Fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer i digitale læringsmiljøer
|
|
- Trine Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer i digitale læringsmiljøer 1. Baggrund Skolerne i Odder ønsker samlet at videreudvikle arbejdet med læringsmiljøer. I 2008 indledte alle skoler arbejdet LP. LP er i dag en del af læringskulturen i Odder og bliver stadig anvendt som metode på alle skoler. LP blev den platform, som arbejdet med digitale læringsmiljøer byggede videre på. Folkeskolerne i Odder har siden januar 2012 arbejdet med digitale læringsmiljøer. Alle elever fra klasse og hele det pædagogiske personale har hver en ipad (1:1). Projektet er funderet i kommunens skolestrategi, som har mange lighedstræk med skolereformen. Arbejdet med digitale læringsmiljøer beskrives nedenfor. Illustrationen herunder viser de teoretiske og metodiske byggesten, som skolerne i Odder har arbejdet med siden Illustrationen signalerer også, at vi som skolevæsen ikke er færdige med at udvikle vores skolevæsen og at vi hele tiden bygger ovenpå. Odder har siden januar 2012 haft et samarbejde med professor Isa Jahnke, phd. Andreas Larsson og phd Lars Olsson fra Umeå Universitet, Interactive Media and Learning. De indledte i august 2012 et stort forskningsprojekt i digitale læringsmiljøer med mobil teknologi i forholdet 1:1. Teamet forskede i lærernes brug af tablets og elevernes oplevede læring og har siden udgivet flere artikler. De seneste to blev accepteret på en ECTEL konference i sommeren 2014.
2 1. Digital Didactical Designs of Learning Expeditions. 2. The Learners Expressed Values of Learning in a Media Tablet Learning Culture. Isa Jahnkes forskningsteam vurderer, at Odder Kommunes tidligere arbejde på den teoretiske og metodiske platform er en central faktor i forklaringen på, hvorfor det er lykkedes for Odder Kommune på kort tid at forandre grundlæggende forhold i læringsmiljøerne. Erfaringerne fra Odder viser indtil videre, at fokusset på pædagogik og didaktik er vigtigt for kvaliteten af brugen af IT i undervisningen og fritiden. Fra Isa Jahnkes forskning og kommunens egne evalueringer ved vi, at lærernes rolle og virke har ændret sig. Lærerne vurderer, at deres virke har forandret sig positivt: På måden at planlægge undervisningen, rollen som lærer og underviser, relation lærer/elev og elevernes motivation. Teknologien giver mulighed for at inddrage og anerkende elevernes viden om egen læring, medie og omverden og kan dermed bidrage til at se barnet som en kompetent medspiller i tilrettelæggelsen af læringsrummet. Samtidig udfordres klasseledelsen og det fælles læringsrum, når der kan laves individuelt tilrettelagte undervisningsforløb på forskellige steder. Der stilles krav til lærernes redskaber i forhold til at følge og få overblik over klassens og den enkeltes læring. Isa Jahnke identificerer 5 grundelementer, som kendetegner designet af et elevcentreret, digitalt læringsrum 1. Læringsmål og hensigten med læringens udbytte er klart og synligt 2. Læringsaktiviteter er hovedsageligt rettet mod dybere læring 3. Evalueringer er procesbaserede 4. Støtte til sociale relationer. Lærerne er procesmentorer og eleverne er prosumere (producenter og consumers) 5. Mobilteknologi med web-adgang er integreret multimodalt og der gives adgang til co-located learning spaces. Evalueringerne har vist, at lærerne i Odder har forskellige kompetencer i forhold til at designe og styre et elevcentreret læringsrum. Lærerne, lederne og det svenske forskningsteam vurderer samstemmende, at en systematisk indsats i arbejdet med mål og procesbaseret evaluering kan være den rette indsats i medarbejdernes kompetenceudvikling nu, og at pædagogerne bør have samme redskaber for at kunne understøtte undervisningen. Det er centralt for den videre udvikling i lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling, at der tages afsæt i den opnåede erfaring med teori og metode, og at den fælles digitale platform indtænkes som platform og ressource. Odder Kommunes arbejde med 1:1 digitale læringsmiljøer har været genstand for interesse fra ministerier og kommuner indlands og udenlands, derfor er det centralt for projektet fortsat at kunne kvalificere elementerne i et digitalt, elevcentreret læringsmiljø baseret på grundig forskning. Endelig skal det understreges, at Odder Kommune anser det som nødvendigt, at danske læringsinstitutioner indgår i kvalificering af kompetenceudviklingen for medarbejderne, så viden om, hvordan man kvalificeret designer og organiserer digitale, elevcentrerede læringsmiljøer kommer andre danske kommuner til gavn.
3 2. Projektet kort fortalt Projektet bygger videre på kommunens opnåede erfaringer med LP og digitale læringsmiljøer og inddrager Isa Jahnkes grundelementer i elevcentrerede læringsmiljøer. I kommende projektperiode integreres John Hatties model om synlig læring og Vivian Robinson model om Student-centered Leadership i arbejdet med digitale læringsmiljøer. Ledere, lærere og pædagoger skal arbejde med metoder til at målsætte, give feedback og læse tegn på progression i digitale læringsmiljøer. Kompentenceudviklingen er praksisnær og består af en kombination af teori, praksis og supervision. 3. Formål - at øge elevernes faglige kompetencer - at øge elevernes viden om og deltagelse i egen læring - at styrke de pædagogiske medarbejderes didaktiske kompetencer i forhold til at skabe læringsmiljøer, hvor såvel medarbejdere som elever er vidende om og har redskaber til at arbejde med den enkelte elevs progression - at etablere en kultur blandt lærere, pædagoger, elever og ledere, hvor alle anvender data til at kvalificere elevernes læring, og hvor mål og feedback er naturlige elementer i arbejdet med progression - at de pædagogiske medarbejdere anvender IT til at understøtte arbejdet med mål og feedback 3.1 Måltal for 2015 Målene for projektet dokumenteres gennem tilfredshedsundersøgelser, forskning og nationale test i 2016, 2017 og Odder Kommunen evaluerer i de kommende 3 år medarbejdernes oplevelse af skolereform og arbejdstid (tilfredshedsundersøgelse). Undersøgelsen er netop gennemført i april 2014 og opgjort for første gang. I undersøgelsen behandles 5 temaer, hvor spørgsmålene tilpasses Herudover indgår undersøgelserne fra det svenske forskningsteam i kommunens evalueringer af lærernes og elevernes oplevelser af effekt på læringsmiljø. 3.2 Måltal for at 80 pct. af de pædagogiske medarbejdere i foråret 2016 vurderer, at de har redskaber til at arbejde med mål, evaluering og elevernes progression 3.3 Måltal for at 80 pct. af de pædagogiske medarbejdere i foråret tilkendegiver, at de oplever en merværdi ved at arbejde med mål og feedback i undervisningen - at 80 pct. af de pædagogiske medarbejdere tilkendegiver, at arbejdet med mål og feedback giver bedre mulighed for at styre læringsprocesserne i digitale læringsmiljøer - at 50 pct. af de pædagogiske medarbejdere i foråret 2017 tilkendegiver, at børnene i større omfang tager medansvar for deres læring.
4 3.4 Måltal for at 90 pct. af de pædagogiske medarbejdere i foråret 2018 tilkendegiver, at de kan give eksempler på, hvorledes de arbejder med mål og feedback i undervisning og fritid - at 90 pct. af de pædagogiske medarbejdere tilkendegiver, at de kan give eksempler på, at arbejdet med mål og feedback giver bedre mulighed for at styre læringsprocesserne i digitale læringsmiljøer - at 90 pct. af det pædagogiske personale tilkendegiver, at de kan give eksempler på, at børnene i større omfang tager medansvar for egen læring - at 90 pct. af eleverne tilkendegiver, at de har medansvar for og indflydelse på egen læring 4. Overordnede tanker om kompetenceudvikling 4.1 Grundelementer i praksisnær kompetenceudvikling I Odder Kommunes strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling på folkeskoleområdet har medarbejdere, ledere og faglige foreninger tilkendegivet, at synlig læring og digitale læringsmiljøer skal være et strategisk indsatsområde. I de strategiske pejlemærker anbefales det, at skolevæsenets kompetenceudviklingsprogrammer indeholder en kobling af teori, praksis og supervision. Det teoretiske fundament skal kombineres med et praksisnært forløb, hvor teori og ny faglighed og/eller pædagogisk viden sættes i spil. Medarbejderne får dermed mulighed for at afprøve og reflektere over ny viden og danne sig erfaringer fra praksis, der kan bruges i og bidrage konstruktivt til det videre kompetenceudviklingsforløb. Forskning viser, at betydningen af at kunne anvende det lærte i direkte forlængelse af læringssituationen har stor effekt på udbyttet af kompetenceudviklingen (Wahlgren, 2009 s. 17). I forbindelse med hvert tema, skal der sikres et understøttende miljø, der fremmer lysten til og muligheden for at anvende det lærte. I Odder Fælles Skolevæsen skal supervision og feedback kultur skabe det understøttende miljø. Supervision er en betydningsfuld faktor til at fremme transfer (Wahlgren, 2009, s. 18, Hattie, 2009). Teori Supervision Praksis Modellen lægges til grund for kompetenceudviklingsforløbene for ledere, mål- og effektsuperviserne (MES) og de pædagogiske medarbejdere. 4.2 Samarbejdspartnere Odder Kommune har derfor indgået et samarbejde med UCN og UCC. Odder, UCN og UCC har sammen planlagt et sammenhængende kompetenceudviklingsprogram for forvaltning, ledere, MES og pædagogiske medarbejdere.
5 UCC løser kompetenceudviklingsopgaven med skoleledelsen. UCC har erfaringer fra andre kommuner i forhold til at arbejde med Student-centered Leadership baseret på Vivian Robinsons forskning. UCC har indgået en samarbejdsaftale med Vivian Robinson, og er på den måde en del af et netværk, som fokuserer på ledernes indflydelse på elevernes læring. Odder Kommune har gode erfaringer med samarbejdspartnere, som indgår i internationale netværk, idet det giver Odder Kommune mulighed for at perspektivere læringsprojekterne i en kulturel kontekst. UCN løser kompetenceudviklingsopgaven med MES og de pædagogiske medarbejdere. UCN har tidligere har stået for kompetenceudviklingen af medarbejderne i LP-modellen og har fremlagt et kompetenceprogram, som: Bygger videre på erfaringerne fra LP, skaber en kompetenceplatform for arbejdet med elevernes progression og integrerer IT-løsninger i arbejdet med progression. 4.3 Den overordnede proces Der tænkes følgende progression i kompetenceudviklingen. 1. Ledelse og forvaltning Januar - november Mål- og effekt supervisere april - juni Lærer/pædagoger september - april 2015/16 og 2016/17 Kompetenceløftet indledes med forløb for ledelse og forvaltning, således at der kan etableres den nødvendige viden og organisering omkring MES virke og de pædagogiske medarbejderes kompetenceudvikling. 4.4 John Hattie i en digital kontekst Hattie har i sin forskning peget på, at IT ikke har en læringsmæssig merværdi i undervisningen. Det kan derfor virke som et paradoks, at Odder Kommune ønsker at inddrage hans model i et projekt om digitale læringsmiljøer. Erfaringerne fra Odder viser, at Hatties tanker om synlig læring med fordel kan anvendes til at understøtte bevægelsen fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer. Hatties har på basis af sin forskning lavet en model, hvor der indgår et systematisk arbejde med målsætning og feedback. Han deler læringsprocesserne op i tre læringsniveauer, som illustrerer forskellige stadier i elevernes udvikling af læring fra overfladelæring til dybdelæring. Målet er, at eleverne bliver selvregulerende, tager medansvar for læreprocessen og forholder sig selvstændigt til læringsopgaven. Medarbejdere, ledere og forskere er enige i, at arbejdet med synlig læring i en dansk kontekst er det næste skridt i arbejdet med elevcentrerede læringssituationer.
6 Kommunen skal sikre, at der i forbindelse med målsætningsarbejdet er egnede digitale programmer til at understøtte medarbejdernes systematiske arbejde med mål og feedback. Erfaringer fra flere medarbejdere siger, at lærernes tidsforbrug i forhold til feedback overfor den enkelte elev kan reduceres, når der er egnede IT-programmer tilgængelig. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe bestående af skoleitkonsulent, IT-konsulenter fra UCN og 2 lærere fra Odder, som identificerer nødvendige støtteprogrammer. 5. Kompetenceudvikling for ledere og forvaltning Rolle Ledelsen indtager en central position i projektet. Rollen som skoleledelse skal i højere grad fokuseres på læringsledelse. De skal forestå og understøtte udviklingen af udfordrende læringsmiljøer for børn og voksne og skal derfor have en grundlæggende viden om børn og voksnes læring og om læring i organisationer. Herudover skal de have værktøjer til at organisere en samarbejdende og reflekterende organisation. Derfor indgår et kompetenceudviklingsforløb for alle skoleledelsesteams. Forvaltningen indgår i kompetenceudviklingsforløbet, idet arbejdet med mål og evaluering skal indgå i kommunens nye kvalitetskoncept, således at der sikres en rød tråd fra byrådets krav om mål til elevernes arbejde med målsætninger i klasserne. Udviklingen af et nyt kvalitetskoncept indledes efteråret Målgruppe Ledere med et pædagogisk ansvar, skoleudviklingskoordinator og børn og ungedirektør Mål: At lederne - kan formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel, udvikling af undervisningen og lærernes/pædagogernes egen læring - kan analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå - kan sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum - kan observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kolleger - kan følge op på undervisningen og give feedback - kan arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og udvikling Form Kompetenceudviklingsforløbet for ledere er organiseret efter Wahlgrens model med teori, praksisafprøvning og supervision. Teori Supervisi on Praksis Teori/indhold: I forløbet tages udgangspunkt i en model for skoleledelse for læring udviklet af professor Viviane Robinson, under overskriften Student-centered Leadership. Bogen Student-centered Leadership vil indgå som gennemgående litteratur på forløbet i en kommende norsk oversættelse.
7 Modellen er udformet på baggrund af et omfattende review over eksisterende forskningsviden om, hvordan skoleledelse bedst kan understøtte elevernes læring. Modellen er som følger: På forløbets 5 temadage vil UCC udfolde de forskellige ledelseskompetencer og-dimensioner i Robinson s model og UCC vil (også sammen med skolelederne) oversætte og bearbejde modellen, så den bliver relevant i en dansk skolekontekst. Der udpeges specifikke eksisterende ledelsespraksisser og opgaver, som kan danne grundlag for at afprøve, hvordan modellens dimensioner kan omsættes til praksis. De enkelte nedslag i modellen vil blive udvalgt og tilpasset i et samarbejde med den kommunale koordineringsgruppe. I relation til et øget fokus på synlig læring og målstyret undervisning vil forløbet for skolelederne indeholde: metoder til at anvende og omsætte pædagogisk viden i praksis metoder til at inddrage medarbejdere i at udpege og analysere komplekse pædagogiske og didaktiske problemstillinger som afsæt for at igangsætte fælles faglige udviklingsprocesser skoleledelsens styrkede rolle som pædagogiske ledere, og herunder udviklingsprocesser i skolen som organisation ledelse af lærernes teamsamarbejde distribueret ledelse, blandt andet brug af ressourcepersoner /vejledere i læringscentreret ledelse. Praksisafprøvning Mellem hver kursusgang arbejder de enkelte ledelsesteam med at omsætte dimensioner fra modellen i deres egen ledelsespraksis. Ledelsesteams får opgaver, som løses og afprøves i ledelsesteams og på den enkelte skole. Supervision Det enkelte ledelsesteam coaches og øver praktikker, som øger deres kompetencer i at integrere viden om læring til praksis, løse problemer og opbygge tillid. Hvert team får fire coachingsessioner a 2 timer. De enkelte ledelsesteams får sparring/coaching i forhold til den udvalgte dimension mellem hver temadag. Nedenstående er en grafisk fremstilling af forløbet.
8 1. temadag Uge 6 Arbejde i grupper Sparring i egen praksis 2. temadag uge Arbejde i grupper Sparring i egen praksis 3. temadag ultimo august Arbejde i grupper Sparring i egen praksis 4. temadag primo oktober Arbejde i grupper Sparring i egen praksis 5. temadag december 6. Mål-og effektsupervisere (MES) Rolle Fra hver skole uddannes et antal MES. MES erne bistår ledelsen med at supervisere progressionen på den enkelte skole og indgår i den enkelte skoles projektgruppe. Herudover superviserer de teams i arbejdet med mål, feedback-mekanismer, måling af progression mm. Herudover er MES organiseret i et kommunalt netværk, som mødes en gang i kvartalet i forvaltningsregi. Rollen som MES er på samme vis som lederen central i projektet og fordrer gode kommunikative og sociale kompetencer sammen med en grundlæggende viden om didaktik og læring hos børn og voksne. MES skal supervisere kollegaer og bringe sig i en position af mere-viden i en lighedspræget familiekultur. Kandidater udvælges nøje. Målgruppe: Lærere og pædagoger, der skal indgå som ressourcepersoner i organisationen. MES erne skal kunne coache og supervisere på kommunens skoler og på egen skole. MES kan være læringsvejledere, formænd for fagudvalg mm. Der uddannes i alt 17 MES, som virker i skoleårene 2015/ /18. Mål Den studerende får viden om vejledningsteori-, metode- og processer får indsigt i interventionsmetoder på individ-, gruppe- og organisationsniveau med særligt fokus på metoder der kan medvirke til at synliggøre elevernes læring kan identificere de videnskabsteoretiske og metodiske positioner, der ligger til grund for valgte/givne vejledningsteorier- og metoder kan kontekstafklare, identificere og forhandle mål for vejlednings- og interventionsforløb
9 kan vælge og begrunde rammesætninger og procesledelse af konkrete vejledningsforløb med særligt fokus på arbejdet med læringsmålsstyret undervisning og feedback i undervisningen kan facilitere et anerkendende og udfordrende læringsmiljø med opmærksomhed på etiske problemstillinger kan analysere, evaluere og udvikle metode- og procesledelse af vejledningsforløb, kan reflektere over interaktionsprocesser og egne iagttagelsespositioner. Form Kompetenceudviklingsforløbet for MES erne er organiseret efter Wahlgrens model med teori, praksisafprøvning og supervision. Teori Supervisi on Praksis 6 undervisningsgange á 6 lektioner 1 gruppevejledningsdag (2 vejledere) á 6 lektioner 1 face-to-face vejledningsdag (2 vejledere) á 6 lektioner 1 mailvejledningsdag (2 vejledere) á 6 lektioner 1 eksamensdag (2 vejledere) Supervision: MES organiseres efterfølgende i fire supervisionsgrupper. Hver supervisionsgruppe råder over 6 timers ekstern coaching med UCN-konsulent. Det aftales med UCN-konsulenten, hvornår coachingen skal ligge. Der placeres 2 coachingtimer mellem hver undervisningsgang. Teori/Indhold PD-modul for vejledere Vejledningsteori- og metoder. Afklaring af kontekst og forhandling af kontrakt i vejledningsforløb. Procesledelse og procesanalyse. Sprogets betydning i vejledning. Facilitering af vejlednings- og forandringsprocesser. Feedback og feedforward processer i vejledningsforløb med afsæt i bl.a. John Hatties SMART e-mål. I forløbet vil de studerende mulighed for at afprøve praksis. Netværk MES fra skolerne indgår i et fælleskommunalt netværk, hvor praksis drøftes og perspektiveres i forhold til kommunens intentioner. 7. Synlig læring for pædagogiske medarbejdere Rolle De pædagogiske medarbejdere er den centrale målgruppe for indsatsen. Medarbejderne skal kunne designe og agere i elevcentrerede læringssituationer. Målgruppe: 266 pædagogiske medarbejdere: lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.fl.
10 Læringsmål at understøtte udviklingen/videreudviklingen af en læringskultur på skolerne, hvor der arbejdes med systematisk sparring og feedback i teams f.eks. at styrke de pædagogiske medarbejderes kompetencer (viden, kunne og gøren) i forhold til at arbejde med mål, evaluering, feedback og læringsprogression at de pædagogiske medarbejdere får viden om og redskaber til at arbejde med mål, evaluering, og elevernes lærings-progression Form Kompetenceudviklingsforløbet for de pædagogiske medarbejdere er organiseret efter Wahlgrens model med teori, praksisafprøvning og supervision. Teori Supervisi on Praksis UCN underviser medarbejderne på skolerne. Forløbene organiseres, således at halvdelen af medarbejderne fra den enkelte skole undervises om formiddagen og den anden halvdel om eftermiddagen. På den måde er det lettere, at få skoledagen til at fungere sideløbende. Holdene er på max 35 personer, som deltager i 4 halve dage med undervisning/proces. Undervisningsgangene spredes ud over året: September November Februar April. Imellem kursusdagene arbejder teams med praksisnærer opgaver fra kursusdagene. MES superviserer alle teamene 4 gange i skoleåret 2015/16 med udgangspunkt i de praksisnærer opgaver. MES fortsætter med at supervisere teamene 2 gange årligt i 2016/17 og 2017/18. Indhold Læringsmål/fælles mål systematisk arbejde med mål og feedback (John Hattie) Læringsstrategier-selvreguleret læring Formativ vurdering/evaluering Data indsamling og analyse Centralt i forløbet er, at de pædagogiske medarbejdere arbejder med konkrete redskaber og metoder ift. udvikling af en feedback kultur. Den digitale platform anvendes blandt andet til at styrke feedback kulturen gennem microteaching, hvor medarbejderne får mulighed for at filme egen praksis og gennem vejledning/feedback øve og forandre praksis. Microteaching (filmede standard situationer fra undervisning gøres til genstand for sparring og feedback i teamet og/eller med supervisor, pædagogisk leder Arbejdsgruppen for den digitale platform undersøger forskellige platforme i foråret 2015 og laver anbefalinger til fælles kommunale digitale platforme, som kan understøtte arbejdet med mål og feedback. Gruppens arbejde inddrages i medarbejdernes kursusdage. Tværgående netværk I skoleåret 2015/16 etableres der to møder i de fælles fagudvalg på tværs af skoler. Fagudvalgene har særlig opmærksomhed på SMART mål og fælles mål i fagene.
Projekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereØget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen
Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Indledning: Frederiksberg og Københavns Kommuner oplever en fælles udfordring i forhold til at etablere de differentierede
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereHandleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:
Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereHovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.
, Fag. Org. BFC Fag.org. DF ndre aktører : =otat og =rbejdsgruppe Fase 1 t det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk (2.b) 01.14 02.14 t det indstilles til BUK-udvalget at godkende de hidtil
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereUddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau
Uddannelsesplan 1. praktikniveau Hundslund Skole Odder Sidst redigeret oktober 2015 Uddannelsesplan 1. niveau Hundslund Skole Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mere