Øvelse 2: Risikoen for alle 3 sygdomme som forårsager halthed halveres

Transkript

1 Svrene Herned vises svrene på de forskellige spørgsmål. Svrene kn godt fvige fr jeres egne resultter som I hr fået ud f modellen. Afvigelserne skyldes vrition i modellen (stokstisk model!) og ændringer i priser; SimHerd A/S holder løende priserne opdteret. I vores optik er det primært gennemførelse og tolkning f øvelserne som er mest interessnt, frem for de præise svr. Øvelse 1: Risikoen for yveretændelse hlveres 125 kg Ufrivillig udsætning og dødelighed flder. En sygdom som yveretændelse medfører en kut udsætningsrisiko (4%, til info) og en risiko for t dø (2%); dvs. risikoen for t koen dør/ skl udsættes umiddelrt efter t sygdommen er opstået. Når nu risikoen for sygdommen hlveres, så udsættes også færre køer ufrivillig og der dør færre køer. Frivillig udsætning stiger. Når der nu udsættes færre køer ufrivillig, så giver det muligheden i esætningen for t udsætte køer for nogen ndre grunde; fordi deres ydelse er for lvt eller fordi de ikke er drægtige. Det kldes for frivillig udsætning. Færre ufrivillige udskiftninger giver mulighed for flere frivillige udskiftninger kr. om året (svret kn fvige fr dit vr pg. vrition i modellen) Øvelse 2: Risikoen for lle 3 sygdomme som forårsger hlthed hlveres Især de ældre stiger i ydelsen. Kg EKM pr. dg, 0 til 24 uek, ældre køer (tel med "ydelse og fodring") stiger med 0,5 kg. Smme mål for ydelsen f første klvskøer stiger kun med 0,2 kg. Det er 1

2 jo også typisk de ældreklvskøer som liver rmt f klov og en prolemer. En reduktion f risikoen vil dermed også mest gvne dem. Flere yveretændelse. Flere køer får en ekstr lkttion (køernes holdrhed er foredret pg. den edre klov sundhed) derfor stiger ntl kælvninger pr. årsko og ndelen f ældre køer. Perioden efter kælvning og koens lder er risiko fktorer for yveretændelse, så forekomsten f prolemerne vil stige pr. år (svret kn fviger.) d Yveretændelse Cost: Pttedyp: 200 årskøer * 50 kr. pr. ko = kr. 1 timer * 52 uger * 150 kr. = kr. i lt: = kr. om året Benefit: kr om året (se svret til spørgsmål 1) Gevinst: = kr. om året Klov og en prolemer Cost: klovvsk: kr. 0,5 timer * 365 * 150 kr. = kr. i lt: = kr. om året Benefit: kr om året (se svret til spørgsmål 2) Gevinst: = kr. om året Cost-enefit nlysen viser t gevinsten ved t gå efter yveretændelse er størst. 2

3 Øvelse 3: Køernes insemineringsproent øges med 20% Flere køer når t live drægtige indenfor insemineringsvinduet (mellem strt og stop inseminering) når reproduktionseffektiviteten stiger; hnen for t live drægtige stiger væsentlig hvis runstene oserveres edre og hnen for t komme på udsætterlisten flder. Goldperioden udgør forholdsvis en større del f lkttionen når kælvningsintervllet liver kortere og goldningsperioden holdes konstnt. Desuden overlever flere køer til næste lkttion (se spørgsmål ) så disse køer går igennem en goldning igen, frem for t de live udst er erstttet f en kælvekvie (som egynder t mælke så snrt den indgår i flokken). På hver dg f året vil mn derfor hve lidt flere golde og lidt færre mælkende køer Forekomsten f sygdomme er steget pg. flere kælvninger og flere ældre køer; perioden efter kælvning og lderen er risiko fktorer for stort ste lle produktionssygdomme. d flere kælvninger (=kortere kælvningsintervl) flere ældre køer (lver udskiftningsproent) e flere sygdomme (pg. flere kælvninger og flere ældre køer) flere golddge pr. årsko (emærk hvor meget ydelsen pr. årsko stiger når ydelsen udtrykkes i mlkedge (der ses ort fr golddge)) 3

4 f Nudrift Forskel Antl kælvninger Udskiftningsproent 39-4 Kælvningsintervl Ydelse pr. årsko !!! Øvelse 4: Køernes insemineringsproent øges med 20% i en esætning med god reproduktion Nudrift Forskel Antl kælvninger Udskiftningsproent 31-4 Kælvningsintervl Ydelse pr. årsko !! fldet i kælvningsintervl er knp så stort og dermed stiger ntllet f kælvninger næsten ikke (husk t når udskiftningsproenten flder t det også gør t ntllet f kælvninger (f kvier flder)). Kælvningsintervllet/reproduktionen er jo llerede rigtig fint, så en yderligere foredringer flytter simpelthen ikke ret meget. 4

5 En vigtig del f gevinsten er slg f kælvekvier. Bemærk, næsten lle udgifter stiger i senriet!! Så snrt prisen på kvierne flder, så er gevinsten i senriet (forskel i DB med nudriften) knp så stor. d Nudrift Forskel Antl kælvninger Udskiftningsproent 31 0 Kælvningsintervl Ydelse pr. årsko Insemineringsperioden forkortes som gør t der nu, på trods f den edre reproduktionseffektivitet udsættes flere køer. De får mindre tid til t live drægtige inden de sættes på udsætter listen; flere udsætninger = flere indsætninger f kvier. Kvierne får en klv når de indgår i esætningen. Flere 5

6 kælvninger og t der tolereres færre tomdge gør t ydelsen stiger. Øvelse 5: Alle kvier skues ind i esætningen På trods f flere kælvninger, d det især er første klvs køer som får de ekstr klve og unge køer hr en meget lv hne for t få mælkefeer. se herned: små ting er ikke udpeget (indtægter fr klve og udgifter til insemineringer stiger feks. også en smule) 6

7 Øvelse 6: Kødkvægssæd på 30% f køerne Cirk 2000 kr. pr. år Sgtens. Udskiftningsproenten flder kun til 34%. Pt. er udskiftningsproenten på 31% i nudriften. d Tidsehovet flder i lt med 5,5 timer om ugen, det skyldes primært det lvere tidsehov hørende til ungdyr psning. Besprelsen f rejdsehovet er kr. om året (=5,5 t. * 150 kr./t. *52 uger) e DB pr. år stiger til kr. om året (røde irkel herned). Nu regner mn med t øvrige udgifter for kvierne er meget højere og derfor er det mere fordelgtig t hve færre ungdyr i senriet (lå irkel herned). 7

8 f 50% kød går ikke godt. Ko ntllet egynder nu t flde (se også figuren, ikke kun tellen). g At inseminere 50% f lle køer med kødkvægssæd og 70% f kvierne med KSS går fint. 8

9 h Grunden til den større vlsfremgng: Der liver født flere kvieklve (fremtidens køer i esætningen) fr de gode kvier hvis KSS ruges på de 50% edste kvier. D de ringeste køer løes med kødkvægssæd, leverer de ingen idrg til den næste genertion køer. Eller sgt på en nden måde: Der selekteres krftigere lnd mødre som giver generne videre til næste genertion Der fødes flere kvieklve fr kvier end fr køer, så genertionsintervllet er kortere. Øvelse 7: Psning f klvene foredres Reduktion i klvedødeligheden gør t udgifterne til ungdyrenes foder stiger. Antl klve <6 mdr, ntl klve mellem 6 og 12 mdr. og ntl kvier stiger med 2, 2 og 4 henholdsvis Stigning i DB pr. årsko: +62 kr. Antl klve <6 mdr og ntl klve mellem 6 og 12 mdr. stiger med 2 henholdsvis Antl kvier stiger flder 4! Stigning i DB pr. årsko: +213 kr. Når nu kvierne får en lver kælvningslder, så "går de også hurtigere gennem ungdyrstlden". Der vil være færre ungdyr på hver dg f året ved en lvere kælvningslder. Stigning i DB pr. årsko: +466 kr. 9

10 Øvelse 8: der investeres i nye måtter kr. J. Investeringen må mksimlt være på kr. Ved en levetid på 5 år må der mksimlt investeres kr. 10

11 Øvelse 9: Ydelsen stiger +278 kg EKM pr. årsko +451 kg EKM pr. årsko d kr. pr. årsko e +413 kr. pr. årsko Øvelse 10: Der investeres i et velfærdsfsnit J, god investering. Stigningen i DB fr SimHerd er kr. Der skl dog årligt ruges kr. til psning f de 15 ekstr køer (6700 kr. pr. ko til rejde, energi, fskrivning og diverse) og til ndre omkostninger (5000 kr.) Det totle elø som står til rådighed for forrentning og fskrivning f investeringen er således kr. Dette elø er lige præis nok til t forrente og fskrive en investering på 1.2 million kr. hvis der regnes med en levetid på 25 år, en rente på 5% og der fsættes 5% f investeringselø til forsikring og vedligehold f investeringen Det mksimle investeringselø (1.2 million kr.) som rket kommer frem til, er større end investeringen (1 million kr.). 11

12 Nej, nu er det ikke en god investering længere. Ved det smme rådighedselø, men en kortere levetid, kn der nu mksimlt investeres for kr. (< kr.). Stigningen i DB er kun godt og vel kr. i år 1. Det kn give prolemer med hensyn til tilge etling f lånet i år 1. 12

13 d Nej, det er ikke en god investering længere. Ændringen i årlige omkostninger er lvere (kun kr. d det ekstr ntl køer jo også er lvere) men stigningen i DB pr. år er væsentlig lvere når der nu kun er 5 ekstr køer til t øge DB på esætningsniveu med. 13

14 Øvelse 11: Risikoen for klov og en prolemer nulstilles 165 kg Køernes reproduktion er edre og hnen for t live udst er lvere; på esætningsniveu giver det flere kælvning og flere ældre klvs køer. Disse spekter hr egge en positiv virkning på ydelsen. Flere yveretændelse. Antl kælvninger pr. årsko og ndelen f ældre køer stiger pg. den edre klovsundhed (se også 1). Perioden efter kælvning og koens lder er risiko fktorer for yveretændelse, så forekomsten f prolemerne stiger. 14

15 d Dødeligheden flder fr 5,4 tilfælde pr. 100 årskøer til 4,5 (se tellen ved 1). Dødeligheden er fldet med 0,9 tilfælde pr. 100 årskøer. e Nej, ikke rigtigt. Antl døde køer er selvfølgelig fldet pg. t der ikke er køer med klov-og-en prolemer i senriet, men forekomsten f yveretændelse og mælkefeer er steget og hvert tilfælde f yveretændelse og mælkefeer medfører også en hne for t dø. Så færre hlte køer trækker dødeligheden nedd (med 1.2 tilfælde (f.eks., lot et regneeksempel!!)), men flere ndre sygdomme gør t dødeligheden stiger (med 0,3 tilfælde) som smlet gør t dødeligheden flder med 0,9. Øvelse 12: Bsis risikoen for køernes dødelighed nulstilles Der dør stdigvæk køer som følge f sygdommene; klov-og-en prolemer, mælkefeer, yveretændelse mm. medfører en hne for t koen dør. Vi hr kun st sis risikoen for t dø på 0; sis risikoen er den risiko som koen hr for t dø som ikke skyldes de sygdomme vi hr i SimHerd. Bsis risikoen repræsenterer dermed øvrige dødelighedsårsger som for eksempel t række enet eller t få en søm i mven eller prtb disse øvrige årsger hr vi ikke med i modellen. 15

16 Øvelse 13: Risikoen for efteryrd nulstilles Efteryrd er en risiko fktor for øretændelse. Når risiko fktoren fjernes, så flder forekomsten f øretændelse. Der er dog stdigvæk en sis risiko for øretændelse; den risiko hr vi ikke redueret så forekomsten f øretændelse er ikke 0. Drægtighedsrten er ikke fldet. 0,75 x 45% = 34% d (10 x 34% + 90 x 45%) / 100 = 44% Det er egrænset hvor meget 10 syge køer kn reduere drægtighedsrten f hele flokken; drægtighedsrten f lle 100 køer er kun 1% lvere ift. rske køer. Virkningen f sygdommen på de 10 køer liver fortyndet på esætningsniveu. 16

17 e Nej, sygdommene påvirker kun køernes drægtighedsrte igennem 119 dge. Efter denne periode, hlvvejs i lkttionen, er koen upåvirket f den sygdom hun hvde. Så regnestykket under 3d liver endnu mere fortyndet når drægtighedsrten i tellen Reproduktion opgøres over lle insemineringer. Øvelse 14: Udskiftningsproenten kn nedsættes på forskellige måder Senrie 1: Reduktion f udskiftningsrisiko Nudrift Forskel, øvelse 1 Forskel, øvelse 2 Forskel, øvelse 3 Udskiftningsproent Antl kælvninger Antl 3. klvs og ældre køer EKM pr. årsko Klov og en prolemer , ,5 DB pr. årsko I tellen Besætningsdynmik og ungdyr 2 I tellen Antl dyr i forskellige ktegorier 3 I tellen Ydelse og Fodring 4 I tellen Sygdomsforekomst 5 I den øverste tel, Forskel pr. år efter 5 år Senrie 2: Hlver risikoen f lle sygdomme, på nær risikoen for yveretændelse Spørgsmål: ) Ydelsen stiger (næsten) ikke i øvelse 1. Hvilket spekt påvirker ydelsen positivt når mn reduerer udskiftningsproenten (svret findes i tellen på side 3)? Flere ældre køer ) Hvilken 2 spekter påvirker ydelsen negtivt (svret findes i tellen på side 3)? Færre kælvninger og flere sygdomme ) Hvorfor flder ntl kælvninger i egge senrier? Færre udskiftninger = færre indskiftninger = færre kvier som indgår og kælver i esætningen d) Hvorfor er stigningen i DB irk 5 gnge højere i øvelse 2 i forhold til 1? I øvelse 1 nedsættes lot udsætningsrisikoen; risiko for t live udst pg. f noget ndet 17

18 end reproduktion eller de sygdomme vi hr med i SimHerd. Ved disse slgs udsætninger udsættes koen fr den ene til den nden dg, uden et sygdomsforlø. I øvelse 2 redueres sygdomsforekomst. Hver 10. ko som liver syg udsættes i SimHerd, men for hver udsætter ko er der så også 9 færre syge køer som ikke går ned i ydelsen. Senrie 3: Øg insemineringsperioden fr 11 til 12 e) Hvorfor stiger kælvningsintervllet i øvelse 3? Mn liver ved med t løe på dem og tillder derfor sene drægtigheder, de sene drægtigheder øger jo gennemsnittet f kælvningsintervllet. f) For senrie 3 skl du nu tilpsse mælkeprisen fr 3,07 til 2,5 kr. Hvordn ser ændringen i DB nu ud i øvelse 4? Forskellen i DB vr -33 og den er irk 0 kr. nu. En ulempe i senriet, er fldet i ydelsen (se tellen på den forrige side). Så snrt mælkeprisen flder (mælken er mindre værd), er det knpt så stor en ulempe t, ydelsen flder, og forskellen i DB er ikke længere så negtiv. g) For senrie 3: Sroll helt ned i rpporten, til den næstsidste tel (tidsehov). Hvordn påvirker dette senrie rejdselstningen og hvorfor? Arejdsehovet stiger med 1 timer om ugen pg. flere ungdyr (flere kælvninger) som skl psses. 18