Afrapportering af F&U-projektet vedr. implementering af fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (Tradium)

Transkript

1 Afrapportering af F&U-projektet vedr. implementering af fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (Tradium) Afrapportering er indskrevet med blåt ift. punkterne angivet i skabelonen givet af NCE. /abm Titel: Anerkendende pædagogik, CL, lærerrollen og relationer Skolen: Tradium 1. Problemanalyse Beskriv de udfordringer, I har arbejdet med i projektet. Kom ind på, hvilke forhold ved projektudøvelsen der har fået indflydelse på en (evt.) revideret problemanalyse? Nærværende projekt skal ses som en integreret del af Tradiums handlingsplan for øget gennemførelse, idet et af de obligatoriske indsatsområder i handlingsplanen netop omhandler implementering at et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Dette fremgår også af projektplanen for projektet. I skolens handlingsplan for 2013 er angivet, at vi ville arbejde videre med to konkrete indsatser; nemlig Anerkendende pædagogik og Cooperative Learning. I handlingsplanen for 2014 evaluerede vi på disse to indsatser, samtidig med at havde påbegyndt arbejdet med at få formuleret et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, som skulle implementeres i EUD-områderne og efterfølgende på skoleniveau. De tre ben, der nævnes i projektplanen blev oprindeligt set som væsentlige delelementer i et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, og der er derfor også blevet arbejdet med udvikling og implementering af disse. Imidlertid blev vi i løbet af processen mere og mere bevidste om behovet for en overligger i forhold til de mere konkrete aktiviteter et fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Et fælles pædagogiske og didaktiske grundlag som skulle kunne angive en skolefælles identitet og ramme i forhold til, hvordan vi tænker og udøver pædagogik på Tradium. På ovenstående baggrund har vi i dette projekt valgt at skifte fokus fra udvikling og implementering af de mere konkrete aktiviteter til et mere konceptmæssigt niveau med udvikling og implementering af vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, og vores erfaringer hermed. Dette mener vi også vil være mere givende ift. at få indsamlet landsdækkende erfaringer med, hvad der generelt fremmer implementering af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. I forlængelse af ovenstående kan nævnes, at vi i handlingsplanen for øget gennemførelse 2014 har evalueret på de nævnte konkrete aktiviteter, og vores erfaringer hermed er i øvrigt nærmere beskrevet i handlingsplanen. 2. Projektets mål og succeskriterier Hvilke forandringer ville I skabe med projektet? Hvad ville I opnå (mål) og hvad skulle der til for, at I havde opnået jeres mål? I forlængelse af såvel skolens strategi om at sætte fokus på den pædagogiske udvikling som i regi af Handlingsplanen for øget gennemførelse, ønskede vi at skabe en fælles opfattelse (som skole) af,

2 hvordan vi bedriver pædagogik på Tradium. Altså et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, der er implementeret på samtlige af skolens uddannelser. I første omgang koncentrerede vi os dog omkring vores EUD-uddannelser, da grundideen var udsprunget af skolens handlingsplan for øget gennemførelse. På længere sigt er der dog ikke tvivl om, at vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag netop skal være fælles, og dermed være gældende for såvel vores erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasier og vores efteruddannelsessegment. Grundlaget er i første omgang udviklet i regi af EUD, og har efterfølgende været drøftet i den samlede ledergruppe. Der pågår i øjeblikket en planlægning af implementeringsprocessen for de øvrige uddannelsessegmenter på Tradium, og det kan ikke udelukkes at dette vil resultere i en justering af det nuværende pædagogiske og didaktiske grundlag, således at vi opnår en version 2 af vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Dette er dog endnu uklart, og betragtes som værende uden for nærværende projektafrapportering. I forhold til erhvervsuddannelserne har vi haft som mål at udvikle et EUD-fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, der efterfølgende kunne opløftes til et skolefælles grundlag. Desuden har vi som mål, at få ledergruppens ejerskab til grundlaget, og derefter få det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag udbredt og implementeret i samtlige af vores EUD-områder (5 adresser/campusser). Som indikation på at vi er på rette vej, har været, at skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er kendt og accepteret blandt skolens EUD-ledergruppe, og dernæst alment kendt og accepteret blandt EUDunderviserne. Det har været vigtigt at understøtte brugen af det pædagogiske og didaktiske grundlag i uddannelserne, og efterfølgende at igangsætte initiativer, der kunne støtte op omkring dette. 3. Projektets indsatsser Hvordan ville I skabe forandringerne. Beskriv jeres indsatser. Hvordan er projektet gennemført (aktiviteter og trin). Herunder hvem har gjort hvad, hvornår? I hvilket omfang har det været nødvendigt at justere jeres indsats(er)? Hvorfor? I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for øget gennemførelse blev under ledelse af vicedirektøren nedsat en arbejdsgruppe bestående af to EUD-uddannelseschefer og tovholderen for handlingsplanen. Gruppen blev egentligt etableret i forbindelse med handlingsplanen 2013, og fik på et EUD-ledermøde i efteråret 2013 mandat til at gå videre som arbejdsgruppe ift. handlingsplanen for Denne gruppe skulle dermed havde fokus på udvikling af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for Tradium. Arbejdsgruppen valgte at tage udgangspunkt i Tradiums mission, vision og værdigrundlag koblet med de politiske visioner i aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, den evidensbaserede tankegang omkring god undervisning (repræsenteret i blandt andet John Hatties bog) samt i de løbende informationer og tydeliggørelser af formålene med den kommende EUD-reform. Samtidig skulle det være virkelighedsnært i forhold til Tradiums historie og kontekst, hvorfor vi også inddrog erfaringerne med Tradiums tidligere udarbejdede pædagogiske grundlag, det daværende ledelsesgrundlag samt erfaringerne med de gennemførte aktiviteter indenfor specielt anerkendende pædagogik og Cooperative Learning. På dette grundlag udarbejdede arbejdsgruppen et forslag til et pædagogisk og didaktisk grundlag for Tradium, inklusiv nogle forslag til underbyggende aktiviteter. Metodemæssigt var vi inspireret af tankegangen indenfor indsatsteori, og brugte dette som en slags ramme for vores drøftelser.

3 Arbejdsgruppens forslag til et pædagogisk og didaktisk grundlag blev derefter præsenteret og drøftet med skolens direktør og vicedirektør, som med nogle få tilføjelser godkendte vores skitse (se bilag 1). Dermed var vi klar til at præsentere det for den samlede EUD-ledergruppe, som også skulle tilslutte sig grundlaget. Her valgte vi at bruge indsatsteorien som metodisk ramme, idet vi bad lederne om at arbejde med at implementere et udvalgt element i vores pædagogiske og didaktiske grundlag, og derud fra opstille såvel aktiviteter som trin på vejen, indikatorer og succeskriterier for at opnå målet. EUDledergruppen accepterede umiddelbart det pædagogiske og didaktiske grundlag, vi præsenterede, og fandt også at metoden omkring indsatsteori var brugbar i det videre forløb i forhold til at få grundlaget præsenteret for medarbejderne. På EUD-ledermødet blev arbejdsgruppen bemyndiget til at arbejde videre med en plan for implementering af grundlaget. De overordnede linier blev dog fastsat på selve ledermødet i form af, at der blev afsat to halvdage til gennemførelse af aktiviteter for samtlige EUD-undervisere på de fem campusser. På et efterfølgende møde i arbejdsgruppen brain-stormede vi på mulighederne på de to halvdage. Vi var rimelig klar på, at vi skulle have fat i en motivator og en proceskonsulent/facilitator til at styre dagene. Og at underviserne bagefter skulle have en oplevelse af, at de var blevet klogere på skolens pædagogiske og didaktiske grundlag, samt fået ideer til, hvordan de ville arbejde videre med det i netop deres afdeling. På mødet var vi meget optaget af, hvordan vi skulle præsentere vores pædagogiske og didaktiske grundlag for samtlige EUD-undervisere, og i denne proces endte vi op med en cirkel med 6 oste i én ost for hvert af elementerne i vores grundlag. I daglig tale har vi døbt det til at være vores pædagogiske hjul. På mødet fik vi også fastlagt hovedlinierne for dagsordenen for den første pædagogiske halvdag. I umiddelbar forlængelse af godkendelsen af skitsen til vores nye fælles pædagogiske og didaktiske grundlag blev ansøgt og bevilliget et internt budget fra skolens pulje til pædagogisk udvikling. Vi (arbejdsgruppen) fik herefter kontakt til en proceskonsulent, og sammen med vicedirektør og kommunikationsafdelingen fik vi også hyret et bureau til at filme dagene, så vi efterfølgende kunne henvise til dette, blandt andet i forhold til nyansatte. Sammen fik vi detailplanlagt den første dag, blandt andet fik vi tilføjet, at vi skulle afslutte dagen med en såkaldt voxpop, der på få minutter skulle gengive elevernes holdning omkring god undervisning. Hertil blev produceret en spørgeramme af skolens journalist sammen med proceskonsulenten, og der blev udvalgt afdelinger og elever til optagelser. Samtidig fik vi også produceret vores pædagogiske hjul i plakatstørrelse til brug for selve de pædagogiske dage, og til efterfølgende at hænge op ude i afdelingerne, se bilag 2. Den 29. august havde vi kick-off på det pædagogiske hjul med den første pædagogiske halvdag, og der var et meget pænt fremmøde, godt 150 EUD-undervisere og ledere fra samtlige af skolens EUDafdelinger. Se bilag 3 for dagsorden. Efter rammesættende indledning ved vicedirektøren indledte Per Fibæk Laursen dagen omkring kernen i god undervisning, og henviste også undervejs til vores pædagogiske hjul (som var hængt op flere steder i lokalet). Deltagerne var på førstedagen inddelt i tværgående grupper, hvor de under ledelse af proceskonsulenten skulle inspirere hinanden og brainstorme på konkrete ideer til udfoldelse af det pædagogiske hjul. Dagen sluttede med at hver enkelt deltager skulle udvælge sin favoritidé (på post-it mærkat) til efterfølgende implementering i egen afdeling. Endelig blev voxpop en med elevernes udtalelser vist som afslutning på dagen. Det var en rigtig fin afslutning, og flere af skolens medarbejdere (blandt andet tillidsrepræsentanten) tilkendegav at det havde været et godt og givende arrangement.

4 Den 19. september havde vi den anden pædagogiske halvdag, og her deltog igen ca. 150 medarbejdere og ledere. Se bilag 3 for dagsorden. Her blev indsatsteorien præsenteret som rammen for det videre arbejde med at få deres ideer fra dag 1 planlagt mere konkret. Deltagerne var her placeret afdelingsvist, således at de i denne gruppe skulle afgøre hvilke 1 til 2 favoritideer, de ville vælge at gå videre med i netop deres afdeling. For hver idé, de valgte at gå videre med, skulle de notere den pågældende aktivitet (eksempelvis integrere bevægelse i undervisningen) på en post-it mærkat og hænge den op på vores pædagogiske hjul under den ost hvor den mest hørte hjemme. Med indsatsteorien som metodisk ramme blev der produceret og planlagt rigtig mange aktiviteter på denne dag. Afslutningsvist havde vi fået Mattias Tesfaye til at komme og give sit oplæg omkring kloge hænder. Vi anså dette som en rigtig god afslutning på dagen, idet oplægget er med til at genskabe stoltheden omkring det gode håndværk og erhvervsuddannelserne i det hele taget. Samtidig gav det også filmfolkene mulighed for at få klippet dagens optagelser sammen med optagelserne fra 29. august, hvor ledere såvel som lærere havde udtalt sig omkring vores pædagogiske hjul, og hvordan vi skulle arbejde med det fremadrettet. Dette klip blev så vist under den fælles afslutning, hvor vicedirektøren sagde tak for denne gang. Også dette arrangement blev tilkendegivet positivt af deltagerne. Efter dag 2 blev der produceret en ny plakat med vores pædagogiske hjul, hvor samtlige ideer fra 19. september blev skrevet ind, se bilag 4. Der var efterfølgende stor efterspørgsel blandt afdelingerne på at få denne plakat tilsendt. Med de to pædagogiske halvdage (og reaktionerne herpå) har vi en helt klar opfattelse af, at vores pædagogiske hjul er kendt i samtlige EUD-afdelinger på Tradium, og at der også arbejdes hermed i de forskellige afdelinger, om end det i respekt for afdelingernes forskellighed er på forskellig vis og i forskellig tempi. Vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag blev i løbet af efteråret 2014 sideløbende præsenteret og drøftet i flere sammenhænge, blandt andet på lederseminar for hele Tradiums ledergruppe, på bestyrelsesseminar, og i skolens H-MIO. 4. Resultater og virkninger af jeres indsats(er) I hvilket omfang har I opfyldt jeres succeskriterier? Hvad har været afgørende for det, I har opnået? Hvorfor? Har I opnået andet, end det I på forhånd regnede med? Det har været et succeskriterie at få udviklet et EUD-fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for Tradium, og dernæst at få det accepteret i Tradiums ledergruppe, og endelig bekendtgjort blandt samtlige EUD-uddannelser, således at de kunne forholde sig til det fælles grundlag, og begynde at bruge det aktivt i deres dagligdag. Dette ser vi er blevet opfyldt i løbet af dette projekt. I forhold til ledergruppens accept og ejerskab til det EUD-fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har det været afgørende, at de selv føler, at de har været involveret i udviklingsprocessen. Derfor har det været vigtigt, at der blandt EUD-lederne blev udvalgt repræsentanter, der havde den resterende gruppes tillid i forhold til gennemførelse af projektet, og som på rette tid og sted kunne informere omkring idé og fremdrift. Tovholderen for handlingsplanen var væsentlig som koordinator og arbejdsressource, hvilket også har været givtigt for projektets fremdrift. At arbejdsgruppen refererede til vicedirektøren var afgørende ift. økonomiske dispositioner og ift. sammenhængen med den øvrige organisation, H-MIO, direktion og bestyrelse.

5 Det har været afgørende at projektet har haft opbakning fra Tradiums øverste ledelse, herunder at det har været i tråd med skolens strategi i forhold til et øget fokus på skolens pædagogiske udvikling. At arbejdsgruppen kunne ansøge, og få bevilliget, økonomiske midler fra skolens udviklingspulje, har været essentielt for de aktiviteter gruppen havde mulighed for at få arrangeret på de to halvdagsseminarer. Tilsvarende har det været væsentligt at vi netop besluttede (med opbakning fra såvel direktion som hele EUD-ledergruppen), at vi ville bruge mange ressourcer (tid og omkostninger) til gennemførelse af de to halvdagsseminarer for samtlige EUD-undervisere, for at de fik præsenteret og arbejdet med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Vores gamle pædagogisk værdigrundlag var udelukkende blevet behandlet ledelsesmæssigt, og slet ikke udfoldet på samme vis blandt medarbejderne. I arbejdsgruppen havde vi en klar opfattelse af, at lederne i praksis ikke ville kunne gengive essensen i det gamle pædagogiske værdigrundlag, og at medarbejderne reelt ikke kendte til grundlaget. På den baggrund var vi meget bevidste om vigtigheden af, at få budskabet leveret på en professionel og overbevisende måde. Samlet set kan man vel sige, at det har været altafgørende at have ledelsens accept til projektet. Desuden har det været væsentligt at samtlige EUD-medarbejdere har været involveret, og har fået den samme præsentation og dermed kunne inspirere hinanden på tværs, samtidig med at de fik mulighed for at igangsætte arbejdet i egen afdeling og at de gennemførte arrangementer var af en sådan kvalitet, at de blev modtaget positivt af så mange medarbejdere. Endelig har det været vigtigt, at organiseringen af arbejdsgruppen har været godt sammensat i forhold til ejerskabet hos EUD-ledergruppen efterfølgende. For at vi kan sige, at vi har opnået vores slutmål skal det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag være integreret så meget i dagligdagen og i hverdagens undervisning, at det er blevet en reel del af kulturen på Tradium; at sådan bedrives pædagogik og didaktik hos os, det er ikke noget vi overvejer, det er simpelthen bare det vi gør. Dér er vi uden tvivl ikke endnu, men vi mener, at vi er godt på vej at vi har nået vores succeskriterier i dette projekt. Vi har haft en fantastisk god kick-off, der har gjort vores pædagogiske og didaktiske grundlag kendt, og det opleves som værende bredt accepteret i vores organisation. 5. Involvering af relevante aktører Beskriv jeres erfaringer med at involvere relevante aktører. Hvad har I lært af de processer, I har været igennem og i hvilket omfang har de løbende erfaringer haft indflydelse på projektudøvelsen? Involveringen af de relevante aktører har været meget væsentlig for projektets succes, jf. også beskrivelsen under punkt 4. Væsentligheden af ledergruppens ejerskab er også erfaret i dette projekt. I forlængelse heraf kan nævnes, at erhvervsgymnasierne netop ikke føler at det pædagogiske hjul i dets nuværende udformning kan anvendes fuldt og helt på gymnasierne. Igennem processen med udviklingen og udbredelsen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag var gymnasierne ikke involveret, og de har derfor udtrykt behov for at få hjulet bearbejdet i forhold til deres uddannelser. Dermed altså et ønske om egen proces (og muligvis en version 2 af det pædagogiske hjul), for at kunne adoptere et skolefælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Denne proces er således ved at blive designet i øjeblikket.

6 6. Hvad har I lært af at arbejde med implementeringsprojektet? Hvilke dele af jeres indsatser vil I videreføre efter projektperioden og hvorfor? Hvilke råd vil I videregive til en anden skole, der vil gennemføre den samme indsats? Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man gennemfører en indsats af den type, som I har arbejdet med? Vi vil fortsætte arbejdet med implementeringen af det pædagogiske hjul. Implementeringen må netop ikke betragtes som et selvstændigt projekt med klart definerede start- og slutdatoer, og hvor det er nogle konkrete slutmål, der skal nås og vinges af. Vi ser det i virkeligheden mere som en proces om end der er og har været - væsentlige succeskriterier /delmål undervejs. Proces og resultater er integreret og hinandens forudsætninger. Vi har efterfølgende igangsat initiativer, der støtter op omkring vores pædagogiske og didaktiske grundlag, så hjulet bliver ved med at rulle i organisationen. Herunder kan nævnes: - Oprettelse af et særskilt rum på vores Intranet, hvor filmsammenklip fra de to pædagogiske dage kan fremfindes, ligesom voxpop en med elevernes udtalelser samt oplæggene ved hhv. Per Fibæk Laursen og Mattias Tesfaye - I pejlemærkerne for god ledelsesadfærd på Tradium angives at Det Pædagogiske Hjul er en rammesætning for de pædagogiske og didaktiske fokusområder, der skal i spil når vi skal understøtte læreprocesser, så eleverne bliver så dygtige som de kan. - Det pædagogiske hjul er et omdrejningspunkt i skolens kompetenceudviklingsstrategi Lærernes kompetenceløft på de 10 ECTS point gennemføres i et samarbejde med Metropol, og tager udgangspunkt i Tradiums kompetencestrategi, og dermed i elementerne i skolens pædagogiske hjul. Ca. 75 EUD-undervisere deltager i forløbet medarbejdere på Tradium er i øjeblikket i gang med et PD diplommodul i Læring, hvor også skolens pædagogiske hjul er indtænkt - Skolens reviderede MUS-koncept vil integrere en dialog omkring udøvelse af undervisningspraksis set i rammen af det pædagogiske hjul - I skolens fokus på læring og bevægelse medtænkes det pædagogiske hjul som ramme - Vi vil arbejde med at indføre en undervisningsevaluering, der kan bruges som indikator for implementeringsniveauet af vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Når man skal gennemføre en indsats som vi har gjort, er det væsentligt at have ledelsens fulde opbakning, mentalt og økonomisk. Vi har brugt mange ressourcer på at få udviklet og udbredt vores fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, og derfor er ledelsens commitment til aktiviteten essentiel. Herunder er det vigtigt at de lokale ledelser har forståelse for projektets vigtighed, og i praksis viser vejen. Projektet har givet mening for os, idet indsatsen har været i god tråd med skolens overordnede strategi omkring øget fokus på pædagogisk udvikling. Vi har med projektet nærmet os et fælles sprog og ramme omkring pædagogik noget der ellers generelt er svært for os som stor kombinationsskole med mange fysisk adskilte lokationer. Et sidste råd til andre skoler, der ønsker lignende projekt er, at have øje for at processen er langstrakt. En fuldstændig kulturel implementering af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag sker ikke fra det ene år til det andet.