Den første implementering af Lean i det pædagogiske miljø i en dansk folkeskole er nu gennemført.
|
|
- Sandra Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen Lean med stor succes blandt det pædagogiske personale i Folkeskolen. Den første implementering af Lean i det pædagogiske miljø i en dansk folkeskole er nu gennemført. Selve introduktionen til Lean og træning af det pædagogiske personale i brugen af værktøjer og metoder til brug i eget teamsamarbejde er foregået ved en tidsmæssigt meget begrænset indsats: 1 undervisningsdag efterfulgt af 4 møder af 3 timer i skoleåret Læs her om baggrund, metodik og resultater efter år 1: - Baggrunden for Lean - Lean i en pædagogisk kontekst - Den praktiske vej til Lean på en folkeskole Konsulent Jens Linder JL@4IMPROVE.dk Baggrunden for Lean Lean har skabt store og markante resultater i produktionsmiljøer over hele kloden. Men passer Lean ind i det pædagogiske maskinrum og har Lean dermed noget at byde på i forhold til Folkeskolen? I Danmark var rundkørsler op til midten af 60 erne ret udbredte. Men derefter blev rundkørsler nedlagt og erstattet af lyskryds, som i afmålte perioder - synliggjort ved farvede lamper-, kunne lede trafikanter sikkert igennem trafikknudepunktet. Fra 80 erne blev rundkørsler dog genindført i stor skala i Danmark; de havde vist sig at være mere trafiksikre end lyskryds og de leder væsentligt mere trafik igennem end lyskryds gør. I dag er landet godt dækket af velfungerende trafiksikre rundkørsler, men hvad var der galt med de rundkørsler vi havde tidligere? Sagen er den, at i de tidligere rundkørsler frem til midten af 60 erne, var hajtænderne placeret inde i rundkørslen. I dag er hajtænderne ved tilkørsel til rundkørslen. Konsekvensen af, at have hajtænder inde i en rundkørsel er, at bilisten inde i rundkørslen skal holde tilbage for nye bilister, som vil ind i rundkørslen. Dette går også udmærket ind til en hvis kritisk trafikbelastning. Når denne belastning er nået, går systemet i hårdknude; ingen der kører i rundkørslen kan komme videre og dermed komme ud, således at der skabes plads til nye trafikanter. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 1
2 Nu vil de fleste læsere jo nok sige, at det ikke er raketvidenskab, at tænke sig om, og flytte de hajtænder en anelse, så man går fra, at have et ikke fungerende system til at have et velfungerende system. Altså at afsætte tid til at tænke kreativt og udvikle processen. Og her er vi så fremme ved noget af sagens kerne omkring Lean; at vi har metoder og værktøjer og afsætter tid til at arbejde struktureret med udvikling således at oplevelsen af produktet, servicen eller ydelsen bliver bedre. Lean kommer fra. I 1989 udkommer bogen The machine that changed the world (Dansk udgivelse Princippet der ændrede verden Centrum, 1991)). ). Bogen er et resultat af studier foretaget af Womack og Jones m.fl. fra The Massachusetts Institute of Technology. De har undersøgt og lavet sammenligningsstudier af bilproduktion i Japan, USA og Europa. Noget af det opsigtsvækkende i bogen er at japanerne åbenbart er meget hurtigere til at udføre en proces end både amerikanere og europæere. Vi kan jo så i den vestlige verden trøste os med, at vi laver kvalitet og japanere laver sjusk. Desværre dokumenteres det med ubehagelig tydelighed, at japanerne tillige ige laver langt bedre kvalitet end os i vesten. Specielt hos bilfabrikanten Toyota ses fremragende (hurtige) processer med meget lidt spildtid og en god kvalitet. Det viser sig at Toyota gennem 40 år har arbejdet med deres eget Toyota Production System (TPS), som er baseret på amerikansk udviklede produktionsprincipper for kvalitetsstyring. Womack og Jones dykker nu ned i TPS for at afkode hvad principperne er for dette og udgiver i 1996 bogen Lean-thinking hvor de 5 leanprincipper introduceres: Princip 1. Værdi set med brugens eller kundens øjne. 2. Identificere værdistrøm 3. Flow 4. Pull (træk) 5. Løbende forbedringer/kaizen Forklaring og metodik Vi finder ud af om brugeren eller kunden er intern eller ekstern. Vi går i dialog med brugeren eller kunden omkring hvad denne mener er værdi. Den strøm af aktiviteter/processer, der skal til for at levere værdien til brugeren/kunden. Foregår ved at lave en værdistrømsanalyse hvor de enkelte procestrin og ventetiderne i mellem procestrinene tydeliggøres. På denne måde får vi tydeliggjort hvor vi har ventetid mellem procestrin (Spild!) samt hvor der ikke er naturligt sammenhæng mellem procestrin (manglende flow!). Dem der arbejder i processen skal deltage i at forbedre den. Etablering af naturlig sammenhæng mellem procestrin så ventetider undgås. I en Lean produktion vil en procesenhed først producere når efterfølgende procesenhed er klar til at tage imod. Metoden er at sidste procesenhed i værdistrømmen trækker (pull) fra foregående procesenhed osv. Vi undersøger vores arbejdsgange og får hele tiden øje på yderligere forbedringer. Og vi får nye idéer. Vi samler op på iværksatte forbedringer og prioriterer nye tiltag ved et kort møde ca. en gang om ugen. Det som er det bemærkelsesværdige og nye ved dette er, at kvalitetsstyringsværktøjerne er sat ind i en ramme af medarbejderinvolvering og læring: - De første fire principper omhandler hvordan man får styr på sin produktion. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 2
3 - Det femte princip omhandler hvordan man konstant med mest mulig medarbejderinvolvering og læring arbejder med at blive endnu bedre i morgen end vi er i dag. Dette femte princip udmøntet i værktøjet Kaizen er altså et centralt kulturmæssigt omdrejningspunkt for Lean-tankegangen; vi vil lære og vi vil blive bedre til vore processer. Det er her vigtigt, at understrege, at når vi arbejder med at blive bedre til vore processer, så er det ikke den enkelte medarbejders faglighed vi har som omdrejningspunkt. Det som er vores fokus er, at vi med udgangspunkt i den ønskede kvalitet og service for brugeren, tilrettelægger, de mest hensigtsmæssige processer for hvordan medarbejderens faglighed kan komme til udtryk. Disse 5 principper og en lang række kvalitetsstyringsværktøjer - er altså det bærende i en Lean organisation, som beskæftiger sig med produktion, men hvordan ser det ud i forhold til arbejdsmiljøer, som ikke har fysiske emner i en serieproduktion? Hvordan kan principperne og værktøjerne fra Lean fx give mening i en pædagogisk kontekst? Lean i en pædagogisk kontekst En stor del af den danske arbejdsstyrke er i dag beskæftiget med, at frembringe service og ydelser i form af afgørelser, viden, sagsbehandling, kundebetjening, uddannelse mv. i både den offentlige og den private sektor. Nogle af disse arbejdsopgaver kan minde om serieproduktion, - andre gør det bestemt ikke. Derfor er det vigtigt, at gøre sig klart hvor og hvordan disse principper og værktøjer fra Lean kan give mening i en specifik kontekst. I den pædagogiske verden er der både administrative sagsgange samt undervisning. Hvis vi prøver at folde de 5 principper ud, kan vi se hvordan de kan give mening for disse forskellige områder: Princip Værdi Værdistrøm Flow Pull Løbende forbedringer/ Kaizen I det pædagogiske miljø Giver absolut god mening og er en god øvelse at foretage i fællesskab for at få etableret et fælles verdensbillede på hvad vores brugere, eleverne (og deres forældre, da eleverne ikke er myndige) prioriterer højest. Metoden kan introduceres i det pædagogiske miljø, da det kan tydeliggøre hvorfor nogle ting tager lang tid. Dette kan bruges som udgangspunkt for dialog med andre personalegrupper eller andre afdelinger mv. som er involveret i den samlede værdistrøm, som vi måske selv alene udgør en lille del af. Som eksempel kan benyttes indberetninger. Metoden kan introduceres, men bør ikke være et centralt omdrejningspunkt, da processerne omkring undervisning, sjældent har karakter af gentagen serieproduktion. Der bør alene orienteres om metoden og princippet jvf ovenfor. Metoden skal introduceres og bør være et centralt omdrejningspunkt, da ugemødet medvirker til at vi har en god og konstruktiv dialog omkring udvikling samt sikrer, at vi er vedholdende i vores udviklingsarbejder. I det administrative miljø Giver absolut god mening. Erfaringen viser, at det er udbytterigt at få debatteret og tydeliggjort dette. Metoden kan med stort udbytte benyttes i det administrative miljø, da det kan tydeliggøre hvorfor nogle ting tager lang tid. Værdistrømsanalysen bør foretages med involvering ing af de andre afdelinger, myndigheder mv., som har part i den samlede værdistrøm. Med baggrund i det i fællesskab afdækkede verdensbillede, kan vi konstruktivt samarbejde omkring løsninger og forbedringer. Metoden kan introduceres dersom, der er mange opgaver af ens karakter, som gentages ofte. Metoden og princippet kan introduceres, men erfaringen er, at pull sjælden bliver anvendt i administrative miljøer. Metoden skal introduceres og bør være et centralt omdrejningspunkt, da ugemødet medvirker til at vi har en god og konstruktiv dialog omkring udvikling samt sikrer, at vi er vedholdende i vores udviklingsarbejder. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 3
4 Resultater med Lean Produktionsvirksomheder, sygehuse, forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og mange mange andre har arbejdet med at implementere Lean og har opnået fornemme resultater. Disse resultater kan opdeles i hardcore produktionsresultater og bløde resultater vedr. samarbejde, trivsel mv. Hårde resultater 25% øget produktivitet 30% reduktion af lagre 50% reduktion af plads 100% overholdelse af leveringstid 50% reduktion af gennemløbstid Bløde resultater Fleksible strukturer tilpasset virksomhedens mål Fra fejl-kultur til vi-lærer-af-fejl kultur Tydelighed omkring roller og ansvar Tydelighed omkring indsatser og resultater Bedre dialog og forøget medarbejdertilfredshed Det kan måske (for nogen) i første omgang overraske, at der opnås forøget medarbejdertilfredshed mv., når der introduceres et tankesæt omkring dokumentation af fakta, fokus på kvalitet og service mv., men hvis vi skeler til nogle af teoretikerne omkring motivation (fx Hackmann og Oldhams job-designmodel/job- egenskabsmodel), er det ret tydeligt hvorfor vi også kan opnå positive bløde resultater med Lean; vi vil jo som mennesker og medarbejdere gerne gøre vores bedste i det bedst mulige miljø hvor mål, rammer og roller er tydelige! På den ene side er Lean altså et styringsredskab. Men det er et styringsredskab, som alene giver mening og effekt dersom eksperterne medarbejderne involveres i at fastsætte mål samt metoder for hvordan disse kan nås. Men er Lean ikke bare et rationaliserings- og effektiviseringsværktøj? Jo, det har det været for nogle organisationer. Og for nogle af disse er det også gået mindre godt med implementeringen af Lean. Dersom Lean implementeres alene med det fokus, at vi skal gøre tingene mest effektivt, med færrest muligt forbrug af ressourcer, da vil Lean kunne blive opfattet som en trussel af medarbejderne. Hvis en fortsat trimning for at opnå en meget mager produktion er det eneste mål, da kan Lean hurtig blive til mean. Men formålet med Lean er mere og andet end alene at trimme processer og optimere; Formålet med Lean er at: med færrest muligt forbrug af tid og ressourcer er at tilvejebringe det som brugeren efterspørger. Når vi har optimeret processer og frigivet tid og ressourcer, da skal disse benyttes på at gøre brugerens oplevelse endnu bedre! Hvis vi således har ovenstående definition som fokus og tillige får øget medarbejderinvolvering og medarbejdertilfredshed, da kan Lean synliggøres på denne måde: Med dette som afsæt kan vi kigge på hvorledes den tilsyneladende første implementering af Lean i et pædagogisk miljø på en dansk folkeskole er tilrettelagt og forløbet. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 4
5 Den praktiske vej til Lean på en folkeskole I skoleåret er der indført Lean blandt det pædagogiske personale på en folkeskole med 45 lærere. Baggrunden for forløbet er et ønske om at øge teamsamarbejdet og skolens ledelse er inspireret af nogle af elementerne fra Lean. Desuden er en dårlig placering ved nationale tests 2010 også et argument for implementeringen. Formålet med forløbet er at øge teammedlemmernes forståelse for og indsigt i betydningen af personlige præferencer i teamsamarbejdet. Derudover introduceres praktiske værktøjer fra Lean, med henblik på at give de enkelte teams nogle håndgribelige procesværktøjer, som gør at udvikling og teamsamarbejdet kan sættes i system og dermed øge brugeres oplevelse af kvalitet og service. Rent praktisk er forløbet gennemført således: Møde 1: 1 dag, for hele det samlede pædagogiske personale. Herefter 4 møder af 3 timer for det samlede pædagogiske personale. Desuden 2 møder af 3 timer for skolens ledelse og teamkoordinatorer mellem møde 3 og 4.. Møde 1, 1 dag: intro til Lean og tavlemøder Møde 2, 3 timer: projektstyring, målstyring, analyser Møde 3, 1 times supervision i hvert af de 3 teams Møde 4: 3 timer: prioritering indsatsområder Møde 5, 3 timer: teamet udformer målinger Teamet selv: implementere tavlemøder Teamet selv: fortsætte tavlemøder, iværksætte større projekter Teamet selv: fortsætte tavlemøder. Ledelsen: udpege overordnet mål 10% øget faglighed Teamet: videre med tavlemøder og projekter Ledelsen: systematisere indsatsområder Team: Lean fortsætter med målinger og dokumentation af resultater Møde 1-1 Undervisningsdag, primo august 2010: Introduktion til Lean og de første værktøjer På denne dag var der først en generel introduktion til Lean og deltagerne gennemførte et spil, som tydeliggør vanskeligheder ved samarbejde omkring en produktion hvor standarder er flydende og arbejdsopgaverne er svært forenelige. Deltagerne fik herefter mulighed for, at komme med forbedringsforslag til deres produktion, som herefter blev implementeret med øget kvalitet og større samarbejde til følge. Herefter arbejdede de 3 teams med at definere hvem der er deres brugere samt hvad deltagerne mener brugerne tillægger mest værdi. Værdi forstås her som kvalitet og service. Disse værdier som brugerne vil have blev prioriteret. Spild: på ethvert arbejdssted forekommer der spild i form af ventetider, uhensigtsmæssigheder, fejl mv. Deltagerne arbejdede med, at synliggøre hvor der er spild i eget arbejdsområde. Det er dog ikke alle ting vi skal gøre noget ved med det samme. Derfor er det vigtigt at lære en fælles og enkel metode til at prioritere indsatser; Deltagerne blev introduceret til juveltavlen som viser os hvad det vil koste at gøre noget ved problemet samt hvad effekten bliver ved at gøre noget ved problemet. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 5
6 Deltagerne blev introduceret til værktøjet 5S og laver en analyse af eget arbejdsområde. 5S drejer sig om hvorvidt der er orden eller rod i vores arbejdsområde. Specielt i arbejdsområder som flere medarbejdere benytter er det vigtigt, at have orden og styr på sagerne. Det er spildtid når vi leder efter hæftemaskinen, kosten, saksen mv.! Kaizen løbende forbedringer: Deltagerne blev introduceret til baggrunden og formålet med kaizen. Deltagerne fik vist hvordan deres forslag til forbedringer kan prioriteres og blive til projekter, som er synlige på Kaizen-tavlen. Desuden var der debat om hvordan og hvor tit møder bør holdes samt hvilke roller de enkelte deltagere kan have ved tavlemødet, som normalt gennemføres med et kvarters møde én gang om ugen. Teamets egen handleplan: på baggrund af undervisningen gennem 2 dage udformede de teamet egen handleplan med SMARTE mål (Specifikke, Målbare, Ambitiøse, Realistiske, Tidsbestemte, Engagerende) for det videre arbejde med samarbejdet i teamet. Der var ikke pålagt krav om at der skulle indgå elementer, som var gennemgået på undervisningsdagen; det skulle alene være teamets egne erkendelser og behov som var bærende for handleplanen. Mellemperiode 1: I den første mellemperiode implementerede 2 af de 3 teams meget hurtig Kaizen-tavlen og begyndendte at finde forbedringsmuligheder i større og mindre skala. På baggrund af dette erkendtes es et behov for at næste undervisningsdag også indeholdt elementer vedrørende projektstyring. I det sidste af de 3 teams var der stadig nogen uklarhed omkring teamets art af samarbejde, behov for samarbejde, roller mv. Møde 2 3 timer, september 2010: Projektstyring, målstyring og analyseværktøjer Dagen startede med en opsamling på de 3 teams handlinger og resultater hidtil. Herefter var der introduktion til mål, målinger og målnedbrydning (Hoshin kanri) for at få skabt en bevidsthed om, at vi alene kan se om noget er gået godt eller skidt dersom vi har mål, målinger og evalueringsprincipper på plads. Deltagerne introduceredes til analyse- og problemløsningsværktøjer (PDCA og Fiskeben) således at de fik værktøjer der kunne benyttes dersom der er målinger eller signaler, som indikerer, at ikke alt er 100% i orden. Introduktion til projektstyringsværktøjer: nogle af deltagerne havde fået øje på større forbedringsprojekter og derfor introduceredes værktøjer til projektstyring (GANTT-diagram, Gameplan mv.). Teamet udarbejdede egen handleplan for kommende periode. Mellemperiode 2: De 2 teams som allerede havde implementeret kaizen fortsatte deres tavlemøder og begyndte nu også at iværksætte større projekter, som der også følges op på ved tavlemøderne. Det sidste team var stadig uafklarede vedrørende deres teamsamarbejde og der blev derfor ikke påbegyndt brug af Lean-værktøjer. Møde 3 1 times supervision af konsulent i hver af de 3 teams, november For de 2 teams som havde arbejdet med kaizen-tavlen et stykke tid, foregik vejledningen ved, at teamet gennemførte et kaizen-møde hvilket derefter blev evalueret sammen med konsulent. Derudover foregik der vejledning af de lidt større projekter som de 2 teams havde iværksat. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 6
7 For det tredje teams vedkommende var der først en debat vedrørende hvorfor de skulle benytte kaizenbenytte kaizen-tavlen eller tavlen. Det blev tydeliggjort for teamet, at der ikke var noget krav om, at de skulle andre værktøjer. Dette blev modtaget meget positivt af teamet, da en del af deltagerne havde spørgsmål til form og formål for teamsamarbejdet t og en eventuel brug af kaizentavlen. Resten af tiden debatterede teamet de helt grundlæggende forhold vedrørende teamsamarbejdet. Mellemperiode 3. De 2 teams med implementerede kaizen-tavler fortsatte dette arbejde og fortsatte med deres større projekter. Det tredje team besluttede sig for, at benytte kaizen-tavlen som omdrejningspunkt for deres teamsamarbejde! I november og december 2010 var det nu meget tydeligt for skoleledelse og de 3 teamkoordinatorer, at hele skolens værdifrembringelse for brugerne kunne bedres dersom der blev udarbejdet en tydelig retning for de overordnede indsatser på skolen. Med baggrund i at skolen havde haft et noget ringe resultat ved de nationale tests i 2010, samt at det for alle på skolen var blevet tydeliggjort, at det som brugerne vil prioritere højest er faglighed og trivsel, da besluttedes det, at 10 % øget faglighed skulle være det overordnede konkrete mål for al indsats. Ledelsen forestod derfor et møde med lærerne hvor disse blev bedt om, at komme med forslag til indsatsområder, som kunne støtte op om øget faglighed. Konsulent forestod derefter 2 seancer af 3 timer for skoleledelse og teamkoordinatorer (primo januar 2011) hvor der arbejdedes med, at udforme en målnedbrydningsproces hvor hele det pædagogiske personale skulle inddrages i hvordan 10% øget faglighed kunne gøres operationelt hos det enkelte team samt hvordan der kan måles på hvorvidt indsatser medfører de ønskede resultater.. Møde 4 3 timer, ultimo februar 2011: 10% øget faglighed prioritering af indsatsområder. Inden denne dag blev indkomne forslag til indsatsområder kategoriseret. I seks grupper blev deltagerne nu bedt om, at prioritere disse kategoriserede forslag; hvad er indsatsen hvad er effekten? Det blev synligt hvilke indsatser der skulle prioriteres frem for andre. Nogle af de foreslåede indsatser blev leveret tilbage til ledelsen, med besked om bare at få tingene gjort, da det var nemme ting, som alene krævede en ledelsesmæssig beslutning. Mellemperiode 4 De sorterede forslag til emner og områder for operationalisering blev systematiseret af ledelse og teamkoordinatorer og det blev tydeliggjort hvordan de enkelte emner kunne nedbrydes til konkrete aktiviteter og målepunkter på skoleniveau, teamniveau og individniveau. Møde 5 3 timer, ultimo maj 2011: konkret operationalisering af mål på teamniveau. Deltagerne blev introduceret til systematikken vedrørende kategorisering af indsatser. Med udgangspunkt i teamets indsatspunkter fortsatte de 3 teams med, at konkretisere hvordan overordnede mål og prioriterede og systematiserede emner og områder kunne gøres målbare på operationelt niveau således, at der kan foretages målinger med fastsatte intervaller. Herefter var der evaluering og deltagerne blev bedt om at tage stilling til hvilke gode elementer de ville tage med fra forløbet samt hvordan en fortsat udvikling af processer og teamsamarbejde kan sikres således, at værdi for brugerne fortsat er i fokus. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 7
8 Resultaterne efter år 1 På møde 5 blev der gennemført en evaluering af forløbet. Deltagerne blev bedt om at interviewe hinanden og skrive referat af interviewet. I forhold til dokumentation af effekt af forløbet er der ikke data fra udgangspunktet i august 2010 og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til værdi for brugere, effektivitet og medarbejdertilfredshed. Derfor har formålet med evalueringen været at få deltagerne til at give udtryk for deres opfattelse af forløbet på en række parametre. Samlet set giver denne evaluering et billede af, at medarbejderne og specielt ledelsen mener, at de samlet set er blevet meget bedre til, at arbejde med mål, dokumentation og at udviklingen nu er sat i system således at viden spredes internt i organisationen og at der er opfølgning på alle udviklingstiltag. Derudover er deltagerne blevet spurgt om: HVIS du mener at dette forløb har bibragt noget positivt på skolen, som I bør fastholde og udvikle, har du da nogle bud på hvordan dette kunne ske? Idéer til forandring modtages mere e positivt og det er nemmere at fremsætte idéerne. Vi har fået åbnet for æsken med problemer, og det er blevet mere legalt at tale om flere emner/problemstillinger. Evalueringskultur er påbegyndt og bør fortsat udvikles. Vi skal fortsætte den positive stemning og forsøge at få de sidste 10% med på Lean. Fokus på at der skal ske noget, så det ikke bare bliver snak. HANDLING! Vidensdeling. Fælles planlægning. Den dybe tallerken skal kun opfindes én gang. Mere tid til opfølgning på de ting vi sætter i gang. Godt forløb med højt aktivitetsniveau og varierende arbejdsformer På denne første folkeskole, som har indført Lean i det pædagogiske miljø, er der endnu ikke opnået dokumenterede forbedringer i forhold til øget faglighed eller andet for brugerne. Dette er en indsats, som først vil kunne dokumenteres efter at målinger nu er udformet og iværksat. Men der er skabt en stærkt forbedret dialog på skolen omkring kvalitet og udvikling og en stærkt forbedret mulighed for indgåelse af dialog med skolens brugere omkring mål, indsatser og resultater. På den måde er der etableret en kultur hvor problemer, idéer og løsninger debatteres åbent ved brug af modeller, værktøjer og tankegang fra Lean. Der er således nu en langt større chance for, at problemer og løsninger ikke sidder fast i en rundkørsel, men behandles i et system, som er designet til at tage hånd om udvikling og kvalitet. På denne måde er kvalitetsledelse blevet et centralt og håndgribeligt værktøj på skolen. Forbedrede teamresultater med Lean i folkeskolen side 8
1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereUddannelse i Lean. Implement Consulting Group
Uddannelse i Lean Implement Consulting Group Information om uddannelsen Målgruppe Uddannelsen henvender sig til interne Lean konsulenter, ledere, projektledere og specialister, der skal i gang med eller
Læs mereLean Konsulent Lean kursus med certificering
info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage
Læs mereLean filosofien og administrative Lean-værktøjer
Lean filosofien og administrative Lean-værktøjer Hvad er Lean? Lean er en produktions- og ledelsesfilosofi, der oprindeligt stammer fra den japanske bilindustri (Toyota). Lean produktion er trimmet produktion.
Læs mereInspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid
Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi
Læs mereVEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort
VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning
Læs mereLean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop
Lean Konceptet 18. sep. 08 Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Hvad og hvorfor Lean? - Hvad er Lean og hvad kan det bruges til? Agenda Hvad er Lean? Hvorfor Lean? Hvad er konsekvenserne for medarbejderne?
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereTillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig
Tillidsbaseret Lean Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean - formålet Formålet med Tillidsbaseret Lean er at skabe effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig. Tillidsbaseret Lean
Læs mereLean i Faaborg-Midtfyn kommune
Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode
Læs mereVEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort
VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning
Læs mereBILAG til vejledning af IKV. Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort
BILAG til vejledning af IKV Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Nedenfor ses oversigt over vejledende svar
Læs mereLean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til
Læs mereLean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange
Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production
Læs mereVSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden
VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereUddannelse i Lean for service- og administrative miljøer
Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen
Læs mereAdobe full screen = Crtl + L
Adobe full screen = Crtl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder. Brugerlicensen giver virksomheden
Læs mereBrugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation
VSM - Fase 0 Adobe full screen = Crtl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder. Brugerlicensen giver
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne
Læs mereMålet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management
Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt
Læs mereLean til eksamen gør Lean arbejdet bedre?
Lean til eksamen gør Lean arbejdet bedre? Sygedagpengeafdelingen i Pilotjobcenter Helsingør. Vores formål med at bruge Lean Med projektet ønskede vi at: Afprøve hvordan Lean kan anvendes i en kommunal
Læs mereARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED
LEAN MANAGER FINANS ARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED Finansielle virksomheder har færre ressourcer til at løse stadigt flere udfordringer. De skal leve op til
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereDu kan håndtere værktøjerne: Tavlemøder 5S Standardisering Værdistrømsanalyser TPM Kanban
PROGRAM for: En uddannelse med certificering og kombineret teori og implementering på konkrete bedrifter med mulighed for professionel supervision. Med denne uddannelse får du mulighed for at kombinere
Læs mereLean Service og Administration Lean kursus med certificering
Center for Lean Landets bedste lean kurser info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Lean Service og Administration Lean kursus med certificering 1. Kursusdag Lean Principperne 2. Kursusdag
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereLean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed
Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereLEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!
LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereReduktion af arbejdskapitalen
Leanrejsen 03. maj. 11 Leanrejsen Formål med lean Reduktion af arbejdskapitalen (Lagre + kredit til kunder - kredit fra leverandører) 2 1 Formål med lager Lager bruges til at sikre leveringer ved skift
Læs mereLean i Arbejdsskadestyrelsen. Flemming Bentzen Kontorchef Rikke Cumberland - Leanmanager
Lean i Arbejdsskadestyrelsen Flemming Bentzen Kontorchef Rikke Cumberland - Leanmanager Agenda Hvorfor Lean? Lean og Strategi Lean værktøjer Resultater Fremtiden Spørgsmål og debat Hvorfor Lean? New Public
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereKompetenceudviklingsforløb. LEAN praktiker
Kompetenceudviklingsforløb LEAN praktiker HVORFOR SKAL DU DELTAGE? Kurset er til dig, der gerne vil være i stand til, at anvende LEAN i hverdagen og konkret tage del i virksomhedens tiltag omkring procesoptimeringer
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSKAB EN FORBEDRINGSKULTUR
SKAB EN FORBEDRINGSKULTUR ØG KVALITETEN OG SPAR TID LEAN MANAGER FINANS ARBEJD MERE EFFEKTIVT, ØG DIN TRIVSEL OG KUNDERNES TILFREDSHED Finansielle virksomheder har færre ressourcer til at løse stadigt
Læs mereFokus på. forbedringer. En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen
Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen SÅDAN BRUGER I GUIDEN Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes skal
Læs mereSAS Standardarbejde i Administration og Service
DI-version 2014-12-17 SAS Standardarbejde i Administration og Service Alle rettigheder tilhører DI 2-5-4 - SAS - Ledelsens Vejledning - 2014-12-17 side 1 af 8 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereTeamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING
Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereKom godt i gang med Lean
Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Kom godt i gang med Lean Manager Bo Nielsen Rambøll Management 8 trin til forandring 1 Etablering af en oplevelse
Læs mereVelkommen til. www.bischoff-academy.dk. The Visible Way. Kursus 1 Lean light. Focus Action Complete Practice. Lean light the best way
www.bischoff-academy.dk Velkommen til The Visible Way Focus Action Complete Practice www.bischoff-academy.dk, bischoff@bischoff-academy.dk Kursus 1 Lean light Lidt historik Tiden før Lean rigtigt startede
Læs mereLEANREJSEN Broen Lab Division
Assens uge 43-2012 LEANREJSEN Broen Lab Division Små skridt på vejen mod perfektion 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Resultat af Broen Lab Divisions Leanrejse...4 5s og Flow...4
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLean i Administration og service
Lean i Administration og service Akademiuddannelse med certificering Forstå Lean Bliv klædt på som Lean forandringsagent At implementere Lean Vedvarende succes Udbytterig uddannelse med sideløbende forbedringsprojekt
Læs mereFokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen
Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs meredrift med lønsomme Det er det, Lean kan hjælpe bedrifterne med.
Lean skaber værdi på kvægbedrifter Bedrifterne er blevet større og har fået flere medarbejdere. Det stiller helt anderledes krav til overblik og kommunikation i den daglige ledelse for at opnå en rationel
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereHandleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018
Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling
Læs mereFra festmåltid til hverdagskost
Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en
Læs mereHvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv
5S Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv. 2013 Lean Akademiet
Læs mereUndersøgelse af Lean i danske kommuner 2006
Undersøgelse af Lean i danske kommuner 2006 Thomas Bøhm Christiansen, Implement A/S Michael Møller, Perspektivgruppen Søren Sønderby, KL s konsulentvirksomhed Sammendrag Kommunerne ser ud til at tage Lean
Læs mereVelkommen til WEBINAR i Systematisk problemløsning
Velkommen til WEBINAR i Systematisk problemløsning Præsentation af mig Hanne Lundquist Faglærer EUC Lillebælt 5½ år KURSER, JEG BL.A. HAR UDVIKLET OG UNDERVIST I: Kundeservice, kundefokus, Voice of the
Læs mereISO Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed
ISO 45001 Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed Hvem er med Topledelsen Mellemledere Medarbejdere Eksterne Kunder Leverandører Besøgerne Outsoucering Kontractors Gevinst Styr på Arbejdsmiljøet Mindre
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6
DI version 2015-01-13 5S og Flow 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion. For filer i formatet
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereCertificeret 11 dage. Certificeret uddannelse
Lean KONSULENT UddannelseN Certificeret 11 dage Lean Konsulent Lean Leder Lean Specialist Service Produktion Support Support Produktion IT og Udvikling Forretningsudvikling HR Strategisk Implementering
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereTavlemøder der virker
Tlf. 7022 5252 Tavlemøder der virker Bedre styring af driften og flere forbedringer. Et dagligt møde på 10 minutter er nok. Af Claus Toft Friis, partner, Friis Management Aps Claus Toft Friis har mere
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereStrategiudrulning. Ledelsens vejledning. DI-version
DI-version 2013-11-20 Ledelsens vejledning 1-1-1 - STU - Ledelsens Vejledning - 2013-11-2011-20 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 9 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereNår lean rykker ind på kontorerne...
Ledelsens Dag 2006 Når lean rykker ind på kontorerne... 11.25-12.40 7. november 2006 Mikkel Eriksen, me@valcon.dk, 20 10 76 37 Valcon 2 Lean er på alles læber i disse år Tre ud af fem industrivirksomheder
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..
1. Godkendelse af referat Rettelse til punkt 11: Et medlem af bestyrelsen er ikke enig i beslutningen om at indkøbe lockers. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Nyt fra elevrådene. Intet 4. Høring
Læs mereDI s produktivitetsundersøgelse 2011. Produktivitet for vækst
DI s produktivitetsundersøgelse 2011 Produktivitet for vækst DI, Produktivitet April 2011 DI s undersøgelse 288 respondenter blandt DI s medlemmer har deltaget i denne undersøgelse om produktivitet og
Læs mereTavlemøder og forbedringskultur
All rights reserved These materials are copyright 2016 by Lean Farming. Tavlemøder og forbedringskultur Japansk: Kai = Forandring Zen= God Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, LEAN farming I sikre hænder
Læs mereStærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø
Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereOm Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:
Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mere