Tolerance i Skole og Samfund
|
|
- Erik Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tolerance i Skole og Samfund Århus Seminar 2011 Tore Vincents Olsen, Lektor i Politisk Teori
2 TOLERANCE I SKOLE OG SAMFUND Tolerancens rum Liberal tolerance Liberal intolerance Tolerance i skolen, mellem pragmatik og princip Er tolerance for børn? 2
3 Jahh! 3
4 Øøv! 4
5 Tolerancens rum Tilslutning Tilslutning Indifferens Indifferens Frastødthed Frastødthed Begrundet Begrundet afvisning det forkerte afvisning det forkerte Forkastelse Forkastelse (forbud) (forbud) EX: Demokrati og Rettigheder EX: Kommercielle livsstile EX: Dårlige manerer Dårligt hår EX: Religiøs fundamentalisme EX: Tvangsægteskaber 5
6 Liberale tolerance-argumenter, fx J. Locke: (religiøs) omvendelse kan ikke ske ved tvang; det er for omkostningsfuldt, fred, modus vivendi (pragmatiske argumenter) J. S. Mill: skadesprincippet; selv falske udsagn bidrager til sandheden; eksperimenter fremmer udviklingen af individualitet I. Berlin: værdi pluralisme: der er mange menneskelige goder som ikke nødvendigvis kan sammenlignes pba samme målestok J. Rawls: Respekt for andre som ligestillede borgere og accept af the burdens of judgment - > neutralitet og gensidig tildeling af individuelle frihedsrettigheder J. Raz: et autonomt liv forudsætter et udvalg af gode valgmuligheder og forbud (tvang) er værre end den fortsatte tilstedeværelse af dårlige valgmuligheder 6
7 Liberal intolerance 1: For meget forskellighed underminerer sammenhængskraft 7
8 Liberal intolerance 2: Udfordring af skellet mellem privat og offentlig 8
9 Liberal intolerance 3: Nej til ikke-autonome, umoderne liv 9
10 Tolerancens rum Tilslutning Tilslutning Indifferens Indifferens Frastødthed Frastødthed Begrundet Begrundet afvisning det forkerte afvisning det forkerte Forkastelse Forkastelse (forbud) (forbud) EX: Demokrati og Rettigheder EX: Kommercielle livsstile EX: Dårlige manerer Dårligt hår EX: Religiøs fundamentalisme EX: Tvangsægteskaber 10
11 Hvorfor liberal intolerance? Fokus på integration: mod misforstået tolerance Mindre tvivl på muligheden af at omvende andre, en ny omkostningsanalyse Mindre tvivl på at (vores fortolkning af) de liberale værdier er de rigtige Mindre respekt for andres (lige) ret til at træffe forkerte valg for dem selv Velfærdsstaten: den indirekte skade gennem skattebilletten Sikkerhedsliggørelse: den liberale orden er i en undtagelsestilstand og må forsvares med ikke-liberale midler 11
12 Folkeskolens liberale værdier 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Folkeskolens formålsparagraf) 12
13 Misforstået tolerance i skolen? Det er en fuldstændig tosset beslutning. Vi skal ikke ofre ligestillingen og fædrenes ret til at deltage i deres børns skoleliv af hensyn til nogle forstokkede, religiøse opfattelser folkeskolen ikke skal fremme og legitimere reaktionære kønsroller om, at børns trivsel alene er kvindens ansvar (Villy Søvndal) Det er dybt grotesk, at en dansk folkeskole har så middelalderlig en holdning om, at kvinder og mænd ikke må være i samme rum, når vi lever i 2010 (Pia Adelsteen,DF), 13
14 Forsvar for skolefrihed og pragmatisme Det er bestemt ikke noget, vi skal vedtage for hele Danmark. Vi skal styrke ledelsesansvaret og ikke svække det. Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården (Bertel Haarder, Undervisningsminister) Det må være op til den enkelte skoles lærere og ledere at indrette en mødekultur, der tilgodeser børnenes tarv og trivsel bedste muligt ( Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening). Jeg synes, at det er positivt, at man prøver forskellige idéer af. Det vigtigste er, at man gør det bedste for børnene (Benedikte Ask Skotte, Skole og Samfund) Jeg opfordrer til, at man eksperimenterer med, hvad der virker, og hvad der ikke gør (Anders Balle, Skolelederne) 14
15 To syn på integration og tolerance i skolen 1. Integration gennem værdier: skolen skal overføre værdier til elever og deres forældre (jf. politikernes diskurs i Holbergskolesagen) 2. Integration gennem inklusion: ved vise særlige hensyn og være imødekommende kommer man i kontakt med grupper som ellers ikke ville blive inkluderet i skole-livet (og samfundet i det hele taget). EX: Et af de meget populære ord for tiden er parallelsamfund. Vi får netop et parallelsamfund, hvis de muslimske piger bliver holdt hjemme, fordi de ikke må være med i aktiviteter sammen med drenge. Nu er piger sammen med både danske piger og piger med anden etnisk baggrund (Maria Bondo Gravesen, Pigeklubansvarlig i Vollsmose Bibliotek, Information ). 15
16 Inklusion: fra pragmatik til princip 16
17 Værdsættende dialog (appreciative inquiry) Ingen privilegeret sandhed, ingen har ret på forhånd Grundlæggende anerkendelse af den anden (indvandrerforælderen) som ligeværdig og kompetent samtale partner Når du forstår og accepterer forældrene, er det også muligt at anerkende og værdsætte dem. Selv om de måske opfatter verden anderledes end dig og har nogle andre holdninger end dig, kan du tale med dem om det og derigennem skabe mulighed for at ændre på nogle ting alene af den grund, at de føler sig anerkendt det [er] vigtigt, at du ikke kun anerkender forældrene, når de ligner dig eller opfører sig som dig. Heri ligger nemlig faren for, at integrationen sker som kulturel tilpasning, hvor nogle mennesker indlemmes i din kultur og dialogen sker på dine præmisser. (Navigent Værdsættende Forældredialog, 2008, p. 13) -> Et princip om at respektere andre som moralsk og politiske lige, der har ret til at være forskellige 17
18 Grænseoverskridende udsagn mødes med nysgerrighed De sjældne tilfælde, hvor accepten er umulig at finde, er, hvor forældrenes udtalelser er på kant med loven og vores samfunds grundlæggende værdier om demokrati, kønnenes ligestilling, religionsfrihed, etc. Det er her nødvendigt for dig som lærer at sige fra. Men sig fra på en værdsættende måde! Spørg ind til, hvad forældrene ønsker, samt hvad de håber og drømmer om, og gå videre derfra frem for blot at problematisere deres udtalelser. (Ibid.: 12) 18
19 Ingen kulturelle og religiøse stereotyper Det kan være nyttigt for den interkulturelle dialog at have en vis baggrundsviden om andre kulturer og subkulturer, men pas på med at sætte folk i bås. Det bliver hurtigt til stereotyper og dermed en hæmsko for dialogen (ibid.: 23). Interkulturel dialog: et kritisk engagement med andre kulturer anvendelsen af kulturelle forskelligheder som ressourcer i undervisning og forældresamarbejde -> det der anerkendes er den andens status som ligestillet og kompetent individ, ikke vedkommendes specifikke kulturelle eller religiøse identitet. 19
20 Inklusion vs (danske) liberale værdier Det er forskelligt, hvordan forældre danske som nydanske skelner mellem skolens opgave og hjemmets opgave. Nogle forældre ser skolens og hjemmets rolle som en fælles opgave. Andre forældre synes, at skolen skal koncentrere sig om undervisning, mens hjemmet står for at opdrage barnet. Det kan for eksempel medføre, at forældrene ikke ønsker, at skolen påvirker børnene på områder som værdier og livsholdninger (Integrationsministeriet Håndbog i forældredialog 2010, p. 41). -> Skolen må indgå i dialog med forældrene med henblik på at nå frem til løsninger, som passer til den pågældende skole og forældregruppe (ibid) Versus Skolen må fortælle forældrene om: At børnene skal tage medansvar for egen læring At skolen bygger på elevdemokrati og medbestemmelse At elever forventes at give deres mening til kende (ibid. p. 10) -> Samtidig er det også nødvendigt, at de løsninger, man finder frem til, er forenelige med skolens læringssyn og værdigrundlag (ibid p. 42). 20
21 Tolerance i skolen, Holbergskolesagen For tolerance: Skole autonomi (Bertel Haarder) Pragmatisk mål-orientering: elevens trivsel og uddannelse, få skolelivet, undervisningen til at fungere, inklusion gennem pragmatisk hensyntagen (Professionelle miljø i skolesektoren) Principiel anerkendelse af forældre (ældre elever) som moralske og politiske ligeværdige (Skolesektoren) Mod (misforstået) tolerance Grænserne sættes ved grundlæggende værdier, fx kønsligestilling, demokrati, personlig og offentlig autonomi, åndsfrihed! Skolen skal overføre disse værdier til eleverne (og deres forældre) på en ensartet måde (Landspolitikere) 21
22 Andre aspekter af tolerance i skolen Indholdet i selve undervisningen: udvælgelse af pensum, forholdet mellem teoretisk viden og skolens praksis, pædagogikken vedrørende indlæring af værdier som åndsfrihed/tolerance, forudsætningerne for at indlære tolerance (fx respekt for kvindelige lærere) Selv-repræsentationer: Hvilke holdninger, handlinger (herunder symbolske) kan tolereres inden for skolen, fx religiøse/politiske statements, påklædning etc Strukturen i skolesystemet: skolernes lokale autonomi; friskolernes ret til at undervise efter eget værdigrundlag, årsagerne til og effekterne af segregering af elevpopulationen gennem frit skolevalg og friskoler (bosætningsmønster). 22
23 Er tolerance for børn? Grundlovens 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Forældrenes ret: uddannelse i forlængelse af forældrenes livssyn (grundlovens bestemmelser, friskolerne). Statens (fællesskabets) ret: uddannelse til demokratiske, loyale og nyttige medborgere (folkeskolens formålsparagraf) Barnets ret: muligheden for at blive selvstændigt kompetent menneske med lige muligheder for at udnytte samfundets mulighedsstruktur (folkeskolens formåls paragraf). 23
24 Folkekolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 24
25 Opsamling Tolerancens rum Liberal tolerance Liberal intolerance Tolerance i skolen, mellem pragmatik og princip Er tolerance for børn? Mere om tolerance i skole, politik og samfund, se: 25
26 26
Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereAUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereKladde til informationsdias
Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereVærdibaseret. Tværfagligt samarbejde
Værdibaseret Tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge rbejdshæfte Steen Pedersen & Torben Duedal Rasmussen Pædagogseminariet alborg CVU Nordjylland 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: V1... 4 ørn
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereSammen om alle børns trivsel
Sammen om alle børns trivsel Værdiregelsæt og antimobbestrategi Borgerskolen 2017 1 Værdiregelsæt for Borgerskolen - sammen om alle børns trivsel Alle skoler skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet
Læs mereINFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL
INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL. 17-19 FOLKESKOLENS FORMÅL 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
Læs mereHvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed
Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereUdover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereLæringsgrundlag. Side 1 af 7
Læringsgrundlag Side 1 af 7 Indledning Roskilde private Realskoles læringsgrundlag har til formål at beskrive rammer og principper for den pædagogiske virksomhed. Læringsgrundlaget sætter fokus på de forhold,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæringskurs Gjern Skole
Indledning: Dette dokument er Gjern Skoles Læringskurs. Vi har i arbejdet med udvikling af læringskursen haft fokus på, at vi ikke blot ønsker flotte ord og idealer uden forbindelse til virkeligheden,
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereVelkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereHvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereReferat/noter til bestyrelsesdag :
Referat/noter til bestyrelsesdag 02.02.2019: Tal og bogstavsangivelserne henviser til punkter i agendaen. (Eks. 1A Hoved pkt. 1 under pkt. A) 1A Oplæg fra skolens pædagogisk udvalg MI fremlagde proces
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereMatematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag
Matematisk dannelse i det 21. århundrede Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag 22/11/2017 2 Matematisk dannelse i det 18. århundrede Grundlagt 1796 Motto: Pour la Patrie, les Sciences et la Gloire
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning
NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse
Læs mereVelkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereHVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 435006 Skolens navn: Oure Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jette Olsen 2. Angivelse af
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereSELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5
SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sofiehøj Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sofiehøj Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280379 Skolens navn: Sofiehøj Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mere