Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets orienteringsmøde den 22. august 2016 / forhandlingsseminar den 25./.

Transkript

1 Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets orienteringsmøde den 22. august 2016 / forhandlingsseminar den 25./.26 august 2016

2 Indhold 1. Indledning Basisbudgettet kort fortalt Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Tekniske ændringer Lovændringer Pris og lønregulering Demografiregulering Service og overførselsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Anlæg Jordforsyning Forsyningsområdet Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld Indledning Basisbudgettet er et såkaldt teknisk budget, som er udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. Formålet med basisbudgettet er at give Byrådet kendskab til de tekniske forudsætninger i budgettet, så drøftelserne på Byrådets forhandlingsseminar den 25. og 26. august 2016 i højere grad kan fokusere på de politiske prioriteringer i budgetlægningen. I afsnit 2 vises basisbudgettets hovedtal, som er det økonomiske udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. tets indtægtsside beskrives i afsnit 3 herunder udviklingen i skatter, generelle tilskud og udligning. Indtægtssiden er genberegnet med nye indtægtsforudsætninger på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 og KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. De tekniske justeringer af basisbudgettets udgiftsside forklares i afsnit 4. Der er indarbejdet: DUT-midler som følge af regeringens lov- og cirkulæreprogram Nyt skøn for den forventede pris- og lønudvikling, jf. KL s seneste skøn Korrektioner til områder med negativ demografi efter den seneste befolkningsprognose. Behovet for demografiregulering på områder med positiv demografi er også beskrevet. I afsnit 5 forklares udviklingen i kommunens overførselsudgifter herunder budgetforudsætninger, budgettet i forhold til KL s vurdering og sammenhængen mellem kommunens indtægter og udgifter på overførselsområdet. I afsnit 6 beskrives anlægsbudgettet herunder bl.a. budgetforudsætningerne for jordforsyningsområdet og forsyningsområdet. De finansielle konsekvenser af basisbudgettet beskrives i afsnit 7. 1

3 2. Basisbudgettet kort fortalt Tabel 1 viser basisbudgettet for i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Tabel 1. Resultatopgørelse for budget Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2015 budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , , ,2 Serviceudgifter 3.935, , , , , , ,6 Overførselsudgifter 1.267, , , , , , ,1 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 109,0 220,3 334,2 Renter 8,4 15,6 10,2 8,8 11,3 13,4 13,6 Resultat før anlæg og afdrag m.v. -267,6-231,7-235,6-223,0-237,6-261,4-281,8 Anlægsudgifter 394,0 238,7 259,8 201,4 232,8 213,9 126,2 Ældreboliger (anlægsudgifter) 11,7 2,3 3,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -12,0-4,4 22,4 15,1-11,9 12,1-8,2 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 3,0 6,4 4,6 Resultat skattefinans. område 126,2 4,9 50,6-6,5-13,8-29,0-159,2 Forsyningsområdet -6,6-7,5 29,2 6,0-5,2-8,9-16,0 Resultat før låntagning 119,6-2,6 79,7-0,5-19,0-37,9-175,3 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab 2016 er i 2016-priser. I budget er udgifter i 2017-priser og indtægter i løbende priser. 2

4 (Resultatopgørelse fortsat) Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2015 budget pr. 30/ Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 224,7 71,3 71,3-13,5-65,3-110,1-179,5 Resultat før låntagning -119,6 2,6-79,7 0,5 19,0 37,9 175,3 Lånoptagelse 104,7 96,9 96,9 33,1 30,4 12,7 12,7 Afdrag på lån -70,5-73,9-73,9-75,0-76,8-78,4-79,9 Øvrige finansforskydninger -68,0-18,0-28,1-10,5-17,5-41,6-37,2 Likvide aktiver ultimo 71,3 78,9-13,5-65,3-110,1-179,5-108,7 Gennemsnitlig likviditet 443,0 405,0 325,0 260,0 210,0 155,0 160,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 91,2 313,8 85,0 20,0-30,0-85,0-80,0 Resultat før anlæg og afdrag m.v. Resultatet før anlæg og afdrag viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud kommunen har til at dække udgifter til anlæg og afdrag m.v., idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 223,0 mio. kr. i 2017, 237,6 mio. kr. i 2018, 261,4 mio. kr. i 2019 og 281,8 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden. Serviceudgifter/ budgetbuffer Serviceudgifterne udgør 4.080,7 mio. kr., hvilket er 28,2 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2017 er der både sanktioner hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer på 37 mio. kr. i Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for reduktion af bloktilskuddet (sanktioner) ved overskridelse af det aftalte budgetniveau i økonomiaftalen. Overskridelse af det aftalte niveau kan fx ske, hvis der i 2017 forbruges overskud, der er opsparet fra tidligere år. Lovgivningen tillader, at kommunerne budgetterer med generelle reserver på op til 1 % af nettodriftsudgifterne til service. Udviklingspulje Under Økonomi- og Erhvervsudvalget er der reserveret en udviklingspulje, der i udgangspunktet er ca. 25 mio. kr. i alle budgetårene. Da der allerede er disponeret beløb til udviklingstiltag, er udviklingspuljens resterende størrelse 10,8 mio. kr. i 2017, 15,8 mio. kr. i 2018, 25,3 mio. kr. i 2019 og Overførelsesudgifter Overførselsudgifterne på 1.418,1 mio. kr. i 2017 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. juni Der budgetteres med et uændret udgiftsniveau i 3

5 Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2016 til Der er imidlertid i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2017 på landsplan ligger ca. 2,5 mia. kr. under udgifterne i 2016, hvilket resulterer i en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. Denne udvikling med uændrede udgifter men lavere finansiering presser Viborg Kommunes økonomi og resulterer isoleret set i en reduktion af driftsresultatet (Resultat før anlæg og afskrivninger) med mio. kr. i Der redegøres i afsnit 5 for udviklingen i udgifterne på overførselsområdet, og budgetlægningen uddybes i Notat om overførselsområdet, der indgår som bilag 3 i budgetmaterialerne. Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 201,4 mio. kr. i Investeringsniveauet ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt, dog ikke i 2020, hvor der er budgetlagt anlægsprojekter for 126,2 mio. kr. Lånoptagelse og afdrag på gæld I 2017 budgetteres med hjemtagelse af nye lån for i alt 33,1 mio. kr. Der forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i basisbudgettet, som kommunen har låneadgang til. Viborg Kommune har søgt lånedispensationer i henhold til lånepuljerne i økonomiaftalen for i alt 50 mio. kr. Eventuel lånedispensation er ikke indarbejdet i basisbudgettet, idet der afventes svar fra Social- og Indenrigsministeriet ultimo august Det ses af resultatopgørelsen, at afdragene overstiger lånoptagelsen i hele budgetperioden, hvilket betyder, at kommunens gæld reduceres. Afdragene nedbringer desuden kassebeholdningen. Likviditet Basisbudgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2017, idet den faktiske likviditet reduceres fra -13,5 mio. kr. primo 2017 til -65,3 mio. kr. ultimo Den gennemsnitlige likviditet falder fra 325,0 mio. kr. ultimo 2016 til 260,0 mio. kr. ultimo 2017, hvorefter den er fortsat faldende til 160,0 mio. kr. ultimo Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er kun opfyldt i 2017 og Den såkaldte kassekreditregel kræver desuden, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt i hele budgetperioden. Lever basisbudgettet op til Byrådets økonomiske politik? Viborg Kommunes økonomiske politik består af følgende tre måltal: 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag (overskud af ordinær drift) 200 mio. kr. i anlægsbudget (skattefinansieret anlæg) 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet Tabellen nedenfor viser markeret med trafiklysfarver, om basisbudgettet lever op til 200 mio. kr. målsætningen. Tabel 2. Måltallene i budget (mio. kr., 2016-PL) Overskud før anlæg og afdrag -223,0-237,6-261,4-281,8 Anlægsudgifter 201,4 232,8 213,9 126,2 Gennemsnitlig likviditet 260,0 210,0 155,0 160,0 Håndtering af omprioriteringsbidraget i basisbudgettet Med årets økonomiaftale reduceres omprioriteringsbidraget betydeligt i 2017 fra 2,4 mia. kr. til 0,2 mia. kr. (landstal), hvorefter det bortfalder og erstattes af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, som årligt udgør 0,5 mia. kr. I 2017 mister Viborg Kommune 8 mio. kr. (Viborgs andel af de 0,5 mia. kr.), hvilket er indarbejdet i basisbudgettet. I bortfalder omprioriteringsbidraget helt, og i stedet reduceres Viborg Kommunes serviceramme og bloktilskud med yderligere 8 mio. kr. årligt som følge af det nye moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvilket er indarbejdet i basisbudgettets overslagsår som en negativ pulje. 4

6 Nedenfor opgøres de puljer, som er indarbejdet i basisbudgettet. Tabel 3. Puljer indarbejdet i basisbudgettet (beløb i mio. kr.) ½ procent afsat for Byrådet 18,0 18,0 18,0 18,0 Udviklingspulje 10,8 15,8 25,3 25,3 buffer 37,0 I alt 65,8 33,8 43,3 43,3 Som det fremgår af tabellen, er der i basisbudgettet indarbejdet en pulje på 18 mio. kr. til Byrådets råderum, jf. den vedtagne budgetproces. 3. Skatter og generelle tilskud Størstedelen af kommunens indtægter kommer fra den kommunale indkomstskat. Kommunen modtager også betydelige tilskud fra Staten gennem udligning og generelle tilskud samt via beskæftigelsestilskuddet vedrørende forsikrede ledige. Øvrige skatter omfatter dækningsafgift for offentlige ejendomme og selskabsskat. Det forudsættes i basisbudgettet, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i Den foreløbige vurdering er, at skatteprovenuet ved selvbudgettering vil ligge 3-5 mio. kr. over statsgarantien i 2017, hvilket dog er en lille gevinst i forhold til den medfølgende risiko for negative efterreguleringer. I tabel 4 vises basisbudgettets skatter, tilskud og udligning for 2017 i forhold til forventningerne sidste år (overslagsår 2017 i budget ). Endvidere vises udviklingen i betalingskommunefolketallet, hvoraf det fremgår at væksten har været væsentlig større end forventet. I alt er der en stigning i skatter, tilskud og udligning på 89,6 mio.kr, der dækker over et fald i skatteprovenu på 41,8 mio.kr, mens tilskud og udligning er steget med 131,5 mio.kr. Tabel 4. Afvigelser på indtægterne mellem overslagsår 2017 (i budget ) og basisbudget 2017 Opgjort i mio.kr. og befolkning i antal - = merindtægt 2017 i B2016 B2017 Afvigelse Betalingskommunefolketallet* Skat , ,2 41,8 -heraf faldende personskatter 23,7 -heraf faldende ejendomsskatter 17,6 Tilskud og udligning , ,5-131,5 -heraf øget udligning og særtilskud -96,0 -heraf øget finansieringstilskud -40,5 -heraf mindre beskæftigelsestilskud 9,4 Skatter, tilskud og udligning i alt , ,7-89,6 * Betalingskommunefolketallet er en opgørelse på de borgere i Viborg Kommune, som kommunen har en betalingsforpligtigelse overfor. Denne opgørelse af antal indbyggere bruges ved beregning af skatter, tilskud og udligning (statsgarantien) På trods af den store stigning i indbyggertallet, forventes skatteprovenuet at falde med 23,7 mio. kr. Tendensen er desværre, at nye borgere bidrager med mindre skatteprovenu, end kommunens gennemsnitlige borgere. En del af forklaringen er en større andel af flygtninge og familiesammenførte, men justeringer af skattelovgivningen spiller også ind. Der er en bekymrende udvikling, hvor det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag pr. borger stiger væsentligt mindre i Viborg Kommune end på landsplan. Via udligningssystemet bliver Viborg Kommune dog delvis kompenseret for denne negative udvikling. I afsnit 3.1 og 3.2 beskrives budgetlægningen for skatter samt tilskud og udligning. Det er disse forudsætninger, som ligger til grund for valget mellem selvbudgettering eller statsgaranti. 5

7 Statsgaranti vs. selvbudgettering Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2017 lagt fast. Kommunen løber ingen økonomisk risiko på indtægtssiden, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering) bliver både skatter og udligning genberegnet i 2020 med det faktiske udskrivningsgrundlag og betalingskommunefolketal for En gevinst eller et tab vil blive afregnet med kommunen i 4. kvartal 2020 i form af en efterregulering. Byrådet skal ved 2. behandling af budget beslutte enten et selvbudgetterende grundlag eller det statsgaranterede grundlag. I de seneste 7 budgetår har Viborg Kommune valgt statsgaranti, og tendensen har siden finanskrisen været, at kun få kommuner har valgt at selvbudgettere. Tabel 5. Udskrivningsgrundlaget Endelig opgjort Vækst i procent KL prognose* Viborg Kommune -1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,5 3,9 3,0 2,0 Landsplan -1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,1 4,0 3,0 2,2 * baseret på KL s vækstskøn på statsgarantien i skatte- og tilskudsmodellen pr. juli 2016 I tabel 5 ovenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Da den økonomiske krise var på sit højeste fra 2008 til 2009, var væksten i udskrivningsgrundlaget negativ. Vækstniveauet fra 2009 til 2010 afspejler, at økonomien langsomt var på vej tilbage på vækstsporet. Desværre var væksten fra 2010 til 2012 stagnerende for Viborg og lå et godt stykke under landsgennemsnittet. I 2013 nærmede Viborg sig væksten på landsplan, mens 2014 igen viser en stagnerende vækst i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune. Prognosen for væksten tager derfor udgangspunkt i et lavere niveau for udskrivningsgrundlaget end tilfældet var for et år siden, da budgettet for blev vedtaget. Den økonomiske udvikling både international og nationalt tegner stadig et billede af en vigende vækst med nedjusteringer af eksempelvis væksten i BNP. Omvendt peger en højere beskæftigelse og fremgang på eksportmarkederne på et svagt opsving. Hertil kommer usikkerheder i forhold til stabiliteten på finansmarkederne og effekten af Brexit. Basisbudgettet er baseret på KL s forventninger, som bl.a. tager udgangspunkt i Regeringens seneste budgetredegørelse fra maj Denne budgetredegørelse danner også grundlag for fastsættelse af statsgarantien. I KL s prognose fra juli 2016 forventes Viborg Kommune samlet set at ligge marginalt under landsgennemsnittet, men det skal tages med betydeligt forbehold, da den faktiske udvikling siden finanskrisen har vist, at Viborg har svært ved at følge med væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Forvaltningen vil revurdere indtægtsprognosen i takt med, at de foreløbige skatteoplysninger for 2015 via nye opgørelser fra SKAT bliver mere pålidelige. Byrådet vil til andenbehandlingen af budgettet den 12. oktober 2016 få en aktuel vurdering af provenuet ved selvbudgettering. 3.1 Skatter Nedenstående tabel 6 viser de budgetterede skatteindtægter for

8 Tabel 6. Skatter i budget (i mio. kr.) Indkomstskat , , , ,3 Selskabsskat -63,8-72,6-74,4-75,2 Grundskyld -270,0-286,1-296,9-313,6 Dækningsafgift -17,4-21,3-22,1-23,3 I alt , , , ,4 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Der er i basisbudgettet for 2017 skatteindtægter for i alt 4.156,2 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2017 på mio. kr. er baseret på Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2017 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 2014 med 10,3 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune (jf. tabel 4), samt med Viborg Kommunes nyeste befolkningsprognose. Med finansloven for 2016 blev grundskylden for ejerboliger i 2016 fastfrosset på 2015 niveau. I 2016 vil kommunerne blive individuelt kompenseret, mens effekten af et lavere udskrivningsgrundlag for grundskyld er indarbejdet i fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2017 og frem. Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for grundforbedringer fra Vurderingsmyndigheden (SKAT) har i den forbindelse en del uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer. Dette forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med usikkerhed. Det forventes for perioden , at grundværdierne stiger med ca. 4 procent om året svarende til KL s skøn. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme, idet det forudsættes, at Viborg Kommune fortsat undlader at opkræve dækningsafgift for forretningsejendomme. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2014, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn. En af usikkerhedsfaktorerne i skønnet er afregninger fra tidligere år, hvor tendensen de seneste år har været, at disse har udgjort en større og større andel af provenuet. Viborg kommune får i budget 2017 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. november SKAT forventer at implementere et nyt vurderingssystem i 2019 og dermed kan beregningerne af grundskylden, baseret på det nye system, forventes klar fra

9 3.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.574,5 mio. kr. i Tabel 7. Tilskud og udligning i (i mio. kr.) Udligning, generelt , , , ,1 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -127,3-128,3-132,4-136,5 Statstilskud til kommuner -118,3-128,8-127,6-103,8 - heraf skøn på betinget bloktilskud -67,1-67,3-67,5 Ekstraordinært finansieringstilskud -90,5-50,0-50,0-50,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,4 Tilskud til skattenedsættelse -4,1-2,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,1-12,3-12,6-12,8 Det særlige ældretilskud, ordning ,2-16,5-16,9-17,2 Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen -1,6-2,3 0,0 0,0 Tilskud til bedre dagtilbud -9,4-9,6-9,8-10,0 Tilskud skolereformen -21,6 0,0 0,0 0,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,6 30,3 31,1 32,0 Udligning selskabsskat -24,0-27,5-28,3-28,8 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægning 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -59,4-40,0-36,5-36,9 Beskæftigelsestilskud -129,4-129,4-129,4-129,4 Udviklingsbidrag til Region Midt 12,6 13,0 13,4 13,8 Tilskud og udligning i alt , , , ,0 Tabel 7 viser fordelingen af tilskud og udligning på komponenter, hvoraf de væsentligste er beskrevet nedenfor. Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Bloktilskuddet er et generelt tilskud, der ikke er øremærket til bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindre-opgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2017 på 64,7 mia. kr. for hele landet under et. Ekstraordinært finansieringstilskud Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. i 2017 til styrkelse af kommunernes likviditet, hvoraf Viborg Kommune får 90,5 mio. kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles på baggrund af beskatningsgrundlag. I 2016 var puljen også på 3,5 mia. kr., hvoraf Viborg fik 92,7 mio.kr. I basisbudgettet er der i overslagsårene indarbejdet et ekstraordinært finansieringstilskud på 50 mio. kr. svarende til det niveau, som blev vedtaget med budgetforliget for Det er femte år i træk, at kommunerne får et sådant ekstraordinært tilskud. Der er i basisbudgettets overslagsår indarbejdet et ekstraordinært finansieringstilskud på 50 mio. kr. svarende til det niveau, som blev vedtaget med budgetforliget for Det er meget vanskeligt at fastsætte dette skøn, og det kan i princippet forudsættes til alt mellem 0 og 100 mio. kr. Det er uvist, hvor længe Staten vil forsætte med at give det ekstraordinære tilskud til kommunerne i takt med, at likviditeten vokser for kommunerne under ét Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2017 er dels aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr. på overholdelse af serviceudgifterne, dels et betinget balancetilskud på 1 mia.kr på overholdelse af anlægsrammen. Tilsammen betingede tilskud 8

10 på 4 mia.kr, der fordeles efter indbyggertal. For Viborg Kommune svarer det til 67,1 mio. kr. i Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor de aftalte udgiftsrammer, bliver de betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal Tilskud til skattenedsættelse I 2015 nedsatte Viborg Kommune skatteprocenten fra 25,8 til 25,7 pct. Kommunen har opnået tilskud til skattenedsættelsen. Der er modtaget et tilskud på 6,2 mio. kr. i 2015 og 4,1 mio. kr. i 2016, og der er givet tilsagn om tilskud på 4,1 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen På finansloven for 2016 blev besluttet en indsats for ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning på sygehusene. I Økonomiforhandlingerne er en del af denne indsats et nyt tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen på 96 mio.kr i 2017 (1,6 mio. kr. for Viborg) og 133 mio. kr. i 2018 (2,3 mio. kr. for Viborg). Fra 2019 overgår tilskuddet til bloktilskud. Beløbet er indarbejdet i basisbudgettet som en del af lov- og cirkulæreprogrammet på ældreområdet. Folkeskolereformen Med økonomiaftalen 2014 blev der aftalt et tilskud til omstilling af folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Tilskuddet er på i alt 1,8 mia. kr. fordelt på skoleårene Beløbet udgør 300 mio. kr. i 2017 (halvårsvirkning i 2017), hvoraf Viborg Kommune får 21,6 mio. kr. Tilskud vedr. overgangsordning refusionsomlægningen Refusionsomlægningen på overførelsesområdet (gældende fra 2016) finansieres for en dels vedkommende ved tilpasning af tilskuds- og udligningsmodellen i årerne Følgende elementer indgår i tilpasningen: - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 pct. til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio.kr. i 2016 og 20 mio. kr. i For 2017 har ministeriet beregnet, at Viborg Kommune taber kr. mere end loftet på 20 mio. kr. Dette fremgår i tabel 7 som 0,0 mio. kr. pga. afrunding. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Beskæftigelsestilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige. Den enkelte kommune kan dog får både tab og gevinst. Der foretages en midtvejsregulering i løbet af året, og det efterfølgende år efterreguleres beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 129,4 mio. kr. i 2017, hvilket skal ses i lyset af, at nettoudgifterne til forsikrede ledige er budgetlagt med 164,2 mio. kr. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskab pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Selskabsskatten er, efter nogle år med nedadgående tendens, nu stigende. Udligningstilskuddet udgør 24 mio. kr. i

11 4. Tekniske ændringer I afsnit 4 gennemgås de tekniske ændringer, der er foretaget i basisbudgettet. De tekniske ændringer er de rammeændringer, der er indarbejdet siden budget blev vedtaget, jf. tabellen nedenfor. Tabel 8. Tekniske ændringer i basisbudgettets driftsudgifter (mio. kr.) Ramme i budget , , , ,0 Opskrivning til 2017 pris- og lønniveau 93,9 92,2 90,3 90,3 Tillægsbevillinger 32,8 13,5 12,3 7,4 Udvalgenes budgetforslag, service 0,0 0,0 0,0 0,0 Lov- og cirkulæreprogram 7,2 8,3 13,2 12,8 Øvrige tekniske ændringer 65,3 110,8 193,6 208,2 Basisbudget 5.498, , , ,7 Difference 199,3 224,7 309,3 318,7 Det ses af tabellen, at budgettet er forøget med 199,3 mio. kr. i 2017 stigende til 318,7 mio. kr. i En væsentlig del at stigningen skyldes opskrivning fra 2016 til 2017 pris- og lønniveau. Opskrivning til 2017 pris- og lønniveau Fremskrivning fra 2016-priser til 2017 pris- og lønniveau har forøget budgettet med 93,9 mio. kr. i Tillægsbevillinger Byrådet har vedtaget tillægsbevillinger, som forøger budgettet med 40,8 mio. kr. i De væsentligste tillægsbevillinger er overførsel af 19,0 mio. kr. i driftsoverskud fra regnskab 2015 til budget Hertil kommer budgetpuljen på 18,0 mio. kr., som i budgetprocessen er fordelt mellem udvalgene til nye initiativer og budgetudfordringer. Udvalgenes budgetforslag Udvalgene har i deres budgetforslag overholdt de udmeldte rammer. Der laves til Byrådets forhandlingsseminar en udgave af Mål og Midler, hvor det kan ses, hvilke omprioriteringer udvalgene har foretaget både indenfor og på tværs af deres politikområder. Øvrige tekniske ændringer Der er foretaget øvrige tekniske ændringer, som hæver budgettet med 65,3 mio. kr. i 2017 stigende til 208,2 mio. kr. i De øvrige tekniske ændringer ses i tabellen nedenfor. Tabel 9. Specifikation af øvrige tekniske ændringer (mio. kr.) Omprioriteringsbidrag fjernes ,9 244,9 244,9 Råderum (2 procent reduktion) Indlagt råderum (Byrådets pulje) Moderniseringsprogram buffer Udvidelse af rammen til kommunal medfinansiering 5,7 6,2 4,5 4,5 overførselsområdet efter ny konjunkturvurdering og ny lovgivning -8,1-1,2 10,2 24 Korrektion af demografi i basisbudgettet 2,7 3,1 3,3 11,9 Omlægning af tilskudspulje til bloktilskud på ældreområdet 2,5 2,5 2,5 2,5 Øvrige -1,5-0,7-1,8-1,6 I alt 65,3 110,8 193,6 208,2 De øvrige poster i tabellen udgøres bl.a. af, at budgettet på beredskabsområdet er tilpasset den indgåede aftale med Silkeborg Kommune, hvilke forøger budgettet med ca. 2 mio. kr. Faldende udgifter til arbejdsskadeforsikringer reducerer budgettet med 2 mio. kr. 10

12 Omlægning af puljer vedr. mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til hjemmehjælp til bloktilskud I økonomiaftalen er to tidligere tilskudspuljer vedrørende dagtilbud (250 mio. kr.) og klippekortordning til ældre (150 mio. kr.) omlagt til bloktilskud i Begge puljer er en udløber af finansloven for Hidtil har begge puljer fungeret som tilskudspuljer, hvor indtægter og udgifter følges ad, så nettoudgifterne har været upåvirket. I basisbudgettet er ældreområdets budget hævet med 2,5 mio. kr. som følge af omlægningen. På dagtilbudsområdet foretages ingen korrektion, da omlægningen af tilskuddet allerede blev indarbejdet i budget Lovændringer Når Folketinget og Regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) sikrer, at kommunerne får midler tilført, når nye regler medfører kommunale udgifter. Tilsvarende reduceres bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravet til en kommunal opgave. virkningen af ny lovgivning beskrives i lov- og cirkulæreprogrammet. Tabellen nedenfor viser konsekvenserne for Viborg Kommune. Tabel 10. Lovændringer indarbejdet i basisbudgettet (netto) (mio. kr.) Serviceudgifter Overførselsudgifter Kommunal medfinansiering garanterede overførselsudgifter I alt Lov- og cirkulæreprogrammet medfører mindreudgifter for Viborg Kommune på 45,5 mio. kr. i Den samlede budgetvirkning dækker både over mer- og mindreudgifter. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor. Serviceudgifter Indførelse af integrationsydelse for nyankomne udlændinge og personer, som har opnået lovligt ophold og folkeregisteradresse i Danmark før 1. september 2015, medfører, at flere vil kunne få boligstøtte og økonomisk friplads. Derfor modtager Viborg Kommune kompensation på 1,4. mio. kr. i 2016, 1,8 mio. kr. i 2017, 1,9 mio. kr. i 2018 og 1,8 mio. kr. i Folketinget har vedtaget en ny lov om voksenansvar gældende fra 1. januar Loven viderefører store dele af de hidtidige magtanvendelsesregler samt udvider denne. Viborg Kommune kompenseres herfor med 0,1 mio. kr. pr. år i perioden 2017 til Trafik og Byggestyrelsen har udvidet målgruppen for kvalifikationsuddannelse for buschauffører pr. 1. januar 2017, da den hidtidige fortolkning af EU-reglerne ikke har været fyldestgørende. Da flere buschauffører således skal have kvalifikationsuddannelse, medfører det en merudgift, som kommunerne kompenseres for. Viborg Kommune vil derfor modtage 10 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. pr. år i perioden 2017 til Det faste sundhedstilsyn på bl.a. plejehjem og klinikker erstattes med et nyt risikobaseret tilsyn, hvor tilsynet målrettes der, hvor der er størst risiko for fejl. Denne ændring vil føre til flere tilsyn i Kommunerne. Viborg Kommune kompenseres for merudgifterne med 0,1 mio. kr. pr. år i perioden 2017 til Som en del af satspuljeaftalen 2016 blev der afsat 100 mio. kr. til gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fasttilknyttede læger på plejecentre. Ordningen medfører en kompensation til Viborg Kommune på 0,7 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. pr. år i perioden 2017 til Med handlingsplan for den ældre medicinske patient udmøntes midler til kompetenceløft af den kommunale hjemmesygepleje. Til 11

13 dette formål modtager Viborg Kommune 0,5 mio. kr. i 2016, 0,9 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i Kommunerne kompenseres for initiativer vedrørende lungeindsats, bedre patientinddragelse for kronikere samt styrket patientinddragelse. Viborg Kommune vil i 2017 modtage 1,2 mio. kr., 1,4 mio. kr. i 2018 og 1,5 mio. kr. i I forbindelse med handlingsplan for ældre patienter vil kommunerne blive kompenseret for at styrke akutfunktioner. Viborg Kommune bliver kompenseret med 0,8 mio. kr. i 2016, 1,6 mio. kr. i 2017, 2.3 mio. kr. i 2018 og 2.9 mio. kr. i Kommunal medfinansiering Regeringen og Danske Regioner har i økonomiaftale for 2017 aftalt, regionerne skal øge kapaciteten med henblik på rettidig udredning og behandling. Kapacitetsforøgelsen medfører en aktivitetsstigning, som kommunerne skal medfinansiere. Viborg Kommune s andel af medfinansieringen udgør 0,4 mio. kr. i 2016, 1 mio. kr. i 2017 og 1,4 mio. kr. i 2018 og Kommunerne medfinansierer de regionale aktiviteter vedrørende lungeindsats, bedre patientforløb for kronikere samt styrket patientinddragelse. For dette kompenseres Viborg Kommune med 1,3 mio. kr. i perioden 2017 til Overførselsudgifter Som led i finanslovsaftalen 2016 blev det aftalt at reducere udgifter til den aktive indsats på beskæftigelsesområdet med 400 mio. kr., primært mht. mentorordning og afskaffelse af refusion til aktivering. For Viborg Kommune medfører dette en reduktion af budgettet på 4,3 mio. kr. pr. år i perioden 2016 til Lovændringerne vedrørende nyt kontanthjælpsloft, et skærpet rådighedskrav i form af 225 timers reglen m.v. medfører et reduceret overførselsbehov. For Viborg Kommune reduceres budgettet med 0,7 mio. kr. i 2016, 2,7 mio. kr. i 2017, 2,5 mio. kr. i 2018 og 2,6 mio. kr. i Refusionssystemet er blevet genberegnet på et opdateret datagrundlag for 2015, hvor der er taget højde for nyt ledighedsskøn, integrationsydelsen m.v. Genberegningen medfører, at de beregnede merudgifter til sygedagpenge og fleksbidrag reduceres, mens udgifter til fleksløntilskud stiger. Samlet set medfører dette reduktion af budgettet for Viborg Kommune med 6,7 mio. kr. i 2016, 11,1 mio. kr. i 2017, 15,3 mio. kr. i 2018 og 10,7 mio. kr. i garanti Indførelse af integrationsydelse for nyankomne udlændinge medfører, at udgifterne til kontanthjælp under integrationsprogrammet og uddannelseshjælp reduceres, mens udgifterne til integrationsydelse stiger. Da integrationsydelse svarer til ca. halvdelen af kontanthjælpsydelsen, medfører dette samlet set en reduktion af udgiftsbehovet. For Viborg Kommune reduceres budgettet med 15,8 mio. kr. i 2017, 22 mio. kr. i 2018 og 32,1 mio. kr. i Desuden implementeres integrationsydelsen også for herboende personer, som ikke opfylder opholdskravet. Samlet set reduceres udgifterne, hvoraf Viborg Kommune s andel er 7,3 mio. kr. i 2017, 4,6 mio. kr. i 2018 og 2,8 mio. kr. i Reform af refusionssystemet er blevet genberegnet på baggrund af et opdateret datagrundlag for Genberegning medfører en reduktion af udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse m.v. For Viborg Kommune medfører vil reduktionen i udgifterne være 9,7 mio. kr. i 2017, 5,5 mio. kr. i 2018 og 1,2 mio. kr. i

14 4.2 Pris og lønregulering Pris- og lønreguleringen i basisbudgettet, der er baseret på KL s seneste forventninger fra juni 2016, er vist i tabellen nedenfor. Tabel 11. Pris- og lønregulering i basisbudgettet (i mio. kr.) 2017 Indarbejdet i oprindelig ramme 101,6 Ændret jf. KL's nye skøn juni ,7 I alt 93,9 Det nye skøn udgør en gennemsnitlig pris- og lønstigning på 2,1 procent fra 2016 til Tabellen viser, at løn- og prisfremskrivningen fra 2016 til 2017 er 93,9 mio. kr., hvilket er 7,7 mio. kr. mindre end det der var indarbejdet i den oprindelige ramme. Det skal bemærkes, at budgetforbedringen på udgiftssiden modregnes i balancetilskuddet, hvorved kommunens samlede økonomi er uændret. 4.3 Demografiregulering Viborg Kommune anvender demografimodeller i budgetlægningen på ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. Befolkningsprognosen, som Økonomiudvalget godkendte den 11. maj 2016, er udgangspunkt for reguleringen af basisbudgettet. Befolkningsudviklingen for de relevante aldersgrupper frem mod 2031 er vist som indekstal i figuren nedenfor. Figur 1. Demografisk udvikling i 2016 til 2031 (indekstal, år 2016 = 100) år 6 16 år år 80+ år Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 180 i I 2020 knækker kurven for de 0-5-årige, så man går fra en periode med faldende børnetal til stigende børnetal. Den omvendte udvikling sker for de 6-16-årige, hvor man i 2020 går fra en periode med stigende børnetal til faldende børnetal. I figuren nedenfor ses den akkumulerede ændring i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i budgetperioden. 13

15 Figur 2. Demografisk udvikling i Viborg Kommune (antal personer) år 6 16 år år 80+ år Det ses, at der i 2020 forventes 90 færre 0-5 årige, 287 flere 6-16 årige, flere årige og 594 flere over 80 år. Reguleringsprincipper For både dagtilbud, skoler og ældreområdet beregnes demografiudgifterne alene på baggrund af de variable udgifter, som er afhængige af antallet af børn og ældre. Faste udgifter medregnes ikke. På ældreområdet tildeler demografimodellen ikke midler til drift af nye plejehjemspladser, men i stedet tildeles midler for ophobning af plejebehov for borgere i hjemmeplejen. Sund aldring indgår i modellen på ældreområdet, idet det antages, at en stigning i gennemsnitslevealderen forsinker behovet for hjælp. Negative budgetreguleringer indarbejdes automatisk i basisbudgettet på de tre politikområder med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer indarbejdes ikke automatisk i basisbudgettet, hvorfor de i stedet for indgår i Byrådets tværgående prioritering. tet efterreguleres ikke i budgetåret, hvis det faktiske børnetal/antal ældre viser sig at afvige fra befolkningsprognosen. Efterreguleringen sker kun fremadrettet i det nye budget. Beregnet reguleringsbehov Figuren nedenfor viser det beregnede reguleringsbehov efter den nye befolkningsprognose. Tabel 12. Demografiberegning for (i mio. kr.) (i mio. kr., 2017 P/L) Dagtilbud (indarbejdet) -2,3-4,2-5,6-1,5 Skoler (ikke indarbejdet) 10,4 13,9 16,7 10,8 Ældreområdet (ikke indarbejdet) 11,3 20,0 30,4 40,7 I alt 19,4 29,7 41,5 50,0 På dagtilbudsområdet er der faldende børnetal og dermed negativ demografiregulering. Børnetallet har været faldende i de senere år, og der er fortsat faldende børnetal i budgetperioden, selvom udviklingen vender i Den beregnede negative demografiregulering er allerede indarbejdet i basisbudgettet på dagtilbudsområdet. teknisk er der foretaget en positiv regulering, idet dagtilbudsområdet allerede er nedreguleret herfor, og at den nye befolkningsprognose viser, at faldet i børnetallet er mindre end efter sidste års prognose. Børne- og Ungdomsudvalget anmoder om den positive korrektion, som allerede er indarbejdet i basisbudgettet. 14

16 På skoleområdet er der stigende børnetal og dermed positiv demografi. Elevtallet har været stigende i de senere år, og der forventes flere elever i budgetperioden, selvom udviklingen vender i Der skal derfor tages stilling til, om skoleområdet skal have tildelt demografimidler. For skoleområdet er der et positivt reguleringsbehov på 10,4 mio. kr. i 2017, 13,9 mio. kr. i 2018, 16,7 mio. kr. i 2019 og 10,8 mio. kr. i Børne- og Ungdomsudvalget anmoder tildeling af de beregnede demografimidler til skoler. På ældreområdet vil der fortsat blive flere ældre pga. store årgange og stigende levealder både i budgetperioden og de næste mange år frem. Der skal derfor tages stilling til, om ældreområdet skal have tildelt demografimidler. Beregningsmodellen viser, at der er et udgiftsbehov på 11,3 mio. kr. i 2017, 20,0 mio. kr. i 2018, 30,4 mio. kr. i 2019 og 40,7 mio. kr. i Ældre- og Sundhedsudvalget anmoder om tildeling af 6,5 mio. kr. i 2017, 7,9 mio. kr. i 2018 og 7,2 mio. kr. i 2019 og 2020, hvilket er mindre end demografimodellen beregner. På ældreområdet er der løbende arbejdet med effektivisering af arbejdsgange, strukturændringer, implementering af velfærdsteknologi, m.v. Sammen med et stærkt fokus på rehabilitering og genoptræning og en strategi byggende på hjælpemidler før hjælp, har ældreområdet været i stand til et håndtere den demografiske udvikling til en lavere udgift end den beregnet via demografimodellen. Det betyder ikke nødvendigvis, at ældreområdet i fremtiden ikke vil opleve et udgiftspres svarende til det beregnede via demografimodellen, men betyder udelukkende at ældreområdet i 2017 forventes at kunne opretholde det eksisterende serviceniveau ved en tildeling på 6,5 mio. kr. i demografi. Ved sidste års budgetforlig blev der tildelt 5,8 mio. kr. i 2018 og frem til drift af Banebo. Byrådet blev forelagt to alternative beregningsmodeller en realøkonomisk beregning (16,7 mio. kr. årligt) og en modelberegning (5,8 mio. kr. årligt). Med budgetforliget vedtog Byrådet modelberegningen, og dermed den lavere udgift. Modelberegningen viste hvad demografiberegningen ville have vist, hvis den omfattede plejecentrene. 5.0 Service og overførselsudgifter 5.1 Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4.080,7 mio. kr., hvilket er 28,2 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2017 er der både sanktioner hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Udviklingen i serviceudgifterne ses af nedenstående figur. Ældre- og Sundhedsudvalget gør samtidigt opmærksom på, at der er et udestående omkring finansiering af driften af Banebo på 10,9 mio. i 2018 og fremover. Ældre- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal afvikles en temadrøftelse om den manglende finansiering af Banebo i Ældreog Sundhedsudvalget i september 2016 med henblik på en efterfølgende temadrøftelse i Byrådet i foråret

17 Figur 3. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2016-p/l) 5.2 Overførselsudgifter I henhold til procesplanen budgetlægges overførselsområdet ud fra nyeste viden, ny lovgivning, seneste budgetopfølgning og regnskab De samlede overførselsudgifter er i 2017 budgetlagt 7,6 mio. kr. lavere end det forventerede regnskab for 2016 (i 2017-prisniveau). KL udarbejder på overførselsområdet en vejledende fremskrivning af de enkelte kommuners udgifter. Denne fremskrivning ligger 19,1 mio. kr. under basisbudgettet. 17 mio. kr. af denne afvigelse skyldes forskellig vurdering af indtægter fra grundtilskud ifm. flygtninge og voksne familiesammenførte. Figuren viser, at serviceudgifterne er faldende fra 4.103,6 mio. kr. i oprindeligt budget 2016 til 4.080,7 mio. kr. i budget 2017 svarende til et fald på 0,6 procent. Forskellen skyldes, at serviceudgifterne er reduceret med 72,0 mio. kr., og at der kun er indlagt et råderum på i alt 36 mio. kr. i basisbudgettet (18 mio. kr. for udvalgene og 18 mio. kr. for Byrådet). Det trækker den modsatte vej, at der i budget 2017 er indarbejdet 19,0 mio. kr. i driftsoverskud fra tidligere år, hvilket er 12,5 mio. kr. mere end i budget I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne til 3.996,6 mio. kr. i 2020 svarende til et fald på 2,1 procent i forhold til budget Faldet skyldes primært: - At der kun budgetteres med en budgetbuffer på 37 mio. kr. i det første år af budgetperioden. - At der er indarbejdet 19,0 mio. kr. i driftsoverskud fra 2015 i budget 2017, som bortfalder i At moderniserings- og effektiviseringsprogrammet reducerer kommunens serviceudgifter med 8 mio. kr. i 2018 stigende til 24 mio. kr. i Basisbudgettets overførselsudgifter en afspejling af flere faktorer. tet er bl.a. et udtryk for, at hele beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune, bl.a. som følge af at statsrefusionerne er omlagt, så det ikke handler om at flytte borgere mellem ydelser, men om at de i stedet kommer i beskæftigelse. Det tager tid at se effekten af en sådan omlægning, og den usikkerhed er også afspejlet i budgettet. Refusionsreformen, som blev indført i januar 2016, erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model, hvor refusion aftrappes over tid uafhængigt af hvilke ydelse borgeren modtager. Refusionsreformen medfører samlet set en mindre refusion for kommunerne, og dermed øgede nettoudgifter. Alle forsørgelsesydelser er som udgangspunkt omfattet af refusionsomlægningen. Erfaringsgrundlaget for de økonomiske konsekvenser af refusionsreformen på de enkelte ydelser er stadig spinkelt, og små ændringer i refusionsprocenten kan betyde store udsving. I budgetlægningen for 2017 er derfor foretaget en sammenligning med KLs fremskrivning, for at skabe øget sikkerhed i budgetlægningen. Der er udarbejdet et notat (bilag 3 i budgetmaterialerne) som uddyber budgetlægningen af overførselsudgifterne. 16

18 Som det fremgår ovenfor forventes overførselsudgifterne i Viborg Kommune at ligge på samme niveau som i Der er imidlertid i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2017 på landsplan ligger ca. 2,5 mia. kr. under udgifterne i 2016, hvilket resulterer i en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. Denne udvikling med uændrede udgifter men lavere finansiering presser Viborg Kommunes økonomi og resulterer isoleret set i en reduktion af driftsresultatet (Resultat før anlæg og afskrivninger) med mio. kr. i Anlæg Kommunens anlægsudgifter kan opdeles i følgende fire poster: Tabellen viser, at det samlede nettoanlægsbudget i basisbudgettet er 240,7 mio. kr. i 2017, 233,6 mio. kr. i 2018, 235,0 mio. kr. i 2019 og 193,9 mio. kr. i Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 201,4 mio. kr. i 2017, hvilket svarer til Byrådets målsætning på 200 mio. kr. Kommunernes anlægsniveau reduceres ifølge økonomiaftalen fra 16,6 mia. kr. i 2016 til 16,3 mia. kr. i 2017, mens kommunernes behov for anlægsinvesteringer formentligt er væsentligt højere. En milliard af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne overholder anlægsloftet i budgetsituationen, og det er aftalt mellem Regeringen og KL, at det har stor betydning, at regnskaberne også ligger inden for rammerne af aftalen. Figuren nedenfor viser bruttoanlægsudgifterne i basisbudgettet i forhold til anlægsrammen. Skattefinansieret anlæg Ældreboliger Jordforsyning Forsyningsvirksomhed (Revas) Figur 3. Bruttoanlægsudgifter i basisbudgettet ift. anlægsrammen (mio. kr.) 310,0 300,0 Anlægsudgifterne er indarbejdet i basisbudgettet på grundlag af budgetoverslagsårene 2017, 2018 og 2019 i budget Der er indarbejdet tekniske korrektioner i alle årene, som er godkendt af fagudvalgene. I 2020 er virkningen af allerede vedtagne projekter indarbejdet, og faste puljer er videreført. Tabel 13. Anlægsbudget (netto) Regnskab 2015 Oprindeligt budget 2016 Forventet regnskab pr. 30/ (i mio. kr.) Skattefinansieret anlæg 394,0 238,7 259,8 201,4 232,8 213,9 126,2 Ældreboliger 11,7 2,3 3,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -12,0-4,4 22,4 15,1-11,9 12,1-8,2 Forsyningsområdet (REVAS) 6,5 7,7 40,0 24,1 12,7 9,0 2,0 I alt 400,3 244,3 326,2 240,7 233,6 235,0 120,0 290,0 280,0 270,0 260,0 250, Bruttoanlæg (basisbudget) Anlægsramme Bruttoanlægsudgifterne i basisbudgettet er 306,5 mio. kr. i 2017, hvilket ligger over Viborg Kommunes befolkningsmæssige andel af anlægsrammen, der kan opgøres til 273,8 mio. kr. Foruden anlægsudgifterne i basisbudgettet foreligger der anlægsønsker for i alt 33,4 mio. kr. i perioden , 17

19 hvoraf udvalgene selv har fundet finansiering på 29,8 mio. kr. ved at nedsætte det eksisterende anlægsbudget. 6.1 Jordforsyning Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter køb af jord, byggemodning og salg af byggegrunde til bolig- og erhvervsformål. Bruttoudgifterne til jordforsyning indgår som en del af den aftalte anlægsramme i Økonomiaftalen mellem Regeringen om KL. Økonomi- og Erhvervsudvalget har ansvaret for køb og salg og jord, mens Teknisk Udvalg har ansvaret for byggemodning. Anlægsbudgettet for jordforsyningen ses af nedenstående tabel. Tabel 14. Basisbudget for jordforsyning Oprindeligt budget 2016 Forventet regnskab pr. 30/ (i mio. kr.) Nye jordkøb (ØKE) 0,0 23,1 23,7 25,9 0,5 26,0 0,0 Byggemodning boliggrunde (TU) 10,5 14,3 33,6 32,5 33,5 28,5 35,3 Byggemodning erhvervsgrunde (TU) 0,2 3,0 9,2 3,0 3,0 3,0 3,0 Salg af boliggrunde (ØKE) -21,7-39,8-39,8-41,2-43,8-40,4-41,4 Salg af erhvervsgrunde (ØKE) -0,9-5,0-4,3-5,0-5,0-5,0-5,0 I alt -12,0-4,4 22,4 15,1-11,9 12,1-8,2 (Negative beløb angiver indtægter, Tal for i løbende priser, budget i 2017 P/L) Tabellen viser, at der budgetteres med en nettoudgift på 15,1 mio. kr. i 2017 og en nettoindtægt på 11,9 mio. kr. i Der budgetteres med en nettoudgift på 12,1 mio. kr. i 2019 og en nettoindtægt på 8,2 mio. kr. i Der forventes salg af 60 boliggrunde i Antallet forventes at ligge på samme niveau i 2018 til I hele budgetperioden forventes salg af 270 boliggrunde og byggemodning af 480 boliggrunde. Udover det aktuelle års behov for jordkøb til byggemodningen afsættes der også budget til mere langsigtet investering i jord til bolig og erhvervsformål. 6.2 Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter alene renovationsområdet. Balancen for forsyningsområdet udgøres af summen af drift og anlæg. tet er vist i tabellen nedenfor. Tabel 15. Drifts- og anlægsbudget, forsyningsvirksomhed (Revas) Regnskab 2015 Regnskab 2015 Oprindeligt budget 2016 Det ses af tabellen, at summen af drift og anlæg giver nettoudgift på 6,0 mio. kr. i 2017, og nettoindtægter på -5,4 mio. kr. i 2018, -9,2 mio. kr. i 2019 og -16,1 mio. kr. i Forsyningsområdet har et opsparet overskud, som forventes at være 8,0 mio. kr. ved udgangen af Nye anlægsønsker på forsyningsområdet er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Der foreligger et anlægsønske på i alt 3,6 mio. kr. i 2017 og 2018 til ny affaldsløsning i midtbyen. Hvis det nye anlægsønske vedtages, vil forsyningsområdet have et opsparet underskud på 0,1 mio. kr. i 2017, hvorefter der igen opbygges et overskud. Der forventes ingen takstændringer i Forventet regnskab pr. 30/ (i mio. kr.) Driftsindtægter -13,1-15,2-10,9-18,2-18,2-18,2-18,2 Anlægsbudget 6,5 7,7 40,0 24,1 12,7 9,0 2,0 Nettoudgift -6,6-7,5 29,2 6,0-5,4-9,2-16,1 Nye anlægsønsker 2,0 1,6 0,0 0,0 Forsyningsområdets tilgodehavende (ultimo året) inkl. nye anlægsønsker -37,4 - -8,0 0,1-3,8-12,9-29,1 (Negative beløb angiver indtægter, Tal for i løbende priser, budget i 2017 P/L) 18