Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København

Transkript

1 Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport Februar Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København Rasmus Højbjerg Jacobsen Februar 2010

2 Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København 25. februar 2010 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for IT-Universitetet i København. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos IT-Universitetet i København.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven Indledning Databaggrund og beskrivende statistik Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter Forskel i lønindkomst Andelen af beskæftigede og selvstændige Fastholdelse af udenlandske studerende Skattebetaling Konklusion Litteratur Appendix A

4 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden november 2009 februar 2010 udført et analyseprojekt for IT-Universitetet i København. Projektet har bestået i at måle, hvordan universitetets kandidater har klaret sig på arbejdsmarkedet i forhold til sammenlignelige kandidater fra andre højere læreanstalter. En del af projektet har derfor været at beskrive kandidaterne fra såvel IT-Universitetet i København som de øvrige højere læreanstalter. Forfatteren takker Martin Junge og Emil Herskind for mange nyttige kommentarer, og Jess Hansen takkes for værdifuld assistance på projektet. Frederiksberg, d. 25. februar

5 Indledning 1 Indledning Formålet med denne rapport er at belyse, hvordan de kandidater, der er uddannet på IT-Universitetet i København, klarer sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med kandidater fra andre højere læreanstalter for derigennem at kunne kvantificere den værdiskabelse, der sker på IT-Universitetet i København. IT-Universitetet i København uddanner kandidater inden for en række IT-relaterede områder. Mens uddannelserne på IT-Universitetet i København således er relativt snævert afgrænsede fagligt, favner de personer, der optages på uddannelserne, meget bredt inden for faggrupper, etnicitet og andre baggrundsvariable. I denne rapport måles værdiskabelsen på en række parametre, der først og fremmest vedrører kandidaternes indsats på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om indkomst før og efter skat, andelen af beskæftigede og selvstændige samt i hvor høj grad, udenlandske kandidater fra IT-Universitetet i Købehavn forbliver i Danmark efter afsluttet kandidateksamen. Når den værdi, som uddannelserne på IT-Universitetet i København skaber, skal måles, er det vigtigt at tage højde for udgangspunktet. Erfaringsmæssigt vil personer med baggrund i de humanistiske videnskaber have en mindre gennemsnitlig indkomst end f.eks. kandidater fra samfundsvidenskabelige uddannelser, ligesom kvinder alt andet lige også har en mindre indkomst end mænd. Såfremt der ikke kontrolleres for disse og andre tilsvarende forhold i analysen, vil resultaterne relativt let kunne afvises som værende ukorrekte, idet forskelle i udfald blandt kandidater fra forskellige uddannelsesinstitutioner i lige så høj grad vil kunne skyldes forskelle i sammensætningen som forskelle i den uddannelse, disse personer har fået. Ud over en direkte sammenligning af kandidater fra IT-Universitetet i København med kandidater fra andre højere læreanstalter, vil denne rapport derfor også indeholde en sammenligning, hvor der tages udgangspunkt i en kontrolgruppe, der er konstrueret, så den på så mange karakteristika som muligt ligner gruppen af kandidater fra IT- Universitetet i København på optagelsestidspunktet til kandidatuddannelsen. 3

6 Indledning Dermed læner denne rapport sig metodisk op ad flere andre undersøgelser på danske data af bla. Jespersen og Junge (2005) og Det Økonomiske Råd (2003), som også har anvendt indkomst som succesparameter for uddannelse. Indkomsten ses i sådanne analyser som et mål for individets produktivitet. I de to ovennævnte analyser er der endvidere på samme måde som i nærværende rapport også konstrueret kontrolgrupper, der med udgangspunkt i en række karakteristika ligner gruppen af dimittender. Rapporten er struktureret på følgende måde: I afsnit 2 gennemgås datagrundlaget for analysen, og der præsenteres beskrivende statistik for populationen af kandidater fra såvel IT-Universitetet i København som de øvrige højere læreanstalter. I afsnit 3 præsenteres resultaterne af analysen af sammenligning af kandidater fra IT- Universitetet i København med kandidater fra de øvrige højere læreanstalter. I afsnit 4 fremføres rapportens konklusioner. Endelig vises i appendiks tabeller over sammensætningen af de matchede kontrolgrupper, der anvendes i afsnit 3, samt resultater fra sammenligning af kandidaterne på andre indkomstmål end det, der anvendes i afsnit 3. 4

7 Databaggrund og beskrivende statistik 2 Databaggrund og beskrivende statistik Dette afsnit beskriver de data, der ligger til grund for analysen i nærværende rapport med henblik på at belyse sammensætningen af kandidater fra IT-Universitetet i København med hensyn til en række baggrundskarakteristika. Denne sammensætning sammenlignes med den tilsvarende sammensætning af kandidaterne fra andre højere læreanstalter for at konstatere ligheder og forskelle. Datakilde Der anvendes individdata fra Danmarks Statistik til analysen. Disse data indeholder detaljerede oplysninger om alle personer i Danmark, f.eks. om alder, køn, uddannelsesniveau, bopæl, civilstand, etnicitet, og registrene giver derfor glimrende mulighed for at kontrollere for en række af de forhold, der kan formodes at påvirke individers indtjeningsevne og øvrige arbejdsmarkedsforhold. De data, der bruges i analysen, indeholder samtlige personer, der har bestået en kandidatgrad ved en dansk højere læreanstalt i perioden fra 2001 til Uddannelsesoplysningerne om disse personer kombineres endvidere med oplysninger om en række baggrundsvariable, der kan hjælpe med til beskrivelsen. I såvel dette afsnit som det efterfølgende er data opdelt på dimittender fra følgende institutioner: IT-Universitetet i København (i tabeller og figurer betegnet ITU), Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (Aarhus), Aalborg Universitet (Aalborg), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitetscenter (RUC), Copenhagen Business School (CBS) og andre. Denne sidste gruppe dækker over alle andre kandidatuddannelser i Danmark, altså bl.a. Syddansk Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus og Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole, idet grupperne af kandidater er identificeret med udgangspunkt i de højere læreanstalter, der fandtes inden universitetsreformen 1. januar Identifikationen af personer i Danmarks Statistiks registre er forholdsvis let, når der skal skelnes på uddannelsesbaggrund. Derfor er det lykkedes at finde ca af de kandidater, der er uddannet 5

8 Databaggrund og beskrivende statistik på IT-Universitetet i København 1, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Beskrivende statistik Nedenfor beskrives kandidaterne fra IT-Universitetet i København kort sammenlignet med de øvrige kandidater fra højere læreanstalter i Danmark i samme periode. FIGUR 1 viser aldersfordelingen af kandidater fra fire højere læreanstalter samt en samlet gruppe af de øvrige højere læreanstalter. 2 Det er tydeligt, at langt de fleste kandidater er mellem 25 og 29 år, når de afslutter deres uddannelse. For IT-Universitetet i København er det således ca. 60 pct., der ligger inden for denne aldersgruppe. Det er nogenlunde på samme niveau som andelen for andre, men lidt under andelene for Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Særligt på de to sidstnævnte universiteter er kandidaterne yngre end ved de andre højere læreanstalter. FIGUR 1 ALDERSFORDELING AF KANDIDATER 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ITU Aarhus Aalborg DTU Andre. 0% Anm.: Alle kandidater Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ser man på kønsfordelingen, er det tydeligt, at IT-Universitetet i København har en betydelig større andel af mandlige kandidater end 1 Pga. den høje andel af udenlandske kandidater fra IT-Universitetet i København, jf. nedenfor, vil det ikke være realistisk at identificere alle kandidater i registrene. 2 Det er valgt kun at medtage disse fem kategorier i figuren for ikke at gøre figuren svær at læse. I tabellerne nedenfor samt i næste afsnit medtages alle de otte kategorier, der blev nævnt ovenfor. 6

9 Databaggrund og beskrivende statistik mange af de andre universiteter, jf. TABEL 2.1. Fra Roskilde Universitetscenter er der således kun 39 pct. mandlige kandidater, mens det tilsvarende tal for IT-Universitetet i København er 63 pct. Kun Danmarks Tekniske Universitet har en højere andel mænd med hele 76 pct. De øvrige placerer sig imellem disse yderpunkter. TABEL 2.1 KØNSFORDELINGEN AF KANDIDATER, PCT. Institution Andel mænd ITU 62,7 Aalborg 60,0 Aarhus 44,7 DTU 75,7 KU 42,0 RUC 38,9 CBS 52,9 Andre 46,8 Anm.: Blandt alle kandidater og ph.d. ere fra institutionerne. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med hensyn til den etniske fordeling og fordelingen på nationalitet er der også betydelig forskel på kandidater fra IT-Universitetet i København og kandidater fra de andre højere læreanstalter. Andelen af indvandrere fra ikke-nordiske lande er således næsten en sjettedel på IT-Universitetet i København. Igen er det kun Danmarks Tekniske Universitet, der ligner med en tilsvarende andel, mens den på de øvrige institutioner kun er på mellem 3 og 9 pct., jf. TABEL Nordiske indvandrere og efterkommere er omtrentlig repræsenteret på IT-Universitetet i København i samme omfang som på de øvrige universiteter. Det skal bemærkes, at den definition af indvandrere og efterkommere, der anvendes her, ikke tager højde for, hvornår personen er indvandret. For en stor del af de, der er klassificeret som indvandrere her, er der således tale om, at de er fastboende i Danmark og ikke er indvandret i forbindelse med uddannelsen. Grunden til, at det alligevel er valgt et benytte denne definition er, at tallene dermed er sammenlignelige med andre opgørelser fra Danmarks Statistik, hvor der anvendes samme definition. 3 Der anvendes Danmarks Statistiks normale definition af indvandrere og efterkommere. I henhold til denne definition er en person dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Erfaringsmæssigt fylder nordiske indvandrere meget på uddannelsesinstitutionerne, hvorfor denne gruppe behandles for sig selv. 7

10 Databaggrund og beskrivende statistik TABEL 2.2 ETNISK FORDELING AF KANDIDATER, PCT. Danskere Indvandrere Efterkommere Nordiske indv. ITU 81,2 15,2 2,1 1,3 Aalborg 89,1 8,9 0,4 0,6 Aarhus 94,6 3,1 0,4 0,6 DTU 80,9 15,3 2,0 0,6 KU 92,1 3,8 1,4 1,1 RUC 93,8 3,2 1,0 0,7 CBS 90,1 5,5 1,6 1,1 Andre 91,2 5,2 0,7 1,4 Anm.: Pga. afrunding summer tallene ikke nødvendigvis til 100 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Når der ses på fordelingen af kandidaterne efter deres studentereksamensgennemsnit, viser det sig, at IT-Universitetet i København er den højere læreanstalt af de her betragtede, der har den største andel kandidater med et lavt gennemsnit. Denne andel, som er på 15 pct., er dog nogenlunde på niveau med andelene på Aalborg Universitet og Copenhagen Business School, jf. TABEL 2.3. Til gengæld er fordelingen af kandidater fra Aarhus og Københavns Universiteter samt Danmarks Tekniske Universitet noget anderledes, idet der på disse læreanstalter er betydeligt færre med lavt gennemsnit og betydeligt flere med højt gennemsnit. Det skal dog også bemærkes, at der er flere med et højt gennemsnit på IT-Universitetet i København end på Copenhagen Business School, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet. TABEL 2.3 FORDELING AF KANDIDATER EFTER STUDENTEREKSAMENS- GENNEMSNIT, PCT. Lavt Mellem Højt ITU 14,9 77,4 7,7 Aalborg 13,7 82,9 3,5 Aarhus 4,1 82,1 13,8 DTU 5,8 83,9 10,3 KU 4,5 79,7 15,8 RUC 10,5 85,7 3,7 CBS 13,8 82,1 4,1 Andre 12,4 82,7 4,9 Anm.: Pga. afrunding summer tallene ikke nødvendigvis til 100 pct. Lavt gennemsnit er defineret som et gennemsnit på 7,7 eller derunder, mens et højt gennemsnit er defineret som værende på over 9,9. Der anvendes den gamle 13-skala. Kun personer, hvor der er registreret et gennemsnit indgår i tabellen. Derfor er bla. udenlandske studerende tyndt repræsenteret i denne population. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det sidste område, der belyses her, er den faglige baggrund, de kandidatstuderende har fra deres bacheloruddannelse. Der skelnes ikke mellem, hvilken institution den studerende har taget sin bacheloruddannelse på, men udelukkende på det faglige indhold af 8

11 Databaggrund og beskrivende statistik uddannelsen. På IT-Universitetet i København kom alle kandidatstuderende i den her betragtede periode fra andre institutioner, mens det på de øvrige uddannelsessteder fortsat er klart mest almindeligt, at de studerende fortsætter i et kandidatforløb i direkte tilknytning til deres bacheloruddannelse. I det omfang, at selve det at skifte uddannelsessted, har været en betydelig motiverende faktor for de studerende på IT-Universitetet i København, ville det være ønskeligt at tage højde herfor i analysen. Imidlertid må det formodes, at det er selve uddannelsens indhold, der er det væsentligste, når en studerende vælger sin kandidatuddannelse. Derfor vil der i denne rapport blive set på hele populationen af kandidatstuderende, uanset om man har skiftet institution eller ej. For at indgå i analysen er det dog nødvendigt, at den studerende har afsluttet en bacheloruddannelse. Fordelingen af kandidater på bachelorbaggrund er vist i TABEL 2.4. IT- Universitetet i København har klart den største andel af kandidater med en humanistisk bachelorbaggrund, idet næsten halvdelen af kandidaterne har denne baggrund. Til gengæld er det kun en fjerdedel, der har en samfundsvidenskabelig baggrund. Dette tal ligger betydeligt under det tilsvarende tal for de andre højere læreanstalter med undtagelse af Danmarks Tekniske Universitet. IT- Universitetet i København har også en ret stor andel af kandidater med en naturvidenskabelig baggrund sammenlignet med de øvrige uddannelsesinstitutioner på nær Københavns Universitet. Der er også en ret stor andel af kandidater, fra IT-Universitetet i København, der har en teknisk baggrund sammenlignet med de andre universiteter på nær Danmarks Tekniske Universitet. Dog er andelen blandt andre større. Dette kan muligvis skyldes, at en del af de kandidater, der indgår i denne gruppe, kommer fra de tidligere ingeniørteknika, samt at de jordbrugsvidenskabelige uddannelser på den tidligere Kongelige Veterinære og Landbohøjskole henregnes til de tekniske uddannelser. 9

12 Databaggrund og beskrivende statistik TABEL 2.4 FORDELING AF KANDIDATER EFTER STUDIERETNING PÅ BACHELORUDDANNELSE, PCT. Humaniora Naturvidenskavidenskab Samfunds- Teknisk Sundhed videnskab ITU 46,7 15,5 25,4 10,9 1,1 Aalborg 38,4 8,7 44,4 8,2 0,2 Aarhus 36,4 13,0 43,4 2,2 4,9 DTU 0,5 3,2 1,1 94,9 0,3 KU 31,2 21,2 44,5 0,7 2,3 RUC 40,3 11,2 46,0 0,7 1,8 CBS 14,8 0,1 84,9 0,2 0,0 Andre 35,0 7,2 30,4 16,0 5,7 Anm.: Pga. afrunding summer tallene ikke nødvendigvis til 100 pct. Kun kandidater, hvor der er registreret en afsluttet bacheloruddannelse, indgår i tabellen. Det betyder, at tallene ikke nødvendigvis er helt retvisende for universiteter, hvor en stor andel gennemgår kandidatuddannelser, hvori der ikke indgår en bachelorgrad. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Opsamling Sammenligningen i dette afsnit af kandidater fra IT-Universitetet i København med kandidater fra andre højere læreanstalter viser, at der er betydelige forskelle imellem disse grupper. Kandidater fra IT-Universitetet i København er således karakteriseret ved i højere grad at være mænd, og der er flere indvandrere, særligt fra ikke-nordiske lande end på de fleste af de andre universiteter. Endvidere har IT-Universitetet i København også flere kandidater med en humanistisk bachelorbaggrund og flere kandidater med et lavt studentereksamensgennemsnit, når der sammenlignes med andre højere læreanstalters kandidatpopulation. Aldersmæssigt ligner kandidaterne fra IT-Universitetet i København dog dem fra de andre universiteter. Disse forskelle er vigtige at inddrage, når effekten af uddannelserne på IT-Universitetet i København skal måles. En række af de områder, hvor kandidaterne fra IT-Universitetet i København adskiller sig fra kandidater fra andre universiteter, har således betydning for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. f.eks. Det Økonomiske Råd (2003). Personer med en humanistisk uddannelse tjener f.eks. mindre end personer med andre uddannelser, ligesom kvinder oftest også tjener mindre end mænd. I analysen i næste afsnit vil der derfor, ud over simple sammenligner af kandidaterne fra de forskellige institutioner, også blive foretaget 10

13 Databaggrund og beskrivende statistik sammenligning af kandidaterne, når der kontrolleres for disse forskelle i populationens sammensætning. 11

14 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter 3 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter Dette afsnit indeholder sammenligninger af kandidater fra danske universiteter med henblik på at afdække, hvordan kandidater fra IT- Universitetet i København har klaret sig efter studiet sammenlignet med kandidater fra andre institutioner. I denne rapport vil sammenligningen af kandidater ske på baggrund af følgende succesmål: Forskelle i indkomst. Den centrale antagelse ved valg af denne sammenligningsparameter er, at forskelle i indkomst 4 vil afspejle underliggende forskelle i produktivitet. Fordelen ved en analyse baseret på indkomst vil derudover være en umiddelbar genkendelse, idet denne som nævnt i indledningen flere gange tidligere har været anvendt som målestok i lignende analyser. Forskelle i andelen af kandidater, der er beskæftigede eller selvstændige. Med udgangspunkt i de indberettede beskæftigelsesdata er det muligt at sammenligne andelen af selvstændige og beskæftigede blandt kandidaterne fra IT-Universitetet i København med andelen af selvstændige og beskæftigede blandt kandidater fra andre danske universiteter. Også dette mål er en god indikator for, hvor stor en del af kandidaterne, der har fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Forskelle i fastholdelse af udenlandske studerende. Tiltrækning og fastholdelse af de bedste hjerner er af central betydning for Danmarks konkurrenceevne i et globaliseret vidensamfund. Fordelen ved denne type analyse er, at den giver et nyt perspektiv til en igangværende central politisk diskussion. For alle disse succesmål ses der nedenfor på situationen 1 og 2 år efter endt kandidatgrad. De tre områder belyses nedenfor i tre forskellige afsnit. 4 Det er værd at bemærke, at de selvstændiges løn ikke opgøres, idet sådanne opgørelser er forbundet med betydelig usikkerhed. Selvstændige vil således ikke medtages i denne sammenligning. 12

15 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter 3.1 Forskel i lønindkomst Når der ses på personers indtægter, er det muligt at sammenligne på en række forskellige indtægtsmål. I dette afsnit præsenteres resultaterne med udgangspunkt i den samlede lønindkomst, idet denne indkomst er et godt mål for, hvad arbejdsgivere vil betale for kandidaternes arbejdskraft. I appendiks præsenteres endvidere tilsvarende resultater for bruttoindkomsten og den disponible indkomst. Den samlede lønindkomst er opgjort som den totale lønindtægt inklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag. I denne opgørelse medtages kun personer, der har været beskæftiget i mindst 80 pct. af tiden i det pågældende år. Indkomst 1 år efter eksamen TABEL 3.1 viser en rå sammenligning af kandidater fra IT- Universitetet i København med kandidater fra andre højere læreanstalter i året efter, at individerne har fået deres kandidatgrad. Den rå sammenligning består i udelukkende at se på gennemsnittet af indkomsterne i disse grupper. TABEL 3.1 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 1 ÅR EFTER EKSAMEN, 1000 KR. Samlet lønindkomst Procentvis forskel til ITU ITU 323** Aalborg 306** -5,3 Aarhus 325** 0,8 DTU 319** -1,1 KU 333** 3,2 RUC 308** -4,6 CBS 360** 11,4 Andre højere læreanst. 332** 2,8 Alle kandidater, ekskl. ITU 329** 2,1 Anm.: Kilde: Lønindkomsten er deflateret til 2000-niveau. Der er kun medtaget de, der har været i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden i det pågældende år. Den sidste søjle angiver den procentuelle forskel imellem kandidater fra IT-Universitetet i København og de øvrige kandidater. Et negativt tal angiver, at IT-Universitetets kandidater tjener mere, mens det omvendte er tilfældet for et positivt tal. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser, at kandidaterne fra IT-Universitetet i København har højere samlet lønindkomst end kandidaterne fra Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (dog insignifikant), Roskilde Universitetscenter og andre, mens kandidater fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Copenhagen Business School tjener mere end kandidaterne fra IT-Universitetet i København. De procentuelle forskelle i forhold til indkomsten blandt kandidaterne fra IT-Universitetet i København er også vist i tabellen. Forskellen til 13

16 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter kandidaterne fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet er på 1-3 pct., mens kandidaterne fra Copenhagen Business School tjener 11 pct. mere. Omvendt tjener kandidaterne fra Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet ca. 5 pct. mindre end kandidaterne fra IT-Universitetet i København. Tallet i sidste række viser gennemsnittet blandt alle kandidater fra de øvrige højere læreanstalter. Dette tal er 2,1 pct. højere end gennemsnittet for IT- Universitetet i København, og der er tale om en statistisk signifikant forskel. Som der blev argumenteret for i det foregående afsnit af rapporten, er grupperne af kandidater fra de forskellige højere læreanstalter på en række områder imidlertid afgørende forskellige. Det er derfor vigtigt at tage højde for disse forskelle i sammenligningen af, hvordan kandidaterne klarer sig efter studiet. Derfor er der ved hjælp af propensity score matching blevet konstrueret en matchet kontrolgruppe, som på en række områder stemmer overens med gruppen af kandidater fra IT-Universitetet i København. 5 Metoden går ud på, at estimere sandsynligheden for, at en given studerende vil afslutte en kandidatgrad på IT-Universitetet i København givet de baggrundskarakteristika, den studerende har. For hver studerende, der rent faktisk har fået en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København udvælges herefter den studerende, hvis estimerede sandsynlighed er tættest på kandidatens. Denne metode gentages for alle kandidaterne fra IT-Universitetet i København, sådan at kontrolgruppen består af personer, der lige så godt (i statistisk forstand) kunne have været kandidater fra IT-Universitetet i København. De faktorer, der kontrolleres for i matchinganalysen er: køn, afslutningsår for kandidatuddannelsen, etnisk baggrund opdelt på indvandrere fra nordiske og ikke-nordiske lande samt efterkommere, alder for afslutning af kandidatuddannelse, hvorvidt kandidaterne har børn eller ej, studentereksamensgennemsnit (opdelt på høj, middel og lav jf. foregående afsnit) samt hvilken studieretning, de studerende havde på deres bacheloruddannelse. I appendiks er vist et eksempel på, hvordan anvendelsen af matchingproceduren ændrer sammensætningen af kontrolgruppen, sådan at den på disse variable i stor 5 Se f.eks. Wooldrige (2002), kap. 18 for en teknisk beskrivelse af, hvordan matching-proceduren er konstrueret. Metoden er oprindelig udviklet af Rosenbaum og Rubin (1983) og er som nævnt i indledningen ofte anvendt også i Danmark til bla. effektmåling. 14

17 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter udstrækning ligner gruppen af kandidater fra IT-Universitetet i København. I TABEL 3.2 er vist resultatet af at sammenligne kandidater fra IT- Universitetet i København med en matchet kontrolgruppe, der på de ovennævnte områder ligner disse kandidater. Tallene i tabellen viser, at resultatet fra TABEL 3.1 nu vendes helt om. Der er således tale om, at kandidater fra IT-Universitetet i København klarer sig statistisk signifikant bedre sammenlignet med andre kandidater, når der tages højde for, hvilken baggrund kandidaterne har. TABEL 3.2 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 1 ÅR EFTER EKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE, 1000 KR. Samlet lønindkomst Procentvis forskel til ITU ITU 320**. Matchet kontrolgruppe 300** -6,3 Anm.: Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet ikke er helt det samme i denne tabel, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Når den samlede lønindkomst opgøres i året efter kandidatgraden tjener kandidaterne fra IT-Universitetet i København altså 6 pct. mere end sammenlignelige kandidater fra andre højere læreanstalter. Indkomst 2 år efter eksamen Herunder gennemgås kort tilsvarende tabeller for kandidaterne, blot opgjort 2 år efter eksamen. TABEL 3.3 nedenfor viser gennemsnittene i samlet lønindkomst for grupperne af kandidater 2 år efter eksamen. Det er tydeligt, at tendensen fra resultaterne 1 år efter eksamen gentages her. Således er det også 2 år efter eksamen tilfældet, at kandidaterne fra IT- Universitetet i København klarer sig statistisk signifikant bedre end kandidater fra Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, men dårligere end kandidater fra Copenhagen Business School, når der ikke kontrolleres for sammensætningen af disse grupper. 15

18 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter TABEL 3.3 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 2 ÅR EFTER EKSAMEN, 1000 KR. Samlet lønindkomst Procentvis forskel til ITU ITU 350** Aalborg 328** -6,2 Aarhus 343** -2,1 DTU 344** -1,9 KU 350** -0,2 RUC 326** -6,9 CBS 392** 11,8 Andre højere læreanst. 351** 0,3 Alle kandidater, ekskl. ITU 349** -0,2 Anm.: Kilde: Lønindkomsten er deflateret til 2000-niveau. Der er kun medtaget de, der har været i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden i det pågældende år. Den sidste søjle angiver den procentuelle forskel imellem kandidater fra IT-Universitetet i København og de øvrige kandidater. Et negativt tal angiver, at IT-Universitetets kandidater tjener mere, mens det omvendte er tilfældet for et positivt tal. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Danmarks Statistik og egne beregninger. I TABEL 3.4 er vist sammenligningen af kandidater 2 år efter eksamen ved anvendelse af en matchet kontrolgruppe. Denne sammenligning viser, at der fortsat er tale om en statistisk positiv gevinst for kandidaterne fra IT-Universitetet i København sammenlignet med kandidaterne fra de andre højere læreanstalter, dog nu kun på 4,4 pct. TABEL 3.4 SAMMENLIGNING AF INDKOMSTMÅL 2 ÅR EFTER EKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE Samlet lønindkomst Procentvis forskel til ITU ITU 351** Matchet kontrolgruppe 335** -4,4 Anm.: Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet ikke er helt det samme i denne tabel, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.2 Andelen af beskæftigede og selvstændige Når der ses på andelene af beskæftigede og selvstændige året efter kandidatgraden, viser tallene, at kandidater fra IT-Universitetet i København i højere grad end kandidater fra andre universiteter vælger at blive selvstændige, jf. TABEL 3.5. Andelen af kandidater fra IT-Universitetet i København, der er selvstændige i året efter at have fået kandidatgraden er således på 2,4 pct., mens andelen blandt alle 16

19 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter øvrige kandidater kun er på 1,1 pct. For de enkelte læreanstalter ligger andelene mellem 0,7 pct. og 1,6 pct. Til gengæld viser mønstret blandt de beskæftigede sig (forventeligt) meget at ligne mønstret for lønindkomsten ovenfor. Kandidater fra IT- Universitetet i København er mere beskæftigede end kandidater fra Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet (dog insignifikant), men i mindre grad i beskæftigelse end kandidater fra de øvrige højere læreanstalter. TABEL 3.5 ANDELEN AF SELVSTÆNDIGE OG BESKÆFTIGEDE ÅRET EFTER KANDIDATEKSAMEN, PCT. Beskæftigede Selvstændige ITU 82,2** 2,4** Aalborg 81,8** 0,7** Aarhus 85,1** 0,7** DTU 84,7** 0,9** KU 83,0** 1,0** RUC 79,3** 1,1** CBS 86,3** 1,2** Andre højere læreanst. 82,9** 1,6** Alle kandidater, ekskl. ITU 83,4** 1,1** Anm.: Tabellen viser det simple gennemsnit ved sammenligning af den totale population af kandidater fra institutionerne. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I TABEL 3.6 er vist resultatet af at sammenligne kandidaterne fra IT- Universitetet med kandidater fra de andre uddannelsesinstitutioner, når der anvendes en matchet kontrolgruppe. For så vidt angår andelen, der er selvstændige bekræftes billedet fra den foregående tabel, idet godt 2 pct. af kandidaterne fra IT-Universitetet i København er selvstændige et år efter eksamen, mens det kun er ca. 1 pct. i kontrolgruppen. For de beskæftigede er der dog tale om en anderledes konklusion end ovenfor, idet kandidaterne fra IT-Universitetet i København i højere grad er i beskæftigelse end kandidaterne i kontrolgruppen. Grunden til, at tallet for andelen i beskæftigelse er meget større (86,8 pct.) i TABEL 3.6 end i TABEL 3.5, er, at en stor del af de individer, der glider ud af sammenligningen ved at anvende matchingproceduren er indvandrere, og disse har forventeligt en lavere beskæftigelsesandel. Imidlertid gælder dette også for de øvrige institutioner, hvorfor en sammenligning mellem de to gruppe stadig er valid. Forskellen i såvel 17

20 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter beskæftigelsesandel som andelen af selvstændige er statistisk signifikant på 10 pct. niveau. TABEL 3.6 ANDELEN AF SELVSTÆNDIGE OG BESKÆFTIGEDE 1 ÅR EFTER KANDIDATEKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE, PCT. Beskæftigede Selvstændige ITU 86,8* 2,3* Matchet kontrolgruppe 82,5* 0,9* Anm.: Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet for kandidater fra IT- Universitetet i Købehavn ikke er helt det samme i denne tabel som i den foregående, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis der ses på andelen af kandidaterne, der er i beskæftigelse 2 år efter afsluttet kandidatgrad, bortfalder fordelen blandt kandidaterne fra IT-Universitetet i København, jf. TABEL 3.7. Til gengæld er der stadig signifikant flere af kandidaterne fra IT-Universitetet i København, der er selvstændige, end kandidaterne fra de øvrige højere læreanstalter. TABEL 3.7 ANDELEN AF SELVSTÆNDIGE OG BESKÆFTIGEDE 2 ÅR EFTER KANDIDATEKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE, PCT. Beskæftigede Selvstændige ITU 89,4** 2,4* Matchet kontrolgruppe 89,4** 1,0* Anm.: Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet ikke er helt det samme i denne tabel, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Fastholdelse af udenlandske studerende En stor del af de studerende på IT-Universitetet i København kommer fra udlandet, som det også blev vist i afsnit 2 af denne rapport. Det er derfor interessant, i hvor høj de udenlandske studerende på IT- Universitetet i København og de andre uddannelsesinstitutioner forbliver i Danmark efter endt kandidatstudium. I denne rapport er det valgt at fokusere på genudvandring som et mål for fastholdelse, dvs. jo mindre genudvandring desto bedre 18

21 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter fastholdelse. Der tages altså med dette mål ikke hensyn til, hvordan de i Danmark forblevne kandidater har klaret sig i det omfang, de er blevet i Danmark indgår de dog i analysen ovenfor, der fokuserer på arbejdsmarkedsforhold. TABEL 3.8 GENUDVANDRING AF KANDIDATER MED UDENLANDSK BAGGRUND Indvandrede, antal Genudvandrede, antal Relativ genudvandring, pct. ITU ,3 Aalborg ,3 Aarhus ,5 DTU ,1 KU ,4 RUC ,1 CBS ,3 Andre ,4 Anm.: Der tages udgangspunkt i kandidater, der indvandrer inden uddannelsen. Den relative genudvandring er defineret som andelen af disse kandidater, der er udvandret af Danmark senest året efter afslutning af kandidatuddannelsen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Genudvandringen af udenlandske kandidater er mindst blandt kandidaterne fra Københavns Universitet med kun 15 pct. genudvandrede. IT-Universitetet i København og Aarhus Universitet følger lige efter med 17 pct. genudvandrede, jf. TABEL 3.8. Blandt kandidaterne fra Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School er det 23 pct., der genudvandrer, mens det for Aalborg Universitet er hele 30 pct. Det skal dog understreges, at det i denne del af analysen ikke er muligt at kontrollere for sammensætningen af grupperne på grund af det lave antal observationer. I det omfang, at den etniske sammensætning af kandidater adskiller sig væsentligt imellem institutionerne vil det være en væsentlig forklarende faktor for genudvandringsmønstret, som det ikke kan lade sig gøre at kontrollere for her. 3.4 Skattebetaling Med anvendelse af resultaterne i appendiks kan det udregnes, at året efter kandidateksamen er den gennemsnitlige skattebetaling for en kandidat fra IT-Universitetet i København (målt i 2000-niveau) på 257 tkr. 162 tkr. = 95 tkr. 19

22 Sammenligning af kandidater fra forskellige universiteter For en kandidat med tilnærmelsesvis samme karakteristika fra et andet uddannelsessted, altså en gennemsnitlig kandidat fra den matchede kontrolgruppe, er skattebetalingen 233 tkr. 151 tkr. = 82 tkr. Hvilket giver en forskel på 13 tkr. Fremskrives denne forskel med lønudviklingen under antagelse af den konstant lønstigningstakt på 3,2 pct. p.a. frem til 2010, bliver den til 17,8 tkr. i skattebetaling det første år. Dette svarer altså til, at en gennemsnitlig kandidat fra IT-Universitetet i København bidrager med knapt kr. ekstra i skattebetaling i forhold til sammenlignelige kandidater på andre højere læreanstalter. 20

23 Konklusion 4 Konklusion Denne rapport har undersøgt, hvordan kandidaterne fra IT- Universitetet i København har klaret sig sammenlignet med kandidaterne fra andre højere læreanstalter i Danmark. Kandidaterne fra IT-Universitet i København adskiller sig imidlertid fra de øvrige kandidater på en række områder. F.eks. er der flere mænd blandt kandidaterne fra IT-Universitetet i København end på de fleste andre universiteter, og der er også en større andel af studerende med en bachelorbaggrund inden for humaniora. Endeligt viser den statistiske præsentation af kandidaterne også, at der blandt kandidaterne fra IT-Universitetet i København er en ret stor andel med et lavt studentereksamensgennemsnit sammenlignet med de andre højere læreanstalter. Samlet set viser dette, at de studerende, der går på IT-Universitetet i København i gennemsnit har lidt dårligere forudsætninger for at klare sig godt på arbejdsmarkedet end andre kandidatstuderende, idet tidligere analyser har påvist, at såvel dimittender fra humanistiske uddannelser som personer med lavere studentereksamensgennemsnit samlet set klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end andre. Ved at anvende en matchingprocedure har denne rapport imidlertid fundet en kontrolgruppe til kandidaterne fra IT-Universitetet i København, der tager højde for de ovenfor nævnte forskelle. Denne kontrolgruppe vil derfor alt andet lige også have de tilsvarende forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet på nær uddannelsen fra IT-Universitetet i København. Når udfaldet for disse to grupper sammenlignes viser det sig imidlertid, at kandidaterne fra IT-Universitetet i København har klaret sig statistisk signifikant bedre end kontrolgruppen hvad angår såvel lønindkomst som andelen af beskæftigede og selvstændige. Resultaterne i denne rapport indikerer dermed, at uddannelserne på IT-Universitetet i København har gjort de studerende i stand til at klare sig bedre på arbejdsmarkedet i forhold til andre kandidatuddannelser. 21

24 Litteratur Litteratur Det Økonomiske Råd (2003): Dansk Økonomi efterår København. Jespersen, S. T. og M. Junge (2005): Afkast af IKT-uddannelser i Danmark. CEBR Rapport København. Rosenbaum, P. R. and D. B. Rubin (1983): The Central Role of the Propensity Score in Observational Studies for Causal EffectsThe Central Role of the Propensity Score in Observational Studies for Causal Effects, Biometrika 70(1), pp Wooldridge, J. M. (2002), Econometric Analysis of Cross Section and Panel Data, MIT Press. Cambridge, Massachusetts. 22

25 Appendix A Appendix A Dette appendiks viser betydningen af matching for sammensætningen af kontrolgruppen, samt præsenterer resultaterne af sammenligningen af kandidaterne med hensyn til andre indkomstmål. Betydning af matching Nedenfor belyses på tabelform betydningen af matchingproceduren til at vælge den rette kontrolgruppe ved sammenligning af kandidater fra IT-Universitetet i København med andre kandidater. Metoden sikrer, som det fremgår, at de grupper af personer, der sammenlignes, ligner hinanden på en række karakteristika. I dette appendiks præsenteres kun en tabel af resultaterne af at benytte matchingmetoden, idet tabellerne for de øvrige kørsler kvalitativt er identiske. De øvrige tabeller kan fås hos forfatteren, hvis det ønskes. TABEL A.1 OVERSIGT OVER SAMMENSÆTNING AF GRUPPER, PCT. ITU-kandidater Matchet kontrolgruppe Alle andre kandidater Mand 59,5 58,4 46,5 Gift 16,2 15,9 22,7 Enlig 41,8 41,6 38,8 Ikke-nordisk 1,7 1,6 1,3 indvandrer Efterkommer 2,0 1,2 1,0 Nordisk indvandrer 0,4 0,0 0,2-25 år 0,8 0,8 1, år 25,4 24,7 34, år 45,7 46,4 38, år 19,3 19,4 13, år 5,1 5,1 5, år 3,7 3,6 5,9 Har børn 23,5 23,4 26,1 Lav eksamen 15,0 14,7 7,8 Mellem eksamen 75,9 76,5 78,9 Høj eksamen 9,1 8,8 13,3 Humanistisk 48,0 49,2 22,7 Naturvidenskabelig 16,4 16,4 11,1 Samfundsvidenskabelig 22,1 21,7 29,7 Teknisk 7,5 7,2 6,5 Sundhedsvidenskabelig 1,1 0,8 3,1 23

26 Appendix A Andre indkomstmål Nedenfor præsenteres resultater, der modsvarer de resultater, der kan findes i afsnit 3 af rapporten blot anvendes der her to andre indkomstmål: (a) Bruttoindkomsten, som er defineret som al indkomst, der pålægges almindelig indkomstbeskatning, dvs. personlig indkomst (løn, offentlige overførsler mv.), kapitalindkomst, erhvervsindkomst (overskud fra egen virksomhed) og udenlandsk indkomst, og (b) den disponible indkomst, som er bruttoindkomsten fratrukket skattebetaling. TABEL A.1 viser sammensætningen af grupperne af kandidater fra IT- Universitetet i København, sammenlignet med kandidater fra andre højere læreanstalter. Det er tydeligt, at matchingproceduren giver anledning til en langt større overensstemmelse mellem de to grupper. TABEL A.2 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 1 ÅR EFTER EKSAMEN, 1000 KR. Bruttoindkomst Procentvis forskel til ITU Disponibel indkomst Procentvis forskel til ITU ITU 252** 160** Aalborg 233** -7,2 147** -7,9 Aarhus 251** -0,4 161** 1,1 DTU 259** 3,0 165** 3,7 KU 255** 1,2 165** 3,7 RUC 225** -10,4 147** -8,1 CBS 285** 13,2 175** 9,7 Andre højere læreanst. 257** 2,2 164** 2,7 Alle kandidater, ekskl. ITU 254** 0,9 162** 1,7 Lønindkomsten er deflateret til 2000-niveau. Der er kun medtaget de, der har været i Anm: beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden i det pågældende år. Anden og fjerde søjle angiver den procentuelle forskel imellem kandidater fra IT-Universitetet i København og de øvrige kandidater. Et negativt tal angiver, at IT-Universitetets kandidater tjener mere, mens det omvendte er tilfældet for et positivt tal. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. TABEL A.2 viser, at resultaterne fra afsnit 3 bekræftes, når der ses på disse to andre indkomstmål. Ligesom i afsnit 3 er der således tale om, at kandidaterne fra IT-Universitetet i København tjener mere end kandidaterne fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter, men mindre end de øvrige kandidater. Forskellene er procentuelt lidt forskellige, men den generelle tendens bekræftes. I TABEL A.3 er vist resultatet af at anvende en matchet kontrolgruppe til sammenligningen af bruttoindkomsten og den disponible indkomst. 24

27 Appendix A Resultatet heraf er, at på begge disse indkomstmål klarer kandidaterne fra IT-Universitetet i København sig bedre end de sammenlignelige kandidater fra de andre højere læreanstalter. TABEL A.3 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 1 ÅR EFTER EKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE, 1000 KR. Bruttoindkomst Procentvis forskel til ITU Disponibel indkomst Procentvis forskel til ITU ITU 257**.* 162**.* Matchet kontrolgrp. 233** -9,8 151** -6,8 Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra Anm: IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet ikke er helt det samme i denne tabel, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I TABEL A.4 er vist resultatet af en tilsvarende analyse for de to indkomstmål 2 år efter eksamen. I denne tabel bekræftes billedet ovenfor for så vidt angår bruttoindkomsten, idet denne er signifikant større blandt kandidaterne fra IT-Universitet i København. For den disponible indkomst er der dog ikke længere nogen signifikant forskel. TABEL A.4 SAMMENLIGNING AF INDKOMST 2 ÅR EFTER EKSAMEN, MATCHET KONTROLGRUPPE, 1000 KR. Bruttoindkomst Procentvis forskel til ITU Disponibel indkomst Procentvis forskel til ITU ITU 295**.* 179**.* Matchet kontrolgrp. 270** -8,4 181** -2,7 Den matchede kontrolgruppe er konstrueret, så den mest muligt ligner kandidaterne fra Anm: IT-Universitetet i København. Grunden til, at gennemsnittet ikke er helt det samme i denne tabel, er, at visse observationer i data falder bort, når det kræves, at der skal være observationer for alle de forhold, estimationen kontrollerer for. Tal markeret med ** angiver, at forskellen til niveauet for IT-Universitetet i København er statistisk signifikant på 5 pct. signifikansniveau, mens * angiver statistisk signifikans på 10 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 25