Pædagogisk IT vejleder opgave 4

Transkript

1 Pædagogisk IT vejleder opgave 4 IT Videndeling Af Kenneth Hansen 2008

2 Indhold Videndeling på Munkekærskolen... 3 Definitionen på videndeling... 3 Hvorfor videndeling?... 4 Lovgivning Krav og regler... 4 SkoleIntra på Munkekærskolen... 5 Intern og ekstern kommunikation og samarbejde... 5 Fleksibel skemalægning... 5 Lærerværktøjer... 6 Elevværktøjer... 7 Materialedeling... 7 Forudsætninger... 8 Implementering... 8 Målsætning & handleplan... 9 Et konkret projekt som kunne afvikles på Munkekærskolen Trin 1. En vision & målsætning udarbejdes sammen med ledelse og Pæd. IT vejleder Trin 2. Rollefordeling Trin 3. En Situationsanalyse udarbejdes Trin 4. Informationsmøde til medarbejderne Trin 5. En dokumentation til Arbejdsrum udvikles Trin 6. Undervisningsforløb oprettes af lærer eller team Trin 7. Undervisningsforløb deles på LærerIntra Trin 8. Evaluering Trin 9 Nye mål og visioner Tidsplan for projekt Arbejdsrum Perspektivering Litteraturliste Tema4 IT videndeling Side 2

3 Videndeling på Munkekærskolen Tema 4 Mængden af informationer fylder mere og mere i skolernes hverdag, og behovet for at sortere eller kommunikerer det vigtige ud er blevet meget større end førhen. Der bruges mange ressourcer på at forbedre denne informationsstrøm, og videndeling er blevet et hurra-ord 1 i mange virksomheder og skoler. Men hvordan virker denne videndeling i praksis? Og er det i virkeligheden bare informativ envejskommunikation, som bliver kaldt videndeling? Hvordan tager den enkelte skole udfordringen op, og kan denne med fordel benytte sig af IT til at fremme videndeling? Denne opgave vil tage udgangspunkt i den daglige brug af begrebet videndeling på Munkekærskolen og prøve at afdække følgende: - Hvordan bruges IT videndelingssystemer på stedet? - Hvilken kultur har man i forvejen for at videndele på stedet? - Findes der en bestemt politik på stedet? - Hvilke negative faktorer kan man støde på i forbindelse med videndeling? - Hvilke fremmende faktorer kan man støde på i forbindelse med videndeling? - Hvordan kan man forbedre sin videndeling? Videndeling på Munkekærskolen På Munkekærskolen sker videndeling, som på så mange andre skoler, på flere forskellige niveauer og indenfor mange forskellige områder såsom det administrative, organisatoriske, økonomiske, pædagogiske, mellem skole og hjem, mellem lærer og lærer, ledelse og lærer. Alt i alt en stor uoverskuelig masse, hvor videndeling sker både eksplicit som implicit. For at kunne overskue det hele, må man tage udgangspunkt i nogle delelementer, og hvis udgangspunktet er Undervisningsministeriets ønsker om udvikling af 5 kernepunkter, er skolen tilsyneladende godt på vej. Definitionen på videndeling Jeg mener, at videndeling er tovejskommunikation som sker i en interaktion mellem afsender og modtager, mens information er, en envejskommunikation som sker fra afsender til modtager uden interaktion. Det ovenstående er ikke nødvendigvis den universelle fortolkning, da flere forskellige fagfolk 2 mener, at der afhængig af kontekst kan være sammenfald mellem begreberne information og viden, som derfor ikke nødvendigvis kan adskilles og defineres entydigt Tema4 IT videndeling Side 3

4 Et andet eksempel på problemet med at sætte begrebet viden i kasse, kan man se i en rapport fra IT, Medier og Folkeskolen 3. Her beskrives blandt andet forskellen mellem det kognitivistiske vidensbegreb og det konstruktivistiske vidensbegreb. I den kognitivistiske videnstilgang plæderes for, at viden er objektiv og kan behandles direkte af modtager uafhængig af konteksten og afsender. I den konstruktivistiske tilgang er viden afhængig af konteksten og det enkelte menneskes tilgang til og syn på verden. Som billede på forskellen mellem viden og information, kan man forestille sig et kursusopslag, der er spækket med information omkring: pris, tilmelding, mødested, kursusholder og indholdsbeskrivelse. Til at starte med, er det hele ren information, og kurset kan ende med hvad som helst. Men denne information bliver til viden, når den kommer i hænderne på mennesker. En kender kursusholderen og ved han er dygtig, en ved, man selv bør tage bærbar computer med og en tredje kender til de umulige parkeringsforhold ude ved kursuscenteret. Alle de usagte ting i informationen bliver til reel viden. Hvorfor videndeling? Med videndeling kan man: Sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende viden og skabe ny viden. Med en god videndelingskultur udnytter man sine ressourcer på en optimal måde. Dette kan give sig udslag i en forbedring af sit produkt, eller en mulighed for at kunne afstresse uden at gå på kompromis med sin gerning. Man kan lettere navigere i sin hverdag uden unødig stress og tidsspild. Et er, man ikke altid ved alt om en given ting, en anden er frustrationen over ikke at kunne finde et svar. Netop fordi videndeling er så stort et emne, med så mange facetter, kan det være svært at samle sig det fulde overblik. Men her kan IT-værktøjet komme skolen til hjælp, når den agerer i en omskiftelig verden i et dynamisk miljø med mange krav til både faglighed og omskiftelighed. Lovgivning Krav og regler Mellem 2004 og 2007 satte regeringen 25 mio. kr. af som led i sit handlingsprogram "IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd" 4. Disse penge skulle gå til anskaffelse af videndelingsværktøjer, til støtte for en organisationsomstilling og til videreudvikling. Med disse penge fulgte også en række krav og en minimumsliste på fem kernepunkter 5 : - Intern og ekstern kommunikation og samarbejde - Fleksibel skemalægning 3 side Tema4 IT videndeling Side 4

5 - Lærerværktøjer - Elevværktøjer - Materialedeling Det er ud fra disse 5 kernepunkter, jeg har prøvet at se på skolens videndelingssituation. SkoleIntra på Munkekærskolen Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Skolen har i 2004 anskaffet sig et Intranet kaldet SkoleIntra, som indeholder flere indgange for forskellige målgrupper (ForældreIntra, LærerIntra, ElevIntra). Det er her mange af de daglige informationer viderebringes, og jævnfør forskellige videndelingsteorier 6, bringes til live som viden blandt brugerne. Her foregår både intern kommunikation mellem medarbejderne gennem dels Beskedfunktonen og Opslagstavlen. Disse funktioner er måske de mest benyttede i SkoleIntra og vigtige for en hurtig og sikker massedistribution af information og viden. En vigtig forudsætning er i dette tilfælde mange og let tilgængelige computere. En næsten lige så uundværlig funktion finder man i den elektroniske Booking. Her kan lærerne nu booke alt fra dvd til lokaler og skrive hvem, hvornår og til hvad. En funktion som sparer mange diskussioner og frustrationer hos den enkelte lærer, som nu har det store overblik over hele skolens inventarliste. Her kan lærerne som slår de 2 funktioner sammen og kommunikerer gennem Beskedfunktionen, hvis der er behov for ændringer i Booking. Både booking og beskeder sker uden for tid, og sted. Læreren behøver dermed ikke direkte kontakt til sin kollega, eller at være fysisk på stedet. Dette kan spare mange spildte kaffepauser. En funktion som på det sidste har fået en del omtale, og som af mange betragtes som et nødvendigt onde, er Elevplansfunktionen. En funktion som sandsynligvis vil blive videreudviklet i den kommende tid. En anden funktion er en, som alle medarbejdere er forpligtiget til at oprette og læse er en vigtig del af den eksterne kommunikation fra læreren i skole- / hjemsamarbejdet. Nu er læreren ikke længere afhængig af at eleven husker at aflevere sin kontaktbog, eller at skulle bruge tid over telefonen på småting, men kan igen udenfor tid og sted planlægge og kommunikere ud ad til. Fleksibel skemalægning En anden meget benyttet funktion er muligheden for at lave skemaændringer med kort varsel og sætte lærere på forskellige skemaer og klasser. Dette benyttes af vikar- og skemalægger i høj grad, og lærerne kan selv gå ind og skrive vikarbeskeder direkte til den kommende vikar i tilfælde af planlagt fravær. Derudover kan den enkelte lærer og team bruge kalenderfunktionen i SkoleIntra, så man lettere kan organisere sig og få overblik. 6 Tema4 IT videndeling Side 5

6 Har man brug for at se, hvor en bestemt person eller klasse er på et givent tidspunkt, klares dette også let i SkoleIntras databasesystem. Der er ikke længere behov for at lede efter en skemabog eller genere personalet på administrationen. Lærerværktøjer De noget mindre benyttet funktioner, finder man i SkoleIntras Lærerværktøjer. Disse værktøjer har til formål at kvalificere lærerens tilsyn med elevens udvikling og skriftlige arbejde og understøtte undervisningsdifferentiering 7. Til disse værktøjer hører også elektronisk lektiebog, adgang til skolens bibliotek og adgang til relevante informationer vedr. klassen såsom skema, ugeplan, dokumenter osv. Dette er værktøjer som i en vis udstrækning bliver benyttet, men som kræver træning, tid og tilvænning for at blive bedre implementeret i det daglige arbejde. Her ses alle skolens spørgeskemaundersøgelser. Vi har på Munkekærskolen arbejdet med elevplaner i snart 2 år. Dette er ikke gået helt gnidningsløst, men der er fundet frem til en fælles kommunal løsning, hvor man sætter 7 krydser i3 kategorier og evt. skriver lidt kommentarer til opfølgning af mål. Dette værktøj kan være svært at bruge, og forsøger med sine enkelte kryds og prædefinerede mål og kategorier at følge den kognitivistiske tilgang og går ud fra at læseren kan afkode informationen på skemaets præmisser. Al forklaring og yderligere uddybning skal så ske mundtligt til modtageren efterfølgende, som oftest i skole- /hjemsamtalens sparsomme tid, og hvad er så formålet? 7 Tema4 IT videndeling Side 6

7 Elevværktøjer Af de forskellige elevværktøjer er, undervisningsforløb og logbøger også en trist affære at kigge til. Meget materiale er flere år gammelt, og der er generelt meget lidt nyt. Det er op til den enkelte lærer at arbejde med logbog, porteføljer og lektiestyring. Når man går ind under Udviklingsplaner, er der slet ingen at finde ud af skolens 40 klasser. En typisk udviklingsplan for en klasse her på skolen. Materialedeling Samlemapper, Dokumentarkiv, arbejdsrum og linksamling er på skolen en noget blandet affære mht. videndeling. Meget af indholdet i eks. vis Dokumentarkiv og samlemapperne har mest karakter af traditionel information. Derudover har der ikke eksisteret nogen formel politik for oprettelser af materiale til hverken Dokumentarkiv og samlemapper. Så her hersker kaos, og tingene ligger uden nogen form for systematik eller orden. Arbejdsrummet kan være et stærkt værktøj, men er ikke eksisterende på skolen. Tema4 IT videndeling Side 7

8 I arbejdsrummet finder man til et virkeligt potentiale for videndeling, men her findes desværre intet. Forudsætninger Vi har på Munkekærskolen ingen formel tradition for videndeling. Mange af de områder hvor videndeling kunne være en stærk ressource, er det op til den enkelte lærer at forvalte. For at få et ITvidendelingssystem til at fungere i praksis, skal flere forudsætninger være på plads. Den vigtigste forudsætning for videndeling er kommunikation. Medarbejderne på skolen skal gøres bevidste om, hvad de kan få ud af videndeling. Det nytter ikke at presse den enkelte medarbejder med regler og love ovenfra, det gør dem kun trodsige. Får man derimod etableret en god kommunikation og dialog omkring videndeling, vil medarbejderne se fordele og muligheder og naturligt nære ønske om at arbejde med videndeling. En anden forudsætning er god tradition for informations- og videndeling. Er videndeling ikke en fast bestanddel af skolens arbejdskultur, er det heller ikke naturligt at udnytte ressourcen. Her bliver man så nødt til at påbegynde traditionen fra grunden og det er afgørende, at alle medarbejdere og ledelse går helt ind for projektet og afsætter den fornødne tid og ressourcer til arbejdet. En tredje forudsætning er en overordnet plan for skolens videndeling. Der bør udarbejdes tilstands- og behovsanalyser. Laves planlægning for kursusvirksomhed og laves løbende evaluering. En anden vigtig del af planlægningen er uddelegering af opgaver og en rollefordeling med faste opgaver. De enkelte medarbejdere skal desuden hurtigt selv involveres og komme med bidrag, så det ikke kun er IT vejlederen, bibliotekarer og fagudvalg som står med alle opgaverne. Implementering Der er brug for at ledelsen sætter fokus på videndeling, der laves evt. en pædagogiskdag, hvor begrebet og fordelene introduceres til alle medarbejderne af ekstern ressource. Eks. vis den kommunale IT konsulent. Møder og tid afsættes så medarbejderne er velinformeret og forberedte. Dette må gøres i god tid, så tiden og ressourcerne kan indgå i ledelsens årsplanlægning. Derefter skal der opstilles målsætninger, som skal være realistiske og synlige. Skolens lærere skal hurtigt føle, der sker noget, og deres arbejde er nyttigt og brugbart. Nøglerollerne og ansvarsfordelingen for arbejdet med videndeling skal udarbejdes og effektueres. Tema4 IT videndeling Side 8

9 Lærerne skal derefter påbegynde at opbygge en database- /materialesamling. Dette kan evt. ske i team i starten, så der kan foregår sparring og dialog. Sammen med god kommunikation, fast rollefordeling og uddelegering af opgaver får medarbejderne en Hands on oplevelse og oplever ejerskabs følelse af projektet. Ledelse IT vejledere Lærer Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens overordnede (pædagogiske) værdigrundlag og målsætning Fastlægger videndelingssystemets placering i skolens it-strategi Fastlægger implementeringsplan, herunder tidsplan for ibrugtagning af de lærer-, elev- og forældrerelaterede dele af systemet Definerer tjenstlige forpligtelser i forhold til anvendelsen af videndelingssystemet Sikrer forankring af tjenstlige forpligtelser i lokalaftale Allokerer ressourcer til support og uddannelse Delegerer ansvar for driftsmæssig og pædagogisk implementering til medlem af ledelsesgruppen og herigennem til it-vejledere og lærere Fastlægger regler for videndelingssystemets anvendelse i skole-hjem-samarbejdet Monitorerer daglig drift Koordinerer driftsspørgsmål med kommunens og/eller skoleforvaltningens it-afdeling Yder daglig support til lærere og elever Gennemfører uddannelse af lærere Deltager i koordinering og erfaringsudveksling med andre skoler, lokalt og nationalt Opsamler ønsker til nye funktionaliteter Definerer videndelingssystemets rolle i undervisning enten individuelt eller på teambasis Definerer regler for teamets anvendelse af videndelingssystemet i det daglige teamsamarbejde Definerer regler for elevernes anvendelse af videndelingssystemet Instruerer elever og forældre i anvendelsen af videndelingssystemet Herover ses en ansvarsfordeling, som er udarbejdet i forbindelse med Rambøll Management arbejde for undervisningsministeriet. 8 Målsætning & handleplan På Munkekærskolen ser det umiddelbart ikke særligt lyst ud for at anvende videndeling i praksis, men mulighederne foreligger. Vi har en ledelse og medarbejdergruppe, som oftest er åben overfor nye tiltag og ideer. Derudover har vi en velfunderet IT handleplan og et godt samarbejde mellem IT og bibliotekarerne og endelig har vi en kommunal IT konsulent, som kan være behjælpelig med faglig ekspertise, men hvorfor er vi så ikke allerede på vej? 8 Tema4 IT videndeling Side 9

10 Der er flere forskellige årsager, men den grundlæggende er sandsynligvis uvidenhed overfor selve videndelingsbegrebet og manglende overblik over fordelene ved at implementere videndeling i skolens struktur og organisation. Som før beskrevet er IT videndeling ikke en tradition på skolen og uden tradition og innovation, er IT videndeling ikke en realitet endnu. En handleplan er god ide, til at komme i gang og få påbegyndt implementeringen af videndeling på Munkekærskolen og for at denne handleplan bliver til virkelighed er der behov for vision og villighed til at kaste ressourcer i projektet. Det nytter ikke noget at sidde med de gode ideer og regne med, det hele nok skal ordne sig selv eller få de gode ideer serveret og ikke være villig til at give nok ressourcer. Handleplan 1. En vision og målsætning skal iværksættes. 2. Der skal laves en rolle-/ ansvarsfordeling af arbejdsopgaver så alle ved hvad de skal lave og hvad som forventes. Denne rolle-/ ansvarsfordeling laves i samarbejde mellem ledelse og Pæd. IT vejleder. 3. Der skal laves en situationsanalyse af skolens videndeling med henblik på at nedbryde barrierer og fremme drivkræfterne. 4. Der skal laves et informationsmøde med alle medarbejderen hvor begrebet videndeling præsenteres og hvor dets fordele uddybes. På dette møde skal handleplan, målsætninger og forventninger også bringes på banen overfor skolens medarbejdere. 5. Kurser skal oprettes og stykkes sammen i samarbejde mellem Pæd. IT vejledere og den kommunale IT konsulent. 6. Kurserne skal bringes i live. 7. Medarbejderne skal begynde at benytte sig af muligheden for videndeling. 8. Forløbet skal evalueres og evt. justeres. 9. Nye mål og visioner skal igangsættes. Et konkret projekt som kunne afvikles på Munkekærskolen Der er mange forskellige tilgangsvinkler til at implementere videndeling på Munkekærskolen, men for at starte et sted har jeg taget udgangspunkt i værktøjet Arbejdsrum som er en del af LærerIntra. Tema4 IT videndeling Side 10

11 Jeg har valgt dette som udgangspunkt, fordi jeg mener, det er et værktøj, som er overskueligt. Lærerne kender allerede til mange af LærerIntras funktioner, og det er et godt eksempel på videndeling praksis. Lærerne kan skabe og dele, spare tid og få ny inspiration fra hinanden ved hjælp af Arbejdsrum. Trin 1. En vision & målsætning udarbejdes sammen med ledelse og Pæd. IT vejleder Den pædagogiske IT vejleder tager kontakt til ledelsen for at formidle sin ide. Denne ide skal udvikles i samarbejde med ledelsen med henblik på en konkretisering i forhold til tid, ressourcer og realistiske forventninger. Denne ide kunne i sin udformning se sådan ud: I løbet af det kommende skoleår skal alle lærere på Munkekærskolen kunne benytte sig af arbejdsrum i deres daglige arbejde med videndeling. I løbet af det efterfølgende skoleår skal hvert team have lagt deres bud på et arbejdsrum ind i LærerIntra. Trin 2. Rollefordeling Rollerne uddelegeres så den enkelte ikke kommer til at sidde med for stor en arbejdsbyrde og for at imødegå misforståelser og dobbeltarbejde. Dette kan ske på en 30 minutters møde mellem ledelse og Pæd. IT vejleder. - Den pædagogisk IT vejleder igangsætter, hvis ikke ledelse gør. - Ledelsen påvirker via sin autoritet projektet og støtter op om det. - Den Pædagogiske IT vejleder kan trække på hjælp fra bibliotek, kommunal IT konsulent. - Lærerne deltager i projektet pga. god information, egen interesse og afsat tid. Trin 3. En Situationsanalyse udarbejdes Vi har ingen benyttede arbejdsrum på Munkekærskolens LærerIntra. Barrierer: - Lærerne kender ikke rigtigt til begrebet videndeling i en IT sammenhæng, med de fordele som det indebærer. - Lærerne kender ikke til brugen af arbejdsrum i LærerIntra. - Lærerne er ikke del af visionen pga. manglende information. - Der er ikke pt. afsat ressourcer til kursusvirksomhed eller til at fremme videndeling i teams. Drivkræfter: Tema4 IT videndeling Side 11

12 - Lærerne er godt inde i brugen af LærerIntra generelt. - Lærerne er åbne overfor IT ressourcer, som kan fremme deres arbejde. - Lærerne har en god pc-maskinpark at benytte. - Ledelsen er åben overfor at prøve nye tiltag. - Der findes en pulje af ressourcer som kunne gå til kursusvirksomhed. Trin 4. Informationsmøde til medarbejderne Medarbejderne bliver introduceret til Arbejdsrum på den første pædagogiske dag i det nye skoleår. Udover ledelsens er den kommunale IT vejleder også tilstede for at give inspiration. Trin 5. En dokumentation til Arbejdsrum udvikles Den pædagogiske IT vejleder udarbejder et ideelt arbejdsrum og dokumentation til dette. Trin 6. Undervisningsforløb oprettes af lærer eller team Lærerne påbegynder i team eller individuelt at oprette Arbejdsrum. De kan i løbet af denne proces få støtte fra den pædagogiske IT vejleder. Trin 7. Undervisningsforløb deles på LærerIntra Lærerne deler deres Arbejdsrum på LærerIntra. Trin 8. Evaluering Målsætningerne evalueres af ledelse, og nøglepersoner. Medarbejderne kommer med deres mening via spørgeskemaundersøgelse Enkelte medarbejderskabte projekter evalueres og gode forløb fremhæves. Handleplanen justeres efter behov Trin 9 Nye mål og visioner På baggrund af evalueringen kan nye mål og visioner påbegyndes. Tema4 IT videndeling Side 12

13 Tidsplan for projekt Arbejdsrum august 08 opstart september Januar 09 juli 09 Trin 1 4 Projekt opstart Trin 5 6 Udvikling Trin 7 Gennemførsel Trin 8-9 Evaluering Perspektivering På Munkekærskolen er der store udfordringer i udsigt til at bruge IT videndeling optimalt i dagligdagen. Det den største udfordring ligger i selve organisationen, som ikke har taget udfordringen på sig og målrettet sit arbejde hen imod videndeling i dagligdagen. Man har købt og udbygget et system som lever op til de formelle krav fra ministeriet, men overladt arbejdet med videndeling til tilfældighederne og ildsjæle. Sandsynligvis ikke af ond vilje, men fordi det store perspektiv og bevidstheden om forskellen mellem information og videndeling ikke har været til stede. Man har nok håbet på, at IT og videndeling ville gøre arbejdet af sig selv ligesom man troede, at indførsel af IT i sig selv ville højne og kvaliteten af læringen i folkeskolen. Læring med IT viste sig ikke at ske magisk, men krævede hårdt arbejde for at kunne levere et godt udbytte, og det samme vil komme til at gælde for videndeling. Litteraturliste IT i folkeskolen Videndeling i den danske folkeskole Videndeling kræver tid d.htm Videndeling hvorfor og hvordan? Solrød kommunes IT plan Munkekærskolens IT plan Tema4 IT videndeling Side 13

14 ITMF Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen Tema4 IT videndeling Side 14