NorFor evaluering: Karoline-modellen

Transkript

1 NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a. anvendes i rådgivningen til at forudsige den reelle foderværdi af forskellige rationer i forskellige laktationsstadier. Karoline er opbygget af to delmodeller, en fordøjelsesmodel og en stofskiftemodel. Fordøjelsesmodellen beskriver næringsstoffernes fordøjelse, omsætning og absorption i formaver, tyndtarm samt blind- og tyktarm. Stofskiftemodellen beskriver de absorberede næringsstoffers omsætning og udnyttelse i portåredrænede væv, lever, mælkekirtel, muskel- og bindevæv samt fedtvæv. Den reelle nettoenergiværdi (MJ/kg tørstof) af en given foderration på et givet tidspunkt i laktationen beregnes af modellen på grundlag af de simulerede livsytringer. Sådanne bestemmelser af foderværdi ved biosimulering med Karoline er demonstreret med eksempler. Indledning og baggrund Med traditionelle fodervurderingssystemer bestemmes værdien af fodermidler og foderrationer ud fra foderets kemiske sammensætning samt den tilsyneladende fordøjelighed af de individuelle kemiske fraktioner. Disse systemer forudsætter additivitet, d.v.s. at foderværdien af en ration beregnes som summen af de enkelte fodermidlers værdi. Dette betyder, at med disse systemer har et givet fodermiddel og dermed en given foderration én og kun én foderværdi, som jeg vil kalde foderets standardværdi. Foderets virkelige eller aktuelle værdi er imidlertid ikke nødvendigvis lig med standardværdien, men er et udtryk for de livsytringer (animal performance), som dyrene kan præstere ved at æde foderet, og afhænger foruden af den kemiske sammensætning også af foderniveau, dyrenes fysiologiske tilstand samt andre faktorer af betydning for næringsstoffernes fordøjelse og omsætning. Jeg vil kalde denne aktuelle værdi for foderets reelle værdi, og det følger, at et givet fodermiddel eller en given foderration i modsætning til standardværdien kan have mange, forskellige reelle værdier afhængigt af de nævnte faktorer. Foderets reelle værdi kan i virkeligheden ikke bestemmes, før det er ædt, og dyrenes livsytringer er registreret. Formålet med et fodervurderingssystem er jo imidlertid at bestemme foderværdien på forhånd, og der er derfor behov for et redskab til forudsige dyrenes livsytringer. En dynamisk, mekanistisk

2 heldyrsmodel, som tager hensyn til de væsentligste vekselvirkninger med hensyn til næringsstoffernes fordøjelse og omsætning, er formentligt det bedste redskab til dette formål. Bestemmelse af et foders reelle værdi i forskellige situationer ved hjælp af biosimulering repræsenterer et helt nyt princip for fodervurdering. Karoline er en sådan dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer, og den er udviklet af en fællesnordisk projektgruppe i regi af NKJ for at kunne bruges til evaluering af foderrationer til malkekøer i de Nordiske lande. Formålet med nærværende præsentation er at beskrive Karolines opbygning og funktion samt at vise eksempler på brugen af Karoline. Hvad er en dynamisk, mekanistisk model? En model bruges til at beskrive et system, d.v.s. hvordan systemet reagerer ved påvirkning fra omgivelserne. I Karoline er systemet en lakterende ko, og omgivelserne er dens foder. Princippet for en dynamisk model kan illustreres ved hjælp af det mere enkle eksempel i figur 1, hvor systemet er NDF puljen i formaverne på en ko. Systemet påvirkes af et input, R0(t) = foderoptagelse, og reagerer dels ved NDF passage ud af formaverne, R1(t), og dels ved nedbrydning af NDF, R2(t). NDF(t) kaldes en tilstandsvariabel, og R0(t), R1(t) og R2(t) kaldes hastighedsvariabler. K1, R2max og K2 er konstanter. Passagehastigheden er beskrevet under forudsætning af 1. ordens massevirkningskinetik, og nedbrydningshastigheden forudsættes at følge enzymkinetik (mætningskinetik). Input: R0(t) NDF(t) Passage: R1(t) = K1*NDF(t) Nedbrydning: R2(t) = R2max*NDF(t)/(K2+NDF(t)) Figur 1. Dynamisk model af NDF omsætning i formaverne hos en ko. Ændring af stofmassen i NDF puljen pr. tidsenhed beskrives ved følgende differentialligning: dndf(t)/dt = R0(t)-R1(t)-R2(t). Massen af stof i NDF puljen til tiden (t) beregnes ved at integrere differentialligningen: t NDF(t) = NDF(t 0 ) + (R0(t)-R1(t)-R2(t))/dt. En dynamisk model indeholder altså tiden (t) som en variabel og beskriver tidsmæssige ændringer i systemet i løbet af simuleringsperioden. En model er tillige mekanistisk, hvis den er baseret på årsagssammenhænge og ikke blot beskriver empiriske relationer mellem input og output. For at forstå dette t 0

3 nærmere, er det nyttigt at betragte det modellerede system i sammenhæng med et organisatorisk hierarki: Organisatorisk niveau System i+1 gruppe af dyr i et dyr i-1 organer i-2 væv i-3 celler. Beskrivelsen af denne struktur kan udvides med både højere og lavere niveauer, f.eks. celleorganeller, molekyler, atomer etc. I en mekanistisk model af en malkeko beskrives systemet (niveau i) ved egenskaber på lavere niveauer, f.eks. i- 1 og i-2. Simuleringsresultater i form af mælkeydelse og tilvækst kan således forklares i detaljer ved at følge de enkelte næringsstoffer fra input til output via fordøjelse, absorption, ekstracellulær næringsstoffordeling og intracellulær omsætning. Dette er en af de væsentlige fordele ved mekanistiske modeller. Overordnet beskrivelse af Karoline Karoline er opbygget af to delmodeller, en fordøjelsesmodel og en stofskiftemodel. Fordøjelsesmodellen omfatter formaver, tyndtarm samt blind- og tyktarm, mens stofskiftemodellen omfatter portåredrænede væv (PDV), lever, ekstracellulærvæske, mælkekirtel, muskel- og bindevæv samt fedtvæv. Modellen er programmeret i Powersim, en softwarepakke som er velegnet til brug ved opbygning af dynamiske modeller. Powersim modellen kommunikerer med et Excel regneark, hvorfra model input hentes, og hvortil output kan overføres. Model input Der er to kategorier af input til modellen, beskrivelse af foderet og beskrivelse af koen. Regulering af foderoptagelsen er ikke inkluderet i den nuværende version af Karoline. Foderoptagelsen forudsættes derfor at være konstant inden for den betragtede simuleringsperiode og defineres som en input parameter. Input til modellen er som anført nedenfor. Foderoptagelse (kg tørstof/dag) Kemisk sammensætning af foder (kg/kg tørstof) o Råprotein, råfedt, potentielt fordøjeligt NDF, ufordøjeligt NDF, stivelse, vandopløseligt kulhydrat, pektin, organiske syrer m.m. (restfraktion), mælkesyre, eddikesyre, propionsyre, smørsyre Sammensætning af råprotein (g N/g N) o NH 3, aminosyrer, peptider, opløseligt protein, uopløseligt, potentielt nedbrydeligt protein, ufordøjeligt protein

4 Hastighedskonstanter for nedbrydning i vommen (time -1 ) o Kd NDF, Kd Protein, Kd Stivelse Koens vægt (kg) Koens laktationsstadium (uge 1-44). Model output Outputparametre er simulerede værdier af alle tilstandsvariabler og hastighedsvariabler ved hvert tidsskridt i løbet af simuleringsperioden. Ud fra disse værdier kan koens livsytringer (mælkeproduktion, tilvækst, udskillelse af affaldsstoffer, varmeproduktion m.m.) beregnes, herom senere. De vigtigste fordøjelses- og stofskifteprocesser samt deres kinetik og regulering i de enkelte delmodeller er beskrevet kort i de følgende afsnit. Formålet med beskrivelsen er at give et overblik over næringsstoffernes strømme og indbyrdes sammenhænge igennem hele modellen. En mere detaljeret dokumentation af modellens opbygning er under publicering (Danfær et al., 2005a,b). Fordøjelsesmodellen Formaver Nedbrydningen af foderets kulhydrater i formaverne beskrives ved hjælp af 1. ordens massevirkningskinetik, d.v.s. at nedbrydningshastigheden (g/time) af f.eks. NDF beregnes som KdNDF*PDNDF, hvor PDNDF er massen (g) af potentielt fordøjeligt NDF i formaverne. Hastighedskonstanten (KdNDF) beregnes for den samlede foderration som et vægtet gennemsnit af KdNDF værdierne for de enkelte fodermidler og korrigeres med en faktor, som afhænger af forholdet mellem letforgærbart kulhydrat og NDF i foderet. Det betyder, at nedbrydningshastigheden af NDF falder med stigende indhold af letforgærbart kulhydrat (f.eks. stivelse) i foderet. Den generelle passagehastighed af unedbrudt kulhydrat ud af formaverne beregnes på tilsvarende måde, d.v.s. som Kp*P, hvor hastighedskonstanten (Kp) afhænger af NDF optagelsen med foderet i forhold til koens vægt. Stigende optagelse af NDF vil således øge passagehastigheden. Kpværdien er den samme for vandopløseligt kulhydrat, stivelse og NDF i kraftfoder, men er lavere for NDF i grovfoder. Det nedbrudte kulhydrat bliver dels forgæret til kortkædede fedtsyrer og dels optaget i mikroberne til opbygning af mikrobielt organisk stof. Forgæringsmønsteret, d.v.s. forholdet mellem de enkelte forgæringsprodukter acetat, propionat, butyrat, metan, kuldioxyd samt ATP, beregnes på grundlag af støkiometriske forgæringsligninger korrigeret for foderniveau og fedtindhold i foderet. Proteinnedbrydning og passage af unedbrudt protein fra formaverne beskrives med 1. ordens massevirkningskinetik. Hastighedskonstanten for nedbrydning af uopløseligt protein beregnes ud fra værdierne af KdProtein for de enkelte fodermidler, mens hastighedskonstanterne for henholdsvis opløseligt protein, peptider og aminosyrer har højere værdier, som er uafhængige af foderets

5 sammensætning. Hastighedskonstanten for passage af uopløseligt, unedbrudt protein har samme værdi som for passage af NDF, mens passagen af de opløselige N fraktioner følger væskefasen. Hastighedskonstanten for væskepassage øges med stigende NDF optagelse i forhold til koens vægt. Uopløseligt protein nedbrydes til opløseligt protein og videre til peptider og frie aminosyrer, som deamineres eller optages i mikroberne. Kulstofskelettet fra de deaminerede aminosyrer forgæres sammen med foderets kulhydrater, og kvælstofdelen indgår i vommens + NH 4 /NH 3 pulje, som også suppleres med urinstof tilført via spyt og blod. Den mikrobielle proteinsyntesehastighed bestemmes af den mængde ATP, som er til rådighed for vækst, samt af ATP udnyttelsen, som afhænger af + NH 4 /NH 3 koncentrationen i vomvæsken. Ammoniak-N, som ikke udnyttes til proteinsyntese, absorberes over vomvæggen eller passerer ud af formaverne med væskefasen. Optagelsen af kulstofforbindelser i mikroberne dækker behovet til syntese af kulhydrat, aminosyrer og fedtsyrer. Hastighedskonstanten for passage af mikrobielt stof er sammensat af en hastighedskonstant for mikrober i væskefasen og en hastighedskonstant for mikrober i partikelfasen. Passagehastigheden øges med stigende optagelse af NDF i forhold til koens vægt. Foderets indhold af fedtsyrer (g fedtsyrer/g råfedt) beregnes på grundlag af empiriske sammenhænge mellem fedtsyreindhold og råfedt dels i kraftfodermidler og dels i grovfodermidler. Den del af råfedtet, som ikke er fedtsyrer, forgæres til kortkædede fedtsyrer, mens fedtsyredelen enten optages af mikroberne eller passerer ud af formaverne. Hastighedskonstanten for passage af fedtsyrer antages at være lig med hastighedskonstanten for passage af ufordøjeligt NDF i kraftfoder. Tyndtarm Kulhydrat, der passerer fra formaverne til tyndtarmen, er i modellen opdelt i følgende fraktioner: a) fordøjeligt kulhydrat bestående af vandopløseligt kulhydrat (hovedsageligt sukker) og stivelse (dels fra foderet og dels fra mikrober), b) forgærbart NDF, c) ufordøjeligt NDF, d) forgærbart mikrobielt kulhydrat samt e) ufordøjeligt mikrobielt cellevægskulhydrat. Af disse fraktioner er det kun sukker og stivelse, som fordøjes og absorberes i tyndtarmen. Fordøjelsesprocessen er en kæde af enzymatiske reaktioner og beskrives i modellen ved hjælp af mætningskinetik, mens passagehastighederne beskrives som i formaverne med 1. ordens massevirkningskinetik. Hastighedskonstanterne for passage gennem tyndtarmen er 5-10 gange højere end de tilsvarende i formaverne. Det kulhydrat, som passerer ud af tyndtarmsafsnittet, består af den del af fraktion a), som ikke er fordøjet, fraktion b) til e) samt ufordøjet endogent kulhydrat (mucin o. lign.). N-holdige stoffer, der føres til tyndtarmen, er sammensat af a) opløseligt protein, peptider og aminosyrer, b) uopløseligt protein, c) ufordøjeligt protein, d) potentielt fordøjeligt mikrobielt protein, e) ufordøjeligt mikrobielt protein og f) + NH 4 /NH 3. Fraktionerne a) til c) er unedbrudt foderprotein. Fordøjelse og absorption af aminosyrer beskrives med mætningskinetik. Hastighedskonstanterne for passage af de forskellige proteinfraktioner er af samme størrelse som for passage af

6 stivelse, bortset fra hastighedskonstanten for ufordøjeligt foderprotein, som er lavere. N-forbindelser, der passerer videre til blind- og tyktarm, består af de ufordøjede dele af fraktion a), b) og d), fraktionerne c) og e) samt ufordøjet endogent protein. De fedtsyrer, som tilføres tyndtarmen, kommer a) fra foderet, b) fra mikroberne og c) fra endogen sekretion. Hver af disse fraktioner er opdelt i en potentielt fordøjelig og en ufordøjelig del. Absorptionen af fedtsyrer beskrives med mætningskinetik. Hastighedskonstanterne for passage af fordøjelige og ufordøjelige fedtsyrer er som for henholdsvis fordøjeligt og ufordøjeligt foderprotein. Blind- og tyktarm Tilførslen af kulhydrat til puljerne i blind- og tyktarm består af de fraktioner, som kommer fra tyndtarmen, samt af mikrobielt kulhydrat syntetiseret i blind- og tyktarm. Substrater for den mikrobielle omsætning er vandopløseligt kulhydrat og stivelse, forgærbart NDF, forgærbart mikrobielt kulhydrat, endogent kulhydrat samt kulstofdelen fra forgæret protein. Det omsatte stof bliver dels forgæret til kortkædede fedtsyrer, metan og kuldioxyd og dels anvendt til syntese af mikrobielt kulhydrat, protein og fedt. Det kulhydrat, som udskilles i gødningen, er sammensat af de uforgærede og ufordøjede rester af de ovennævnte fraktioner. Den største del heraf udgøres af NDF fra foderet. Urinstofoptagelsen fra blodet udgør sammen med de ufordøjede proteinrester fra tyndtarmen tilførsel af N-forbindelser til blind- og tyktarm. Der absorberes kun + NH 4 /NH 3, men ikke aminosyrer fra dette tarmafsnit. Syntesen af mikrobielt protein er bestemt af den mængde ATP, som er til rådighed for mikrobernes vækst. ATP-mængden er igen bestemt af kulhydratforgæringens omfang. Udskillelsen af N i gødningen består af ufordøjet foderprotein, ufordøjet mikrobielt protein (dels fra formaverne og dels fra blind- og tyktarm), ufordøjet endogent protein samt + NH 4 /NH 3 dannet i blind- og tyktarm. Mikrobielt N udgør normalt mere end 50% af N udskilt med gødningen. Ufordøjede fedtsyrer med oprindelse i foderfedt, mikrobielt fedt og endogent fedt tilføres fra tyndtarmen. Der foregår ingen fedtsyreabsorption i blind- og tyktarm, men derimod en syntese af mikrobielle fedtsyrer. Udskillelsen af fedtsyrer i gødningen er derfor lidt større end passagen ind i blind- og tyktarm. Stofskiftemodellen Der er i det foregående gjort rede for, hvilke næringsstoffer der absorberes fra de forskellige afsnit af fordøjelseskanalen: kortkædede fedtsyrer fra formaver samt blind- og tyktarm, glukose, aminosyrer og fedtsyrer fra tyndtarmen samt + NH 4 /NH 3 fra hele fordøjelseskanalen. Stofskiftemodellen beskriver, hvorledes de absorberede næringsstoffer omsættes og udnyttes til produktion af mælkebestanddele og kropsvæv. Enzymatiske processer er generelt beskrevet ved

7 hjælp af mætningskinetik, mens diffusionsprocesser o. lign. er beskrevet med 1. ordens massevirkningskinetik. PDV De portåredrænede væv (PDV) omfatter fordøjelseskanalens epitel, bugspytkirtel, milt og krøsfedt. En del af PDV er således i direkte kontakt med mave- og tarmindhold, og næringsstofoptagelsen i PDV sker dels over den luminale membran i epitelet og dels fra den arterielle blodforsyning. Det antages i modellen, at 80% af det absorberede butyrat omsættes i PDV til 3- OH-butyrat. Glukose optages både fra fordøjelseskanalen og fra blodet og omsættes til laktat, glycerol-p (til esterificering af absorberede fedtsyrer) samt til syntese af endogent kulhydrat (mucin). Syntese af endogent protein sker dels ud fra aminosyrer optaget i tarmepitelet direkte fra tarmlumen og dels ud fra aminosyrer optaget fra blodet. Fedtsyrer optaget fra blodet udnyttes til syntese af endogent fedt. Energiforbruget i PDV ansættes til 80% af energiforbruget i leveren og dækkes ved oxidation af glukose og acetat optaget fra blodet. Lever Leveren er især hos drøvtyggere det centrale organ for regulering af næringsstofforsyningen til de perifere væv og organer. Sammensætningen af de næringsstoffer, som forlader leveren er således tilpasset de perifere vævs behov og er væsentligt forskellig fra de absorberede næringsstoffers sammensætning. Leveren modtager næringsstoffer dels fra PDV via portåreblodet og dels fra de perifere væv med arterielt blod. Acetat, propionat, butyrat, 3-OH-butyrat, glukose, laktat, aminosyrer, puriner, pyrimidiner, + NH 4 /NH 3 samt andre NPN forbindelser tilføres med portåreblodet. Hertil kommer optagelse af laktat, glycerol, aminosyrer og fedtsyrer fra det arterielle blod. Acetat, 3-OH-butyrat og glukose omsættes ikke i leveren, men passerer via levervener til det perifere kredsløb. De leverprocesser, som modellen beskriver, er glukoneogenese, ketogenese, lipoproteinsyntese, proteinsyntese, proteolyse, deaminering af aminosyrer, aminosyresyntese og urinstofsyntese. Propionat, ketosyrer, laktat og glycerol er substrater for syntese af glukose (glukoneogenese). Endogent acetat og ketonstoffer dannes ud fra fedtsyrer, og triglycerid i lipoprotein (VLDL) dannes af fedtsyrer og glycerol. Halvdelen af de optagne puriner, pyrimidiner m.m. indgår i syntese af ikke-essentielle aminosyrer, og resten udskilles i urinen. Aminosyrer bliver enten deaminerede til ketosyrer og + NH 4 /NH 3 eller forlader leveren til forsyning af de perifere væv. Det forudsættes, at leverens proteinbalance er nul, d.v.s. at proteinsyntesen foregår med samme hastighed som proteolysen. + NH 4 /NH 3 puljen i leveren hidrører fra deaminerede aminosyrer eller er optaget fra portåreblodet og omdannes til urinstof, som enten udskilles i urinen eller recirkuleres til fordøjelseskanalen. Denne recirkulering beregnes som en funktion af foderoptagelsen.

8 Energiforbruget i leveren beregnes på grundlag af ATP forbruget til de nævnte synteseprocesser, til protein turnover og til basale stofskifteprocesser i leveren. Energibehovet dækkes ved oxidation af propionat, butyrat, ketosyrer og fedtsyrer. Plasmakoncentrationen af stofskiftehormoner (væksthormon, glukagon og insulin) beregnes i modellen som funktioner af laktationsstadiet. Koncentrationen af glukagon og insulin øges desuden af henholdsvis aminosyreabsorption og glukoseomsætning. Insulinkoncentrationen er stigende, mens koncentrationen af væksthormon samt forholdet mellem glukagon- og insulinkoncentrationen er faldende hen gennem laktationsperioden. Disse variabler anvendes dels ved regulering af næringsstoffordelingen mellem de perifere væv og dels ved regulering af intracellulære stofskifteprocesser. Næringsstoffordeling Det ekstracellulære væskerum er i modellen beskrevet med følgende næringsstofpuljer: acetat, ketonstoffer, glukose, glycerol, laktat, frie fedtsyrer, triglycerid i chylomikroner og VLDL, aminosyrer og urinstof. Næringsstofoptagelsens fordeling mellem de perifere væv (mælkekirtel, muskelog bindevæv samt fedtvæv) påvirkes af laktationsstadiet via de beregnede hormonkoncentrationer. Optagelse af acetat, ketonstoffer, glukose og aminosyrer i mælkekirtlen falder i løbet af laktationsperioden (effekt af væksthormon). Optagelse af glukose i muskel- og fedtvæv, aminosyrer i muskelvæv samt fedtsyrer i fedtvæv øges med laktationsstadiet (effekt af insulin). Mælkekirtel De simulerede processer i dette afsnit af modellen er laktosesyntese, fedtsyresyntese, fedtsyntese, proteinsyntese og oxidation. De optagne næringsstoffer er acetat, ketonstoffer, glukose, aminosyrer, frie fedtsyrer samt fedtsyrer og glycerol fra chylomikroner og VLDL. Acetat og ketonstof indgår i fedtsyresyntesen eller oxideres. Glukose forbruges til syntese af laktose, til syntese af glycerol-p eller til oxidation. Hovedparten af fedtsyrerne optaget fra blodet esterificeres med glycerol-p til mælkefedt, og resten oxideres. De optagne aminosyrer udnyttes til syntese af mælkeprotein. Det simulerede energiforbrug i mælkekirtlen er baseret på ATP behovet til laktosesyntese, fedtsyresyntese, lipogenese, proteinsyntese samt basalstofskifte. ATP forsyningen sker ved oxidation af acetat, ketonstof, glukose og fedtsyrer. Muskel- og bindevæv De vigtigste processer, som er beskrevet her, er protein turnover og energiomsætning. De optagne næringsstoffer er acetat, ketonstoffer, glukose, aminosyrer og fedtsyrer. Proteinsyntesehastigheden er stigende hen gennem laktationsperioden (effekt af insulin), mens proteolysehastigheden er proportional med den aflejrede proteinmasse (proteinpuljen). Energibehovet er bestemt af protein turnover samt vævenes basalstofskifte. Energiforbruget dækkes ved

9 oxidation af acetat, ketonstof, glukose og fedtsyrer. Størstedelen af glukosen omsættes anaerobt til laktat, som sammen med aminosyrer fra proteolysen frigives til blodet og optages i leveren. Fedtvæv Det primære formål med denne del af modellen er at beskrive fedtomsætningen i kroppen, d.v.s. omfanget af fedtaflejring eller fedtmobilisering. Næringsstofoptagelsen udgøres af acetat, ketonstoffer, glukose samt fedtsyrer fra chylomikroner og VLDL. Acetat og ketonstof omsættes ved fedtsyresyntese eller oxidation. Hastigheden af fedtsyresyntesen stimuleres af insulin. Glukose udnyttes til syntese af glycerol-p eller oxideres. De tilgængelige fedtsyrer, dels syntetiseret i fedtvævet og dels optaget fra blodet, forbruges til lipogenese sammen med glycerol dannet ud fra glukose. Fedtsyrer og glycerol mobiliseret fra fedtpuljen ved lipolyse eksporteres fra fedtvævet til puljerne i blodet. Glyceroldelen, som stammer fra de optagne fedtsyrer fra blodet, optages ikke i fedtvævet, men transporteres til leveren sammen med det mobiliserede glycerol. Lipogenesehastigheden og lipolysehastigheden henholdsvis øges og nedsættes i løbet af laktationsperioden på grund af insulins virkninger. Fedtvævets energiforbrug er bestemt af ATP behovet til fedtsyresyntese, glycerol- P syntese, lipogenese samt fedtvævets basale stofskifte. Det simulerede ATP forbrug dækkes ved oxidation af acetat, ketonstof og glukose. Simulering af livsytringer, energiomsætning og foderværdi Den simulerede mælkeydelse (kg/d) beregnes ud fra laktoseproduktionen, idet der forudsættes et konstant laktoseindhold i mælk på 45,6 g pr. kg og en molvægt af laktose på 342,3. Ved beregning af mælkefedtydelsen (kg/d) forudsættes molvægte på 200,3 og 284,5 for henholdsvis de novo fedtsyrer (12 C pr. mol) og fedtsyrer optaget fra blodet (18 C pr. mol). Molvægten for glycerol er 92,1. Mælkeproteinydelsen (kg/d) beregnes som g N x 6,38/1000. Der anvendes en standardformel (Sjauna et al., 1991) til beregning af energikorrigeret mælk (EKM, kg/d). Vægtændringer (tilvækst eller vægttab, kg/d) beregnes som fedtbalance/0,9 + proteinbalance/0,2, idet det forudsættes, at aflejret eller mobiliseret kropsfedt og kropsprotein indeholder henholdsvis 10 og 80 % andre forbindelser (vand og aske). Fedtbalancen (kg/d) og proteinbalancen (kg/d) er forskellen mellem syntetiseret og nedbrudt henholdsvis kropsfedt og kropsprotein. Bruttoenergien (MJ/d) beregnes på grundlag af foderets kemiske sammensætning og brændværdier for de enkelte kemiske fraktioner. Energitabet i gødning (MJ/d) beregnes ud fra den simulerede næringsstofsammensætning i gødningen og de tilhørende brændværdier. Fordøjelig energi er bruttoenergi minus energi i gødning. Nettoenergi er summen af nettoenergi til vedligehold og nettoenergi til produktion. Nettoenergi til vedligehold beregnes som 0,477 x vægt (kg) 0,67 (MJ/d), og nettoenergi til produktion er energibalancen plus energiindholdet i den producerede mælk. Energibalancen (MJ/d) beregnes som brændværdien af

10 aflejret/mobiliseret fedt og protein i kroppen, og mælkens energiindhold (MJ/d) er EKM*3,14. Omsættelig energi (MJ/d) er lig med nettoenergi til produktion plus total varmeproduktion. Den totale varmeproduktion (MJ/d) er sammensat af anaerob varme (forgæringsvarme produceret i fordøjelseskanalen) og aerob varmeproduktion (metabolisk varme produceret ved næringsstoffernes omsætning i kroppen). Energitabet i metan (MJ/d) er metanproduktionen x forbrændingsvarmen af metan, og energitabet i urin (MJ/d) er fordøjelig energi minus omsættelig energi minus energitab i metan. En foderrations reelle energiværdi (MJ/kg tørstof) i en given situation kan således i princippet angives som den simulerede omsættelige energi eller den simulerede nettoenergi (= nettoenergi til vedigehold + nettoenergi til produktion). Et foders reelle proteinværdi er på tilsvarende måde den simulerede mængde aminosyrer (g/kg tørstof) absorberet i tyndtarmen. Eksempel på brug af Karoline Anvendelse af Karoline som et redskab til at evaluere forskellige foderrationer kan demonstreres med følgende simuleringseksempler, hvor vi vil lade modellen bestemme den reelle foderværdi af rationer med stigende indhold af kraftfoder. Udgangspunktet for de gennemførte simuleringer er en ration med 20 % kraftfoder og 80 % grovfoder (på tørstofbasis). Kraftfoderet består af 80 % byg, 12,5 % sojaskrå og 7,5 % rapskager (på tørstofbasis). Grovfoderet er kløvergræsensilage af middel kvalitet. Modelkoen vejer 600 kg og optager 20 kg tørstof daglig. Laktationsstadiet er 15 uger efter kælvning. Simuleringerne omfatter 13 foderrationer, hvor kraftfoderandelen øges fra 20 til 80 % ved gradvis ombytning af ensilage med kraftfoder. Tabel 1. Simuleret tilsyneladende fordøjelighed, proteinværdi og energiværdi af foderrationer med stigende kraftfoder:grovfoder forhold 1). Kraftfoder, Fordøjelighed, % AAT, Energiværdi, MJ/kg tørstof % af tørstof Org. stof NDF g/kg tørstof Omsættelig E Netto E 20 72,7 60, ,17 6, ,8 59, ,49 6, ,7 58, ,77 6, ,4 55, ,02 6, ,4 51, ,19 7, ,3 44, ,33 7, ,8 35, ,41 7,25 1) Kraftfoder: 80 % byg, 12,5 % sojaskrå, 7,5 % rapskager Grovfoder: kløvergræsensilage. Tabel 1 viser de simulerede værdier af tilsyneladende, fækal fordøjelighed af organisk stof og NDF med stigende kraftfoderandel i rationen. Det fremgår, at

11 fordøjeligheden af NDF er stærkt faldende på grund af den tidligere omtalte vekselvirkning mellem nedbrydning af NDF i formaverne og foderets indhold af letfordøjeligt kulhydrat. Tabel 1 viser desuden de simulerede ændringer i proteinværdi (g AAT/kg tørstof) og energiværdi (MJ/kg tørstof) med stigende kraftfoder:grovfoder forhold. Både AAT-værdi, omsættelig energi og nettoenergi øges med kraftfoderniveauet, men stigningen bliver mindre og mindre. Dette ses også i figur 1, som viser foderets nettoenergi ved stigende kraftfoderandel, dels bestemt med et traditionelt system repræsenterende standardværdien og dels simuleret med Karoline repræsenterende den reelle værdi. Stigningen i standard foderværdi er konstant, da systemet forudsættes at være additivt, mens stigningen i reel foderværdi er aftagende. Desuden er standardværdien generelt højere end den reelle værdi, fordi modellen i modsætning til det traditionelle system tager hensyn til foderniveauets hæmmende virkning på næringsstoffordøjelsen i formaverne. 9 Nettoenergi, MJ/kg tørstof 8,5 8 7,5 7 6,5 Tabel Model Kraftfoder, % af tørstof Figur 1. Nettoenergi i rationer med stigende kraftfoder:grovfoder forhold bestemt som standardværdi med traditionelt fodervurderingssystem (Tabel) og som reel værdi ved simulering med Karoline (Model). Det fremgår af figur 1, at ændringen i foderets reelle energiværdi ved at ombytte 1 kg ensilagetørstof med 1 kg kraftfodertørstof er forskellig afhængigt af kraftfoderniveauet. Ændringen er således 2,30, 1,10 og 0,54 MJ nettoenergi pr. kg kraftfodertørstof ved henholdsvis 20, 50 og 75 % kraftfoder i rationen. Den tilsvarende ændring i standardværdi er derimod konstant 2,81 MJ nettoenergi. Grundlaget for beregning af foderrationernes reelle energiværdi er de simulerede livsytringer, som er vist i figur 2.

12 34 1,4 33 1,3 Ydelse, kg/dag Mælk Ydelse, kg/dag 1,2 1,1 1 Mælkefedt 28 EKM 0,9 Mælkeprotein Kraftfoder, % af tørstof 0, Kraftfoder, % af tørstof 50 0,4 Indhold, g/kg mælk Mælkefedt Mælkeprotein Tilvækst, kg/dag 0,3 0,2 0,1 0, Kraftfoder, % af tørstof -0, Kraftfoder, % af tørstof Figur 2. Simuleret mælkeydelse, mælkesammensætning og tilvækst som respons på stigende kraftfoder:grovfoder forhold. Afslutning Simuleringsmodellen Karoline kan forudsige malkekøers livsytringer gennem laktationsperioden som respons på forskellige foderrationer og forskelligt foderniveau. Dette gør modellen til et nyttigt redskab dels i rådgivningen og dels til undervisnings- og forskningsbrug. Eksperimentelle data fra en lang række fordøjelses- og fodringsforsøg er sammenlignet med tilsvarende simuleringsresultater for at afprøve modellen. Der er generelt særdeles god overensstemmelse mellem observerede og simulerede data, men modellen har i en del tilfælde problemer med at forudsige mælkens indhold af fedt og protein korrekt. Hertil kommer, at modellen bør udbygges til også at kunne simulere processer som regulering af foderoptagelse, fosterproduktion samt fordøjelse og omsætning af individuelle aminosyrer, fedtsyrer og makromineraler. Der er derfor stadig behov for at justere og videreudvikle Karoline. Der synes endvidere at være gode muligheder for på lidt længere sigt at anvende modellen som et optimeringsværktøj.

13 Referencer Danfær, A., Huhtanen, P., Udén, P., Sveinbjörnsson, J. and Volden. H., 2005a. The Nordic Dairy Cow Model Karoline - Model Description. In: Proceedings of Sixth International Workshop on Modelling Nutrient Utilisation in Farm Animals in Wageningen, the Netherlands (accepted for publication). Danfær, A., Huhtanen, P., Udén, P., Sveinbjörnsson, J. and Volden. H., 2005b. The Nordic Dairy Cow Model Karoline - Model Evaluation. In: Proceedings of Sixth International Workshop on Modelling Nutrient Utilisation in Farm Animals in Wageningen, the Netherlands (accepted for publication). Sjaunja, L.O., Bævre, L., Junkkarinen, L., Pedersen, J. and Setälä., A Nordic proposal for an energy corrected milk (ECM) formula. In: EAAP publication 50. Performance recording of animals: state of the art. PUDOC, Wageningen, pp