Grundlæggende undervisningsmateriale

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Praktikvejledning af PGU- og sosuelever Udviklet af: Else Marie Sølgaard og Ingrid Schmidt SOSUnord Viren Vodskov Tlf.: Februar 2007

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsesmålet hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr. 2692: Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. Uddannelsesmålet er beskrevet således: Deltageren kan, som en del af sit daglige arbejde, tilrettelægge vejledningen af elever, som er i praktikuddannelse som pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, og vejlede og støtte elever i brug af uddannelsesbog og logbog samt støtte elever i selvrefleksion. Vejledningen i praktikken kan gennemføres af deltageren ud fra elevens faglige forudsætninger. Deltageren kan medvirke til, at eleven udvikler nødvendige færdigheder, viden og holdninger i forhold til jobbets krav gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for fagområdet. Deltageren kan medvirke til, at eleven udvikler egne kommunikative kompetencer, og kan bringe eleven til aktivt at indgå i planlægningen og gennemførelsen af praktikforløbet, herunder sikre, at eleven får prøvet forskellige faglige opgaver. Under praktikvejledningen kan deltageren give positiv feedback til eleven. Deltageren kan støtte og udfordre eleven fagligt og personligt og arbejde på, at eleven udvikler sig i forhold til praktikmål og personlige uddannelsesmål og lærer at arbejde kreativt og at se valgmuligheder frem for rutiner i det daglige arbejde. Deltageren kan medvirke til, at eleven udvikler fagligt begrundede forudsætninger for at vurdere og forbedre egne standpunkter og forbedrer sin praksis. Deltageren kan evaluere eleven mundtligt og skriftligt ud fra praktikmål og personlige kompetencekrav. Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper i FKB en, idet vejledning af PGU- og sosuelever varetages af en bred faglig målgruppe. Her tænkes først og fremmest på social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere, men også andre faggrupper er vejledere for sosuelever, f.eks. aktivitetsmedarbejdere og vejledere med andre sundheds- og pædagogiske uddannelser, og disse kan derfor være en del af målgruppen for Praktikvejledning af PGU- og sosuelever. Praktikvejledning skal som udgangspunkt foretages af personer, der mindst har samme uddannelsesniveau, som det eleven selv er i gang med at erhverve. 1 af 10

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Kompetenceudviklingen som vejleder vil for vejledere tilknyttet sosu hjælperuddannelsen skulle anvendes på de tilknyttede praktiksteder i hjemmeplejen, herunder Leve-bo-miljøer, aktivitetscentre m.v. For sosu-assistentuddannelsens vedkommende vil deltagerne tillige have arbejdspladser inden for det somatiske sygehusområde og i det psykiatriske område både i sygehusregi og socialpsykiatrien. Deltagerne kan derfor have meget forskellige praksiserfaringer, men udvikling af de grundlæggende vejlederkompetencer vil være fælles for alle deltagere. Det er omsætningen af vejledning i praksissituationer, der vil være forskellig. Det har vist sig, at frafald i sosu uddannelserne hovedsageligt finder sted, mens eleven er i praktik, hvilket kan begrunde en udvikling af vejlederens kompetencer med fokus på faglige vejlederredskaber, herunder kommunikative og pædagogiske redskaber. Ydermere foregår ca. 2/3 af sosu-uddannelsen i praksis, hvilket stiller krav om kvalificeret vejledning, så praktikken bliver en uddannelsespraktik med fokus på læring i praksis. Arbejdsfunktioner Deltageren skal kunne vejlede sosuelever ud fra de rammer og vilkår der til stadighed findes og forandres. F.eks. vil elever få mulighed for at begynde uddannelsen i praksis og gennemføre dele af praktikuddannelsen før den teoretiske del af uddannelsen. Ligeledes kan forventes at flere elever har merit/fritagelse for dele af uddannelsen, da såvel formelle kompetencer som realkompetencer danner grundlag for merit/fritagelsesvurderinger. Disse ændringer stiller øgede krav til vejlederen om at have fokus på elevens ressourcer og potentialer, så netop den enkelte elev støttes ud fra de konkrete læringsbehov. Det at være vejleder kan forventes at blive en stadig større del af arbejdsopgaverne inden for praksisfeltet, særligt når der medtænkes at de ældres andel af befolkningen er fortsat stigende. Hermed er der et forventeligt øget behov for pleje og omsorg og derfor også for uddannelse af flere elever og velkvalificerede vejledere. Sosu-uddannelsen er en ungdomsuddannelse, der dog indtil nu har haft et højt aldersgennemsnit. I fremtiden kan forventes en større andel unge, og dette vil stille yderligere krav til vejlederen, da disse unge formentlig ikke har husmoderkvalifikationer og praksisfærdigheder fra området. Flere ting skal derfor læres i praktikken; der følger færre gratis kompetencer med. I vejlederuddannelsen lægges vægt på, at deltagerne opnår kompetencer, så de selvstændigt og i samarbejde med andre kan planlægge og medvirke til et udviklende og fagligt funderet uddannelsesmiljø. Deltagernes nye funktion som PGUeller sosu-vejledere vil være omdrejningspunktet i vejlederuddannelsen. 2 af 10

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Deltagerforudsætninger Tidligere erhvervede erfaringer fra vejledersituationer, såvel egen uddannelse som eventuelle erfaringer i forhold til vejledning af andre, er væsentlige forudsætninger at medinddrage i uddannelsen. Det er en fordel at have været vejleder, evt. sammen med en anden, da deltageren kan overføre egne erfaringer til de emner, der undervises i på uddannelsen. Struktur Uddannelsen foreslås afviklet som et splitforløb, f.eks. 2 gange 5 dage. Man kan med fordel koble uddannelsen sammen med Grundlæggende projektdeltagelse (AD, 41467), hvor deltagerne kan have fokus på vejlederproblematikker, som de kan arbejde med i et mindre projektarbejde. Også andre uddannelser kan være relevante at sammenkæde med Praktikvejledning af PGU- og sosuelever. Her tænkes på Samspil og relationer i pædagogisk arbejde (AL, 42665), og Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet (AA, 45622) og Interkulturel kompetence i jobudøvelsen (AD, 43766). 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Det foreslås at uddannelsen inddeles i 5 temaer, med en logisk opbygning, som begynder med rammerne omkring uddannelserne. Dernæst kommer elevens forudsætninger, læreprocesser, vejledning, evaluering, læringsmiljø og vejlederroller. Deltagerne er gennem hele uddannelsen ansvarlige for egen læring og for at gøre opmærksom på og forfølge egne læringsbehov. Deltagerne reflekterer dagligt, og der arbejdes med forskellen på refleksion, beskrivelse og vurdering. Deltagerne inddeles i grupper, og hvis muligt så både somatik-, psykiatri- og primærområdet er præsenteret i gruppen. Hvis det udelukkende drejer sig om vejledere for social- og sundhedshjælperelever, arrangeres grupperne således, at kursisterne kommer fra forskellige arbejdspladser. Formålet er inspiration og erfaringsudveksling samt at udbygge forståelsen for de forskellige praktikkers betydning for uddannelsen. 3 af 10

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Deltagerne skriver gennem hele kurset logbog, hvor de reflekterer over dagens indhold og deres egen læring. Det kan gøres derhjemme eller de sidste minutter kan afsættes til formålet. Hver dag begynder med refleksioner fra gårsdagen. Der sættes gennem hele uddannelsen fokus på refleksion og dens betydning for læring. Formålet er, at deltagerne bliver fortrolige med refleksionsprocessen og får en forståelse for dens betydning for læring og udvikling. Ud fra vejlederuddannelsens målsætning formulerer deltagerne forventninger samt læringsmål. Formålet er at deltagerne bliver bevidste om de muligheder for læring kurset giver til den enkelte, og hvilke mål de har brug for/ønsker at nå, samt får en forståelse for og øvelse i at formulere både faglige og personlige mål. Gennem hele forløbet tages der med respekt for uddannelsens målsætning hensyn til deltagernes ønsker og behov. Deltagerne anvender gennem hele uddannelsen bogen Praktikvejledning i social og sundhedsuddannelserne, red. Lissi Hansen, Munksgaard Bogen kan enten anskaffes som klassesæt eller indgå som en del af det udleverede materiale. Bogen er skrevet til praktikvejledere i sosu-uddannelserne. Tema 1 Fokus på uddannelsen Tema 2 Vejledning ud fra elevens forudsætninger Tema 3 Vejledning og læreprocesser Tema 4 Evaluering og elevens selvrefleksion Tema 5 Læringsmiljø og vejlederroller Tema 1. Fokus på uddannelsen Undervisningen kan omhandle følgende: Der orienteres om de grundlæggende sosu-uddannelser hhv. pædagogisk grunduddannelse og intentionen bag, og der skabes en forståelse for sammenhængen mellem lov, bekendtgørelse, uddannelsesordning og praktikkens uddannelsesplan. Der arbejdes med uddannelsernes formål og mål. Specielt lægges der vægt på praktikmålene, og der kan arbejdes med at konkretisere det enkelte mål, og hvad eleven skal arbejde med for at nå målene. Der arbejdes med erhvervskompetencebegrebet, og der lægges vægt på de personlige kompetencer. Der arbejdes med uddannelsesbogen og dens betydning for elevens læring. 4 af 10

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Undervisningen kan endvidere omhandle følgende: Der arbejdes med det moderne samfund og de ændringer det medfører for den enkelte og for arbejdspladsen. F.eks.: Hvorfor taler man i dag om fleksibilitet i stedet for stabilitet? Hvorfor taler man om kompetencer i stedet for kvalifikationer? Hvilken betydning har det for eleven at autoriteterne har mistet deres magt, og at normer og traditioner er erstattet af friheden til selv at vælge? Hvilke konsekvenser har friheden? Litteratur: Fakta om Sosu-reformen Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Bekendtgørelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Lokale uddannelsesordninger, læreplaner og uddannelsesplaner. Jørgensen, Per Schultz: Hvad er kompetence? Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb? Uddannelse nr Rasborg, Klaus: Mennesket i det moderne samfund. Kap. 2 i Sociologi og modernitet. Benny Jacobsen m.fl. Columbus Illeris, Knud: Modernitetens kompetencekrav, kap 3 i Voksenuddannelse og Voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag, Learning Lab Denmark, Ziehe, T. & Strubenrauch, H.: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk revy. København, Tema 2. Vejledning ud fra elevens forudsætninger Undervisningen kan omhandle følgende: Betydningen af at vejlederen - ved at samarbejde med og følges med eleven - lærer eleven at kende for derved at få et indtryk af, hvor eleven er fagligt og personligt. Hvordan bruges uddannelses-/logbogen, så både elev og vejleder bliver bevidste om elevens udvikling, udviklingspotentialer og arbejdspunkter? Hvilken betydning har alder, køn og kulturel baggrund for læring? Der kan arbejdes med ungdomskultur, forskel på mænd og kvinder og etnicitet. 5 af 10

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Forskellige måder at lære på, herunder De Mange Intelligenser og læringsstile. Deltagerne kan teste sig selv for derigennem at blive bevidste om forskelligheder. Forskellighederne diskuteres, og der drøftes, hvordan de kan bruges konstruktivt f.eks. i lærings eller samarbejdsrelationer. Litteratur: Simonsen, Birgitte: Unges forhold og forventninger til uddannelse og arbejde i Uddannelse læring og demokratisering. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Jacobsen, Benny m.fl.: Socialisation i det moderne, kap. 3 side i Sociologi og modernitet. Columbus Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen: Kulturforskelle kulturmøder i praksis. Munksgaard Danmark 2002 Værktøj til vejledere. Vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk på social- og sundhedsuddannelserne. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Gardner, Howard. De mange intelligensers pædagogik. Gyldendal Undervisning Redigeret af Per Fibæk Lauersen. Hansen, Mogens, Lauersen, Per Fibæk, og Nielsen, Anne Maj. Perspektiver på De mange intelligenser. Roskilde Universitetsforlag Andersen, Peter & Schelde, Michael. Hvordan lærer dit barn? En forældreguide om de mange intelligenser i skole og institution. Dafolo Forlag Dunn, Rita: Artikelsamling om læringsstile. Dafolo Forlag Tema 3. Vejledning og læreprocesser Undervisningen kan omhandle følgende: Forskellige syn på læring og læreprocesser. Den didaktiske relationscirkel (Hiim og Hippe) Praksislæring, herunder mesterlære Situeret læring Introduktionsperiodens betydning for elevens læring Forventningssamtalen Vejledningssamtaler Læringsplaner Formulering af og arbejde med læringsmål Brug af uddannelses-/logbog 6 af 10

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Refleksion Vejledning i praksis Kommunikation hvordan får vejlederen budskabet frem hvordan gives konstruktiv og positiv feedback hvordan udfordres eleven til vækst Konfliktløsning hvordan undgår man konflikter hvordan løser man konflikter Litteratur: Hansen, Lissi (red): Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne. Munksgaard Danmark 2002 Hiim, Hilde og Hippe, Else: Læring gennem oplevelse forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal Undervisning 1997 Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag Praktikuddannelse med elevens læring i fokus kompetenceudvikling i SOSU uddannelserne. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Nielsen, K & Kvale, S. Mesterlære læring som social praksis. Antologi. Hans Reitzels Forlag, Scheel, Linda Schumann. Praksislæring. Gyldendal Del IV. Dansk Pædagogisk tidsskrift 2/98, april. Rosenberg, Marshall B. Ikke voldelig kommunikation Girafsprog. Borgen Tilhørende video: Words are windows or they re walls. A presentation of nonviolent communication. By Marshall Rosenberg. Bülow, Claus. Girafsprog Empatisk Kommunikation Et sprog fra hjertet. Skab dit liv Forlaget, Latour, Anne og Filtenborg, Jørgen. Kommunikation og personlig udvikling. Forlaget Klim Kunsten at løse konflikter - Redskaber og overvejelser. Center for konfliktløsning. Kompendium Tema 4. Evaluering og elevens selvrefleksion Undervisningen kan omhandle følgende: 7 af 10

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Formativ og summativ evaluering. Hvad skal eleven evalueres i forhold til? praktikmål personlige kompetencer egne mål Taksonomi Undervisningsministeriets karakterskala Hvordan får vejlederen over for eleven tydeliggjort både niveau og arbejdspunkter? Med udgangspunkt i deltagernes medbragte evalueringer kan der arbejdes med følgende: hvordan evaluere skriftligt så det tydeligt fremgår, hvad eleven kan så det tydeligt fremgår, hvad eleven skal arbejde med så eleven kan bruge evalueringen til vækst Undervisningen kan endvidere omhandle følgende: Hvordan bruges uddannelsesbogen så den fremmer elevens læring. Deltagerne kan under hele uddannelsen skrive uddannelsesbog, hvor de dels reflekterer, dels laver egne mål og planer for målopfyldelse, dels evaluerer om de har nået målene. Hvordan viden om læringsstile og De Mange Intelligenser bruges til at støtte elevens læring deltagerne kan reflektere over egen og andres læringsstile og sammenligne deltagernes forskellige læringsstile og måder at lære på, for derigennem at få kendskab til mangfoldigheden. Litteratur: Lauvås, Per og Handal, Gunnar: Vejledning & Praktisk Fagteori. Forlaget Klim, Tema 5. Læringsmiljø og vejlederroller Undervisningen kan omhandle følgende: Refleksion og selvrefleksion 8 af 10

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Relationen mellem elev og vejleder Vejlederroller Læringsmiljø Litteratur: Fagermoen, May Solveig. Sykepleie i teori og praksis et fagdidaktisk perspektiv. Universitetsforlaget Oslo 1995, kap. 8. Jensen, Birgitte. Ung i sygeplejen. Artikel i Klinisk Sygepleje 11. årgang, nr. 4. August Et godt uddannelsesforløb. Hvad er en god uddannelsespraktik, og hvilke barrierer kan der være i praktikperioden? Undersøgelse lavet af Social- og sundhedsskolen i Nordjyllands Amt, marts Kan findes på Hornstrup, Carsten m.fl. Systemisk Ledelse den refleksive praktiker. Erhvervspsykologiserien. Dansk Psykologisk Forlag, 2005, kapitel 1.9. Praktikbogen - få mere udbytte af praktikken i social- og sundhedsuddannelserne og pgu. Forlaget JURAInformation, Opgaver og undervisningsmaterialer For at tilgodese forskellige læringsstile veksles der mellem oplæg, diskussioner, gruppearbejde og evt. opgaver som deltagerne løser enkeltvis. Der kan evt. arrangeres et orienteringsløb, hvor der på posterne skal løses forskellige opgaver, der har med kursets indhold at gøre, og hvor fokus er på forskellige læringsstile og intelligenser samt Nuzo (Nærmeste Udviklingszone). Artiklen Ung i Sygeplejen kan evt. være udgangspunkt for gruppearbejde, hvor deltagerne vælger en problematik, som de arbejder med. Rollespil og evt. videooptagelse kan bruges f.eks. i forbindelse med refleksion: Deltagerne inddeles i grupper på 3 personer. En er vejleder, en anden elev og den tredje observatør. Vejlederen kan lave mål for samtalen både processen og hvad der skal komme ud af den - og fortæller observatøren, hvad der skal være fokus på. De tre personer bytter roller, så alle har prøvet alle roller. Der kan findes forskellige test vedr. læringsstile og De Mange Intelligenser på Internettet, f.eks af 10

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Forslag til opgaver mellem modulerne Vejlederuddannelsen foreslås som nævnt modulopdelt, og deltagerne kan med fordel arbejde med en mindre opgave i mellemperioden. Herved anvendes det lærte i praksis, samtidig med at deltageren får støtte og redskaber i sit daglige arbejde som vejleder. Praksisbeskrivelse: Deltageren beskriver et vejledningsforløb med en elev. Deltageren tager beskrivelsen (1-2 sider) med på næste modul, og i mindre grupper fortæller hver deltager om sin praksissituation. Opgaven for gruppen er at få den der fortæller til at reflektere over sin praksis. Undervisningen kan forud have fokus på f.eks. spørgeteknikker, reflekterende og cirkulære spørgsmål. Refleksionsopgave: Deltageren laver en skriftlig refleksion over en elev/vejledersituation, som hun har oplevet i praksis. Refleksionen danner baggrund for et gruppearbejde på næste modul, hvor deltagerne på skift fortæller om egne refleksioner og modtager spørgsmål og kommentarer, der kan bringe fortælleren videre i sine refleksioner. Formålet med dette er at øve sig i at se flere vinkler på en situation og at støtte andre til yderligere refleksioner. Underviseren kan indgå som supervisor i gruppen. Vejledning som er velovervejet og tilrettelagt: Deltageren har skriftligt forberedt sig til en vejledning med en elev ved på forhånd at have overvejet sin vejlederrolle og om det f.eks. er før-, under- eller eftervejledning. Efter vejledningen beskriver deltageren hvordan vejledningen er gået. På næste modul bliver deltagerne koblet sammen to og to og læser hinandens beskrivelser og giver hinanden respons på dette. Underviseren kan indgå som sparringspartner eller supervisor. Vejledning hvor eleven inddrages i evalueringen: Deltageren planlægger vejledning med en elev og har forberedt evalueringsspørgsmål i forhold til vejledningen. Eksempler på evalueringsspørgsmål kan være: Hvad har du lært? Hvordan oplever du at.?, Hvordan påvirker det din læring, at? Ud fra elevens svar kan deltageren blive opmærksom på, hvad hun/han skal arbejde mere med. Der kan på næste modul sættes fokus på emner, der relaterer hertil. 4. Litteraturliste mv. Litteratur er angivet under de enkelte temaer. 10 af 10