Evalueringsrapport Uddybende evaluering af projektets resultater Sammenhængende trin 1 uddannelse - udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed

Transkript

1 Evalueringsrapport Uddybende evaluering af projektets resultater Sammenhængende trin 1 uddannelse - udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Projektnummer: Projektets titel: Sammenhængende trin 1 uddannelse - udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Projektansvarlig: Tietgen Ansøgt beløb: kr ,00 Pulje: EUD6807 Satspulje- indsats for bedre overgang til ung.udd 2012 Kontaktperson: Lene Hellsten Frederiksen

2 Hvorfor kan vi ikke bruge erhvervslivet noget mere, det må da være muligt at få nogle butikker til at arbejde sammen med os, så vi kan få noget praksislæring ind på skolebænken og så, måske, af den vej skabe nogle flere praktikpladser? Indledning Projekt Sammenhængende trin 1 uddannelse blev sat i værk for at bidrage til at udsatte elever bliver fastholdt i erhvervsuddannelse. Projektet er en del af Satspuljeaftalen 2012, hvor der blev oprettet en pulje som skal bidrage til at igangsætte en styrket indsats for bedre overgang til overgang og fastholdelse i erhvervsuddannelse. Projektets formål har været at opbygge en ny og sammenhængende form for uddannelse til trin 1 uddannelsen til butiksmedhjælper (HG1) gennem et praksisnært undervisningsforløb, udviklet i et tæt samarbejde med erhvervsliv, grundforløb og hovedforløb. Derudover har formålet været at bidrage til, at der ude i erhvervslivet bliver oprettet flere uddannelsesaftaler samt sikre at en større del af målgruppen gennemfører en hel butiksuddannelse herunder grundforløb og hovedforløb. Herunder følger en uddybende begrundelse for valget af indsats. På erhvervsskolerne er det i dag muligt at gennemføre en hel erhvervsuddannelse trinvist. På den merkantile indgang betyder det, at eleven har mulighed for at stige af efter trin 1 og blive butiksmedhjælper. Efter uddannelsen til butiksmedhjælper har eleven altid mulighed for at videreuddanne sig til salgsassistenten. For den skoletrætte eller bogligt svage elev bliver det således mere overskueligt at gennemføre en længere erhvervsuddannelse, når den kan tages i mindre bidder. For at kunne færdiggøre trin 1, skal eleven have lavet en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. En væsentlig udfordring er dog, at der generelt oprettes for få praktikpladser til butiksmedhjælper. I 2012 blev der således på Tietgen kun indgået 11 uddannelsesaftaler til butiksmedhjælper, og heraf blev ingen aftaler indgået med elever fra den marginaliserede og udsatte ungegruppe. Fra arbejdsgiver side har udfordringen i forhold til den udsatte ungegruppe primært været, at de unge har svært ved at overholde de regler og passe ind i den kultur, der er på arbejdspladsen. I en presset hverdag i butikkerne har det derfor ofte ført til konflikter mellem elev og øvrige medarbejdere / uddannelsesansvarlig. I rapporten Trindeling i Erhvervsuddannelserne 1 (2011:20-21) anbefales det da også at skolerne styrker samarbejdet med erhvervslivet med fokus særligt vendt mod brugernes perspektiv. Skolen og arbejdsgiverne bør sammen afdække hvilke typer oplæringsforløb virksomhederne har brug for og på hvilke vilkår. Med udgangspunktet i anbefalingerne har Tietgen Erhverv og Faktakæden på Fyn derfor etableret et samarbejde med henblik på at finde en model for samarbejdet omkring målgruppen. Ifølge rapporten Fuldførelse, fastholdelse og frafald en analyse af Best Practice i praktikken 2 (2010) er der særlige faktorer som spiller en afgørende rolle når vi fokuserer på fuldførelse, en model er udviklet på baggrund heraf modellen kaldes Fuldførelsesstjernen. Med afsæt i denne model ønskede vi, i samarbejde med Fakta, at udvikle en ny undervisningsform og herunder nye undervisningsmaterialer, som kan bidrage til fuldførelse. 1 Rapporten Trindeling i erhvervsuddannelserne er skrevet af lektor Ole Dibbern Andersen og lektor Jens Ager Hansen Professionshøjskolen Metropol, Rapporten Fuldførelse, fastholdelse og frafald en analyse af Best Practice i praktikken er skrevet af psykologerne Dan Laursen og Klaus Nilesen, Psykologisk Institut, Århus Universitet,

3 På handelsskolernes hovedforløb er det gængs praksis, at store detailkæder med mange elevaftaler indgår samarbejde med en handelsskole og er med til at definere indholdet på specialedelen. En detailkæde som medudvikler af og aktiv medspiller allerede på grundforløbet og dermed gennem et helt uddannelsesforløb er dog ikke afprøvet før i handelsskole regi. Projektet er på den måde nyt og unikt og kan være medvirkende til, at ikke blot handelsskoler, men også tekniske skoler i tæt samarbejde med private virksomheder fremadrettet vil kunne anspores til at etablere forløb, der 1) er skræddersyet til virksomheden og dermed gør det mere attraktivt at ansætte elever, hvilket øger udbuddet af praktikpladser 2) sikre en rød tråd for den unge gennem hele uddannelsen uden brud mellem grund- og hovedforløb, hvilket mindsker frafaldet i overgangen 3) gør erhvervsuddannelserne mere attraktive generelt, da sikkerheden for en praktikplads i en given virksomhed øges. Målgruppe Eleverne går på Tietgen Erhverv, en afdeling under Tietgen. Tilbage i 2010 valgte Tietgen at etablere en afdeling for den marginaliserede elevgruppe. Afdelingen er et samarbejde mellem Tietgen HG og Tietgen Kompetence Center, og afdelingens formål er med udgangspunkt i den viden og de erfaringer, der ligger på hhv. Tietgen HG og på TKC, at skabe en enhed, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle og afprøve metoder, der kan være med til at klargøre ikke uddannelsesparate unge. Tietgen Erhvervs tilbud dækker over et uddannelsesforberedende forløb (kommunalt finasieret) samt et særligt tilrettelagt HG forløb for ikke uddannelsesparate unge. Den udvalgte målgruppe går på det særligt tilrettelagt HG forløb som er en forlænget HG 1 svarende til 3 semestre svarende til 1½ år. De unge der går på Tietgen Erhverv har alle betydelige faglige, sociale og personlige udfordringer. Ca. 75% af de unge har ikke bestået folkeskolens afgangsprøver i fagene dansk og matematik, og de kommer overvejende fra specialklasser. Derudover er kendetegnende for ungegruppen at de har svære problemer af helbredsmæssig, social og psykologisk art. Der er dels en gruppe unge med diagnoser som ADHD, asperger og borderline, og dels er der en gruppe unge, som har en selvskadende adfærd som cutting, anorexi og bulimi. Ca. 45% af eleverne har et eller flere afbrudte grundforløb bag sig. Projektets målgruppe har været elever på sidste del af vores særlig tilrettelagt HG forløb (3. sem. på Hg1 - grundforløb). Motivationen for at deltage blev af en elev beskrevet som: det her er jo den eneste måde jeg kan få en elevplads på eller som en anden sagde: det lyder vildt fedt fedt at cheferne kommer ind.det er sgu noget sjovere når det ligesom bliver mere rigtigt gider ikke rigtig det der med bøger. I alt 15 elever har været med i projektet, hvoraf kun 3 ud af de 15 har bestået folkeskolens afgangsprøve. Alle elever har selv valgt at deltage i projektet, hvilket fører frem til at præsenterer projektets metode. Metoden I udviklingen af metoderne for projektets samarbejdsstruktur og undervisningsforløb og materialer har vi ønsket at tage afsæt i best practice. Vi har ønsket at fokusere på, hvad det er der skal til for at få høj fuldførelsesprocent blandt erhvervsskoleelever i lærepladsen. Dette har ført os frem til at arbejde med modellen Fuldførelsesstjernen, som indeholder fem forhold som er vigtige i forhold til fuld gennemførelse: Udvælgelsen, Forventningsafstemning, Arbejdsopgaverne i praktikken, Personlig støtte, Sammenhæng mellem skole og virksomhed. Denne model har været vores gennemgående afsæt i projektet. 2

4 Succeskriterier og resultat Med et tæt samarbejde med erhvervsliv, grundforløb og hovedforløb er det lykkedes at skabe et nyt sammenhængende forløb på trin 1 med fokus rettet mod den praksisnære undervisning. Den nye samarbejdsmodel indeholder: 1. En ny struktur for samarbejde mellem Tietgens grund- og hovedforløb og Faktakæden. 2. En plan for forløbet indeholdende undervisningsmoduler og praktikker samt dertil hørende undervisningsmateriale. 3. Et dialogredskab som bruges mellem butikschefer, mentorer, undervisere og elever. For yderligere information om ovenstående, kan med fordel læses nedenstående dokumenter. Det skal her tilføjes at nedenstående leverancer er tilrettet ud fra den indhentede evaluering: - Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed organisering og forløbsstruktur - Undervisningsforløb, materialer og dialogredskab Der var ved projektstart valgt specifikke målbare indikatorer som kriterier for projektets succes. Nedenstående tabel viser, hvilke indikatorer der var fastsat og hvilke resultater projektet har opnået: Indikator for projektets succes Resultat 1 En fremadrettet samarbejdsstruktur mellem Er etableret org. og virksomhed skal være forankret 2 15 elever meldt til projektet og skal gennemføre 14 elever har gennemført HG1 1 med omvalg 3 Oprettelse af mindst 8-10 uddannelsesaftaler 4 elever har tegnet uddannelsesaftaler elever skal gennemføre hovedforløbet 3 har gennemført Effekten af dette projekt har været stor, når vi ser på, hvor mange elever, der har gennemført grundforløbet. 14 elever har gennemført, og en elev er visiteret videre til en EGU. En stor succesrate. Effekten af dette pilotprojekt har, som ovenstående resultat viser, ikke været helt så stor, som vi havde forventet, når vi ser på, hvor mange der har fået oprettet uddannelsesaftaler. Undervejs i processen har vi været opmærksomme på denne udvikling. Vi har løbende evalueret projektet ud fra idéen om en cirkulær tænkning: intention, handling, læring ny handling,produkt,indsats som løbende evalueringsform. Dvs. at vi har inden for projektets rammer løbende rettet forløb, samarbejdsformer og undervisning til. Dog må vi alligevel konstatere, at vi ikke er lykkedes helt med at få det ønskede antal uddannelsesaftaler i hus. Dette har ført til nye spørgsmål i evalueringen, spørgsmål som: hvorfor er det ikke lykkedes hvilke hæmmende og fremmende faktorer har der været undervejs? Her bør spørgsmålet rettes mod alle tre aktørgrupper: virksomhed, skole og elev. Den kvalitative evaluering giver os et billede af på hvilke områder indsatsen har givet effekt, og hvorhenne den ikke har. Næste afsnit er en sammenfatning af evalueringsresultaterne. Evaluering af resultatet Målet med den kvalitative evaluering er at undersøge brugernes oplevelse af projektet med det formål at viderebringe viden om, hvad der virker. Principperne for evalueringen har været en anerkendende og 3

5 involverende tilgang, og samtidig med er det forsøgt at have et innovativt fokus, i det det har været et ønske igennem hele processen at tænke udviklingsperspektivet ind. Interviewtemaerne er hentet fra elementerne fra Fuldførelsesstjernen 3 som indeholder elementerne: Udvælgelsen, Forventningsafstemning, Arbejdsopgaverne i praktikken, Personlig støtte, Sammenhæng mellem skole og virksomhed. Se endvidere bilag 1 for en præsentation og opsamling af interviewene. Allerførst præsenteres det samlede evalueringsresultat fra de tre aktørgrupper: elever, virksomhed Fakta og skolen Tietgen og dernæst foldes forløbets delelementer ud. Samlet evalueringsresultat: Elever Alle elever fortæller, at de ikke har fortrudt at være med. Alle elever siger, at de er blevet bedre rustet til at søge elevplads, til at indgå på en arbejdsplads samt til at arbejde i en dagligvarebutik Salgs- og butikschefer Tidlig inddragelse i skoleforløbet virker. Gennem skole og praktikforløb kan vi sikre det rette match Den udvalgte elevgruppe har ikke alle sammen kompetencerne til at matche kravene på arbejdsmarkedet. Relationen til alle involverede har været en afgørende faktor i opbygningen af samarbejdsstrukturen. Mentor har været den afgørende faktor i fastholdelsen af de unge. Underviser og mentor - hoved- og grundforløb Undervisningen som praksisnær og med tæt virksomhedsinvolvering har ført til højt engagement hos eleverne og styrket elevens læringsproces. Mentor har været afgørende i fastholdelsen af de unge i virksomheden Relationen til alle parter har været afgørende i udviklingen af undervisningen Delementerne fra evalueringsresultatet: Udvælgelsen: En styrke at salgscheferne er med fra begyndelsen Visiteringen er vigtig - der skal være krav for optagelse i klassen Praktikken er central for den tidlige indsats - skal være længere og sammenhængende. Endelig vurdering skal bevares. Vurderingen skal indeholde en samlet vurdering fra både lærere og fakta. Forventningsafstemning hvad forventer virksomhed og elev af hinanden: Bevar infomødet signalværdien af, at det er slagcheferne er høj - Faktas forventninger tydeliggøres overfor eleverne Dialogen/samtalen mellem elev og chef vigtig ude i butikkerne. Tydelig feedback på adfærd positivt og negativt Rammesætte samtalen tydeliggøre overfor eleven hvorfor denne samtale holdes, hvilket formål. Afklar hvem der har ansvaret for dialogen/samtalen butikschef eller lærer/mentor 3 Rapporten Fuldførelse, fastholdelse og frafald en analyse af Best Practice i praktikken er skrevet af psykologerne Dan Laursen og Klaus Nilesen, Psykologisk Institut, Århus Universitet,

6 Arbejdsopgaverne i butikken: Arbejdsopgaverne i praktikken giver en god og grundig indførelse i Fakta Informationen og kommunikationen kan med fordel styrkes mellem elev/butikschef og salgschef, så der skabes en fælles forventningsafstemning Personlig støtte: Relationen er de unges behov at føle sig set og forstået. Mentor og salgschef kender eleven før butikschefen, og er med til at stabilisere relationen til butikschef Meget forskelligt, hvilket type relation eleven har brug for til butikschefen det kræver tid og dialog for at finde ud af det. Sammenhængen mellem skole og praktik: Faktaklassen er en gevinst. Videndelingen mellem elever intensiveres når alle arbejder indenfor samme felt. Inddragelse af butikschefer skærper opmærksomheden og motivationen hos eleven Vekselvirkningen mellem undervisning i skole og butik en gevinst Projektet formår overordnet set at gøre målgruppen klar til at færdiggøre HG1 at gennemføre et grundforløb. Af de unge, som var med i projektet, 15 unge, var der kun 3, som havde bestået folkeskolens afgangsprøve inden optag på HG. De unge som var med, opleve, at de generelt er bedre rustet til at komme på hovedforløb. Virksomhedskæden Fakta oplever generelt, at de med den nye samarbejdsmodel har bedre mulighed for at sikre det rette match mellem virksomhed og elev, men vurderer samtidig med at elevgruppen ikke når gennem perioden at opgraderes tilstrækkeligt til at matche arbejdsmarkedets kompetencer. Deres oplevelse stemmer overens med de konklusioner som UVM har gjort sig i forbindelse med niveauet på EUD generelt. Med den nye EUDreform som træder i kraft fra 2015, kræves det at elever der søger optagelse på en EUD indgang, skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik. Konsekvensen af denne reform, i denne sammenhæng, er at skolen Tietgen ikke længere skal arbejde med denne målgruppe. Derudover har været reformen beskåret på længden af HG1, fremover kaldet GF1, hvilket fører frem til at forløbet med undervisning og praktik i en gensidig udveksling ikke længere kan implementeres på HG. Disse parametre har været afgørende for at vi har videreudviklet på projektet til nye måder at strukturere samarbejdet på. Næste afsnit er en præsentation af på hvilke måder Tietgen og Fakta fremadrettet arbejder med forankring af projektet i deres respektive organisationer. Forankring Skolepraktik er et tilbud for de elever der har gennemført en HG2, og som endnu ikke har fundet en praktikplads. Elever kan gennemføre deres uddannelse uden at have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Eleverne er meget opsatte på at få en elevplads i en virksomhed, men de har som regel ikke lyst til at begynde i en detailvirksomhed, og dette er ærgerligt, for det er netop i detailbranchen at der er pladser at få. Vi har gennem vores projekt erfaret, at det virker at introducere til detailbranchen ved at detailbranchen selv stiller op og fortæller om de muligheder der er ved at blive oplært i en detailkæde. Derfor har fakta, med afsæt i de tidligere erfaringer med informationsmøde til elevgruppen, holdt det første informationsmøde for skolepraktikeleverne. Fremadrettet arbejdes der på at Faktakæden kommer i faste perioder og holder oplæg. 5

7 Andet tiltag som er gjort for at implementere det nye samarbejdsnetværk mellem Tietgen og Fakta er gennem den nye uddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse KUU. I Odense arbejdes der på en KUU i et konsortium bestående af de fire erhvervsskoler og Elsesminde, og her er Fakta er en af de nøglevirksomheder, der aktivt deltager i beskrivelse og struktur i forhold til et af erhvervstemaerne. Det forventes yderligere at erfaringerne med projektets undervisningsforløb en vekselvirkning mellem praktik og undervisning i udviklingen af undervisningsstrukturen vil indgå i et af forløbene på den nye KUU. Tredje forankring af projektet er et styrket samarbejdsnetværk mellem hovedforløb og Fakta. Der er oprettet en fakta-klasse på hovedforløbet, bestående af hovedforløbselever fra fakta-butikkerne fra områder fra Fyn og Jylland. Der er skabt faste rutiner for samarbejde mellem salgschefer, mentor og undervisere på hovedforløb. Undervisningen på skolen og praksisarbejdet ude i butikkerne er blevet styrket i progressionen. Formidling Vi har undervejs i projektet sendt pressemeddelelse om projektet til de lokale nyhedsmedier se bilag 2. Derudover forestiller vi os, at der vil være interesse i for Produktionsskoler som produktionshøjskoler at høre om mulighederne for samarbejde med lokale virksomheder i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb på KUU. Derudover kunne det også være interessant for andre EUD indgange, at høre om de muligheder der kan være i at arbejde sammen med lokale virksomheder om at udvide og lave et tæt samarbejde om skole og praktik. 6