Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Transkript

1 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med til at udvikle barnets personlige og sociale identitet. Barnet tilegner sig viden om, at der er forskellige kulturer, som vi skal respektere Barnet tilegner sig viden om kultur og kunst, særligt danske traditioner Barnet deltager i forskellige kulturelle og kunstneriske oplevelser og traditioner Barnet får mulighed for at eksperimentere med mange forskellige udtryksformer og materialer, og lærer derigennem, at udtrykke sig skabende og kreativt Børn og voksne udviser engagement og glæde ved aktiviteterne De voksne er velforberedt og har fokus på børn, aktivitet og læringsmål Børnene kender deres omverden(familie, navn, alder, adresse) Børnene taler om at de skal gå Lucia, spørger hvornår det er jul, påske, fastelavn osv. Børnene fortæller og tegner fantasifuldt og kreativt Når de fysiske rammer er udtryk for børnenes kreative udtryk, når forældrene giver udtryk for at vi udfører et godt stykke pædagogisk arbejde. Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Der er to kulturelle eksperter, der er ansvarlige for den overordnede koordinering, læringskasser og vidensdeling De voksne er synlige og bevidste kulturbærere og formidlere i det daglige samvær. De voksne lytter til børnene og bruger alle de naturlige anledninger der er til at tale om kultur, kunst, traditioner og værdier. De voksne sørger for at barnets præsenteres for forskellige materialer og udtryksformer. Hverdagen i huset: højtlæsning (den danske kulturskat og anden kultur), rollelege, kreative aktiviteter, arbejde med ler, modellervoks, saltdej, træ, farver og andre materialer, hatteteater, musik/sanglege om fredagen, mulighed for at børnene kan give udtryk for deres indtryk, Oplevelser udenfor huset: Teater og biografture, biblioteksbesøg på EB skolen, Årshjul: fastelavn, påske, bedsteforældredag, forårsudstilling, høstprojekt, jul, klippedag på skolen, Luciafest Børn, der har svært ved det kulturelle: Vi arbejder med særlig små grupper, med øje for barnets venskaber. Vi giver barnet positiv særbehandling. Børn der har svært ved det sociale: Vi bruger barnets styrke indenfor de kulturelle udtryksformer og værdier til at øge barnets sociale kompetencer. Indadtil: Logbøger, iagttagelser, procesbeskrivelser, handlingsplaner for projekter og foto af læringsforløb. Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på p.mødet i april

2 2. TEMA: Natur og naturfænomener. Barnet skal opleve naturen. Naturen giver oplevelser og motorisk træning. Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiviteter i naturen og samtale om det. Barnet tilegner sig kendskab til naturen og lærer at respektere den Barnet oplever glæden ved at færdes i naturen, naturen og friluftslivet bliver et naturligt rum for leg og fordybelse Barnet får erfaringer med at være ude i al slags vejr Barnet lærer sit nærmiljø at kende Barnet tilegner sig kendskab til forskellige dyrearter og planter Barnet tilegner sig kendskab til begreberne jord, ild, vand og luft, samt årstiderne Børnene giver udtryk for at de vil ud, at de vil på tur, at de genfortæller oplevelser fra naturen, og når børnene via tegninger og andre kreative udtryk viser kendskab til naturen. Børnene viser interesse for dyr og planter når vi er på tur Børnene stiller spørgsmål om natur, naturfænomener, dyr og planter og årstiderne. Børnene genkender mange dyr og planter fra eget og andre lande Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Der er to natur eksperter, der er ansvarlige for den overordnede koordinering, læringskasser og vidensdeling De voksne er engagerede og bevidste rollemodeller for respektfuld opførsel i naturen. De voksne lytter til børnene, og bruger alle de naturlige anledninger der er til, at tale om naturen og naturfænomener. De voksne sørger for at barnet præsenteres for kreative måder at bruge naturmaterialerne på i leg og aktivitet. Hverdagen i huset: højtlæsning (natur,dyr), sange om vejr, årstider og dyr, lave årstidsrelateret pynt, mærker naturen med vores sanser, bruger naturfund til snak og fordybelse, lege med kastanjer og andre naturmaterialer, laver bål og bålmad, 2 timer på legepladsen hver dag næsten uanset vejret. Oplevelser udenfor huset: Ture i nærmiljøet, hvor vi samler bær, æbler, kastanjer mm., tur til skoven, Dalskoven, besøge Ryhavegård, hente juletræ. Årshjul: Skraldprojekt, Lejr, høstprojekt Børn, der har svært ved/ringe interesse for natur og naturfænomener: Vi arbejder med særlig små grupper, med øje for barnets venskaber. Vi giver barnets positiv særbehandling. Børn med særlige sociale behov: Vi bruger barnets styrke indenfor naturen og naturfænomener til at øge barnets sociale kompetencer Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på p.møde i oktober

3 3. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling og samtidig føle sig værdsat. At barnet er glad, udvikler sig og trives At barnet føler selvværd, barnet bliver set og holdt af, føler sig tryg og elsket, som det er. At barnet har selvtillid, at barnet tør prøve noget nyt At barnet har selvdisciplin, jeg-styrke, holder fast i sine meninger, kan sige til og fra samt være i stand til at udsætte egne behov. At barnet har selvfølelse, er robust, kan håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed At barnet er selvstændigt, kan tage alderssvarende initiativer og ansvar. Barnet kan tænke, føle og handle i overensstemmelse med sine egne ønsker At barnet er aldersvarende selvhjulpent Børnene kommer glade ind ad døren og viser at de har lyst til at være i børnehaven. Børnene har overskud til at engagere sig i fællesskabet på alderssvarende niveau Børnene deltager aktivt i de aktiviteter der tilbydes, børnene er nysgerrige Børnene deltager i alderssvarende lege og har venner Børnene tør på et alderssvarende niveau vise følelser, kender dem Børnene tager egne initiativer i forhold til andre børn(sætte lege i gang, gør opmærksom på egne behov) Børnene hjælper og trøster hinanden og møder hinanden med anerkendelse og engagement Børnene tager ansvar overfor egne handlinger, står ved dem og argumenterer for dem Børnene siger til og fra, kender sine egne grænser Børnene er opmærksomme på, at alle er en del af børnegruppen De ældste børn kan arbejde selvstændigt i længere tid uden voksenkontakt De ældste børn kan beherske deres temperament, frustrationer og udsætte egne behov. Tør prøve noget svært Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Især opdelingen i mindre grupper, ud fra alder og udviklingsniveau i den enkelte aktivitet. Tid og rum til børnenes selvorganiserede lege. Den primære kontaktperson Legetøj: Ved at sikre at der er en mangfoldighed af legetøj og et generelt varierende aktivitetstilbud både inde og ude, som appellerer til såvel drenge som piger, såvel 3-årige som 6-årige. Den voksne møder barnet i børnehøjde og giver udtryk for, at alle børn er ok. Den voksne forsøger at forstå og følge børns måder at se og være i verden på. Den voksne støtter barnet med opmuntring, anerkendelse og hensigtsmæssige udfordringer. Den voksne taler MED barnet. Den voksne lader barnet deltage i de praktiske gøremål, som at dække bord, den voksne lader barnet gøre det, barnet selv kan, f.eks. toiletbesøg. De voksne hjælper barnet med at igangsætte deres ideer, og gennemføre dem, så de oplever succes. Den primære kontaktperson og de 2 AKT (adfærd, kontakt og trivsel) eksperter. Vi bruger TS-møder. Børn med særlige sociale og alsidige udviklingsbehov: Vi arbejder med særlig små grupper, med øje for barnets venskaber. Vi giver barnet positiv særbehandling. Vi bruger barnets styrker til at øge barnets svageste kompetencer relationsskemaer Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på p.møde i januar

4 4. TEMA: Sprog. (særlig fordybelse i ) Barnets sprog bliver udviklet ved at barnet bruger sproget. Sproget er vigtigt for barnets udvikling og sociale samvær. Det har stor betydning for barnets trivsel at barnet har rige muligheder for at bruge og udvikle sit sprog 5. Barnet har et alderssvarende sprog og begrebsverden Barnet har forståelse for det verbale og nonverbale sprog og bruger disse alderssvarende Barnet kan i forhold til sin alder sætte ord på sine tanker og følelser Barnet har et høfligt nuanceret dansk sprog som medvirker til at barnet kan indgå i sociale fællesskaber Børnene spørger nysgerrigt til deres omverden og udtrykker sig verbalt alderssvarende Børnene forsøger at løse konflikter verbalt alderssvarende. Børnene har en høflig omgangstone. Børnene reagerer alderssvarende på andres nonverbale udtryk Børnene vil gerne synge og deltage i enkelte sanglege, de vil gerne lege med lyde, rim og remser Børnene kender begrebet bogstaver og flere bogstaver, tal og farver Børnene kan på aldersvarende niveau fortælle om en oplevelse, så andre kan forstå den De ældste børn mestrer præpositionerne: foran, bagved, ved siden af, på, i, igennem De ældste børn tør og kan give en besked De ældste børn har en stor viden om sig selv og sin omverden og kan sætte ord på Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Især opdelingen i mindre grupper, ud fra alder og udviklingsniveau i den enkelte aktivitet. Den primære kontaktperson. Der er to sprog eksperter, der er ansvarlige for den overordnede koordinering og vidensdeling. De voksne er engagerede og bevidste rollemodeller ved at tale et tydeligt nuanceret dansk sprog med bevidsthed på betydningen af det nonverbale også. Den voksne taler MED barnet. Den voksne stiller åbne spørgsmål. Den voksne forsøger at forstå og følge børns måder at se og være i verden på, og hjælper barnet med at sætte ord på oplevelser og følelser. Den voksne hjælper barnet med at løse konflikter verbalt. Den voksne støtter barnet med opmuntring, anerkendelse og hensigtsmæssige sproglige udfordringer. Aktiviteter: højtlæsning, fortællinger, fortællerrunde, samlinger, sange/sanglege, fredagssamlingerne, rim og remser, fri adgang til gode bøger, fagtesange, spil der appellerer til udvikling af nuanceret sprog eller øget ordforråd, sprogkasser, skriftsprog hvor det falder naturligt. Vi bruger TS-møder, talepædagog, 2 sprogvejleder hhv. sproggrupper for de børn der kræver en særlig indsats. De voksne er særligt opmærksomme på at gentage ord, sætninger korrekt. De voksne er særligt opmærksomme på at observere barnets nonverbale signaler. Enkelt barn eller lille gruppe får Sprogstimulering, supervision ved talepædagog. Tæt samarbejde med forældrene om særlig indsats Sprogvurdering, TRAS, Børn med særlige sociale behov: Vi bruger barnets styrke indenfor sprog til at øge barnets sociale kompetencer Udadtil: I dagligdagen i fremmødemapperne og jævnligt via ForældreIntra. Børnenes forskellige udtryk som udstillinger, Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på: p.møde i august 2011 og maj 2012

5 6. TEMA: Barnet udvikler sociale kompetencer gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, i leg og i grupper. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Barnet danner og udvikler alderssvarende venskaber Barnet kan begå sig alderssvarende i sociale fællesskaber Barnet føler sig som en del af gruppen, bidrager hertil og oplever glæden herved Barnet kan respektere andre og accepterer forskelligheder Barnet har en fornemmelse for og en interesse i andres følelser Barnet kan give og opnå anerkendelse af de andre Børnene forsøger at løse konflikter verbalt, få børn der slår Børnene er glade for at komme i børnehave, de er gode til at lege og ønsker ofte at lave legeaftaler Børn knytter venskaber, alle børn har mindst én bedste ven, børnene spørger efter hinanden Børnene forstår de sociale spilleregler på et alderssvarende niveau, de har fornemmelse for hvad der er rigtigt og forkert Børnene har en høflig omgangstone Børnene bruger hinandens forskellighed som styrke, børnene hjælper hinanden, børn henter voksenhjælp. Børnene viser hensyn til andre og lader andre få opmærksomhed Børnene tør kontakte andre børn og giver hensigtsmæssig reaktion, når andre kontakter. De kan indgå i regellege, enkle spil Børnene respekterer andres grænser De ældste børn forstår kollektiv besked, de kan give udtryk for medfølelse og udskyde egne behov, vente på tur Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Især opdelingen i mindre grupper ud fra venskabsgrupper og fælles interesser. Tid og rum til børnenes selvorganiserede lege. Den primære kontaktperson Den voksne er engageret og bevidst rollemodel, som viser hvordan man opfører sig ordentligt. De viser de sociale spilleregler og omgangstone via egen adfærd, Den voksne støtter barnet i at danne venskaber, sætte lege i gang herunder hjælper vi med rollefordelingen. Vi hjælper dem med at sætte ord på følelser og lærer dem om konsekvenserne af deres handlinger, vi guider dem med nye hensigtsmæssige handlinger. Vi griber ind ved mobning, vi taler om hvad det vil sige at være en god kammerat/ven, Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. Hverdagen: plads til leg, legetøjsdag om fredagen, samlinger, Den primære kontaktperson og de 2 AKT eksperter. Vi bruger TS-møder Vi arbejder med særlig små grupper, med øje for barnets venskaber. Vi giver barnets positiv særbehandling. Vi bruger barnets styrker til at øge barnets svageste kompetencer Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på p.møde i marts, børn med særlige behov: p.møde i september 7. TEMA: Krop og bevægelse: (særlig fokusemne i , jf. bestyrelses princip) Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal haave trygge, udfordrende og aktive miljøer, og have mulighed for at arbejde med kropsforståelse, ernæring, sundhed og hygiejne.

6 Barnet oplever glæde ved at være i bevægelse Barnet styrkes i fin-/grovmotoriske færdigheder i forhold til sin udvikling Barnets sanser udvikles alderssvarende Barnet er alderssvarende selvhjulpet Barnet har en alderssvarende kropsforståelse- og bevidsthed Barnet kender til sund kost, gode kostvaner, sundhed og hygiejne på et alderssvarende niveau Børnene er i forskellige former for bevægelse det meste af deres børnehavedag Børnene kan lide at komme ud på legepladsen, i hallen og på krudttønden. Børnene går uden besvær ned til brugsen Børnene vasker automatisk hænder når de har været på toilet, skal spise mm. Børnene kan lide at spise sund mad Børnene har rumopfattelse, kan gå udenom ting, kan krybe og kravle (koordinering af krydsbevægelser) Børnene kan åbne madkasse, tage sig eget tøj af og på, holde rigtigt på en blyant, klippe efter en streg, hoppe med samlede ben, hoppe fremad og baglæns Børnene kan mærke og give udtryk for, hvis noget gør ondt De ældste børn kan være koncentreret et stykke tid, selvom der foregår andet i rummet De ældste børn kan klare toiletbesøg med lukket dør, kan selv pudse næse, holde styr på egne ting De ældste børn kan tegne efter skabelon, sidde roligt på en stol, gribe en bold, kender højre og venstre Den pædagogiske tilgang, strukturen og organiseringen af hverdagen. Især opdelingen i mindre grupper, ud fra alder og udviklingsniveau i den enkelte aktivitet. Primære kontaktperson. Der er 3 bevægelses eksperter, der er ansvarlige for den overordnede koordinering og vidensdeling De voksne er engagerede og bevidste rollemodeller for bevægelse, sund kost og god hygiejne. De voksne støtter børnene i at være selvhjulpne, f.eks. tøj af og på, toilet besøg. De voksne er opmærksomme på om alle børn får rørt sig på forskellige måder. Frokost og andre måltider bruges som naturlige anledninger til at tale om sund kost og gode kostvaner. Hverdagen: 2 timer på legepladsen hver dag; cykler, gynger, snurrer, løber, rutsjer, er på tarzanbanen, finmotoriske morgen- og eftermiddagsaktiviteter (klippe, klister, perler, maler) børn bruger krudttønden(grovmotorisk), pigerne har krudttønden torsdag morgen, bygger med klodser, plus plus, sanglege, rytmik, Aktiviteter: smør selv dage, Hallen og krudttønden om onsdagen, ture ud ad huset, pulsen op, Årshjul: 2 cykeluger 3 bevægelseseksperter planlægger forløb med børn med særlige motoriske behov. Om onsdagen foregår der særlige forløb for nogle grupper af børn. F.eks. motorikbanen i hallen, afspænding i krudttønden eller hvad børnegruppen har brug for. Hver dag er der en mindre gruppe børn, som træner på tarzanbanen. Tæt samarbejde med fysioterapeuten, bl.a. via TS-møder. Især opmærksomme på børn, der mangler sanseintegration. Børn med særlige sociale behov: Vi bruger barnets styrke indenfor krop og bevægelse til at øge barnets sociale kompetencer skemaer? Indadtil i forhold til læreplanen: Den evalueres på p.møde i november

7 Hele den pædagogiske læreplan evalueres på p.mødet i juni