Viborg Kommunes budget Indhold

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Årets budgetforlig tet kort fortalt Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL Hvad bruges pengene til? Udvikling i de skattefinansierede udgifter Demografiregulering Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld

3 1. Indledning tet giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år. Indledningsvis opsummeres hovedresultatet af årets budgetforlig i kapitel 2. I kapitel 3 forklares budgettet kort fortalt. Resultatopgørelsen, der gennemgås, viser, hvordan kommunens udgifter og indtægter udvikler sig over de næste fire år, og hvad det betyder for udviklingen i kommunens kassebeholdning. Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL indeholder en række usikkerheder om kommunens budget, som er beskrevet i kapitel 4. I kapitel 5 beskrives, hvad pengene bruges til. Der gives et overblik over, hvordan udgiftsbudgettet fordeler sig på forskellige udgiftsområder, og hvordan serviceudgifterne og overførselsudgifterne udvikler sig. tets indtægtsside beskrives i kapitel 6. Der er en gennemgang af, hvordan indtægterne er fordelt på skatter, generelle tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i De finansielle forhold er beskrevet i kapitel 7. Det er her uddybet, hvordan budgettet påvirker kommunens likviditet, og der redgøres for udviklingen i lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling. Hvis man vil vide mere om de politiske målsætninger, effektmål og budgetforudsætningerne på de enkelte politikområder, kan det anbefales at læse Mål og Midler på Viborg.dk/budget. Der findes også en bilagssamling til budgettet. Bilagssamlingen indeholder bl.a. en takstoversigt, der viser skatteprocenter og brugerbetalte takster i Bilagssamlingen indeholder en række mere detaljerede økonomioversigter herunder en oversigt over alle anlægsprojekter. 2. Årets budgetforlig Baggrunden for årets budgetforlig er, at Viborg Kommune gennemgående har en sund økonomi, men at der er et økonomisk vejrskifte undervejs med pres på flere områder pga. flere voksne handicappede, flere flygtninge, større udgifter på sundhedsområdet og flere ældre. Det har givet et svært udgangspunkt for årets budgetlægning, hvor det har været nødvendigt at reducere servicerammerne med 1,5 procent for at skabe et økonomisk råderum. Reduktionerne har skabt mulighed for at vedtage et endeligt budget, hvori der afsættes flere midler til de mest pressede områder. Socialområdet tilføres 9 mio. kr. i 2016 og herefter 12 mio. kr. årligt til at finansiere øget tilgang af voksne handicappede. Der er afsat 5 mio. kr. årligt til at finansiere merudgifter pga. et stigende antal flygtninge, samt 1 mio. kr. i 2016 til at fremme integrationsindsatsen. 16,8 mio. kr. er afsat under Økonomi- og Erhvervsudvalget og udmøntes senere til ældreområdet afhængigt af, om ældremilliarden vil indgå i finansloven for 2016 Skoleområdet er tilført 16 mio. kr. for at imødegå et faldende budget fra Økonomien ser fornuftig ud i 2016, men der venter en stor omprioriteringsog effektiviseringsindsats i Viborg Kommune i årene fremover. Det indgår således i årets budgetforlig, at der skal udarbejdes en omprioriterings- og effektiviseringsstrategi, der frigør et råderum på 2 procent af serviceudgifterne årligt. Råderummet skal dels dække det statslige omprioriteringsbidrag på 1 procent og dels kommunens eget behov til at foretage omprioriteringer og nye investeringer. 2

4 3. tet kort fortalt Tabel 1 viser budgettet for i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Tabel 1. Resultatopgørelse for budget Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2014 budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , , ,8 Serviceudgifter 3.815, , , , , , ,6 Overførselsudgifter 1.204, , , , , , ,4 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 101,9 198,6 294,7 Renter 16,2 20,2 14,2 15,6 19,5 20,4 20,5 Resultat af ordinær drift -361,0-255,9-218,7-231,7-236,9-224,9-223,6 Anlægsudgifter 248,1 203,8 350,0 238,7 244,9 215,9 173,9 Ældreboliger (anlægsudgifter) 6,5 0,0 10,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -0,3 22,6-3,8-4,4 25,7-13,2-6,3 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 2,2 2,5 3,3 Resultat skattefinans. område -106,7-29,5 137,6 4,9 36,0-19,7-52,6 Forsyningsområdet -6,7 7,4-0,2-7,5 8,5 13,1-10,1 Resultat før låntagning -113,4-22,1 137,4-2,6 44,5-6,7-62,7 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab 2015 er i 2015-priser.I budget er udgifter i 2016-priser og indtægter i løbende priser. 3

5 (Resultatopgørelse fortsat) Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2014 budget pr. 30/ Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 59,2 224,6 224,6 143,3 150,8 67,8-3,5 Resultat før låntagning 113,4 22,1-137,4 2,6-44,5 6,7 62,7 Lånoptagelse 68,4 81,0 104,7 96,9 56,5 18,2 13,6 Afdrag på lån -63,7-66,8-64,8-73,9-76,9-78,9-80,0 Øvrige finansforskydninger 47,3 20,2 16,2-18,0-18,2-17,2-35,5 Likvide aktiver ultimo 224,6 281,1 143,3 150,8 67,8-3,5-42,7 Gennemsnitlig likviditet 451,2 550,0 450,0 405,0 365,0 290,0 235,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 125,1 424,9 266,1 238,4 211,5 124,9 57,7 Resultat af ordinær drift Resultatet af den ordinære drift viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud kommunen har til at dække udgifter til anlæg, idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er overskud på den ordinære drift på 231,7 mio. kr. i 2016, 236,9 mio. kr. i 2017, 224,9 mio. kr. i 2018 og 223,6 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 200 mio. kr. er dermed opfyldt i alle årene. Serviceudgifter/ budgetbuffer Serviceudgifterne udgør 4.019,2 mio. kr., hvilket er 22 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer på 37 mio. kr. i Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for sanktioner fra Staten ved overskridelse af det aftalte budgetniveau i økonomiaftalen. Overskridelse af det aftalte niveau kan fx ske, hvis der i 2016 forbruges overskud, der er opsparet fra tidligere år. Overførelsesudgifter Overførselsudgifterne på 1.414,1 mio. kr. i 2016 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og forventet regnskab pr. 30. juni Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 238,7 mio. kr. i Investeringsniveauet i budgetperioden ligger over Byrådets målsætning på minimum 200 mio. kr. årligt, dog ikke i 2019, hvor der er budgetlagt med et anlægsniveau på 173,9 mio. kr. Det gennemsnitlige niveau i perioden er 218,3 mio. kr. årligt. Lånoptagelse Der er i 2016 budgetteret med hjemtagelse af nye lån for i alt 96,9 mio. kr. Heraf udgør ansøgte lånedispensationer fra statslige puljer 23,1 mio. kr. Det ses af tabellen, at lånoptagelsen overstiger afdragene i 2016, hvilket betyder, at gælden forøges. I 2017 til 2019 nedbringes gælden. 4

6 Likviditet Den gennemsnitlige likviditet forventes med udgangen af 2016 at udgøre 405 mio. kr. og falder ved udgangen af 2019 til 235 mio. kr. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden. Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. Lever årets budget op til den økonomiske politik? Viborg Kommunes økonomiske politik består af følgende tre måltal: 200 mio. kr. i overskud på den ordinære drift 200 mio. kr. i anlægsbudget 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet Tabellen nedenfor viser, at næsten alle måltal i budgettet lever op til 200 mio. kr. målsætningen (markeret med grøn). Eneste uopfyldte måltal er et anlægsniveau på 173,9 mio. kr. i 2019 (markeret med rødt). Tabel 2. Måltallene i budget (mio. kr., 2016-PL) Overskud på ordinær drift 231,7 236,9 224,9 223,5 Anlægsudgifter 238,7 244,9 215,9 173,9 Gennemsnitlig likviditet Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL sætter den overordnede ramme for kommunens budget, idet den fastsætter størrelsen af kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter under et samt kommunernes samlede bloktilskud. Årets økonomiaftale rummer nogle betydelige usikkerhedsfaktorer for kommunens økonomi, som er beskrevet nedenfor. Omprioriteringsbidrag Regeringen har i sit regeringsgrundlag (juni, 2015) indarbejdet et omprioriteringsbidrag fra 2016 og frem, hvor det pålægges kommunerne at effektivisere med 1 procent af kommunernes serviceudgifter. De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser. I 2016 er omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr. Dog tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunernes bloktilskud, hvilket er begrundet i den sene udmelding i kommunernes budgetlægningsproces for Dermed er der for 2016 indlagt en besparelse på 500 mio. kr. svarende til 8,3 mio.kr i Viborg Kommune. Det er uvist i hvilket omfang kommunerne får tilbageført midler i perioden Grundet dels usikkerheden om de økonomiske rammer i overslagsårerne, og dels et politisk ønske om et økonomisk råderum på 1 procent, er der indarbejdet budgetreduktioner på 2 procent i budget 2017 til 2019, svarende til 80 mio. kr. i 2017, 160 mio.kr i 2018 og 240 mio. kr. i Ekstraordinært finansieringstilskud Der er i økonomiaftalen for 2016 aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet, hvoraf Viborg Kommune får et tilskud på 92,7 mio.kr. Det er fjerde år i træk, at kommunerne får et finansieringstilskud. I hvert af overslagsårerne 2017 til 2019 er indlagt et skønnet ekstraordinært finansieringstilskud på 49,8 mio. kr. Der er betydelig usikkerhed om dette skøn, som i princippet kan blive alt fra 0 til 100 mio.kr. 5

7 Sundhedsområdet Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet dækkes for kommunerne under ét af bloktilskuddet. I aftalen mellem Regeringen og regionerne for 2016 er aftalt et aktivitetsløft på ca. 1 mia. kr. i 2016 og overslagsårene. Kommunerne kompenseres for løftet, og derfor er der indlagt en ekstra indtægt på 15 mio. kr. i indtægtsprognosen for 2016 til På udgiftssiden er budgettet fra 2015 til 2016 øget med ca. 20 mio. kr. Antallet af ydelser viser i 2015 en stigende tendens på ca. 16% og en stigning i gennemsnitsprisen på ca. 3% svarende til en stigning på 20 mio. kr. Samlet set betyder det, at udgiften til aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering stiger markant. Hvis der er tale om et generelt niveauløft, vil Viborg Kommune blive kompenseret via efterreguleringen i 2016 og efterreguleringen af 2016 i Refusionsomlægningen på overførelsesområdet. lægningen på overførelsesområdet er præget af større usikkerhed end normalt på grund af refusionsomlægningen. Reformen erstatter det nuværende kludetæppe af forskellige refusioner med en fælles trappe, hvor refusionsprocenten afhænger af en borgers anciennitet på alle typer overførselsindkomst og aftrappes over tid. Det er nyt, at borgerens forsørgelsesanciennitet skal ses under ét. Kommunerne har ikke tilstrækkelig datagrundlag til at sikre en rigtig indplacering af borgerne, og det vil være Staten, der i de kommende år driver beregningen af statsrefusion. Overgangen til den nye refusionssystem betyder øget usikkerhed om størrelsen af statsrefusionen. 5. Hvad bruges pengene til? I dette kapitel gives et overblik over, hvad budgettet bruges til, hvordan service- og overførselsudgifterne udvikler sig, og hvor meget budgettet er reguleret på baggrund af den demografiske udvikling 5.1 Udvikling i de skattefinansierede udgifter Viborg Kommunes skattefinansierede nettoudgifter er 5,4 mia. kr. i Figur 1 nedenfor viser de skattefinansierede nettoudgifter fordelt på udgiftstyper. Figur 1. Skattefinansierede nettoudgifter i 2016 (i mio. kr. og procent) Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4,0 mia. kr. svarende til 70,7 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. Serviceudgifterne omfatter serviceydelser som fx dagtilbud, skoler, ældrepleje, sociale tilbud til børn og voksne, kultur, veje og trafik samt administration. 6

8 I figuren nedenfor vises udviklingen i kommunens serviceudgifter og overførselsudgifter fra budget 2015 til budget , opgjort i 2016 prisniveau. Figur 2. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2016-p/l) - Indarbejdelse af administrative besparelser på 11 mio. kr. fra 2017 og frem. - Undladelse af positiv demografireguleringerne fra 2017 og frem, svarende til 17,2 mio. kr. i 2017, 25,3 mio. kr. i 2018 og 34,3 mio. kr. i Der er i 2016 indarbejdet en budgetbuffer på 37 mio. kr., men ikke i overslagsårerne 2017 til Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør 1,4 mia. kr. svarende til 24,9 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De omfatter overførselsindkomster som fx førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, dagpenge, revalidering og udgifter til diverse arbejdsmarkedsforanstaltninger. Figur 3. Overførselsudgifter (netto, mio. kr., 2016-p/l) Figuren viser, at serviceudgifterne er faldende fra 4.033,9 mio. kr. i oprindeligt budget 2015 til 4.019,2 mio. kr. i budget 2016 svarende til et fald på 0,4 procent. Faldet skyldes primært nye demografiberegninger, budgetreduktion som følge af halv prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser, samt en stigende profil af vedtagne effektiviseringer på den administrative organisation. I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne til 3.723,6 mio. kr. i 2019 svarende til et fald på 7,4 procent i forhold til budget Dette fald i serviceudgifterne skyldes primært følgende forhold: - Indarbejdelse af et omprioriterings- og effektiviseringsbidrag på 2 procent svarende til 80 mio. kr. i 2017, 160 mio. kr. i 2018 og 240 mio. kr. i Figuren viser, at overførselsudgifterne stiger med 168 mio. kr. svarende til en stigning på 13,5 procent. Hovedparten af stigningen skyldes refusionsomlægningen med 156,5 mio. kr. Ud over refusionsomlægningen forventes 7

9 overførelsesområdet således at stige med 11,5 mio. kr. i Denne stigning dækker dels over faldende udgifter til forsørgelse, og dels over stigende udgifter til pensioner og boligstøtte. Kommunerne kompenseres under et for deres merudgifter på overførselsområdet. Viborg Kommune forventer imidlertid nettomerudgifter på 87,1 mio. kr. på overførselsområdet i 2016 i forhold til Viborg Kommunes egne beregninger viser, at kommunen får et tab på refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at beregne hvor stor en del af merudgifterne på 87,1 mio. kr., der skyldes refusionsomlægningen, og hvor stor en del, der skyldes andre forhold. Anlægsudgifter De skattefinansierede anlægsudgifter udgør 238,7 mio. kr. i 2016 svarende til 4,2 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De skattefinansierede anlægsudgifter omfatter bl.a. investeringer til opførelse af nye institutioner, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renoveringer. Byrådet har en målsætning om, at der årligt anvendes min. 200 mio. kr. til disse formål. Renteudgifterne omfatter nettoudgifter vedr. kommunens indeståender og lån. Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter. I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet bestemte sektorområder. De forskellige udgiftsområder og ydelser I nedenstående figur vises kommunens driftsudgifter, der omfatter serviceudgifter og overførselsudgifter, fordelt på forskellige udgiftsområder. Figuren viser, at 70 procent af driftsbudgettet udgøres af børn- og ungeområdet, overførselsudgifter og ældre- og sundhedsområdet. De sidste 30 procent af budgettet udgøres af socialområdet, kultur og idræt, administration og øvrige områder. Figur 4. Nettodriftsudgifter fordelt på udgiftsområder i budget 2016, mio. kr. Udover de skattefinansierede anlægsudgifter, har kommunen anlægsudgifter til ældreboliger, jordforsyning og forsyningsområdet. Anlægsudgifter til ældreboliger udgør 2,3 mio. kr. i Ældreboligerne opføres under almenboligloven, og de finansieres i sidste ende af lejerne. Den kommunale nettoudgift er alene et grundkapitalindskud på 10 procent. Jordforsyningen giver en nettoudgift på 4,4 mio. kr. i Udgifter til jordforsyningen omfatter køb af jord og byggemodning. Udgifterne finansieres via indtægter fra salg af jord og grunde, og jordforsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. I Viborg Kommune består forsyningsområdet kun af Revas dvs. affaldsområdet, idet levering af varme og vand og afledning af spildevand drives af Energi Viborg A/S. Revas har i budget 2016 anlægsudgifter på 7,7 mio. kr. Renteudgifter Renteudgifterne udgør 15,6 mio. kr. i 2016 svarende til 0,3 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. 8

10 I tabellen nedenfor gives eksempler på, hvor mange borgere og ydelser, der budgetteres med i 2016 sammenlignet med regnskab 2014 og budget Tabel 3. Antal borgere og ydelser på udvalgte fagområder Antal Regnskab Elever i folkeskolen Elever i specialklasser Elever i privatskoler Demografiregulering Hvert år beregnes de økonomiske konsekvenser af den demografisk udvikling for dagtilbud, skoler og ældreområdet. I figuren nedenfor ses den demografiske udvikling i de relevante aldersgrupper. Figur 5. Demografisk udvikling (indekstal) Børn i dagpleje Børn i kommunal vuggestue og børnehave Børn i private daginstitutioner Ældreboliger Friplejeboliger Personlig pleje, visiterede timer Praktisk hjælp, visiterede timer Sygedagpengemodtagere Passiv kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere og løntilskud Forsikrede ledige Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 173 i I grafen nedenfor ses den akkumulerede ændring i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i budgetperioden. 9

11 Figur 6. Demografisk udvikling (antal personer) 6. Skatter og generelle tilskud I dette kapitel gives en beskrivelse af kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af statsgaranti i Størstedelen af kommunens indtægter kommer fra den kommunale indkomstskat, jf. figuren nedenfor. Kommunen modtager også betydelige tilskud fra staten gennem udligning og generelle tilskud og gennem beskæftigelsestilskuddet, der skal dække udgifter til forsikrede ledige. Øvrige skatter omfatter dækningsafgift for offentlige ejendomme og selskabsskat. Figur 7. Indtægter fra skatter og generelle tilskud i 2016 (mio. kr.) Figuren viser, at der i 2019 forventes 386 færre 0-5 årige, 204 flere 6-16 årige, flere årige og 436 flere over 80 år. I budget 2016 til 2019 er dagtilbudsområdets budget er reduceret med 9,6 mio. kr. i 2016 stigende til 18,5 mio. kr. i 2019, som følge af at der er færre børn i dagtilbud. Skoleområdets budget er forøget med 1,2 mio. kr. i 2016 og frem til dækning af, at der forventes flere elever. Ældreområdets budget er forøget med 5,4 mio. kr. i 2016 og frem til dækning af flere ældre. Skatter, afgifter og takster Ved Byrådets 2. behandling den 7. oktober 2015 blev de kommunale skatter og afgifter for 2016 besluttet: Udskrivningsprocent: 25,7 procent Grundskyldspromille: 23,7 promille Dækningsafgift offentlige ejendomme: 8,75 promille 10

12 I forhold til budget 2015, er personskatteprocenten grundskyldspromillen og dækningsafgiften uændret. Statsgaranti vs. selvbudgettering Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2016 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2019 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i Byrådet besluttede ved 2. behandling af budget det statsgaranterede grundlag. Sammen med Viborg valgte 92 andre kommuner også statsgaranti, mens alene 5 kommuner har valgt selvbudgettering for I tabel 4 nedenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Tabel 4. Udskrivningsgrundlaget Endelig opgjort KL prognose Vækst i procent * 2015* 2016* Viborg Kommune -1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,7 3,4 3,0 Landsplan -1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,3 3,6 3,2 * baseret på KL s vækstskøn i skatte- og tilskudsmodellen pr. august 2015 Da den økonomiske krise var på sit højeste fra 2008 til 2009, var væksten i udskrivningsgrundlaget negativ. Vækstniveauet fra 2009 til 2010 afspejler, at økonomien langsomt var på vej tilbage på vækstsporet. Desværre var væksten fra 2010 til 2012 stagnerende for Viborg og lå et godt stykke under landsgennemsnittet. I 2013 nærmede Viborg sig væksten på landsplan. 6.1 Skatter Nedenstående tabel 5 viser de budgetterede skatteindtægter for Tabel 5. Skatter i budget (i mio. kr.) Indkomstskat , , , ,4 Selskabsskat -60,6-64,3-67,3-69,9 Grundskyld -270,0-283,7-296,3-313,0 Dækningsafgift -18,0-21,4-22,3-23,5 I alt , , , ,8 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Der er i 2016 budgetteret med skatteindtægter for i alt 4.109,2 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2016 på 3.760,6 mio. kr. er baseret på Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2016 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 2013 med 10 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune jf. tabel 4. Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2013, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget Fra 2014 sænkes selskabsskatten gradvis til 22 procent i Dog kompenseres kommunerne for virkningen af den sænkede selskabsskat (Vækstpakken fra juni 2014). Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn. En af usikkerhedsfaktorerne i skønnet er afregninger fra tidligere år, som har udgjort en større og større andel af provenuet. 11

13 Viborg kommune får i budget 2016 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. november Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for forbedringer fra Kommunerne opnår en provenumæssig gevinst i takt med at eksisterende fradragsordninger udløber. Vurderingsmyndigheden (SKAT) har dog fortsat en del uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer. Dette forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med stor usikkerhed. Det forventes for perioden , at grundværdierne stiger med ca. 4 procent om året. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme ikke forretningsejendomme. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. 6.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.571,5 mio. kr. i Nedenstående tabel 6 viser de budgetterede skuds- og udligningsbeløb for 2016, samt overslagsårerne For 2016 er udlignings- og generelle tilskudsbeløb lig med statsgarantien for Tabel 6. Tilskud og udligning i (i mio. kr.) Udligning, generelt ,7-973,2-947,6-911,5 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -104,2-120,6-126,3-133,5 Statstilskud til kommuner -140,5-174,7-90,4-6,1 - heraf skøn på betinget bloktilskud -66,8-66,8-66,8 - heraf eget skøn på ekstra statstilskud (likviditet) -49,8-49,8-49,8 - heraf eget skøn på andel af omprioriteringsbidraget 33,2 73,1 112,9 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7 0,0 0,0 0,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,1 Tilskud til skattenedsættelse -4,1-4,1-2,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,7-11,9-12,2-12,4 Det særlige ældretilskud, ordning ,7-16,0-16,3-16,6 Tilskud til bedre dagtilbud -9,4-9,5-9,7-9,9 Tilskud skolereformen -43,1-21,6 0,0 0,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 28,9 29,3 29,9 30,6 Udligning selskabsskat -23,5-24,9-26,1-27,2 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægning 2,3 0,2 0,0 0,0 Tilskud flygtninge -6,7-6,7-6,7-6,7 Særlige tilskud i alt -83,0-65,1-43,1-42,2 Beskæftigelsestilskud -138,8-138,8-138,8-138,8 Udviklingsbidrag til Region Midt 12,3 12,5 12,8 13, Tilskud og udligning i alt 1.571, , , ,0 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) 12

14 Tilpasninger af udligningsmodellen En del af refusionsomlægningen på overførelsesområdet finansieres ved tilpasninger af tilskuds- og udligningsmodellen. Følgende elementer indgår i tilpasningen: - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Kompensationsordningen midtvejsreguleres for 2016 ud fra regnskab 2015-tal, hvor også kompensationen for 2017 udmeldes (sammen med statsgarantien for 2017). For Viborg Kommune betyder det, at indtægterne stiger med 92,8 mio. kr. fra budget 2015 til Beskæftigelsesministeriet/KL har regnet sig frem til, at 90,2 mio. kr. kan tilskrives tilpasningen af modellen, og ca. 2,6 mio. kr. er således generelle konjunkturændringer (at andre kommuner i princippet klarer sig bedre end Viborg). I 2016 har Beskæftigelsesministeriet beregnet kompensationsordningen således, at Viborg har en samlet gevinst på 12,3 mio. kr., når merindtægter og merudgifter sammenholdes. Kommunen skal derfor aflevere 2,3 mio. kr. (jf. linje 16 i tabel 6). Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Bloktilskuddet er et generelt tilskud og er ikke øremærket bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindre-opgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2016 på 65,6 mia. kr. for hele landet under et. Det er vurderet, at KL s skøn for bloktilskuddet i overslagsårerne er sat lavt, og derfor er der indarbejdet 49,8 mio. kr. i hvert af overslagsårerne. Det er selvfølgelig behæftet med usikkerhed, men erfaringen er, at kommunerne i de årlige økonomiforhandlinger har fået tilført ekstra penge. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. På grund af særlige fordelingsprincipper får Viborg kommune en stor andel heraf: 92,7 mio.kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles på baggrund af beskatningsgrundlag. I 2015 var puljen på 3 mia. kr., hvoraf Viborg fik 64,3 mio.kr. Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2016 er aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr., der fordeles efter indbyggertal. For Viborg Kommune svarer det til 50,2 mio. kr. Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor den aftalte serviceramme, bliver det betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal For overslagsår skønnes dels et betinget balancetilskud på overholdelse af serviceramme (jf. i 2016), men også et betinget balancetilskud på overholdelse af anlægsrammen på 1 mia.kr, svarende til 16,7 mio.kr i Viborg Kommune. Flygtninge Det indgår i økonomiaftalen, at det ekstraordinære tilskud for modtagelse af flere flygtninge videreføres i Viborg Kommune har modtaget 7,6 mio. kr., hvilket er på samme niveau som for

15 Folkeskolereformen Med økonomiaftalen 2014 blev der aftalt et tilskud til omstilling af folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Tilskuddet er på i alt 1,8 mia. kr. fordelt på skoleårerne Beløbet udgør 600 mio. kr. i 2016, hvoraf Viborg Kommune får 43,1 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Modellen bag beskæftigelsestilskudsmodellen er en kompensationsmodel, idet kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for nettoudgifterne til forsikrede ledige. Der foretages både en midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 138,8 mio. kr. i 2016, hvilket skal ses i lyset af nettoudgifter til forsikrede ledige på 193,2 mio. kr., hvor også effekt af refusionsomlægningen er indregnet. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskab pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Selskabsskatten er, efter nogle år med nedadgående tendens, nu stigende. Udligningstilskuddet udgør 23,5 mio. kr. i

16 7. Finansielle forhold I kapital 7 redegøres for de finansielle forhold i budget herunder udviklingen i likviditet, lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling Tabel 7. Opgørelse af likvide aktiver Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2014 budget pr. 30/ Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 59,2 224,6 224,6 143,3 150,8 67,8-3,5 Resultat før låntagning 113,4 22,1-137,4 2,6-44,5 6,7 62,7 Lånoptagelse 68,4 81,0 104,7 96,9 56,5 18,2 13,6 Afdrag på lån -63,7-66,8-64,8-73,9-76,9-78,9-80,0 Øvrige finansforskydninger 47,3 20,2 16,2-18,0-18,2-17,2-35,5 Likvide aktiver ultimo 224,6 281,1 143,3 150,8 67,8-3,5-42,7 Gennemsnitlig likviditet 451,2 550,0 450,0 405,0 365,0 290,0 235,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 125,1 424,9 194,0 141,5 110,0 48,1-17,0 7.1 Likviditet Den faktiske likviditet er den beholdning af likvide aktiver ultimo, som fremgår (forventes af fremgå) af årsregnskabet for det pågældende regnskabsår, dvs. den aktuelle kassebeholdning pr. 31. december. Figur 8. Udvikling i den gennemsnitlige likviditet (i mio. kr.) tet har en positiv virkning for likviditeten i 2016, idet den faktiske likviditet forøges fra forventet 143,3 mio. kr. ultimo 2015 til 150,8 mio. kr. ultimo Den faktiske likviditet er herefter faldende til -42,7 mio. kr. i Den faktiske likviditet er i årsregnskaberne kraftigt påvirket af mere eller mindre tilfældige tidsforskydninger henover årsskiftet. Det vigtigste likviditetsmål er derfor den gennemsnitlige likviditet, der opgøres som gennemsnittet for de seneste 365 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning ses af figuren til nedenfor. 15

17 Figuren viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning er stigende i perioden 2013 til 2015, hvorefter den er faldende. I figuren vises også den disponible likviditet, hvor den del af kassebeholdningen, der er disponeret til overførte udgifter samt forsyningsområdets tilgodehavende er fratrukket. Pr. 30/ er der på forhånd disponeret 256 mio. kr., hvoraf forventede overførelser på anlæg andrager 175 mio. kr. Figuren viser, at den disponible likviditet falder til -17,0 mio. kr. i Finansforskydninger I budgetperioden 2016 til 2019 er der forholdsvis begrænsede udsving i de øvrige finansforskydninger. Øvrige finansforskydninger omfatter hovedsagelig indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med støttet byggeri samt bevægelse i deponerede beløb i forbindelse med lånoptagelse, indgåede lejeaftaler m.v. 7.2 Lånoptagelse Viborg Kommunes låneramme for er opgjort på grundlag af de budgetterede anlægsudgifter inden for de låneberettigede områder. Energibesparende foranstaltninger i forbindelse med modernisering af det kommunale gadelys er indregnet med i alt 59,5 mio. kr. i perioden Herudover forventes der i 2016 optaget et lån på 15,5 mio. kr. til etablering af bofællesskaber (efter ældreboliglovgivningen). Tabel 8. Lånoptagelse i ( i mio. kr.) Jordforsyning 10,0 10,0 0,0 0,0 Byfornyelse 10,0 13,3 6,2 5,6 Gadelys 30,3 25,2 4,0 0,0 Energibesp. Foranstaltninger 5,0 5,0 5,0 5,0 Lån til ejendomsskatter 3,0 3,0 3,0 3,0 Ordinær låneramme 58,3 56,5 18,2 13,6 Ældreboliger (bofællesskaber) 15,5 0,0 0,0 0,0 Låneramme inkl. ældreboliger 73,8 56,5 18,2 13,6 Lånedispensationer 23,1 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse i alt 96,9 56,5 18,2 13,6 Tabellen viser, at der budgetteres med en samlet låneramme på 96,9 mio. kr. i 2019 inkl. lånedispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. I overslagsårene er den samlede låneramme tilsvarende opgjort til henholdsvis 56,5 mio. kr. i 2017, 18,2 mio. kr. i 2018 og 13,6 mio. kr. i Udgifter til jordkøb under jordforsyningen kan belånes med 85 procent af den del af jordkøbet, der er landbrugsjord, gartneri, frugtplantager og planteskoler. Den forventede låneramme fremgår af tabellen nedenfor. 16

18 7.3 Renter Renteudgifter og indtægter i budget fremgår af tabellen nedenfor. I alt er der en nettoudgift på 15,6 mio. kr. i 2016 stigende til 20,5 mio. kr. i For den likvide beholdning er der budgetteret med en skønnet renteindtægt på 4,2 mio. kr. af indestående i pengeinstitutter, obligationsbeholdning, samt indgåede Portefølje Management aftaler. 7.4 Afdrag og gæld Viborg Kommunes afdrag på gæld (ekskl. ældreboliger) er 73,9 mio. kr. i 2016 stigende til 80,0 mio. kr. i Af figuren nedenfor ses udviklingen i den langfristede gæld inkl. finansiel leasing. Finansiel leasing indgår med 83,7 mio. kr. i opgørelsen af den langfristede gæld. Kommunen har ikke indgået sale and lease back arrangementer Figur 9. udviklingen i den langfristede gæld i mio. kr. Af Viborg Kommunes langfristede lån er ca. 60 procent fast forrentet. På denne del af lånene er renteudgiften budgetteret til den faktiske rente. På den variable del af lånene er der budgetteret med en rentestigning på 0,25 procent fra 2015 til 2016 og mindre årlige stigninger i perioden Der opkræves 0,5 procent i garantiprovision af garantier stillet over for lån optaget af forsyningsselskaber. Indtægten herfra er 1,5 mio. kr. i 2016 faldende til 0,6 mio. kr. i Tabel 9. Renteudgifter i budget (mio. kr., minus = indtægter) Likvide beholdning -4,2-4,2-4,2-4,2 Kortfristede tilgodehavender -1,0-1,0-1,0-1,0 Langfristede tilgodehavender -0,9-0,9-0,9-0,9 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,1 0,1 0,1 0,1 Kortfristet gæld i øvrigt 1,3 1,3 1,3 1,3 Langfristet gæld 21,3 24,4 25,2 25,3 Kurstab og kursgevinster 0,5 0,5 0,5 0,5 Garantiprovision -1,5-0,7-0,6-0,6 I alt 15,6 19,5 20,4 20,5 Den langfristede gæld har været stigende fra 2009 til En del af stigningen i gælden fra 2011 til 2012 skyldes ændret praksis og tekniske omlægninger. Den forventede stigning fra 2014 til 2015 skyldes bl.a. flere forskellige projekter vedrørende energibesparende foranstaltninger som lånefinansieres, eksempelvis udskiftning af kommunens gadelys. I løbet af budgetperioden falder gælden, da der budgetteres med større afdrag end den årlige lånoptagelse i 2017 og Der er i den budgetterede lånoptagelse ikke indregnet eventuelle lånedispensationer fra ministeriet. 17