade sig inspirere af i tilrettelæggelsen af indsatsen for at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til førtidspension. Rammerne for jobcentrenes indsats En del forslag vedrører de rammer, der er for indsatsen både helt konkret som f.eks. lovgivningsmæssige eller økonomiske, men også mere uhåndgribelige rammer som incitamentsstrukturer og tid: Det er et langt sejt træk. Ting tager tid Sikre at politikere har det rette vidensgrundlag til at prioritere på området, brug businesscases 1/6

2 Tilbage til forskellige satser på FØP. En lav sats kan skabe incitament til igen at blive jobsøgende Ændre LAB-LAS lovene, så de unge ikke får lov at gå i fred Ingen unge i match 3 alle unge skal have en indsats. Nedsættelse af ledighedsydelse til 2 år Løn for det den unge rent faktisk arbejder (i virksomhedscentret fx) og understøttelse, når den unge ikke arbejder Flere personaleressourcer => hyppigere møder/bedre kontant med den unge. Sagsstammerne er for store Ved ikke om indsatsen gør en forskel - mangler viden om det nytter noget især for de svageste grupper. Refusionsmuligheder sætter gang i tilbud, som kan betale sig, men det vides ikke om tilbuddene har den ønskede effekt især for de svage Indhold i indsatsen Der blev i workshops lagt vægt på en tidlig, tværfaglig og individuel indsats for både unge og personer af ikke vestlig oprindelse samt et fokus på borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og ansvar for eget liv. Håndholdt indsats max. 20 borgere pr. sagsbehandler. En person skal både være sagsbehandler og jobkonsulent (inspiration fra svensk uddannelse). Fokus på uddannelse ikke gøre alle ufaglærte. Tæt personlig opfølgning Mange er gode til at bevise, at de ikke kan. Derfor skal drømmen om FØP lukkes hurtigt. Vi skal se på borgerne som individer og se borgernes ressourcer. Ikke have et særligt etnisk fokus/ikke generalisere Bruge ressourceprofilen vi skal blive bedre til at finde ressourcerne Nødvendigt med tværfaglig udredning Fysisk aktivitet/motion en del af indsatsen. Hyppige indsatser, hyppig opfølgning på indsats. Sætte mål og delmål, som der følges op på. Fokus på når en person går fra en ydelse til en anden. Bl.a. overlevere viden til den nye afdeling. Holdningsændring til hvad man kan kræve af borgeren og dermed højere grad af fokus på at stille krav til borgeren Særligt for ikke-vestlige Alle ikke-vestlige skal ikke have den samme indsats. SDP-afdelingen i KBH har fx udarbejdet en række arketyper, hvor etnicitet ikke er en faktor (forandringsteoriprojekt) Tidlig behandling og aktiv indsats for traumatiserede Traumer o Hjemmearbejdspladser/alternativ beskæftigelse Påvirkning af ikke-vestlige borgere til at leve sundere o Sundhedshuse o Brug af eksisterende tilbud o Bevægeapperatlidelser/ledlidelser etc. Helbredsteam opsøgende i boligområder 2/6

3 Arbejde med kvindens rolle i familien (eksempel Mjølnerparken) Særligt for unge Det er nødvendigt med en mere fleksibel kontakt. De gængse rammer skal sprænges, og jobcentrene skal i højere grad møde den unge, hvor han/hun er. Hver ung skal have en personlig coach, som kan skubbe den unge ud af uheldige mønstre. Brug sociale mentorer for de unge Fokus på hvad den unge rent faktisk kan trods diagnose Sagsbehandleren i jobcentret skal have tiltro til den unges jobplan og ressourceprofilen skal relanceres som værktøj til at få afdækket den unges ressourcer. Jobcentermedarbejderne skal uddannes til at arbejde aktivt med ressourceprofilen ud fra denne synsvinkel. Ved brug af STU-forløb skal kontakten med den unge under forløbet intensiveres og der skal tilknyttes mentor parallelt. Beskyttet beskæftigelse kan give mening for denne gruppe. Etablere sociale væresteder for unge med psykiske problemer i ventetiden på behandling for at undgå at deres tilstand forværres yderligere. Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det blev i de fleste workshops nævnt, at der er behov for fokus på at have de rette kompetencer i jobcenteret for at begrænse tilgangen til førtidspension. Det gælder i forhold til at rekruttere de rigtige medarbejdere med de rette kompetencer, men især løbende at opkvalificere de medarbejdere, der sidder med indsatsen: Kompetenceudvikling af medarbejdere Fokus både på medarbejdernes holdninger og kompetencer. Ansætte flere medarbejdere med ikke-vestlig baggrund og anvende deres særlige kompetencer. Flere uddannelsesressourcer til jobcenterets sagsbehandlere for at styrke deres håndtering af borgere med psykiske problemer Opkvalificering af medarbejdere. Bl.a. i kulturforståelse, så det bliver lettere at nå ind til kernen. Og i samtaleteknikker/evne til at styre en samtale Metoder/tilgange En række forslag havde karakter af metode/tilgang til borgeren i forhold til at tydeliggøre borgerens ressourcer og understøtte, at borgeren tager et ansvar for sin egen situation. Forslagene spænder fra egentlige metoder funderet i pædagogisk-, vejlednings-, eller psykologisk teori til tilgange til borgeren, der mere har karakter af en form for briller, man tager på i mødet med borgeren: Stil de rigtige spørgsmål Tydeliggør, at der ikke er førtidspension i sigte Arbejde med den anerkende metode, hvor der er fokus på borgerens ressourcer samt mulighed for at den unge selv kan vælge virksomhedscenter i overensstemmelse med den unges interesser. Vi skal blive bedre til at lægge ansvaret over på borgeren selv (inspiration fra Holland, hvor borgeren selv forvalter et beløb til afklaring/ opkvalificering). 3/6

4 Skemaer for hvad man skal huske at tale med borger og virksomhed om (inspiration fra svensk uddannelse). Se beskæftigelse frem for diagnoser: Forsørgelsesfælden i fht. at sende dem til lægen o Lad være med at sende dem til lægen forebyggelse frem for diagnose o Anden forståelse af sygdom 2. Samarbejde med andre forvaltninger samt UU Det var et gennemgående tema i alle workshops, at der er behov for et tættere samarbejde mellem jobcenteret og de øvrige kommunale forvaltninger i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Bedre tværfagligt samarbejde i stedet for at klare det hele i jobcentret Tættere samarbejde med andre forvaltninger Styrke samarbejdet på tværs af forvaltningerne med jobcenteret som koordinator. Tættere samarbejde med PPR i forhold til vurdering af sårbare unges reelle uddannelsesparathed. Opblødning af snitflader internt i forvaltningerne Bevillingskompetencen og ressourcerne skal samles og/eller koordineres på tværs af forvaltninger Særligt for unge Tidligt samarbejde med Børn & Unge, da de fleste unge er kendt i systemet. Skolerne skal gribe ind over for forældre, der ikke støtter deres børn i deres skolegang Jobcentrene skal tidligere på banen via et øget samarbejde med folkeskolen om udsatte personer. Analyse af en unge før vedkommende komme i jobcentret hvilken viden findes der om den unge Stærkere og mere fokuseret samarbejde med UU. Bl.a. skal tidsfristerne for overdragelse af den unge skubbes tilbage til årsalderen, da oplevelsen er at jobcentret kommer for sent på banen (først ved 17,5 år). Sikring af, at der tilknyttes en UU-vejleder, at der er en uddannelsesplan og at den udnyttes. 3. Samarbejde med sundhedsvæsnet Et godt og gnidningsfrit samarbejde med sundhedsvæsnet er et centralt element i at begrænse tilgangen til førtidspension. En række af forslagene fra workshops sigter derfor på at styrke samarbejdet med læger og sundhedssystem, herunder at jobcenter og læge er i fælles dialog med og om den sygemeldte borger og har en klar rollefordeling: Samarbejde med praktiserende læger bl.a. møder med lægerne, så man kan samarbejde om borgerne. Psykiatrisk lægekonsulent med speciale i f.t. personer fra andre kulturer. En lægekonsulent der sparrer og deltager i samtaler om individuelle sager rundbordssamtaler. 4/6

5 Lægesamarbejdet er vigtigt. Betydningen af et godt samarbejde mellem de praktiserende og jobcentermedarbejdere bør bringes op på politisk niveau. Forståelsen for hinandens arbejde bør øges. Rundbordssamtaler er i den sammenhæng et godt redskab Det er vigtigt med en klar rollefordeling mellem læger og jobcentermedarbejdere i beskæftigelsesindsatsen Jobcentrene skal øve sig i kun at spørge til, hvad borgeren fejler og læger og jobcentermedarbejdere skal respektere hinandens kompetencer. Mulighedserklæringen som ny vej. Lægekonsulenten skal være talerør til de praktiserende læger o Fælles rammer om arbejdet o Platform hvor begge parter ser fælles mål ikke stigmatisering hverken af speciallæge eller sagsbehandler Obligatoriske lægecheck (idé fra Cuba) Særligt for ikke-vestlige Udfordring med psykiatrimafia PTSD-diagnoser - som bliver brugt af nogle psykiatere Særligt for unge Psykiatere skal inddrages tidligere i tilrettelæggelsen af den unges beskæftigelsesindsats og i forbindelse med screening af ungegruppen. Derudover skal der indføres behandlingsgaranti, så lange ventetider på behandling ikke spænder ben for en effektiv beskæftigelsesindsats Hurtig fælles indsats for unge med et stort hashmisbrug. 4. Samarbejde med virksomhederne/ den virksomhedsrettede indsats Samarbejde med virksomhederne og en styrket virksomhedsrettet indsats for de udsatte borgere gik igen i alle workshops både i form af nye samarbejdsformer, hvor man har fokus på virksomhedernes rummelighed samt en udvikling af de virksomhedsrettede redskaber for de svageste borgere. Der var i workshop desuden fokus på en øget brug af virksomhederne i indsatsen for at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet: Særligt for ikke-vestlige Benytte integrations- og oplæringsstillinger i højere grad Et arbejdsmarked til at modtage dem eksempelvis gennem: o Støtteordninger der kan skabe incitament for virksomheden o Bonusordning til borger og virksomhed o Opkvalificering af arbejdskraften Behov for danskundervisning eksempelvis ude i virksomheden Borgernes sprogkundskaber skal styrkes helst parallelt med en virksomhedsrettet indsats/på virksomheden. Brug sprogmentorer på virksomheden allerede i sygedagpengeperioden. Mere fleksible løntilskudsordninger 5/6

6 Særligt for unge Fokus på det sociale rummelige arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne tager nogle af de udsatte unge ind, mens kommunen sætter ind med forskellige støtteforanstaltninger Der skal etableres et arbejdsmarked for denne gruppe. Virksomhederne skal inddrages i forhold til mulighederne for at rumme flere unge med sammensatte problemer, således at de unges og virksomhedernes sygdomsopfattelse ændres. Anvendelsen af revalidering, herunder virksomhedsrevalidering skal øges. Forrevalidering og længere revalideringsforløb kan for de svageste unge anvendes til at modne og motivere de unge til et realistisk uddannelsesvalg. De unges forældre er ofte selv en del af systemet, og afspejler den manglende arbejdsidentitet. Derfor er virksomhedscentre en god idé, hvor den unge får gode forbilleder i kollegaer. Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal udvikles, herunder kombinerede forløb, som kan bringe den unge tættere på job/uddannelse 6/6