Bjørn Friis Neerfeldt Christensen Dansk Skoleidræt
|
|
- Andreas Kjeldsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bjørn Friis Neerfeldt Christensen Dansk Skoleidræt
2 Den traditionelle forståelse Formål Motion og bevægelse? Målgruppe Alle skolens elever iteter Motion og bevægelse? Output Motion og bevægelse?
3
4 Forældrene (Skole og Forældre, 2015) 27% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med bevægelsen. Eleverne (SFI, 2015) 49% af pigerne 63% af drengene svarer at de er fysisk aktive i løbet af skoledagen Lærerne (Dansk Skoleidræt, 2015) 75% vurderer, at deres skole opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse
5 Autopoiese Virkeligheden bliver til gennem vores individuelle konstruktion. Sproget har en afgørende betydning. Vi skal kunne skabe en kommunikativ forbindelse mellem vores egne indre billeder og den ydre verden og dette sker gennem sproget. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan skabe en koordineret virkelighedsforståelse.
6
7 Den traditionelle forståelse Formål Motion og bevægelse Målgruppe Alle skolens elever iteter Motion og bevægelse Output Motion og bevægelse
8 Den nuancerede forståelse Formål Målgruppe iteter Output
9
10 Fysisk sundhed Trivsel Faglig præstation Fysisk aktivitet påvirker mange fysiologiske og biologiske processer i kroppen, og regelmæssig fysisk aktivitet medfører positive effekter på muskel- og knoglestyrke, kredsløb samt kropsvægt og stofskifte. Fysisk aktivitet medfører øget koordination og motorisk bevidsthed Jo tidligere i livet god sundhedsadfærd tilegnes, jo større indvirkning vil det have på livslang sundhed. Børn med dårlig kondition er i markant større risikogruppe end aktive børn. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker generel trivsel såvel som specifikke aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed hos børn og unge. Fysisk aktive børn har væsentlig mindre risiko for at få symptomer på depression end mindre aktive børn. Motivation for at gå i skole og generel trivsel kan understøttes af bevægelsesaktiviteter, hvis de giver gode oplevelser og positive sociale relationer eleverne imellem. Jo mere lærerne arbejder med bevægelse i undervisningen, jo bedre bliver elevernes trivsel, målt via de nationale trivselsmålinger. Positive forandringer på de evner og processer, der er relateret til videnstilegnelse (kognitive funktioner) samt forandringer i hjernens struktur. Positiv effekt på fagligt præstationsniveau ved forskellige typer af fysisk aktivitet i skoledagen. Dette er dog ikke påvist for alle fag og aldersgrupper. Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder er gavnlig for kognition og præstation i skolen hos børn og unge. En skoledag kan indeholde fysisk aktivitet uden at det forringer det faglige niveau, hvis aktiviteten er meningsfuld og veltilrettelagt.
11
12 Faglig præstation FYSISKE AKTIVITETER FORSTÅELSE GENNEM KONKRETE KROPSLIGE ERFARINGER FYSIOLOGISK STIMULATION AF KOGNITIVE FUNKTIONER OG BIOLOGISKE PROCESSER TRIVSEL OG MOTIVATION FOR AT GÅ I SKOLE LÆRING FAGLIG PRÆSTATION Gengivet efter Pedersen, et al., 2016
13 Faglig præstation Bevægelse antages at have positiv betydning for læring gennem tre forskellige overordnede mekanismer: 1) Fysiologiske stimuli, der fremmer kognitive funktioner og biologiske processer, hvilket er veldokumenteret i forskning (se fx Fedewa & Ahn, 2011; Verburgh, et al., 2014) 2) Bevægelsespræget læringsaktivitet, hvor elever har konkrete kropslige erfaringer fx med et abstrakt fænomen, som skal læres (Barsalou, 2008; Brown, Collins, & Duguid, 1989) 3) Øget trivsel og/eller motivation for at gå i skole, hvilket er vigtige forudsætninger for læring i skolen (Gutman & Vorhaus, 2012)
14 Iltførsel Blodkar Blodgennemstrømning Energitilførsel (Glukose) Nerveceller FYSIOLOGISK STIMULATION AF KOGNITIVE FUNKTIONER OG BIOLOGISKE PROCESSER Vækstfaktorer (BDNF, IGF-1 mv.) Nervekoblinger (Synapser) Neural kompleksitet Strukturelle ændringer (fx volumen af Hippocampus) Kognitiv funktion Hukommelse, opmærksomhed, koncentration Forudsætning for læring Vågenhedsgrad (Arousal) Signalstoffer (Dopamin, adrenalin, noradrenalin) Stress respons
15
16 Faglig præstation Bevægelse, læring, trivsel, og motivation er indbyrdes forbundne! SOCIALE RELATIONER OG SAMARBEJDE TRIVSEL OG MOTIVATION LÆRING BEVÆGELSE OG FYSISK AKTIVITET (Barsalou, 2008; Fedewa & Ahn, 2011; Gutman & Vorhaus, 2012; Verburgh, et al., 2014
17 Trivsel og motivation Der er generelt høj skoletrivsel i den danske grundskole (75 %) Der er en stærk sammenhæng mellem fællesskab og skoletrivsel. De elever, som oplever både den ene og den anden type fællesskab, oplever højere trivsel, at lære mere, at blive involverede, at være mere kompetente, at være mere trygge og være uden smerter Elevernes fællesskab og trivsel i skolen Holstein, Knoop, Viskum, Moon Lindskov, 2017
18 Trivsel og motivation Fremme motivation og trivsel 66% 66% Fremme læring Skabe en varieret skoledag 53% 53% 52% 51% Fremme koncentrationsevne 34% 34% Fremme sundhed Opfylde lovgivning 15% 14% 32% 37% Skolen har ikke fastsat mål Fremme inklusion 11% 9% 8% 9% Andet eller ved ikke (uddyb gerne) 1% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvad er skolens primære mål for at arbejde med bevægelse? Oxford Research 2017 (n=451) & 2016 (n=345)
19 Hvilke motivationsformer bringes i spil? Ydre motivation Det giver instrumentelle gevinster. Oplevelser gennem fysisk aktivitet Indre motivation Det er sjovt og føles godt! Påvirker generel motivation for kontekst. Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på mellemtrinnet EVA, 2014.
20 Don t Sportslig logik Objektive præstationskriterier Rangering Konkurrence Voksenkontrol Do Social interaktion Personlig udvikling Mestring Medbestemmelse Indre motivation Det er sjovt og føles godt! Fysisk aktivitet og idrætsmiljøer kan give børn positive oplevelser af egne kompetencer, relationer samt skabe trivsel og indre motivation MEN! Fysisk aktivitet og idrætsmiljøer kan også skabe negative oplevelser og mistrivsel og dermed virke ekskluderende! Udfordringen er således at skabe en skoledag, hvor eleverne bevæger sig, er motiverede, trives, og hvor deres faglige læring styrkes
21 Formål Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel Målgruppe Førskole Indskoling Mellemtrin Overbygning Ungdomsuddannelser iteter Output
22 Determinanter for sundhed, Jensen, 2012.
23 Formål Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel Målgruppe Førskole Indskoling Mellemtrin Overbygning Ungdomsuddannelser Hjemmet Skolen Foreningen SFO Daginstitutionen Fritiden iteter Før undervisning Integreret i undervisningen Efter undervisning Kombineret med undervisning Bevægelsesbånd Den åbne skole Understøttende undervisning Output
24
25 Bevægelse integreres i de og den fag-faglige undervisning Bevægelse indgår som aktive pauser og frikvarter adskilt fra de og den fag-faglige undervisning Bevægelse integreres i SFO-tid Bevægelse indgår som en del af den understøttende undervisning Bevægelse er omdrejningspunktet for tilbagevendende temadage/kampagner/uger Bevægelse indgår som et selvstændigt bevægelsesbånd/modul Bevægelse indgår i form af et øget antal undervisningstimer i idrætsfaget Bevægelse integreres igennem den åbne skole Bevægelse indgår som en del af en til, fra eller under skoledagen Bevægelse indgår som en del af den obligatoriske sundhedsundervisning Der arbejdes ikke med en struktureret/bevidst indsats for bevægelse i skoledagen 5% 3% 27% 29% 27% 23% 20% 35% 17% 17% 75% 81% 63% 69% 54% 56% 50% 52% 47% 49% 44% 44% Kilde: Oxford Research 2017 (n=479) & 2016 (n=383)
26 Formål Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel Målgruppe Førskole Indskoling Mellemtrin Overbygning Hjemmet Skolen Foreningen SFO Daginstitutionen Fritiden iteter Før undervisning Integreret i undervisningen Efter undervisning Kombineret med undervisning Bevægelsesbånd Den åbne skole Understøttende undervisning Organisering Fysiske rum Tid Relationer Intensitet Didaktik / UV form Ungdomsuddannelser Bevægelsesmønstre Output
27 Muskel- og knogle styrke: Vægtbærende Kredsløbskondition: Moderat til høj intensitet Interval baseret Varighed (60 min dagligt a mindst 10 min varighed) Hyppighed (3 gange om ugen høj intensitet a mindst 30 min varighed) Stofskiftekondition: Lav, moderat eller høj intensitet. Løb, rask gang og cykling Cirkeltræning Boldspil på små baner samt 3 mod 3 Styrketræning Motorisk træning Bevægelighedstræning Hverdagsbevægelser og hverdagsmotion Desuden har børnenes oplevelse, de fysiske rammer, adgangsforhold samt lærer/voksen involvering betydning for børns aktivitetsniveau. Fysiologiske faktorer: Omfang (mere) og intensitet (moderat til høj samt styrkekrævende øvelser) samt kvaliteten. Emotionelle faktorer: Idrætsmiljøer med fokus på positive oplevelser, egne kompetencer (herunder motorisk træning) og selvbestemmelse. Sociale faktorer: Idrætsmiljøer med fokus på initiativ, gensidig forståelse og positiv social interaktion. Løb, rask gang og cykling Motorisk træning PYD Positive Youth Development Leg og positive idrætsmiljøer Moderat til høj intensitet dog ikke for intens hvis før læring (medfører udmattelse og stress) En enkelt session medfører akut virkning (op til 1 time efter) Moderat til høj intensitet efter kan medføre positive effekter på hukommelse. Motorisk fokus for fremme af fundamentale motoriske færdigheder. Løb, rask gang, cykling. Motorisk træning med krydsbevægelser og uensartede bevægelsesformer. iteter der kombinerer fysiske aktiviteter og samtidig kræver koncentration. Ekstra idrætsundervisning. iteter der skaber forståelse gennem konkrete kropslige erfaringer.
28 Naylor et al., Prev Med, 2015
29 Sagt med ord Når vi går efter at bruge skolen som arena for fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge er det afgørende, at: Vi sørger for, at dem, der skal stå for den faktiske implementering får tid og rum til det; at den samme gruppe har de nødvendige kompetencer, indgår i viderekvalificering og råder over velbeskrevne indsatser; at skolen har en fælles delt ambition på bevægelses-området, der hyppigt og effektivt kommunikeres af relevante ledelser; og at indsatsen, der ønskes implementeret, kan tilpasses den enkelte enheds dagligdag og grundvilkår herunder bl.a. samarbejdet mellem skole og foreningsliv. Naylor et al., Prev Med Naylor et al. Public Health Nutrition, 2015
30 Case: Vibeskolen, Nyborg
31 Case: Vibeskolen, Nyborg 6 overordnede mål - bevægelse er et af dem Bevægelsespolitik, hvor vidensmæssigt ståsted er indskrevet Benytter velafprøvede koncepter for at sikre bevægelse (Legepatrulje, Skolesport, Sæt Skolen i bevægelse, Styr på Sundheden og Alle Børn cykler) Kompetenceudvikling til lærere hvert år Ekstra motionstilbud til overvægtige og motorisk usikre Har altid et bevægelsesindslag på personalemøder Der er en kultur for at dele og udvikle undervisning med bevægelse Bruger udskolingen som ressource ift. igangsætning af bevægelse Cykler med børnene
32 Formål Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel Målgruppe Førskole Indskoling Mellemtrin Overbygning Hjemmet Skolen Foreningen SFO Daginstitutionen Fritiden iteter Før undervisning Integreret i undervisningen Efter undervisning Kombineret med undervisning Bevægelsesbånd Den åbne skole Understøttende undervisning Organisering Fysiske rum Tid Relationer Intensitet Didaktik / UV form Ungdomsuddannelser Bevægelsesmønstre Output Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel
33 Formål Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel Målgruppe Førskole Indskoling Mellemtrin Overbygning Hjemmet Skolen Foreningen SFO Daginstitutionen Fritiden iteter Før undervisning Integreret i undervisningen Efter undervisning Kombineret med undervisning Bevægelsesbånd Den åbne skole Understøttende undervisning Organisering Fysiske rum Tid Relationer Intensitet Didaktik / UV form Ungdomsuddannelser Bevægelsesmønstre Output Faglig præstation Fysisk sundhed Trivsel
34 Strukturelle tiltag, som støtte til aktiv til, fra og under skole, er effektive da fysisk aktivitet stiger under aktiv. Cykling anbefales som en effektiv form, ligesom almindelig gang, omend effekten er størst ved cykling. Det øgede fysiske aktivitetsniveau medfører øget hjerneaktivitet og stærkere signaler i op til 1 time efter. Der anbefales bl.a. rask gang eller cykling med moderat intensitet i minimum 20 minutter. Fysisk aktivitet umiddelbart inden en læringssituation bør ikke være for intens, eftersom højt stress og udmattelse kan modvirke den positive effekt. Bevægelse der kombinerer fysiske aktiviteter og samtidig kræver koncentration, skærper børns evne til at huske, ved at styrke arbejdshukommelsen. Koncentration og motion gør os således bedre til at huske. Meget tyder på, at det er af afgørende betydning, at bevægelseselementet er direkte relateret til det intenderede læringsmål i undervisningen samt det opleves meningsfuld og veltilrettelagt. Intensitet og varighed er derfor også underordnet. Fysisk træning flere gange om ugen i min. 30 minutter med høj intensitet (kredsløbstræning) kan over tid medføre positive effekter på faglig præstation og kognitive funktioner, da der ses en sammenhæng mellem kondition og faglige færdigheder. Fysisk aktivtet med høj intensitet bør ikke ligge inden en læringssession, da det kan medføre højt stress og udmattelse og dermed modvirke den positive effekt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boglige fag Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter Boglige fag Boglige fag Boglige fag Den åbne skole Boglige fag Boglige fag Fysisk træning uden faglige mål Den åbne skole Spisepause Spisepause Spisepause Bevægelse Frikvarter Idrætsfaget med faglige mål Idrætsfaget med faglige mål Spisepause pause pause pause Spisepause pause Boglige fag Bevægelse Boglige fag Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter pause Frikvarter Bevægelse Fysisk træning uden faglige mål Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Bevægelse Bevægelse Der er positiv sammenhæng mellem ekstra eller forbedret (forstås som øget intensitet eller ændret fokus) idrætsundervisning. Her finder man positive effekter, men det gælder dog ikke for alle fag og/eller aldersgrupper. Bevægelse kan anvendes som pædagogisk metode til læring. Her anvendes bevægelse i undervisningen til at skabe forståelse gennem konkrete kropslige erfaringer, der kobles til det fag- lige stof, der skal læres. Denne metode kan konkretisere abstrakte fænomener og den kropslige forankring kan betyde, at læringen opleves mere konkret og for nogle elever lettere. Strukturerede fysisk aktive pauser kan hjælpe børn med at holde koncentrationen på en given opgave i længere tid. e pauser kan modvirke træthed der kan have betydning for indlæring. For hver time senere på dagen falder præstationsevnen signifikant. En aktiv pause på min af moderat intenstitet inden en læringssession modvirker dette fald og kan resultere i en forbedret præstation. Det er påvist at børn svarer hurtigere og med en større nøjagtighed på en række kognitive opgaver umiddelbart efter en session med bevægelse i op til 1 time efter. Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder er gavnlig for kognitive evner og faglig præstation ved eleverne. En ekstra lektion flere gange ugentligt med motorisk træning for børn med særligt behov, så som krydsbevægelser, koordination og uensartede bevægelsesformer, fremmer dette. Sådanne aktiviteter kan gennemføres uden direkte kobling til den boglige undervisning. Tilbyd et bredt udvalg af bevægelsesaktiviteter og former i den tidlige barndom for at udvikle fundamentale bevægelseskompetencer og kendskab. Screening af motoriske færdigheder kan være et værdifuldt redskab til at identificere børn med behov for tilpasset støtte til motorisk udvikling.
35 Regelmæssig fysisk aktivitet med let til moderat intensitet har stor indflydelse på cellernes evne til at ere og omsætte næringsstoffer, primært fedt og sukker. Altså stofskiftet. Denne form for moderat til let intensitet vil ikke påvirke konditionen ("konditallet"), som er et udtryk for den maksimale mængde ilt, som musklerne kan optage. For at opnå de positive effekter, skal man være fysisk aktiv mindst en halv time daglig med moderat intensitet. Strukturelle tiltag, som støtte til aktiv til, fra og under skole, er effektive da fysisk aktivitet stiger under aktiv. Cykling anbefales som en effektiv form, ligesom almindelig gang, omend effekten er størst ved cykling. Undervisning med integreret bevægelse af let intensitet har indflydelse på forebyggelsen af livstilsrelaterede sygdomme ved børn og unge. Der forbrændes bl.a. flere kalorier i minuttet ved at stå op, sammenlignet med at sidde. Fysisk træning flere gange om ugen i min. 30 minutter med høj intensitet (kredsløbstræning) kan over tid medføre positive effekter på den maksimale mængde ilt, som musklerne kan optage. "Konditallet" kaldes også den "aerobe fitness". Ydermere kan der ses markante forbedringer på udholdenhed og styrke. For også at påvirke konditionen skal belastningen være så høj, at der stilles krav til hjertet om at øge mængden af blod, som pumpes rundt i kroppen. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Dette kan hos børn og unge styrkes gennem flere forskellige former for fysisk aktivitet hvor fokus er på udholdenhed, knoglestyrke og bevægeligheden. De skal gerne være intense, intervalbaserede og have stor knogle-muskel-påvirkning, eksempelvis hop, cirkel-styrke-træning og boldspil. Fysisk aktivtet med høj intensitet bør ikke ligge inden en læringssession, da det kan medføre højt stress og udmattelse og dermed modvirke den positive effekt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boglige fag Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter Boglige fag Boglige fag Boglige fag Den åbne skole Boglige fag Boglige fag Fysisk træning uden faglige mål Den åbne skole Spisepause Spisepause Spisepause Bevægelse Frikvarter Idrætsfaget med faglige mål Idrætsfaget med faglige mål Spisepause pause pause pause Spisepause pause Boglige fag Bevægelse Boglige fag Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter pause Frikvarter Bevægelse Fysisk træning uden faglige mål Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Bevægelse Bevægelse Overordnet set er der stærk evidens for, at idrætsfaget (og i særdeleshed flere idrætstimer) har positiv effekt på sundhed. Det anbefales, at kondition måles hos børn og unge med henblik på vurdering af risikoen for hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Reproducerbare og valide felttests, herunder intervalløbetests som Andersen-testen og Yo-YoIR1- børnetesten, samt måling af talje-vægt ratio, anbefales hos børn og unge for at opnå en enkel beskrivelse af dette. Ved at inddrage idrætsforeninger i den åbne skole, understøttes en interesse for foreningsidræt. Foreningsaktive børn og unge er mere fysisk aktive, er i bedre fysisk form, og har bedre kondition og metabolisk sundhed end de der ikke er foreningsaktive, samt bedre muskel-knoglesundhed, hvis de dyrker vægtbærende idrætsgrene. Det anbefales, at børn og unge (5-17 år) skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med aktiviteter af mindst 10 minutters varighed. Strukturerede fysisk aktive pauser kan hjælpe børn med at opnå et øget aktivitetsniveau, således at anbefalingerne nås. Børn med motoriske vanskeligheder er ofte fysisk inaktive, hvilket kan lede til overvægt og senere livsstilssygdomme. Børn med motoriske vanskeligheder kan have svært ved at deltage i de fysiske aktiviteter i skolen, og det kan have konsekvenser for deres dagligdag, indlæring og i sidste ende sociale liv. Der er stærk evidens for, at motorisk træning kan forbedre børns motoriske færdigheder. Den motoriske kontrol, herunder koordination og balance, indlæres bedst under opvæksten. Der bør derfor udvikles og tilbydes særlige tilpassede bevægelsesaktiviteter for børn med motoriske udfordringer med henblik på at fremme motorisk udvikling samt motivation for deltagelse i bevægelsesaktiviteter. En ekstra lektion flere gange ugentligt med motorisk træning for børn med særligt behov, så som krydsbevægelser, koordination og uensartede bevægelsesformer, fremmer dette. Sådanne aktiviteter kan gennemføres uden direkte kobling til den boglige undervisning. Screening af motoriske færdigheder kan være et værdifuldt redskab til at identificere børn med behov for tilpasset støtte til motorisk udvikling.
36 Forældre bør være gode rollemodeller ved at kommunikere en positiv holdning til fysisk aktivitet, være regelmæssigt aktive samt verbalt og non-verbalt signalere at fysisk aktivitet har værdi. Strukturelle tiltag, som støtte til aktiv til, fra og under skole, er effektive da fysisk aktivitet stiger under aktiv. Det er oplevelserne af en aktivitet, der skaber graden af motivation for aktiviteten, men disse oplevelser influerer ogsa pa, hvordan man er motiveret for den kontekst, som aktiviteten finder sted i. Ifølge denne tankegang kan fysisk aktivitet, der forega r i skolen og giver gode oplevelser, trivsel og dermed er indre motiverende, ogsa skabe øget indre motivation for at ga i skole. Elever vil i højere grad forbinde det at ga i skole med positive oplevelser og er dermed mere motiveret for det. Ved at inddrage idrætsforeninger i den åbne skole, understøttes en interesse for foreningsidræt. Børn og unge skal opmuntres til at være fysisk aktive sammen med deres tætte venner, og de skal ba de i skolen og uden for skoletid have mulighed for at prøve en bred variation af forskellige typer af fysisk aktivitet. Trivsel besta r af et ba de fysisk, socialt og emotionelt aspekt. Isoleret set ift. det fysiologiske aspekt, kan lektioner besta ende af fysisk træning i form af konditionstræning øge trivsel og sænke depression og angst blandt børn og unge. Her ses størst effekt ved træning udført som cirkeltræning, hvor konditions- og styrkekrævende øvelser bliver kombineret, da dette kan fremme fysiologiske og neurale mekanismer, som øger mental sundhed og trivsel gennem forbedret kognitiv funktion. Børnene og de unges oplevelser af aktiviteten er dog til hver en tid afgørende for de trivselsmæssige effekter. De skal tilbydes et varieret udbud af idrætsaktiviteter, i en række forskellige sammenhænge, som er meningsfulde. De skal tage højde for forskellige baggrunde og forudsætninger og dermed bidrage til social inklusion. I forbindelse med fysisk aktivitet er tætte venskaber og accept fra kammerater positivt relateret til børn og unges indre motivation, deltagelse i fysisk aktivitet, og for hvordan de opfatter deres egne kompetencer. Fysisk aktivitet, der tager højde for børn og unges forskelligartede baggrunde og forudsætninger bidrager til at fremme social inklusion, da der herigennem kan tilbydes adgang til ligeværdige muligheder for deltagelse uanset børn og unges forudsætninger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boglige fag Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Idrætsfaget med faglige mål Bevægelse Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter Boglige fag Boglige fag Boglige fag Den åbne skole Boglige fag Boglige fag Fysisk træning uden faglige mål Den åbne skole Spisepause Spisepause Spisepause Bevægelse Frikvarter Idrætsfaget med faglige mål Idrætsfaget med faglige mål Spisepause pause pause pause Spisepause pause Boglige fag Bevægelse Boglige fag Boglige fag Frikvarter Frikvarter Frikvarter pause Frikvarter Bevægelse Fysisk træning uden faglige mål Boglige fag Motorisk træning i UU Boglige fag Bevægelse Bevægelse I idrætsundervisningen kan der skabes fokus pa mestring ved at underviseren eller træneren fokuserer pa børnenes læring og personlige udvikling. Fokus pa personlig fremgang frem for konkurrence og fastlagte succeskriterier øger muligheden for, at eleverne oplever sig selv som kompetent og at have selvbestemmelse. Mindre fokus pa konkurrence og objektive præstationskriterier som kriterier for anerkendelse giver ogsa bedre forudsætninger for positive relationer deltagerne imellem, hvilket ogsa er vigtige forudsætninger for trivsel og indre motivation. Et sa dant klima vil fremme børns engagement i udfordringer og i at lære nye ting alene for at lære dem. Idrætslærere og trænere bør modtage undervisning om og støttes i at udvikle modeller for, hvordan idrætsundervisning og træning gøres mere socialt inkluderende. Forløb baseret pa fysisk aktivitet med et planlagt pensum og ma lrettet træning kan effektivt fremme levefærdigheder (f.eks. interpersonelle og selv-regulerende færdigheder) og kerneværdier (f.eks. respekt og socialt ansvar) hos børn og unge. Skolen udgør den arena, hvor det er muligt at na langt de fleste børn og unge, ogsa de, der ikke ellers er regelmæssigt fysisk aktive. Strukturerede fysisk aktive pauser med kvalificerede, tilpassede aktiviteter kan derfor være en mulig ma de at fremme sa vel motoriske færdigheder, præstation i skolen samt motivation for deltagelse i fysisk aktivitet. Børn med motoriske vanskeligheder kan have svært ved at deltage i de fysiske aktiviteter i skolen, og det kan have konsekvenser for deres dagligdag, indlæring og i sidste ende sociale liv. Børn og unge bør have mulighed for at deltage i sjove, meningsfulde og udviklingsmæssigt passende fysiske aktiviteter, som giver mulighed for positiv social interaktion. Gennem tilpasset motorisk træning, kan voksne styrke børn og unges følelse af kompetence og selvbestemmelse. Fysisk aktivitet kan give en positiv effekt pa selvopfattelse og selvværd, som ogsa kan medføre fald i niveauet af depression, da de fysiske aktiviteter skaber positive oplevelser, som øger trivsel. Børn og unges glæde ved og personlige interesse i fysisk aktivitet kan fremmes i et miljø, der understøtter selvbestemmelse, har fokus pa mestring, er omsorgsfuldt og socialt understøttende pa virker børn og unges motivation, fysiske aktivitetsniveau og velvære positivt.
37 Nyeste viden i lægmandsprog
38 VI SES KL
En aktiv og sund skoledag
En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:
Læs mereMestring kontra resultatfokus
DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter
Læs mereBjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt
Skolen er den eneste arena, hvor man med udgangspunkt i trygge fællesskaber og under ledelse af pædagogisk og didaktisk fagpersonale kan arbejde med at skabe livslang bevægelsesglæde for alle børn. Bjørn
Læs mereTrivsel og bevægelse i skolen
Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereIdræt-leg-bevægelses-SFO
Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereVonsild Sogneskole - en skole i balance og bevægelse Sundhed, bevægelse og trivsel mod bedre læring
Vonsild Sogneskole - en skole i balance og bevægelse Sundhed, bevægelse og trivsel mod bedre læring Idrætsskole fra 1. august 2008 Baggrund og rammer Politisk besluttet: Team Danmark idrætsby Team Danmark
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereKonditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon
Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereØget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring
Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing
Læs mereVærdier for sfo Åen Sengeløse skole: Et aktivt værested og lærersted ----glade børn lærer. mere Profil
Værdier for sfo Åen Sengeløse skole: Et aktivt værested og lærersted ----glade børn lærer mere Profil De 4 fokuspunkter i sfoèn vores pædagogiske idræt: Fysisk: motorik, koordination, balance, kropskendskab,
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Brændgårdskolen...
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereSund og cykelvenlig skolevej
Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereProjektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen
Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereDen frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereTræning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mere1. Indledning. Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne afhandling handler om.
1. Indledning Tegning 1. Det bedste ved interventionen Tegning 2. Det dårligste ved interventionen Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVelkommen til info aften vedr. læringsreformen
Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereMåling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk
Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk Sammenhængen mellem fysisk ak>vitet og kræ? Hvorfor arbejde med skolecykling? Sundhedsstyrelsen anbefaler Vær fysisk
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVelkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereMotorisk træning. Skabe glæde og tryghed. Opmuntre og motivere. Få inspiration på dhf.dk eller på apps: DHF træningsplanner eller på Trænerguiden DGI.
U6: Mentale aspekter: Boldbehandling Kaste og gribe Skyde Lære at løbe/gå fremad med bolden fx 2 og 2 Balance og koordination gennem leg Motorisk træning Skabe glæde og tryghed. Opmuntre og motivere Høj
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLucinahaven som Profilinstitution
Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt
Læs mereAldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64
Aldersrelateret træning Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Dagens program Børns vækst og udvikling konsekvens Puberteten og køn konsekvens Træningens indflydelse konsekvens Motorisk
Læs mereMotion og bevægelse. En ny folkeskole
Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereIDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt
Idrætsskoler Information om konceptet Idrætsskoler kvalificerer og opprioriterer idræt i skolen med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætslige færdigheder
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mere2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau
2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede
Læs mereMejdal Gymnastik- og Idrætsklub
Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL
FYSISK SUNDHED BEVÆGELSE LÆRING SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Mestring Medskabelse Gøre noget man føler sig god 1l RelaFoner Gøre noget man
Læs mereSkolesport. Mod til bevægelse
Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Trivsel og bevægelsesglæde er nøgleord i projekt Skolesport. Målet er at fremme bevægelseskompetencer og give mod til mere bevægelse hos
Læs mereIdræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner
Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner 2 IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE I KOMMUNENS DAGINSTITUTIONER 3 I Danmarks Idrætsforbund (DIF) og i DGI tror vi på, at lysten til et aktivt liv i høj grad
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereMotion & bevægelse & Åben skole -18.feb.
Motion & bevægelse & Åben skole -18.feb. i hele kommunen Succes er at vide, at du har gjort alt det du kan for at få udnyttet dit potentiale maksimalt John Wooden Få øjnene til at stråle Benjamin Zander
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereIDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner
IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner 2 3 Idræt, Leg og Bevægelse Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/Daginstitutioner
Læs mereVelkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling
Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering
Læs mereUdgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!
45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereForløbet kan ses i forlængelse af forløbene om livsstil. Det centrale i dette forløb tager udgangspunkt i at holde kroppen ved lige gennem motion.
Flyt dig! Niveau: 9. klasse Varighed: 4 Præsentation: Eleverne har fået ørerne tudet fulde af velmente formaninger om at holde sig i form og er blevet sendt ud på diverse motionsløb. I dette forløb får
Læs mereARENASKOLEN POLITIKKER
ARENASKOLEN POLITIKKER Indholdsfortegnelse KOSTPOLITIK... 2 MOBILPOLITIK (EJ GODKENDT AF SB ENDNU)... 2 SUNDHEDSPOLITIK... 3 Side 1 af 6 KOSTPOLITIK Baggrund Som profilskole arbejder vi aktivt mod bedre
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereFormål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns
Læs mere