KL-Camp Den åbne skole Den 24. august 2015

Transkript

1 KL-Camp Den åbne skole Den 24. august

2 Dagens program (før frokost) Kl Åbning af campen ved souschef Dorthe Møller, KL Hovedpointer fra KL s nye inspirationsmateriale Læring i den åbne skole Oplæg ved Caroline Hegelund, specialkonsulent, KL Læring i den åbne skole: Hvorfor og hvordan fremmer den åbne skole læring? Oplæg ved Mads Hermansen psykolog, ph.d. og dr.pæd. Erfaringer fra projekt udvikling af udeskole Oplæg ved projektleder for Udvikling af Udeskole Niels Ejbye-Ernst, ph.d. lektor, cand. Pæd, VIAUC. Campdrøftelser ved Mads Hermansen Kl Frokost

3 Dagens program (efter frokost) Kl Tema 1: Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner/kulturområdet. Kl Tema 2: Samarbejde mellem skoler og fritidsliv 10 minutters pause Kl Tema 3: Samarbejde mellem skoler og hhv. musikskoler og ungdomsskoler Kl Tema 4: Samarbejde mellem skoler og virksomheder Campdrøftelser ved Lars Goldschmidt Kl Kaffepause Kl Sammen om at udfolde alle børn og unges potentialer fuldt ud. Oplæg ved ledelseskonsulent, tidligere DI-direktør og adjungeret professor Lars Goldschmidt Kl Tak for i dag ved souschef Dorthe Møller, KL

4

5

6 Spørgsmål Hvad ser du som den største udfordring for, at du i dit arbejde lykkes med at skabe kvalitet i den åbne skole?

7 Læring i den åbne skole Oplæg KL Camp d. 24. august 2015 Mads Hermansen, konsulent, dr. pæd. mh@madshermansen.dk

8 Spiseseddel Formålet Betonklodser på motorvejen Oplagte muligheder Udgangspunktet er god undervisning Grundmodellen for god undervisning Historien som den røde tråd Progression i fag, organisering og social omgang Læringsledelse Det logistiske og organisatoriske

9 Formålet At undersøge muligheder og barrierer i skolereformens bestemmelser om Åben skole

10 Betonklodser på motorvejen At Åben skole kommer til at lide af de samme problemer som megen undervisning allerede lider af reducerer undervisning til eventpædagogik kobler lærerene af så de bliver tilskuere udfordrer sammenhæng og rød tråd

11 Oplagte muligheder Konkret og livsnær undervisning Variation i udfordring Opbygning af netværk af samfundsinteressenter som fleksibelt kan inddrages i undervisning Større sammenhæng og klarere rød tråd Bedre mulighed for at nå elevforskelligheder Bedre kobling af undervisning og samfundsliv

12 Udgangspunktet er god undervisning. Som er: God forforståelsesfortykning, fordybelse og feedback Indpasset i historien om Indpasset i faglig, organisatorisk og social progression Læringsledet

13 Grundscriptet for alting (god ledelse, undervisning og vejledning) Forforståelsesfortykning (Feedforward) Fordybelse Efterbearbejdning (Feedback)

14 Indpasset i historien om Det man gør i undervisning skal være rammesat af en sammenhæng Historien tilbyder mening og sammenhæng Øvelse og træning er først meningsfuldt, når det er begrundet

15 Progression Faglig Organisatorisk Social

16 Læringsledelse Er lydhør, tydelig og transparent styring Lydhørhed Kompetencer til: Forhandling/indføling/empati/rettethed/nysgerrighe d/anerkendende kommunikation Styring Kompetence til at styre: Spilleregler(organisations- og arbejdstilrettelæggelse) Differentiering

17 Logistik og styring Hvem skal organisere og styre? Forvaltningen? Skolens ledelse? Den enkelte lærer? Et team? Hvilke kompetencer og tidstildeling? Kommunikations- og styringskompetence Tidsallokering

18 Sammenfatning Åben skole undervisning vil være et kvalitetsløft hvis: Der er klar styring, rød tråd, god forberedelse og følgen til dørs. Centralt ansvarlige skal være lærere og samarbejdsteam Læringsledelse af større samarbejdskonstellationer, logistisk tilrettelæggelse, koordination og samarbejde er nøgleord

19 Spørgsmål i to er grupper Hvad har du bidt mærke i? Fortæl hinanden de to vigtigste pointer. Hvad vil du gå hjem og arbejde for, at I skal gøre for at løfte kvaliteten af den åbne skole?

20 Grundlæggende litteratur Hermansen, M. (2004): Omlæring. Klim Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur. Hermansen, M. Løw, O. & Petersen, V. (2008): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea. Hermansen. M. (2014): Så det Om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket. Ravn, I & Petersen, V: (2015): Skolens teammøder. Samfundslitteratur

21

22 Åben Skole Udvikling af udeskole Undervisnings Ministeriet og Miljø Ministeriet Niels Ejbye- Ernst Ph.d. Niesl Ejbye- Ernst Ph.d. Videncenter for Didaktik VIAUC Videncenter for Naturformidling og Friluftsliv Københavns Universitet

23 Hvad vil jeg med oplægget? Præsentere fænomenet udeskole som indgår i de læringsmæssige refleksioner Mads Hermansen har præsenteret. Udeskole er ikke en kur der klarer det hele, brugt klogt kan undervisning i omgivelserne støtte børns læring Kort præsentere forskning om udeskole (UAU og TEACHOUT) Niels Ejbye- Ernst Ph.d. Videncenter for Didaktik VIAUC Videncenter for Naturformidling og Friluftsliv Københavns Universitet

24 Niels Ejbye- Ernst Ph.d. Videncenter for Didaktik VIAUC Videncenter for Naturformidling og Friluftsliv Københavns Universitet

25 Overblik over Pilot udviklingsprojektet året Kortlægning af udeskole, god praksis med udeskole, udeskolevejledere 14 Skoler med erfaring videregiver deres erfaringer til nye skoler. Skoler med erfaringer udviklede deres arbejde gennem aktionslæring mv. Der er sendt et materiale til alle skoler materialet findes også på EMU en Kick- off og udviklingsår skoler arbejder med at indføre udeskole I sammarbejde med konsulenter Udvikling af læremålsstyret undervisning hvor udeskole undgår Udvikling af undervisningsforløb til EMU en Opsamling af erfaringer fra de mange skoler begyndende netværk Følgeforskning Udviklings år nr nye skoler Følgeforskning Netværksdannelse Afsluttende konference (november 2017)

26 Kortlægning af udeskole 2014

27 Hvad ved vi? Blandt de 1353 folkeskoler identificerede vi 241 folkeskoler, der praktiserede udeskole (17,8 % af alle folkeskoler). Blandt de 549 private og frie grundskoler identificerede vi 103 frie grundskoler, der praktiserede udeskole (18,8 % af alle friskoler).

28 Hvor meget erfaring har skolerne? Blandt de 241 folkeskoler var der en variation fra et år til 25 år. Gennemsnits- folkeskolen med havde arbejdet med udeskole i 5,7 år. Gennemsnits- friskolen havde arbejdet med udeskole i 6,1 år.

29 Hvor ofte praktiseres udeskole på de 241 skoler? En halv dag hver anden uge 29,7% 4,2% 23,4% 39,3% 3,3% En dag hver anden uge En halv dag pr uge En dag pr uge Oftere

30 Beliggenhed Land eller mindre landsby (under 1000 indbyggere) 12% 38% 19% 11% 9% 11% Landsby ( indbyggere) Lille provinsby ( indbyggere) Provinsby ( indbyggere) Stor provinsby ( indbyggere) Hovedstaden (over indbyggere)

31 70 60 Hvilke fag er de stor udeskolefag?

32

33 Længere Folkeskolereformen? og mere varieret skoledag børn efterspørger udeskole, et fænomen der overvejende kommer fra lærerne Understøttende undervisning - samarbejde mellem personalegrupper (lærer og pædagog) pædagoger og lærere sammen om udeskole? Bevægelse mest sikre effekt af udeskole (Mygind 2005, 2013) Trivsel og undervisningsmiljø (Fagerstamm 2012, Mygind) Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Niels Ejbye- Ernst Ph.d. Videncenter for Didaktik VIAUC Videncenter for Naturformidling og Friluftsliv Københavns Universitet

34 Skoletræthed (Mette Pless 2011) Forskellige opfattelser lille skoletræthed rammer mange ved slutningen af folkeskolen Alvorlig skoletræthed 20% uddannelsesmæssige restgruppe Undersøgelse Danske Skoleelever spurgte klasser. 46 % sagde de følte sig meget enige eller enige i spørgsmålet jeg føler mig skoletræt

35 Gode relationer Aktiv læring Undersøgende tilgang

36 Variation Struktur Tydelig klasserumsledelse

37 Engagement ved læring i kontekst Meningsfylde

38 Børns formuleringer

39 Hvorfor udeskole baseret på udvalgte teorier om at lære? Alsidigheds argumentet (Fägerstam 2012, Dahlgren 2007) Hjerneforsknings argumentet (Fredens 2012, Schilhab 2007,2009, ) Erfaringsbaseret læring (Jordet 2007, Ejbye-Ernst 2012, Nicol 2003) Sundheds argumentet

40 Tak for opmærksomheden! Eventuelle spørgsmål?

41 Tema 1: Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner/kulturområdet

42 Den åbne skole Skoler og folkebibliotek i Gribskov Augsut 2015

43 Skoler og folkebibliotek i Gribskov

44 Folkebiblioteket er porten til lokalområdet Foreninger Kulturinstitutioner Frivillige Uddannelsesinstitutioner

45 Et eksempel - Makerspace 3D print Laserskærer Kodning/programmering Den frivillige indsats og andre kommunale aktører

46 Udfordringer Mål og evaluering Udvikling foregår bedst i det tætte samarbejde

47 Fordele Folkebiblioteket faciliterer Læringsfællesskaber på tværs af generationer

48 den åbne skole Kulturinstitutioners bidrag KL Camp, 27. august 2015 Katrine de Waal, projektleder, Esrum Kloster

49 Esrum kloster & møllegård 49

50 Esrum kloster & møllegård 50

51 undervisning 51

52 Fokus på Anvendelsesorienteret undervisning (mål og krav) Målrettet klassetrin Aktivitetsbaseret undervisning Kompetencer i spil Kombineret stillesiddende i historiske rum og bevægelse i frit rum 52

53 skoleaftale Led i kulturaftale 3., 5., 8. årgange Oplevelses- og lærerig Vilkårlig tilmelding Ikke integreret i årsplanerne 53

54 Må vi gerne gøre det bedre? Kulturcenter Centerchef børn og unge Skoleledere JA DET MÅTTE VI GERNE! 54

55 Ny skoleaftale Årlig event Uge 24 Alle 5. klasser Middelalder som omdrejningspunkt Inspirationsdag for lærergruppe Temauge Muligheder: Skolernes SFO er, biblioteket, museer, ungdomsskole, musikskole, det lokale erhvervsliv, andre kommuner (historie regional og national) 55

56 historien 56

57

58

59 udfordringer Kommunikation! Centralt omdrejningspunkt (fra kulturinstitution til enkelte lærere) Prioritering & årshjul (fra skoleleder til lærere) 59

60 Tema 2: Samarbejde mellem skoler og fritidsliv

61 Baggrund for vores idrætsindsats i skoler Breddeidrætskommune Tæt samarbejde på tværs af forvaltninger (Sundhed, Skole og Kultur og Fritid Skoleindsatser Teen Move (partnerskaber med foreninger) Aktionslæringsforløb Netværk for idrætslærere Bevægelse i frikvarterer Politisk enighed om at sætte midler af til at videreføre idræts- og bevægelsesindsatser i daginstitution og skole Side august 2015

62 Retningen for arbejdet med idræt og bevægelse i skolerne Folkeskolereformen 45 min. bevægelse om dagen Samarbejde med skole og foreninger Fokus på kompetenceløft af medarbejdere i skolerne Skolepolitikken i Slagelse Kommune Temaer: Styrket faglighed Trivsel for alle elever Den åbne skole Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab Idræt og bevægelse tænkes ind i disse temaer Side august 2015

63 Partnerskaber med foreninger - Hvad er målet? At skabe et udfordrende og spændende idrætsmiljø i idrætsundervisningen Inspirere børn og unge til at være mere aktive i deres fritid Inspirere idrætslærere med ny viden om specifikke idrætsgrene Side august 2015

64 Partnerskaber med idrætsforeninger et godt supplement Skolereformen Den åbne skole Fælles mål for idrætsfaget Færdigheds- og vidensmål (efter 5. klasse) Kompetenceområde Idrætskultur og relationer Idrætten og samfundet Eleven har viden om organiseringsformer i idræt Eleven kan diskutere fordele og ulemper ved organiseret og selvorganiseret idræt Eleven kan beskrive lokalområdets idrætsmuligheder Eleven har viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt Side august 2015

65 Eksempler på indhold i samarbejder Introduktion til idrætsdisciplin i idrætsundervisningen med afsluttende stævne/turnering Idrætsforløb i understøttende undervisning Turneringer/events for skoleklasser Kurser for idrætslærere i samarbejde med forening og specialforbund under DIF Side august 2015

66 Hvem har vi aftaler med? Partnerskabsaftaler Sørbymagle IF, Hockey Skælskør Floorball Klub og Slagelse Floorball Klub AK Atlas, vægtløftning Korsør Atletik og Motion VK Vestsjælland, volleyball Storebælts Triatlon Klub Slagelse Inline Klub Eggeslevmagle IF, Bueskydning Slagelse Svømmeklub Tårnborg Vemmelev Svømmeklub Markedsføringsaftaler Team Skælskør Slagelse, badminton FC Vestsjælland, fodbold Korsør Elite Håndbold Korsør Golfklub Side august 2015

67 Desuden aftaler/samarbejder med Dansk Atletik Forbund Dansk Volleyball Forbund Dansk Floorball Union Dansk Hockey Union Dansk Boldspil Union Dansk Svømme Union DIF Rollemodelskommune Side august 2015

68 Hvad får foreningerne? Vi har sat kr. af til partnerskabsaftaler med foreningerne om året. Kompetenceudvikling i forhold til det pædagogiske område. Sparring/vejledning fra idrætskonsulent og specialforbund Vidensdeling i partnerskabsnetværket Side august 2015

69 Hvorfor disse foreninger? Foreninger har selv taget initiativ Foreningerne bruger tankerne fra aldersrelateret træningskoncept og ved, hvad de går ind til De er klar til at tage imod evt. nye medlemmer Foreningerne er godkendt gennem samtaler med idrætskonsulent til at kunne indgå i samarbejdet Side august 2015

70 Fra idé til skoletilbud? Indhold, mål, målgruppe for indsats aftales Timetal for indsats aftales og økonomi udregnes og skrives ind i aftalen Skolerne skal stille med en lærer eller pædagog i forløbene med foreningerne. Skolens medarbejdere har det pædagogiske ansvar. Foreningen har ansvaret for præsentationen af idrætsforløbet. Side august 2015

71 Hvordan bliver skolerne opmærksomme Katalog over foreningstilbud, som læreren kan bruge i sin forberedelse af undervisningen. Møder med skoleledere Idrætslærernetværk Side august 2015

72 Hvad er gået godt og hvad har været svæ Godt Skolerne er rigtig glade for besøg og ser det som et godt supplement til deres undervisning. Foreningernes instruktører er glade for hvordan de bliver modtaget og glade for at der er en lærer tilstede ved besøget. Svært At blive enige om et tidspunkt for, hvornår forløbet kan afvikles Misforståelser vedr. aftaler Manglende forventningsafstemning i forhold til, hvad lærernes/pædagogernes roller er under besøget. Side august 2015

73 Erfaringer fra Broskolen i Korsør Et praksiseksempel på, hvordan jeg har samarbejdet med forskellige foreninger i mine idrætstimer ud fra mine krav fra Forenklede Fælles Mål Målstyret undervisning som udgangspunkt for timernes indhold Side august 2015

74 Hvordan planlægges samarbejdet Planlægning af et skoleår Udarbejdelse af læringsplan ud fra Forenklede Fælles Mål Fælles Mål bliver hermed styrende for indholdet i undervisningen Sikre mig, at undervisningen lever op til kravene Hvordan kan foreningsarbejdet implementeres i min læringsplan? Katalog fra Slagelse kommune med partnerskabsaftaler Et fantastisk værktøj, som giver overblik over, hvilke foreninger, der kan hjælpe mig med at leve op til kravene fra Forenklede Fælles Mål Kataloget gør det overskueligt, og det sparer mig tid Side august 2015

75 Hvordan planlægges samarbejdet - Forts Kontakt til foreningerne Jeg ved, at foreningerne er villige til at samarbejde pga. partnerskabsaftalen Forventningsafstemning Hvor og hvornår? Hvilke mål skal undervisningen opfylde? Lærermidler? Hvilken rolle har foreningen i undervisningen og hvilken rolle har jeg som lærer? Side august 2015

76 Hvordan planlægges samarbejdet - Forts Undervisningssituationen Foreningen udfører undervisningen, jeg understøtter dette! Foreningen arbejder efter aldersrelateret træningskoncept Undervisningen passer til målgruppen OBS på forskellen mellem foreningsidræt og skoleidræt! Undervisningen giver mig inspiration og kompetencer til at viderebringe dette idrætsområde Eleverne udviser stor motivation En ekspert på området gør det spændende for eleverne Eleverne har været læringsparate Side august 2015

77 Hvordan planlægges samarbejdet - Forts Efter undervisningen Eleverne har været begejstret og interesseret Eleverne har lært teknik og taktik til den pågældende idrætsgren Eleverne har fået kendskab til forskellige foreninger, som de måske ikke selv ville have taget kontakt til Den nye skolereform Den åbne skole En del af Forenklede Fælles Mål Foreningen hjælper mig med at leve op til Forenklede Fælles Mål Nogle elever er efterfølgende startet i foreningslivet Victoria i 6. klasse er efter et forløb med Korsør atletikklub startet i foreningen Side august 2015

78 Eksempel på læringsplan 9.årgang -Samarbejde med Korsør Atletikklub ud Side august 2015

79 Erfaringer fra Volleyklubben Vestsjællan Vi har arbejdet med skolesamarbejde i over 5 år, først som en del af et breddeidrætsprojekt og senere gennem Partnerskabsaftaler. Sat på spidsen, lav en indsats eller dø en stille død. Medlemstal er steget fra 157 i 2009 til 381 i 2015, hvor spillere under 18 år udgør en stigning fra 91 til 245. Bredde skaber åbenbart elite Flere medaljer (7) til ungdoms- DM de sidste 3 år end 13 år før det. Side august 2015

80 Erfaringer fra Volleyklubben Vestsjællan Formålet er at få flere medlemmer!!! Formålet er at få flere medlemmer!!! Men vi vil også gerne give eleverne en god oplevelse, bidrage til udvikling af idrætsundervisningen og udbrede sportsgrenen. Hvert år underviser vi og afholder skoleturneringer (20+) for omkring elever, hvilket danner grundlaget for at rekruttere nye medlemmer. Udfordringerne er kontakten til skolen og lærernes engagement (forventningsafstemning). Foreningen brander sig selv positivt, hvilket skaber nye muligheder for projekter, samarbejder, sponsorer osv. Vigtigste råd til kommunerne. Skab rammerne og prioritér økonomi til området, så rykker foreningerne Side august 2015

81 Mere information Emil Krapper Idræts og bevægelseskonsulent Center for Skole Slagelse Kommune Kim Buchwald Ungdomskonsulent VK Vestsjælland Signe Mazanti Jørgensen Lærer Broskolen Side august 2015

82 Pause

83 Tema 3: Samarbejde mellem skoler og hhv. musikskoler og ungdomsskoler

84 Samarbejde mellem skoler og hhv. musikskoler og ungdomsskoler KL camp om den åbne skole Oplæg d. 24. august 2015 V. Skoleleder Pernille Wessel Souschef Kathrine Vestergaard Dahl Risingskolen

85 Fakta: 600 elever og stærkt stigende elevtal Byskole fra 1952 på grænsen ml. centrum og Vollsmose Almendel, specialklasse række, Tale-sprog klasser 100 ansatte: lærere, pædagoger, tekniskservice, administrativt 60 min. moduler 4 dage 1 fælles pause kl Hver torsdag: Fordybelsesdag/fagdag for hele skolen 8-14 Særlig fokus på udvikling af den understøttende undervisning, forældresamarbejde samt et fokus på skolens kerneopgave.

86 Hvordan foldes samarbejdet mellem skole og ungdomsskole ud? Valgfagssamarbejdet. Fordybelsesdage og den åbne skole. Samarbejde mellem klub og SFO. Frikvartersordning på Risingskolen. Fritidsvejledning Uden Grænser. UngNords medlemskab i skolebestyrelsen. 86

87 Valgfagssamarbejdet de periodevise valgfag Formålet med valgfagssamarbejdet : At fremme læring gennem motivation, engagement og interesse. At skabe et tilbud, som både er bedre, bredere og billigere. At etablere læringsfællesskaber på tværs. At udvikle autentiske læringsmiljøer. 87

88 88

89 Hvordan foldes samarbejdet mellem skole og musikskole ud? Koraktiviteter i uuv for 1.-3.klasse Stryg og leg for indskolingen Sammenspil (mini-band) i SFO Rytmik for bh.klasserne Musik i forårs-sfo Musikfagligt samarbejde mellem medarbejdere Mini musikskole på skolen 89

90 Mini-musikskole på skolen Dobbeltudnyttelse af lokaler Fælles personalerum Kontaktpersoner fra musikskole, SFO og skole Musikskolerepræsentant i skolebestyrelsen Italesættelse og igangsættelses af fag-fagligt musiksamarbejde 90

91 Udfordringer og potentialer Prioritering i forhold til skemaer Overblik og prioritering i forhold til økonomi og personaler Klare og tydelige partnerskabsaftaler Åbenhed fra alle partnere Ledelseskraft Stor læringsglæde og motivation for ledelse, personale og ikke mindst elever 91

92 Partnerskabsaftaler 92

93 U N G D O M S S K O L E N I D E N Å B N E S K O L E I L D S J Æ L E O G B R O B Y G G E R E K L C A M P O M D E N Å B N E S K O L E, 2 4. A U G U S T E J N A R B O P E D E R S E N, S E K R E T A R I A T S C H E F U N G D O M S S K O L E F O R E N I N G E N

94 Ungdomsskolerne og den åbne skole Hvor giver ungdomsskolen merværdi? Samspil mellem værktøjer Ungdomsdemokratisk tilgang I øjenhøjde med elevernes interesser Ungemiljøer Ungdomsskolen, en erfaren og omstillingsparat partner Ungdomsskolen samarbejder med forskellige aktører Idrætsforeninger Kulturliv Musikskoler Og mange flere

95 Udfordringerne Hvem tager initiativ? Økonomien Hvem betaler? Er den åbne skole kerneopgaven? Kvalitet koster Det succesfulde samarbejde Ikke ét endegyldigt svar Klare skriftlige aftaler

96

97 Tema 4: Samarbejde mellem skoler og virksomheder

98 Industrien som karrierevej -Et tre-årigt tværfagligt projekt i Herning Kommune 25. august 2015

99 Udfordringerne Mis-match mellem vores unge menneskers valg og vores erhvervslivs behov 25. august 2015 Emne

100 Afsender og organisation Herning Byråd: Herning kommune stiller sig til rådighed for at facilitere et tættere samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne 25. august 2015 Emne

101 Formål At afprøve, etablere og institutionalisere samarbejdsfora/kanaler, der fremmer de unges valg af industriuddannelser. Industrien som karrierevej skal bestå, når projektet lukker. Hvilke spor? 25. august 2015 Emne

102 Landkort Flere unge skal ind på erhvervs uddannel serne Flere unge skal gennemfø re erhvervsu ddannels erne Flere kompeten te unge skal vælge industrien Flere unge skal vælg rigtigt første gang Spor Aktører Folkeskoler Erhvervsskoler Arbejdspladser Beskæftigelse incl UU 25. august 2015 Emne

103 Målgruppe(r) Primær Målgruppe Sekundær målgruppe Tertiære målgrupper -Elever i overbygningen (7. 9. årgang) -Elever på mellemtrinnet (4. 6. årgang) klasse - Erhvervsskoleelever - Unge uden ungdomsuddannels e - Unge op til 25 år Folkeskoler: Ledere, Vejledere, Lærere (organiserede/enkelte) Fri- og Efterskoler: Ledere, Lærere, Vejledere (organiserede/ enkelte) Ungdomsskolen: Leder, lærere Ungeenhed incl. UU: Ledere, konsulenter, vejledere Erhvervsskoler: Ledere, Lærere Vejledere (organiserede/enkelte) Industrien: Virksomhedsejer, Lærlingeansvarlig (Organiserede/enkelte) Forældre Skolebestyrelserne/ samråd Forældre Venner Søskende Erhvervsakademierne Jobcenter Andre udd. Institutioner Gymnasiet, Handelsskole, HTX, SOSUskolen, produktionsskolen Politikere Pressen/medier/socialemedier 25. august 2015 Emne

104 Ejerkredsen Industrifremmende loge Beskæftigelseshold et: UU-leder Faglig koordinator Ungenehed Teamkoordinator Jobcenter Aulum Skole Vildbjerg skole Sdr. Felding skole Haderup skole Brændgårdskolen Kibæk Skole Vestervangskolen Sunds skole Hammerum skole 10. Klasse Task-force HHE: Uddannelsesleder,In dustriteknik mv. Uddannelseschef, praktikcenter EUD-koordinator Udd. Direktør Projektleder Vejledningschef Kommunikationschef Ungdomsskolen 25. august 2015 Emne

105 Vennerne Forældrebestyrelse Nationale kampagner Elevrødder i Folkeskolen Produktionsskolen Erhvervsakademiet Efterskoleforeningen Elevrepræsentant HHE Dansk metal D.I AU-Herning Lokale virksomheder LBR Erhvervsrådet Regionen Andre ungdomsuddannelser 25. august 2015 Emne

106 Udfordringer Forskellige kulturer Tidskadance Lovgivning og adgang Opbakning til ideen lade ressourcerne følge med Valgfag der måtte aflyses Fra afprøvet ide over vidensdeling til implementering Hvordan holder vi fast? Organisatorisk parathed i år 0 for skolereformen Kobling til Fælles Mål 25. august 2015

107 Kibæk Skole og Kibæk Presenning Virksomhedssamarbejde Produktion af Læringsstregen Matematik i det virkelige liv 8. klasse 25. august 2015

108 Kibæk Skole og Kibæk Presenning Mål for projektet Eleverne skal arbejde med matematik, som bruges i den virkelige verden Fælles Mål Elever og lærere får kendskab til lokale virksomheder Elever og lærere får kendskab til, hvilke uddannelsesretninger/typer af job, der kan findes i en produktionsvirksomhed (ledelse, salg, kontor, produktion m.m.) 25. august 2015

109 Kibæk Skole og Kibæk Presenning Processen Ledelsen går forrest og er tovholder i projektet - Mål med projektet - Kontakt til virksomhed - Ideen præsenteres for lærer/lærerteam - Udarbejdelse af opgaver til elever - Udarbejdelse af informationsønsker til virksomheden - Endelige aftaler på plads med virksomhed - Eleverne inddeles i grupper og får opgaver præsenteret - Elever forbereder besøget på virksomheden - Besøg på virksomheden - Elever og lærer arbejder videre med projektet - Elever fremlægger opgaver på klassen - Evaluering af projektet 25. august 2015

110 Kibæk Skole og Kibæk Presenning Udfordringer og Gevinster Det skal give mening for alle! Planlægning Målstyret ledelse og undervisning Tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Anderledes skole Virkeligheden ind i skolen Presseomtale 25. august 2015

111 Campdrøftelser

112 Kaffepause

113 Klar til livet efter (folke)skolen Lars Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine

114 Disposition Min baggrund Hvad lever vi af? Hvem efterspørger arbejdsmarkedet og hvad skal de kunne Uddannelsesparat og livsduelig Åben skole en dør til begejstring 114

115 Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Goldschmidt Rise and Shine I/S Diverse bestyrelser Folketingskandidat S Konkurrencekraft, kompetencebehov Ordentlighed og værdiskabelse

116 Værdien opstår i mødet med Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over kunden hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden 116

117 Høj produktivitet 117

118 Produktivitetsudviklingen i OECD i faste priser Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime , pct. Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD og DI-beregninger 118

119 Værditrekanten Æstetisk kvalitet, oplevelse og identitet Teknisk funktionalitet Social og kulturel funktionalitet 119

120 Forandringsøkonomi De globale forandringsdagsordner Kriseøkonomi Klima Urbanisering og demografi Knappe ressourcer Markedsbalancerne Voldsom global viden- og kompetenceproduktion Skaber grænseløst marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle Forny eller forsvind 120

121 Forny eller bryd sammen Stærkt stigende efterspørgsel efter det offentliges ydelser. Demografi Nye behandlingsmetoder Stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet Større betydning af det offentlige som rammebetingelse Skandaler i dagens praksis Ikke forventning om tilgang af proportionale ressourcer Større krav end der kan opfyldes overbestemte systemer Lang historik med effektiviseringer Yderligere potentiale uden radikale nybrud Stærk konkurrence om medarbejdere og faldende arbejdsstyrke Potentiale i: ny teknologi og ny viden Ny rollefordeling forvaltning borger, offentlig - privat De professionelle er et omdrejningspunk 121

122 Konsekvens Konstant transition Ikke stilstand - bevægelse - stilstand Det vi ved får kortere gyldighed Tryghed i kompetencen ikke i stabiliteten Det er nødvendigt at ville være fremragende det middelmådige er ikke godt nok

123 Efterspørgsel efter arbejdskraft Dygtige meget dygtige medarbejdere på alle pladser Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Medarbejdere der kan oversætte fra abstrakt ide til konkret service eller produkt translationskompetence 123 Alle fag og uddannelser - men nogle mere end

124 Stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte Ingen efterspørgsel efter svagt kvalificerede ufaglærte Vigende efterspørgsel efter dygtige ufaglærte Vigende efterspørgsel efter svage faglærte Stigende efterspørgsel efter højt kvalificerede faglærte Stigende efterspørgsel efter teoretiskfunderede praktikkere Ingen efterspørgsel efter svagt funderede teoretikere Stigende efterspørgsel efter stærke teoretikere med et anvendelsesperspektiv 124

125 Kan man forudsige kompetenceefterspørgslen? De generiske kompetencer er fortsat betydningsfulde Kvantitativ begribelse af verden. Forskel på Million og Milliard Kubik meter og kubik kilometer Modelforståelse og bygning Den fysiske verden i og udenfor dig selv Kommunikation Kulturforståelse Kildekritik Etik Social interaktion, demokrati Og mange flere De specifikke fremtrædelsesformer ændrer sig meget Det politiske verdensbillede Teknologier Mode 125

126 Jobkompetencer Faglig dybde Faglig koblingskompetence Faglig applikation Fokus - Problemknusning Samarbejde Ledelse Salg Omhu og kvalitetsbevidsthed Globalt udsyn og begejstret multikulturel empati

127 Fornyelseskompetence Evnen til at se og opsøge forskelle i behov og muligheder Evnen til at søge efter løsninger i et åbent løsningsunivers Evnen til at overskride og kombinere på en faglig kompetent måde Evnen til at introducere det nye og være fornyer og afviger i en organisation Tryghed i kompetencen til at møde nye udfordringer ikke i status quo Vildskab og begejstring 127

128 Uddanelsesparat og livsduelig Det kræver en kombination af faglige og sociale forudsætninger, at være klar til at kaste sig over en uddannelse og et liv. De faglige er evnen til at kunne tilegne sig de centrale fagligheder i den uddannelse, man ønsker, og et niveau i fagene der sikrer, at man ikke får for mange nederlag fra starten De sociale forudsætninger er en mere blandet vifte. Fra det elementære at kunne møde forberedt, udsovet, mæt, ubevæbnet og ædru 128 til de mere komplekse at kunne fokusere,

129 Fagligt parat Mestring af hovedfagene i den uddannelse man vælger på et tilstrækkeligt niveau til, at starten kan indeholde både sejre og nederlag Forståelse af fagenes ide på et sådant niveau, at det opleves, at større arbejdsindsats giver bedre resultater Fra pludrematematik til matematisk metode 129

130 Personligt parat Mod på at lade sig begejstre for mangt og meget Selvtillid Egenomsorg, søvn, mad, koble ind og ud Arbejdsdisciplin Fokus 130

131 Socialt parat Interesse for den fremmede anden Interesse for at skabe værdi for den anden Respekt for den anden Erfaringer med at bidrage til et arbejdsfællesskab Egenomsorg i et konkurrencepræget miljø 131

132 Valgparat Viden om mulige livsperspektiver Viden om egne potentialer Viden om uddannelsesmuligheder Evne til multipel begejstring Egenbestemthed Evne til at komme igen efter nederlag 132

133 Valgforberedelse Møde med det begejstrede menneske Reelt møde med de mulige valg Arbejdsformer der understøtter uddannelsesparathed 133

134 Åben skole en dør til begejstring Møde med mennesker der kan og går op i det de gør Møde med kunde/bruger perspektiver Eksemplificering af at Mestring forudsætter træning Møde med mangfoldige livsperspektiver Erfaringer med at viden kan bruges til gavn for andre Sociale erfaringer møgso er ikke gangbar tale 134

135 Tak for i dag! Find seneste nyt om den åbne skole på kl.dk/aabenskole Følg KL s arrangementer og materialer om reformen på kl.dk/folkeskolereformen Nye inspirationsmaterialer fra KL: Pædagoger i skolen, Fritidstilbud under forandring