Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for Jordbrugog Procesteknologuddannelserne. 27/10-15

Transkript

1 Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for Jordbrugog Procesteknologuddannelserne. 27/10-15

2 Dagsordenspunkt: 2. Kort præsentation af Kvalitets- og udviklingsrapport. Baggrund: Kvalitets- og udviklingsarbejdet er dels født ud af de udviklingsområder, som universet selv har kunnet se, men også ud af den politiske dagsorden, hvor kontrol af kvaliteten af landets uddannelser er i fokus. Til orientering af uddannelsesudvalget præsenteres her de udviklingsområder fra kvalitetsrapporten, som universet har sat særlig fokus på i årets arbejde. Hertil hører også en række mål for opsamling, sikring og anvendelse af data, der dog ikke gennemgås her, men som ligger til grund for universets udviklingspunkter, og som kan findes i de to bilag. Overblik over udviklingsområder: - Videngrundlag: Der er fokus på forankringen af ny viden i uddannelserne, og på den baggrund er der opstillet mål og handlinger for at sikre vidensdeling af undervisernes kompetenceudvikling, den nyeste forskning og udvikling, samt på at udvikle fagenes indhold på baggrund deraf, og dermed sikre de studerendes kontakt til det relevante videngrundlag for deres uddannelse. (Mål 1-6 i handleplanen, samt s. 7 i kvalitetsrapporten). Eksempelvis er det målet at kvalificere og forankre FOU-projektet Fra Bulk til Niche i uddannelserne gennem inddragelse af de studerende, og at kompetenceudviklingsforløbet Innovation i Uddannelsespraksis, som en del af et langsigtet strategisk mål at tænke uddannelse på, bliver brugt til at skabe større kobling mellem videngrundlaget og de studerendes læring gennem brugen af nye undervisningsmetoder. - Uddannelsernes niveau og indhold: For at kunne udvikle fagenes indhold på baggrund af tilbagespillet fra virksomheder, uddannelsesudvalg og de studerende selv er der opstillet flere mål, der sigter mod at opsamle og anvende viden fra praktikforløb, studentertilfredshedsundersøgelser og fagevalueringer. (Mål 7-12). Herunder falder også aktiviteter til sikring af fastholdelse, hvor vi søger et bedre beslutningsgrundlag gennem fokusgruppeinterviews og registrering af de studerendes valg, og for internationalisering, hvor vi har indgået samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner i Skotland og Portugal, så vores studerende kan få et internationalt perspektiv på deres faglighed. (s i kvalitetsrapporten). - Uddannelsernes relevans: For at sikre at vores dimittender kommer i job analyseres virksomhedernes praktikevalueringer, og de nyeste tal for ledighed, samt jeres input til de behov og kompetencer som arbejdsmarkedet gerne vil have dækket af vores studerende. (Mål 13-14). Derfor forsøger universet fortsat at indhente så mange relevante oplysninger som muligt, og på den baggrund justere uddannelsernes indhold til erhvervslivets behov. (s i kvalitetsrapporten). Output fra dagordenspunktet: Vi modtager gerne uddannelsesudvalgets kommentarer og input til de præsenterede udviklingsområder. Bilag: Kvalitet og udviklingsrapport for Laboratorie, Jordbrug og Proces (Bilag 2). Kvalitetshandleplan for Laboratorie, Jordbrug og Proces (Bilag 3)

3 Dagsordenspunkt: 5. Godkendelse af revideret studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen Baggrund: Der er foretaget en gennemskrivning af institutionsdelen af studieordningen, således at den lever op til de juridiske og forvaltningsmæssige krav, der er til studieordninger. Endvidere har det været fokus på at gøre studieordningen mere gennemskuelig og brugbar for både studerende, vejledere, administrativt personale og undervisere. Overblik: I studieordningen er indført: - Internationalt modul (Afsnit 4): Der er indført et 5 ECTS internationalt modul på uddannelsen for at sikre, at de studerende kommer i kontakt med viden fra omverdenen. Studerende der ikke kan deltage i det internationale modul skal lave en erstatningsaktivitet, der har et internationalt perspektiv. - Bundne forudsætninger (Afsnit 5.1) For at gøre det mere gennemsigtigt for alle parter, hvad der skal til, for at den studerende kan gå til eksamen er der indført definitioner og formalia for bundne forudsætninger i studieordningen. - Studiestartsprøve (Afsnit 5.11.): For at imødekomme udfordringen med studerende, der reelt aldrig er startet på uddannelsen og som optager en plads, har vi indført en studiestartsprøve, hvor vi udskriver de studerende, der ikke møder op. - Eksamensformalia og regler er opdateret (Afsnit 5; afsnit 6): For at gøre det klart for den studerende hvordan eksamensformen og reglerne er for den enkelte eksamen, såvel som overordnet på uddannelsen, er disse afsnit blevet gennemskrevet. Der er ikke ændret på læringsmål eller på de pædagogiske og didaktiske elementer af undervisningen. Forslag til beslutning: Det er Jordbrug- og procesuddannelsernes indstilling at uddannelsesudvalget godkender den reviderede institutionsdel af studieordningen. Bilag: Studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen. (Bilag 5).

4 Baggrund: Dagsordenspunkt: 5. Godkendelse af revideret studieordning for Procesteknologuddannelsen Der er foretaget en gennemskrivning af institutionsdelen af studieordningen, således at den lever op til de juridiske og forvaltningsmæssige krav, der er til studieordninger. Endvidere har det været fokus på at gøre studieordningen mere gennemskuelig og brugbar for både studerende, vejledere, administrativt personale og undervisere. Overblik: I studieordningen er indført: - Internationalt modul (Afsnit 3.4): Der er indført et 5 ECTS internationalt modul på uddannelsen for at sikre, at de studerende kommer i kontakt med viden fra omverdenen. Studerende der ikke kan deltage i det internationale modul skal lave en erstatningsaktivitet, der har et internationalt perspektiv. - Bundne forudsætninger (Afsnit ) For at gøre det mere gennemsigtigt for alle parter, hvad der skal til, for at den studerende kan gå til eksamen er der indført definitioner og formalia for bundne forudsætninger i studieordningen. - Eksamensformalia og regler er opdateret (Afsnit 5; samt bilaget Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt): For at gøre det klart for den studerende hvordan eksamensformen og reglerne er for den enkelte eksamen, såvel som overordnet på uddannelsen, er disse afsnit blevet gennemskrevet. - Ændringer i to valgfri uddannelseselementer (Afsnit og 3.4.3): Det valgfri uddannelseselement Procesopskalering på Fødevare- og proceslinjen er erstattet af Ingrediensindustrien, der har fokus på fremstilling af ingredienser på pulverform. Det er sket på baggrund af de ønsker, som erhvervslivet har haft til vores dimittender. På Mejeri-linjen er produktet og bedømmelsen for det valgfri uddannelseselement Projektstyring samt Kvalitets- og Miljøstyring blevet opdateret, således at det fremgår tydeligt, hvad den studerende skal aflevere og afprøves i som afslutning på faget. Der er ikke ændret på andre læringsmål eller på de pædagogiske og didaktiske elementer af undervisningen. Forslag til beslutning: Det er Jordbrug- og procesuddannelsernes indstilling at uddannelsesudvalget indstiller den reviderede institutionsdel af studieordningen til godkendelse. Bilag: Studieordning for Procesteknologuddannelsen. (Bilag 6).

5 Baggrund: Dagsordenspunkt: 5. Godkendelse af revideret studieordning for Pba. i Jordbrugsvirksomhed. Der er foretaget en gennemskrivning af institutionsdelen af studieordningen, således at den lever op til de juridiske og forvaltningsmæssige krav, der er til studieordninger. Endvidere har det været fokus på at gøre studieordningen mere gennemskuelig og brugbar for både studerende, vejledere, administrativt personale og undervisere. Overblik: I studieordningen er indført: - Bundne forudsætninger (Afsnit 4.1) For at gøre det mere gennemsigtigt for alle parter, hvad der skal til, for at den studerende kan gå til eksamen er der indført definitioner og formalia for bundne forudsætninger i studieordningen. Der er ikke ændret på læringsmål eller på de pædagogiske og didaktiske elementer af undervisningen. Forslag til beslutning: Det er Jordbrug- og procesuddannelsernes indstilling at uddannelsesudvalget godkender den reviderede institutionsdel af studieordningen. Bilag: Studieordning for Pba. i Jordbrugsvirksomhed. (Bilag 7).

6 Dagsordenspunkt: 5. Godkendelse af revideret studieordning for Pba. i Laboratorie-, Fødevare-, og Procesteknologi. Baggrund: Der er foretaget en gennemskrivning af institutionsdelen af studieordningen, således at den lever op til de juridiske og forvaltningsmæssige krav, der er til studieordninger. Endvidere har det været fokus på at gøre studieordningen mere gennemskuelig og brugbar for både studerende, vejledere, administrativt personale og undervisere. Overblik: I studieordningen er indført: - Bundne forudsætninger (Afsnit ): For at gøre det mere gennemsigtigt for alle parter, hvad der skal til, for at den studerende kan gå til eksamen er der indført definitioner og formalia for bundne forudsætninger i studieordningen. - Eksamensformalia og regler er opdateret (Afsnit 5; afsnit 6; samt bilaget Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt): For at gøre det klart for den studerende hvordan eksamensformen og reglerne er for den enkelte eksamen, såvel som overordnet på uddannelsen, er disse afsnit blevet gennemskrevet. - Opdateret valgfag på fødevarespecialet: (Afsnit ) Valgfaget hedder nu: Valgfag i projektledelse og produktudvikling, (tidligere Valgfag i Innovation og produktudvikling), og læringsmål og indhold er justeret, således at innovation fylder lidt mindre og projektledelse fylder mere i valgfaget. Der er ikke ændret på andre læringsmål eller på de pædagogiske og didaktiske elementer af undervisningen. Forslag til beslutning: Det er Laboratorie-, Jordbrug- og Procesuddannelsernes indstilling at uddannelsesudvalget indstiller den reviderede institutionsdel af studieordningen til godkendelse. Bilag: Studieordning for Pba. i Laboratorie-, Fødevare-, og Procesteknologi. (Bilag 8).

7 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces Erhvervsakademiet Lillebælt Foråret 2015

8 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Indhold 1 Indledning Videngrundlag De studerendes tilfredshed med videngrundlag Faglige miljøer Undervisernes faglige kvalifikationer Kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder Studerendes kontakt til det relevante videngrundlag Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes videngrundlag Uddannelsernes niveau og indhold De studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt gennemførelse De studerendes gennemførelse og frafald Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen Indhold, tilrettelæggelse og pædagogik set i forhold til uddannelsernes mål Studenterevalueringer Kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for institutionen Faciliteter og ressourcer Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes relevans De studerendes tilfredshed med relevans Arbejdsmarkedets behov Dialog med eksterne interessenter Beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes relevans

9 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Universet Laboratorie, jordbrug og proces Indledning Denne rapport er uddannelseschefens præsentation af universets arbejde med udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne. Rapportens kapitler omhandler henholdsvis uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Kapitlerne svarer emnemæssigt til kriterierne III, IV og V i Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning om institutionsakkreditering. Der er i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssikringssystem indbygget en fokusmæssig turnusordning, der betyder, at der hvert år på universets kvalitets- og udviklingskonference er et særligt fokus på ét af de tre kriterier. På dette års konference har der været et særligt fokus på uddannelsernes relevans, mens der har været lidt mindre fokus på uddannelsernes videngrundlag samt uddannelsernes niveau og indhold. I rapportens afsnit præsenteres sammenfatninger og konklusioner, som er udvundet gennem analyse af data og nøgletal. Herudover indeholder rapporten en opfølgning på sidste års mål for udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne, og denne opfølgning er sammen med rapportens sammenfatninger og konklusioner blevet drøftet på dette års kvalitets- og udviklingskonference. Hvert af rapportens kapitler er afsluttet med en præsentation af en række mål for det kommende års arbejde med udvikling og sikring af kvaliteten. Målene er besluttet af uddannelseschefen efter at denne har drøftet rapportens konklusioner samt pointer fra kvalitets- og udviklingskonferencen med uddannelsesudvalg og de studerende i universets studieråd. Med udgangspunkt i målene har uddannelseschefen udarbejdet en handleplan for universets arbejde med udviklingen af kvaliteten indtil næste kvalitets- og udviklingskonference. I handleplanen er der beskrevet delmål og aktiviteter. Handleplanen er tilgængelig på universets side på erhvervsakademiets intranet. 3

10 2 Videngrundlag Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Universets tilknytning til de for uddannelserne relevante faglige miljøer skal sikre, at uddannelserne er i tæt kontakt med centrale tendenser og ny anvendt viden i deres aftagende erhverv. Samtidig skal tilknytningen sikre, at der mellem underviserne er et fagligt miljø, hvorigennem viden kan udveksles, drøftes og udfordres. Yderligere skal den aktive kontakt til forsknings- og udviklingsmiljøer bl.a. gennem forsøgs- og udviklingsarbejde sikre, at uddannelserne til stadighed er baseret på viden som fremover forventes anvendt i erhvervet. 2.1 De studerendes tilfredshed med videngrundlag Den årlige Ennova studentertilfredshedsundersøgelse indeholder spørgsmål vedr. de studerendes tilfredshed med videngrundlaget. Resultaterne viser, at de studerende på universets uddannelser har en middel til god tilfredshed med inddragelse af viden fra erhvervslivet. Der ses en tendens til, at Jordbrugsteknologer og Laboranter er mere tilfredse end de øvrige uddannelser Faglige miljøer 2 Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal være tilknyttet faglige miljøer, der er relevante for deres undervisnings- og eller udviklingsarbejde. Undervisernes tilknytning til relevante faglige miljøer fremgår af undervisernes CV, som er en del af hver enkelt medarbejders profil på Erhvervsakademiet Lillebælts intranet. I forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencen i 2014 har universets praksis for deling af viden høstet i relevante faglige miljøer været drøftet og der er fastsat mål til opfølgning på dette års konference Opfølgning på 2014-mål vedrørende faglige miljøer Det var i universet et mål, at 50% af alle faste underviserne skulle være tilknyttet eksterne netværk af relevans for uddannelsen/universet. Status forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 er, at 32% (8 ud af 25 udfyldte cv er) er tilknyttet eksterne netværk og målet er således ikke nået. Undervisernes netværksdeltagelse er kendetegnet ved at dække bredt både fagligt og type-mæssigt, fx deltages både i netværk for specifikke fagområder, internationale og nationale, netværk med forsknings- og udviklingsinddragelse samt i netværk med aftagere. Det er sandsynligt, at en netværkstilknytning på 32% ikke repræsenterer virkeligheden i universet og at netværksdeltagelse for de flestes vedkommende finder sted, men ikke er beskrevet i CV et. Registreringen af undervisernes tilknytning til faglige netværk er implementeret i Der kan således stadig herske nogen usikkerhed om hvilke aktiviteter det er relevant at beskrive i CV et. For at fjerne denne tvivl er CV-skabelonen i november 2014 tilføjet en særskilt rubrik til beskrivelse af tilknytning til netværk, og kvalitetsafdelingen udsendte primo 2015 en vejledning til udfyldelse af CV. På baggrund af resultaterne fra kvalitets- og udviklingskonference 2014 var det desuden et udviklingspunkt, at universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2015 skulle iværksætte tiltag for at styrke vidensdeling og -registrering i universet. 1 De præsenterede resultater af studentertilfredshedsundersøgelsen er gennemsnit af scores på uddannelsernes enkelte hold. Gennemsnittet kan altså dække over væsentlig variation mellem holdene. Der er i nogen grad redegjort for variationer i rapporten. Variationerne bliver taget i betragtning i uddannelseschefens separate vurdering af resultaterne af studentertilfredshedsundersøgelsen. Uddannelseschefens vurdering følges op af en plan, der beskriver eventuelle aktiviteter til forbedring af de studerendes tilfredshed. 2 Hvert tredje år første behandling foregik i 2014 jf. turnusordningen beskrevet i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsstrategi og politik Sådan gør vi. 4

11 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Videndeling har fra august 2014 været et fast punkt på dagordenen ved teammøder. Målet er således opfyldt. Registreringen af videndelingen skal ske i mødereferater, som lægges på intranettet. Denne del af tiltaget er imidlertid pga. tekniske udfordringer ikke påbegyndt. 2.3 Undervisernes faglige kvalifikationer Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal have opdaterede faglige kvalifikationer, som løbende udvikles. Undervisernes CV på intranettet er det format, hvori undervisere løbende noterer de aktiviteter, der bidrager til at opdatere og udvikle deres faglige kvalifikationer Opfølgning på 2014-mål undervisernes faglige kvalifikationer Det var i universet et mål, at 85% af alle faste undervisere har udarbejdet deres cv i cv-systemet Status forud for kvalitets- og udviklingskonference 2015 viser at 86 % (26 ud af 30) undervisere har udfyldt deres cv og målet er således nået. Dog er der stor variation i CV ernes udførelse og detaljeringsgrad. Mens nogle beskriver aktiviteternes indhold og dermed relevans for arbejdet som underviser i Erhvervsakademiet Lillebælt ligger enkelte reelt under grænsen for, hvad der udgør et CV ved enten at have registreret få aktiviteter eller ingen aktiviteter af nyere dato, eller er fattige på forsknings- og udviklingsaktiviteter samt netværk. Det var desuden et mål, at 75% af de udarbejdede cv er skulle vise aktiviteter der var afsluttet eller i gangsat senest to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen Status på andelen af CV er med nyere aktiviteter viser at 84% (21 ud af 25) udfyldte cv er lever op til dette krav og målet er således opfyldt. Blandt aktiviteterne ses både faglig opkvalificering i form af kursusaktivitet, e-læringscertificering, vip-underviser forløb samt uddannelse på cand.merc. og master niveau. Dette viser, at underviserne holder sig opdaterede og udvikler deres faglige kvalifikationer gennem aktiviteter, der er direkte relevante for undervisningen. 2.4 Kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder Underviserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt skal inddrage viden og erfaringer fra relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder i undervisningen og skal derfor være i aktiv kontakt med disse miljøer. Som et led i en generel bestræbelse på at integrere innovations- og forskningsaktiviteter i undervisningsaktiviteter er der på tværs af Erhvervsakademiet Lillebælts universer iværksat kapacitetsopbygningsprojektet Innovation i uddannelsespraksis. I 2014 har en underviser fra Jordbrugsteknologuddannelsen samt uddannelseschefen deltaget i projektet. Der er udvalgt et team med tre undervisere fra studieretningen Miljø og natur på Jordbrugsteknologuddannelsen til at være det team, der skal planlægge et forløb for forårssemestret Universet er involveret i forsknings- og udviklingsprojektet Fra bulk til niche. Formålet med dette projekt er at klarlægge, hvilke udviklingsmuligheder der er for de mellemstore landbrugsbedrifter i Danmark set i et rådgivningsperspektiv. En underviser friholdes i ¾ tid til projektet. Desuden har universet gentagne gange deltaget i innovations- og udviklingsprojekter. 2 undervisere har deltaget i projektet 48 timer vedr. byudvikling i Nyborg, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt er projektholder og arbejder sammen med Nyborg kommune, Udvikling Fyn samt lokale erhvervsdrivende. 3 undervisere deltog i et andet 48 timers projekt på Ærø, 5

12 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi som havde til formål at udvikle gården Vesteraas samt Den Gamle Købmandsgård på Ærø. Dertil har 3 undervisere fra universet deltaget i et projekt, som er udløbet af 48 timer på Ærø: projekt om Krægeblomme marmelade for Vesteraas og udvikling af virksomhedens sortiment. Derudover har universet deltaget i to Inno12 projekter. 1 underviser deltog i projekt med restauranten Den Grimme Ællings om at udvikle dennes buffet og logistikken omkring. 3 undervisere deltog i projekt med Gudme privatslagteri om udvikling af nye produkter. Herudover har 5 undervisere fra universets uddannelser deltaget i lektorkvalificeringsforløb Opfølgning på 2014-mål vedrørende kontakt til forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder Det var et mål, at universet arbejder med opbygning og analyse af udviklingsprojektet Fra bulk til niche i 2014 og igangsættelse i 2015 Projektet er færdigbeskrevet. Projektansøgning er udarbejdet og indsendt, og der afventes svar på ansøgningen. Når projektet er godkendt er det klar til igangsættelse. Målet er således opfyldt Universets indsats i forhold til udviklingspunktet indsamling og deling af viden fra undervisernes deltagelse i og tilknytning til fagligt relevante aktiviteter og netværk er beskrevet under afsnit Studerendes kontakt til det relevante videngrundlag Erhvervsakademiet Lillebælts viden skal først og fremmest komme de studerende til gavn. De studerende har kontakt til videngrundlaget gennem undervisning samt gennem deltagelse i diverse projekter og samarbejder. Universets studerende har i 2014 deltaget i fem samarbejdsprojekter med eksterne aktører. Der er tale om udviklingsprojekterne 48 timer og Inno12 (beskrevet i afsnit 2.4). Sammenlagt har 8 jordbrugsteknologstuderende, en studerende fra Pba. i Jordbrugsvirksomhed, 25 fødevareteknologstuderende samt en gruppe ernæringsteknologstuderende deltaget i disse projekter. Herudover består de studerendes kontakt til videngrundlaget i gæsteforelæsninger og oplæg fra eksterne fra både uddannelsesinstitutioner og erhverv. Uddannelsen Procesteknolog har fx indgået et samarbejde med Teknologisk Institut omkring praktik, projektudvikling og generering. Projektet er gensidigt på den måde, at det giver mulighed for deling af udstyr mellem uddannelsen og Teknologisk Institut samt foredrag og besøg. Endelig har de studerende adgang til semesterplaner samt indholds- og stukturoversigter for undervisningen. Indholds- og stukturoversigterne anskueliggør sammenhængen mellem uddannelseselementernes indhold og studieordningens læringsmål, og er sammen med semesterplanen placeret i hvert holds rum på Fronter Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes kontakt til det relevante videngrundlag Det var et mål, at universet frem til kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 skulle implementere Erhvervsakademiet Lillebælts fælles indholds- og strukturoversigt for undervisningsaktiviteter. På samme måde var det et mål, at den fælles semesteroversigt skulle være implementeret. Stikprøver viser at indholds- og strukturoversigterne er implementeret, og at der er en nogenlunde ensartet anvendelse af oversigterne. Målet vurderes opfyldt. 6

13 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Også semesteroversigterne er implementeret og ensartet anvendt. Målet vurderes opfyldt. Det var et mål i universet, at 95% af de studerende skal afslutte deres uddannelse med en eksamensopgave, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed. Målet vurderes opfyldt og praksis fastholdes. 2.6 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes videngrundlag På baggrund af ovenstående status samt temaer og drøftelser på kvalitets- og udviklingskonference 2015 prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for videngrundlaget i perioden frem til kvalitets- og udviklingskonference 2016: Underviseres cv er en vigtig kilde til at kunne danne sig et samlet overblik over underviseres kompetencer og løbende faglige udvikling. Bl.a. er undervisernes tilknytning til fagligt relevante netværk et centralt element i sikringen af uddannelsernes videngrundlag. For at sikre, at videngrundlaget følger med udviklingen og tendenser i relevante brancher samt i arbejdsmarkedet generelt, er det yderligere vigtigt, at cv er indeholder aktuelle aktiviteter. På denne baggrund er der sat følgende mål for cv er frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 1: 100 % af underviserne skal have udarbejdet CV. Mål 2: 75 % af underviserne skal være tilknyttet fagligt relevante netværk. Mål 3: 85 % af underviserne skal have CV er med aktiviteter, der er afsluttet eller igangsat senest to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen Det ligger i Erhvervsakademiet Lillebælts særlige profil, at videngrundlaget sikres og understøttes gennem praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forankringen sker gennem en bred involvering af akademiets undervisere i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt i form af studerendes direkte kontakt med uddannelsernes videngrundlag gennem deltagelse i disse projekter. Derfor er følgende mål gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 4: Innovation i uddannelsespraksis forankres i alle universets uddannelser. Universet har fokus på en løbende justering af den praksis der afprøves i forbindelse med projektet samt implementering i undervisningen. Det var i 2014 et mål for universet at arbejde med opbygning og analyse af udviklingsprojektet Fra bulk til niche. Projektansøgningen blev godkendt og projektet igangsat. Følgende mål for projektet er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 5: Viden fra FOU-projektet Fra bulk til niche forankres i videngrundlaget for uddannelserne. Dette skal konkret ske på Pba. i Jordbrugsvirksomhed, hvor de studerende gøres bekendte med projektet og opfordres til at kvalificere dette gennem semesterprojekter, praktik eller eksamensprojekter. 7

14 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Universets tilknytning til relevante faglige miljøer skal sikre, at uddannelserne er i tæt kontakt med centrale tendenser og ny anvendt viden i deres aftagende erhverv. Samtidig skal det sikres, at der mellem underviserne er et fagligt miljø, hvorigennem viden kan udveksles og drøftes samt at ny viden anvendes i den løbende planlægning og udvikling af uddannelserne. Mål 6: Processen omkring deling og opsamling af viden, samt inkludering og anvendelse af videngrundlaget i uddannelserne skal være synlig og dokumenteres. Universet har fokus på at kvalificere uddannelsernes indhold gennem kontakten med erhvervslivet, bl.a. ved at viden fra netværksdeltagelse, praktikevalueringer og -kontaktrapporter indgår i semesterplanlægning. 8

15 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi 3 Uddannelsernes niveau og indhold Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål (kriterium 4). Vurderingen af, om en uddannelse har det rette niveau og indhold, baseres på en række forskellige parametre: Uddannelserne måles blandt andet i forhold til den nationale kvalifikationsramme; der måles på relationen mellem uddannelsernes studieordninger og undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet, og der vurderes på graden af inddragelse af eksterne eksperter i uddannelsesudvikling og evaluering. 3.1 De studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt gennemførelse De studerendes tilfredshed evalueres i den årlige studentertilfredshedsundersøgelse. Resultaterne fra seneste Ennova-undersøgelse for universet viser, at det på området ledelse og organisering ser ud til, at de studerende føler de kender kravene, der stilles til dem, for at de kan fuldføre uddannelsen. Til gengæld er der stor utilfredshed med information om skemaændringer (samt et fald i scores ift. sidste års undersøgelse), og især Jordbrugsteknolog og Pba. Jordbrugsvirksomhed ligger meget lavt. På spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen er velstruktureret ligger Laborant over gennemsnittet mens de øvrig scorer lavt. Ang. undervisningen er der på alle uddannelser en tendens til, at de studerende er positive over for undervisernes engagement i undervisningen samt deres tilbøjelighed til at hjælpe. Der er dog stor forskel uddannelserne imellem på spørgsmålene om, hvorvidt de studerende mener, at de i forbindelse med undervisningen har kontakt til erhvervslivet samt om der lyttes til deres evalueringer. På Jordbrugs- og procesteknologuddannelserne ser det desuden ud til, at 3. semesterstuderende er mere utilfredse end 1. semester studerende og yderligere er der en tendens til, at Pba. i Jordbrugsvirksomhed på flere spørgsmål skiller sig ud med markante stigninger eller fald ift. sidste års undersøgelse. På området udstyr og materialer kan man se, at de studerende på alle universets uddannelser, undtaget Laborant, er mere eller mindre utilfredse med det tekniske udstyr. Laborant ligger generelt højere end de øvrige uddannelser på alle punkter. Semesterevalueringer er en yderligere kilde til viden om de studerendes tilfredshed. Det er i Erhvervsakademiet Lillebælt besluttet at iværksætte systematisk semesterevaluering på alle institutionens uddannelser efter en fælles model i efterårssemesteret Universet har i 2014 implementeret den fælles semesterevalueringsmodel på nogle uddannelser, men evalueringsresultaterne er endnu ikke opgjort og kan således ikke medtages i dette rapportoplæg Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes tilfredshed med niveau og indhold samt gennemførelse På baggrund af sidste års studentertilfredshedsundersøgelse blev der for 2014 fastsat mål for forbedrede scores på udvalgte områder. Der blev udarbejdet en særskilt handleplan for de aktiviteter, der skulle 9

16 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi iværksættes for at opnå en bedre tilfredshed på de udvalgte områder 3. På alle universets uddannelser var det et mål, at de studerende skal opleve en forbedring på området ledelse og organisering af uddannelsen, bl.a. at de kan få/selv finde svar på faktuelle spørgsmål omkring hele deres uddannelse og kan se den røde tråd i uddannelserne. Følgende aktiviteter blev sat i gang: Udarbejdelse af kalender for helt studieforløb (generelt tidligere planlægning) samt udarbejdelse af eksamensreglement og gennemarbejdning af studieordning Afholdelse af teammøder og generelt bedre lærerkoordinering samt forløb for koordinatorer for afklaring af arbejdsopgaver Implementering af Semlek-dokumenter og forbedring af strukturerne omkring uddannelserne Samarbejde om projekter/opgaver på tværs af Pba. hold og retninger Forventningsafstemning: de studerende må ikke være i tvivl om hvad der forventes af dem som studerende og hvad der skal til, for at de lærer tilstrækkeligt 3.2 De studerendes gennemførelse og frafald Nedenstående tabel viser for to dimitterede årgange andelen af studerende, der har gennemført, afbrudt eller fortsat er indskrevet på uddannelsen 4. Andelen af studerende der er faldet fra studiet i løbet af den første studiemåned betragtes som ikke-startere og er ikke vist i tabellen. Disse er dog forklaringen på at summen af gennemførte, frafaldne og fortsat indskrevne i mange tilfælde ikke er den samme som antallet af nyoptagne. Jordbrugsteknolog Nyoptagne pr. 1/ Dimitteret sommer 2013 Dimitteret sommer 2014 Afbrud Færdig Færdig Fortsat Nyoptagne Afbrud Færdig Færdig på norm. efter indskrevne pr. 1/9- på norm. efter tid (22 norm tid norm. tid mdr.) tid Fortsat indskrevne Antal % 22% 65% 9% 4% 100% 43% 52% 0% 5% Procesteknolog Nyoptagne pr. 1/ Dimitteret sommer 2013 Dimitteret sommer 2014 Afbrud Færdig Færdig Fortsat Nyoptagne Afbrud Færdig Færdig på norm. efter indskrevne pr. 1/9- på norm. efter tid (22 norm tid norm. tid mdr.) tid Fortsat indskrevne Antal % 16% 76% 4% 4% 100% 26% 71% 0% 3% 3 Handleplanen, kaldet Ennovahandleplan, rummer aktiviteter der knytter sig til indsatområderne Ledelse og organisering af uddannelsen, Undervisning, Socialt miljø, Fysisk miljø, Udstyr og materialer samt Praktik. Handleplanen er behandlet på et undervisermøde og drøftet med studieråd. 4 Data vedr. gennemførelse og frafald er hentet fra Erhvervsakademiet Lillebælts egen statistik-hjemmeside (data trækkes fra det studieadministrative system EASY). Grænser for normeret tid følger SU-styrelsens grænser for hver uddannelse (antal måneder er angivet i skemaet). 10

17 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Laborant Nyoptagne pr. 1/ Dimitteret vinter 2012/13 Dimitteret vinter 2013/14 Afbrud Færdig Færdig Fortsat Nyoptagne Afbrud Færdig Færdig på norm. efter indskrevne pr. 1/9- på norm. efter tid (29 norm tid norm. tid mdr.) tid Fortsat indskrevne Antal % 57% 30% 13% 0% 100% 64% 30% 3% 3% Pba. i Lab. Nyoptagne pr. 1/ Dimitteret vinter 2011/12 Dimitteret vinter 2013/14 Afbrud Færdig Færdig Fortsat Nyoptagne Afbrud Færdig Færdig på norm. efter indskrevne pr. 1/9- på norm. efter tid (19 norm tid norm. tid mdr.) tid Fortsat indskrevne Antal % 29% 64% 7% 0% 100% 36% 57% 0% 7% Pba. i Jordbrugsvirksomhed Dimitteret vinter 2012/13 Dimitteret vinter 2013/14 Nyoptagne pr. 1/ Afbrud Færdig på norm. tid (19 mdr.) Færdig efter norm. tid Fortsat indskrevne Nyoptagne pr. 1/ Afbrud Færdig på norm. tid Færdig efter norm. tid Fortsat indskrevne Antal % 10% 90% 0% 0% 100% 6% 88% 6% 0% Opfølgning på 2014-mål vedrørende studerendes gennemførelse og frafald Det var i universet et mål frem til kvalitets- og udviklingskonference 2015 at iværksætte en undersøgelse, hvor årsagerne til frafaldet på uddannelserne Laborant samt Pba. i Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi afdækkes og på baggrund af undersøgelsens resultater at fremlægge konkrete initiativer i forhold til at øge antallet af studerende der gennemfører. Det er på de pågældende uddannelser vedtaget at foretage en bedre kortlægning af årsager til frafald gennem samtaler mellem studievejleder og studerende. Dette har grundet ressourcemæssige begrænsninger imidlertid ikke været muligt at gennemføre for samtlige frafaldne studerende. Målet vurderes delvist opfyldt. 3.3 Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser definerer, hvilket niveau erhvervsakademiets uddannelser skal være på. En indikator for, om uddannelserne er på det korrekte niveau, er censorindberetningerne fra eksamen, hvor det vil blive bemærket, hvis censorer finder eksaminanders niveau i manglende overensstemmelse med kvalifikationsrammen. En anden indikator for uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen er fordelingen af afgivne karakterer. Her vil en fordeling med mange karakterer enten i bunden eller i toppen af karakterskalaen kunne give anledning til overvejelser vedr. uddannelsernes niveau. 11

18 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Censorindberetningernes bemærkninger vedr. uddannelsens niveau Ved gennemgang af censorindberetninger er der ikke fundet bemærkninger, der kunne antyde uoverensstemmelse mellem de eksaminerede studerendes niveau og kvalifikationsrammen Karakterfordeling Herunder angives fordelingen af afgivne karakterer for dimittender fra efterår 2013 og forår Jordbrugsteknolog Sommer 2013 (41 studerende) Sommer 2014 (28 studerende) Niveau I alt I alt Antal Fordeling 0% 0% 7% 13% 33% 26% 21% 100% 0% 7% 7% 21% 36% 19% 10% 100% Laborant Vinter 2012/13 (12 studerende) Vinter 2013/14 (studerende 11) Niveau I alt I alt Antal Fordeling 0% 0% 9% 19% 24% 24% 24% 100% 0% 0% 7% 16% 35% 21% 21% 100% Procesteknolog Sommer 2013 (45 studerende) Sommer 2014 (46 studerende) Niveau I alt I alt Antal Fordeling 0% 3% 8% 18% 28% 25% 18% 100% 0% 2% 13% 15% 28% 26% 16% 100% Pba. i Jordbrugsvirksomhed Vinter 2012/13 (7 studerende) Vinter 2013/14 (14 studerende) Niveau I alt I alt Antal Fordeling 0% 0% 4% 10% 43% 33% 10% 100% 0% 1% 5% 5% 19% 42% 28% 100% Pba. i Laboratorie, fødevare og proces Vinter 2011/12 (9 studerende) Vinter 2013/14 (12 studerende) Niveau I alt I alt Antal Fordeling 0% 0% 16% 36% 24% 13% 11% 100% 2% 14% 23% 13% 32% 9% 7% 100% Karaktererne fordeler sig generelt pænt og på begge sider af karakteren 7. På Pba. i Laboratorie, fødevare og proces er der dog tendens til, at en stor andel (over 50%) af karaktererne ligger under karakteren 7, mens det på Pba. i Jordbrugsvirksomhed er en mindre andel (under 15%) af karaktererne, der ligger under karakteren Indhold, tilrettelæggelse og pædagogik set i forhold til uddannelsernes mål 5 De viste karakterer er samtlige de karakterer, der er afgivet i dimittendernes studieforløb på uddannelsen. 12

19 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Det skal sikres, at undervisningen understøtter opnåelsen af de studerendes læringsmål og afspejler uddannelsens mål De studerendes tilfredshed En del af vurderingen af om undervisningen understøtter de studerendes læringsmål og afspejler uddannelsernes mål er baseret på de studerendes besvarelse af studentertilfredshedsundersøgelsens spørgsmål, der vedrører bedømmelseskriterier ved prøver og eksamener samt sammenhængen mellem undervisningen og eksamenskrav. Undersøgelsen viser, at de studerende på Jordbrugsteknolog føler størst utilfredshed med bedømmelseskriterier samt sammenhæng mellem undervisning og eksamenskrav. På universets øvrige uddannelser ses en større tilfredshed på dette område og for laborant en stigning ift. sidste års resultat. 3.5 Studenterevalueringer De studerendes vurderinger af uddannelserne finder sted i form af den årlige studentertilfredshedsundersøgelse, semesterevalueringer på alle fag/moduler samt evalueringer af praktikforløb via CRM. Resultater af studentertilfredshedsundersøgelsen fremgår af denne rapports enkelte afsnit, under hvilke det tillige fremgår, hvorledes de anvendes. Resultater af praktikevalueringer samt deres anvendelse fremgår af afsnit Praktik. Svarprocenten for den seneste studentertilfredshedsundersøgelse ser for studerende på universets uddannelser ud som følger: Jordbrugsteknolog 87% Pba. i Jordbrugsvirksomhed 41% Laborant 71% Pba. Laboratorie Ingen rapport Procesteknolog 75% Semesterevaluering Resultaterne af semesterevalueringer fra efterårssemesteret 2014 er endnu ikke opgjort på tidspunktet for udsendelse af dette rapportoplæg Opfølgning på 2014-mål vedrørende studenterevaluering Det var et fælles mål for alle universer i Erhvervsakademiet Lillebælt, at der i efterårssemesteret 2014 skulle gennemføres fagevaluering/semesterevaluering efter en fælles metode, der både indeholder obligatoriske spørgsmål til de studerende og mulighed for at tilføje univers- eller fagspecifikke spørgsmål. Der er forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 gennemført semesterevaluering i universet. Der arbejdes aktuelt på etablering af en procedure for opsamling på evalueringsresultaterne. Den vedtagne procedure skal iværksættes i forårssemesteret Målet vurderes delvist nået. Det var desuden et mål i universet at iværksætte sparring og videndeling på tværs af uddannelserne vedr. studentertilfredshedsundersøgelsen med henblik på at identificere forbedrende tiltag. på et lærerseminar primo 2014 blev der på baggrund af resultaterne fra studentertilfredshedsundersøgelsen 2013 gennemført et forløb med videndeling underviserne imellem. Denne type videndeling gentages ved et lærerseminar i 2015 når resultaterne fra studentertilfredshedsundersøgelsen 2014 forligger. Målet vurderes nået. 13

20 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi 3.6 Kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for institutionen Praktik og udlandsophold er studieelementer, som finder sted uden for Erhvervsakademiet Lillebælt Praktik Ved praktikkens afslutning udfylder den studerende og virksomheden hver et spørgeskema om tilfredshed med diverse forhold under praktikken. Spørgeskemaet udsendes via Erhvervsakademiet Lillebælts CRM-system. Dette gælder tillige for praktik i udlandet. 4 studerende fra hhv. Procesteknolog og Pba. Lab. har været i praktik i udlandet uden programstøtte, mens 1 studerende fra Laborant har været i praktik med støtte fra Erasmusprogrammet. I det følgende præsenteres en sammenfatning af studerendes og virksomheders evalueringer af praktikperioderne for universets uddannelser på basis af tilbagemeldinger i perioden efterår 2013 og forår : Praktikevalueringer i CRM efterår 2013 og forår 2014 studerende: Andel fuldførte evalueringer: Efterår 2013: Forår 2014: Jordbrugsteknolog 70% (19 af 27 udsendte) Laborant Procesteknolog 80% (39 af 49 udsendte) Pba. i Jordbrugsvirksomhed 86% (12 af 14 udsendte) Pba. i lab. 63% (5 af 8 udsendte) De studerende giver udtryk for en høj grad af tilfredshed med praktikken og størstedelen føler, at uddannelsesstedet har rustet dem fagligt til praktikken. En andel (21-41%) af de studerende på Jordbrugsteknolog, Pba. i Jordbrugsvirksomhed samt Pba. i Laboratorie, fødevare og proces peger dog på, at de ikke vidste hvem de skulle søge vejledning hos på erhvervsakademiet før praktikopholdet, og på de to førstnævnte uddannelser var en andel (26-33%) fortsat i tvivl under praktikken. De studerende på universets uddannelser oplevede i overvejende grad at få hjælp og sparring af praktikvejlederen under praktikken, på Pba. i Jordbrugsvirksomhed er 42% af de studerende dog uenige i dette. Desuden giver de studerende i overvejende grad udtryk for at have oplevet at: De blev integreret i virksomhedens daglige arbejdsdag Arbejdsopgaverne var fagligt relevante De som følge af praktikforløbet har opnået en øget faglighed samt bedre forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis På alle universets uddannelser mener halvdelen af de studerende eller derover, at de gennem praktikken er blevet opmærksom på emner, som uddannelsen bør dække. Mange studerende har anført forslag til forbedringer af uddannelserne: På Jordbrugsteknolog giver flere udtryk for ønske om mere fokus på fodring og foderplaner samt mere plantefaglig undervisning. Der er også specifikke ønsker om brug af agrosoft og mere undervisning i GIS. 6 Udgangspunktet er tilgængelige data, hvilket vil sige, at for uddannelser, hvor der ikke ligger praktik i begge periodens semestre er færre data. Eksempelvis vil uddannelser med både sommer- og vinteroptag have et større datagrundlag grundet flere mulige tilbagemeldinger. 14

21 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi På Procesteknolog efterspørges mere om fødevarelovgivning, SRO anlæg, emulgatore og fedt og olie fedtsyre sammensætning, mikropartikulerede valleproteiner. På Pba. i Jordbrugsvirksomhed ønsker flere studerende mere jura. På Pba. i Laboratorie ønskes mere sensorik og en større teoretisk forståelse for eukayote celler. Disse forslag er generelt nært knyttet til arbejdsopgaverne i den enkelte praktikvirksomhed, sådan at det ofte er meget specifikke programmer eller emner der efterspørges. De studerendes kommentarer tyder på, at der er en udbredt forventning om, at de efter endt uddannelse har grundig erfaring med de programmer som virksomhederne anvender. Mange kommentarer handler således om for overfladisk eller manglende undervisning i specifikke programmer. Praktikevalueringer i CRM efterår 2013 og forår 2014 virksomheder: Andel fuldførte evalueringer: Efterår 2013: Forår 2014: Jordbrugsteknolog 74% (20 af 27 udsendte) Laborant Procesteknolog 82% (40 af 49 udsendte) Pba. i Jordbrugsvirksomhed 64% (9 af 14 udsendte) Pba. i Lab. 63% (5 af 8 udsendte) Virksomhederne giver udtryk for, at de generelt er tilfredse med praktikanterne og at langt de fleste praktikker forløber godt. En stor andel (45-78%) af virksomhederne udtrykker dog tvivl i forhold til, hvor de skulle søge vejledning særligt forud for praktikforløbet. For en andel (22-25%) af virksomhederne var der fortsat tvivl om hvem man skulle søge vejledning hos under praktikken. Derudover giver virksomhederne generelt udtryk for at: Praktikanterne kunne varetage de opgaver de var tiltænkt De fleste praktikanter havde de rette faglige kompetencer Praktikanterne har udviklet sig gennem praktikforløbet Praktikanten udviste selvstændighed i processen Nogle virksomheder peger dog også på, at de studerendes niveau er for lavt og at de mangler branchekendskab. Ligesom for de studerende er virksomhedernes forslag til forbedringer af uddannelserne i vid udstrækning nært knyttet til de aktuelle arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. Det betyder, at der er en række forslag der står alene, mens nogle går igen. Disse er forslag om bedre information til både studerende og virksomhed om praktiske oplysninger, kontaktpersoner, arbejdstider m.m. samt forberedelse omkr. opgaveskrivning og problemformulering. Desuden er der forslag til ændring af strukturen og længden af praktikforløbet. Virksomhederne er overvejende interesserede i at få en praktikant igen, mens færre er interesserede i at være vært for hovedopgave/bachelorprojekt. Endvidere er der en række spørgsmål i den årlige Ennova-undersøgelse, der relaterer sig til praktikken. Med undtagelse af spørgsmål 61, Jeg har klare forventninger til udbyttet af mit kommende praktikophold, foreligger der, i den seneste studentertilfredshedsundersøgelse, ikke resultater på spørgsmålene vedrørende praktik (grundet for få besvarelser). Resultaterne for spørgsmål 61 for Jordbrugsteknolog og Procesteknolog viser 15

22 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi at de studerende har middel til høje forventninger til udbyttet af deres praktik. På Jordbrugsteknolog er der en tendens til, at 1. semesterstuderende har højere forventninger end 3. semesterstuderende Studieophold i udlandet Studerende, der er på ophold i udlandet af længere varighed end 14 dage, skal evaluere opholdet og sende evalueringen til International afdeling. For studerende, der er i udlandet med støtte fra Erasmusprogrammet, er evalueringen en forudsætning for udbetaling af det fulde støttebeløb. For studerende, der rejser uden programstøtte, er der i 2014 vedtaget en procedure for evaluering med samme spørgeramme som for de programstøttede ophold. Denne procedure varetages af International afdeling og sættes i værk pr. 1. januar I 2014 har et hold fra Jordbrugsteknolog og to hold fra Procesteknolog (22+13 studerende) har været på kortere studieophold med varighed under 14 dage. En studerende fra Pba. Jordbrugsvirksomhed været på studieophold i New Zealand af længere varighed end 14 dage Opfølgning på 2014-mål vedrørende kvalitetssikring af uddannelseselementer uden for institutionen Det var et udviklingspunkt, at universet frem mod skulle iværksætte særlige indsats for at øge praktikevalueringer i CRM. inden forårets praktikperiode og senest 1. februar 2015 vil der blive afholdt en CRM arbejdsdag for alle universets undervisere. Denne skal gennemføres af en CRM ekspert, der kan hjælpe med at give alle undervisere den nødvendige indsigt i hvordan der registreres korrekt i CRM og hvordan der trækkes brugbar data ud af systemet. Denne del af målet er ikke nået ved afholdelse af kvalitets- og udviklingskonference 2015, da deadline ligger efter. Desuden skal der på alle uddannelser afvikles praktikdag. Denne del af målet er nået, da der har været afholdt praktikdag på nogle af universets uddannelser, mens de er planlagt og indskrevet i opgaveplaner for de øvrige uddannelser. Det var desuden et mål, at universet skulle arbejde med indsatser for at skaffe nødvendige praktikpladser, bedre vejledning og hjælp til praktikpladssøgning og frem til kvalitets- og udviklingskonference 2015 monitorere effekten af disse indsatser. Der er sat to praktikkoordinatorer på opgaven, som arbejder på at skaffe de nødvendige praktikpladser, men universet har ikke forud for kvalitets- og udviklingskonference 2015 opgjort om effekten af indsatsen kan ses. Målet vurderes delvist opfyldt. 3.7 Faciliteter og ressourcer Tidssvarende tilstrækkelige og brugbare faciliteter og ressourcer er nødvendige for, at studerende ved Erhvervsakademiet Lillebælt kan nå deres læringsmål. Hvert år besvarer studerende Ennova-spørgsmål om faciliteter og ressourcer. De seneste data herfra viser, at de studerende på alle universets uddannelser, undtaget Laborant, er mere eller mindre utilfredse med det tekniske udstyr. På spørgsmålet vedr. it-faciliteter er der tendens til en generelt større utilfredshed på alle uddannelser og der ses store fald i scores ift. sidste år. 16

23 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi 3.8 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes niveau og indhold På baggrund af ovenstående status samt temaer og drøftelser på kvalitets- og udviklingskonference 2015 prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for niveau og indhold i perioden frem til kvalitets- og udviklingskonference 2016: På baggrund af resultaterne af den årlige studentertilfredshedsundersøgelse udarbejder Uddannelseschefen opfølgningsplaner til bedring af studentertilfredsheden for uddannelser, hvor scoren er mindre end 65 på et eller flere af områderne Ledelse og organisering, Undervisning, Socialt miljø eller Praktik. Herudover har universet fokus på at øge svarprocenten, således at den er mindst på højde med gennemsnittet for erhvervsakademier på landsplan. Opfølgningsplanen er udarbejdet forud for fastsættelsen af kvalitetsmål og udviklingspunkter, men er en del af disse og indarbejdes i universets kvalitetshandleplan. Der er sat følgende mål frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 7: Der gennemføres aktiviteter til forbedring af de studerendes tilfredshed. o Mål 1. vedr. ledelse og organisering: Der er styr på tingene! De studerende oplever at uddannelsen er velstruktureret på den måde at de har et velfungerende studieforløb som giver samme frihedsgrader og forudsigelighed som et almindeligt fuldtidsjob i branchen. o Mål 2. vedr. ledelse og organisering: Svar kan findes! De studerende skal kunne finde al nødvendig information omkring deres fag og semesterforløb i henholdsvis Semesterplanen og Indholds og struktur oversigter samt anden nødvendig viden om deres studie på Fronter. Er der ekstraordinære aktiviteter ud af huset, eller mangler der detail information om disse, skal den gives til de studerende senest 2 uger før aktiviteten gennemføres. o Mål 1. vedrørende undervisning: Virksomhedskontakt De studerende oplever at der i deres uddannelse er tæt kontakt til erhvervslivet igennem virksomhedsbesøg, gæsteundervisere og inddragelse af problematikker fra virksomheder i undervisningen. o Mål 2. Vedrørende undervisning: Hurtig tilbagemelding. De studerende får indsigt i eget faglige niveau og mulighed for at forbedre dette blandt andet igennem tilbagemeldinger på deres præstationer (opgaver, fremlæggelser o.lign) Data for gennemførelse og frafald på universets uddannelser tyder på problemstillinger for universets uddannelser. På baggrund af universets analyse af disse problemstillinger er der truffet beslutning om initiativer til afhjælpning af problemstillingerne og følgende mål gælder for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 8: Der gennemføres aktiviteter, der skal sikre, at flere studerende fastholdes. Minimum 75 % af de studerende, der starter på 1. semester i efteråret 2015 er fortsat indskrevne på 2. semester Universet vil bl.a. have fokus på forventningsafstemning med studerende ved studiestart samt øget analyse af de enkelte uddannelsers frafaldsudfordringer. Systematisk undervisningsevaluering er et centralt værktøj i forhold til at sikre høj kvalitet i undervisningen. Følgende mål er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 9: Semesterevalueringer gennemføres på alle hold efter den fælles EAL- standard og der laves opgørelser over resultaterne. 17

24 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Med en stigende globalisering af arbejdsmarkedet kan videregående uddannelser ikke tænkes nationalt og Erhvervsakademiet Lillebælts internationaliseringsmålsætning sigter bl.a. mod en stadig udvikling i andelen af studerende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet. Derfor gælder følgende mål for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 10: Internationalisering af uddannelserne. Der gennemføres 14 dages internationalt modul for alle studerende på jordbrug og proces fra efteråret Universet har fokus på at øge mulighederne for og information om udlandsophold. Kontaktrapporter er en kilde til praktikanters og praktikvirksomheders direkte udsagn om mødet mellem praktikantens faglighed og kompetencer og virksomhedens dagligdag og behov. Følgende mål er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 11: Kontaktrapporter for dialog med praktikvirksomheder skal udformes i overensstemmelse med institutionens spørgeguide. Der skal være rapporter for minimum 75 % af de gennemførte praktikforløb. Der er i universet desuden fokus på tættere kontakt med virksomhederne både forud for samt undervejs i praktikforløbet samt at de studerende skal føle sig fagligt rustet til praktikken. Forudsætningen for at ændringer i undervisernes dagligdag kan lykkes er, at de oplever glæde ved deres arbejde. Følgende mål skal i sammenhæng med universets øvrige strategiske arbejde bidrage til at sikre kvaliteten i uddannelserne: Mål 12: Der følges op på APV, til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 18

25 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi 4 Uddannelsernes relevans Uddannelsernes relevans i forhold til samfundets og arbejdsmarkedets behov sikres i vid udstrækning gennem aktiv kontakt til de aftagende erhverv. Monitorering af arbejdsmarkedet og dets udvikling er desuden et centralt aspekt af sikringen af, at universets uddannelser til enhver tid kan give de studerende de relevante kompetencer. Uddannelserne har kontakt med aftagere gennem en bred vifte af såvel tilbagevendende aktiviteter som ad hoc-aktiviteter. De systematisk tilbagevendende minimumsaktiviteter, der er omfattet af kvalitetssystemet, er advisory board-møder/uddannelsesudvalgsmøder, samarbejde med praktikvirksomheder, praktikevalueringer i CRM samt dimittendundersøgelsen i CRM. 4.1 De studerendes tilfredshed med relevans Resultaterne fra seneste Ennova-undersøgelse for universet viser en varierende grad af tilfredshed med den indirekte inddragelse af og den direkte kontakt med erhvervslivet i undervisningen imellem uddannelserne. Jordbrugsteknolog og Laborant viser størst tilfredshed mens procesteknolog er mindre tilfredse og Pba. Jordbrugsvirksomhed ser ud til at have en høj utilfredshed særligt med graden af den direkte kontakt til erhvervslivet. 4.2 Arbejdsmarkedets behov Det er helt centralt, at uddannelser ved Erhvervsakademiet Lillebælt afspejler arbejdsmarkedets behov. I det følgende præsenteres de forskellige datakilders bidrag til beskrivelse af uddannelsernes afspejling af arbejdsmarkedets behov Datakilders bidrag til uddannelsens status i forhold til arbejdsmarkedets behov Referater fra advisory boards/uddannelsesudvalg En gennemgang af mødereferaterne viser at mangel på praktikpladser er blevet drøftet med de deltagende virksomheder. Ligeledes er arbejdet vedr. opstart af en AU blevet drøftet. Desuden var der en række forslag og ønsker fra virksomhederne om nye tiltag på uddannelserne: at hjælpe små virksomheder/iværksættere som forarbejde før de bruger et akkrediteret laboratorie, undgår derved at blive uhensigtsmæssig konkurrence for etablerede laboratorier at få agro-tech som samarbejdspartner samt at etablere en ekspertgruppe omkring fødevaresikkerhed I 2014 blev det pligtigt at danne et uddannelsesudvalg for hvert af akademiets uddannelsesområder. Det etablerede uddannelsesudvalg skal fra foråret 2015 erstatte uddannelsernes advisory boards. Kontaktrapporter i CRM En opgørelse over andelen af kontaktrapporter for de gennemførte praktikforløb i efteråret 2013 og foråret 2014 viser, at der er rapporter for 44% af forløbene (Procesteknolog 69% (34 ud af 49), Jordbrugsteknolog 26% (7 ud af 27), Laborant 67% (6 ud af 9), Pba. i Lab. 50% (4 ud af 8), Pba. i Jordbrugsvirksomhed 7% (1 ud af 14)). Kontaktrapporterne 7 for universets uddannelser viser generelt en høj grad af tilfredshed med praktikanterne og deres faglige niveau. Generelt beskriver kontaktrapporterne praktikanternes arbejdsopgaver og de aftalte læringsmål. Herudover indeholder de (fleste) en beskrivelse af praktikantens og praktikværtens 7 Kontaktrapporter er praktikvejlederens afrapportering i CRM af uddannelsens kontakt med praktikstedet og praktikant, typisk ved besøg på praktikstedet, alternativt via telefon, skype og lign. 19

26 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi vurdering af det hidtidige forløb samt eventuelle indsatsområder. Flere praktiksteder nævner, at de studerende er gode til at være opsøgende, og at dette er en vigtig egenskab for praktikanter at have i virksomhedernes travle hverdag. Desuden skal den studerende gerne kunne sætte sig ind i nye områder samt omsætte den teoretiske viden til praktiske løsningsforslag. En enkelt praktikant nævner, at det var svært at finde ud af formalia vedr. indgåelse af praktikaftale/indsendelse af webformular. Nogle rapporter indeholder forslag til ændringer/tilføjelser på uddannelserne fra praktikvirksomheden. Kontaktrapporterne er meget varierende i længde og detaljeringsgrad. Praktikevalueringer i CRM Resultaterne af praktikevalueringerne er behandlet i afsnit Dimittendundersøgelse i CRM Af 110 adspurgte dimittender fra universets uddannelser havde 64 (29 Jordbrugsteknolog, 35 Procesteknolog) (59%) besvaret dimittendundersøgelsen i Undersøgelsen viser følgende fordeling mht. job, videreuddannelse og ledighed: Procesteknolog Jordbrugsteknolog Job Fuldtidsvidereuddannelse 5 13 Ledig Andet I alt 36 (56%) 18 (28%) 8 (13%) 2 (3%) Undersøgelsen viser et blandet billede af dimittendernes vurdering af, om deres uddannelsers fag har været relevante for deres nuværende job. Det samme gælder mht. om uddannelsen har givet dimittenderne tilstrækkelig viden til at klare deres job. Færre er tilbøjelige til at være enige i, at uddannelsen har været baseret på den nyeste faglige viden af relevans for deres job. Langt størstedelen af dimittenderne, som er i job, synes at være beskæftiget i relevant forlængelse af deres uddannelse. Ligesom i praktikevalueringerne kommer dimittenderne med forslag til forbedringer af uddannelserne. På Procesteknolog nævnes især økonomi, som et punkt hvor det opleves at man som dimittend står svagt. På Jordbrugsteknolog nævnes at uddannelsen gerne må gå mere i dybden med tingene, at den er for bred og gerne må være mere fagspecifik Opfølgning på 2014-mål vedrørende arbejdsmarkedets behov Det var et mål at udarbejde en fælles skabelon for registrering af kontaktrapporter i CRM samt beskriver, hvordan skabelonen skal anvendes og fungere: Universet har ikke udarbejdet eller implementeret en fælles CRM spørgeramme for kontaktrapporter. Universet er i færd med at undersøge om en central spørgeramme findes i Erhvervsakademiet Lillebælt. Målet er således ikke opfyldt. Det var desuden et mål at universet skulle beskrive initiativer for sikring og deling af viden om arbejdsmarkedets behov. Dette er beskrevet under afsnit

27 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi I forhold til projektet Innovation i uddannelsespraksis var det et mål, at et hold af undervisere skulle planlægge forårssemesteret 2015 efter en i samarbejde udviklet model for integrering af innovations- og forskningsaktiviteter i undervisningen. En underviser samt Uddannelseschefen fra universet har deltaget i projektet. Der er udvalgt et team fra studieretningen Miljø og natur på Jordbrugsteknologuddannelsen til at være det team der gennemfører forårssemesteret 2015 efter den valgte metode for integrering af innovations- og forskningsaktiviteter i undervisningen. Målet er således opfyldt. 4.3 Dialog med eksterne interessenter 8 Dialogen med eksterne interessenter finder som minimum løbende og systematisk sted gennem advisory board-møder, kontakt med praktiksteder, praktikevalueringer og dimittendundersøgelsen Løbende og systematisk inddragelse af eksterne interessenter I det følgende gives en karakteristik af universets status på inddragelse af eksterne interessenter og kvaliteten af de informationer, som affødes deraf. Dimittendundersøgelsen Undersøgelsen har en svarprocent på 59% af de adspurgte dimittender. Undersøgelsens udsagn er interessante, fordi de giver et aktuelt billede af dimittendernes beskæftigelsessituation, men idet data kun repræsenterer noget over halvdelen af dimittenderne, er billedet ikke dækkende, og man bør være forsigtig med at drage faste konklusioner på baggrund af undersøgelsen alene. Det er naturligvis ønskeligt, at have den højest mulige svarprocent på dimittendundersøgelsen, og det er relevant at gøre en yderligere indsats i forhold til dette. Svarprocenten for universets dimittender var i 2013 på 64. Praktikevaluering - virksomheder Virksomhedernes evaluering af praktikforløb giver et aktuelt billede af mødet mellem de studerendes kompetencer og virksomhedernes opgaver. En del kommentarer vedrørende de studerendes opgaver, deres opgaveudførelse samt forslag til forbedringer af uddannelserne er med til at nuancere de skematiske udsagn. Kommentarerne kan direkte sammenholdes med de studerendes udsagn i deres praktikevalueringer og kan oplagt drøftes med virksomhedsnetværk eller uddannelsesudvalg. Praktikevalueringerne er altså en værdifuld kilde, og det vil være ønskeligt at nå endnu højere svarprocenter end de for perioden efterår 13 og forår 14 (særligt på Pba-uddannelserne). Advisory board Universets dialog med advisory board viser, at universet er i kontakt med virksomheder, der ønsker en tæt dialog og et løbende samarbejde om udvikling af uddannelserne. 4.4 Beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling 8 Hvert tredje år første behandling foregår i 2015 jf. turnusordningen beskrevet i Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsstrategi og politik Sådan gør vi. 21

28 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi Det er vigtigt, at Erhvervsakademiet Lillebælt har overblik over dimittenders beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked med henblik på at fastlægge, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer Datakilders bidrag til vurdering af beskæftigelsessituation og arbejdsmarkedsudvikling Dimittendundersøgelsen Undersøgelsen giver et aktuelt indblik i om universets dimittender videreuddanner sig eller har fundet beskæftigelse, og om beskæftigelsen ligger i faglig forlængelse af deres uddannelse. Samtidig rummer den udsagn om de studerendes vurdering af uddannelsernes indhold set i forhold til det aktuelle arbejdsmarked. Mens undersøgelsens udsagn om dimittendernes beskæftigelsessituation er væsentlig mere aktuel end de nyeste tal for beskæftigelse og ledighed fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (se nedenfor), er resultaterne også behæftet med den store usikkerhed, der ligger i en svarprocent på 59. Uddannelses- og Forskningsministeriets tal for ledighed og beskæftigelse De nyeste ledighedsstal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er for dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i Ledigheden er opgjort i det kvartal, der indeholder den dato, der ligger seks måneder efter fuldførelsen. Opgørelsen viser følgende om dimittender fra universets uddannelser: Uddannelse Ledighedsprocent Antal dimittender Jordbrugsteknolog 19% 32 Procesteknolog 37% 50 Laborant 26% 13 Pba. i Jordbrug - - Pba. i Laboratorie - - Uddannelses- og Forskningsministeriets nyeste tal for nyuddannedes beskæftigelse gælder for dimittender fra I opgørelsen er de nyuddannedes aktivitet målt 4 19 måneder efter fuldførelse. Uddannelse Beskæftigelse 9 Uddannelse I udlandet Øvrige (Ledige eller uden for arbejdsstyrken) Jordbrugsteknolog 75% 7% 0% 18% 28 Procesteknolog 37% 16% 18% 29% 38 Laborant 67% 7% 0% 27% 15 Pba. i Jordbrug Pba. i Laboratorie Antal dimittender Advisory board Referater fra universets advisory board-møder viser som nævnt ovenfor, at der blandt medlemmerne er et eksplicit ønske om at diskutere mulighederne for samarbejde med universet. Desuden er muligheder for et nyt efteruddannelsestilbud inden for uddannelsernes fagområder drøftet. Det fremgår ikke af referat, at den 9 Al beskæftigelse er medtaget, herunder selvstændige, deltidsansatte, personer på jobtræning og revalidering eller som går på barsel fra et job. Det opgøres ikke om beskæftigelsen er i relevant forlængelse af uddannelsen. 22

29 Kvalitetsrapport for universet Laboratorie, jordbrug og proces - Sådan gør vi aktuelle beskæftigelsessituation er blevet drøftet, ligesom der ikke har været diskussion af aktuelle behov for ændringer af uddannelsernes vægtning eller sammensætning med henblik på imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. 4.5 Kvalitetsmål og udviklingspunkter 2015 vedrørende uddannelsernes relevans På baggrund af ovenstående status samt temaer og drøftelser på kvalitets- og udviklingskonference 2015 prioriteres det at arbejde efter følgende kvalitetsmål og udviklingspunkter for relevans i perioden frem til kvalitets- og udviklingskonference 2016: Praktikevalueringer er en vigtig kilde i forhold til at sikre uddannelsernes relevans i forhold til erhvervets behov samt tendenser i branchen. Mål 13: Der iværksættes indsatser for at øge antallet af praktikevalueringer i CRM, og der sættes fokus på at give virksomheden og den studerende alle de nødvendige praktiske oplysninger forud for praktik. Derudover har universet fokus på deling, opsamling og anvendelse af viden fra praktikevalueringer og kontaktrapporter (jf. mål 6). Det er fundamentalt, at dimittender kommer i beskæftigelse eller i videreuddannelse efter endt uddannelse. Emnet blev drøftet på dette års kvalitets- og udviklingskonference og der blev i den forbindelse udtrykt ønske om en større viden om de studerendes ledighed og beskæftigelse. Følgende mål er gældende for universet frem mod kvalitets- og udviklingskonference 2016: Mål 14: Ledighedsproblemet for universets dimittender analyseres ud fra relevanskriterier, og tiltag gennemføres i forhold til dimensioneringen. Universet har fokus på at afklare de studerendes faglige niveau samt hvorvidt uddannelserne evt. kan tones for bedre at imødekomme erhvervets behov. 23

30 Univers: Laboratorie, Jordbrug og Proces Dato og uddannelseschefs navn: Helle Thastum Kvalitets- og udviklingstema Kvalitetsmål og udviklingspunkter Der kan anføres flere mål under hvert tema - hvormed mål angives med mål 1,2,3 etc. Eksempel l: Mål 1: 100% af alle undervisere har udarbejdet CV i skabelon på INTRA Eksempel ll: Mål 2: Frafald på universets uddannelser mindskes fra 50% til 40%. Aktiviteter, der iværksættes for at nå Kvalitetsmål og udviklingspunkter Her anføres den eller de aktiviteter som skal sikre at kvalitetsmål og udviklingspunkter nås. Der anføres en eller flere aktiviteter under det enkelte mål, således aktiviteterne angives med 1.1, 1.2, 1.3 etc. Eksempel l: Mål 1. Aktivitet. 1.1: Af underviserens opgaveoversigt skal det fremgå, at der skal udarbejdes CV på INTRA. Aktivitet 1.2 Der afsættes tid på læreseminar til at udarbejde CV på INTRA. Eksempel ll: Aktivitet 2.1: Der holdes intromøde om forventningsafstemning med de studerende i løbet af første studiemåned. Aktivitet 2.2: Der udarbejdes en drejebog for fastholdelse af de studerende Der afsættes tid på planlægningsseminar eller lærermøde til at udarbejde og opdatere CV, og der følges op ved MUS-samtaler. Delmål til opfølgning Her anføres delmål der knytter sig til aktiviteten, der skal sikre, at kvalitets- og udviklingspunkterne nås. Til aktiviteterne knyttes en eller flere delmål. Det skal fremgå, hvilken aktivitet hvert af delmålene knytter sig til, hernæst angives dato for hvornår delmålet forventes opnået. Ud for dato for opnåelse angives i kolonnerne med smileys, hvorvidt melmålet er nået. Eksempel l: Delmål 1.1: Af alle underviseres opgaveoversigter fremgår, at CV skal udfyldes. Delmål 1.1: 85 % af underviserne har udfyldt cv på INTRA. Delmål 1.2: Læreseminar er datosat og undervisere er indkaldt. Eksempel ll: Delmål 2.1: Et format for hvordan man i universet afstemmer forventningerne med de studerende er besluttet. Delmål 2.1 En studiestartsprøve afholdes 14 dage efter opstart. Delmål 2.1: Indholds- og strukturoversigten gennemgås med de studerende inden for den første uge. Delmål 2.2: Indholdet i drejebogen drøftes på et møde med undervisere og uddannelseschef. Dato for forventet opnåelse af delmål Angiv status, sæt X Mål 1: 100 % af underviserne skal have udarbejdet CV Det tages op på MUS-samtaler, at der skal udarbejdes og ajourføres CV. (Helle) Det tages op ved nyansættelser, at der skal udarbejdes og ajourføres CV. (Helle) Løbende 1.2. Nye ansatte udfylder CV i forbindelse med ansættelse. 1.3 Det tages op på planlægningsseminaret i efteråret, at der skal udarbejdes og ajourføres CV. (Helle) Mål 2: 75 % af underviserne skal være tilknyttet fagligt relevante netværk Af undervisernes opgaveoversigt skal det fremgå at de skal deltage i faglige netværk (angivelse af konkrete faglige netværk), med opfølgning i forbindelse med MUS-samtaler Det tages op på MUS-samtaler, at der skal opdateres og ajourføre netværksaktiviteter på CV. (Helle) 2.2. Såfremt medarbejderen ikke har haft tilstrækkelige netværksaktiviteter udarbejdes plan for netværksdeltagelse. (Helle) Mål 3: 85 % af underviserne skal have CV er med aktiviteter, der er afsluttet eller igangsat senest to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen Ved MUS samtalen følges der op på om underviseren indgår i tilstrækkelig mange aktiviteter inden for de seneste to år og det vurderes hvilke aktiviteter der evt. yderligere skal iværksættes, disse indskrives i opgaveplanen Det tages op på MUS-samtaler, at der skal opdateres og ajourføres relevante aktiviteter for seneste to år på CV. (Helle) 3.2. Såfremt medarbejderen ikke har haft tilstrækkelige relevante aktiviteter inden for de seneste to år udarbejdes plan for kommende aktiviteter. (Helle) Mål 4: Innovation i uddannelsespraksis forankres i alle universets uddannelser Forankringen sker gennem kompetenceudvikling af alle medarbejdere, en uddannelse/team ad gangen. Den praksis der afprøves i forbindelse med projektet justeres ud fra teamets erfaringer og implementeres som en fast del af undervisningen på uddannelsen Medarbejdergruppen Jordbrugsteknolog deltager i kompetenceudvikling på efterårssemestret (Team 3) 4.2. Teams der har indgået, eller indgår i kompetenceudviklingen Innovation i Uddannelsespraksis skal løbende reflektere over deres nye viden på teammøder og planlægningsseminar, og justere forløbet til næste implementeringsrunde. (Teams) Løbende Mål 5: Viden fra FOU-projektet Fra bulk til niche forankres i videngrundlaget for uddannelserne Der gennemføres aktiviteter på Pba. i Jordbrug, der skal gøre de studerende bekendt med forskningen og opfordre dem til at kvalificere arbejdet gennem semesterprojekter, praktik eller afsluttende eksamensprojekt Viden fra Fra Bulk til Niche er et delelement af faget: Strategi og virksomhedsudvikling på Pba. 1. semester. (Team) 5.2. De studerende opfordres til at kvalificere arbejdet gennem semesterprojekter, praktik, eller afsluttende eksamensprojekt. (Undervisere)

31 Univers: Laboratorie, Jordbrug og Proces Dato og uddannelseschefs navn: Helle Thastum Kvalitets- og udviklingstema Kvalitetsmål og udviklingspunkter Der kan anføres flere mål under hvert tema - hvormed mål angives med mål 1,2,3 etc. Eksempel l: Mål 1: 100% af alle undervisere har udarbejdet CV i skabelon på INTRA Eksempel ll: Mål 2: Frafald på universets uddannelser mindskes fra 50% til 40%. Mål 6: Processen omkring deling og opsamling af viden, samt inkludering og anvendelse af vidensgrundlaget i uddannelserne skal være synlig og dokumenteres. Aktiviteter, der iværksættes for at nå Kvalitetsmål og udviklingspunkter Her anføres den eller de aktiviteter som skal sikre at kvalitetsmål og udviklingspunkter nås. Der anføres en eller flere aktiviteter under det enkelte mål, således aktiviteterne angives med 1.1, 1.2, 1.3 etc. Eksempel l: Mål 1. Aktivitet. 1.1: Af underviserens opgaveoversigt skal det fremgå, at der skal udarbejdes CV på INTRA. Aktivitet 1.2 Der afsættes tid på læreseminar til at udarbejde CV på INTRA. Eksempel ll: Aktivitet 2.1: Der holdes intromøde om forventningsafstemning med de studerende i løbet af første studiemåned. Aktivitet 2.2: Der udarbejdes en drejebog for fastholdelse af de studerende Der er fokus på at bruge kontakten med erhvervslivet til at kvalificere uddannelsernes indhold Der er fokus på vidensdeling underviserne imellem Med henblik på at kunne danne overblik over studerendes direkte kontakt med uddannelsernes vidensgrundlag skal studerendes deltagelse i projekter/aktiviteter med eksterne aktører registreres i indholds- og strukturoversigterne. Delmål til opfølgning Dato for forventet opnåelse af delmål Her anføres delmål der knytter sig til aktiviteten, der skal sikre, at kvalitets- og udviklingspunkterne nås. Til aktiviteterne knyttes en eller flere delmål. Det skal fremgå, hvilken aktivitet hvert af delmålene knytter sig til, hernæst angives dato for hvornår delmålet forventes opnået. Ud for dato for opnåelse angives i kolonnerne med smileys, hvorvidt melmålet er nået. Eksempel l: Delmål 1.1: Af alle underviseres opgaveoversigter fremgår, at CV skal udfyldes. Delmål 1.1: 85 % af underviserne har udfyldt cv på INTRA. Delmål 1.2: Læreseminar er datosat og undervisere er indkaldt. Eksempel ll: Delmål 2.1: Et format for hvordan man i universet afstemmer forventningerne med de studerende er besluttet. Delmål 2.1 En studiestartsprøve afholdes 14 dage efter opstart. Delmål 2.1: Indholds- og strukturoversigten gennemgås med de studerende inden for den første uge. Delmål 2.2: Indholdet i drejebogen drøftes på et møde med undervisere og uddannelseschef Uddannelsesudvalg mødes og inddrages to gange årligt. (Helle) Der samarbejdes med konsulentfirmaet DK Svinerådgivning om udveksling af undervisere og konsulenter til kvalificering af de praktiske elementer på Jordbrugsuddannelsen Der samarbejdes med konsulentfirmaer fra Kvæg- og plantebrancherne om på lignende måde at udveksle undervisere og konsulenter til kvalificering af de praktiske elementer på uddannelserne. (Helle) Angiv status, sæt X Viden fra netværksdeltagelse, praktikevaluering, besøgsrapporter og andre input fra erhvervet inddrages i semesterplanlægningen. Medarbejderne reflekterer over de input til viden om uddannelserne, som de har modtaget og justerer evt. fagets indhold efter dette på KUK- og planlægningsseminarer. (Helle + Teams) 6.2. Vidensdeling er et fast punkt på dagsordenen på teammøder, og referater ligges på intranettet. (Teamkoordinator) Virksomhedskontakt med studerende skal fremgå af Indholds- og Strukturoversigter, samt af semesteroversigt. Det enkelte team/underviser har ansvaret for at ajourføre planerne. (Teamkoordinator) Løbende Løbende

32 Mål 7: Der gennemføres aktiviteter til forbedring af de studerendes tilfredshed Aktiviteter og mål jf. Ennova-handleplan: 7.2. Mål vedr. ledelse og organisering: Der er styr på tingene! De studerende oplever at uddannelsen er velstruktureret på den måde, at de har et velfungerende studieforløb som giver samme frihedsgrader og forudsigelighed som et almindeligt fuldtidsjob i branchen Mål vedr. ledelse og organisering: Svar kan findes! De studerende skal kunne finde al nødvendig information omkring deres fag og semesterforløb i henholdsvis Semesterplanen og Indholds- og strukturoversigter, samt anden nødvendig viden om deres studie på Fronter. Er der ekstraordinære aktiviteter ud af huset, eller mangler der detail information om disse, skal den gives til de studerende senest 2 uger før aktiviteten gennemføres Intern deadline for boglister fremrykkes - koordinator sender boglister til polyteknisk boghandel medio juni og medio december, og sikrer korrekte priser, udgave, isbn nr. osv og dermed tilbydes de studerende at købe deres bøger der. (Studiekoordinator) Der arbejdes med universets årshjul /opgavefordelingsplan og skolekalender. Både indhold og layout bearbejdes. Form skal være umiddelbar forståelig og kan overføres til FAQ informations side på Fronter. (Anders + Helle + Bibi + Lone) Alle uddannelser holder teammøde mindst en gang pr. måned og kalender for dette udarbejdes. Til koordinering og sikring af højt informationsniveau om uddannelsen blandt undervisere, så alle undervisere kan svare på spørgsmål fra de studerende. (Studiekoordinator) I Odense er der fast ugeligt fælles møde til gensidig information, og til sikring af højt informationsniveau, så alle undervisere er informeret om hvad der foregår på Erhvervsakademiet Lillebælt og har mulighed for at videregive dette til de studerende. (Helle) Referater fra alle møder uploades til intranettet. Hvis en underviser har været forhindret i at deltage i et møde skal vedkommende læse referatet. (Studiekoordinator + Bibi + Lone) Løbende Løbende Løbende 7.4. Mål vedr. undervisning: Virksomhedskontakt De studerende oplever, at der i deres uddannelse er tæt kontakt til erhvervslivet igennem virksomhedsbesøg, gæsteundervisere og inddragelse af problematikker fra virksomheder i undervisningen Der etableres faste underviserteams omkring uddannelserne. Hvis der benyttes timelærere er de tilknyttet en fast underviser som har ansvar for at undervisningen er i sammenhæng med resten af uddannelsen. (Helle) Til sikring af større sammenhæng mellem fagene og for at lette dialogen, inddrages underviserne i udarbejdelsen af fagfordelingen for efteråret (Helle) Løbende Mål vedr. undervisning: Hurtig tilbagemelding. De studerende får indsigt i eget faglige niveau og mulighed for at forbedre dette blandt andet igennem tilbagemeldinger på deres præstationer (opgaver, fremlæggelser o.lign) Til sikring af sammenhæng imellem emner/fag på uddannelserne vil der blive afsat tid til planlægning af kommende semester med 2 dages seminar pr. semester + tid ved teammøder. Herudover skal studieretningerne selv indkalde og afholde planlægningsmøder inden udarbejdelse af ugeplaner. Når der lægges ugeplaner skal det sikres, at de studerende har størst lektionsbelastning i starten af semesteret således at de har luft til opgave/projekt løsning i slutningen af semesteret, og der er plads til at genlæse timer der kan være aflyst pga. sygdom. (Helle + Teams) Løbende Kold College og Dalum Landbrugsskole skal informeres og give tilbagemelding tidligt i planlægningsfasen omkring delelokaler og låne undervisere. (Helle) IT driller en del og supporten fungerer ikke optimalt. Dette giver problemer med fx skemalægning, at kunne se skemaer, at kunne printe, det opleves af de studerende som manglende struktur og styr på tingene. Uddannelseschef tager kontakt til IT afdeling for afklaring. (Helle) Studieordninger opdateres, så der er helt klare regler omkring studieaktivitet - det skal sikres at alle undervisere kender kravene til studieaktivitet og kan formidle enslydende videre til de studerende. (Anders + Helle + studiekoordinator)

33 Det skal sikres at alle studerende kan printe, maile osv. (Studiekoordinator) FAQ for universet (informations side på fronter både for undervisere og studerende) etableres og vedligeholdes løbende. (Studiekoordinator + Helle) For Jordbrugs- og Procesteknolog Odense: For at forbedre informationsniveauet til de studerende skemalægges koordinatorer i alle klasser 1-2 lektioner pr. måned til information, opsamling, problemafklaring og løbende forventningsafstemning. (Studiekoordinator + Helle) For Jordbrugs- og Procesteknolog i Odense: Koordinatorer har træffetid en dag pr. uge. (Studiekoordinator + Helle) Når undervisningen tilrettelægges skal der for alle klasser planlægges flere virksomhedsbesøg, eller inddrages gæsteundervisere fra virksomheder flere gange i løbet af et semester. (Underviser) Så vidt det er muligt skal alle projekter og større opgaver tage afsæt i direkte udfordringer i en konkret virksomhed. (Underviser) Der gives tilbagemeldinger til de studerende på alt hvad de afleverer. Inden for 2 uger. (Kan undtagelsesvis vare længere, og i så fald skal de studerende orienteres om hvornår de får tilbagemeldingen.) Hvis der er afleveret på Fronter skal man på Fronter kunne se, at der er rettet, gerne med kommentarer til den enkelte Løbende Løbende

34 Mål 8: Der gennemføres aktiviteter, der skal sikre, at flere studerende fastholdes. Minimum 75 % af de studerende, der starter på 1. semester i efteråret 2015 er fortsat indskrevne på 2. semester Aktiviteter som følge af Ennova handleplanen herover, forventes at skabe større tilfredshed hos de studerende og dermed større grad af fastholdelse. Derudover er der følgende initiativer: 8.2. Udfordringerne for den enkelte uddannelse analyseres og yderligere tiltag beskrives Der gennemføres registrering og dataopsamling på de nyoptagne studerende som værktøj til vurdering af optag og kriterier for dette. (Studievejleder) Der gennemføres fokusgruppeinterviews med studerende på 1. semester af laborantuddannelsen i efteråret 2015, for at opnå mere klart billede af hvorfor nogle studerende falder fra. (Anders) Indsatsen for at skaffe de nødvendige praktikpladser på laborantuddannelsen forstærkes Der gennemføres en analyse af data, der munder ud i konkrete handlingsforslag. (Anders + Helle) Der afholdes forventningsafstemningsmøder med alle nye studerende Der gennemføres forsøg med mentorordning for frafaldstruede studerende Der afsættes flere ressourcer til praktikkoordinatorernes arbejde, og Karrierecenteret inddrages i højere grad end tidligere. (Helle + Praktikkoordinatorerne) Alle der har tilmeldt sig universets uddannelser inviteres til et forventningsafstemningsmøde medio juni (alle prioriteter) hvor der informeres omkring studiets indhold og arbejdsmetoder. (Studiekoordinator + Studievejleder). Løbende Der afsættes ressourcer til at en underviser kan være mentor for frafaldstruede studerende. (Helle) Forsøgets rammer defineres. (Anders + Helle) Mål 9: Semesterevalueringer gennemføres på alle hold efter den fælles EAL- standard Semesterevalueringen gennemføres i Fronter, og er sat op til det enkelte hold Semesterevalueringen gennemføres. (Studiekoordinator og Fronteransvarlig) Der laves en opgørelse og vurdering af alle holds evalueringer. (Undervisere + Helle + Studiekoordinator) Evalueringen planlægges, så de studerende får mulighed for at kvalificere deres input inden semesteret er afsluttet. (Helle + Claus + Anders) Mål 10: Internationalisering af uddannelserne. Der gennemføres 14 dages internationalt modul for alle studerende på jordbrug og proces fra efteråret Alle studerende på proces og jordbrug tilbydes 14 dages internationalt forløb/5 ECTS, enten igennem udlandsophold (kan både være selvarrangerede eller færdigpakker) eller undervisning på institutionen. Der afsættes 5 ECTS af de valgfrie ECTS på Procesteknolog til internationalisering De studerende på Laborantstudiet gøres bekendt med, og opfordres til muligheden for praktik i udlandet Der samarbejdes med partnerinstitutioner om mobilitetsvinduer for de studerende og undervisere Der udarbejdes færdige pakkeløsninger til de studerende for 14 dages ophold. (Mobility Koordinator) Det undersøges, om studieordningen kan revideres, således at der også er 5 ECTS til rådighed for Internationalt modul på Laborantstudiet. (Anders + studiekoordinator + Helle) Fra studiestart er der fokus på at skabe interesse for praktik i udlandet. (Mobility Koordinator + praktikkoordinator + underviser) For procesteknolog og Jordbrugsteknolog beskrives mobilitetsvinduer for 3. semester, i Braganca og SRUC i Skotland. Der informeres fra 1. semester om de internationale muligheder. (Mobility Koordinator + Helle) Løbende

35 Mål 11: Kontaktrapporter for dialog med praktikvirksomheder skal udformes i overensstemmelse med institutionens spørgeguide. Der skal være rapporter for minimum 75 % af de gennemførte praktikforløb Der skal være tættere kontakt med virksomhederne i forbindelse med indgåelse af praktikkontrakter Der etableres en ERFA-gruppe for praktikkoordinatorerne på Laboratorie, Jordbrug og Proces, så de kan udveksle erfaringer og hjælpe praktikvejlederne med at få kvalificerede kontaktrapporter Der holdes fokus på om de studerende føler sig fagligt rustet til praktikken Praktikkoordinatorerne udarbejder en plan for samarbejde. (Praktikkoordinatorer) Praktikkoordinatorerne udarbejder en fælles standard for hvordan man agerer som praktikvejleder, og her indgår tættere kontakt med virksomheden og den studerende som et hovedelement. (Praktikkoordinatorer) Praktikkoordinatorerne udarbejder en fælles standard for hvordan man agerer som praktikvejleder, og her indgår de studerendes faglige rustning som et hovedelement. (Praktikkoordinatorer) 11.4 Praktikkoordinatorerne kvalificerer institutionens spørgeguide og introducerer den til praktikvejlederne. (Praktikkoordinator) Praktikkoordinatorerne følger op et par gange under praktikperioden ift. om der er uploadet kontaktrapporter af praktikvejlederne. (Praktikkoordinator). Løbende Mål 12: Der følges op på APV, til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Der udarbejdes ny APV-plan på baggrund af Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen fra foråret Der udarbejdes APV-handleplan. (Helle + Inger) Mål 13: Der iværksættes indsatser for at øge antallet praktikevalueringer i CRM, og der sættes fokus på at give virksomheden og den studerende alle de nødvendige praktiske oplysninger forud for praktik Der skal være tættere kontakt med virksomhederne i forbindelse med indgåelse af praktikkontrakter Der holdes fokus på om de studerende og virksomhederne føler sig praktisk rustet til praktikken Praktikvejlederen skal kontakte praktikværten fysisk eller telefonisk inden praktikstart for at præsentere Erhvervsakademiet Lillebælt, og både her og ved praktik besøget orientere om at der efter praktikperioden fremsendes en evaluering, som skal udfyldes. (Praktikvejleder + praktikkoordinator) Praktikvejlederen oplyser praktikværten og den studerende om hvem der kan kontaktes ved spørgsmål eller udfordringer undervejs i forløbet. (Praktikvejleder + Praktikkoordinator) Uddannelsernes relevans Mål 14: Ledighedsproblemet for universets dimittender analyseres ud fra relevanskriterier, og tiltag gennemføres i forhold til dimensioneringen Uddannelsesudvalget inddrages i arbejdet med afklaring af fagligt niveau for dimittender gennem yderligere evaluering af studiets indhold Der gennemføres en analyse af, hvorvidt der er toninger af vores uddannelser, der kan gøre vores dimittender mere interessante for arbejdsgiverne? Tilpasning af uddannelser, og udvikling af nye uddannelser sker under inddragelse af centrale interessenter, herunder uddannelsesudvalg og relevante netværk Eventuelle problemer vedrørende studieordningers fællesdel indbringes til drøftelse i uddannelsens landsnetværk Uddannelsesudvalget mødes to gange årligt, og erhvervslivets krav og forventninger til vores dimittender er fast punkt på dagsordenen. (Helle og formand) Analyse gennemføres på baggrund af praktikrapporter, og andre tilbagemeldinger fra arbejdsgivere (uddannelsesudvalg, netværk og lignende. (Anders + Helle) Undervisere og lederen reflekterer over de input til viden om uddannelserne, som de har modtaget og justerer evt. fagets indhold efter dette på KUK- og planlægningsseminar. (Helle + undervisere) Ændringer i studieordningers fællesdel tages op til drøftelser i uddannelsens landsnetværk. (Helle) / / /4-16 Løbende Beskriv hvordan studieråd Studierådet inddrages løbende på månedlige møder, hvor der følges op på studentertilfredshed og andre områder, hvor studierådet og de studerende bør høres eller kan give input til udfoldelsen af handleplanen.

36 inddrages i opfølgning

37 20 { FyensStiftstidende Fyn Bogense - Otterup - Søndersø Nordfyn Redaktør: Flemming Mønster, , flmo@fyens.dk Journalister: Klaus Wind, , kwi@fyens.dk Betty Rasmussen, , bra@fyens.dk Tirsdag 5. maj 2015 Magnus Ørum Harkjær, , maha@fyens.dk Thomas Gregersen, , thgr@fyens.dk Louise Enstrøm, , loen@fyens.dk Bestjålet midt i morgenmaden Søndersø: En beboer i en landejendom på Østergade i Søndersø fik sig en ubehagelig overraskelse tidligt søndag morgen, da vedkommende fik stjålet sin pengepung midt under morgenmaden. Tyven havde banet sig vej til landejendommens køkken gennem en ulåst indgangsdør, og herfra lykkedes det altså den ubudne gæst at stikke af med beboerens portemonnæ. Det til trods for at døren mellem husets stue, hvor anmelderen sad og nød sin morgenmad, og køkken stod på klem. I pungen var der både kontanter og diverse kort. (loen) Freddy Folden er ikke og vil ikke være formand for Turismens Venner. Formand er nu så meget sagt Bogense: Avisen var for hurtig, da den i torsdags udnævnte Freddy Folden til formand for den ny forening Turismens Venner Nordfyn. Alt for hurtig, for det er han ikke, og det bliver han heller ikke. Formanden udnævnes først, når den nye og første bestyrelse konstituerer sig, og det er ikke sket endnu. Og med sine 75 år, har Freddy Folden meddelt, at han ikke kandiderer. Vi beklager fejlen. (mønster) Lige til Stregen Søndersø: Søndersø Amatørteater Gruppe er ved at være klar med årets revy, der løber af stabelen maj, juni og juni i Borgerhuset på Dallundvej. Lige til Stregen hedder årets udgave, som man kan bestille billetter, og mad, til i Herrehuset, Odensevej 39 eller på tlf , 90 kroner for voksne og 50 kroner for børn. (mønster) BeStyreLSe på plads Bogense : Bogense Pensionist Forening har valgt Karin Jørgensen som formand, Niels J. Kjær som næstformand, Alfred Pedersen som kasserer og Esther Larsen som sekretær. (mønster) Får kan gøre diger mere Studerende jordbrugsteknologer fra Erhvervsakademiet Lillebælt arbejder med pleje og udvikling af natur og miljø i Nordfyns Kommune Bogense: Måske kan vi snart komme til at se får, der græsser op ad diget i Vestre Enge og på strandengen ned mod vandet, mens nordfynboer og turister traver en tur på diget, og badegæster soler sig på stranden. For får er stort set altædende. Derfor er dyrene velegnede til at holde uønsket bevoksning væk og dermed give græsset bedre vækstbetingelser. Med den viden i bagagen arbejder en gruppe studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense i disse uger med et projekt, der handler om at forstærke og forskønne digerne omkring Bogense, så de kan holde vandet ude, når der for alvor er højvande. Digeprojektet er et af fem, som 15 kommende jordbrugsteknologer for øjeblikket er i gang med i Nordfyns Kommune. - Vi vil gerne gøre pasningen af diget mere bæredygtig. I dag bliver græsset slået en gang om året, og længere ude bruger kommunen roundup til nogle invasive planter, forklarer Simon Sørum og Mads Aarøe Larsen, mens vi står ved den bynære ende af diget og kigger mod en flok målbevidste vandrere, der i rask trav er på vej tilbage mod byen. De to studerende forestiller sig, at græssende får skal erstatte slåning og roundup. For når fårene holder invasive arter (planter der ikke naturligt hører til i området) som for eksempel bjørneklo nede, vil planterne efterhånden dø og give plads til græsset, hvis rødder er stærkere og dermed holder bedre på diget. Læring i virkeligheden I stedet for at begynde med teorien tager de studerende udgangspunkt i reelle problemer nordfyn: Først en mængde teori og derefter en opgave, der Stine Jølbæk, Tue Gyldholm og Niklas Jensen arbejder på et forslag til, hvordan Bybækkens løb kan ændres, så der bliver plads til mere vand og dermed mindre risiko for oversvømmelser. De to studerende har allerede været i kontakt med en lokal fåreavler, og de har også tænkt i skilte, så digevandrere kan stoppe op og blive klogere på får og natur. plads til at nyde naturen For det rekreative islæt og turismen er også med i de studerendes skema, når de skal komme med forslag til at udvikle naturen på Nordfyn. Det gælder også et andet Bogense-projekt omkring Bybækkens løb og de grønne forklarer, hvordan teorien kan bruges. Opskriften på den mest brugte undervisningsform. For 15 kommende jordbrugsteknologer på Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) i Odense er der i dette semester vendt op og ned på rækkefølgen. områder fra Fuglebakken og hen langs Dyrehaven. Her ligger husene lavere end åen, og det betyder fare for oversvømmelse, når vandet vælter ned fra oven i større kaskader, end åen kan kapere. Åen er for mange år siden rettet op, og det kortere forløb gør, at der er plads til mindre vandmængder. Derfor foreslår de tre studerende Stine Jølbæk, Tue Gyldholm og Niklas Jensen, at åen igen kommer til at slynge sig, og at der bliver Erhvervsakademiet er nemlig for første gang gået i samarbejde med en af de mulige aftagere af de studerende, Nordfyns Kommune. Fem projekter I samarbejde med kommunen er der defineret fem forskellige projekter om fremme etableret en sø på et af de grønne områder. Søen kan både tjene til opsamling af overskydende vand og fungere som et ekstra rekreativt islæt i det i forvejen smukke område. De tre studerende har været på inspirationstur til Roskilde, hvor et stort regnvandsbassin bruges til skaterbane, når det er tørlagt, og gravede kanaler også fungerer som stier. - Det var gigantisk, konstaterer de tre studerende, der ikke tænker i helt så omfat- af natur og miljø, som de studerende har kastet sig over. - De studerende bliver præsenteret for et konkret problem, og så lærer de det, de har brug for til at løse problemet, forklarer uddannelseskoordinator på EAL Thomas Jensen. Også fremlæggelsen af pro- tende baner for Bybækken og Bogense. Af Betty Rasmussen Foto: Nils Mogensen Svalebøg bra@fyens.dk, nmo@fyens.dk På mitfyn.dk kan du læse om et andet naturprojekt ved Vestre Enge. jekterne er anderledes end en traditionel eksamen. - Her skal de sælge deres idéer til kommunen, siger lærer Helle Rosendahl Hansen, og hendes kollega Freddie Skov-Hundevad kalder forløbet meget virkelighedsnært, fordi de studerende risikerer at havne i en kommune,

38 Tirsdag 5. maj 2015 FyensStiftstidende { 21 Redaktion: Vestre Havnevej 3, 5400 Bogense Ekspedition: Kathe Maar Rasmussen Tlf: , kamr@fynskemedier.dk Fax: nordfyn@fyens.dk robuste Står det til Mads Aarøe Larsen og Simon Sørum, skal der græsse får her mellem diget og vandet. når de er uddannede. Ud over vedligeholdelse og forskønnelse af digerne ved Bogense og klimatilpasning i forbindelse med Bybækken arbejder de studerende også med alternativ energi fra vindmøller, med beskyttelse og benyttelse af Langesøskoven og med afgræsning Annoncer: Salgsleder: Jette Kærgaard, , jek@fynskemedier.dk Salgskonsulenter: Lene Møllegaard, , lm@fynskemedier.dk, Jesper Smidt, , jesm@fynskemedier.dk i Kulemosen i nærheden af Langesø. Hvis der er nogle af ideerne, der fænger hos kommunens miljøfolk, kan de kvit og frit arbejde videre med dem. Af Betty Rasmussen bra@fyens.dk Redigeret af: Nanna Lørup Buch Til sagen Miljøchef Jacob Preil Andersen. Privatfoto Gevinst for begge parter Chef for Natur og Miljø i Nordfyns Kommune Jacob Preil Andersen er glad for samarbejdet med de studerende. Hvorfor er Nordfyns Kommune gået med i et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt? Af flere årsager. Dels vil vi gerne bakke op om, at de studerende får noget rigtigt og relevant at arbejde med som en del af deres uddannelse. Samtidig er det jo også interessant, hvis vi får 15 unge mennesker ud, som går på en uddannelse. Det kan være, de har nogle gode, smarte ideer eller tanker om noget innovativt, som vi ikke har set selv. Det er vel også et godt tilbud til kommunen om at få nogle gratis forslag? Ja, lige præcis. Der er både noget i det for kommunen og for de studerende. Vi har da en forventning om, at vi kan tage nogle af de ideer, de har, og implementere dem i virkeligheden i et eller andet omfang. Idéer, som jeres egne folk kan arbejde videre med? Lige præcis. De studerende har en mulighed for at bruge projekterne i deres afsluttende opgave. Kan man forestile sig, at kommunen laver et nærmere samarbejde om nogle af ideerne? Det kunne man sagtens. Hvis der er nogle af ideerne, der er så gode og passer med nogle af de fokusområder, vi har, og hvor vi har midler til at gå ind i det, så kan det være, vi implementerer nogle af de forslag, de har. (bett) Det sker I dag Kulturelt 10: Hofmansgave Park, Hofmansgavevej 27, Otterup. 10: Otterup Krolfklub, Bag Biblioteket, Søndergade 2, Otterup : Nordfyns Museum, Bogense : Moderne dansk studiokeramik, Merethe Bloch, Vibeke Fischer, Lotte Glob, Peter Tybjerg m. fl keramiske kunstner, Galleri 55, Adelgade 55, Bogense : Kunstgården, Ømosevej 11, Skovby : Otterup Bibliotek og Borgerservice : Søndersø Bibliotek og Borgerservice - lukket for selvbetjening fra : Bogense Bibliotek og Borgerservice : Veterantræf, Bogense Havn. Aktivt 10: Travetur for alle i Otterup, mødested den runde P-plads foran rådhuset, arr. Hjerteforeningen Nordfyn. 10: Krolf i Otterup, Byparken Otterup, arr. Otterup Krolfklub : Motion og hyggelig samvær, Caféen Vesterbo Træningscenter, Søndersø : Bogense Krolfklub, Banen ved Bogense Hallerne, Kristianslundsvej : Otterup Bowling, Stadionvej : Bogense Svømmehal, Vestre Engvej 5. 14: Petanque, bagved Friluftsbadet, arr. Morud Krolf : Petanque, banen ved Særslev Skole. 17: Træning på racercykel, start ved Medborgerhuset, Gyldensteensvej 24, Bogense Cykelklub. 17: Løbetræning, Torvet, arr. Otterupløberne : Løbetræning ved Langesøhallen, arr. Løb med Morud Løberne. 18: Motionstur på racercykel ca km, fra SuperBrugsen, Søndersø, arr. Nordfyns Cykelmotion. 18: Løbetræning for begyndere og øvede, ved Bogense Hallerne, arr. Bogense Gymnastikforening : Løbetræning fra kælkebakken bag hallen, arr. Søndersø GF Løberne. Møder 9-16: Træffetid, Frivilligcenter Nordfyn, Adelgade 119, Bogense : Mød diabetes-sygeplejersken, Kærgården, Kæret 1, Otterup : AA møde, Borgerhuset, Dallundvej 20, Søndersø, arr. Anonyme Alkoholikere. Diverse 19.30: Stort spil, Skovby forsamlingshus. I morgen Kulturelt 10: Hofmansgave Park, Hofmansgavevej 27, Otterup : Nordfyns Museum, Bogense : Moderne dansk studiokeramik, Merethe Bloch, Vibeke Fischer, Lotte Glob, Peter Tybjerg m. fl keramiske kunstner, Galleri 55, Adelgade 55, Bogense : Kunstgården, Ømosevej 11, Skovby. Stolt ser han ud, men borgmesterens gravearbejde frembragte ikke mesterskabskartofler, sådan som 79-årige Poul Madsen fromåede sidste år. Til venstre Jane Sørensen, konuslent i Dansk Kartoffelavlerforening. Foto: Flemmign Mønster. Kartoffelvikar 14-årige Jonas Bukær Hansen var optaget af Blå Mandag og overlod knokleriet i kartoffel-dm til borgmesteren Bogense: Borgmester Morten Andersen (V) indledte dagen i går i fuldt krigsudstyr: Gummistøvler og møggreb. Han var i en slags arbejdsprøvning som vikar for den 14-årige kartoffelavler Jonas Bukær Hansen på Gyldensteensvej. Jonas var tilmeldt DM i kartoffeldyrkning, men var forhindret i selv at grave årets konkurrencehøst op: Som nyslået konfirmand var han fuldt optaget af Blå Mandag. Lidt ærgerligt for Jonas og hans familie, idet hans bedstefar, Poul Madsen, vandt mesterskabet sidste år. Barnebarnet kunne ikke gentage triumfen. Årets DM gik til Tom Rosenkvist fra Vojens For dårligt vejr Det var nu ikke borgmesterens skyld, han har trods alt ikke stået for dyrkningen. Moder Natur havde større magt, fortæller oldermanden i Otterup Kartoffellav, Carsten Abild, som sammen med konsulent Jane Sørensen fra dansk Kartoffel Råd overvågede opgravningen. - Det gælder for alle, men det har været svært som avler i år. Vejrforholdene har været dårlige og for svære at indrette sig på, siger Carsten Abild. - Vi skulle have været en otte dage længere fremme, så havde vi haft en generelt bedre høst. Maj har simpelt hen været for kold, nogle nætter endda med nattetemperaturer nær frysepunktet. Det er noget skidt, siger han. Vuggen stod på Nordfyn Det er 17. gang, der holdes DM. De fleste gange er mesterskabet gået til Fyn, og det er ingen tilfældighed. Det var familien Hoffman Bang i Otterup, der lærte danskerne at dyrke og spise kartofler 200 år siden. - Niels Hofman Bang var videnskabsmand og vidste, hvor sundt det var at spise kartofler. Han oprettede Danmarks første landbrugsskole, hvor bønderkarlene lærte at dyrke kartofler og spise dem, fortæller Carsten Abild. Inden da havde dét haft sine vanskeligheder. Bønderne brugte kartoflerne som svinefoder. Myten sagde, at spiste man mange kartofler, fik man mange børn. Og dem havde de så rigeligt af i forvejen. Af Flemming Mønster flmo@fyens.dk Bårdesø og Omegns Elforsyning Ordinær generalforsamling Der afholdes ordinær generalforsamling i Bårdesø Forsamlingshus onsdag den 20. maj 2015 kl ,med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og protokolfører. 2. Formandens beretning om andelsselskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Godkendelse af regnskabet for det forløbne år. 4. Fremlæggelse af budget. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant. 7. Valg af en registreret eller statsautoriseret revisor. 8. Valg Eventuelt. Bestyrelsen

39 Foreløbig Studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen 2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK), AP Graduate in Agro Business and Landscape Management August 2015

40 Indhold Indhold 1 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 6 Kvote Kvote Ansøgningsfrister Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Læringsmål for uddannelsen Uddannelsens kerneområder Kerneområde 1, Globalisering Kerneområde 2, Erhvervs- og virksomhedslære Kerneområde 3, Ledelse og kommunikation Kerneområde 4, Jordbrugets styringssystemer Kerneområder indenfor studieretningen: Husdyrproduktion Kerneområder indenfor studieretningen: Planteproduktion Kerneområder indenfor studieretningen: Miljø og natur Obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk uddannelseselement: Globalisering Obligatorisk uddannelseselement: Erhvervs- og virksomhedslære Obligatorisk uddannelseselement: Ledelse og kommunikation Obligatorisk uddannelseselement: Jordbrugets styringssystemer (1. studieår) Obligatorisk uddannelseselement: Jordbrugets styringssystemer (3. semester) Obligatorisk uddannelseselement: De bundne studieretninger; husdyrproduktion Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: Husdyrproduktion; Husdyrbiologi, Husdyrproduktion og avl Side 1 af 53

41 3.4.2 Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Husdyrproduktion; Husdyrproduktion og avl, Planlægning og produktionsøkonomi Obligatorisk uddannelseselement: De bunde studieretninger; planteproduktion Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: Planteproduktion; Planter og jord, plantedyrkning og -kendskab Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Planteproduktion; Plantedyrkning og -kendskab, produktionsplanlægning og -økonomi Obligatorisk uddannelseselement: De bunde studieretninger; miljø og natur Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: miljø og natur; Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Miljø og natur; Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning Valgfrit uddannelseselement Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Praktik Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken Regler for praktikkens gennemførelse Bedømmelse af praktikken Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Internationalt modul Uddannelse i udlandet Prøver og eksamen på uddannelsen Intern eksamen betyder, at skolen selv udpeger censorer Bundne forudsætninger - Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v Prøvernes tilrettelæggelse årsprøven Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøverne i uddannelsesforløbet årsprøven Side 2 af 53

42 5.5. Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til det afsluttende eksamensprojekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Andre regler for uddannelsen Regler om mødepligt Merit Meritaftaler for Valgfrie uddannelseselementer Meritaftale for uddannede Agraøkonomer (AØ) Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager Side 3 af 53

43 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrugsområdet (jordbrugsteknolog AK). Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle samt de regler og læringsmål der er fastsat af Erhvervsakademiet Lillebælt. Deltagende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Sjælland For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) Bekendtgørelserne kan findes på Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme Agrobusiness and Landscape Management Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Jordbrugsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Agrobusiness and Landscape Management Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Kort videregående niveau Side 4 af 53

44 Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug Ikrafttrædelsesdato Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2015, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Overgangsordninger Denne studieordning ophæver tidligere versioner af studieordningen med virkning fra den 1. august Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget under. Hvis den studerende på grund af orlov, sygdom eller andre omstændigheder forsinkes i uddannelsen, følges den studieordning der gælder på det nye hold den studerende fortsætter på. Side 5 af 53

45 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter BEK nr af 16. december 2013 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen kan findes på Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Matematik C og bioteknologi A eller kemi C Adgang via erhvervsuddannelse: Anlægsgartner (trin 2), dyrepasser (trin 2), landbrugsuddannelsen (med specialer), produktionsgartner (trin 2), skov- og naturteknik (trin 2), væksthusgartner (trin 2) Ingen specifikke adgangskrav Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller fysik C eller kemi C eller naturfag C Kvote Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Adgang via gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX, EUX) med matematik C og bioteknologi A eller kemi C Kvote 2 Adgang via erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner, skov- og naturtekniker eller landbrugsuddannelsen med specialer Adgang via adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Adgang via relevant erhvervsuddannelse - specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller fysik C eller kemi C eller naturfag C Undervisnings- og Forskningsministeriet har bestemt at Jordbrugsteknologuddannelsen er dimensioneret, hvilket vil sige, at der er fastlagt et maksimum for, hvor mange studerende, det enkelte uddannelsessted må optage. På Jordbrugsteknologuddannelsen kan Erhvervsakademiet optage 51 studerende ved sommeroptag Side 6 af 53

46 2.3. Ansøgningsfrister Kvote 2*: 15. marts kl Kvote 1: 5. juli kl * Kvote 2 kriterier: Gennemsnit på adgangsgivende uddannelse Niveau og karakterer i fagene matematik, kemi, biologi eller naturfag Den motiverede ansøgning - se evt. 'Inspiration til motiveret ansøgning' Andre aktiviteter efter den adgangsgivende eksamen. f.eks. Bestået relevant studieaktivitet Relevant erhvervserfaring Aftjening af værnepligt Højskoleophold min. 16 uger Udlandsophold 3-6 mdr. Fordelingsnøglen mellem kvote 2 og kvote 1 ansøgere er 70/30. Side 7 af 53

47 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår desuden tre måneders praktik og et afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model Kerneområder 1. studieår 2. studieår 5 ECTS Globalisering 5 ECTS 10 ECTS Erhvervs- og 10 ECTS Kerneområder virksomhedslære fælles fag 10 ECTS Ledelse og kommunikation 10 ECTS 15 ECTS Jordbrugets 10 ECTS 5 ECTS Kerneområder indenfor studieretningen Valgfrie uddannelseselementer - 3. semester Praktik 4. semester Afsluttende eksamensprojek t 4. semester Læringsmål for uddannelsen styringssystemer 40 ECTS Her vælges én af nedenstående studieretninger: - Husdyrproduktion - Planteproduktion - Miljø og natur 25 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Viden Den uddannede har viden om: branchens struktur og placering i samfundet nationalt og globalt anvendte teorier, metoder og praksis i relation til professionen Side 8 af 53

48 teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden og relevant lovgrundlag Færdigheder Den uddannede kan: forstå og formidle viden om virksomhedens organisation, styring, tilpasning og udvikling, anvende ledelsesteorier og formidle faglig viden vurdere produktion og service i forhold til metoder og lovgivning bearbejde problemstillinger, udarbejde løsningsforslag og vurdere deres effekt udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger og anvende relevante styringssystemer inden for projekt-, produktions-, økonomi-, kvalitets- og miljøstyring Kompetencer Den uddannede kan: håndtere komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og tilegne sig ny viden og færdigheder i relation til professionens udvikling 3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder, der er fælles for alle studieretninger: 1. Globalisering (5 ECTS) 2. Erhvervs- og virksomhedslære (10 ECTS) 3. Ledelse og kommunikation (10 ECTS) 4. Jordbrugets styringssystemer (15 ECTS) I alt 40 ECTS Kerneområde 1, Globalisering Vægt: 5 ECTS Indhold International samhandelsforhold og økonomi inden for branchen Internationalt klima og miljøkendskab International kulturforståelse med udgangspunkt i branchen. Side 9 af 53

49 Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om branchens struktur, placering og udvikling, nationalt og internationalt Forståelse for sit erhvervs praksis i en række globale forhold, herunder økonomi, samhandel, udvikling og kultur Færdigheder Den studerende kan: Vurdere og formidle branchens produktion, service og forvaltning i nationale og internationale forhold Kompetencer Den studerende kan: Tilegne sig ny viden i relation til sin profession i en global sammenhæng Kerneområde 2, Erhvervs- og virksomhedslære Vægt: 10 ECTS Indhold Erhvervsøkonomi Markedsføring Organisation Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om virksomhedens og erhvervets opbygning og forstår de tilknyttede centrale anvendte teorier og metoder indenfor erhvervs og virksomhedslære Færdigheder Den studerende kan: Anvende, vurdere og formidle virksomhedens og erhvervets praksisnære problemstillinger ved hjælp af centrale metoder og redskaber indenfor erhvervs- og virksomhedslære Opstille og vælge løsningsmuligheder i relation til virksomhedens og erhvervets økonomiske tilpasning og udvikling og formidle disse til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan: I udviklingsorienterede situationer tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor erhvervs- og virksomhedslære i relation til Side 10 af 53

50 brancherelevante erhvervs- og virksomhedsorienterede problemstillinger Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring erhvervs- og virksomhedsorienterede problematikker Kerneområde 3, Ledelse og kommunikation Vægt: 10 ECTS Indhold Ledelse Kommunikation Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets praksis Forståelse for centralt anvendt teori og metode i relation til ledelse og kommunikation Færdigheder Den studerende kan: Anvende, vurdere og formidle centrale teorier og metoder inden for ledelse og kommunikation Udarbejde, opstille, vurdere og vælge løsninger på praksisnære problemstillinger inden for ledelse og kommunikation Kompetencer Den studerende kan: Håndtere udviklingsrelaterede problemstillinger i et fagligt og tværfagligt samarbejde på en professionel måde Selvstændigt tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Kerneområde 4, Jordbrugets styringssystemer Vægt: 15 ECTS Indhold Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Side 11 af 53

51 Kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (opgaveskrivning, problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) Viden Den studerende: Skal kunne forstå praksis og de centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen, herunder kvalitetssystemer og kontrolsystemer Skal have viden om centralt anvendt lovgrundlag, som knytter sig til branchen Færdigheder Den studerende kan: Anvende fagområdets centrale styringssystemer til analyse, planlægning og styring i virksomheden Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger Kompetencer Den studerende kan: Håndtere og bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionelt metodisk og brancherelateret tilgang Kan i en struktureret projektsammenhæng anvende metode og analyseværktøjer til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for branchen Kerneområder indenfor studieretningen: Husdyrproduktion Indhold og læringsmål for kerneområde 1, Husdyrbiologi Vægt: 15 ECTS Indhold Cellelære Genetik Fysiologi Mikrobiologi Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om næringsstoffer samt opbygning, funktion og virkemåde af celler, væv og organer hos husdyr Forstå praksis og erhvervets anvendelse af teori og metode inden for det husdyrbiologiske område Side 12 af 53

52 Færdigheder Den studerende kan: Anvende statistik og grundviden til at analysere og vurdere biologiske og fysiologiske problemstillinger i relation til husdyrs livsytringer Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder af praktiskbiologisk karakter til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan: Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og udvikling i relation til biologiske elementer af husdyrproduktion I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for biologisk grundviden Indhold og læringsmål for kerneområde 2, Husdyrproduktion og -avl Vægt: 20 ECTS Indhold Fodring Sundhed Etologi og produktionsanlæg Avl og reproduktionsstyring Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om forskellige faktorers påvirkning af husdyrenes produktion, adfærd, velfærd og sundhed Forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metoder inden for husdyrproduktion og -avl Færdigheder Den studerende kan: Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til at kunne vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder til forbedring af produktion, velfærd og sundhed Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder om husdyrproduktion til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan: Deltage med en professionel tilgang i fagligt og tværfagligt samarbejde og rådgivning i relation til husdyrproduktion I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for husdyrproduktion Indhold og læringsmål for kerneområde 3, Planlægning og produktionsøkonomi Side 13 af 53

53 Vægt: 5 ECTS Indhold Produktionsplanlægning Produktionsøkonomi Læringsmål Viden Den studerende har: Viden om produktionsøkonomiske nøgletal og dækningsbidrag inden for husdyrproduktion Forståelse for jordbrugsbedriftens økonomiske sammenhænge Færdigheder Den studerende kan: Analysere og vurdere de vigtigste produktionsøkonomiske sammenhænge i en husdyrproduktion Beregne og formidle et beslutningsgrundlag for produktionsøkonomisk optimering Kompetencer Den studerende kan: Deltage i økonomisk planlægning og rådgivning under udvikling af en husdyrproduktionsvirksomhed i samarbejde med interessenter I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for produktionsplanlægning og økonomi Kerneområder indenfor studieretningen: Planteproduktion Indhold og læringsmål for kerneområde 1, Planter og jord Vægt: 15 ECTS Indhold Plantebiologi Jordbundslære og vækstmedier Næringsstoffernes kredsløb Forsøgslære Læringsmål Viden Den studerende har: Viden om og forståelse for centrale teoretiske områder indenfor plantebiologi og jordbundslære Forståelse for næringsstofomsætning i forhold til planter, vækst og miljø Færdigheder Den studerende kan: Anvende og formidle basisviden i forhold til planteproduktion Side 14 af 53

54 Anvende centrale metoder der knytter sig til beskæftigelsen indenfor erhvervet Kompetencer Den studerende kan: I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planteproduktion Indhold og læringsmål for kerneområde 2, Plantedyrkning og plantekendskab Vægt: 15 ECTS Indhold Plantedyrkning Plantekendskab Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om planteproduktion Forståelse for dyrkningspraksis og diagnostiske metoder Færdigheder Den studerende kan: Anvende centrale redskaber indenfor planteproduktion Vurdere dyrkningsrelaterede problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Kompetencer Den studerende kan: Håndtere tværfaglige problemstillinger indenfor plantedyrkning Indhold og læringsmål for kerneområde 3, Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi Vægt: 10 ECTS Indhold Produktionsplanlægning Planteproduktion og miljøstrategi Produktionsøkonomi Læringsmål Viden Den studerende har: Side 15 af 53

55 Udviklingsbaseret viden om produktion på virksomhedsniveau Forståelse for centralt anvendt teori og metode indenfor jordbrugets produktionsvirksomheder Færdigheder Den studerende kan: Anvende centrale metoder og redskaber samt kan anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor planteproduktion og brancherelaterede beskæftigelser Vurdere planteproduktionens miljøpåvirkninger og anvise og formidle praksisnære løsningsforslag Kompetencer Den studerende kan: Deltage i faglige og tværfaglige samarbejde med en professionel tilgang Håndtere udvikling indenfor virksomhedsdrift på planteproducerende virksomheder Kerneområder indenfor studieretningen: Miljø og natur Indhold og læringsmål for kerneområde 1, Natur, økologi og miljø Vægt: 20 ECTS Indhold Økologiske sammenhænge Landskabslære Miljølære Jordbundslære Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om økosystemer, energi- og stofkredsløb samt produktion i tilknytning til erhvervets og fagområdets praksis Forståelse for erhvervets centrale anvendte teorier og praksis vedr. miljø- og naturmæssige forhold for overfladevand og grundvand Forståelse for erhvervets centrale anvendte teorier og praksis i forbindelse med landskabets udvikling og anvendelse, herunder jordbund og vegetation Færdigheder Den studerende kan: Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til indsamling af data samt foretage registreringer af miljø- og naturforhold Vurdere praksisnære problemstillinger for landskab og erhverv samt opstille og vælge løsningsmuligheder til forbedringer af kvaliteten af miljø, natur og landskab Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for miljø og natur til samarbejdspartnere og interessenter Side 16 af 53

56 Kompetencer Den studerende kan: Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med vurdering og formidling af miljø- og naturrelaterede problemstillinger Håndtere løsningsforslag til konkrete problemstillinger i udviklingsorienterede situationer Indhold og læringsmål for kerneområde 2, Projektering og pleje Vægt: 10 ECTS Indhold Registrering Projektering Planlægning og pleje Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om metode, teori og praksis i relation til registrering i natur, miljø- og landskabsforhold Forståelse for erhvervets teknik og centralt anvendt teori og metode i relation til sikring og forbedring af miljø, natur og landskab. Færdigheder Den studerende kan: Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber til registrering og bearbejdning af geografisk data Opstille, vurdere og vælge løsningsmuligheder i relation til pleje og projektering samt formidle løsningsforlag til samarbejdspartnere og interessenter. Kompetencer Den studerende kan: Håndtere udviklingsorienterede situationer og deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med erhverv og interessenter Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til konkrete problemstillinger inden for miljø, natur og landskab Indhold og læringsmål for kerneområde 3, Landskabs- og miljøforvaltning Vægt:10 ECTS Indhold Natur-, miljø- og planlovgivning Forvaltning, sagsbehandling og virkemidler Læringsmål Viden Den studerende har: Side 17 af 53

57 Viden om erhvervets og fagområdets centralt anvendte regler og lovgivning Forståelse for den offentlige forvaltnings rolle i forhold til erhverv og fagområdets interessenter Færdigheder Den studerende kan: Anvende relevant lovgivning i sagsbehandling til vurdering af praksisnære problemstillinger indenfor erhvervet Vurdere, vælge og formidle løsningsmuligheder og virkemidler for praksisnære problemstillinger indenfor natur-, landskabs- og miljøforvaltning Kompetencer Den studerende kan: Håndtere udviklingsorienterede opgaver i relation til forvaltning af ressourcer, miljø og natur Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde mellem interessenter med en professionel tilgang i forbindelse med rådgivning og sagsbehandling indenfor miljø- og naturområdet 3.3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Globalisering (5 ECTS) 2. Erhvervs- og virksomhedslære (10 ECTS) 3. Ledelse og kommunikation (10 ECTS) 4. Jordbrugets styringssystemer (1. studieår) (10 ECTS) 5. Jordbrugets styringssystemer (3.semster) (5 ECTS) Derudover kommer der 40 ECTS fra obligatoriske uddannelseselementer inden for studieretningen Obligatorisk uddannelseselement: Globalisering Indhold International samhandelsforhold og økonomi inden for branchen Internationalt klima og miljøkendskab International kulturforståelse med udgangspunkt i branchen Læringsmål Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om branchens struktur, placering og udvikling, nationalt og internationalt Side 18 af 53

58 Forståelse for sit erhvervs praksis i en række globale forhold, herunder økonomi, samhandel, udvikling og kultur Forståelse for bæredygtighed i globalt perspektiv Færdigheder Den studerende kan: Vurdere og formidle branchens produktion, service og forvaltning i nationale og internationale forhold Læse og forstå fagtekster på et fremmedsprog Indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af branchens globale problemstillinger Kompetencer Den studerende kan: Tilegne sig ny viden i relation til sin profession i en global sammenhæng Etablere internationale brancherelevante relationer Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap Obligatorisk uddannelseselement: Erhvervs- og virksomhedslære Indhold Erhvervsøkonomi Markedsføring Organisation Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om virksomhedens og erhvervets opbygning og forstår de tilknyttede centrale anvendte teorier og metoder indenfor erhvervs- og virksomhedslære Færdigheder Den studerende kan: Anvende og formidle basisviden om virksomhedens organisation, tilpasning og udvikling Analysere og forstå sammenhængen mellem en virksomheds målsætning, udvikling, aktiviteter, økonomi, styring og salg Udføre økonomiske beregninger og opstille løsningsforslag Kompetencer Den studerende kan: Side 19 af 53

59 I udviklingsorienterede situationer tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor erhvervs- og virksomhedslære i relation til brancherelevante erhvervs- og virksomhedsorienterede problemstillinger Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring erhvervs- og virksomhedsorienterede problematikker Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap Obligatorisk uddannelseselement: Ledelse og kommunikation Indhold Ledelse Kommunikation Viden Den studerende har: Viden om brancherelevant teori og metode i relation til kommunikation og ledelse Viden om formidling i relation til ledelse og kommunikation Færdigheder Den studerende kan: Anvende ledelsesteorier og vurdere samarbejdsrelationer internt og eksternt i en organisation Formidle og rådgive fagligt så form og indhold er tilpasset målgruppen Planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver i forbindelse med formidling og ledelse Kompetencer Den studerende kan: Analysere og give løsningsforslag til konkrete problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier og metoder Løse opgaver i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre Tilegne sig ny viden og færdigheder i forhold til sin professions udvikling Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. Side 20 af 53

60 For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap Obligatorisk uddannelseselement: Jordbrugets styringssystemer (1. studieår) ECTS omfang 10 ECTS fra kerneområde Jordbrugets styringssystemer Indhold Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (Opgaveskrivning; problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) Viden Den studerende har: Viden om de mest centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen Viden om centralt anvendt lovgrundlag som knytter sig til branchen Færdigheder Den studerende kan: Anvende fagområdets centrale styringssystemer til analyse, planlægning og styring i virksomheden Vurdere praksisnære problemstillinger og udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger Anvende kvantitativ og kvalitativ metode for branchen Anvende fagets metode i forhold til opgaveskrivning og formidling, herunder problemformulering, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik Kompetencer Den studerende kan: I en struktureret projektsammenhæng anvende metode og analyseværktøjer til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for branchen Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap. 5. Side 21 af 53

61 3.3.5 Obligatorisk uddannelseselement: Jordbrugets styringssystemer (3. semester) ECTS omfang 5 ECTS fra kerneområde Jordbrugets styringssystemer Indhold Analyse, planlægning og styresystemer Jura og lovgrundlag for branchen Kvalitetssikring og kontrolsystemer inden for branchen Metode i relation til branchen (Opgaveskrivning problemformulering, formalia, dataindsamling, kildehenvisning og kildekritik) Viden Den studerende har: Forståelse for praksis og de centralt anvendte teorier, metoder i relation til branchen, herunder kvalitetssystemer og kontrolsystemer viden om den lovgivningsmæssige praksis der knytter sig til branchen Færdigheder Den studerende kan: Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere med anvendelse af branchens terminologi Kompetencer Den studerende kan: Håndtere og bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel metodisk og brancherelateret tilgang Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøverne for 3. semester. Se kap. 8 for oversigten over uddannelsens eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap. 5. Side 22 af 53

62 3.4. Obligatorisk uddannelseselement: De bundne studieretninger; husdyrproduktion Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer 1. studieår ECTS 3. sem. ECTS I alt ECTS Obligatoriske uddannelseselementer indenfor studieretningen 40 ECTS Husdyrbiologi Husdyrproduktion og avl Produktionsplanlægning og økonomi 5 5 I alt Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: Husdyrproduktion; Husdyrbiologi, Husdyrproduktion og avl ECTS omfang 25 ECTS, heraf 15 ECTS fra Husdyrproduktion, Husdyrbiologi 10 ECTS fra Husdyrproduktion, Husdyrproduktion og avl Husdyrbiologi Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om cellers biologi og nedarvningsforhold Udviklingsbaseret viden om udvalgte organers opbygning og funktion Udviklingsbaseret viden om husdyrenes fysiologi Udviklingsbaseret viden om næringsstofkemi og næringsstoffernes omsætning Udviklingsbaseret viden om mikrobiologi, immunologi og bekæmpelse af mikroberne Forstå praksis og erhvervets anvendelse af teori og metode inden for det husdyrbiologiske område Færdigheder Den studerende kan: Analysere biologisk grundviden i relation til problemstillinger i husdyrproduktionen Analysere fysiologiske problemstillinger i relation til husdyrs livsytring, herunder ernæring, reproduktion og sundhed Anvende statistiske modeller inden for biologien og vurdere forsøgsresultater Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder af praktiskbiologisk karakter til samarbejdspartnere og brugere Side 23 af 53

63 Kompetence Den studerende kan: I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for biologisk grundviden i relation til husdyrproduktion Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til biologiske elementer af husdyrproduktion Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap. 5. Husdyrproduktion og avl Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om husdyrenes næringsbehov, fodermidlers næringsindhold og anvendelse til forskellige dyregrupper samt fodringsstrategi og kvalitetskontrol Udviklingsbaseret viden om identifikation, forebyggelse og helbredelse af husdyrenes almindeligste sygdomme samt sundhedsstyring Færdigheder Den studerende kan: Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder for fodring og fodringsstrategier Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder for sundhed og adfærd Kompetence Den studerende kan: Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til husdyrproduktion Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap. 5. Side 24 af 53

64 3.4.2 Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Husdyrproduktion; Husdyrproduktion og avl, Planlægning og produktionsøkonomi ECTS omfang 15 ECTS, heraf Husdyrproduktion og avl 10 ECTS fra Husdyrproduktion, Husdyrproduktion og avl 5 ECTS fra Husdyrproduktion, Planlægning og produktionsøkonomi Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om husdyrenes reproduktionsforhold, reproduktionsanalyser og -strategi Udviklingsbaseret viden om avlsteori, avlsværdivurdering og avlsplanlægning Udviklingsbaseret viden om husdyrenes adfærd og velfærd samt produktionsanlæggets konstruktion, indretning, logistik og funktionalitet, herunder klimaforhold og gødningshåndtering Færdigheder Den studerende kan: Vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder til reproduktionsstyring og avlsplanlægning på besætningsniveau Anvende moderne avlsteori, foretage avlsmæssige analyser og udpege indsatsområder på populationsniveau Vurdere dyrevelfærd samt opstille og udvælge løsningsmuligheder for produktionsanlæggets indretning ud fra viden om dyrenes fysiologi, sundhed og adfærd Formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder om husdyrproduktion til samarbejdspartnere og brugere Kompetence Den studerende kan: Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til husdyrproduktion Rådgive og vejlede om husdyrproduktions- og avlsmæssige forhold Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for studieretningsprøven på 3. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap. 5. Planlægning og produktionsøkonomi Viden Den studerende har: Udviklingsbaseret viden om produktionsøkonomiske nøgletal Side 25 af 53

65 Forståelse for jordbrugsbedriftens økonomiske sammenhænge Udviklingsbaseret viden om dækningsbidragskalkuler Færdigheder Den studerende kan: Analysere og vurdere de vigtigste produktionsøkonomiske sammenhænge i en husdyrproduktion Beregne og formidle beslutningsgrundlag for produktionsøkonomisk optimering i en husdyrproduktionsvirksomhed Kompetence Den studerende kan: Deltage i økonomisk planlægning og rådgivning for en husdyrproduktionsvirksomhed Samarbejde om tilrettelæggelse af den daglige styring og arbejdsgang i en jordbrugsvirksomhed I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for produktionsplanlægning og økonomi Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for studieretningsprøven på 3. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap Obligatorisk uddannelseselement: De bunde studieretninger; planteproduktion Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer 1. studieår ECTS 3. sem. ECTS I alt ECTS Obligatoriske uddannelseselementer indenfor studieretningen 40 ECTS Planter og jord Plantedyrkning og - kendskab Produktionsplanlægning og -økonomi I alt Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: Planteproduktion; Planter og jord, plantedyrkning og -kendskab ECTS omfang 25 ECTS Side 26 af 53

66 Indhold Plantebiologi Jordbundslære og vækstmedier Næringsstoffernes kredsløb Forsøgslære Plantedyrkning Plantekendskab Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere Viden Den studerende har: Viden om og forståelse for centrale teoretiske områder indenfor plantebiologi, herunder planternes morfologi, systematik, anatomi, fysiologi Viden om jordbundsforhold og næringsstofomsætning i forhold til planter, vækst og miljø Udviklingsbaseret viden om planteproduktion Viden om dyrkningspraksis, herunder jordbearbejdning, afgrødeetablering, -pasning og høst Viden om skadevoldere, deres biologi og adfærd samt regulering heraf Færdigheder Den studerende kan: Anvende og formidle basisviden i forhold til planteproduktion Anvende centrale metoder der knytter sig til beskæftigelsen indenfor erhvervet Anvende centrale redskaber, herunder videns databaser indenfor planteproduktion Vurdere dyrkningsrelaterede problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder, herunder vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere Kompetencer Den studerende kan: I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planteproduktion Håndtere tværfaglige problemstillinger indenfor plantedyrkning Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap. 5. Side 27 af 53

67 3.5.2 Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Planteproduktion; Plantedyrkning og -kendskab, produktionsplanlægning og -økonomi ECTS omfang 15 ECTS Indhold Produktionsplanlægning Planteproduktion og miljøstrategi Produktionsøkonomi Plantedyrkning Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere Viden Den studerende har: Viden om diagnostiske metoder indenfor planteproduktion Forståelse for praksis og central anvendt teori og metode indenfor produktionsplanlægning Udviklingsbaseret viden om planteproduktion og miljøstrategi Viden om produktionsøkonomi og forhold der påvirker denne Forståelse for planters næringsbehov og opfyldelse heraf Side 28 af 53

68 Færdigheder Den studerende kan: Anvende centrale metoder og redskaber samt anvende de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse indenfor planteproduktion og brancherelaterede beskæftigelser Vurdere planteproduktionens miljøpåvirkninger og anvise og formidle praksisnære løsningsforslag Udarbejde og vurdere gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater Vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere Udarbejde produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter samt vurdere produktionsøkonomien inden for planteproduktion Formidle viden om planteproduktion Kompetencer Den studerende kan: Håndtere udvikling indenfor virksomhedsdrift på planteproducerende virksomheder Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Håndtere konkrete problemstillinger inden for planteproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning Rådgive og vejlede praktikere inden for planteproduktion Kombinere viden og færdigheder inden for planteproduktion og vurdere kilder og løsningsforslag Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for studieretningsprøven på 3. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap. 5. Side 29 af 53

69 3.6. Obligatorisk uddannelseselement: De bunde studieretninger; miljø og natur Obligatoriske uddannelseselementer -indenfor studieretningen 40 ECTS Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer 1. studieår ECTS 3. sem. ECTS I alt ECTS Natur, økologi og miljø Projektering og pleje Landskabs- og miljøforvaltning I alt Obligatorisk uddannelseselement 1. studieår: miljø og natur; Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning ECTS omfang 25 ECTS Indhold Økologiske sammenhænge Landskabslære Miljølære Jordbundslære Registrering samt planlægning af mindre projekter Viden Den studerende har: Viden om økosystemer, energi- og stofkredsløb samt produktion Viden om grundvand og overfladevand samt vand og stofkredsløb Viden om vegetationsøkologi, flora og fauna Viden om landskabsdannelse og jordbund Viden om kemiske stoffer i miljøet Viden om registrering samt prøvetagningsstrategi og -metoder Viden om metoder til natur- og landskabspleje Viden om teknikker og anlæg til sikring og forbedring af miljø, vandmiljø, natur og landskab Viden om lovgivningen og andre regler inden for natur-, miljø- og planområdet Færdigheder Den studerende kan: Vurdere et landskab samt dets elementer og anvendelse i forhold til formidling, planlægning, drift og forvaltning Indsamle data og foretage registreringer af tilstanden i jord og vand samt vurdere resultaterne og planlægge mindre projekter Side 30 af 53

70 Anvende metoder og redskaber til prøvetagning i jord og vand Vurdere jordbundsforhold samt stoffers binding og bevægelse i jorden Registrere og indsamle geografisk data samt anvende relevant software Vurdere praksisnære problemstillinger ud fra relevant lovgivning Kompetencer Den studerende kan: Deltage i tværfagligt samarbejde om planlægning, drift og forvaltning Tilegne sig ny viden om jordbundsforhold samt stoffers binding og bevægelse i jord og vand Håndtere løsningsforslag i forbindelse med mindre projekter indenfor miljø, vandmiljø, natur og landskab Tilegne sig ny viden om økologiske sammenhænge Samarbejde udviklingsorienteret om økologiske sammenhænge Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for 1. år. Prøven for 1. år består af to delprøver efter hhv. 1. og 2. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse, herunder beskrivelse af de to delprøver mv. henvises til kap Obligatorisk uddannelseselement 3. semester: Miljø og natur; Natur, økologi og miljø, Projektering og pleje, Landskabs- og miljøforvaltning ECTS omfang 15 ECTS Indhold Projektering og pleje Forvaltning, sagsbehandling og virkemidler Planlægning i det åbne land Viden Den studerende har: Viden om vand-, energi og stofkredsløb Viden om metoder til natur- og landskabspleje Viden om den offentlige forvaltningens opbygning, sagsbehandling og virkemidler Viden om samarbejdspartnere og interessenter uden for den offentlige forvaltning og deres virkefelt Færdigheder Den studerende kan: Side 31 af 53

71 Vurdere miljø- og naturtilstanden ud fra sammensætningen af flora og fauna Vurdere årsager til forringelser og foreslå tiltag til forbedringer af miljø-, natur- og landskabskvalitet Vurdere teknikker og anlæg til sikring og forbedring af miljø, vandmiljø, natur og landskab Projektere løsningsforslag og vurdere effekten ved anvendelse af fagområdets centrale metoder og lovgivning Foreslå plejemetoder, teknikker og anlæg samt vurdere økonomien Kompetencer Den studerende kan: Håndtere løsningsforslag til konkrete problemstillinger inden for miljø, vandmiljø og natur, ved anvendelsen af viden, teori og metode I en struktureret sammenhæng planlægge og gennemføre registreringer, opmålinger og prøvetagning på miljø-, vandmiljø- og naturområdet Fagligt og tværfagligt forvalte miljø- og naturrelaterede problemstillinger Rådgive erhverv og interessenter samt sagsbehandle problemstillinger og håndtere lovgivning inden for miljø- og naturområdet Bedømmelse Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for studieretningsprøven på 3. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap Valgfrit uddannelseselement På uddannelsen er et valgfrit 1 uddannelseselement på 10 ECTS points placeret i slutningen af 3. semester Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Samlet 10 ECTS point på 3. semester. International politik og studietur ECTS-omfang: 4 ECTS Læringsmål Viden: Den studerende har: viden om branchens struktur og placering i det danske samfund og globalt, herunder især vedrørende EU med vægt på: 1 Den enkelte institution vælger de valgfri uddannelseselementer Side 32 af 53

72 økonomi, samhandel, miljø og natur, kultur og udvikling ligheder og forskelle mellem nationale og globale forhold kendskab til udvalgte konventioner Færdigheder: Den studerende kan: søge informationer om national og international lovgivning og politik indenfor sit studieområde indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger Kompetencer: Den studerende kan: Anvende de søgte informationer til en sammenlignende analyse af et afgrænset problemfelt Personligt salg ECTS-omfang: 3 ECTS Viden: Den studerende har: Den studerende har kendskab til og forståelse for forskellige salgsstrategier Forskellige forhandlingsteorier og modeller Salgsbudgetter Færdigheder: Den studerende kan: Anvende forskellige forhandlingsteorier og modeller til at kunne gennemføre en konkret forhandling Kompetencer: Den studerende kan: Håndtere salgsplanlægning for virksomheden Deltage i organiseringen, implementeringen og opfølgningen ved salgstiltag Forhandle med faglig og personlig gennemslagskraft Side 33 af 53

73 Specialefag inden for studieretninger ECTS-omfang: 3 ECTS Viden: Den studerende har: kendskab til metoder og værktøjer til søgning af specialistviden Færdigheder: Den studerende kan: søge relevant national og international forskningsbaseret viden sætte forskningsbaseret viden i relation til konkrete og praksisnære problemstillinger Kompetencer: Den studerende kan: analysere og behandle forskningsbaseret viden og komme med løsningsforslag på konkrete og praksisnære problemstillinger i tæt samarbejde med konkrete problemejere Bedømmelse af det valgfri uddannelseselement Læringsmålene for uddannelseselementet indgår i læringsmålene for prøven for Valgfri uddannelseselement på 3. semester. Se kap. 5 for oversigten over uddannelsens prøver og eksamener. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap. 5. Side 34 af 53

74 3.8. Praktik Formålet med praktikken som jordbrugsteknolog er at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens formål Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken ECTS omfang: 15 ECTS Viden Den studerende har: viden om fagområdets praksis Færdigheder Den studerende kan: analysere og vurdere praksisnære problemstillinger anvende teori til opstilling af løsningsmuligheder formidle problemstillinger og løsningsforslag Kompetencer Den studerende kan: kombinere teori med praksis ved løsningen af opgaver løse opgaver sammen med andre på tværs af profession og organisation reflektere teoretisk over anvendelse af begreber og metoder inden for professionen og for det valgte fokusområde Med udgangspunkt i og indenfor ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden Regler for praktikkens gennemførelse Hvis der er mere end én studerende i praktik i samme afdeling af virksomheden, skal der være klart definerede forskellige funktioner/opgaver i virksomheden. Virksomhedspraktikken er ulønnet og er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede jordbrugsteknolog må forventes at møde i en fremtidig jobsituation. Som på enhver arbejdsplads er det muligt for den studerende, at arbejde hjemme, ligesom den studerende kan modtage vejledning og deltage i relevante supplerende forløb inden for normal arbejdstid. I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson i virksomheden Bedømmelse af praktikken Side 35 af 53

75 Praktikken afsluttes med en prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. For prøveform og prøvernes tilrettelæggelse mv. henvises til kap Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for jordbrugsteknologuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige pædagogiske principper, som erfaringsmæssigt fremmer indlæring. På jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt tager vi udgangspunkt i nedenstående fem pædagogiske elementer ved planlægning af undervisningen: Deltagerstyring Personlig læringsstil Erfaringsbasering Problemorientering Helhedsorientering Der skal indgå undervisningsformer, som ud over at udvikle de studerendes evne til analyse, ræsonnement og vurdering, også udvikler selvstændighed og evne til samarbejde og innovation. Derfor anvender vi varierede og studieprægede arbejdsformer, der inddrager de studerende i diskussioner, i stoffremlæggelsen og i en gensidig undervisning. Det gælder generelt, at de studerende inddrages i åbne drøftelser af den nærmere planlægning af undervisningens form og indhold. Undervisningen foregår ligeledes som en afveksling mellem teori og praksis, hvor teori og praksis vægtes lige højt. Ekskursioner og virksomhedsbesøg indgår som en vigtig del af undervisningen. Der vil være projektarbejde, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Bekendtgørelsen forudsætter endvidere, at undervisningen ud over at være progressiv tager udgangspunkt i erhvervsrelevante problemstillinger og anvendt teori. Generelt gælder imidlertid, at undervisningen bør inddrage erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder med fokus på problemstillinger inden for de udbudte studieretninger med henblik på at give en nuanceret forståelse af teorianvendelsen. Den studerende må møde med et stort personligt engagement i forhold til det omfattende tidsforbrug, der forventes i forbindelse med uddannelsen. Undervisningen veksler mellem projekter, klasseundervisning, gruppearbejde, informationsøgning m.m. Uddannelsen forudsætter gode samarbejdsevner, samt vilje og lyst til at indgå i forpligtende projektarbejder. Ovenstående er samlet med til at skabe et innovativt og motiverede læringsmiljø og er med til at øge de studerendes læringsudbytte. Side 36 af 53

76 3.9.1 Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Især vil projektarbejdsformen giver mulighed for tilpasning af projekternes sværhedsgrad, så de tilpasses de enkelte gruppers udviklingspotentiale Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger og artikler m.m. Side 37 af 53

77 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen Internationalt modul Kerneområdet Globalisering udmøntes som et internationalt modul i udlandet på 2.semster. Det internationale modul er på 14 dage. Deltagelse er en bunden forudsætning for deltagelse i eksamen. Se afsnit 5.1 om bundne forudsætninger Uddannelse i udlandet Uddannelsen er desuden opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For jordbrugsteknologuddannelse vil det være 3. semester der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4. semester og det afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet. Der samarbejdes pt med institutioner i Portugal, Skotland, Kosovo og Canada. Der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling. Side 38 af 53

78 5. Prøver og eksamen på uddannelsen. På Jordbrugsteknologuddannelsen er der seks prøver/formelle eksamener, der vil fremgå af dit endelige eksamensbevis. Disse eksaminer er vist i nedenstående oversigt. Alle prøver/eksamener skal bestås med mindst karakteren 2. Alle fag, som indgår i uddannelsen evalueres gennem disse eksamener. Semester Prøve 120 ECTS fordelt på prøverne 1. semester 1. Delprøve 1 af 1. årsprøve Bedømmelse Censur 30 7 trins skala Ekstern 2. semester 2. Delprøve 2 af 1. årsprøve 30 7 trins skala Ekstern 3. semester 3. semester 3. Studieretningseksamen 20 7 trins skala Intern 4. Valgfristudieelementer 10 7 trins skala Intern 4. semester 4. semester 5. Praktikeksamen (rapport) 6. Afsluttende eksamensprojekt 15 7 trins skala Intern 15 7 trin skala Ekstern Forudsætninger: 1. årsprojektet skal være bestået før den studerende kan gå op til de efterfølgende eksamener. 1. års projektet skal være bestået senest 2 år efter studiestart. Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til eksamen i det afsluttende eksamensprojekt. Ekstern eksamen betyder, at censor er beskikket af det centrale censorkorps. Intern eksamen betyder, at skolen selv udpeger censorer Bundne forudsætninger - Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. Side 39 af 53

79 Studieaktivitet på Jordbrugsteknologuddannelse indebærer aktiv deltagelse i undervisningen og løsning af både individuelle opgaver og gruppeopgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter/opgaver m.m. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for forårssemesteret senest 15. maj og senest 15. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren. Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt af underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet, kan den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk også er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra uddannelsens leder. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest to dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for Side 40 af 53

80 lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest én uge efter studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg. Uddannelsens leder kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at få godkendt obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Prøvernes tilrettelæggelse Bundne forudsætninger for at deltage i prøverne: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter m.m. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Projektet/opgaven skal være afleveret rettidigt. Er der en eller flere af de ovennævnte forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 5.1. i denne studieordning. Der afholdes en individuel mundtlig eksamen dage efter projekt- /rapportaflevering. Den studerende indleder eksaminationen med en mundtlig præsentation, hvorefter der eksamineres med udgangspunkt i det afleverede materiale og den mundtlige præsentation. Alle det pågældende semesters læringsmål kan afprøves. Der gives én samlet karakter efter 7-trins skalaen. Den studerende skal som minimum have karakteren 02 for at bestå eksamen årsprøven 1.årsprøven består af Delprøve 1 efter 1.semester og Delprøve 2 efter 2. semester. Hver delprøve afprøver alle læringsmål på hhv. 1. og 2. semester og hver delprøve skal bestås med minimum karakteren 02. Delprøve 1 (1. semester): ECTS: 30 Side 41 af 53

81 Indhold og læringsmål: Gruppearbejde med en faglig relevant og aktuel problemstilling med en konkret problemejer, hvor fokus er på både metode, gruppeprocesser og fagligt indhold. Der udarbejdes et eksamensprojekt i rapportform. Den studerende prioriterer 1-3 emner fra et emnekatalog og uddannelsens undervisere sammensætter grupper i forhold til ønsker og interesser. Hver gruppe tildeles en vejleder. Det er gruppens eget ansvar at søge vejledning. Alle semestrets læringsmål kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Afleveringsprodukter: Projektrapport o Linjefag o Fællesfag Procesanalyse o Data- og videnindsamling o Rapportskrivning o Gruppeprocesser og samarbejde o Refleksion og egen læring o Kommunikation og formidling Kvalitetssikringsmappe o Elektronisk dokumentation af gruppeprocesser Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen, hvor den studerende indleder med 10 min præsentation, herefter ca. 15 min eksamination af hovedeksaminator, 2. eksaminator og ekstern censor og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 30 min. Delprøve 2 (2. semester): ECTS: 30 Indhold og læringsmål: Gruppearbejde med en selvvalgt faglig relevant og aktuel problemstilling i samarbejde med en konkret problemejer. Der udarbejdes et eksamensprojekt i rapportform. Hver gruppe tildeles en vejleder. Det er gruppens eget ansvar at søge vejledning. Alle semestrets læringsmål kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Side 42 af 53

82 Afleveringsprodukter: Der afleveres et samlet eksamensprojekt i rapportform. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen på baggrund af projektrapporten. Den studerende indleder med 10 min præsentation, herefter ca. 15 min eksamination af hovedeksaminator og ekstern censor og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 30 min. Studieretningseksamen (3. semester): ECTS: 20 Indhold og læringsmål: Studieretningseksamen afvikles som en Case eksamen med en aktuel og relevant problemstilling. Der arbejdes i grupper på tværs af studieretninger. Dag 1 udleveres en case-opgave hvorefter gruppen har tre hele dage til at besvare opgaven. Herefter har gruppen yderligere én uge til at forberede eksamen. Alle læringsmål fra studieretningsfagene kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Afleveringsprodukter: Der afleveres en opgavebesvarelse på maks. to sider pr studieretning i gruppen. Eksamensform: Eksamen er en individuel mundtlig eksamination på baggrund af den afleverede besvarelse. Der eksamineres i forhold til studieretninger. Den studerende indleder med 15 min præsentation, herefter er der ca. 25 min eksamination og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 45 min. Valgfri studieelementer (3. semester): ECTS: 10 Indhold og læringsmål: De valgfri studieelementer afprøves gennem udarbejdelse af en synopsis og efterfølgende mundtlig eksamen. Individuelt eller i gruppe arbejdes med en relevant og aktuel problemstilling med et internationalt element. Alle læringsmål fra de valgfri uddannelseselementer kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Side 43 af 53

83 Afleveringsprodukter: Der udarbejdes en synopsis på maks anslag. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Eksamen er en individuel mundtlig eksamination på baggrund af den afleverede besvarelse. Der eksamineres i forhold til studieretninger. Den studerende indleder med 15 min præsentation, herefter er der ca. 15 min eksamination og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 35 min. Praktik (4. semester): ECTS: 15 Indhold og læringsmål: Tre måneders praktik fra starten af 4. semester afvikles hos en virksomhed med forud aftalte arbejdsopgaver. Den studerende finder selv en praktikvært inden for branchen og med relevans for studieretning. Den studerende tildeles en praktikvejleder på skolen der samtidig virker som kontaktperson mellem virksomhed og skole. Se de specifikke læringsmål i denne studieordning afsnit Afleveringsprodukter: Ved afslutning af praktikforløbet, afleveres en praktikrapport der dokumenter opfyldelse af formål med praktikken samt praktikkens læringsmål. Rapporten må maks. fylde anslag. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres af praktikkoordinator. Eksamensform: Skriftlig eksamen. Rapporten danner grundlag for en bedømmelse af opfyldelse af praktikkens læringsmål efter 7-trins-skalaen. Rapporten skal være bedømt bestået senest én uge før den afsluttende eksamen. Afsluttende eksamensprojekt (4. semester): ECTS: 15 Indhold og læringsmål: Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel mundtlig eksamination, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med en problemejer og vejleder på skolen udarbejde en problemformulering med et aktuelt og relevant problem. Problemformuleringen skal godkendes af vejleder på skolen. Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes individuelt. Se afsnit 5.6 for nærmere detaljer. Det er uddannelsens læringsmål der afprøves ved eksamen. Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen. Side 44 af 53

84 Afleveringsprodukter: Der afleveres et samlet eksamensprojekt i rapportform. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamination. Den studerende indleder med 15 min præsentation, herefter er der ca. 25 min eksamination og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 45 min. Alle tidligere prøver og eksamener på uddannelsen skal være bestået inden den studerende kan gå til den afsluttende eksamen Prøver med ekstern bedømmelse 1.årsprøven (1. og 2. delprøve efter hhv. 1. og 2. semester) og det afsluttende eksamensprojekt er med ekstern bedømmelse Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Prøverne er placeret som vist i tabel under afsnit 5. og er placeret til slut i semesteret årsprøven 1.årsprøven (1. og 2. delprøve efter hhv. 1. og 2. semester) skal være bestået senest to år efter start på uddannelsen. 1. årsprøven skal være bestået før de følgende prøver kan afholdes Krav til skriftlige opgaver og projekter Alle skriftlige opgaver skal fremgå som læsevenlige, strukturerede og sammenhængende tekster der opfylder opgavens formål og læringsmål. Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens metodekompendium herfor. Ovenstående samt metode i øvrigt indgår i den samlede bedømmelse. Metodekompendium udleveres ved studiestart og de enkelte projektoplæg ved begyndelsen af hvert semester. Side 45 af 53

85 Generelle formalia: En normalside er anslag inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal anslag Bilag er uden for bedømmelse 5.6. Krav til det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve. Prøven består af en skriftlig projektopgave og en mundtlig eksamination, hvor der gives én samlet karakter. Det afsluttende eksamensprojekt skal vise, at den studerende på kvalificeret vis kan kombinere teoretiske, metodiske og praktiske elementer og kan formidle disse. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, som udgangspunkt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Det afsluttende eksamensprojekt skal som maksimum have anslag inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag regnes ikke med. Det angives tydeligt i tekstdelen hvis dele af bilag ønskes bedømt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest fire uger før prøvens afvikling Anvendelse af hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt Særlige prøvevilkår Der tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Side 46 af 53

86 Anmodning om særlige prøvevilkår sendes til studievejlederen for uddannelsen senest fire uger før eksamen, ansøgningen skal vedhæftes relevant dokumentation for ansøgers særlige behov Syge- og omprøver Når den studerende er tilmeldt og er påbegyndt uddannelsen, er den studerende automatisk tilmeldt de prøver og eksamener der dækker det pågældende semester og der bruges en prøvegang. Det er ikke muligt at framelde en prøve/eksamen dog undtaget ved dokumenteret sygdom eller barsel. Bliver den studerede syg på eksamensdagen, herunder under udførelse af kursusarbejder og projekter, skal den studerende straks rette henvendelse til skolen. Man kan indstille sig til sygeeksamen, såfremt sygdommen dokumenteres med en lægeerklæring. Den studerende afholder selv omkostningen til lægeerklæringen. Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge uddannelsernes studieordning er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Opnår den studerende karakteren -03 eller 00 er prøven ikke bestået og den studerende er automatisk tilmeldt en omprøve (reeksamen). Den studerende kan i alt være tilmeldt den samme prøve tre gange. Hvis tredje forsøg ikke bestås men minimum karakteren 02, kan der i særlige tilfælde søges om dispensation til endnu en omprøve. Side 47 af 53

87 5.10. Det anvendte sprog ved prøverne Dansk anvendes som sprog ved alle prøver Studiestartprøven Studiestartsprøven er placeret ved start af studiet og vil blive udformet som en times skriftlig prøve, der udprøver studierelaterede spørgsmål. Bestås prøven ikke, vil der blive afholdt én omprøve, ugen efter. Prøven bedømmes bestået ikke bestået. Den studerende har kun to forsøg til at bestå prøven. Prøven skal bestås for at den studerende kan fortsætte på studiet Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den studerende selv. Hvis den studerende udgiver andres arbejde for at være sit eget (plagiat) eller anvender eget tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning, bliver den studerende bortvist fra prøven. Bortvisning kan også ske efter at prøven er afholdt. Bortvisning fra en prøve pga. plagiat betyder at en eventuel givet karakter bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Om plagiat se Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven. Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen. Side 48 af 53

88 Snyd er eksempelvis: - Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven - Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven - At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat se - At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning - At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Side 49 af 53

89 6. Andre regler for uddannelsen 6.1. Regler om mødepligt Se afsnit 5.1. m Bundne forudsætninger 6.2. Merit Merit gives af den enkelte institution på baggrund af en konkret realkompetencevurdering. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer en eksamen i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af faglig vurdering Meritaftaler for Valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser Meritaftale for uddannede Agraøkonomer (AØ) Ansøgere med en bestået Agrarøkonomuddannelse, kan få merit på Jordbrugsuddannelsen på følgende vilkår. Ansøger kan starte på 3. semester Der gives fuld merit for 2. semester Side 50 af 53

90 Der gives merit for dele af 1. semester Ansøger skal til eksamen i 1. semester læringsmål i fagene Statistik og Metode Det anbefales, at ansøger deltager i undervisning i de nævnte fag i videst muligt omfang Ansøger kan ikke forvente særlig tilrettelagt undervisning og vejledning i de nævnte fag. Der ansøges om optagelse på optagelse.dk vedlagt meritansøgning, og markering i optag på særlige betingelser. Hvis ansøger har yderligere relevant uddannelse eller kurser indgår det naturligvis i den individuelle vurdering Det bemærkes at enhver merit er en individuel vurdering og at ansøger derfor skal vurderes gennem en samtale med studievejleder eller koordinator Kriterier for vurdering af studieaktivitet Den studerende har pligt til at være studieaktiv. Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning, ekskursioner og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Det er den studerendes ansvar, at alle obligatoriske skriftlige arbejder er afleveret samt selv opbevare et eksemplar af alle opgaver. Se i øvrigt afsnit 5.1 om Bundne forudsætninger 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet Studerende som ikke har været studieaktive i 1 år vil blive udskrevet fra uddannelsen Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen Klager Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10-11, i bekendtgørelse nr af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Side 51 af 53

91 Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14 dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort. Hvordan skal du klage? Du skal individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til uddannelsesinstitutionen. Klager der indgives af flere studerende i fællesskab kan blive afvist. Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen (karakteren). Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af uddannelsesinstitutionen. Undtaget er dog klager over prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Styrelsen for Videregående Uddannelser. I disse tilfælde videresendes klagen til Styrelsen sammen med uddannelsesinstitutionens udtalelse. Mulighed for anke af faglige spørgsmål: Hvis du ikke får medhold i en klage vedrørende faglige spørgsmål, kan du indbringe afgørelsen for et ankenævn, der nedsættes af uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken sendes til uddannelsesinstitutionen senest to uger efter at du har fået meddelt afgørelsen. Mulighed for klage over retlige mangler: Du kan klage over retlige mangler ved afgørelser truffet i forbindelse med ombedømmelse af prøven (dvs. efter ombedømmelse, som er tilbudt af uddannelsesinstitutionen), eller i forbindelse med ankenævnets afgørelse. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen indenfor en frist på to uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter afgørelse. Klage over øvrige retlige mangler i afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen i henhold til eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen inden for en frist på to uger fra den dag, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen adresseres til Styrelsen for Videregående Uddannelser, men indgives til uddannelsesinstitutionen, som afgiver udtalelse inden klagen videresendes til Styrelsen. Hvad er faglige spørgsmål og hvad er retlige mangler? Faglige spørgsmål: Er bedømmelsen korrekt ud fra en faglig vurdering af din præstation? Er du eksamineret i det korrekte pensum? Er der dele af opgaven, som eksaminator og censor ikke har bedømt eller forstået? Er der mangler ved forholdene under prøvens afholdelse? Retlige mangler: Retlige mangler kan for eksempel være, hvis der i forbindelse med prøven eller sagsbehandlingen er tale om Inhabilitet, at retsreglerne er anvendt forkert, at der ikke er foretaget partshøring, at der ikke er foretaget sagsoplysning, Side 52 af 53

92 at der er anvendt forkert procedure at der ikke er givet klagevejledning i forbindelse med en afgørelse Side 53 af 53

93 Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2015 (foreløbig)

94 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 5 Krav til uddannelse, fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve 5 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere 6 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 6 Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer 7 Kerneområder Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger semester. Fælles for alle uddannelsesretningerne Kerneområde: Samarbejde og kommunikation Kerneområde: Naturvidenskabelig basisviden Studieretning Ernæringsteknologi Læringsmål Kerneområde: Mad- og måltidsproduktion Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Kerneområde: Ledelse, administration og økonomi Studieretning: Fødevareteknologi Den uddannedes læringsmål Kerneområde: Fødevareproduktion Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet Kerneområde: Produktudvikling Studieretning: Mejeriteknologi Den uddannedes læringsmål Kerneområde: Mælk og andre råvarer Kerneområde: Produktteknologi og produktion Kerneområde: Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Kerneområde: Økonomi og ledelse Studieretning: Procesteknologi Den uddannedes læringsmål side 1

95 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Kerneområde: Procestekniske enhedsoperationer Kerneområde: Måling, styring og regulering i procesanlæg Kerneområde: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kerneområde: Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien Obligatoriske uddannelseselementer semester. Fælles for alle uddannelserne. Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation Studieretning Ernæringsteknolog Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse Studieretning, Fødevareteknologi Fødevareproduktion, -sikkerhed og -udvikling Studieretning, Mejeriteknologi Råvarer, produktion, teknik og ledelse Studieretning Procesteknologi Procesteknik, produktion og kvalitetssikring Valgfri uddannelseselementer Internationalisering Valgfrit uddannelseselement fødevareteknologi og procesteknologi Ingrediensindustrien Valgfrit uddannelseselement mejeriteknologi Projektstyring samt Kvalitets- og Miljøstyring 28 Praktik 29 Regler for praktikkens gennemførelse 29 Undervisnings- og arbejdsformer 29 Differentieret undervisning 30 Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering 30. Uddannelse i udlandet Prøver og eksamen på uddannelsen 31. Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse 34. Førsteårsprøven Krav til skriftlige opgaver og projekter 34 Krav til det afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? side 2

96 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Anvendelse af hjælpemidler 35 Særlige prøvevilkår 35 Syge- og omprøver 35 Brug af egne og andres arbejder (plagiat) 35 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen 35 Dispensationsregler 35 Klager 35 Generelle formalia: Andre regler for uddannelsen 36 Merit 36 Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningen 36 Bilag 1 37 Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen 37 Retningslinjer for praktikperioden på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK Formål Omfang Uddannelsesplan Ansvar 40 Uddannelsesinstitutionen 40 Virksomheden 40 Den studerende (praktikanten) 41 Opsigelse af aftale 42 Evaluering af praktikken 42 Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK. 43 Evaluering Ansvar vedrørende afslutningsprojektet 44 Uddannelsesinstitutionen 44 Virksomheden 44 Den studerende Prøvevikår 45 Særlige prøvevilkår side 3

97 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Syge- og omprøver 45 Brug af egne og andres arbejder (plagiat) 45 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen 45 Dispensationsregler 45 Klager 45 Uddannelsesdokumenter for praktikken 46 Bilag 2 Regler for afholdelse af prøver Generelt Adgang til prøver Ordinære prøver Omprøve 50 Hvis den studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, har den studerende ligeledes ret til omprøve Sygdom Udeblivelse fra en prøve Prøveafholdelse Prøvedeltagelse Prøveformer Identifikation Anvendelse af hjælpemidler Under prøven Aflevering af skriftlig besvarelse Snyd samt brug af egne og andres arbejder Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår For sent fremmøde Fejl og mangler ved prøver Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven Klager Anke af afgørelse af klage Prøveresultater Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser side 4

98 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Indledning Fællesdelen af denne studieordning er gældende for alle udbud af uddannelserne til ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog. Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. maj Studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015. De regler og læringsmål, der kun gælder for den enkelte institution er beskrevet i studieordningens institutionsdel. Deltagende institutioner Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland 1. Studieordningens rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 935 af 25/08/2014/ Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK 1521 af 16/12/2013 (LEP-loven). Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelse, LBK nr 1147 af 23/10/ af 08/05/2013 (LEP bekendtgørelsen) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr. 248 af 13/03/ af 11/03/2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) BEK nr. 915 af 25/09/2009 Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. 1. august Overgangsordninger Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget under. Hvis den studerende på grund af orlov, sygdom eller andre omstændigheder forsinkes i uddannelsen, følges den studieordning der gælder på det nye hold den studerende fortsætter på. 2. Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelse, fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C Adgang via erhvervsuddannelse: side 5

99 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Bager (trin 2) detailslagter (med specialer) ernæringsassistent (trin 2) gastronom (med specialer) industrislagter (med specialer) konditor (trin 2) mejerist (trin 2) procesoperatør (trin 2) Ingen specifikke adgangskrav Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk C og enten kemi C eller matematik C eller naturfag C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Ingen specifikke adgangskrav Individuel kompetencevurdering Uddannelsesinstitutionen foretager en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Tilladelse af adgang efter en individuel kompetencevurdering omfatter kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Kvote 2 kriterier: Gennemsnit på adgangsgivende uddannelse Niveau og karakterer i fagene matematik, kemi, biologi eller naturfag Den motiverede ansøgning - se evt. 'Inspiration til motiveret ansøgning' Andre aktiviteter efter den adgangsgivende eksamen. f.eks. o Bestået relevant studieaktivitet o Relevant erhvervserfaring o Aftjening af værnepligt o Højskoleophold min. 16 uger o Udlandsophold 3-6 mdr. Fordelingsnøglen mellem kvote 2 og kvote 1 ansøgere er 70/ Uddannelseselementer og uddannelsens moduler side 6

100 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer 1. semester Det fælles 1. semester 30 ECTS Samarbejde og kommunikation 10 ects Naturvidenskabelig basisviden 20 ects Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknologi Fødevareteknologi Mejeriteknologi Procesteknologi Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Valgfri uddannelseselement er 65 ECTS Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Valgfri uddannelseselemen ter 65 ECTS Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Valgfri uddannelseselement er 65 ECTS Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesse r Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Valgfri uddannelseselement er 4. semester 65 ECTS Praktik 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Uddannelsen er på 120 ECTS point (fire semestre), hvor det første semester er fælles for alle. Derefter vælger den studerende én af de fire studieretninger (ernæringsteknolog, fødevareteknolog, mejeriteknolog eller procesteknolog). Hvilke studieretninger den enkelte institution udbyder fremgår af studieordningens institutionsdel. Uddannelserne består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne og beskrives i studieordningens fællesdel side 7

101 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. Disse elementer beskrives af den enkelte institution i studieordningens institutionsdel. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer (30 ECTS point) på 1. semester. Disse uddannelseselementer er fælles for alle fire uddannelsesretninger. Obligatoriske uddannelseselementer (55 ECTS point) på studieretningerne. Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS point), på studieretningerne. En praktikperiode (15 ECTS point) Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS point) Kerneområder Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger Følgende læringsmål skal være opnået for den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog uanset en valgte studieretning, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK). Viden Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog har viden om biokemi samt uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser grundlæggende måleteknik principper for dokumentation og gældende kvalitetssystemer Færdigheder Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog kan anvende simple matematiske og statistiske metoder samt it anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder betjene og kalibrere almindeligt forekommende måleudstyr og vurdere målingers validitet anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog kan deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb planlægge, udføre og dokumentere relevante opgaver, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer semester. Fælles for alle uddannelsesretningerne side 8

102 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Kerneområde: Samarbejde og kommunikation ECTS-omfang: 10 Viden Den studerende har viden om samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige IT-værktøjer Færdigheder Den studerende kan indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante IT-værktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs-, analyse- og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter Kompetencer Den studerende kan bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater Indhold Samarbejde IT Kommunikation Dokumentation og fremlæggelse Planlægning Kerneområde: Naturvidenskabelig basisviden ECTS-omfang: 20 Viden Den studerende har viden om grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner grundlæggende fysiske begreber grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Færdigheder Den studerende kan anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer side 9

103 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds- og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces Kompetencer Den studerende kan arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Indhold Kemi Mikrobiologi Fysik Målemetoder og kalibrering Matematiske og statistiske beregninger Sikkerhed og miljø Produktion og procesflow Fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Studieretning Ernæringsteknologi Læringsmål Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr sensoriske metoder til analyse af madens eller råvarers kulinariske kvalitet intern og ekstern logistik lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion, herunder arbejdsmiljøkrav samt kvalitets- og miljøstyringssystemer makronæringsstoffernes omsætning i kroppen, mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme samt næringsstofanbefalinger biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne ledelse, kompetenceudvikling, organisationsformer samt budget og regnskab ernæring og diætetik i forhold til brugernes behov Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede ernæringsrigtig mad og sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne opstille et egenkontrolprogram og tilrettelægge og gennemføre en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til kvalitets- og miljøstyringssystemer og fødevaresikkerhed anvende it til næringsstofberegning, budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt til dokumentation tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer, arbejdsmiljø og eksternt miljø Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan side 10

104 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. optimere produkter, mad- og måltidsproduktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker tilpasse egenkontrolprogrammer til ny lovgivning og deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet lede små og mellemstore køkkener eller være teamleder i store køkkener håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien inden for eget ansvarsområde igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og interessenter Kerneområde: Mad- og måltidsproduktion ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet tilberednings- og konserveringsmetoders betydning for råvarernes og madens kvalitet produktions- og serveringsformer brug af udstyr og distributionsform til en given mad- og måltidsproduktion samt emballagens samspil med råvarer og maden sensoriske metoder til analyse af råvarers eller madens kulinariske kvalitet lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet til forskellige målgrupper samt personer med særlige behov tilrettelægge, gennemføre og dokumentere mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetssystemer finde og anvende relevant lovgivning for mad- og måltidsproduktion formidle resultater og problemstillinger fra produktionen og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan optimere mad- og måltidsproduktionen med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt målgruppens ønsker og behov anvende viden om tekniske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af madog måltidsproduktion samt procesforløb Indhold Råvarer Tilberedningsmetoder Konserveringsmetoder Tilsætningsstoffer Produktionsudstyr Måltidsproduktioner Emballage Sensorik Kulinarisk kvalitet Mad-, og måltids- og menuplanlægning Lovgivning side 11

105 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne lovgivningen og standarder indenfor fødevaresikkerhed dokumentation og sporbarhed gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljøkrav Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan finde og anvende relevant lovgivning for mad- og måltidsproduktion tilrettelægge en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til fødevaresikkerheden opstille et egenkontrolprogram for mad- og måltidsproduktion og dokumentere dette arbejde tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan tilpasse egenkontrolprogrammet i forhold til ny lovgivning deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet kombinere viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidproduktion samt procesforløb Indhold Lovgivning Hygiejne Egenkontrol Patogener HACCP-principper og gode arbejdsgange HACCP-analyse Kvalitets- og miljøstyringssystemer Dokumentation og sporbarhed Biologiske, kemiske og fysiske risici Bæredygtighed Kerneområde: Ledelse, administration og økonomi ECTS-omfang: 25 ECTS Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om ledelse, kompetenceudvikling og organisationsformer budget og regnskab intern og ekstern logistik Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan anvende IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation side 12

106 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan lede små eller mellemstore køkkener eller være teamleder i et stort køkken igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt udvikle, implementere og evaluere aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde kombinere viden om økonomiske og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion samt procesforløb Indhold Indkøb Ledelsesteorier Økonomi It Organisation Budget og regnskab Statistik Markedsføring Logistik Normeringer Arbejdsmarkedsforhold og overenskomster Studieretning: Fødevareteknologi Den uddannedes læringsmål Den uddannede fødevareteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet samt emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering kvalitets- og miljøstyringssystemer og egenkontrolprogrammer og HACCP produktionsplanlægning og logistik kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion fødevarekontrollens opbygning, EU-lovgivning, nationale regler og fødevarestandarder fødevarers ernæringsmæssige sammensætning samt menneskers ernæringsmæssige behov produktudvikling regnskaber og driftsøkonomi Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer samt dokumentere fremstillingsprocessen, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning side 13

107 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. udforme dokumenter til kvalitets- og miljøstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion, produktudvikling og kvalitet tilrettelægge en kompleks produktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende relevante udviklingsværktøjer og innovative processer Kompetencer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion, fødevareudvikling, fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyrings- og miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning håndtere opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol inddrage teknologisk udvikling og markedsmæssige forhold i produktudvikling deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Kerneområde: Fødevareproduktion ECTS-omfang: 20 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning og funktionalitet emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering miljøstyringssystemer produktionsplanlægning og logistik EU-lovgivning, nationale regler, fødevarestandarder og fødevarekontrollens opbygning regnskaber og driftsøkonomi Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer dokumentere fremstillingsprocesser, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til kvalitets- og miljøstyring udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Kompetencer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion deltage i vedligeholdelse af miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning side 14

108 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb Indhold Råvare- og hjælpestof kendskab Emballage Fremstillingsprocesser Enhedsoperationer og procesudstyr Konserveringsteknik Styring og regulering af fødevareproduktion Fødevarelovgivning og fødevarestandarder Produktionsplanlægning og logistik Økonomi Miljøstyring Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet ECTS-omfang: 20 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om fødevarekemi fødevaremikrobiologi fødevarers ernæringsmæssige sammensætning kvalitetsstyringssystemer, egenkontrolprogrammer og HACCP kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udforme dokumenter til kvalitetsstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser anvende statistik til vurdering af analyser tilrettelægge en fødevareproduktion i overensstemmelse med gældende lovgivning tilrettelægge en kompleks produktion ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici i relation til fødevaresikkerhed vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer varetage opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol Indhold Fødevarekemi Fødevaremikrobiologi og -hygiejne Kemiske, mikrobiologiske og fysiske fødevareanalyser side 15

109 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Sensorik Statistiske metoder til resultatvurdering Kvalitetsændringer i fødevarer Kvalitetsstyringssystemer Risici; kemisk, fysiske, biologiske Fødevarelovgivning og egenkontrol Kerneområde: Produktudvikling ECTS-omfang: 15 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om udviklingsværktøjer opskalering markedstendenser fødevarers ernæringsmæssige sammensætning og menneskers ernæringsmæssige behov Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan vælge og anvende råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballager i forhold til funktionalitet anvende relevante udviklingsværktøjer fremme innovative processer deltage i procesoptimering og opskalering vurdere ændringer af næringsstoffer i forhold til fremstillingsprocesser og opbevaring foretage næringsberegninger anvende statistiske metoder formidle resultater og problemstillinger fra udviklingsopgaver Kompetencer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareudvikling ved udvikling af fødevare arbejde systematisk og kreativt i produktudvikling inddrage og anvende de muligheder, som den teknologiske udvikling giver inddrage markedsmæssige forhold i produktudvikling indgå i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med produktudvikling, og deltage i projektstyringsopgaver Indhold Hjælpestoffer og tilsætningsstoffer Næringsstoffer, ændring ved produktion og opbevaring Næringsstofberegning og vurdering Systematiske produktudvikling og udviklingsværktøjer Trends og målgrupper Procesoptimering og opskalering Studieretning: Mejeriteknologi Den uddannedes læringsmål side 16

110 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Den uddannede mejeriteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Viden Den uddannede mejeriteknolog har viden om mælkens fysiske, kemiske, enzymatiske og mikrobiologiske sammensætning andre råvarers sammensætning med relevans for produktion af mejeriprodukter de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer der opstår i mejeriprodukter i forbindelse med fremstillingsprocessen og opbevaring fremstillingsteknikker til produktion af mejeriprodukter relevante enhedsoperationer, maskiner, sekundære anlæg og miljøfremmende foranstaltninger inden for mejeriindustrien gældende lovgivning, EU-regler og standarder med relation til produktion af mejeriprodukter, fødevaresikkerhed ledelse, organisationsformer samt budget og regnskab Færdigheder Den uddannede mejeriteknolog kan vurdere den rå mælks egnethed til produktion udvælge og anvende egnede analyser til overvågning af fremstillingsprocessen og til vurdering af mælk og mejeriprodukter udvælge og anvende udstyr og egnede fremstillingsteknikker ved produktion af mejeriprodukter gennemføre og vurdere korrigerende handlinger i forhold til de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser og opbevaring udvælge egnede emballager til emballering af mejeriprodukter og vurdere hensigtsmæssig hygiejnisk design, opbygning og vedligeholdelse af proceslinier, anvende gældende lovgivning, EU-regler og standarder i forhold til produktion af mejeriprodukter udføre lønsomhedskalkuler med henblik på en optimering af driftsøkonomien samt deltage i en analyse af budgetter og regnskaber indenfor mejeriindustrien Kompetencer Den uddannede mejeriteknolog kan varetage opgaver og løse problemstillinger i forbindelse med produktion og produktionsplanlægning samt udvikling af produkter og processer udvælge og anvende egnede råvarer, mikroorganismer og andre ingredienser til fremstilling af mejeriprodukter håndtere teoretiske og praktiske mikrobiologiske problemstillinger i forbindelse med mejeriprodukters fremstilling håndtere produktionsoptimering i forbindelse med fremstilling af mejeriprodukter deltage i opgaver vedrørende proceslinjer, fødevaresikkerhed samt ledelse og økonomi deltage i udarbejdelse af systemer indenfor fødevaresikkerhed, kvalitet og miljø Kerneområde: Mælk og andre råvarer ECTS-omfang: 20 Viden Den uddannede mejeriteknolog har viden om side 17

111 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. mælkens fysiske, kemiske, enzymatiske og mikrobiologiske sammensætning andre råvarers sammensætning med relevans for produktion af mejeriprodukter mikroorganismer (patogener og ikke-patogener) og deres vækstbetingelser i mælk og mejeriprodukter opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejerindustrien grundlæggende måleteknik og analysemetoder inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv fødevaresikkerhed de kemiske og biokemiske ændringer som sker i råvarerne kvaliteten af konventionelt og ikke-konventionelt (bl.a. økologisk) producerede råvarer herunder mælk, og hvilke kvalitetskrav der stilles til de væsentligste råvarer Færdigheder Den uddannede mejeriteknolog kan vurdere den rå mælks egnethed til produktion udvælge og udføre egnede metoder for vurdering af mælk og mejeriprodukter og til overvågning af fremstillingsprocessen vurdere de fysiske, kemiske, mikrobiologiske, enzymatiske og sensoriske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser udføre analyser på mælk, andre råvarer og mejeriprodukter, og forklare principperne bag de anvendte analysemetoder vurdere kvaliteten af mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter og andre nært beslægtede fødevarer vurdere resultater og gennemføre korrigerende handlinger i forbindelse med laboratoriearbejde anvende mikrobiologiske arbejdsmetoder indenfor mejeribakteriologien udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer Den uddannede mejeriteknolog kan udvælge og anvende nye analysevejledninger til vurdering af mælk og mejeriprodukter tilegne sig ny viden indenfor mælk og mikrobiologi inden for mejeriområdet diskutere problemstillinger omkring variation i kvaliteten af de væsentligste råvarer forårsaget af genetisk oprindelse, produktionsforhold, behandling og opbevaring samarbejde med andre om gennemførsel og afrapportering af laboratorieforsøg Indhold Teoretisk gennemgang af mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter Mælkekemi, mælkens bestanddele Mikrobiologi Enzymer Praktiske øvelser inden for mælkekemien, mikrobiologien og råvarekvalitet Kemisk sammensætning og struktur, samt egenskaberne af de enkelte bestanddele i mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter Kerneområde: Produktteknologi og produktion ECTS-omfang: side 18

112 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Viden Den uddannede mejeriteknolog har viden om fremstillingsteknikker til produktion af mejeriprodukter de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer der opstår i mejeriprodukter i forbindelse med fremstillingsprocesser og opbevaring opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejeriindustrien gældende lovgivning, EU-regler og standarder med relation til produktion, tilvirkning og forædling af mejeriprodukter og beslægtede produkter principper for dokumentation og gældende kvalitetssystemer emballage til beskyttelse af mejeriprodukter kvalitetsstyring og fødevaresikkerhed Færdigheder Den uddannede mejeriteknolog kan vurdere analyser, målinger eller andre resultater og disses validitet i forbindelse med produktion af mejeriprodukter udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mejeriprodukter, foretage en produktionsoptimering ud fra produktvurdering, vurdere og udvælge egnede råvarer og ingredienser til fremstilling af mejeriprodukter, udvælge og anvende mikroorganismer med relevans til mejeriproduktionen, udvælge og anvende egnede fremstillingsteknikker ved fremstilling af mejeriprodukter, udvælge egnede emballager til emballering af mejeriprodukter, anvende gældende lovgivning, EU-regler og standarder i forhold til produktion af mejeriprodukter, vurdere og løse såvel teoretiske som praktiske problemstillinger i forbindelse med mejeriprodukters fremstilling, vurdere og gennemføre korrigerende handlinger i forhold til de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser og opbevaring, og anvende udstyr til dataopsamling under produktion formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Kompetencer Den uddannede mejeriteknolog kan varetage opgaver inden for mejeriindustrien i forbindelse med produktion samt udvikling af produkter og processer til fremstilling af mejeriprodukter arbejde systematisk og kreativt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udvikling af mejeriprodukter og processer inden for produktion af mejeriprodukter søge og anvende ny lovgivning, EU-regler og standarder i forbindelse med produktion og udvikling af mejeriprodukter deltage i udarbejdelse af systemer indenfor fødevaresikkerhed, kvalitet og miljø Indhold Teori vedrørende mejeriprodukters teknologi indenfor udvalgte mejeriprodukter Praktiske øvelser Emballage Konserveringsteknik Kerneområde: Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik ECTS-omfang: side 19

113 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Viden Den uddannede mejeriteknolog har viden om relevante enhedsoperationer inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv sekundære anlæg anvendt i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv maskiner og udstyr, der anvendes i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv til produktion af fødevarer generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger grundlæggende begreber inden for miljøområdet med interesse for mejeriindustrien tilrettelæggelse af arbejdsforholdene i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for miljø- og arbejdsmiljøområderne opbygning af proceslinjer inden for mejeriindustrien Færdigheder Den uddannede mejeriteknolog kan udvælge og anvende maskiner og udstyr, der indgår i mejerianlæg vurdere hensigtsmæssig hygiejnisk design, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer Kompetencer Den uddannede mejeriteknolog kan deltage i opgaver i forbindelse med udvælgelse, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer inden for mejeriindustrien samt i forbindelse med fødevaresikkerhed deltage i udarbejdelse af systemer og løsninger inden for miljøområdet deltage i projekteringsopgaver inden for opbygning af mejeri og produktionsanlæg Indhold Enhedsoperationer Sekundære anlæg Produktionsanlæg til mejeriindustrien Miljø Bygninger til mejerianlæg Kerneområde: Økonomi og ledelse ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede mejeriteknolog har viden om budgetter og regnskaber for en mejerivirksomhed en mejerivirksomheds organisation, struktur, funktioner og styring forskellige ledelsesmodellers anvendelse i personaleledelse lønsomhedskalkuler inden for en mejeriproduktion ledelse og styring i projektarbejde forhold der øger motivationen og samarbejdet i en mejerivirksomhed organisationsstruktur i virksomheder værdikædemodellen i en mejerivirksomhed Færdigheder Den uddannede mejeriteknolog kan udføre lønsomhedskalkuler med henblik på en optimering af driftsøkonomien foretage en analyse på budgetter og regnskaber vurdere forskellige ledelsesmodellers anvendelse i personaleledelsen side 20

114 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Kompetencer Den uddannede mejeriteknolog kan deltage i en analyse af budgetter og regnskaber inden for mejeriindustrien deltage i opgaver i forbindelse med ledelse og økonomi inden for mejeriindustrien deltage i en vurdering af en mejerivirksomheds økonomiske og markedsmæssige situation ved værdikædemodellen vurdere forhold, der øger motivationen og samarbejdet i en virksomhed Indhold Teori inden for temaerne organisationsstruktur, driftsøkonomi, budgetter og regnskaber Teoretiske øvelser Studieretning: Procesteknologi Den uddannedes læringsmål Den uddannede procesteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Viden Den uddannede procesteknolog har viden om enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage projektstyring og organisering samt regnskab og driftsøkonomi udvalgte tekniske kemiske produkter, stoffers kemiske og fysiske egenskaber samt biokemiske produkter reaktionskinetik for udvalgte kemiske og biokemiske processer målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling samt kvalitets- og miljøstyringssystemer og kvalitetskontrol praktisk reguleringsteknik Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsættere samt foretage dataopsamling medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger med udviklings- og optimeringsforsøg udføre risikovurderinger på mindre anlæg analysere og afprøve og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og biokemiske produkter Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan side 21

115 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr, håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser Kerneområde: Procestekniske enhedsoperationer ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr og validering af processer og metoder Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer Indhold Enhedsoperationer Dimensionering Forsyningsanlæg Materialelære Kerneområde: Måling, styring og regulering i procesanlæg ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling praktisk reguleringsteknik og styring af processer Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan deltage i kvalitetssikring af måledata og fejlfinding på anvendt måleudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter side 22

116 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. anvende dataopsamling med udvalgt dataopsamlingsudstyr og kommercielt computerprogrammel i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg udføre usikkerhedsberegninger i forbindelse med kvalitetssikring af måledata konfigurere og indstille regulatorer Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr vurdere målingers validitet, herunder selvstændigt inddrage relevante statistiske metoder Indhold Målemetoder Måleudstyr Reguleringsteknik Styringsteknik Statistik Kerneområde: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser ECTS-omfang: 25 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om biokemi, uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser udvalgte kemiske og bioteknologiske produkter samt stoffers kemiske og fysiske egenskaber reaktionskinetik for udvalgte kemiske og bioteknologiske processer kvalitetskontrol, herunder prøvetagning, beregning, præsentation og vurdering af resultater Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder medvirke ved planlægning og udførelse af forsøg med produktioner ud fra givne produktspecifikationer og råvarer anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter kan opstille energi og massebalancer på udvalgte processer foretage optimeringer på enkle procesanlæg og vurdere samspillet mellem proces og reguleringstype vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger på udviklings- og optimeringsforsøg opstille kravspecifikationer Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan deltage i projektarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger side 23

117 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. udfærdige forsøgsbeskrivelser til optimering af enkle processer formidle resultater fra udviklingsarbejde deltage i udarbejdelse af produktionsplaner indsamle data for logistikanalyser i en produktion Indhold Forsøgsplanlægning Kvalitetskontrol Statistik Matematik IT Masse og energibalancer Materialevalg Kravspecifikationer Udviklingsværktøjer Sikkerhed Lovgivning om kemiske produkter Reaktionskinetik Produktionsplanlægning Kerneområde: Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien ECTS-omfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om principper for dokumentation og opbygning af gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer projektstyring og organisering regnskab og driftsøkonomi målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling sikkerhed og lovgivning i forbindelse med produktion af kemiske og bioteknologiske produkter Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger og udføre risikovurderinger på mindre anlæg formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Indhold Forsøgsplanlægning side 24

118 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Kvalitetskontrol Statistik Materialevalg Kvalitets- og miljøstyring Økonomi Obligatoriske uddannelseselementer semester. Fælles for alle uddannelserne. Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation ECTS-omfang: 30 Læringsmål Uddannelseselementet Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Samarbejde og kommunikation og Naturvidenskabelig basisviden. Indhold Uddannelseselementet Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation omfatter alt indhold fra kerneområderne Samarbejde og kommunikation og Naturvidenskabelig basisviden Studieretning Ernæringsteknolog Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse ECTS-omfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Ledelse, måltidsproduktion, ernæring og kvalitet indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Mad- og måltidsproduktion, Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring, Ernæring og sundhed og Ledelse, administration og økonomi. Indhold Uddannelseselementet Ledelse, måltidsproduktion, ernæring og kvalitet omfatter alt indhold fra kerneområderne Mad- og måltidsproduktion, Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring, Ernæring og sundhed og Ledelse, administration og økonomi Studieretning, Fødevareteknologi Fødevareproduktion, -sikkerhed og -udvikling ECTS-omfang: side 25

119 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Læringsmål Uddannelseselementet Fødevareproduktion, -sikkerhed og -udvikling indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Fødevareproduktion, Fødevaresikkerhed og kvalitet og Produktudvikling. Indhold Uddannelseselementet Fødevareproduktion, -sikkerhed og -udvikling omfatter alt indhold fra kerneområderne Fødevareproduktion, Fødevaresikkerhed og kvalitet og Produktudvikling Studieretning, Mejeriteknologi Råvarer, produktion, teknik og ledelse ECTS-omfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Råvarer, produktion, teknik og ledelse indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Mælk og andre råvarer, Produktteknologi og produktion, Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik og Økonomi og ledelse. Indhold Uddannelseselementet Råvarer, produktion, teknik og ledelse omfatter alt indhold fra kerneområderne Mælk og andre råvarer, Produktteknologi og produktion, Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik og Økonomi og ledelse Studieretning Procesteknologi Procesteknik, produktion og kvalitetssikring ECTS-omfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Procesteknik, produktion og kvalitetssikring indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Procestekniske enhedsoperationer, Måling, styring og regulering i procesanlæg, Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser og Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien. Indhold Uddannelseselementet Procesteknik, produktion og kvalitetssikring omfatter alt indhold fra kerneområderne side 26

120 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Procestekniske enhedsoperationer, Måling, styring og regulering i procesanlæg, Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser og Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien. Valgfri uddannelseselementer Internationalisering ECTS-omfang: 5 Tidsmæssig placering: 2. semester Viden: Turen bidrager til, at den studerende får viden om: - Produkter og produktionsforhold under andre betingelser - Branchen i det danske samfund sammenlignet med globale forhold - Teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden - Eget erhverv (studieretning) i en række globale forhold, herunder f.eks. økonomi, samhandel, udvikling og kultur Kompetencer/færdigheder: Turen bidrager til, at den studerende kan: - Kommunikere på engelsk eller andet sprog - Diskutere fødevarebranchen med studerende fra et andet land - Analysere og vurdere produktion og service i forhold til globale forhold - Indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger - Relatere afgrænsede områder af sin profession til globale forhold - Samarbejde med mennesker med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk Indhold - Besøg på produktionsvirksomheder, servicevirksomheder eller detailhandel med fokus på lokale forhold - Diskussion, debat og netværk med lokale studerende - Præsentere oplæg fødevare/proces-faglige forhold i Danmark, for lokale studerende eller virksomheder - Kultur og sprog - Rapport om studieopholdet, med fagligt og personligt udbytte af turen - Præsentation af studieturen for andre studerende på EAL Valgfrit uddannelseselement fødevareteknologi og procesteknologi Ingrediensindustrien side 27

121 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. ECTS-omfang: 5 ECTS Tidsmæssig placering: 4. Semester Viden: Den uddannede teknolog har viden om Fremstilling af ingredienser på pulverform Pulveregenskaber Færdigheder: Den uddannede fødevareteknolog kan Afprøve pulver-ingrediensers funktionalitet Kompetencer: Den uddannede fødevareteknolog kan Vurdere og reflektere over valg af ingredienser Indhold: Den studerende arbejder med fremstilling og/eller anvendelse af pulver. Det kan være praktisk eller teoretisk Modulet afsluttes med En rapport over det udførte forsøg, eller over det teoretiske arbejde Dette er en intern eksamen som skal vurderes efter 7-trinsskalaen Valgfrit uddannelseselement mejeriteknologi Projektstyring samt Kvalitets- og Miljøstyring ECTS-omfang: 5 ECTS Tidsmæssig placering: 3. til 4. Semester Viden: Den uddannede mejeriteknolog har viden om projektorganisation projekttyper økonomisk styring af projekter risikoanalyse evaluering af projekter Færdigheder: Den uddannede mejeriteknolog kan opstille projektmål, hoved- og delmål og dertil relaterede målepunkter og deres tidsestimering og deraf udledte ressourceforbrug planlægge og argumentere om vigtigheden af rapportering op opfølgning for at sikre kvalitet og effektivitet anvende basale IT-værktøjer til gennemførsel af projekter anvende GANTT kort Kompetencer: Den uddannede procesteknolog kan side 28

122 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. deltage i drøftelser af et projekts baggrund og dets forudsætninger for succes deltage i etableringen af et projekt og dets overordnede ramme der specificeres i projektmandatet Indhold: Teori om emnerne: projekttyper, organisation, mål, risikoanalyser, evaluering. Udføres som en case med projektopgave Der afleveres en rapport, som fremlægges. De to elementer bedømmes samlet ved en intern prøve, og vurderes efter 7-trinsskalaen. Praktik Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af de enkelte studieretningers mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikopholdet kan foregå i en privat eller en offentlig virksomhed. Praktikopholdet kan foregå i udlandet. Praktikken er ulønnet med mulighed for SU. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen og Uddannelsesdokumenter for praktik og afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen udarbejdet for uddannelsesnetværket for FEMP teknolog. Regler for praktikkens gennemførelse Se bilag 1. retningslinjer for praktik og afsluttende eksamens projekt. Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for procesteknolog-uddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige pædagogiske principper, som erfaringsmæssigt fremmer indlæring. På procesteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt tager vi udgangspunkt i nedenstående 5 pædagogiske elementer ved planlægning af undervisningen: Deltagerstyring Personlig læringsstil Erfaringsbasering Problemorientering Helhedsorientering Der skal indgå undervisningsformer, som ud over at udvikle de studerendes evne til analyse, ræsonnement og vurdering, også udvikler selvstændighed og evne til samarbejde og innovation. Derfor anvender vi varierede og studieprægede arbejdsformer, der inddrager de studerende i side 29

123 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. diskussioner, i stoffremlæggelsen og i en gensidig undervisning. Det gælder generelt, at de studerende inddrages i åbne drøftelser af den nærmere planlægning af undervisningens form og indhold. Undervisningen foregår ligeledes som en afveksling mellem teori og praksis, hvor teori og praksis vægtes lige højt. Det praktiske arbejde i laboratorier og proceslokaler indgår som en del af undervisningen. Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Som en naturlig forlængelse af dette, vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng. Bekendtgørelsen forudsætter endvidere, at undervisningen ud over at være progressiv tager udgangspunkt i erhvervsrelevante problemstillinger og anvendt teori. I undervisningen inddrages erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder med fokus på problemstillinger inden for de 3 studieretninger med henblik på at give en nuanceret forståelse af teorianvendelsen. Differentieret undervisning Projekt arbejdsformen giver mulighed for tilpasning af projekternes sværhedsgrad, så de tilpasses de enkelte gruppers udviklingspotentiale. Læsning af tekster på fremmedsprog I løbet af uddannelsesforløbet indgår tekster på fremmedsprog. For eksempel analysevejledninger og datablade. 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne vil gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen. Uddannelse i udlandet Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For Procesteknologuddannelsens fire studieretninger vil det være 3. semester eller dele heraf, der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4. semester og det afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling side 30

124 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 5. Prøver og eksamen på uddannelsen Prøverne på uddannelsen Der er på uddannelsen 4 prøver i de obligatoriske uddannelseselementer og 1 prøve i de valgfrie uddannelseselementer, disse skal alle bestås med mindst karakteren 2. Tidspunkt Eksamensform Bedømmelsesform Censur Prøve 1 Ved afslutning af 2. semester Mundtlig eksamen med udgangspunkt i 1-års rapporter og journaler. 7-trinsskalaen 30 min. eksamen Ekstern I Prøve 1 kan indgå: Alle læringsmål fra 1. semesters uddannelseselement Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation. Se afsnit Alle videns-læringsmål fra studieretningens obligatoriske uddannelseselementer. o Studieretning Fødevareteknologi: se afsnit o Studieretning Mejeriteknologi: se afsnit o Studieretning Procesteknologi: se afsnit Alle læringsmål fra det valgfri uddannelseselement Internationalisering på 2. semester. Se afsnit Prøve 2 Ved afslutning af 3. semester Kursusarbejde. 7-trinsskalaen 30 min. eksamen Intern side 31

125 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Mundtlig eksamen i det gennemførte praktiske arbejde og den udarbejdede rapport. Alle færdigheds- og kompetencelæringsmål fra studieretningens obligatoriske uddannelseselementer kan indgå. Studieretning Fødevareteknologi: se afsnit Studieretning Mejeriteknologi: se afsnit Studieretning Procesteknologi: se afsnit Prøve V I 4. semester Bedømmelse af skriftligt arbejde. Alle læringsmål 7-trinsskalaen Intern Prøve 3 Efter praktik på 4. semester Bedømmelse af skriftligt materiale fra praktikken. 7-trinsskalaen Intern Prøve 4 Ved afslutning af 4. semester Eksamensprojekt der består af et projekt og en mundtlig del. 7-trinsskalaen 30 min. eksamen Ekstern Karaktererne for de enkelte prøver fremgår af eksamensbeviset. Der sker ingen vægtning. Se endvidere afsnit om prøvernes tilrettelæggelse Prøveformer Som nævnt i skemaet ovenfor, benyttes både mundtlige og skriftlige prøver Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Studieaktivitet på procesteknologuddannelsen indebærer aktiv deltagelse i undervisningen og løsning af gruppeopgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag side 32

126 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren. Bliver afleveringen af en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt af underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet, kan den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk også er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra uddannelsens leder. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest 2 dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg. Uddannelsens leder kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at få godkendt obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Prøvernes tilrettelæggelse side 33

127 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Prøve 1: Den studerende trækker et spørgsmål, forbereder sig i 30 min. og fremlægger mundtligt. Der er afsat 30 min. pr. studerende til mundtlig eksamen. Det valgfri studieelement Internationalisering ligger på 2. semester, og læringsmålene indgår i bedømmelsen ved Prøve 1 Prøve 2: Eksamen er en individuel mundtlig fremlæggelse. Der er afsat 30 min. pr. studerende. Eksamenen bygger enten på a) en opgave som den studerende eller en gruppe med op til 4 medlemmer trækker, hertil hørende praktiske forsøg (når det kræves) og litteraturstudier samt rapport, eller b) semesterets projektarbejder incl. praktiske forsøg og litteratur studier. Prøve V: Den studerende afleverer en skriftlig rapport om det valgfrie studieelement. Alene det skriftlige arbejde indgår i bedømmelsen. Formalia for Prøve V skal fremgå af Lektionsplanen for det pågældende valgfri studieelement.. Prøve 3: Den studerende udarbejder en afsluttende praktikrapport der dokumenterer at den studerende har nået læringsmålene for praktikken. Se bilag 1. retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt. Prøve 4: Den studerende eller en gruppe med op til 3 medlemmer udfører praktiske forsøg og/eller undersøgelser ud fra en problematik, der som udgangspunkt løses for en konkret virksomhed. Der udarbejder en rapport. Derefter er der individuel mundtlig fremlæggelse. Der er afsat 30 min. pr. studerende til mundtlig eksamen. Se afsnit 5.4. for yderligere information Prøver med ekstern bedømmelse Der er prøver med ekstern bedømmelse ved afslutningen af 2. semester (Prøve 1) og ved afslutningsprojektet (prøve 4). Førsteårsprøven Prøve 1 ved afslutningen af 2. semester skal være bestået indenfor 2 år. Krav til skriftlige opgaver og projekter Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens manual herfor, yderligere beskrivelser jf. Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen fraforlaget Samfundslitteratur Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter at afsluttende prøven i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. Der henvises til Bilag 1, Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen side 34

128 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt vil der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og stave evne. Dette kan højst ændre karakteren et trin på 7- trins skalalen. Anvendelse af hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt. Særlige prøvevilkår Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Syge- og omprøver Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensationsansøgning herfor stiles til uddannelseschefen. Klager Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Generelle formalia: En normalside er anslag inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal anslag Bilag er uden for bedømmelse side 35

129 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 6. Andre regler for uddannelsen Merit Ansøgere som allerede har en uddannelse som laborant, professionsbachelor i sundhed og ernæring eller diplomingeniør i kemiteknik/kemi og bioteknologi/kemi får merit for det 1. semester af uddannelsen til fødevare-, proces- og mejeriteknologuddannelserne. Derudover kan den enkelte institution give merit på baggrund af en konkret realkompetencevurdering. Den studerende har oplysningspligt i forhold til tidligere gennemførte uddannelseselementer, der må antages at kunne give merit. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningen Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at gennemførte og beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af uddannelsens bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelser. Orlov gives ikke, før den studerende har deltaget i prøven efter første studieår, med mindre ansøgningen er begrundet i barsel eller adoption side 36

130 Bilag 1 Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen Revideret

131 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Indhold: Retningslinjer for praktikperioden på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK. 39 Formål 39 Omfang 40 Uddannelsesplan 40 Ansvar 40 Uddannelsesinstitutionen 40 Virksomheden 40 Den studerende (praktikanten) 41 Opsigelse af aftale 42 Evaluering af praktikken 42 Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK. 43 Evaluering 43 Ansvar vedrørende afslutningsprojektet 44 Uddannelsesinstitutionen 44 Virksomheden 44 Den studerende 44 Uddannelsesdokumenter 46 38

132 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Retningslinjer for praktikperioden på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK. Procesteknologuddannelsen afsluttes, jf. bekendtgørelse nr. 915 af 25/09/2009, med praktik i virksomhed af 10 ugers varighed efterfulgt af et afslutningsprojekt af ca. 7 ugers varighed. Praktik i virksomheden Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Læringen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Afslutningsprojekt Den studerende kan gennemføre sit afsluttende eksamensprojekt enten i en virksomhed eller på uddannelsesinstitutionen eller som en kombination af begge. Eksamensprojektet tager udgangspunkt i et praksisnært problem. Vælger virksomheden både praktik og det efterfølgende afsluttende eksamensprojekt vil det samlede forløbet i virksomheden have en varighed på ca. 17 uger. Praktik og afslutningsprojekt Uddannelsen lægger i høj grad op til at praktikken og afslutningsprojektet foregår på samme virksomhed. I studieordningen er der separate uddannelsesbeskrivelser for de to uddannelseselementer ligesom der er selvstændige prøver for praktikforløbet og for afslutningsprojektet. Dette dokument omhandler derfor både praktikken og afslutningsprojektet. Med baggrund i ønsket om internationaliseringen i uddannelsessystemet kan såvel praktik som afslutningsprojektet gennemføres i udlandet. 1. Formål Hele uddannelsen til procesteknolog Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesområdet. 39

133 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Praktikken Formålet med praktikken er, at den studerende uddyber sin viden og praktiske kompetencer opnået gennem skoledelen af uddannelsen. Endvidere at opnå kendskab til arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. 2. Omfang Praktikperioden har et omfang på 15 ECTS-point, svarende til et kvart års fuldtidsstudium. Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværsperioden. 3. Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. 4. Ansvar Her følger en beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende. Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen udpeger en Praktikkoordinator, som rådgiver den studerende og virksomheden om praktikken. Uddannelsesstedet udpeger en skolevejleder, der så vidt det er muligt, fungerer som vejleder både i praktikken og i afslutningsprojektet. Skolevejlederen vil have faglig indsigt i de fagområder (uddannelseselementer) praktikanten skal arbejde med. Skolevejlederen er omfattet af fortrolighedsforpligtelse og må ikke videregive oplysninger om virksomheden, der er kommet denne til kendskab i forbindelse med den studerendes ophold eller udarbejdede dokumenter til brug ved evaluering af praktikken og prøven i praktikken. En eventuel censor er ligeledes omfattet af denne fortrolighedsforpligtelse. Virksomheden 40

134 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for praktikantens uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Praktikvejlederen skal have kompetence indenfor uddannelseselementerne. Når virksomheden har indgået en aftale med en studerende om praktikophold, underskrives der en aftale for praktikopholdet, og der udarbejdes sammen med praktikanten en plan for praktikopholdet. Det er praktikvejlederens opgave at sikre, at målet med praktikken opfyldes i så høj grad som muligt og påse, at den studerende får løbende støtte og vejledning. Virksomheden forpligter sig til at instruere praktikanten om regler og rutiner i virksomheden, herunder sikkerhedsforhold, arbejds- og kommunikationsrutiner. Praktikanten forpligter sig til at følge disse, således som de til enhver tid gælder for virksomhedens øvrige ansatte. Virksomheden forpligter sig til at holde praktikanten forsikret mod arbejdsulykker og lignende i forbindelse med praktikkens gennemførelse og afholder udgifter til en eventuel præmie herved. Det aftales hvor ofte praktikanten og virksomheden evaluerer opholdet og reviderer om nødvendigt arbejdsopgaverne. Praktikanten skal orientere vejlederen om væsentlige ændringer i de i aftalen beskrevne arbejdsopgaver. Praktikken er som udgangspunkt ulønnet, da den studerende kan få SU i hele perioden. Andre aftaler, f.eks. tilskud til transport eller andet vederlag er uddannelsesstedet uvedkommende. Den studerende (praktikanten) Praktikanten skal under vejledning fra praktikkoordinatoren kontakte en virksomhed i Danmark eller i udlandet til afholdelse af praktikforløbet. 41

135 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Praktikanten skal sikre, at der er en beskrivelse af praktikken, der kan godkendes af uddannelsesinstitutions praktikkoordinator. Praktikanten tager initiativ til at sikre en kontinuerlig kontakt med vejlederen fra uddannelsesstedet og praktikstedet. Praktikanter udarbejder de krævede dokumenter for evaluering af praktikken. Praktikanten og praktikstedet aftaler regler for tilstedeværelse og fravær. Ved længerevarende fraværsforløb kontaktes uddannelsesstedet af praktikanten og/eller praktikstedet Fortrolighedsforpligtelse Hvis det er nødvendigt, skal den studerende desuden sikre, at der udarbejdes en fortrolighedserklæring i forbindelse med praktikforløbet samt aftale startdato og -sted med virksomheden. Den studerende forpligter sig til at følge anvisninger og instruktioner, der gives af virksomheden. Den viden, den studerende erhverver sig om virksomhedens interne forhold, herunder forretning, drift og specielle knowhow, må ikke udnyttes eller videregives til andre personer eller virksomheder. I den forbindelse henledes opmærksomheden på markedsføringslovens bestemmelser om forretningshemmeligheder. Kun efter skriftlig aftale med virksomheden må den studerende offentliggøre sin praktikdokumentation eller dele heraf. Opsigelse af aftale Såfremt aftalen misligholdes, kan alle involverede parter opsige aftalen med umiddelbar virkning. Opsigelse af aftale skal ske skriftligt til de to øvrige parter. Evaluering af praktikken I studieordningen er der fastsat regler for evaluering af praktikken. Evalueringen kan foregå forskelligt alt efter studieretning og/eller udbydende uddannelsesinstitution. 42

136 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt på procesteknologuddannelsen - Procesteknolog AK. Efter procesteknologuddannelsens praktikperiode skal den studerende gennemføre det afsluttende eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på en virksomhed, på uddannelsesinstitutionen eller som en kombination af de to. Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang af 10 ECTS-point svarende til ca. 7 uger. Formål Formålet er at dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Viden Den studerende skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Færdigheder Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer kunne deltage i faglige og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Indhold Problemstillingen, som søges løst i et afsluttende eksamensprojekt, formuleres af den studerende gerne i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Relevante dele studieretningens kerneområder skal indgå. Evaluering Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del 43

137 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt 5. Ansvar vedrørende afslutningsprojektet Uddannelsesinstitutionen Skolevejlederen er, så vidt det er muligt, den samme person som i praktikken. Skolevejlederen vil have faglig indsigt i projektets emneområde. Tidspunktet for aflevering og godkendelse af problemformuleringen fremgår af uddannelsesinstitutionens eksamensplan. Skolevejlederen rådgiver om og godkender problemformuleringen, rådgiver om projektomfang, afgrænsning, rapportopbygning samt om den mundtlige eksamen. Ved godkendelsen af problemformuleringen sikres det at projektet har et passende fagligt niveau i forhold til procesteknologuddannelsens formål og mål. Derudover vil der undervejs være jævnlig kontakt med skolevejleder med form efter aftale. Virksomheden Virksomheden stiller projektvejleder til rådighed for den studerende. Projektvejlederen skal have faglig indsigt og vejlede den studerende om faglige emner. Såfremt projektet er fortroligt skal uddannelsesinstitutionen og den studerende gøres udtrykkeligt opmærksom derpå. Den studerende Den studerende er ansvarlig for at udføre et eksamensprojekt indenfor de rammer, der er aftalt med uddannelsessted og virksomheden, herunder at holde løbende kontakt til såvel projektvejleder fra virksomhed som fra uddannelsessted. Den studerende udarbejder en projektrapport. Nærmere retningslinjer fremgår af studieordningens beskrivelse af prøve 4. Fortrolighed Rapporter over fortrolige projekter må ikke mangfoldiggøres uden virksomhedens og den studerendes tilsagn og censor returnerer rapporten til uddannelsesinstitutionen straks efter eksaminationen. Der kan ikke pålægges uddannelsesinstitutionen, eksaminator eller censor andre forholdsregler end ovennævnte. 44

138 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt 6. Prøvevikår Særlige prøvevilkår Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Syge- og omprøver Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen. Klager Der henvises til Bilag 2, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. 45

139 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt Uddannelsesdokumenter for praktikken Uddannelsesinstitutionen udleverer uddannelsesdokumenter, som skal anvendes til dokumentation af den studerendes uddannelse ifm praktikken. Alle uddannelsesdokumenter foreligger også elektronisk. Den enkelte uddannelsesinstitution beslutter med udgangspunkt i nedenstående forslag hvilke dokumenter der skal anvendes til at dokumentere praktikken. Dokumenterne består af: A. Praktikaftale - Aftaleparter B. Uddannelsesplan C. Ugejournal D. Evaluering af praktikforløbet E. Afsluttende eksamensprojekt F. Problemformulering afsluttende eksamensprojekt Originaldokumenterne A og B opbevares af uddannelsesinstitutionen A Praktikaftale Aftaleparter Oplysninger om aftaleparterne i praktik-forløbet studerende, virksomhed, uddannelsesinstitution. Blankettens 3 øverste rubrikker udfyldes af virksomheden og sendes til uddannelsesinstitutionen senest en uge inde i praktikforløbet. Uddannelsesinstitutionen udfylder nederste rubrik og returnerer en kopi til virksomheden. B - Uddannelsesplan I forbindelse med praktikperiodens start skal virksomheden og den studerende i fællesskab udarbejde en uddannelsesplan. Der beskrives, hvilke opgaver i henhold til læringsmålene den studerende vil være beskæftiget med. Det er uddannelsesinstitutionens opgave at tilse, at planen er sammensat, så praktikken får den krævede sammensætning m.h.t. emner og deres tidsmæssige fordeling. Uddannelsesplanen fremsendes inden udgangen af første praktikuge til godkendelse hos uddannelsesinstitutionen. C Ugejournal Den studerende skal føre en ugejournal over praktikperioden, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver der er gennemført i hver uge, og hvilke emner, der er arbejdet med. Ugejournalen skal være tilgængelig for skolevejlederen. Ugejournalen indsendes til skolen sammen med eller som en del af dokumentationen for praktikperioden. 46

140 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 1: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt D - Evaluering af praktikforløbet For løbende at kunne forbedre procesteknologuddannelsen og det tilhørende praktikforløb beder vi virksomheden og den studerende udfylde et evalueringsskema ved afslutningen af praktikforløbet. Evalueringen sendes til uddannelsesinstitutionen og vil være fortrolig mellem virksomheden og uddannelsesinstitutionen. Vurderingen vil dog indgå i en statistik for uddannelsen. E - Afsluttende eksamensprojekt Oplysninger om afslutningsprojekt F- Problemformulering afsluttende eksamensprojekt Blanket til godkendelse af problemformulering. 47

141 Bilag 2 Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015

142 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Indhold 1. Generelt Adgang til prøver Ordinære prøver Omprøve Sygdom Udeblivelse fra en prøve Prøveafholdelse Prøvedeltagelse Prøveformer Identifikation Anvendelse af hjælpemidler Under prøven Aflevering af skriftlig besvarelse Snyd samt brug af egne og andres arbejder Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår For sent fremmøde Fejl og mangler ved prøver Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven Klager Anke af afgørelse af klage Prøveresultater Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58 49

143 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Generelt Dette dokument indeholder de generelle retningslinjer i forbindelse med afvikling af prøver på uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Regler for afholdelse af prøver er udarbejdet efter den gældende bekendtgørelse: Bekendtgørelsen nr af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser : Formålet med Regler for afholdelse af prøver er at sikre, at Erhvervsakademiets studerende er velinformerede om de regler, der knytter sig til afvikling af prøver ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Formålet med prøver er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsen jf. studieordningen. Det følger af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver eller eksamener der indgår i uddannelsen. For regler om prøvernes placering, prøveformer mv. henvises der også til de enkelte uddannelsers studieordninger og eksamensinformation på Fronter. Studieordningerne er tilgængelige på Erhvervsakademiets hjemmeside. 2. Adgang til prøver 2.1 Ordinære prøver Tilmelding til prøver sker samtidig med tilmeldingen til et semester, et fag mv. Således er den studerende automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den studerende er tilmeldt. Prøver og betingelser for indstilling til prøverne fremgår af studieordningen. Datoer, tidspunkt samt evt. rækkefølge udmeldes på eksamensinformation på Fronter. 2.2 Omprøve Den studerende har tre prøveforsøg, dvs. såfremt den studerende ikke består med karakteren 02 eller derover (7-trinsskalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke-bestået) eller godkendt (karakterskala godkendt/ikke-godkendt), har den studerende ret til omprøve. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, har den studerende ligeledes ret til omprøve. Ved skriftlige prøver fremgår datoen for omprøver af eksamensinformationen på Fronter. Ved mundtlige prøver vil der umiddelbart efter den ordinære prøves afholdelse blive meddelt en dato for omprøve. Datoen vil fremgå af eksamensinformationen på Fronter. 2.3 Sygdom Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en prøve, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiets studieadministration senest 2 dage efter prøvens afholdelse. Hvis den 50

144 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt studerende bliver syg under selve prøven, skal den pågældende underrette en eksamensvagt eller eksaminator inden han/hun forlader prøven. Ved aflevering af lægeerklæring tæller prøven ikke som et forsøg. Den studerende skal selv skal betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter prøvens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en prøve tæller denne som et forsøg. Bliver den studerende syg mens den pågældende er i praktik eller laver afgangsprojekt skal han/hun underrette virksomheden og/eller vejlederen omgående. Hvis den studerende ønsker at forlænge praktikperioden/projektperioden på grund af sygdom kan uddannelseschefen efter en skriftlig ansøgning - dispensere til en forlængelse af perioden svarende til den periode den studerende har været sygemeldt. 2.4 Udeblivelse fra en prøve Den studerende er automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den studerende er tilmeldt. Udeblivelse fra en prøve tæller som et forsøg. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er blevet forhindret i at deltage på grund af sygdom. Se afsnittet Sygdom. 3. Prøveafholdelse 3.1 Prøvedeltagelse Hvis der er forudsætning om opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., som betingelse for deltagelse i en prøve, vil det fremgå af studieordningen. Den studerende skal møde senest: 15 minutter før en skriftlig prøves start 30 minutter før en mundtlig prøves start Ovenstående møderegler gælder med mindre andet er anført i tillæg til studieordningen Prøveformer Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal det af studieordningen fremgå, hvordan prøver for det enkelte fagmodul tilrettelægges. De regler som knytter sig til de forskellige prøveformer er beskrevet nedenfor. Mundtlig prøve Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men en prøve kan på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Datoerne fremgår af eksamensinformationen på Fronter. 51

145 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Hvis der afholdes en individuel mundtlig prøve som opfølgning på et gruppeprojekt må de studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle mundtlige prøve. Skriftlig prøve Prøven er altid individuel. Varigheden angives i studieordningen. 3.3 Identifikation Inden den studerende kan påbegynde en prøve skal den studerende forevise studiekort, og ved skriftlige prøver skal studiekortet ligge fremme under eksaminationen. Kørekort, pas eller andet id med billede og cpr. nr. kan også bruges som identifikation, hvis den studerende har glemt studiekortet. Har den studerende intet billede-id med, er der følgende muligheder: - Hvis det er muligt at fremskaffe billede-id inden prøvens start, gøres dette - Alternativt underskriver den studerende en tro- og loveerklæring på, at personen er den, som han/hun giver sig ud for. Opgaven bliver først rettet i det øjeblik, at den studerende har legitimeret sig med studiekort eller andet billede-id i studieadministrationen. Dette skal ske indenfor 2 dage fra prøvedatoen. 3.4 Anvendelse af hjælpemidler Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger. Erhvervsakademiet Lillebælt kan fastsætte begrænsning i adgang til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige årsager. 3.5 Under prøven Under prøven må den studerende ikke på nogen måde sætte sig i forbindelse med andre, hverken i eller uden for prøvelokalet. Henvendelse til de tilsynsførende fx for at få mere papir eller ved ønske om toiletbesøg sker ved håndsoprækning. Det er under ingen omstændigheder tilladt at medbringe mobiltelefon eller andre kommunikationsmidler i prøvelokalet. Hvis dette er medbragt skal det afleveres til tilsynet inden prøvens start. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan Erhvervsakademiet bortvise den pågældende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver Erhvervsakademiet først en advarsel. 3.6 Aflevering af skriftlig besvarelse Kun materiale, der ønskes bedømt, skal afleveres. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 52

146 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt De sidste 30 minutter af prøven er det ikke tilladt at forlade prøvelokalet. Opgaver må ikke tages med ud af prøvelokalet, så længe prøven stadig er i gang. 3.7 Snyd samt brug af egne og andres arbejder Hvis en studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises den pågældende fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette. Bliver formodningen bekræftet bortvises den studerende fra prøven og besvarelsen kan ikke indgå i bedømmelsen og det vil blive betragtet som brug af et forsøg. Hvis den studerende under prøven er i kontakt med andre end de tilsynsførende, vil det medføre bortvisning fra prøven og afvisning af besvarelsen. 3.8 Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Ved overtrædelse af reglerne kan Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen beslutte, at bortvisningen gælder fra samtlige prøver i den samme termin. Erhvervsakademiet Lillebælt kan under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises i en længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre en varig bortvisning. Skærpende omstændigheder vil eksempelvis være tilfældet, hvis den studerende overtræder reglerne flere gange eller den studerende afleverer en besvarelse, som den studerende ikke selv har produceret. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt et forsøg. 3.9 Det anvendte sprog ved prøven Prøver aflægges som udgangspunkt på det sprog der er undervist på. Prøver der afholdes på dansk 53

147 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan være undtagelser til det anvendte sprog ved prøver. Såfremt dette er tilfældet fremgår det af studieordningen Særlige prøvevilkår Erhvervsakademiet tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andre vanskeligheder, så som dysleksi, samt studerende med andet modersmål end dansk, når Erhvervsakademiet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. I forbindelse med en sådan ændring sker der ikke en ændring af prøvens niveau. Hvis den studerende har behov for særlige prøvevilkår, skal den studerende selv kontakte studievejlederen senest 4 uger inden prøven. Den studerende skal ved ansøgning om særlige prøvevilkår, eksempelvis længere tid til prøven, dokumentere behovet allerede ved ansøgningen. Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. For at de kan prøves på samme faglige niveau som de øvrige eksaminander, kan de have brug for særlige hjælpemidler eller forhold. De skal have godkendt de hjælpemidler de udover de for alle tilladte har brug for. Fx vil ordblinde i særlige tilfælde kunne få udleveret prøvespørgsmål i elektronisk form og kan ligeledes aflevere opgavebesvarelser elektronisk. Når et opgavespørgsmål udleveres i elektronisk form, så det kan benyttes af hjælpeprogrammer, er det netop som supplerende hjælp. Den opgavetekst den studerende skal besvare, er stadig den, der er udleveret på papir til alle deltagere i prøven. Den studerende skal henvende sig til studievejlederen senest 4 uger inden eksamen for at ansøge om brug af særlige hjælpemidler eller forhold For sent fremmøde En studerende, der kommer for sent til en skriftlig prøve kan kun deltage i prøven, hvis Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen anser det for udelukket, at den studerende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. En studerende, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive prøvet 54

148 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt på et senere tidspunkt, hvis Erhvervsakademiet ved eksaminator og censor finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet Fejl og mangler ved prøver Bliver Erhvervsakademiet i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder Erhvervsakademiet ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de studerende, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Ved ombedømmelse af en eksisterende prøve kan bedømmelsen ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven Ved bedømmelse af det afsluttende afgangsprojekt lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fremgår af studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af præstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver, dette vil i givet fald fremgå af studieordningen Klager Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af den studerende til Erhvervsakademiet. En klage skal være skriftlig og begrundet, og indgives til Erhvervsakademiets studieadministration senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Klagen kan vedrøre: 1) prøvegrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøvens forløb eller 3) bedømmelsen. 55

149 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Til brug for klagesagen skal den studerende efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. Erhvervsakademiet forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på: 1) tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan Erhvervsakademiet ved uddannelseschefens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelsen eller omprøven kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om ombedømmelse eller omprøve, og er bevis udstedt, skal Erhvervsakademiets Studieadministration inddrage beviset indtil bedømmelsen foreligger og eventuelt udstede et nyt. Ved omprøve og ombedømmelse udpeges nye bedømmere. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter 5.1 Anke af afgørelse af klage Erhvervsakademiets afgørelse vedrørende faglige spørgsmål kan af klageren indbringes for et af Erhvervsakademiet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse om klagen. 56

150 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Klageren indgiver anken til Erhvervsakademiet. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med Erhvervsakademiet afgørelse. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet. Censorformanden udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for ankenævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Erhvervsakademiet ved uddannelseschefen udpeger på opfordring fra censorsekretariatet den eksaminationsberettigede underviser og den studerende. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på: 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere eller, 3) at klageren ikke får medhold i anken. Ankenævnets afgørelse meddeles Erhvervsakademiet snarest muligt og ved vinterprøver senest 2 måneder og ved sommerprøver senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til Erhvervsakademiet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal Erhvervsakademiet hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. 57

151 Studieordning for procesteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Bilag 2: Regler for afholdelse af prøver - for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademiet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne en kopi af afgørelsen af anken. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den klagede informeres om, at ombedømmelsen eller omprøven kan resultere i en lavere karakter. 6. Prøveresultater Resultatet af de skriftlige prøver bliver offentliggjort på selvbetjening.eal.dk af studieadministrationen senest 4 uger efter prøvens afholdelse. Der gives ikke telefonisk oplysning om prøveresultater. Hvis fristen på 4 uger ikke kan overholdes, får den studerende meddelelse herom på Fronter. 7. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Regler for afholdelse af prøver er som indledningsvist nævnt udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelsen nr af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og har virkning for prøver påbegyndt 1.september 2015 eller senere. 58

152 Foreløbig Studieordning for Professionsbachelor i 2015 Jordbrugsvirksomhed Bachelor s Degree Programme in Agricultural and Environmental Management August 2015

153 Indhold 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Ansøgningsfrister Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Studieretninger Obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for uddannelsen Uddannelsens kerneområder kerneområde Analyse og statistik, indhold og læringsmål kerneområde Metode og videnskabsteori, indhold og læringsmål Kerneområde Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling, indhold og læringsmål kerneområde Markedskommunikation, salg og rådgivning, indhold og læringsmål Kerneområde Projektledelse, indhold og læringsmål Uddannelsens kerneområder inden for studieretningerne Jordbrugsbiologi og Jordbrugsøkonomi Kerneområder inden for studieretning Jordbrugsbiologi Indhold og læringsmål for Biologisk stofomsætning og miljø Indhold og læringsmål for Produktion og restprodukter Kerneområder inden for studieretning Jordbrugsøkonomi Obligatoriske uddannelseselementer Indhold og læringsmål obligatorisk uddannelseselement 1. semester Indhold og læringsmål obligatorisk uddannelseselement 2. semester Valgfrie uddannelseselementer Temafag 1. semester Temafag 2. semester Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer... 0 Side 1 af 42

154 3.9. Praktik Læringsmål for praktik Bachelorprojekt Krav til bachelorprojektet Formulerings- og staveevne Læringsmål Bedømmelse Prøver og eksamen på uddannelsen Bundne forudsætninger - Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v Prøvernes tilrettelæggelse semesterprøven Basisprojekt semesterprøven Studieretningsprojekt Praktik rapport Bachelorprojekt Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Merit Merit for valgfrie uddannelseselementer Forhåndsmerit Dispensationsregler Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Uddannelse i udlandet Side 2 af 42

155 Side 3 af 42

156 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af Professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle samt de regler og læringsmål der er fastsat af Erhvervsakademiet Lillebælt. Deltagende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Sjælland For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed De gældende love og bekendtgørelser er tilgængelige på internetadressen Uddannelsens betegnelse er Professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Agricultural and Environmental Management Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Den engelske titel er Bachelor in Agricultural and Environmental Management. Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Mellemlang videregående uddannelse. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, kvalitetssikre og gennemføre rådgivnings-, forvaltnings-, projektledelses-, virksomhedsdrifts- og undervisningsopgaver inden for jordbrugsområdet. Arbejdsområderne er landbrug, Side 4 af 42

157 gartneri, offentlige miljø- og naturforvaltninger samt private miljø-, energi- og anlægsvirksomheder Ikrafttrædelsesdato Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2015, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Overgangsordninger Denne studieordning ophæver tidligere versioner af studieordningen med virkning fra den 1. august Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget under. Hvis den studerende på grund af orlov, sygdom eller andre omstændigheder forsinkes i uddannelsen, følges den studieordning der gælder på det nye hold den studerende fortsætter på. Side 5 af 42

158 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve En uddannelse som Jordbrugsteknolog (AK), jordbrugstekniker eller anden relevant uddannelse på akademiniveau. Ansøgere, som ikke har de angivne niveauer, vil kunne optages, hvis de ud fra en merit- og realkompetenceafklaring vurderes egnede. Adgang til uddannelsen gives efter BEK nr af 16. december 2013 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen kan findes på Ansøgningsfrister Der kan ansøges om optagelse fra februar og til senest den 1. juli kl Se for yderligere oplysninger. Side 6 af 42

159 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1. Studieretninger Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 35 ECTS-point, der er fælles for de studerende To bundne studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver af de bundne studieretninger omfatter obligatoriske elementer med et samlet omfang på 10 ECTS-point: o Jordbrugsbiologi o Jordbrugsøkonomi Valgfrie uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point Bachelorprojekt på 15 ECTS-point 3.2. Obligatoriske uddannelseselementer De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder 1) Analyse og statistik 2) Metode og videnskabsteori 3) Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling 4) Markedskommunikation, salg og rådgivning 5) Projektledelse For studieretningen inden for jordbrugsbiologi, tilrettelægges de obligatoriske studieelementer inden for følgende kerneområder: 1) Biologisk stofomsætning og miljø (1. sem.) 2) Produktion og restprodukter (2. sem) For studieretningen inden for jordbrugsøkonomi, tilrettelægges de obligatoriske studieelementer inden for følgende kerneområder: 1) Økonomisk analyse, kalkulation, drifts- og produktionsanalyse (1. sem.) 2) Markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling (1. sem.) Side 7 af 42

160 Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model ECTS Kerneområder 5 Analyse og statistik Kerneområder fællesfag 5 Metode og videnskabsteori 10 Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling 10 Markedskommunikation, salg og rådgivning 5 Projektledelse Kerneområder inden for studieretningen Jordbrugsøkonomi eller Jordbrugsbiologi Valgfrie Uddannelseselementer Praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt Jordbrugsøkonomi: 1) Økonomisk analyse, kalkulation, driftsog produktionsanalyse. 2) Markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling Jordbrugsbiologi: 1) Biologisk stofomsætning og miljø. 2) Produktion og restprodukter 15 Valgfrit uddannelseselement på 5 ECTS er placeret på 1. semester og 10 ECTS point er placeret på 2. semester. Disse evalueres via projektaflevering og individuel mundtlig projekteksamen Læringsmål for uddannelsen Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Viden Den uddannede har udviklingsbaseret viden om og forståelse af praksis, anvendt teori og metode inden for jordbrugsområdets biologiske og økonomiske områder til brug i relation til rådgivning, forvaltning, ledelse, virksomhedsdrift og undervisning kan reflektere over analyser, metoder og teorier inden for jordbrugsområdet, viden om markedskommunikation, salg og rådgivning samt modeller for projektledelse og viden om relevant lovgivning og retspraksis inden for jordbrugsjura og jordbrugsområdets vilkår, interessenter og virksomhedstyper nationalt og internationalt Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi har tillige viden om kemiske og biologiske processer i jord, vand, planter samt husdyr i relation til jordbrug, forståelse af næringsstofferes betydning for miljø og produkters kvalitet, fordøjelighed og sundhed og Side 8 af 42

161 viden om tab af næringsstoffer, rensning og udnyttelse af restprodukter fra jordbrugsproduktion Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi har tillige viden om drifts- og produktionsøkonomi inden for jordbrugsområdet og forståelse af nationale og globale markedsmæssige forhold som kan påvirke virksomheder økonomisk og finansielt Færdigheder Den uddannede kan indsamle og bearbejde biologiske og økonomiske data som grundlag for udvælgelse af den bedst egnede metode eller det bedste redskab til løsning af opgaver og problemstillinger inden for jordbrugsområdet, varetage projektledelse og ressourcestyring af opgaver inden for fagområdet, analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til planlægnings-, personale-, strategi- og virksomhedsudviklingsopgaver samt fremsætte forslag til fremtidig strategi, formidle og udføre rådgivning om og salg af jordbrugsområdets biologiske og økonomiske viden, serviceydelser og produkter i forhold til samarbejdspartnere og brugere og anvendelse af matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyseresultater og relatere resultaterne til praksis Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi kan tillige analysere problemstillinger og anvende relevante styringsværktøjer ved planlægning og gennemførelse af produktion og miljøforvaltning og vurdere og analyse konsekvenser af jordbrugsproduktionens påvirkning af stofcykler og energistrømme i relation til miljø og natur Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi kan tillige udføre produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i relation til virksomhedens udvikling og analysere og vurdere virksomhedens markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling Kompetencer Den uddannede kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver og situationer inden for jordbrugsområdet, herunder dokumentere og formidle opgaver og projekter, omsætte praksiserfaring, viden og relevante forskningsresultater til løsninger og resultater, indgå i ledelsesmæssige, rådgivningsmæssige, faglige og tværfaglige funktioner og samarbejdsrelationer, der er relevante for jordbrugssområdet, selvstændigt udvikle, styre og gennemføre arbejds- og rådgivningsopgaver med udgangspunkt i forskellige komplekse situationer og ved inddragelse af relevante interessenter samt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for den færdiguddannedes beskæftigelsesområde Side 9 af 42

162 Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsbiologi kan tillige selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle praktiske og teoretiske velbegrundede løsningsmodeller for udnyttelse af biologiske ressourcer i vegetabilsk og animalsk produktion og selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljømæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag Den uddannede inden for studieretningen jordbrugsøkonomi kan tillige selvstændigt håndtere komplekse finansielle og økonomiske analyser og kalkulationer og selvstændigt og i samarbejde med andre udforme strategier for jordbrugsvirksomhedens markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder, inden for fællesfagene: 1. Analyse og statistik (5 ECTS) 2. Metode og videnskabsteori (5 ECTS) 3. Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling (10 ECTS) 4. Markedskommunikation, salg og rådgivning (10 ECTS) 5. Projektledelse (5 ECTS) I alt 35 ECTS kerneområde Analyse og statistik, indhold og læringsmål Vægt: 5 ECTS Indhold Principper for tilvejebringelse af data og vurdering af usikkerheder Forsøgsmetodik, planlægning og statistiske analyser Analysestrategi, analysemetoder, dataindsamling samt formidling af analyseresultater Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om statistiske opgørelsesmetoder i relation til biologiske og økonomiske data inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for den anvendte statistiske teori, kan reflektere over planlægning af forsøg og analyser samt tilvejebringelse af data Færdigheder Side 10 af 42

163 Den studerende kan Metodisk og analytisk mestre indsamlingen og bearbejdningen af data til løsning af opgaver og problemstillinger inden for jordbrug, miljø eller natur Vurdere og formidle indsamlede data og analyser, samt vurdere deres relevans i forhold til praksisnære løsninger Kompetencer Den studerende kan Håndtere relevante matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyseresultater og relatere resultaterne til praksis kerneområde Metode og videnskabsteori, indhold og læringsmål Vægt: 5 ECTS Indhold Refleksion over det videnskabsteoretiske og metodiske grundlag for skabelse, indsamling og anvendelse af viden Formålets styring af et forsøgs eller en undersøgelses udformning, samt dets konsekvenser for resultaterne og tolkningen af dem Proces, formalia og etik vedr. udarbejdelse af større opgaver Læringsmål Viden Den studerende har forståelse for relevante videnskabsteoretiske traditioner, problemstillinger og hypotesetestning samt kan reflektere over anvendelsen i praksis inden for jordbrug, miljø eller natur udviklingsbaseret viden om relevante problemstillinger af teoretisk og videnskabelig/metodologisk art Færdigheder Den studerende kan anvende og formidle videnskabsteoretiske og metodemæssige teorier samt integrere videnskabeligt arbejde med projekt- og rapportskrivning inden for jordbrug, miljø eller natur udarbejde problemanalyse, problemformulering og foretage problemafgrænsning, samt foretage metodemæssige vurderinger og begrunde valg af undersøgelsesmetoder Kompetencer Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik håndtere udarbejdelsen af rapporter og projekter, baseret på videnskabelig dokumentation samt selvstændigt identificere metodevalg samt formidle undersøgelsesresultater og løsningsforslag. Side 11 af 42

164 selvstændigt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer Kerneområde Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling, indhold og læringsmål Vægt: 10 ECTS Indhold Virksomheders rammevilkår nationalt og internationalt Strategi- og virksomhedsudvikling Strategiske ledelsesteorier Personalepolitik, tiltrækning og ansættelse af medarbejdere Lovgivning og retspraksis inden for jordbrug, miljø eller natur Kompetenceudvikling og forandringsprocesser i virksomheder Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om relaterede virksomheders vilkår og interessenter inden for jordbrug, miljø eller natur. Dette på både nationalt og internationalt niveau forståelse for og kan reflektere over teoretiske modeller vedrørende virksomhedernes strategiske og personalemæssige udvikling Færdigheder Den studerende kan vurdere relevante virksomheders muligheder på det nationale og internationale marked samt give begrundede forslag til fremtidig strategi og udvikling formidle praksisnære løsninger vedr. virksomheders udvikling til samarbejdspartnere og brugere inden for jordbrug, miljø eller natur anvende viden om virksomheders ledelses- og rådgivningsmæssige funktioner Kompetencer Den studerende kan håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til planlægnings- personale-, strategi- og virksomhedsudviklingsopgaver, samt fremsætte begrundede forslag til fremtidig strategi selvstændigt håndtere komplekse og praktiske medarbejdersituationer i en virksomhed samt give begrundede forslag til personalepolitik, der fremmer virksomhedens mål kerneområde Markedskommunikation, salg og rådgivning, indhold og læringsmål Side 12 af 42

165 Vægt: 10 ECTS Indhold Kommunikationsteori og strategi samt virksomhedskommunikation Markedet, salgsteknik og psykologi Rådgivning og forhandlingsteknik Forretningskultur nationalt og internationalt Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om markedskommunikation, salg og rådgivning inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for den anvendte kommunikationsteori og kan reflektere over anvendelsen i forhold til rådgivning, forvaltning, ledelse, virksomhedsdrift og undervisning Færdigheder Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder inden for kommunikation, salg og rådgivning i forhold til jordbrug, miljø eller natur formidle, kommunikere og sælge viden inden for jordbrug, miljø eller natur vurdere værdien af serviceydelser og produkter i forhold til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan selvstændigt og i samarbejde med andre håndtere praktiske formidlings- og salgsopgaver inden for jordbrug, miljø eller natur håndtere komplekse udviklingsorienterede kommunikations- og salgsopgaver inden for jordbrug, miljø eller natur selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik og kommunikation Kerneområde Projektledelse, indhold og læringsmål Vægt: 5 ECTS Indhold Identifikation og definition af projekt Projektplanlægning, projektledelse og ressourcestyring Metoder og værktøjer til projektstyring Gennemførelse og evaluering af projekter Læringsmål Viden Den studerende har Side 13 af 42

166 udviklingsbaseret viden om projekttyper, bemanding, økonomi, projektstyringsmodeller og værktøjer inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for de anvendte projektværktøjer og kan reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Den studerende kan anvende projektledelses- og ressourcestyringsteorier inden for jordbrug, miljø eller natur vurdere relevansen af, og anvende relevante projektstyringsmodeller /værktøjer inden for jordbrug, miljø eller natur samt formidle praksisnære løsninger Kompetencer Den studerende kan håndtere projektdefinition og vælge en passende styringsmodel, samt styre tid, økonomi og kvalitet i projekter herunder evaluere balancen imellem dem håndtere komplekse og udviklingsorienterede projekter samt sammensætte og lede projektgrupper 3.5. Uddannelsens kerneområder inden for studieretningerne Jordbrugsbiologi og Jordbrugsøkonomi Kerneområder inden for studieretning Jordbrugsbiologi 1. Biologisk stofomsætning og miljø (5 ECTS) 2. Produktion og restprodukter (5 ECTS) I alt 10 ECTS Indhold og læringsmål for Biologisk stofomsætning og miljø Vægt: 5 ECTS Indhold Kemiske og biologiske processer Energistrømme og stofkredsløb Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret teoretisk viden om kemiske og biologiske processer i jord, vand, planter og husdyr forståelse for den anvendte teori og kan reflektere over anvendelsen i praksis Side 14 af 42

167 Færdigheder Den studerende kan anvende analyser af kemiske og biologiske problemstillinger i relation til jordbrugsproduktion, miljø- eller naturforvaltning vurdere analyser af kemiske og biologiske problemer samt begrunde, vælge og formidle relevante praksisnære løsninger Kompetencer Den studerende kan selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle praktiske og teoretisk velbegrundede løsningsmodeller for anvendelse eller udnyttelse af biologiske ressourcer i relation til jordbrug, miljø eller natur selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde Indhold og læringsmål for Produktion og restprodukter Vægt: 5 ECTS Indhold Produktion Miljø Næringsstoffer Restprodukter Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om næringsstoffer, rensningsprocesser og udnyttelse af restprodukter i relation til jordbrug, miljø eller natur forståelse for næringsstoffers betydning for miljø og produkters kvalitet, fordøjelighed og sundhed samt kan reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Den studerende kan analysere og vurdere konsekvenser af produktionens påvirkning af stofkredsløb og energistrømme i relation til jordbrug, miljø eller natur anvende relevant teori til løsninger inden for produktionens påvirkning af jordbrug, miljø eller natur Kompetencer Den studerende kan selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljøog naturmæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag Kerneområder inden for studieretning Jordbrugsøkonomi 1. Økonomisk analyse, kalkulation, drifts- og produktionsanalyse (5 ECTS) Side 15 af 42

168 2. Markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling (5 ECTS) I alt 10 ECTS Indhold og læringsmål for Økonomisk analyse, kalkulation, drifts- og produktionsanalyse Vægt: 5 ECTS Indhold Drifts- og produktionsøkonomi Produktionsteknisk og økonomisk analyse Økonomiske og finansielle kalkulationer Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om drifts- og produktionsøkonomi inden for jordbrugsområdet forståelse for den anvendte økonomiske teori og kan reflektere over anvendelse i praksis Færdigheder Den studerende kan anvende produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i relation til jordbrugsvirksomhedens udvikling vurdere analysernes relevans i forhold til løsning af praksisnære problemstillinger formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan selvstændigt håndtere komplekse finansielle og økonomiske analyser og kalkulationer håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for økonomiområdet identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Indhold og læringsmål for Markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling Vægt: 5 ECTS Indhold Side 16 af 42

169 Global og national markedsudvikling af relevans for jordbruget Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold som kan påvirke virksomheder økonomisk og finansielt forståelse for den anvendte teori og kan reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Den studerende kan analysere og vurdere jordbrugsvirksomheders markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling og vælge relevante løsningsmodeller anvende teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold i relation til jordbrugsvirksomheders udvikling formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan selvstændigt og i samarbejde med andre udforme strategier for jordbrugsvirksomhedens markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for økonomiområdet identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen 3.6. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Obligatorisk uddannelseselement første semester (25 ECTS) 2. Obligatorisk uddannelseselement andet semester (20 ECTS) I alt 45 ECTS. De to obligatoriske uddannelseselementer afsluttes begge med en prøve, hvor der suppleres med henholdsvis 5 (første semester) og 10 (andet semester) ECTS fra de Valgfrie uddannelseselementer. Indhold og læringsmål for de valgfrie uddannelseselementer fremgår af studieordningens afsnit Indhold og læringsmål obligatorisk uddannelseselement 1. semester Vægt: 25 ECTS. Side 17 af 42

170 For studieretningen Jordbrugsbiologi: Elementet benævnes på eksamensbevis: Jordbrugsvirksomhed, - grundlæggende teori, analyse og metode i et biologisk perspektiv. For studieretningen Jordbrugsøkonomi: Elementet benævnes på eksamensbevis: Jordbrugsvirksomhed, - grundlæggende teori, analyse og metode i et økonomisk perspektiv. Indhold Principper for tilvejebringelse af data og vurdering af usikkerheder Forsøgsmetodik, planlægning og statistiske analyser Analysestrategi, analysemetoder, dataindsamling samt formidling af analyseresultater Refleksion over det videnskabsteoretiske og metodiske grundlag for skabelse, indsamling og anvendelse af viden Formålets styring af et forsøgs eller en undersøgelses udformning, samt dets konsekvenser for resultaterne og tolkningen af dem Proces, formalia og etik vedr. udarbejdelse af større opgaver Virksomheders rammevilkår nationalt og internationalt Strategi- og virksomhedsudvikling Strategiske ledelsesteorier Personalepolitik, tiltrækning og ansættelse af medarbejdere Lovgivning og retspraksis inden for jordbrug, miljø eller natur Kompetenceudvikling og forandringsprocesser i virksomheder For Jordbrugsbiologi yderligere: Kemiske og biologiske processer Energistrømme og stofkredsløb For Jordbrugsøkonomi yderligere: Drifts- og produktionsformer Produktionsteknisk og økonomisk analyse Økonomiske og finansielle kalkulationer Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om statistiske opgørelsesmetoder i relation til biologiske og økonomiske data inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for den anvendte statistiske teori, kan reflektere over planlægning af forsøg og analyser samt tilvejebringelse af data forståelse for relevante videnskabsteoretiske traditioner, problemstillinger og hypotesetestning samt kan reflektere over anvendelsen i praksis inden for jordbrug, miljø eller natur udviklingsbaseret viden om relevante problemstillinger af teoretisk og videnskabelig/metodologisk art Side 18 af 42

171 udviklingsbaseret viden om relaterede virksomheders vilkår og interessenter inden for jordbrug, miljø eller natur. Dette på både nationalt og internationalt niveau forståelse for og kan reflektere over teoretiske modeller vedrørende virksomhedernes strategiske og personalemæssige udvikling For Jordbrugsbiologi yderligere: udviklingsbaseret teoretisk viden om kemiske og biologiske processer i jord, vand, planter og husdyr forståelse for den anvendte teori og kan reflektere over anvendelsen i praksis For Jordbrugsøkonomi yderligere: udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om drifts- og produktionsøkonomi inden for jordbrugsområdet forståelse for den anvendte økonomiske teori og kan reflektere over anvendelse i praksis Færdigheder Den studerende kan metodisk og analytisk mestre indsamlingen og bearbejdningen af data til løsning af opgaver og problemstillinger inden for jordbrug, miljø eller natur vurdere og formidle indsamlede data og analyser, samt vurdere deres relevans i forhold til praksisnære løsninger anvende og formidle videnskabsteoretiske og metodemæssige teorier samt integrere videnskabeligt arbejde med projekt- og rapportskrivning inden for jordbrug, miljø eller natur udarbejde problemanalyse, problemformulering og foretage problemafgrænsning, samt foretage metodemæssige vurderinger og begrunde valg af undersøgelsesmetoder vurdere relevante virksomheders muligheder på det nationale og internationale marked samt give begrundede forslag til fremtidig strategi og udvikling formidle praksisnære løsninger vedr. virksomheders udvikling til samarbejdspartnere og brugere inden for jordbrug, miljø eller natur anvende viden om virksomheders ledelses- og rådgivningsmæssige funktioner For Jordbrugsbiologi yderligere: anvende analyser af kemiske og biologiske problemstillinger i relation til jordbrugsproduktion, miljø- eller naturforvaltning vurdere analyser af kemiske og biologiske problemer samt begrunde, vælge og formidle relevante praksisnære løsninger For Jordbrugsøkonomi yderligere: anvende produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i relation til jordbrugsvirksomhedens udvikling vurdere analysernes relevans i forhold til løsning af praksisnære problemstillinger Side 19 af 42

172 formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan håndtere relevante matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyse og resultater samt relatere resultaterne til praksis selvstændigt indgå i fagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik håndtere udarbejdelsen af rapporter og projekter, baseret på videnskabelig dokumentation samt selvstændigt identificere metodevalg samt formidle undersøgelsesresultater og løsningsforslag selvstændigt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i relation til planlægnings- personale-, strategi- og virksomhedsudviklingsopgaver, samt fremsætte begrundede forslag til fremtidig strategi selvstændigt håndtere komplekse og praktiske medarbejdersituationer i en virksomhed samt give begrundede forslag til personalepolitik, der fremmer virksomhedens mål For Jordbrugsbiologi yderligere: selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle praktiske og teoretisk velbegrundede løsningsmodeller for anvendelse eller udnyttelse af biologiske ressourcer i relation til jordbrug, miljø eller natur For Jordbrugsøkonomi yderligere: selvstændigt håndtere komplekse finansielle og økonomiske analyser og kalkulationer håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for økonomiområdet identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Uddannelseselementets bedømmelse Prøve som bedømmes efter 7-trinsskalaen og har et omfang af 30 ECTS, heri indgår 5 ECTS fra de Valgfrie uddannelseselementer. Se afsnit 3.7. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til afsnit Indhold og læringsmål obligatorisk uddannelseselement 2. semester Vægt: 20 ECTS Side 20 af 42

173 For studieretningen Jordbrugsbiologi: Elementet benævnes på eksamensbevis: Jordbrugsvirksomhed, - kommunikation, udvikling og bæredygtighed i et biologisk perspektiv. For studieretningen Jordbrugsøkonomi: Elementet benævnes på eksamensbevis: Jordbrugsvirksomhed, -kommunikation, udvikling og marked i et globalt økonomisk perspektiv. Indhold Kommunikationsteori og strategi samt virksomhedskommunikation Markedet, salgsteknik og psykologi Rådgivning og forhandlingsteknik Forretningskultur nationalt og internationalt Identifikation og definition af projekt Projektplanlægning, projektledelse og ressourcestyring Metoder og værktøjer til projektstyring Gennemførelse og evaluering af projekter For Jordbrugsbiologi yderligere: Produktion Miljø Næringsstoffer Restprodukter For Jordbrugsøkonomi yderligere: Global og national markedsudvikling af relevans for jordbruget Læringsmål Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om markedskommunikation, salg og rådgivning inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for den anvendte kommunikationsteori og kan reflektere over anvendelsen i forhold til rådgivning, forvaltning, ledelse, virksomhedsdrift og undervisning udviklingsbaseret viden om projekttyper, bemanding, økonomi, projektstyringsmodeller og værktøjer inden for jordbrug, miljø eller natur forståelse for de anvendte projektværktøjer og kan reflektere over anvendelsen i praksis For Jordbrugsbiologi yderligere: udviklingsbaseret viden om næringsstoffer, rensningsprocesser og udnyttelse af restprodukter i relation til jordbrug, miljø eller natur forståelse for næringsstoffers betydning for miljø og produkters kvalitet, fordøjelighed og sundhed samt kan reflektere over anvendelsen i praksis For Jordbrugsøkonomi yderligere: udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold, som kan påvirke virksomheder økonomisk og finansielt Side 21 af 42

174 forståelse for den anvendte teori og kan reflektere over anvendelsen i praksis Færdigheder Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder inden for kommunikation, salg og rådgivning i forhold til jordbrug, miljø eller natur formidle, kommunikere og sælge viden inden for jordbrug, miljø eller natur vurdere værdien af serviceydelser og produkter i forhold til samarbejdspartnere og brugere anvende projektledelses- og ressourcestyringsteorier inden for jordbrug, miljø eller natur vurdere relevansen af, og anvende relevante projektstyringsmodeller /værktøjer inden for jordbrug, miljø eller natur samt formidle praksisnære løsninger For Jordbrugsbiologi yderligere: analysere og vurdere konsekvenser af produktionens påvirkning af stofkredsløb og energistrømme i relation til jordbrug, miljø eller natur anvende relevant teori til løsninger inden for produktionens påvirkning af jordbrug, miljø eller natur For Jordbrugsøkonomi yderligere: analysere og vurdere jordbrugsvirksomheders markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling og vælge relevante løsningsmodeller anvende teoretisk og praktisk viden om nationale og globale markedsmæssige forhold i relation til jordbrugsvirksomheders udvikling formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den studerende kan selvstændigt og i samarbejde med andre håndtere praktiske formidlings- og salgsopgaver inden for jordbrug, miljø eller natur håndtere komplekse udviklingsorienterede kommunikations- og salgsopgaver inden for jordbrug, miljø eller natur selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik og kommunikation håndtere projektdefinition og vælge en passende styringsmodel, samt styre tid, økonomi og kvalitet i projekter herunder evaluere balancen imellem dem håndtere komplekse og udviklingsorienterede projekter samt sammensætte og lede projektgrupper For Jordbrugsbiologi yderligere: selvstændigt indsamle vurderingsgrundlag og gennemføre analyser af miljøog naturmæssige konsekvenser af jordbrugsproduktion, samt fremsætte kvalificerede løsningsforslag For Jordbrugsøkonomi yderligere: Side 22 af 42

175 selvstændigt og i samarbejde med andre udforme strategier for jordbrugsvirksomhedens markeds-, organisations- og kvalitetsudvikling håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for økonomiområdet identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Uddannelseselementets bedømmelse Prøve som bedømmes efter 7-trinsskalaen og har et omfang af 30 ECTS, heri indgår 10 ECTS fra de Valgfrie uddannelseselementer. Se afsnit3.7. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til afsnit Valgfrie uddannelseselementer På uddannelsen er et valfrit studieelement placeret på 1. og 2. semester. Den studerende kan vælge mellem husdyrorienterede temafag og plante-/natur- og miljøorienterede temafag Temafag 1. semester Den studerende vælger ét af følgende temafag: Husdyrenes fysiolog Plante-/naturtema Husdyrenes fysiologi Vægt: 5 ECTS Indhold: Næringsstof metabolisme Endokrinologi Immunsystem og stressfysiologi Reproduktion, drægtighedscyklus og laktationsfysiologi Vækst, muskelfunktion, fedtvæv og knogler Nyrefunktion, salt og vandbalance Læringsmål Viden Den studerende har Side 23 af 42

176 viden om væv og organers overordnede anatomi og funktion hos de almindeligste produktionsdyr viden om væsentlige anatomiske og fysiologiske forskelle og ligheder mellem enmavede og drøvtyggere kendskab til de fysiologiske processer, der ligger til grund for vækst, reproduktion og laktation og den regulering, der ligger til grund for livsytringernes størrelse kendskab til hvordan næringsstoffer fordøjes og omsættes i organismen hos drøvtyggere og enmavede herbivore pattedyr viden om behov for næringsstoffer og energi til forskellige livsytringer viden om hovedtrækkene i udviklings- og vækstforløb samt reproduktions-, drægtigheds- og laktationscyklus for de almindeligste produktionsdyr viden om de enkelte organers funktion i forhold til hinanden og i relation til hele organismen, herunder især vækst og mælkeproduktion, reproduktion og bevægelse Færdigheder Den studerende kan forklare, demonstrere og formidle viden og kendskab til husdyrfysiologiske sammenhænge samt perspektivere denne viden i forhold til husdyrproduktion Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 1. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit 4. Plante-/naturtema Vægt: 5 ECTS Indhold: Naturtypebestemmelse Produktionsforhold i relation til natur- og miljøbeskyttelse Læringsmål Viden Den studerende har Kendskab til besigtigelse af 3 natur Færdigheder Den studerende kan Anvende anerkendte metoder til bestemmelse af vegetation og naturtyper Side 24 af 42

177 Vurdere 3 arealers tilstand Beregne artsdiversitet inden for udvalgte prøvefelter Skal kunne tage stilling til landbrugsproduktion og bæredygtighed i en bredere kontekst. Kompetencer Den studerende kan vurdere forskellige udviklingsmodeller og tage stilling til fordele og ulemper i forbindelse med bæredygtighed i forbindelse med landbrugsproduktion Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 1. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit Temafag 2. semester Den studerende vælger to temafag: Fysiolog og Ressourceoptimering eller Miljøkemi og Produktion og udvikling i det åbne land Fysiologi Vægt: 5 ECTS Indhold: Næringsstof metabolisme Endokrinologi Immunsystem og stressfysiologi Reproduktion, drægtighedscyklus og laktationsfysiologi Vækst, muskelfunktion, fedtvæv og knogler Nyrefunktion, salt og vandbalance Læringsmål Færdigheder Den studerende kan Side 25 af 42

178 analysere hvilke fysiologiske og ernæringsmæssige faktorer, der begrænser præstationen i form af mælk, kød (vækst) og/eller reproduktion i en given besætning under givne fodrings- og produktionsbetingelser demonstrere grundlæggende kendskab til det fysiologiske fundament for regulering af livsytringernes størrelse reflektere over sammenhængen mellem livsytringernes størrelse, dyrenes behov for næringsstofforsyning og hvilken rolle dyrets genetiske egenskaber og det omgivende miljø spiller i den sammenhæng Kompetencer Den studerende kan udarbejde simple modeller til beskrivelse af den kvantitative næringsstofomsætning og præstation under forskellige produktions- /miljøforhold og under hensyntagen til dyrets fysiologiske tilstand og genetiske egenskaber Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 2. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit 4. Ressourceoptimering Vægt: 5 ECTS Indhold: Foderoptimering og næringsbehov Sammenhængen mellem produktion, sundhed og velfærd, produktionens kvalitet og miljø. Herunder produktionens begrænsende faktorer, fysiologisk regulering af produktionens størrelse, genetikkens betydning for produktion. Dataopsamling og dataenes kvalitet, samt betydningen af kvaliteten i forhold til optimering Produktionens nytteværdi for landmanden Læringsmål Viden Den studerende har overblik over teorier, principper og metoder til kombination og regulering af produktionsfaktorer på en sådan måde, at en given (multifaktoriel) målsætning er opfyldt optimalt inden for de begrænsninger, der er på produktionen Side 26 af 42

179 viden om forholdet mellem faktortildeling, produktionsbegrænsninger og mål i animalsk produktion Færdigheder Den studerende kan Anvende helhedsorienterede metoder til analyse og evaluering af produktions- og sundhedsmæssige aspekter af en given animalsk produktionsenhed Kompetencer Den studerende kan Diskutere produktionssystemer og produktionsplaner i forhold til dyrevelfærd samt miljømæssige og andre samfundsmæssige hensyn. Finde relevant information i videnskabelig litteratur og anvende den i en projektopgave Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 2. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit 4. Miljøkemi Vægt: 5 ECTS Indhold: Vandkemi herunder drikkevand, vandforurening og vandrensning Toksiske tungmetaller og deres indvirkning på miljø og helbred Basal jordkemi I relation til binding af forurenende stoffer Atmosfærekemi og forurening af atmosfæren Drivhuseffekt Eksempler på organiske forbindelser, der er årsag til miljøproblemer Læringsmål Viden Den studerende har kendskab til miljøfremmede stoffer i relation til jordbrug, vand og luft viden om basal jordkemi i relation til forurenende stoffer viden om basal vandkemi Færdigheder Den studerende kan redegøre for miljøkemiske problemstillinger samt årsagerne til disse Side 27 af 42

180 forklare modeller og mekanismer for forurenende stoffers omsætning i atmosfæren, vand og jord Kompetencer Den studerende kan beskrive og vurdere løsningsmetoder for miljøkemiske problemer søge efter og kritisk vurdere miljøkemisk information anvende kemisk viden til at diskutere aktuelle miljøkemiske problemstillinger udarbejde forslag til løsning af miljøkemiske problemstillinger I relation til jordbrug, vand og luft Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 2. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit 4. Produktion og udvikling i det åbne land Vægt: 5 ECTS Indhold: Dyrkningssystemer i jordbruget Det multifunktionelle landskab Landskabskaraktermetoden Bæredygtig udvikling produktion, natur og miljø Landskabsøkologi Læringsmål Viden Den studerende har viden om landskabsøkologi kendskab til de lovgivningsmæssige rammer der vedrører landskabsforvaltningen kendskab til metoder til analyse af landskabets struktur og funktioner Færdigheder Den studerende kan beskrive landskabets overordnede struktur og funktioner formulere og formidle mål og retningsgivende principper for benyttelse og beskyttelse af landskabet indsamle og analyserer ny viden i relation til landskabsforvaltningen Side 28 af 42

181 Kompetencer Den studerende kan identificere og analysere interessenter og potentielle udfordringer i relation til forvaltning, interessentsamarbejde og lodsejerproblematikker udarbejde forslag til tværfaglige løsninger af landskabelige problemstillinger Uddannelseselementets bedømmelse Uddannelseselementet indgår som en del af projekteksamen på 2. semester og læringsmålene bedømmes sammen med semestrets øvrige læringsmål. Se nærmere beskrivelse afsnit 4. Side 29 af 42

182 3.8. Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De to obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med én intern (1. semester) og én ekstern (2. semester) prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøverne. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer illustreres i nedenstående tabeller. Tabel: Oversigt sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske elementer for studieretningen Jordbrugsbiologi Kerneområder Obligatorisk element 1. semester Obligatorisk element 2. semester Analyse og statistik 5 ECTS 5 Metode og videnskabsteori Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling Markedskommunikation, salg og rådgivning 5 ECTS 5 I alt 10 ECTS ECTS 10 Projektledelse 5 ECTS 5 Biologisk stofomsætning og miljø Produktion og restprodukter Valgfrit uddannelseselement 5 ECTS 5 5 ECTS 5 5 ECTS 10 ECTS 15 I alt 30 ECTS 30 ECTS I alt 60 ECTS Tabel: Oversigt sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske elementer for studieretningen Jordbrugsøkonomi Kerneområder Obligatorisk element 1. semester Obligatorisk element 2. semester Analyse og statistik 5 ECTS 5 Metode og videnskabsteori Personale-, strategi- og virksomhedsudvikling Markedskommunikation, salg og rådgivning 5 ECTS 5 I alt 10 ECTS ECTS 10 Projektledelse 5 ECTS 5 Økonomisk analyse, kalkulation, drifts- og produktionsanalyse Markeds-, organisationsog kvalitetsudvikling Valgfrit uddannelseselement 5 ECTS 5 5 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS I alt 60 ECTS

183 3.9. Praktik Praktikken har et omfang af 15 ECTS og afsluttes med en intern prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse er fastsat af den enkelte institution og er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen Læringsmål for praktik Viden Den studerende har udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis forståelse for praksis og kan reflektere over denne med udgangspunkt i relevant teori og metode Færdigheder Den studerende kan anvende og mestre fagområdets metoder og redskaber i forhold til beskæftigelse inden for professionen vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger i praktikken, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller formidle faglige problemstillinger og løsninger i forhold til praktiksted og erhverv Kompetencer Den studerende kan håndtere og omsætte komplekse og udviklingsorienterede situationer i studiesammenhænge til praksisnære løsninger på praktikstedet selvstændigt håndtere relevante teorier til løsning af opgaver på praktiksted og i tilknyttet erhverv selvstændigt håndtere at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og løsninger inden for praktiksted og i tilknyttet erhverv selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Med udgangspunkt i og inden for - ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Bachelorprojektet har et omfang af 15 ECTS Bachelorprojekt Krav til bachelorprojektet Bachelorprojektet evalueres ved en ekstern prøve. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen formuleres af den studerende, eventuelt i

184 samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Projektet, som udgør den skriftlige del af prøven skal indeholde: Forside med titel Resumé på dansk og engelsk (det engelske resume skal indeholde titel) Forord Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler Paradigmevalg og metodologi Analyse, baggrund og teori, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af eventuel empiri 1 til besvarelse af problemformuleringen Diskussion Konklusion Kildeliste Bilag Det individuelle bachelorprojekt skal som minimum fylde 35 normalsider ( anslag) og maksimum 45 normalsider ( anslag). En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse Formulerings- og staveevne Evaluering af stave- og formuleringsevne indgår i bachelorprojektet. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest fire uger før prøvens afvikling Læringsmål Bachelorprojektet skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau og læringsmål er opnået, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed (nr. 767 af 02/07/2012.) Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, praktikrapporten og uddannelsens øvrige prøver er bestået. 1 Empiri er materiale, som er genstand for undersøgelse og som der kan refereres til (iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder). Rienecker L Den gode opgave

185 4. Prøver og eksamen på uddannelsen. Oversigt over alle uddannelsens prøver. Prøve ECTS Bedømmelse Intern/Ekstern 1. semesterprøve - Basisprojekt - Obligatorisk uddannelseselement første semester og - 5 ECTS fra Valgfrie uddannelseselementer 30 7-trinsskala Intern 2. semesterprøve - Studieretningsprojekt 30 7-trinsskala Ekstern - Obligatorisk uddannelseselement første semester og - 10 ECTS fra Valgfrie uddannelseselementer Praktikprøve 15 7-trinsskala Intern Bachelorprojekt 15 7-trinsskala Ekstern 4.1. Bundne forudsætninger - Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. Studieaktivitet på professionsbacheloruddannelsen indebærer aktiv deltagelse i undervisningen og løsning af både individuelle opgaver og gruppeopgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter/opgaver m.m. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for forårssemesteret senest 15. maj og senest 15. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren.

186 Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt af underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet, kan den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk også er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra uddannelsens leder. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest to dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest én uge efter studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg. Uddannelsens leder kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at få godkendt obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Prøvernes tilrettelæggelse Bundne forudsætninger for at deltage i prøverne: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter m.m. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Projektet/opgaven skal være afleveret rettidigt. Er der en eller flere af de ovennævnte forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 4.1 i denne studieordning. Der afholdes en individuel mundtlig eksamen dage efter projekt- /rapportaflevering. Den studerende indleder eksaminationen med en mundtlig præsentation, hvorefter der eksamineres med udgangspunkt i det afleverede materiale og den mundtlige præsentation. Alle det pågældende semesters læringsmål kan

187 afprøves. Der gives én samlet karakter efter 7-trins skalaen. Den studerende skal som minimum have karakteren 02 for at bestå eksamen semesterprøven Basisprojekt ECTS: 30 Indhold og læringsmål: I gruppe eller individuelt arbejdes med en selvvalgt faglig relevant og aktuel problemstilling i samarbejde med en konkret problemejer. Der udarbejdes et eksamensprojekt i rapportform. Opgavens faglige fokus skal være tværfaglig og indenfor studieretningens hovedområde. Rapporten skal, udover de sædvanlige elementer, indeholde et fyldestgørende metodeafsnit, der omhandler videnskabsteori og metodevalg. Hver gruppe/studerende tildeles en vejleder der godkender problemformuleringen. Det er gruppens eget ansvar at søge vejledning. Alle semestrets læringsmål kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Afleveringsprodukter: Der afleveres et samlet eksamensprojekt i rapportform. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen på baggrund af projektrapporten. Den studerende indleder med 15 min præsentation, herefter ca. 25 min eksamination af hovedeksaminator og intern censor og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 45 min semesterprøven Studieretningsprojekt ECTS: 30 Indhold og læringsmål: Individuelt eller i gruppe arbejdes med en selvvalgt faglig relevant og aktuel problemstilling i samarbejde med en konkret problemejer. Der udarbejdes et eksamensprojekt i rapportform. Opgavens faglige fokus skal være tværfaglig og indenfor studieretningens hovedområde. Rapporten skal, udover de sædvanlige elementer, indeholde et fyldestgørende metodeafsnit, der omhandler videnskabsteori og metodevalg. Hver gruppe/studerende tildeles en vejleder der godkender problemformuleringen. Det er gruppens eget ansvar at søge vejledning. Alle semestrets læringsmål kan afprøves ved eksamen. Se de specifikke læringsmål i lektionsplanerne for de enkelte fag/projekter. Afleveringsprodukter: Der afleveres et samlet eksamensprojekt i rapportform. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen på baggrund af projektrapporten. Den studerende indleder med 15 min præsentation, herefter ca. 25 min eksamination af hovedeksaminator og ekstern censor og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 45 min.

188 4.2.3 Praktik rapport ECTS: 15 Indhold og læringsmål: Tre måneders praktik fra starten af 3. semester afvikles hos en virksomhed med forud aftalte arbejdsopgaver. Den studerende finder selv en praktikvært inden for branchen og med relevans for studieretning. Den studerende tildeles en praktikvejleder på skolen der samtidig virker som kontaktperson mellem virksomhed og skole. Se de specifikke læringsmål i denne studieordning afsnit Afleveringsprodukter: Ved afslutning af praktikforløbet, afleveres en praktikrapport der dokumenter opfyldelse af formål med praktikken samt praktikkens læringsmål. Rapporten må maks. fylde anslag. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres af praktikkoordinator. Eksamensform: Skriftlig eksamen. Rapporten danner grundlag for en bedømmelse af opfyldelse af praktikkens læringsmål efter 7-trins-skalaen. Rapporten skal være bedømt bestået senest én uge før den afsluttende eksamen Bachelorprojekt ECTS: 15 Indhold og læringsmål: Målet for bachelorprojektet evalueres ved en individuel mundtlig eksamination, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med en problemejer og vejleder på skolen udarbejde en problemformulering med et aktuelt og relevant problem. Problemformuleringen skal godkendes af vejleder på skolen. Bachelorprojektet udarbejdes individuelt. Det er uddannelsens læringsmål der afprøves ved eksamen. Bachelorprojektet afslutter eksamen. Se i øvrigt afsnit 3.10 for yderligere detaljer. Afleveringsprodukter: Der afleveres et samlet eksamensprojekt i rapportform. Nærmere retningslinjer og tidsplan udleveres. Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen på baggrund af projektrapporten. Den studerende indleder med 20 min præsentation, herefter ca. 35 min eksamination af hovedeksaminator og ekstern censor og til slut ca. 5 min til votering og karaktergivning. Samlet eksaminationstid 60 min.

189 4.3 Anvendelse af hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt. 4.4 Særlige prøvevilkår Der tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Anmodning om særlige prøvevilkår sendes til studievejlederen for uddannelsen senest fire uger før eksamen, ansøgningen skal vedhæftes relevant dokumentation for ansøgers særlige behov. 4.5 Syge- og omprøver Når den studerende er tilmeldt og er påbegyndt uddannelsen, er den studerende automatisk tilmeldt de prøver og eksamener der dækker det pågældende semester og der bruges en prøvegang. Det er ikke muligt at framelde en prøve/eksamen dog undtaget ved dokumenteret sygdom eller barsel. Bliver den studerede syg på eksamensdagen, herunder under udførelse af kursusarbejder og projekter, skal den studerende straks rette henvendelse til skolen. Man kan indstille sig til sygeeksamen, såfremt sygdommen dokumenteres med en lægeerklæring. Den studerende afholder selv omkostningen til lægeerklæringen. Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge uddannelsernes studieordning er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Opnår den studerende karakteren -03 eller 00 er prøven ikke bestået og den studerende er automatisk tilmeldt en omprøve (reeksamen). Den studerende kan i alt være tilmeldt den samme prøve tre gange. Hvis tredje forsøg ikke bestås men minimum karakteren 02, kan der i særlige tilfælde søges om dispensation til endnu en omprøve.

190 4.6 Det anvendte sprog ved prøverne Dansk anvendes som sprog ved alle prøver. 4.7 Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den studerende selv. Hvis den studerende udgiver andres arbejde for at være sit eget (plagiat) eller anvender eget tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning, bliver den studerende bortvist fra prøven. Bortvisning kan også ske efter at prøven er afholdt. Bortvisning fra en prøve pga. plagiat betyder at en eventuel givet karakter bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Om plagiat se Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven. Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel, om at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen. Snyd er eksempelvis: Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat se At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder at karakteren bortfalder, samt at den studerende har brugt et prøveforsøg. Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

191 5. Merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt uddannelseselement i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Den studerende har pligt til at oplyse om tidligere beståede uddannelseselementer, som må antages at kunne give merit. 5.1 Merit for valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser. 5.2 Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 5.3 Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne som udbyder professionsbacheloruddannelsen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

192 7. Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for jordbrugsteknologuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige pædagogiske principper, som erfaringsmæssigt fremmer indlæring. På jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt tager vi udgangspunkt i nedenstående fem pædagogiske elementer ved planlægning af undervisningen: Deltagerstyring Personlig læringsstil Erfaringsbasering Problemorientering Helhedsorientering Der skal indgå undervisningsformer, som ud over at udvikle de studerendes evne til analyse, ræsonnement og vurdering, også udvikler selvstændighed og evne til samarbejde og innovation. Derfor anvender vi varierede og studieprægede arbejdsformer, der inddrager de studerende i diskussioner, i stoffremlæggelsen og i en gensidig undervisning. Det gælder generelt, at de studerende inddrages i åbne drøftelser af den nærmere planlægning af undervisningens form og indhold. Undervisningen foregår ligeledes som en afveksling mellem teori og praksis, hvor teori og praksis vægtes lige højt. Ekskursioner og virksomhedsbesøg indgår som en vigtig del af undervisningen. Der vil være projektarbejde, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Bekendtgørelsen forudsætter endvidere, at undervisningen ud over at være progressiv tager udgangspunkt i erhvervsrelevante problemstillinger og anvendt teori. Generelt gælder imidlertid, at undervisningen bør inddrage erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder med fokus på problemstillinger inden for de udbudte studieretninger med henblik på at give en nuanceret forståelse af teorianvendelsen. Den studerende må møde med et stort personligt engagement i forhold til det omfattende tidsforbrug, der forventes i forbindelse med uddannelsen. Undervisningen veksler mellem projekter, klasseundervisning, gruppearbejde, informationsøgning m.m. Uddannelsen forudsætter gode samarbejdsevner, samt vilje og lyst til at indgå i forpligtende projektarbejder. Ovenstående er samlet med til at skabe et innovativt og motiverede læringsmiljø og er med til at øge de studerendes læringsudbytte.

193 7.1 Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Især vil projektarbejdsformen giver mulighed for tilpasning af projekternes sværhedsgrad, så de tilpasses de enkelte gruppers udviklingspotentiale. 7.2 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger og artikler m.m.

194 8. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen. 8.1 Uddannelse i udlandet Uddannelsen er desuden opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For professionsbacheloruddannelsen vil det være 2. semester der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 3. semester og bachelorprojektet kunne gennemføres i udlandet. Der samarbejdes pt med institutioner i Portugal, Skotland, Kosovo og Canada. Der arbejdes løbende på at udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling.

195 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare og procesteknologi Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Foreløbig! August 2015