Ansøgningsskema Demonstrationsskoleforsøg om digitalt understøttede læringsmål GENERELLE OPLYSNINGER

Transkript

1 Ansøgningsskema Demonstrationsskoleforsøg om digitalt understøttede læringsmål A. Projektets titel Digitalt understøttede læringsmål GENERELLE OPLYSNINGER B. Ansøger (oplys alle konsortiets parter) Organisation Adresse Kontaktperson Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Annette Lorentsen Aalborg Universitet AC Meyers Vænge København SV Morten Misfeldt Aarhus Universitet Tuborgvej 164 Jeppe Bundsgaard 2400 København NV UCSJ Slagelsesvej 7 Karsten Gynther 4180 Sorø UCC Buddinge Hovedgade Søborg Lise Tingleff Nielsen Metropol Tagensvej 18 Tobias Høygaard Lindebjerg 2200 København N UCL Lucernemarken 1 Thomas Illum Hansen 5260 Odense S VIA Skejbyvej 1, Anders Rasch- Christensen 8240 Risskov UC-Syddanmark Degnevej 16, Alexander Von Oettingen 6705 Esbjerg Ø UCNord Selma Lagerløfsvej 2 Lars Holmgaard Christensen 9220 Aalborg Alexandra Instituttet Åbogade Århus N Camilla Kølsen C. Projektets organisering / konsortiets parters roller og funktioner Organisation Primær rolle Primære opgaver Aalborg Universitet Tilskudsansvarlig og projektleder Ansvarlig for budget og afrapportering. Retsligt ansvar. Forskningsdeltagelse tværgående konsortiekoordinering Aarhus Universitet Projektdeltager Forskningsdeltagelse UCL Projektkoordination og forskning Projektkoordination Forskningsdeltagelse (Forskere fra UCL s forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen Tværgående koordination og formidling med evt. andre projekter gennem læremiddel.dk UCC Projektdeltager Forskningsdeltagelse(forskere fra UCC s forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen Metropol Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra Metropol s forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen UCSJ Projektdeltager Forskningsdeltagelse(forskere fra UCC s forskningsenhed Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen 1

2 VIA Projektdeltager Forskningsdeltagelse (forskere fra VIA s forskningsenhed) Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen UC-Syddanmark Projektdeltager Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen UCNord Projektdeltager Konsulentdeltagelse med undervisere fra læreruddannelsen Alexandra Instituttet Projektdeltager Forskningsdeltagelse D. Konsortiets videns- og forskningsmæssige baggrund (kort beskrivelse; CV er og eksempler på tidligere projekter kan vedlægges som bilag) Konsortiet består af Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Læremiddel.dk, Alexandra Instituttet, Professionshøjskolen Metropol, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syddanmark, UC Nordjylland, UCC og VIA UC. Konsortiet repræsenterer bred og dyb viden om målstyret arbejde med elevernes læring og digitaliseringsprocesser i skolesystemet. Konsortiets ekspertise er dokumenteret med CV er i bilag 2 og organiseringen er beskrevet i bilag 3. E. Kontaktoplysninger Navn Tlf.nr. Tilskudsansvarlig* Annette Lorentsen al@learning.aau.dk Projektleder Morten Misfeldt Misfeldt@learning.aau.dk Kontaktperson for Marie Falkesgaard Slot mfsl@ucl.dk kommuner i skoleansøgningsrunden * den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til PROJEKTOPLYSNINGER Ansøgningen udarbejdes på baggrund af kravspecifikationen i opgavebeskrivelsen. 1. Overordnede rammer og indhold Herunder: - Beskrivelse af projektets formål, samt hvordan projektet understøtter det overordnede formål om at opnå ny viden om, hvordan digitalt understøttede læringsmål kan være et redskab til opfølgning på elevernes progression med henblik på at understøtte elevernes læring og lærernes arbejde. - Kort beskrivelse af den teoretiske, videns- og forskningsmæssige baggrund for projektet. - Overordnet beskrivelse af interventionen / den konkrete indsats, der ønskes foretaget. - Kort beskrivelse af de elevgrupper/klassetrin, som projektet er målrettet, samt antal skoler, klasser, elever og lærere der ønskes at deltage (uddybes i pkt. 3). 2

3 Formål Formålet med projektet Digitalt understøttede læringsmål er at udvikle og afprøve ressourcer, der støtter anvendelsen af digitalt understøttede læringsmål til at skabe en klar og hensigtsmæssig sammenhæng mellem planlagt progression, brug af digitale læremidler, systematisk opfølgning og elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt med egne mål. Ny international forskning i (digitale) læreplaner, læringsstrategier og læremidler vil blive anvendt til at designe digitale miljøer, der understøtter målarbejdet og frigør lærertid til systematisk opfølgning og løbende evaluering i arbejdet med elevernes læring. Baggrund Målstyring og digitalisering betegner to markante tendenser inden for skoleudvikling de seneste ti år. Digitaliseringen af læreplaner og læremidler har således åbnet nye muligheder for at arbejde systematisk med læringsmål i arbejdet med elevernes læring. Således bliver der udviklet stadig mere brugervenlige og stilladserende digitale teknologier, der understøtter dette arbejde, fx digitale ressourcebanker og vurderingssystemer. 1 Med basis i international forskning og erfaringer fra andre lande kan man samle viden og udfordringer i tre overordnede problemfelter, hvor det vil være afgørende at bygge på eksisterende viden: a) Koblingen af læreplaner, læringsmål, læremidler og ressourcer. Med digitale værktøjer kan elevers progression knyttes løbende og direkte til de nationale læringsmål, og til tilbud om ressourcer og læremidler. b) Repræsentation, oversættelse, omsætning og konkretisering af læringsmål. Digitale værktøjer tillader at elever og lærere opsætter egne mål for læring og sammenholder disse med officielle nationale læringsmål. c) Opfølgning, progression og undervisningsdifferentiering, herunder elevplaner. Store datamængder kan sikre overgagen til et løbende opfølgningsarbejde i forhold til elevernes læring. De tre problemfelter er forbundet i den grundlæggende hypotese i projektet: at en kombination af målstyring og digitalisering kan understøtte en synergi i måden de tre problemfelter håndteres på, fx ved at støtte lærerens valg af læremidler til at adressere specifikke læringsmål og ved at konkretisere og tydeliggøre læringsmål for et forløb, en klasse og en enkelt elev. Lignende bestræbelser afspejler sig i flere nyere digitale platforme 2. 1 Fx What next i New Zealand lokaliseret d What next er et eksempel herpå, der er en del af The Ministry of Education i New Zealands site Assessment Online. I Danmark kan man iagttage tilløb til beslægtede former for digital understøttelse i de nyeste produkter forlag og it-virksomheder tilbyder til planlægning, gennemførsel, evaluering og deling af læringsforløb 3

4 2. Design og metode Herunder: - Udviklingsprojektets design, herunder hvordan interventionen opstilles, og hvordan og af hvem interventionen gennemføres, samt overvejelser om, hvordan der sikres generaliserbar viden. - Beskrivelse af projektets succeskriterier, mål/delmål samt målemetoder. 4

5 Design Projektet er opdelt i tre faser: forberedelse, intervention og efterbehandling. Interventionen vil bestå i en intensiv periode på et halvt år, hvor lærere og fagdidaktiske konsulenter i fællesskab arbejder med 1) at skabe overblik over og fortolke de forenklede Fælles mål, og hvor de iværksætter forsøg med 2) at planlægge efter og inddrage de forenklede Fælles mål i deres arbejde med elevernes læring, 3) at evaluere elevernes faglige udvikling med anvendelse af visuelle redskaber og 4) at udarbejde dynamiske elevplaner på baggrund af de gjorte erfaringer. Planer for og redskaber til brug i interventionen udvikles i efteråret dels af gruppen af fagdidaktiske konsulenter og forskere, dels af læremiddelvirksomheder med sparring fra fagdidaktiske forskere. Følgende redskaber skal udvikles: detaljeret plan for interventionen i form af overordnet indholdsbeskrivelse af de enkelte møder i møderækken med lærerne refleksionsinstrumenter til brug ved møderne og i arbejdet med elevernes læring (spørgeguides, skemaer, modeller) redskaber til visualisering af forenklede fælles mål redskaber til elevers og læreres egenevaluering af elevers befindende og målopfyldelse: Et elevbarometer og en målpil (prototyper er udviklet til hhv. Demonstrationsskoleprojektet om inklusion og undervisningsdifferentiering og til projektet Kreativ digital matematik) redskaber til vedligeholdelse af logbog (lærer og elever) og produktportefølje (elever) redskaber til elevplanudarbejdelse (med mere fokus på plan end på status) mockups eller prototyper på redskab(er), der kan skabe overblik og give grundlag for opfølgning fra lærere, forældre og skolelederes perspektiv Redskaberne bliver tilgængelige på hjemmesiden maal.demonstrationsskoler.dk, hvor projektet i øvrigt præsenteres og løbende beskrives, og hvor den interne kommunikation mellem lærere og fagdidaktiske konsulenter foregår. Producenterne Clio Online, Gyldendal, Meebook, KMD Education og Mikro Værkstedet har tilkendegivet interesse i at deltage i udviklingen af redskaberne. Interventionen består i to møderækker mellem fagdidaktiske konsulenter og hhv. dansk- og matematiklærere på en skole (eller på et trin på en skole) på 10 skoler. Grupperne af faglærere vil af hensyn til mødeformen maksimalt udgøre 14 personer. Er der flere faglærere i det pågældende fag på skolen, vil der kun deltage faglærere fra et eller to trin (indskoling, mellemtrin, overbygning). En møderække udgøres af ca. 6 møder af 3-4 timers varighed. Formen på møderne fastlægges endeligt i designfasen i efteråret De vil have karakter af samtaler om de forenklede fælles mål og redskaberne, der er til rådighed, samt af forløbsdesigngruppearbejde, refleksioner over gennemførte eksperimenter og videndeling. Lærerne vil undervejs gennemføre subvision, dvs. iagttagelser af hinandens arbejde med elevernes læring med henblik på at lære af andres praksis. Der vil være tale om iagttagelse af 2-4 lektioner for hver lærers vedkommende. 5

6 Metode Projektets hypotese er, at digitalt understøttede mål, der er tydelige for undervisningens aktører, kan understøtte elevernes læring og effektivisere ressourceanvendelsen i skolen ved at (1) sikre koblingen af læreplaner, læringsmål og scenarier/læremidler, (2) understøtte repræsentation, oversættelse, omsætning og konkretisering af læringsmål samt (3) opfølgning, progression og undervisningsdifferentiering, herunder elevplaner. Disse hypoteser undersøges og kvalificeres gennem interventioner. Målet er både at undersøge, hvilke faktorer der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring, og at undersøge, hvad der kan henholdsvis fremme og hæmme, at tilstedeværelsen af disse mål fører til øget læring og effektiv anvendelse af lærerressourcerne. Således vil projektet på én gang udvikle processer og repræsentationer, der kan understøtte lærernes arbejde med klare mål, og udvikle viden om potentialer, problemer og sammenhænge i arbejdet med digitalt understøttede læringsmål. Der anvendes en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Inden interventionerne fastlægges baseline, og der foretages tilsvarende måling efter interventionen. Den kvalitative belysning skal besvare, hvordan arbejdet med digitalt understøttede læringsmål opleves af de forskellige aktører, hvilken kvalitativ indflydelse disse mål har på arbejdet med elevernes læring, og hvilke årsagssammenhænge der kan observeres og anvendes til at underbygge eller udfordre projektets grundhypotese. Ved baseline og afslutning anvendes de samme undersøgelser: 1. Kvalitativ kortlægning af enkelte (4-5) læreres målstyringspraksis (observation, interview, dokumentanalyse). En sådan kortlægning gennemføres af en projektforsker. 2. Kvalitative studier af møderækkerne med lærerne. 3. Analyse og erfaringsseminarer for forskere og fagdidaktikere, hvor erfaringerne fra det praktiske arbejde med at implementere målstyring diskuteres og analyseres. Resultaterne af de kvalitative undersøgelser er i udgangspunktet kontekstspecifikke. Derfor er det udviklingen i det enkelte forløb, snarere end den isolerede baseline og slutmåling, der belyser projektets forskningsspørgsmål, mens baseline og slutmåling primært fungerer som triangulering og undersøgelse af faktorer, der kan fremme og hæmme de faglige og pædagogiske effekter af interventionen. Af denne grund vil det være de samme lærere og klasser, der er informanter i de kvalitative studier ved baseline og slutmåling. Den kvantitative baseline og slutindsamling indeholder tre undersøgelsesværktøjer. 1. En kontekstmåling i form af surveys til lærere, vejledere og skoleledelse. 2. Kvantitativ evaluering af præcision i målsætning, selvangivelse af kompetence og målopfølgning. 3. Kvantitativ måling af elevernes kompetence. 6

7 3. Demonstrationsskolernes roller og opgaver 3.a. Beskrivelse af elevers, læreres og skolelederes roller og opgaver Projektet involverer primært dansk- og matematiklærere. De skal deltage i møderækken, gennemføre observation af et antal lektioner i hinandens undervisning, udvikle læringssforløb og -timer ud fra arbejdet med Fælles mål og kommunikere med eleverne om mål og målopfyldelse, herunder gennem anvendelse af digitale redskaber som beskrevet ovenfor. Det forventes desuden, at lærerne besvarer spørgeskemaer og deltager i fokusgruppeinterviews, samt at de for nogles vedkommende står til rådighed for forskeres udforskning af praksis. Der forventes afsat ca. 60 arbejdstimer for hver deltagende lærer. Projektet bygger i høj grad på lærernes input; der nedsættes en brugergruppe af lærere ved projektets start der deltager i udviklingen af værktøjer og interventionsdesign. Derudover planlægger lærerne selv deres undervisning, med sparing fra didaktikere og konsulenter. Det er vigtigt for projektets succes, at de deltagende lærere er blevet taget med på råd ved skolens ansøgning om deltagelse. Derfor bedes skolerne gøre rede for hvordan de berørte medarbejdere har været inddraget i beslutninger omkring skoles deltagelse i projektet. Eleverne vil i løbet af interventionsperioden opleve at blive inddraget i samtaler med deres lærer og projektets medarbejdere om de af samfundet opstillede mål for deres læring, hvordan de selv kan deltage i opstillingen af mål og delmål, og hvordan de kan reflektere over og evaluere på deres læreproces og resultaterne af denne. Som led heri vil eleverne anvende redskaber som elevbarometer og målpil, samt elevplan, logbog og portefølje. Det forventes desuden, at eleverne gennemfører kompetencetest og besvarer spørgeskemaer. Skoleledelsen forventes at udpege en lokal koordinator for projektet, som står for kontakten til projektledelsen, projektforskerne og de fagdidaktiske konsulenter. Skoleledelsen forventes desuden at sikre, at der er let adgang for lærerne til at formulere og formidle oplevelser af problemer i projektet, udfordringer i at gennemføre målstyret undervisning og forslag til ændringer. Det kan fx ske ved at nedsætte et lokalt projektledelsesudvalg eller ved at udpege en ledelsesperson, der har til opgave at løse eller bringe problemer op, der hvor de kan løses. Skoleledelsen forventes desuden at sikre, at forældrene bliver informeret om projektet, og at afstemme forventninger i forhold til de forandringer af skoledagen og målarbejdet projektet bringer. Det forventes desuden, at skoleledelsen besvarer spørgeskemaer. Endeligt forventes skoleledelsen i rimeligt omfang at understøtte indkøb af nødvendige værktøjer og teknologier, hovedsageligt i form af digitale læremidler. Skoler der deltager vil få mulighed for at udvikle nye samarbejdsformer omkring målstyring af elevernes læring. Deltagelse vil give lærere mulighed for sammen og under vejledning fra didaktikere at udvikle digitalt målstyret undervisning samt at deltage i udviklingen af fremtidens værktøjer til digitalt understøttet målstyring. Det forventes at de deltagende skoler beskriver hvor mange lærere de vil deltage med. Det er vigtigt at der er en gruppe af lærere der deltager fra en skole da en del af arbejdet består i at udvikle nye samarbejdsformer. I gennemsnit forventer vi at lærere og 10 klasser fra hver skole deltager. Men det kan sagtens differentieres. Skolerne skal i deres ansøgning beskrive hvor mange lærere de ønsker at deltage med. 7

8 3.b. Forventninger om deltagelse fra demonstrationsskolerne, i alt 1-9 Deltagende klasser - Klassetrin - Antal klasser Lærere - Antal lærere (evt. fag) - Forventet timeforbrug Skoleledelse - Antal personer - Forventet timeforbrug Andet personale - Antal personer - Forventet timeforbrug 100 klasser 100 lærere, 50 fra dansk og 50 fra matematik 60 timer pr. lærer, i form af kickoff seminar, lokale møder og forsøgsundervisning 10 skoleledere eller pædagogiske ledere 25 timer pr. leder, deltagelse i kickoff seminar og inddragelse i kompetenceudvikling og teamsamarbejde 20 faglige vejledere og 10 lokale projektledere 30 timer pr. vejleder, deltagelse i kickoff seminar og inddragelse i kompetenceudvikling og teamsamarbejde. 50 timer pr. lokal projektleder til deltagelse i kickoff seminar, inddragelse i teamsamarbejde samt kommunikation med projektledelsen. 3.c. Konsortiets overvejelser om minimumskrav til it-udstyr, infrastruktur, digitale læremidler mv. Digitale krav: Trådløst, driftsikkert og hurtigt netværk over hele skolen. Alle deltagende elever har adgang til opdateret device, når de har brug for det, hvor de trådløst kan få adgang til nettet, som indeholder basale produktionsværktøjer og læse-/skriveteknologi It-teknisk support til de deltagende lærere og elever Budget til indkøb af digitale læremidler og værktøjer, som skal anvendes i projektet Øvrige krav: Ansøgerskole/ansøgerkommune skal redegøre for, at projektet er forankret blandt skolens medarbejdere og i kommunen. De inddragede kommuner skal kunne redegøre for, hvordan demonstrationsskoleprojektets vidensgenerering vil indgå i kommunens samlede strategi for inddragelse af digitale teknologier i kommunens skoler efter projektets ophør. 8

9 4. Evaluering og formidling Herunder: - Beskrivelse af, hvordan udviklingsprojektet evalueres jf. opgavebeskrivelsen, herunder hvordan og hvornår baseline dokumenteres, og hvordan og hvornår slutevaluering foretages - Beskrivelse af, hvordan en effektiv formidling af projektet sikres, herunder mulighed for lokal og national udbredelse til andre skoler/kommuner Evaluering Projektets forskningsmetodiske tilgang er beskrevet under punkt 2. Tidsplan beskrives nedenfor. Evaluering af projektet består dels af projektets resultater i form af dokumenteret ændret praksis på de involverede skoler samt den øgede viden om målstyring, og dels af et notat (forfattet af Jens Rasmussen og Andreas Rasch Christensen) der beskriver og vurderer projektets bidrag. Den løbende evaluering gennemføres som statusrapporter, og det empiriske grundlag er beskrevet i afsnittet design og metode. Baseline og slutmåling ligger i henholdsvis december 2014 og juni Formidling Projektet indeholder formidlingsaktiviteter på flere forskellige niveauer. De væsentligste målgrupper er: den brede projektgruppe (inkl. lærere og lærerstuderende), alle lærere på demonstrationsskolerne, lærere og skoleforvaltninger i de involverede kommuner og nationale stakeholders i grundskolen (lærere, forældre, skoleledere, faglige foreninger, skoleforvaltning og politikere). Vi vil kommunikere til disse målgrupper gennem følgende aktiviteter: Projekthjemmeside: På projekthjemmesiden vil projektets rapporter være tilgængelige for alle. Der vil vi også samle links til andre publikationer om projektet. Hjemmesiden vil desuden indeholde eksempler på materialer og forløb, der er udviklet i projektet og på den måde udgøre en ressource for lærere, der ønsker at bruge it i arbejdet med elevernes læring. Rapporter og artikler: Vi vil aktivt opsøge formidling i relevante fagblade som Folkeskolen, Matematik og Dansk Hvidbog/pixibog: Om målstyret undervisning skrevet i samarbejde mellem lærere, forskere og fagdidaktikere i projektet. Videnskabelige artikler: Omkring målstyret undervisning i dansk og matematik samt om forankring og forandringsprocesser i skolesektoren. 9

10 5. Tidsplan Beskrivelse af projektets aktiviteter opdelt i faser Aktiviteter Mål Projektdefinition Kortlægning Udvikling af Værktøjer Fase 1 August - December 2014 Opbygning af projektværket herunder præcisering af ansvar, kommandoveje, opgaver og roller. Procedurer for intern og ekstern kommunikation Kortlægning af lokale domænespecifikke forhold (fx it og lokal vejlederorganisering) Indsamling af projektgrundlag Kontakter og organisering af samarbejdet på skolerne. -Diagnosticeringsværktøjer (målpil, barometer m.fl.) -Mål og processtyringsværktøjer og processer -Digitale elevplaner -Læremiddelrepertoirer Design af målstyrede interventioner og organiseringer af indsatserne i samarbejde med skolerne Klar opgavefordeling og enighed om ansvar. Dokumenteret udgangspunkt og klare kontaktnetværk - Materialisering af projektet med henblik på at konkretisere indsatsen og gøre den tilgængelig for videndeling og opskalering - Samarbejde med forlagene om udviklingsopgaven - Samarbejde mellem forskere og fagdidaktikere om målinger og leverancer Pilot Statusrapport og regnskab Værktøjerne, der skal anvendes i baseline, piloteres Udarbejdelse og indsendelse af statusrapport og regnskab i henhold til opgavebeskrivelsen Tilretning af evt. problemer i diagnosticeringsværktøjer Tydelig status på projektet Baseline Baselinemåling Indsamling af data til dokumentation af baseline Fase 2 Januar Juni 2015 Kick of Fælles kick-off møde for hele projektnetværket - Sikre udviklingsmiljø og kommunikation til skoler og fagdidaktikere - Justering af projektforståelse og 10

11 Vidensseminar 1 Heldagsmøde mellem fagdidaktikere og forskere, efterfølgende forskermøde forestillinger - Hyppige møder mellem projektansvarlige Fastlægge hypoteser og fastholde refleksioner Intervention 1 3 møder mellem fagdidaktikere og lærere Afprøvning og iterativ justering Vidensseminar 2 Intervention 2 Vidensseminar 3 Statusrapport og regnskab Heldagsmøde mellem fagdidaktikere og forskere, efterfølgende forskermøde 3 møder mellem fagdidaktikere og lærere Heldagsmøde mellem fagdidaktikere og forskere, efterfølgende forskermøde Udarbejdelse og indsendelse af statusrapport og regnskab i henhold til opgavebeskrivelsen Fastlægge hypoteser og fastholde refleksioner Fastlægge hypoteser og fastholde refleksioner Tydelig status på projektet Slutmåling Måling svarende til baseline Indsamling af data til fastlæggelse af effekt Fase 3 August December 2015 Behandling af kvantitative data Behandling af kvalitative data Analyseseminar Afrapportering og regnskab Der gennemføres analyser af det kvantitative materiale Der gennemføres analyser af det kvalitative materiale Interne rapporter fremlægges, og der fastlægges endelig fokus for afrapportering Udarbejdelse og indsendelse af slutevaluering og regnskab i henhold til opgavebeskrivelsen Intern rapport Intern rapport Overblik over resultater og ressourceforbrug Forskningsoutput Se formidlingsplan (del 4) Forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter 11