Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur"

Transkript

1 3336 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur Cand.scient.san. Merete Gregersen, overlæge Niels Christian Jensen, overlæge Marianne M. Mørch & ledende overlæge Else Marie Damsgaard ORIGINALARTIKEL Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling RESUME INTRODUKTION: Antallet af hoftefrakturer er stigende hos de 85+-årige, og det medfører et stort sengedagsforbrug. Årsagen er multifaktorielt betinget og skyldes oftest faldulykker og osteoporose. MATERIALE OG METODER: Geriatrisk Teamfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling, geriatrisk rehabilitering samt følge-hjemfunktion (GO) sammenlignes med traditionel ortopædkirurgisk behandling (ORT) hos 65+-årige hoftepatienter hvad angår: hæmoglobindifference præoperativt og tre til seks måneder efter fraktur, iværksat osteoporosebehandling, indlæggelsestid, boligændring, genindlæggelser og død inden for seks måneder samt incidens af ny fraktur inden for to år. RESULTATER: Den mediane indlæggelsestid blev reduceret fra 15 til 13 dage. Signifikant flere påbegyndte behandling med calcium m/d-vitamin og bisfosfonat, og der sås en tendens til en reduceret risiko for ny fraktur inden for to år (incidensrateratio (IRR) = 0,72 (95% konfidensinterval (KI): 0,39-1,32)). Der var ingen reduktion i genindlæggelser (oddsratio (OR) = 1,09 (95% KI:0,71-1,67)) og mortalitet (OR = 1,22 (95% KI: 0,71-2,11)). KONKLUSION: En kombineret geriatrisk ortopædkirurgisk indsats over for ældre patienter med hoftefraktur synes at øge såvel kvalitet som effektivitet i patientforløbene. Konceptet kan med fordel videreudvikles og kombineres med andre tiltag, der er rettet mod at accelerere patientforløb. I Danmark forekommer årligt omkring hoftefrakturer blandt de 65+-årige, og tallet er stigende hos de 85+-årige. Det er den enkeltsygdom, der medfører det største sengedagsforbrug [1]. Hoftefrakturer er hyppige i den industrialiserede verden og forekommer hyppigst hos kvinder. Årsagen er multifaktorielt betinget, og frakturerne skyldes oftest faldulykker og osteoporose [2]. Den ældre patient svækkes ved indlæggelse og operation og opnår ofte ikke det samme funktionsniveau som før frakturen. Omkring en tredjedel af patienterne med hoftefraktur dør inden for det første år [3]. På den baggrund er der behov for en forebyggende indsats og for at afprøve nye samarbejdsformer, der kan optimere effektivitet og kvalitet i sygehusvæsenet. Geriatrisk og ortopædkirurgisk samarbejde anvendes i flere lande og udføres ved forskellige organisatoriske modeller hos ældre med hoftefraktur [4, 5]. Devas var sammen med kollegerne i Hastings, England, pionerer for den ortogeriatriske samarbejdsform i slutningen af 1950 erne i et område med mange ældre. I litteraturen blev terminologien orthogeriatric care for første gang nævnt i 1977, og de første observerende og eksperimentelle undersøgelser på baggrund af et sådant samarbejde fandt sted i midten af firserne [6]. Eksperimentelle studier viste, at geriatrisk konsultation på ortopædkirurgisk afdeling tre gange om ugen resulterede i forbedringer i forhold til activities of daily living (ADL), kortere indlæggelsesvarighed og færre udskrivelser til plejehjem [7]. Intensiv postoperativ geriatrisk rehabilitering reducerede indlæggelsesvarigheden [8]. Daglig multidisciplinær geriatrisk intervention på ortopædkirurgisk afdeling reducerede medicinske komplikationer og mortalitet under indlæggelse, men havde ingen effekt på indlæggelsesvarighed og langtidsrestitution FIGUR 1 Design af historisk followup-studie af patienter med akut hoftefraktur fordelt på interventions- og referencegruppe. GO-gruppe Alle 65+-årige patienter indlagt akut med hoftefraktur juni-december 2003 (n = 233) Intervention 1. Geriatrisk team på Ortopædkirurgisk Afdeling 2. Rehabilitering på Geriatrisk Afdeling 3. Følge-hjem-funktion Followup i 2006 B-hæmoglobin (6 mdr.) Genindlæggelse (3/6 mdr.) Ny fraktur (24 mdr.) Død under indlæggelse (1-6 mdr.) ORT-gruppe Alle 65+-årige patienter indlagt akut med hoftefraktur juni-december 2000 (n = 262) Standard Traditionel behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling Followup i 2006 B-hæmoglobin (6 mdr.) Genindlæggelse (3/6 mdr.) Ny fraktur (24 mdr.) Død under indlæggelse (1-6 mdr.) GO = Geriatrisk teamfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling, geriatrisk rehabilitering samt følge-hjem-funktion.

2 Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 VIDENSKAB 3337 [9]. En metaanalyse, der omfattede seks randomiserede studier, viste en reduktion i dødeligheden og færre udskrivelser til plejehjem [10]. Geriatrisk intervention har i det perioperative behandlingsforløb i landene med ortogeriatrisk samarbejde generelt forbedret patientforløbene, og det diskuteres ikke, hvorvidt dette samarbejde skal finde sted, men snarere, hvilken model der bedst kan levere varen. På grundlag af evidens fra internationale studier blev der i Århus ved sygehussammenlægningen i 2003 oprettet et geriatrisk tværfagligt team på Ortopædkirurgisk Afdeling bestående af læge, terapeut og sygeplejerske. Teamet er til stede på afdelingen alle dagtimer på hverdage, og indsatsen begynder så tæt ved indlæggelsestidspunktet som muligt. Den fysiske og mentale tilstand hos patienten før indlæggelse afklares ved tidlig inddragelse af hjemmeplejen, og ved behov indhentes oplysninger fra egen læge og familie med henblik på at optimere patientens almentilstand, afdække og behandle komplicerede medicinske lidelser og forebygge delirium. Faldårsag og osteoporose udredes og behandles [11]. En til to dage efter operation vurderes udskrivelse til egen bolig, hvor patienten bliver fulgt hjem af teamet med opfølgende besøg eller overflyttes til geriatrisk rehabiliteringsafdeling. Her varetager et team, der består af ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver, diætist og læge, det efterfølgende rehabiliteringsforløb. Genoptræning foregår dag og aften på alle ugens dage. Få dage efter overflytning afholdes en målsamtale med patienten, hjemmeplejen og eventuelle pårørende. Patientens hjem besøges før udskrivelse, hvor behovet for hjælpemidler vurderes, og faldfælder fjernes. På udskrivelsesdagen følges alle patienter hjem fra geriatrisk rehabiliteringsafsnit, og der udføres opfølgende besøg efter behov. Denne undersøgelse har til formål at belyse, om geriatrisk intervention vil medføre, at flere ældre bliver behandlet for osteoporose, at indlæggelsesvarighed, genindlæggelse og død reduceres, at flere ældre udskrives til egen bolig, og at incidensen af nye frakturer reduceres. MATERIALE OG METODER Den historiske kohorte blev identificeret via diagnosekoderne: S720, S721 og S722 i patientregistreringssystemet. Hoftefrakturer blev klassificeret ved røntgen som intrakapsulære collum femoris-frakturer, ekstrakapsulære basocervikale og pertrokantære frakturer og alternativt ved computertomografi eller magnetisk resonans (MR)-skanning. Alle 65+-årige, der blev indlagt inden for perioden fra 1. juli til 31. december år 2003, blev inkluderet i GO-gruppen. Til sammenligning blev alle 65+-årige patienter med TABEL 1 GO-gruppe n (%) ORT-gruppe n (%) Alder, år (59) 164 (63) > 85-maks. 96 (41) 98 (37) Køn Kvinder 180 (78) 211 (80) Mænd 52 (22) 51 (20) Bolig ved indlæggelse Egen bolig 147 (63) 149 (59) Ældrebolig 37 (16) 40 (16) Plejebolig 48 (21) 65 (26) Faldårsag Ulykke 114 (49) 69 (26) Medicinsk årsag 42 (18) 26 (10) Uoplyst 77 (33) 167 (64) I behandling med Calcium med D-vitamin 45 (19) 21 (8) Bisfosfonater 21 (9) 10 (4) Jern 32 (15) 18 (7) GO = Geriatrisk teamfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling, geriatrisk rehabilitering samt følge-hjem-funktion. hoftefraktur, der blev indlagt fra 1. juli til 31. december i år 2000, inkluderet i ORT-gruppen. Patienterne i de to grupper var indlagt fra samme optageområde. I år 2000 blev hoftepatienter behandlet på både Odder Sygehus, det daværende Århus Amtssygehus og Århus Kommunehospital. Ved sygehussammenlægningen i 2003 blev behandling af hoftefraktur samlet på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Kommunehospital. Patienter, der blev overflyttet til andre sygehuse, blev ekskluderet. I 2004 blev data indsamlet fra patientjournaler om køn, alder, boligforhold, faldårsag, osteoporosebehandling før og efter indlæggelsen, jernbehandling før og efter indlæggelsen, blodtransfusion postoperativt, blodprøver ved indlæggelsen (serum-kalium, serum-natrium og B-hæmoglobin), ventetid på operation, antal indlæggelsesdage og boligændring. Data om B-hæmoglobin efter udskrivelse og inden for seks måneder blev indhentet fra det elektroniske laboratorie- og informationssystem (LABKA). I 2006 blev followup-data om genindlæggelse, reoperation og død indhentet via Sundhedsdatabanken. Data om ny fraktur blev indhentet fra skadestue-, ambulatorie- og indlæggelsesforløb i patientregistreringssystemet (Figur 1). I ORT-gruppen manglede data på to patienter, og i GO-gruppen manglede data på fire patienter, da journalerne ikke kunne findes i arkiverne. Forskellen i kliniske karakteristika mellem de to Patientkarakteristika ved indlæggelsen på Ortopædkirurgisk Afdeling i GO-gruppen (n = 233) og ORT-gruppen (n = 262).

3 3338 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 grupper var testet ved en χ 2 -test for proportioner af de kategoriske variabler og præsenteret i procenter og p-værdi med et signifikansniveau på 5%. I beregningen af differencer ved de kontinuerte vari abler blev der anvendt uparret t-test for de testede normalfordelte data. Indlæggelsesdage blev analyseret med Cox regression med censurering af de, der var døde under indlæggelse. Logistisk regression anvendtes ved variabler med dikotomt udfald. Ved begge analyser var ORT-gruppen reference for GO-gruppen, og der blev justeret for relevante effektvariabler. Ved analyse af incidensen af nye frakturer inden for to år var rateratioen vægtet og stratificeret for alder og køn. Data blev analyseret i Intercooled Stata 9.1. χ 2 -test, stratificering og IRR-beregning er udført i Excelprogrammet Epibasic. RESULTATER I studiet indgik alt 495 patienter: henholdsvis 233 i GO-gruppen og 262 i ORT-gruppen. Grupperne var sammenlignelige, men viste dog forskellighed ved en signifikant højere frekvens af patienter, der i 2003 var i osteoporose- og jernbehandling før indlæggelse (se Tabel 1). GO-gruppen havde et højere gennemsnitligt hæmoglobinniveau (B-hæmoglobindifference = 0,17 mmol/l (95% KI: 0,007; 0,33). Derimod var gennemsnittet af natrium og kalium ved indlæggelsen signifikant lavere sammenlignet med ORT-gruppen (serum-natriumdifference = 1,68 mmol/l (95% KI: 2,48; 0,88) og serum-kaliumdifference = 0,12 mmol/l (95% KI: 0,22; 0,04)). Ventetid på operation var signifikant forskellig. I GO-gruppen var den gennemsnitlige ventetid på 27 timer mod 17 timer i ORT-gruppen. Under indlæggelse i 2003 påbegyndte flere patienter jernbehandling på grund af lavt hæmoglobinniveau (oddsratio (OR) = 2,97 (95% KI: 1,95-4,50)). I GO-gruppen modtog 47% af patienterne blodtransfusion under indlæggelse mod 40% i ORT-gruppen (p = 0,13). B-hæmoglobin steg markant i begge grupper fra indlæggelse og op til seks måneder efter udskrivelse, men der var ingen signifikant forskel på B-hæmoglobin seks måneder efter udskrivelse på de to grupper (se Tabel 2). Hvor osteoporose blev diagnosticeret, påbegyndte flere patienter behandling med calcium/ D-vitamin og bisfosfonat (OR = 13,75 (95% KI: 3,17-59,6)). I GO-gruppen blev 9% henvist til egen læge med henblik på udredning for osteoporose mod 0,4% i ORT-gruppen (p < 0,05). Endvidere blev 2% af patienterne i GO-gruppen henvist til dual energy X-ray absorptiometry (DEXA)-skanning eller Endokrinologisk Afdeling mod ingen henvisninger i ORTgruppen. Ved analyse af indlæggelsesvarighed blev der ta- TABEL 2 Effekt af geriatrisk intervention på indlæggelsesvarighed, hæmoglobin, boligændring, genindlæggelse, reoperation, ny fraktur og død. Geriatrisk intervention GO-gruppe ORT-gruppe ujusteret justeret a Udfald (n = 233) (n = 262) (95% KI) (95% KI) Median indlæggelsesvarighed, dage HR = 1,64 (1,32-2,03) HR = 1,91 (1,48-2,47) B-hæmoglobin-difference b, gns., mmol/l 0,23 0,19 β c = 0,04 (-0,20-0,28) β = 0,04 (-0,19-0,27) Boligændring, n (%) 35 (16) 52 (21) OR = 0,75 (0,47-1,20) OR = 0,93 (0,52-1,65) Genindlæggelse Inden for tre måneder efter udskrivelse, n (%) 30 (13) 32 (12) OR = 1,13 (0,78-1,64) OR = 1,09 (0,71-1,67) 3-6 måneder efter udskrivelse, n (%) 63 (27) 68 (26) OR = 1,17 (0,79-1,73) OR = 1,10 (0,70-1,73) Reoperation Inden for tre måneder efter udskrivelse, n (%) 21 (9) 8 (3) OR = 3,75 (1,52-9,27) OR = 3,87 (1,45-10,3) 3-6 måneder efter udskrivelse, n (%) 10 (4) 6 (2) OR = 1,75 (0,54-5,66) OR = 2,32 (0,56-9,59) Ny fraktur Inden for 24 måneder efter fraktur, n (%) 18 (8) 25 (10) IRR = 0,72 (0,39-1,32) Døde Under indlæggelse, n (%) 18 (8) 16 (6) OR = 1,29 (0,64-2,59) OR = 0,78 (0,30-2,05) Inden for seks måneder efter fraktur, n (%) 51 (22) 49 (19) OR = 1,21 (0,79-1,89) OR = 1,22 (0,71-2,11) GO = Geriatrisk teamfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling, geriatrisk rehabilitering samt følge-hjem-funktion; ORT = traditionel ortopædkirurgisk behandling; KI = konfidensinterval; HR = hazard ratio (Cox-regression); OR = oddsratio (logistisk regression); IRR = incidensrateratio. a) Justeret for alder, køn, bolig, faldårsag, osteoporosebehandling og jernbehandling før indlæggelse, B-hæmoglobin, serumkalium og serumnatrium ved indlæggelse. b) Difference i B-hæmoglobin ved indlæggelsen til 3-6 måneder efter fraktur. c) Koefficient (multipel lineær regression).

4 Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 VIDENSKAB 3339 get højde for en varierende observationstid. Incidensrater blev sammenlignet og kontrolleret for alder, køn, bolig, faldårsag, osteoporose- og jernbehandling før indlæggelse og hæmoglobin, kalium og natrium ved indlæggelse. Efter censur af døde under indlæggelse viste det sig, at indlæggelsestiden var blevet signifikant reduceret med geriatrisk intervention (hazard ratio = 1,91 (95% KI: 1,48-2,47)). Den samlede mediane indlæggelsesvarighed blev reduceret fra 15 til 13 dage i Hos patienter, der var indlagt fra egen bolig, blev indlæggelsesvarigheden reduceret fra 20 til 15 dage og fra fem til tre dage hos patienter, der var indlagt fra plejebolig. Patienter, der var indlagt fra ældrebolig, havde i GO-gruppen samme indlæggelsesvarighed som i ORT-gruppen. I 2003 blev samtlige patienter, der var udskrevet fra geriatrisk rehabiliteringsafsnit, fulgt hjem. Alle de patienter, der var indlagt fra plejebolig, blev udskrevet direkte fra ortopædkirurgisk afdeling tilbage til plejebolig, hvor af 16% af patienterne blev fulgt hjem. Ingen af de ældre fra plejebolig modtog efter udskrivelsen opfølgende behandling af geriatrisk team. Geriatrisk intervention var ikke associeret med, at ældre forblev i egen bolig efter udskrivelse (OR = 0,93 (95% KI: 0,52-1,65)). Der var ingen signifikant forskel på antallet af genindlæggelser. I GO-gruppen blev 13% genindlagt på andre afdelinger end ortopædkirurgisk afdeling inden for tre måneder efter udskrivelse sammenlignet med 12% i ORT-gruppen. Inden for seks måneder efter fraktur blev 31 patienter fra GO-gruppen genindlagt til reoperation, der primært var forårsaget af frakturskred og generende skruer, mod 14 patienter i ORT-gruppen (p < 0,05). Med geriatrisk intervention blev risikoen for at pådrage sig en ny fraktur inden for to år efter primær fraktur nonsignifikant reduceret (IRR = 0,72 (95% KI: 0,39-1,32)), og stratificeret for alder faldt den relative risiko hos ældre over 85 år yderligere med 22%. Dødeligheden under indlæggelse var høj i såvel GO-gruppen som ORT-gruppen og uden signifikant forskel. Af de ældre, der var indlagt fra egen bolig eller ældrebolig, døde 10% inden for en måned i GOgruppen mod 7% i ORT-gruppen. Af de ældre, der var indlagt fra plejebolig, havde GO-gruppen tre gange større risiko for at dø inden for en måned efter hoftefraktur (OR = 3,25 (95% KI: 1,23-8,61)), (Figur 2). Dødsårsagerne var postoperativt lungeødem, apopleksi, cancer, pneumoni, incompenseret cordis, kronisk obstruktiv lungelidelse, akut myokardieinfarkt, nyreinsufficiens og levercirrose. FIGUR 2 Overlevelseskurve for GO-gruppe og ORT-gruppe inden for seks måneder efter primær fraktur. Overlevelse, % Måneder GO = Geriatrisk teamfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling, geriatrisk rehabilitering samt følge-hjem-funktion. DISKUSSION Geriatrisk intervention ser ud til at reducere den mediane indlæggelsesvarighed fra 15 til 13 dage. I studiet over accelererede patientforløb fra Hvidovre fra 2003 faldt den mediane indlæggelsesvarighed fra 21 til 11 dage hos ældre med akut hoftefraktur med en gennemsnitsalder svarende til dette studie [12]. I modsætning til Hvidovre-studiet blev der i dette studie også inkluderet patienter, der ikke måtte støtte efter operation. Hertil kommer, at dødeligheden under indlæggelse på 16% i Hvidovre var højere over for dødeligheden under indlæggelse på 8% i dette studie. Andre faktorer kan ligeledes medvirke til den kortere indlæggelsesvarighed i Samarbejdet med hjemmeplejen er af væsentlig betydning, ligesom der er en generel tendens på sygehusene mod kortere indlæggelsesvarighed, og det bør overvejes om reduktionen af indlæggelsesvarigheden ikke rettere kan tilskrives denne udvikling [13]. Det relativt beskedne fald i indlæggelsesvarighed skal ses i sammenhæng med, at de ældre fra GO-gruppen angiveligt var mere svage, hvilket muligvis kan ses på et betydeligt lavere serum-kalium og serum-natrium ved indlæggelsen. Til styrkelse af studiet burde der have været justeret for komorbiditet. I 2007 blev den mediane indlæggelsesvarighed hos GO-patienter på Århus Sygehus yderligere reduceret til 11 dage [14]. Hos ældre er genindlæggelser hyppige. Geriatrisk intervention har ikke kunnet reducere genindlæggelser hos hoftepatienter. De bemærkelsesværdigt mange reoperationer, hvor behandlingsmetoden kan diskuteres, kan muligvis forklare, at genindlæggelserne ikke kunne reduceres [3, 15]. Det er en svaghed i studiet, at der ikke er justeret for operationstypen i forhold til reoperationer. Samtidigt kan det ikke

5 3340 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 udelukkes, at tidligere mobilisering af patienter i GOgruppen kan være en medvirkende årsag til flere reoperationer. Til at kaste lys over uklarheder omkring reoperationer vil en fornyet undersøgelse være påkrævet, og data vil eventuelt kunne indhentes fra Databasen for Hoftenære Frakturer i Det Nationale Indikatorprojekt [16]. Incidensen af akut indlagte ældre med hoftefraktur i studiets optageområde var faldende fra år 2000 til år Behandlingen af osteoporose og forebyggelse af fraktur ser ud til at være blevet forbedret i området generelt. På sygehuset havde geriatrisk intervention markant forbedret osteoporosebehandling hos hoftepatienter, men stadig blev mange ældre udskrevet uden behandling eller uden henvisning til videre undersøgelser [17, 18]. Rehabiliteringspotentiale og faldforebyggelse blev optimeret med forebyggelse af anæmiske tilstande, da flere ældre i GOgruppen påbegyndte behandling med jerntabletter. Trods den optimerede behandling ses i begge grupper den samme signifikante stigning i hæmoglobin målt tre til seks måneder efter fraktur, og det uden forskel mellem grupperne. Det er ikke undersøgt, om ORTgruppen påbegyndte jernbehandling umiddelbart efter udskrivelsen. I nyere litteratur er det påvist, at operation, der gennemføres inden for det første døgn efter indlæggelsen, reducerer dødeligheden [15]. I dette studie har der med en længere ventetid på operation og med flere svagelige ældre i GO-gruppen ikke været grundlag for, at der trods intensiveret geriatrisk intervention forekom en reduceret dødelighed. Den signifikant større risiko for død hos ældre, der var indlagt fra plejebolig, skal tages med et betydeligt forhold, idet analysen er baseret på få data. Med i overvejelserne må være, at ældre, der var indlagt fra plejebolig, typisk var fysisk dårligere end ældre indlagt fra egen bolig/ældrebolig, de var indlagt få dage, og de modtog ikke opfølgende behandling fra geriatrisk team. Effekten af at ældre fra plejebolig modtager et opfølgende geriatrisk tilbud, bør undersøges nærmere. Det kan konkluderes, at en kombineret geriatrisk ortopædkirurgisk indsats over for patienter med hoftefraktur synes at øge effektiviteten i patientforløbet, samtidig med at kvaliteten bevares og måske endda forbedres. Undersøgelsen tyder på, at konceptet med fordel kan videreudvikles og kombineres med andre tiltag, der er rettet mod at accelerere patientforløbet. Målrettet postoperativ indsats mod smerter sammen med et geriatrisk ortopædkirurgisk samarbejde må forventes at kunne reducere indlæggelsesvarigheden yderligere og samtidigt forbedre kvaliteten af patientforløbet. KORRESPONDANCE: Merete Gregersen, Geriatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, DK-8000 Århus C. ANTAGET: 5. august 2008 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Landspatientregisteret (20. november 2007). 2. Hansen FR, Moe C, Schroll M. Basisbog Geriatri. København: Munksgaards Forlag, Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram om hoftebrud Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. København: Sundhedsstyrelsen, Elliot JR, Wilkinson TJ, Rothwell A et al. The added effectiveness of early geriatrician involvement on acute orthopaedic wards to orthogeriatric rehabilitation. N Z Med J 1996;109: Adunsky A, Lusky A, Heruti RJ et al. A comparative study of rehabilitation outcomes of elderly hip fracture patients: The advantage of a comprehensive orthogeriatric approach. The Journals of Gerontology. Series A, Biological sciences and medical sciences. 2003;58A nr. 6: Gary Heyburn, Timothy Beringer, David Marsh et al. Orthogeriatric care in patients with fractures of the proximal femur. Clin Orthop and Relates Research 2004;425; Kennie DC, Reid J, Kelt C et al. Effectiveness of geriatric rehabilitative care after fractures of the proximal femur in elderly women: a randomised clinical trial. BMJ 1988;297: Huusko T, Karppi P, Sulkava R et al. Intensive geriatric rehabilitation of hip fracture patients a randomised, controlled trial. Acta Orthop Scand 2002;73: Vidàn M, Serra J, Ortiz J at al. Efficacy of a comprehensive geriatric intervention in older patients hopitalized for hip fracture: A randomized, controlled trial. J Am Geriatrics Soc 2005;53: Cameron ID, Handoll HHG, Langhorne P et al. Co-ordinated multidisciplinary approaches for inpatient rehabilitation of older patients with proximal femoral fractures. Cochrane Database Syst Rev 2001;(2):CD Mark S van der, Danbæk L. Ortogeriatri i Danmark nutid og fremtid. Ugeskr Læger 2006;168: Rasmussen Sten, Kristensen Billy B, Kehlet Henrik et al. Accelereret operationsforløb efter hoftefraktur. Ugeskr Læger 2003;165: års oversigt (20. november 2007) 14. Det Nationale Indikatorprojekt. NIP-hoftenære frakturer. Indberetninger fra Århus Sygehus, NBG, Ortopærkirurgisk. afd. E og Geriatrisk afd. G.for gennemsnitlig indlæggelsestid hos patienter udskrevet i NIP-sekretatiatet, 17. marts Palm H, Krascheninnikoff M, Jacobsen S. Operativ behandling af hoftenære femurfrakturer. Ugeskr Læger 2006;168: Det Nationale Indikatorprojekt/hoftenære frakturer (6. november 2007). 17. Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study from Denmark. Osteoporos Int 2005;16: Lauritzen JB. Osteoporosens betydning for behandling af frakturer og ortopædiske muligheder. Ugeskr Læger 2001;163:

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Ortogeriatri i Danmark Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Dansk Selskab for Geriatri ønsker med dette dokument at videreudvikle konceptet Ortogeriatri i Danmark. Selskabet har endvidere ønske

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Ekspertgruppen LKT Hoftenære Lårbensbrud Formand Frank Damborg, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling,

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Tværfaglig geriatrisk postoperativ intervention hos ældre i plejebolig med hoftenær fraktur reducerer mortalitet

Tværfaglig geriatrisk postoperativ intervention hos ældre i plejebolig med hoftenær fraktur reducerer mortalitet 1902 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/25 21. juni 2010 Perspektivering De variable, der forbinder sig til flest af de øvrige kompliansvariable, kan med størst sikkerhed betegnes som egentlige mål for nonkomplians,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler

Læs mere

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten

Læs mere

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Velkomst Introduktion til lærings- og kvalitetsteams

Velkomst Introduktion til lærings- og kvalitetsteams Velkomst Introduktion til lærings- og kvalitetsteams Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Formiddagens program 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til Lærings- og kvalitetsteams 10.05-10.30:

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit MTV rapport - Et tværfagligt

Læs mere

6. Aarhus Universitetshospital

6. Aarhus Universitetshospital 6. 6.1. Geriatrisk Team - Distriktsgeriatrisk Team - Følge- Hjem Team ved MVA - Følge- Hjem Team ved andre medicinske afdelinger - Følge- Hjem Team ved geriatrisk ortopædisk funktion - Apopleksi Team 6.2.

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret Juni 2019 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses forløbets sidste år mhp. at få lagt en præoperativ

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet

Læs mere

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine

Læs mere

Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud

Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud 21.11.2018 Velkommen til læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Velkomst og dagens program Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen for LKT Hoftenære lårbenbrud Velkommen Vi har glædet os rigtig

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret nov. 2017 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uoplyst 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient. Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret marts 2017

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog Revideret marts 2017 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uplyst 1 Præoperativ optimering Andelen af patienter der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddannelses

Læs mere

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0

Læs mere

Forslag til udgående sygehusfunktioner og rådgivningsinitiativer målrettet kommuner

Forslag til udgående sygehusfunktioner og rådgivningsinitiativer målrettet kommuner Forslag til udgående sygehuser og rådgivningsinitiativer målrettet kommuner Odense Universitetshospital SOF OUH Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den ældre medicinske patient (DÆMP) efter

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 214 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet

Læs mere

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 163 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober 2011. 79 % af disse

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Fraktur efter brystkræft

Fraktur efter brystkræft DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014

DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Bemærkninger/uplyst

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere