Aktivitets- og Handleplanen 2012 Værksted Tekstil & Design

Transkript

1 Aktivitets- og Handleplanen 2012 Værksted Tekstil & Design Præsentation af værkstedet På Tekstil og Design er den vigtigste faglige opgave at sy eller skabe opgaver, som er bestilt af vores kunder. Kunderne kan f.eks. være: Børnehaver eller Biblioteker. Det kan også være andre værksteder på skolen, der bestiller noget hos os. Opgaverne kan f.eks. være kostumer, smykker, udsmykning som bannere m. logo, og en masse andre spændende emner. Som elev på Tekstil og Design lære du bl.a. noget om: - Symaskinesyning - Overlocksyning - Materialelære - Mønsterbrug (processen fra optegning til opsyning) - Sy-teknik (lynlås, lægge bukser op, reparation af tøj osv.) - Design (f. eks at skabe tøj ud fra et mønster, eller smykkefremstilling) Indimellem får du mulighed for at designe og sy tøj samt tilbehør til dig selv. Formål: Værkstedets formål og målsætninger samt handlinger og succeskriterier At forberede eleven til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller et job. At eleven gennem arbejdet med værkstedets produktioner og samarbejdet med andre får styrket sin sociale, personlige og faglige kompetence. Ved brugen af faste rutiner på værkstedet, eksempelvis samlingen omkring bordet om morgenen, tema-opgaver, perlerække, RKA-værktøjer og forløbsplans-samtaler finder lærer og elev styrkesiderne frem og fokusere på dem. I samarbejdet mellem lærer, elev og vejleder bliver vi bevidste om, hvilke sociale, faglige eller personlige kompetencer der skal udvikles, for at komme videre i uddannelsessystemet eller erhvervslivet. Eleven får mulighed for at øve sig i at tage beslutninger, store som små, fastholde dem og føre dem ud i livet. Som eksempel kan nævnes praktikvalg, eller det helt nære på værkstedet: en selvvalgt opgave, der skal udføres fra start til slut. Processen skaber en erkendelse af, at man med initiativ, har handlemuligheder og ansvar i sit eget og andres liv. En løbende snak om, hvad der går godt, og hvordan den enkelte kan udvikle sig. Undervisningen og opgaverne på værkstedet stiller ikke større krav end eleven kan opfylde. På den måde vil det, at gå i skole og udføre et stykke arbejde, føre til en følelse af øget personlig og faglig styrke. 1

2 At så mange som muligt kommer i uddannelse og fuldføre den, fordi de er blevet fagligt dygtigere. Eller påbegynder og fastholder et arbejde. At eleven, enten man er startet i job eller uddannelse, begår sig bedre socialt, og har fået et bedre kendskab til sig selv og egne kompetencer, samt en øget selvtillid. At eleverne, efter endt ophold, synes det er blevet sjovere at gå i skole, eller på arbejde - og fastholder det. At eleverne bliver bevidste om, at de med aktiv indsats, hjælp fra ansvarlige voksne, og ikke mindst et netværk af venner, kan forbedre deres nuværende sociale og faglige situation. Værkstedsundervisning Igennem produktionen på værkstedet får eleven teoretisk og praktisk undervisning i det tekstile fag. Almene fag som: dansk, matematik og IT indgår i produktionen. Eleven tilegner sig mere almen viden igennem tema-opgaver, film eller spil. I værkstedsundervisningen vil vi tale om: evnen til at give og modtage konstruktiv kritik, overholde aftaler, have tålmodighed, være samarbejdsvillig og ansvarsfuld og være bevidst om kvalitet. Igennem Perlerækken tydeliggøres muligheden for den faglige udvikling. Tema-opgaverne løses enkeltvis eller i grupper, som værkstedslæreren har sammensat, afhængig af opgavens art. Det foregår i undervisningstiden på og udenfor skolen. Opgaven kan også være af praktisk art, som fx at bage boller til værkstedets fryser. Undervisningen vil omhandle: - Syning på husholdningsmaskine. - Syning på industri/husholdningsoverlock. - Brug af svingarmsmaskine. - Brug af strygejern. - Mønsterkonstruktion. - Tilretning af tøj. - Materialelære. - Forarbejdning af andre materialer som: uld, skind, læder. - Kreative aktiviteter som: smykkefremstilling, tegning og maling, dekorering af æsker med bl.a. decoupageteknik, maskinbroderi og billedoverførsel fra papir til stof. - Priskalkulation. - Faktura-skrivning. Udover den tekstil-faglige undervisning, vil eleven få opgaver, se film, eller spille spil, der styrker den almene viden. Hovedsageligt indenfor temaerne: - Sundhed - Sociale kompetencer 2

3 - Miljø - Demokrati - Identitet (Se bilag) Eleven opkvalificeres til uddannelse eller arbejde, og opnår håndarbejdsmæssige færdigheder, der kan berige fritidslivet. Eleven stiger gradvis i Perlerækken, hvilket øger selvtilliden og motivationen for indlæring. Eleven kan, med styrkelse af den almene viden, bedre følge med i debatter i de daglige medier, indenfor sundhed, trivsel, miljø og demokrati. Praktik og kombinationsforløb Eleven får afprøvet sine ønsker vedr. praktik og kombinationsforløb. Dette giver et virkelighedsnært billede, og dermed et bedre grundlag for at vælge den rette uddannelse, eller et passende job. Et kombinationsforløb på en Erhvervsskole giver et vigtigt forspring, i forhold til opstart og kendskab til skolen og lærerstaben, ved et senere uddannelsesvalg. - Der gennemføres et erhvervspraktikophold inden for hvert påbegyndt halvår. - Alle værkstedets elever skal i praktik på samme tid. Dette gøres for at skabe tid til telefonsamtaler og besøg hos praktikværten. En opfølgning der er nødvendig, både for at kunne vurdere elevens udbytte af opholdet, men også for at bevare et troværdigt og seriøst samarbejde med praktikværterne. - Er der enkelte elever, der ikke er klar til at komme i praktik, bliver de på værkstedet eller kommer i intern praktik. Der bliver lavet individuelle eksterne praktikforløb for dem, når vi i fællesskab er enige om, at de er parate. - Ca. halvanden måned før eleverne skal i praktik, begynder vi at snakke om ønsker og fremtidsdrømme. - Eleverne får inspiration ved at kigge i fag-telefonbogen, i vores interne praktikregister og på nettet. - De skriver forslag ned på praktikværter og deres tlf. nr. Det vil i hvert tilfælde vurderes, om det er mig eller eleven der ringer op og laver aftaler. - De har også mulighed for at opsøge de ønskede praktiksteder personligt, spørge til praktikmuligheder og evt. lave aftaler. Praktikperioden i foråret vil blive afholdt indenfor ugerne: 15,16,17 og 18. Praktikperioden i efteråret vil blive afholdt indenfor ugerne: 46,47,48 og 49. 3

4 - Eleven finder en praktikplads. - Der er balance mellem elevens kompetencer og praktikønsker. - Eleven møder op på praktikforløbene og tager initiativ. - Eleven bliver mere afklaret mht. job og uddannelses-ønsker. - Eleven får kendskab til erhvervslivet og erfarer, hvad der skal til for at begå sig i det. Forløbsplan og realkompetenceafklaring - At værkstedslæreren og eleven har løbende kontakt og overblik over elevens personlige og uddannelse relateret situation og udvikling. - At eleven forlader skolen med et bevis på, at han/hun har lært noget. RKA: Der afholdes RKA-samtaler hver anden fredag, når der ikke er andre aktiviteter i årskalenderen. Forløbsplan: Der afholdes samtaler i Forløbsplaner: 24. og 25. januar 13. og 14. marts 19. og 20. juni 2. og 3. oktober - Skrive i forløbsplanen når der holdes elevsamtaler. - lever der ikke skal til RKA-samtale arbejder enten i grupper indenfor temaer omtalt under Værkstedsundervisning, eller i grupper med basisproduktion. - Vi får hurtigt et kendskab til elevens situation. - Eleven bliver ikke overset. - Man kan nemt og hurtigt danne sig et overblik over elevens situation ved værkstedsskift og fortsætte den gode udvikling. - Eleven skal ikke gentage sin historie. - Efter endt ophold, er det tydeligt for eleven, at der er sket en personlig, faglig og social udvikling Værkstedsproduktion - Tekstil-faget er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde. - At træne og styrke egenskaber som: selvstændighed, ansvarsfølelse og initiativ, hvilket efterlyses af undervisere på Ungdomsuddannelserne. - Arbejdet på værkstedet forløber med forudsigelighed og struktur, hvilket giver ro og tryghed for eleven. - Afdækning af elevens faglige og sociale kompetencer. 4

5 (Et værksted med alsidige produktions og undervisnings-tilbud, giver god mulighed for at: finde, tydeliggøre og opøve den enkelte elevs kompetencer. En viden, som er til hjælp for elev og lærer, når vi i fællesskab skal finde den rette uddannelse eller job.) - Eleven er et led i en faglig og social sammenhæng, og udføre et stykke reelt arbejde, med medansvar for det færdige produkt. - Gennem arbejdet på værkstedet opstår en gensidig respekt og tillid til sig selv og hinanden, der styrker eleven socialt og fagligt. - Tekstilværkstedet modtager bestillinger på arbejdsopgaver internt og eksternt. Eksternt vil vi på sigt forsøge at opbygge et fast kundegrundlag, som vi i dag har med Odense Centralbibliotek. En del elever har brug for den ro og tryghed, det giver ved beskæftigelse med en rutinemæssig opgave. - Produktionen skal være alsidig, og så vidt mulig god at niveau-opdele ifht. Perlerækken. Kan-produktioner: - Værkstedslærerne vurderer fra gang til gang opgaver og bestillinger og vælger til og fra, afhængig af elevgruppe og tid. - Udføre løbende bestillingsopgaver fra interne og eksterne kunder. - Fortsat samarbejde i 2012 med Odense Centralbibliotek. - Samarbejde med de andre værksteder på Bybondegården ved Dyrskuet, høst - og jule-markedet. - Fremstilling af børnekostumer, som skal hænge et synligt sted ved børnebesøg, så pædagoger bliver opmærksomme på værkstedets muligheder. - Skabe tøj eller tilbehør til sig selv når der er tid til det. Vi ved, at der er interesse for emnet. Når interessen er der, er motivationen for at modtage undervisning også størst. Vi har derfor afsat ekstra penge på undervisningskontoen for at dække materialeudgifterne. I fremstillingen af bundne tekstile opgaver vil der indgå teoretiske og praktiske fag som: design, materialelære, mønsterkonstruktion. udregning af materialeforbrug, syteknik og farvelære. Skal-produktioner: - Sy og gøre bannere klar til internt og eksternt brug. - Reparation af arbejdstøj. - Ansvar for rengøring og oprydning på bestemte fællesarealer ude og inde (se bilag: AK/HA Bybondegården) - Ved fravær oplever eleven, at være savnet i en arbejdsmæssig sammenhæng. - Kunderne er synlige og tilfredse. - Elevens selvværd og faglige evner øges og synliggøres, ved at kunne producere ting af kvalitet, som værdsættes af andre. - Eleverne kan ved fælles hjælp få en produktion til at fungere, uden lærerstyring. - Eleven oplever at de forlader skolen med øget styrke på det personlige, faglige og sociale område og har helt konkret nemmere ved at svare på spørgsmålet: Hvem er jeg? - Hvordan tilegner jeg mig bedst viden? - og hvad kan jeg pt.? Undervisningsmiljø 5

6 Forskning tyder på, at det altafgørende for et godt liv er det positive sammenspil med andre mennesker. Et sammenspil, der er svær at få, hvis man mangler medspillere. For unge mennesker er det i dag i vennekreds den sociale dannelse foregår. Derfor vil vi have stor fokus på dette og de sociale kompetencer. Vi vil give hinanden plads og opbakning, gribe ind og støtte hvor der er behov og følge op på hændelser i hverdagen. - At træne eleven i at deltage i det sociale fællesskab på værkstedet, og dermed få mulighed for at etablere (nye) venskaber (samarbejde) - At træne eleven i at tilpasse sig andre (selvkontrol) - At blive bevidst om hvor vigtigt det er, at kunne leve sig ind i andres situation og handle socialt (empati og ansvarlighed) - At træne en bedre kommunikation (selvkontrol) - At tale om normer og moral. - At skabe en tryg og åben stemning på værkstedet, hvor mobning ikke tillades. - At alle tør tale og sige deres mening. - At alle tør deltage i produktionen, uden angst for ikke at være god nok. - At skabe rum for refleksion. Vi vil fastholde: - Et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi overholder aftaler og ansvarsfuldhed overfor opgaver og hinanden. - En god omgangstone - Respekt og tolerance overfor hinanden. - Et værksted, der er rent og velholdt. - Et værksted, hvor alle materialer og værktøj har en plads. - Bevidsthed om elevens egen rolle og ansvarsfølelse når det gælder: sikkerhed, energi og miljø. Dette både under opholdet på skolen, og i deres videre liv. For at styrke det sociale miljø vil vi: - Have en Intro-makker, der tager imod en ny elev. Intro-makkeren har ansvaret for at vise den nye elev rundt på Bybondegården, og fortælle om regler og rammer på værkstedet. (Værkstedslærer følger op) (Se bilag) - Give ansvar ud til eleverne fx i form af elev-til-elev undervisning i Perlerækken. - Spise morgenmad i et trygt, roligt og hyggeligt miljø, med tid til fordybelse. - Arbejde sammen i små grupper. - Bruge Walk and talk -metoden: lade eleverne gå to og to, og præsentere hinanden overfor alle bagefter. - Tage emner op, der giver indsigt og rum for debat. - Eleverne arrangerer i fællesskab tema-dage, hvor de mødes omkring et emne eller en aktivitet uden en lærer. Det kan være ude i byen eller hjemme hos én privat. Dermed skabes et miljø for spirende og vedvarende venskaber. - Tage på ture, udstillinger og virksomhedsbesøg. For at styrke det fysiske undervisningsmiljø vil vi: - Gøre rent en gang om ugen (se ugeskema) - Instruerer eleven i at gøre miljø-rigtigt rent, med fokus på korrekt dosering. - Have letlæselige rengørings-plancher til hvert rum (se bilag) - Have bakteriemålere, så god/dårlig hygiejne bliver synlig. - Have et overskueligt mini genbrugssystem til flasker, glas, dåser, papir osv. - Kontakte skolens sikkerhedsleder og Natur og Miljø-kompagniet ved vejledning og uddybning af emner. - Give en grundig instruktion i maskinerne på værkstedet. - Indarbejde sikkerhedsregler i de produktioner og aktiviteter, som foregår på værkstedet her og nu. 6

7 - Få besøg af Energi og Miljøcenteret. Besøge Ejby Mølle, Fynsværket og en nærgenbrugsstation. - Eleven kender begrebet: Det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. - Eleven får indsigt i miljødebatten - Eleven får større ansvarsfølelse i en mere miljøvenlig og gerne økologisk hverdag - Eleven har en god fremmødeprocent og deltager aktivt i hverdagen. - Eleven får skabt relationer til andre. - Eleven får anerkendelse, succes og selvværd. - Sundhed; mål, handlinger og succeskriterier (værkstedet vælger hvilke aspekt(er) af sundhed, som fx kost, motion, døgnrytme, adfærd, misbrug). - At inspirere og gøre eleven interesseret i en sundere livsstil. - At gøre eleven bevidst om eget ansvar for sundhed. - Vi går morgentur hver dag efter morgenmaden. - Vi spiser rugbrød til morgenmad flere dage om ugen. - Vi køber frugt og pålæg til morgenmaden. - Vi taler om ernæring, sund kost og vigtigheden af en positiv tilgang til hverdagen. - Vi taler om, at man skal behandle hinanden med respekt i tale og adfærd, trods forskellig personlighed og kultur. - Vi oplyser eleverne om Ungekontakten og Karin, hvis vi har mistanke om et misbrug. - Eleven bevarer interessen for motion og sundere kostvaner - også når de stopper på skolen. - Eleven kan mærke en positiv forskel på fysisk og psykisk velbefindende. Ugeskema og årsplan for værkstedet. Se billag 7