Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hf Religion C Trine Johansson rec1e Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Islam Kristendom Buddhisme Etik Side 1 af 9

2 Titel 1 Indhold Islam Grundbog: Muslimernes religion, Tro, praksis og sharia (Systime, 2013), Jens Forman 1) Abrahamreligionerne, islams formative periode og Muhammed Abrahamreligionerne, introduktion ved Troens træ, materiale fra JP-undervisning (pdf) Muslimernes religion, s Tekst 6, Profetens himmelrejse, Muslimernes religion, s Himmelfart og himmelrejse i jødedom, islam og kristendom, religion.dk: Tekst 5, Koranen om Muhammeds autoritet, s (sura 53 (1-23), 6 (7-9)) Dokumentar, DR2, De omvendte (4), 2011 (CFU) 2) Gud, Koranen og de 6 trosartikler Muslimernes religion, s Tekst 2, Koranen om Guds storhed (sura 112, sura 2, 255), Muslimernes religion, s. 59 Tekst 3, Guds egenskaber, Muslimernes religion, s Tekst 11, Koranen om Koranen (sura 3 (1-8), 10 (37-38), 4 (80), 2 (106)), Muslimernes religion, s ) Dommedag og forudbestemmelse eller fri vilje Muslimernes religion, s s Tekst 14, Koranen og Hadith om Dommedag, Muslimernes religion, s (sura 56 (1-56), 23 ( ), 4 ( )) Tekst 15, Muslimsk Dommedagsforståelse, Muslimernes religion, s Tekst 16, Koranen og Hadith om fri vilje og forudbestemmelse, Muslimernes religion, s. 86 (sura 4 (79), 7 (178), 76 (29-31). 4) Troens praksis/de 5 søjler (fokus på Hajj) Muslimernes religion, s Teori om Ritualer og Myter: Religion: Teori Fænomenologi Metode (Systime, ), Dorte Thelander Motzfeldt, i uddrag: s , s Valfarten/Hajj: Youtube-klip: Film (CFU): Hajj på pilgrimsrejse til Mekka, BBC-dokumentar, ) Hovedretninger; Sunni- og shiaislam Muslimernes religion, s Hovedretninger inden for islam, religion.dk: Kort youtube-klip, shiatradition, Kerbela: Side 2 af 9

3 *Sufismen er berørt ultrakort; (dervish, enkelt) (uddrag - dervish, gruppe) 6) Euroislam Muslimernes religion, s Tekst 38, Interviews med Ramadan, s Tekst 39, Interview med Bassam Tibi, s Hovedtræk er gennemgået via PP med udgangspunkt i artiklen: 7) Sharia Muslimernes religion, s , s. 120 samt en pdf med et koncentrat af moderne sharia, s Kilderne til sharia, de fem handlingskategorier, indadvendt og udadvendt islam Uddrag af Naser Khaders Ære og skam, s ) Etik (kort) Muslimernes religion, s Kvindens stilling i islam Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid 23 lektioner Beskrivelse af forløbet: Vi indleder forløbet med et komparativt blik på abrahamreligionerne, og med afsæt i artiklen Himmelfart og himmelrejse i jødedom, islam og kristendom læser vi Profetens himmelrejse og taler om begrebet eskatologi. Vi sammenholder den muslimske trosbekendelse med den kristne, apostolske og arbejder med islams seks trosartikler. Herefter arbejder vi med muslimernes Gud, Allah, profeternes segl Muhammed, den hellige bog, Koranen og ser på, hvad den siger om profeten Muhammeds autoritet og på, hvordan muslimerne forholder sig til begrebet om den hellige treenighed. Vi diskuterer forudbestemmelse og fri vilje i islam og taler om teodicéproblemet. I arbejdet med muslimsk praksis - de fem søjler; bekendelse, bøn, almisse, ramadan og valfart er klart fokus på valfarten Hajj: Vi ser film om valfarten og arbejder i den forbindelse med ritualstruktur og Van Genneps rites de passage -teori om overgangsritualer. Vi læser om hovedretningerne (sunni, shia) indenfor islam, og islamisk mystik berøres ultrakort. Der arbejdes herefter med euroislam, med muslimsk lov, Sharia, herunder de fire kilder og de fem lovskoler og sluttelig tager vi et kig på den del af muslimsk etik, der handler om kvindens stilling. Redegørelse for væsentlige sider af islam i fortid og nutid samt internationalt Sammenligning af islam, jødedom og kristendom Teoretisk fokus: Ritualanalyse samt Tekstanalyse, fortolkning og perspektivering herunder anvendelse af fagets terminologi Klasseundervisning, læreroplæg, individuelt arbejde, skriveøvelse, krydsord, pararbejde og gruppearbejde Side 3 af 9

4 Titel 2 Indhold Kristendom Grundbøger: Kristendom i nutid (Gyldendal, 2000), Allan Poulsen, Jakob Schow-Madsen Grundbogen til Religion C (Systime, ), Lene Madsen m.fl. 1) Jødisk praksis, jødedommen som lovreligion, pagtstanken Grundbogen til Religion C, s , 36-37, Åbenbaringen på Sinaj, spiseregler, sabbat, kønsliv (wordfil/bibelen online): - 2 Mos 19, 1-25 (Åbenbaringen på Sinaj) - 2 Mos 20, 1-22 (De ti bud) - 3 Mos 11, 1-8 (Om rene og urene dyr) - 3 Mos 17, (Forbud mod at spise blod) - 2 Mos 31, (Forordningen om sabbatten) - 3 Mos 20, (Dødsstraf for overtrædelse af budene) 2) Skabelse og syndefald; Gudsopfattelse, menneskesyn Kristendom i nutid, s (linje 2), s Mos, 2,4-3,24 (Adam og Eva, Kristendom i nutid, s.23-25, tekst 5/bibelen online) - 1 Mos, 1-2,4 (Verdens skabelse, Kristendom i nutid, s.42-43, tekst 17/bibelen online) Teori: Myter uddrag af Religion - en grundbog i livsanskuelser, 50-51, (pdf) Gud gør comeback (pdf, JP, 2005) (Darwinisme, kreationisme, Intelligent Design (ID)) Uddrag af dokumentaren Med Gud mod Darwin, DR2, 2009 Syndefald, arbejde og kærlighed, Dorothee Sölle (Kristendom i nutid, s , tekst 6) 3) Messiastanken, Judasskikkelsen Messias: Grundbogen til Religion C, s Es 11, ,1-6 - Zak 9,9 - Dan 7,13 Judas: - Johs 12, Matt 27, ApG 1, 18 Judas motiv hvorfor? - Johs 13, 27 - Luk 22, 1-6 4) Jesus og Jesu historie; dåb, virke, nadver Grundbogen til Religion C, s s. 58 (faktaboksen øverst) Nadveren: Grundbogen til Religion C, s. 43 (øv.), 44 (øv.) (jødisk Pesach, den kristne nadver) Den kristne kannibalisme (fra KD, , wordfil) Nadveren indstiftes: Den allerførste påske (uddrag af dokumentar, DR ) Religion og kultur, s (pdf) (verdensbillede, gudsbegreb, oprindelsesmyte, problemmyte, løsningsmyte, frelse, teodice-problemet) Side 4 af 9

5 Pagten - fra GT + NT overfor hinanden (pdf) Gudsopfattelse og frelsesopfattelse (wordfil) Luk, 15, (wordfil/bibelen online) (Den fortabte søn) Mark, 1, 1-15 (pdf/bibelen online) (Johannes Døber, Jesu dåb og fristelse) 5) Jesu opgør med autoriteterne/farisæerne Kristendom i nutid, s Farisæerne (wordfil) På samlet wordfil (Jesu opgør med farisæerne): - Mark 2, (Aksplukningen på sabbatten) - Mark 7, , (Spørgsmålet om rent og urent) - Matt 5, (Bjergprædikenen) Matt 22, (Det største bud i loven, bibelen online/kristendom i nutiden, s. 84, tekst 44) 6) Lidelseshistorien Lidelseshistorien: Mark, kap (wordfil) Hyldahl: Evangelierne synoptisk opstillet (1996): s (Jesu død synoptisk (pdf)) 7) Næstekærlighed (Kristendom i nutid, s Matt 22, (Det største bud i loven, bibelen online/kristendom i nutiden, s. 84, tekst 44) også under 5)) Kristen etik - næstekærlighed (lærernote, wordfil) Luk, 10, (Den barmhjertige samaritaner, bibelen online/kristendom i nutid, s , tekst Er min globale næste min næste? Eller kun næsten?, Peter Haisler (pdf, forkortet artikel, Kristelig Dagblad, ) Næstekærlighed og kristendom, Søren Krarup (pdf, gengivet fra Kristendom i nutid, tekst 50) 8) Kirkens to splittelser, Reformationen, opgør med gerningsretfærdigheden Grundbogen til Religion C, s (bl.a. Treenighedslæren, to-naturlæren) Religioner lever (L&R Uddannelse, 2017) uddrag af s (Kristendommen i historien) Sola Scriptura (pdf, fra De kristnes religion, Forman, s. 94) Luther. Et opgør med gerningsretfærdigheden (pdf, fra Religionerne, Jacobi/Josephsen, s ) Uddrag af filmen Luther, ) Kristendomsforståelse i det senmoderne samfund; Moderne teologi Grundbogen til Religion C, s (bl.a. afmytologisering, kristen fundamentalisme) Præsten tror ikke på Gud (wordfil, artikel, Weekendavisen, ) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid 25 lektioner Beskrivelse af forløbet: Vi begynder forløbet med kristendommens oprindelse i jødedommen og et kort rids over jødisk baggrund og historie; kursisterne arbejder med jødisk praksis med fokus på jødedommen som en lovreligion og med Messiastanken. Vi ser på de kristnes hellige bog, Bibelen, dens oprindelse og indhold og arbejder med skabelsesberetningerne; oprindelsesmyten, problemmyten/syndefaldsmyten, og vi læser artiklen Gud gør comeback, hvor kursisterne kort præsenteres for evolutionsteori, kreationisme og Intelligent Design. Herfra går vi videre til NT, den apostolske trosbekendelse og Jesusfiguren med fokus på Side 5 af 9

6 Væsentligste arbejdsformer Jesu dåb og virke, opgøret med jødedommen, den første påske samt indstiftelsen af nadveren. Vi arbejder med løsningsmyten og en moderne tolkning heraf, hvor vi i den forbindelse taler ligesom under islamforløbet om teodicéproblemet i de monoteistiske religioner. Gud i GT sammenholdes med Gud i NT; den gamle pagt overfor den ny pagt, og vi går videre til at arbejde med kristen etik; tilgivelse og næstekærlighed. Vi slutter forløbet med kort at se på kirkens to splittelser, opgøret med gerningsretfærdigheden og endelig på nutidens kristendom og Grosbölls opgør med teismen. Kristendommens grundlæggelse med udspring i jødedommen samt kristendommens dogmer, trosforestillinger og etik: Næstekærlighed Lovreligion overfor tros-/tankereligion Reformation og kirkens splittelse i 1500-tallet Under forløbet er læst forskellige moderne syn på skabelsen og syndefaldet Tekstanalyse, fortolkning og perspektivering herunder anvendelse af fagets terminologi. Klasseundervisning, læreroplæg, individuelt arbejde, par-arbejde, test Titel 3 Indhold Buddhisme Grundbøger: Religion og kultur en grundbog (Systime, 2009, 2.udg.), Esben Andreasen m.fl., s Samt uddrag af Danske Verdensreligioner Buddhisme (Gyldendal, 2007), Jørn Borup, s samt s (midt) Buddhas lære og den tibetanske buddhisme (Gyldendal, 1999), Lene Højholt, s ) Den historiske Buddha, Buddhalegenden, helligskrifter Religion og kultur, s Danske Verdensreligioner Buddhisme (Gyldendal, 2007), Jørn Borup, s BuddhalegendenHorisont (pdf) Buddhas budbringere (uddrag; Buddhalegenden), BBC-dokumentar, 2004 (CFU) Komparativt blik: Buddha, Jesus, Muhammed 2) Buddhas lære (dharma), tidsopfattelse; karma-samsara, livshjulet Religion og kultur, s Højholt, Buddhas lære, (pdf) Buddhismens tal (wordfil, lærernote) Uddrag fra: Alt sker som følge af karma (artikel, religion.dk, 2005) Hvordan forklarer buddhister befolkningstilvæksten? (artikel, religion.dk, 2012) (samlet i Buddhisme, Artikler i uddrag - wordfil) 3) De tre skoler/retninger Religion og kultur, s Side 6 af 9

7 Dertil læst ekstensivt: Theravada: Mahayana: Vajrayana: 4) Ritualer i buddhismen Ritualer i buddhismen, lærernote (Kilde: Buddhismen - introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder, Esben Andreasen, Gyldendal 2002) Youtubeklip om buddhistisk initiation og buddhistisk begravelse Nørd på eventyr i Myanmar, Dokumentar, DR1, ) Konvertitbuddhisme, etnisk buddhisme Danske Verdensreligioner Buddhisme (Gyldendal, 2007), Jørn Borup, s ) Buddhistisk etik Religion og kultur, s Artikel af Jørn Borup: Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid 14 lektioner Beskrivelse af forløbet: Med udgangspunkt i de tre juveler (Buddha, dharma, sangha) præsenteres kursisterne for en tredje verdensreligion, buddhisme. Gennem filmen Buddha-legenden fås et nuanceret indblik i den indiske kultur på Buddhas tid og på hans liv og vej til oplysningen og dermed buddhismens begyndelse. Efter en kort introduktion til buddhismens forbindelse til hinduismen præsenteres kursisterne dernæst for sider af dharma gennem livshjulet, Benarestalen og årsagskæden, for begreberne karma, samsara, årsagskæden, den otteleddede vej og de 4 ædle sandheder. Herefter arbejdes med de tre skoler Theravada, Mahayana og Vajrayana, hvor kursisterne enkeltvis holder minut-fremlæggelser af de vigtigste træk ved en skole for hinanden. Vi ser på buddhismens vestlige skikkelse i form af konvertit-buddhisme og etnisk buddhisme i Danmark, og i forbindelse med sangha ser vi til sidst på buddhistisk praksis og etik, herunder klosterlivet i forhold til lægbuddhisme. Buddhismens opståen med udspring i hinduismen, buddhalegenden samt buddhismens verdens- og tidsopfattelse Buddhas lære; de fire ædle sandheder, den otteledede middelvej, begreberne karma-samsara Buddhistisk praksis, herunder forskellen på religiøse specialister og lægmandsbuddhisme Klasseundervisning, lærerforedrag, par-arbejde, gruppearbejde, kursistoplæg, eksamenstræning Titel 3 Indhold Etik Grundbøger, uddrag af: Den etiske virkelighed (Frydenlund, 2016), Christian Lund Religion og etik. Grundbog til etik i religionsfaget (Systime, 2016), Dorte Thelander Motzfeldt Side 7 af 9

8 Mennesket i verden. Grundbog til filosofi (Systime, 2013), Christoffer Boserup Skov, Kasper Larsen Grundbogen til Religion C (Systime, ), Lene Madsen m.fl. Etikken og religionerne (Aschehoug, 1998), Tim Jensen, Mikael Rothstein 1) Hvad er etik? Introduktion til emnet; Den etiske virkelighed, Christian Lund, s En række dilemmaer behandlet via socrative og diskussion. Sekularisering; Religion og kultur, s samt Sekularisering Must know (lærernote) 2) De tre store etikker; Pligtetik, nytteetik, dydsetik Pligtetik, nytteetik; Religion og etik. Grundbog til etik i religionsfaget, Dorte Thelander Motzfeldt, s Dydsetik; Den etiske virkelighed, Christian Lund, s Mennesket i verden. Grundbog til filosofi, Christoffer Boserup Skov, Kasper Larsen, s ) Abort Abort, et etisk dilemma: Peter Singer: Abort og barnemord (Kilde: Praktisk etik, Hans Reitzels Forlag, 1993, s i uddrag. Oversat fra engelsk af Helge Nørgaard Madsen.) Artikel om gravide med tvillinger: 4) Eutanasi Den etiske virkelighed, Christian Lund, s Klip fra Religionsportalen; Lægen og etikken (Ole Hartling) Artikel fra Politiken, 2005: Er det altid forkert at sla ihjel? (Alsner, Hartling) 5) Kriminalitet og straf Etikken og religionerne (Aschehoug, 1998), Tim Jensen, Mikael Rothstein, s , samt s. 245 Uddrag af Dommer for en dag, DR2, 2014 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid 13 lektioner Beskrivelse af forløbet: Vi begynder forløbet med at afklare kursisternes forforståelse og med at arbejde med dilemmaer; ti forskellige cases via Socrative, som kursisterne skal forholde sig til og tage stilling til. Vi arbejder med de tre store etikker med hovedfokus på pligt- og nytteetik, som kursisterne præsenteres for gennem tekster og videoklip. Vi taler om begreberne deskriptiv og normativ etik, religiøs etik overfor sekulær/humanistisk etik og i den forbindelse repeterer vi kort kristen etik (Bjergprædikenen og Den barmhjertige samaritaner). Herefter læser vi om dydsetikken i klassisk forstand (Aristoteles), hvor buddhismens paramita, de seks fuldkommenheder, kort inddrages, og i moderne forstand (Hursthouse). Vi arbejder med de etiske problemstillinger abort/fosterreduktion og eutanasi/aktiv dødshjælp Side 8 af 9

9 og slutter forløbet med at se på kriminalitet og straf og de etiske overvejelser, der i forbindelse hermed er i de tidligere gennemgåede verdensreligioner. De tre store etikker, særligt pligtetik og nytteetik Religiøs og sekulær etik Eksempler på de etiske problemstillinger abort, eutanasi, straf Under forløbet ser vi tilbage på etik i islam, kristendom og buddhisme Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, lærerforedrag, par-arbejde, gruppearbejde Herudover er der brugt tid på overordnet repetition og eksamenstræning Side 9 af 9