CBS Evalueringsenheden

Transkript

1 CBS Evalueringsenheden Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studiemiljø på 4 bacheloruddannelser på CBS 15. marts 2016

2 INDHOLD 1. Undersøgelsens formål og design Bagrund og problemstilling Undersøgelsens formål Undersøgelsens design og gennemførelse 6 2. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Respondenternes karakteristika De studerendes karakteristik af deres hold Studiearbejdets organisering Kommunikationsmønstre på studierne Respondenternes opfattelse af egen studiesituation og tilfredshed Hypoteser om studiekultur på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Tolkningsmetode En præciseringer Fire forskellige studiemiljøer / -kulturer Tolkning af de kvalitative interviews Tolkningsmetode HA almen: En distancekultur IBP: En interessekultur EOK: En (løn)arbejdskultur HA-Kom: En involveringskultur Konklusion og perspektivering Metoden og dens begrænsninger Undersøgelsens hovedresultater Perspektivering 89 Bilag 1 90 Bilag 2. Spørgeskema 91 2

3 Liste over tabeller og figurer Tabel Studiegennemførelse. Fordelt efter adgangsforudsætninger og studietype... 4 Tabel Hvordan var de studerende kommet igang. Fordelt efter studietype... 5 Tabel Studiegennemførelse på de 4 studier. Fordelt efter adgangsforudsætninger... 7 Tabel Hvordan var de studerende kommet i gang på de 4 studier... 8 Tabel Respondenterne fordelt på alder og køn... 9 Tabel Kønsfordelingen blandt respondenterne og i det samlede studenteroptag Tabel Vurdering af det sociale fællesskab/ sammenhold Tabel Vurdering af det faglige engagement Tabel Vurdering af den sociale betydning af at præstere fagligt Tabel 2.2.3a Social status ved at få høje karakterer og markere sig i undervisningen Tabel Social status ved at have tid til andet end at studere Tabel Klikedannelser Tabel Imødekommende studerende der gerne hjælper fagligt Tabel Sammenfatning af respondenternes karakteristik af deres studie Tabel Tidsforbrug til studie- og erhvervsarbejde Tabel Sammenhæng mellem erhvervsarbejde og tidsforbrug på studiet Tabel Deltagelse i undervisningen Tabel Forberedelse fordelt på individuel forberedelse og gruppearbejde Tabel 2.3.5a. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at diskutere faglige spørgsmål Tabel 2.3.5b. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at tale privat Tabel 2.3.5c. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at tale om organisering og arbejdsfordeling Tabel Deltagelse i frivillige læsegrupper og obligatoriske projekt-/opgavegrupper Tabel Sammenfatning af studiearbejdets organisering på studierne Tabel Kommunikative relationer til holdet Tabel Kommunikative relationer til dem, man kommunikerer med, fordelt på efter kommunikations karakter Tabel I hvor meget af fritiden sammen med medstuderende taler i privat Tabel I hvor meget af fritiden sammen med medstuderende taler i om fagligt studieindhold Tabel I hvor meget af fritiden sammen med medstuderende taler i om samfundsforhold Tabel I hvor meget af fritiden sammen med medstuderende taler i om Andet Figur I hvor meget af fritiden sammen med medstuderende tales om forskellige emner. Gennemsnit af respondenternes angivelser Tabel Sammenfatning af hvad man taler med hinanden om i fritiden Tabel Opfattelse af egen studiesituation Tabel 2.5.1a Opfattelse af at være godt fagligt med på studiet Tabel Tilfredshed med at være studerende på CBS Tabel 2.5.2a Sammenhæng mellem vurdering af det sociale miljø på holdet og betydningen det sociale miljø for hvor glad respondenterne er for at gå på CBS Tabel Sammenhæng mellem glæden ved at gå på CBS og udvalgte karakteristika ved studiet Tabel Sammenfatning af opfattelsen af egen studiesituation og tilfredshed Tabel B1a Vurdering af socialt sammenhold og fællesskab fordelt på uddannelse og køn Tabel B1b Vurdering af socialt sammenhold og fællesskab fordelt på uddannelse og alder

4 1. Undersøgelsens formål og design 1.1. Bagrund og problemstilling Det er i tidligere undersøgelser konstateret, at der er stor forskel i frafaldsmønstret på CBSs bacheloruddannelser, hvis man grupperer uddannelserne efter hvor høje karakterer fra adgangsgivende uddannelse de studerende har. Dette gælder især frafaldet i gruppen af studerende, der påbegynder studiet i en relativt sen alder (21 år eller mere) med relativt lave adgangskarakterer. Netop denne gruppe har den dårligste gennemførelse på de studier, der overvejende præges af studerende med lave karakterer fra adgangsgivende uddannelse, mens gruppen klarer sig ualmindelig godt på den gruppe studier, der præges af studerende med høje karakterer fra adgangsgivende uddannelse. Tabel Studiegennemførelse. Fordelt efter adgangsforudsætninger og studietype Studietype: Studier med studerende med lave adgangskvotienter Segment Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet N % 61,8% 9,9% 28,3% 100,0% N % 54,9% 11,5% 33,5% 100,0% N % 70,7% 7,0% 22,3% 100,0% N % 60,0% 11,5% 28,5% 100,0% N % 61,0% 10,1% 28,9% 100,0% Studietype: Studier med med studerende med høje adgangskvotienter Segment Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient Denne iagttagelse kunne forklares ved 2 forhold: Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet N % 62,0% 8,7% 29,3% 100,0% N % 71,0% 10,1% 18,8% 100,0% N % 74,7% 8,1% 17,2% 100,0% N % 59,0% 11,1% 29,9% 100,0% N % 68,2% 9,3% 22,5% 100,0% a. En individuelt orienteret forklaring kunne være, at studerende, der starter i sen alder med relativt lave karakterer fra adgangsgivende uddannelse, men som alligevel er optaget på et studium, hvor det er svært at komme ind, alt andet lige vil være mere motiverede for det pågældende studium. Mange vil være optaget via kvote II, og dem, der er optaget via kvote I, har formodentligt lige klaret cuttet. For disse studerende kan optagelsen på det pågældende studium derfor i højere grad tænkes at blive opfattet som en gave eller en chance, den studerende nok ikke umiddelbart kan regne med at få igen, hvilket kunne forklare den større vedholdenhed (og mindre frafald) blandt disse studerende. b. En anden og mere strukturelt orienteret forklaring kunne være, at studiekulturen på de uddannelser, der er præget af studerende med høje karakterer fra adgangsgivende uddannelse, er anderledes og mere understøttende for studerende, der er startet i en lidt mere moden alder og har mindre gode karakterer fra adgangsgivende uddannelse. 4

5 Umiddelbart har mentorevalueringen i 2009, som ligger til grund for iagttagelsen, ikke kunnet give noget kvalificeret svar på, om der gør sig en anden studiekultur gældende på de studier, der er præget af studerende med høje adgangskvotienter frem for de studier, der er præget af studerende med lave adgangskvotienter. Dette hænger selvfølgelig delvist sammen med, at undersøgelsens formål ikke har været at indfange specielle kulturtræk på de forskellige uddannelser, men alene har været at undersøge, hvordan de studerende selv synes, de er faldet til på deres nye studie. De indikationer, undersøgelsen kan give omkring kulturen, er således via spørgsmålene om, hvordan de studerende oplever det sociale miljø på studiet og hvordan de studerende synes, de er kommet i gang med studiet. Her kan vi konstatere, at der absolut ingen forskel er mellem de to studietyper, hvad angår den overordnede vurdering af det sociale miljø. Der er heller ikke forskel hvad angår de studerendes oplevelse af at have en god og positiv kontakt med deres medstuderende, ligesom der heller ikke er forskel hvad angår de studerendes oplevelse af at være fagligt med. Dér, hvor der dog kan iagttages en signifikant forskel, er i de studerendes vurdering af, om de har fået en god arbejdsrytme/disciplin, og hvorvidt de stort set har læst pensum. Hvad disse arbejdsmæssige aspekter ved studielivet angår, er vurderingen signifikant højere på de studier, der præges af studerende med høje adgangskvotienter, end den er på de studier, der præges af studerende med lavere adgangskvotienter. Tabel Hvordan var de studerende kommet igang. Fordelt efter studietype Studietype Studier med studerende med lave adgangskvotienter Studier med studerende med høje adgangskvotienter p-værdi for forskel mellem studietyperne a. jeg har en god arbejdsrytme/ - disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med mine medstuderende d. jeg har stort set læst pensum indtil nu i. der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem underviserne og studerende Gns N Gns N Gns N P 0,001 0,221 0,546 0,000 0,885 Anm. Gennemsnittene er beregnet på en 4-punkt skala, hvor 1= Helt uenig; 2= Overvejende uenig; 3= Overvejende enig; 4= Helt enig Hypotesen kunne således være, at der generelt hersker en mere arbejdsorienteret studiekultur på de studier, der præges af studerende med høje adgangskvotienter. Mere præcist kan hypotesen således være, at en mere fagligt, arbejdsorienteret kultur altså en kultur med fokus på studiet og studiearbejdet kunne være understøttende for de svagere studerendes fastholdelse på studiet, og at netop disse kulturtræk vil gøre sig stærkere gældende på de uddannelser, der præges af stærke studerende, mens kulturen på de studier, der i højere grad præges af svagere studerende, i større udstrækning vil være baseret på andre fællesskaber end det faglige og studieorienterede og måske i højere grad være baseret på fester, sport og andre fritidsinteresser. Man kunne også formulere det på den måde, at de sociale fællesskaber på studier, der præges af studerende med lave adgangskvotienter, i højere grad trækker de studerende væk fra faglige aktiviteter og studiearbejde, fordi de er funderet på andre typer fællesskaber end de faglige og studiemæssige, mens de sociale fællesskaber på de studier, der præges af studerende med høje adgangskvotienter, i højere grad er baseret på faglige og studiemæssige fællesskaber og derfor i større grad trækker de studerende ind i (eller fastholder de studerende i) faglige aktiviteter og studiearbejdet. 5

6 1.2. Undersøgelsens formål Med netop det formål at undersøge, om der hersker forskellige kulturer studierne imellem, og hvad det i givet fald er, der adskiller dem, er der foretaget en kombineret interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt 1. års studerende på 4 udvalgte studier: HA almen, EOK, HA Kom og BSc. IBP, hvor de studerende er blevet spurgt om deres oplevelse af holdet, de går på, om deres opfattelse af at være studerende på CBS og om hvad de taler med deres studiekammerater om i og udenfor studietiden. Disse spørgsmål har de studerende indledningsvist besvaret ved udfyldelse af et kort spørgeskema, umiddelbart efterfulgt af et kvalitativt interview, hvor de studerende blev bedt om at uddybe deres oplevelser af det første halve til ¾ studieår, som de på undersøgelsestidspunktet havde været igennem. Undersøgelsen blev udført i begyndelsen af 2. semester efter eksamensperioden og tog i alt ca. 1 time, hvor de første 30 minutter blev brugt på besvarelsen af spørgeskemaet og interviewet tog mellem 20 og 30 minutter. Interviewene blev gennemført som individuelle strukturerede interviews og interviewguiden er vedhæftet som bilag til denne rapport Undersøgelsens design og gennemførelse I undersøgelsesdesignet var det hensigten at gennemføre 24 spørgeskemabesvarelser med efterfølgende kvalitative interviews på hver af de 4 valgte uddannelser altså i alt 96 respondenter. Imidlertid viste det sig overraskende vanskeligt at finde studerende, der ønskede at medvirke og bruge den time, som deltagelsen typisk ville tage. Det lykkedes således kun at få minde end halvdelen af de ønskede respondenter, hvilket naturligvis har afgørende betydning for muligheden for at kunne fremlægge statistisk evidens for, at studiekulturen opleves forskelligt på de forskellige studier. Med det meget begrænsede antal respondenter på de forskellige studier må de kvantitative, spørgeskemabaserede data derfor i højere grad betragtes som tentative og mere tjene som inspiration og temasættende for analysen af de kvalitative interviewdata, således at eventuelle konklusioner må drages i en samlet bedømmelse og fortolkning af de kvantitative, spørgeskemabaserede forskelle, der tegner sig, kombineret med en analyse og tolkning af de kvalitative interviewudsagn, der er indhentet. Valget af de 4 uddannelser er foretaget ud fra det hensyn, at 2 uddannelser repræsenterer den studiegruppe, der er karakteriseret ved at være præget af studerende med høje adgangskvotienter (HAkom og BSc IBP), mens de 2 andre uddannelser repræsenterer den studiegruppe, der er karakteriseret ved at være præget af studerende med lavere adgangskvotienter (HA-almen og EOK). De 4 uddannelser have dette karakteristika i 2009, og de må antages også at have disse karakteristika for optaget i 2013, idet adgangskvotienterne for optagelse via kvote I i 2013 for de 4 uddannelser var: Studium Adgangskvotient HA-almen 8,1 EOK 8,0 HA-kom 9,0 BSc IBP 11,3 3 af de 4 udvalgte uddannelser er endvidere i 2009 udmærkede mønsterrepræsentanter for det iagttagne frafald. Således er frafaldet blandt dem, der starter i en senere alder med relativt lave karakterer, forholdsvist stort (og større end blandt andre studentergrupper) på HA-almen, mens det på de 2 studier, der præges af studerende med høje adgangskvotienter, HA-kom og BSc IBP, er forholdsvist lille (og mindre 6

7 om end ikke helt signifikant mindre (p= 0,078) end blandt andre studentergrupper). I forhold til det generelle mønster skiller EOK sig ud, idet gruppen af svagere studerende (dem, der starter i en senere alder med lave adgangskvotienter) faktisk også her gennemfører lidt mere effektivt end andre grupper. Tabel Studiegennemførelse på de 4 studier. Fordelt efter adgangsforudsætninger studium: HA-almen Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet Segment Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient N % 65,5% 10,5% 24,0% 100,0% N % 58,5% 9,2% 32,4% 100,0% N % 81,2% 4,3% 14,5% 100,0% N % 63,2% 14,0% 22,8% 100,0% N % 67,4% 8,9% 23,6% 100,0% studium: BA EOK Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Segment Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient studium: HA kom Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Segment Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient studium: BSc IBP Unge med lav adg.kvotient Ældre med lav adg.kvotient Segment Unge med høj adg.kvotient Ældre med høj adg.kvotient Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet N % 47,6% 4,8% 47,6% 100,0% N % 53,1% 9,4% 37,5% 100,0% N % 16,7% 25,0% 58,3% 100,0% N % 45,5% 54,5% 100,0% N % 44,7% 9,2% 46,1% 100,0% Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet N % 66,7% 16,7% 16,7% 100,0% N % 78,9% 15,8% 5,3% 100,0% N % 74,6% 6,8% 18,6% 100,0% N % 62,5% 8,9% 28,6% 100,0% N % 70,0% 9,3% 20,7% 100,0% Studiestatus i september 2013 for årgang 2009 Bestået til tiden Forsinket Frafaldet N 1 1 % 100,0% 100,0% N % 71,4% 14,3% 14,3% 100,0% N % 69,8% 11,1% 19,0% 100,0% N % 58,3% 25,0% 16,7% 100,0% N % 67,4% 14,7% 17,9% 100,0% Men dette skal ses i lyset af, at det samlede frafald på denne uddannelses årgang 2009 som i øvrigt var uddannelsens 1. årgang var usædvanligt højt. har frafaldet på dette studium været på 46%. Mens frafaldet i segmentet af studerende, der starter i en sen alder med lave adgangskvotienter, kun var 38%, 7

8 er frafaldet i de andre segmenter på over 50% på denne uddannelse. Dette må dog betragtes som konsekvensen af nogle alvorlige begyndervanskeligheder for denne nye uddannelse. Således ses en klar normalisering af frafaldet på i hvert fald 1. år (endelige frafaldstal foreligger endnu kun for årgang 2009), som er reduceret fra 33% i 2009/10 til 14% i 2012/13. En anden ting, der i 2009 adskilte EOK fra de andre studier, var at netop segmentet ældre med lave adgangskvotienter udgjorde en meget stor andel - 42% - af de1. års studerende. Sammenlignet hermed udgjorde dette segment 26% på HA-almen og samlet kun godt 10% på HA-kom og BSc IBP. EOK synes således ikke helt at være en idealtypisk repræsentant for gruppen af studier, der præges af studerende med lave adgangskvotienter. Mht. respondenternes oplevelse af studiestarten i 2009, så får de studerende på HA-almen og EOK i mindre grad læst al pensum end de studerende på HA kom og BSc IBP, hvilket er helt i overensstemmelse med det generelle billede for studier, der præges af studerende med lave adgangskvotienter, i forhold til de studier, der præges af studerende med høje adgangskvotienter. Hvad arbejdsrytme/ -disciplin angår, er billedes lidt mere broget. Ganske vist har respondenterne på HA-almen og EOK samlet set en lidt men dog signifikant dårligere vurdering af deres arbejdsrytme/ -disciplin end respondenterne på HA-kom og BSc IBP, men dette skyldes alene forskellen mellem respondenterne på HA kom og EOK, mens der ikke er forskel i vurderingen på HA-almen og BSc IBP. Endelig synes respondenterne på HA-almen og EOK at opleve en bedre kontakt med medstuderende end tilfældet er på HA-kom og BSc IBP, hvilket dog ikke slår helt konsekvent igennem i de studerendes generelle vurdering af det sociale miljø på studiet, hvor det er respondenterne på EOK og BSc IBP, der har den bedste vurdering. Tabel Hvordan var de studerende kommet i gang på de 4 studier a. jeg har en god arbejdsrytme/ - disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med mine medstuderende d. jeg har stort set læst pensum indtil nu i. der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem underviserne og studerende HA-almen Gns N HA kom Gns N studium BA EOK Gns N BSc IBP Gns N Gns N Anm. Gennemsnittene er beregnet på en 4-punkt skala, hvor 1= Helt uenig; 2= Overvejende uenig; 3= Overvejende enig; 4= Helt enig 8

9 2. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2.1. Respondenternes karakteristika har 47 studerende udfyldt et spørgeskema. Disse 47 respondenter fordeler sig med 10 studerende på EOK, 13 studerende på HA-almen, 12 studerende på HA-kom og 12 studerende på BSc IBP. Der er altså et nogenlunde ligeligt antal respondenter på de 4 uddannelser. Som det fremgår af Tabel 2.1. er aldersfordelingen noget forskellig mellem de 4 uddannelsers respondentgrupper. Således er 70% af respondenterne på EOK 22 år eller mere, mens dette kun gælder for ca. ¼ af respondenterne på de 3 andre uddannelser. Tabel Respondenterne fordelt på alder og køn Alder Køn Kvinde Mand Studie EOK HA almen HA kom IBP N % 10,0% 15,4% 16,7% 8,3% 12,8% N % 23,1% 25,0% 33,3% 21,3% N % 20,0% 38,5% 25,0% 41,7% 31,9% N % 20,0% 23,1% 25,0% 16,7% 21,3% N 2 2 % 20,0% 4,3% N 2 2 % 20,0% 4,3% N 1 1 % 8,3% 2,1% N 1 1 % 10,0% 2,1% N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% N % 70,0% 38,5% 66,7% 66,7% 59,6% N % 30,0% 61,5% 33,3% 33,3% 40,4% N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ældre studerende (der er 21 år eller mere ved indskrivning) dominerede også studenterbestanden på EOK i 2009, om end dominansen var knap så stærk, idet de ældre i 2009 udgjorde 56% af alle 1. årsstuderende. Ligeledes fremgår det af Tabel 2.1.1, at der en klar overvægt af kvinder på EOK, HA-kom og BSc IBP, mens der er en overvægt af mænd blandt respondenterne fra HA- almen. Tabel Kønsfordelingen blandt respondenterne og i det samlede studenteroptag 2013 Kønsfordeling Kvindeandel blandt respondenterne i undersøgelsen Kvindeandel i studenteroptaget 2013 Studie EOK HA almen HA kom IBP % 70,0% 38,5% 66,7% 66,7% 59,6% % 77,4% 32,1% 66,7% 46,8% 42,3% Ses kønsfordelingen blandt respondenterne i forhold til kønsfordelingen i det samlede studenteroptag i 2013, fremgår det af Tabel 2.1.2, at kønsfordelingen blandt respondenterne svarer meget godt til 9

10 kønsfordelingen på studierne, når man ser på optaget Den eneste uddannelse, hvor der er noget skæv kønsrepræsentation i respondentgruppen er BSc IBP, hvor kvinderne er noget overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til studenteroptaget. 2.2 De studerendes karakteristik af deres hold De studerende er på en række dimensioner blevet spurgt om, hvordan de vil karakterisere deres hold. Den 1. dimension er, hvorvidt respondenten oplever et stærkt socialt fællesskab/ sammenhold på sit hold. Tabel Vurdering af det sociale fællesskab/ sammenhold Studie EOK HA almen HA kom IBP I hvilken grad er dit hold karakteriseret ved: Et stærkt socialt fællesskab/ sammenhold slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad N % 10,0% 50,0% 40,0% 100,0% N % 7,7% 30,8% 23,1% 23,1% 15,4% 100,0% N % 16,7% 8,3% 58,3% 16,7% 100,0% N % 8,3% 58,3% 33,3% 100,0% N % 2,1% 14,9% 21,3% 44,7% 17,0% 100,0% Gns Her er det tydeligt, at, respondenterne på HA-kom og BSc IBP i klart højere grad oplever, at der er stærkt socialt fællesskab/ sammenhold på deres hold, end tilfældet er på EOK og HA-almen 1. Der ses også en meget stor variation i opfattelsen af det sociale fællesskab/ sammenhold på HA-almen og til dels på HAkom, mens vurderingen er mere ensartet på EOK og BSc IBP. Selvom kvinder og yngre studerende er lidt mere tilbøjelige til at give udtryk for, at der er et stærkt socialt fællesskab på holdet, så er dette ikke en forklaring på de uddannelsesbetingede forskelle. På netop EOK oplever de ældre studerende faktisk i højere grad et stærkt socialt fællesskab end de yngre, og på HA-almen er de kønsbetingede vurderinger af det sociale fællesskab identiske med de kønsbetingede vurderinger på EOK. Dvs. den lille forskelle i vurderingen mellem respondenterne på HA-almen og på EOK kan tilskrives det forhold, at der er flere mænd på HA end på EOK. De kønsbetingede vurderinger på HA-kom og BSc IBP ligger systematisk højere end på HA-almen og EOK, således at det fortsat kan konkluderes, at vurderingen af det sociale fællesskab og sammenhold uafhængigt af kønnet er stærkere på HA-kom og BSc IBP end på HA-almen og EOK (jf. Bilag Tabel A1). 1 Gennemsnittet for HA-kom + BSc IBP er med testsandsynligheden 0,004 signifikant større end gennemsnittet for HAalmen + EOK. 10

11 Tabel Vurdering af det faglige engagement I hvilken grad er dit hold karakteriseret ved: Et stærkt fagligt engagement Gns. slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad EOK N % 10,0% 20,0% 20,0% 40,0% 10,0% 100,0% 3.2 HA almen N % 61,5% 30,8% 7,7% 100,0% 3.5 Studie HA kom N % 8,3% 41,7% 50,0% 100,0% 3.4 IBP N % 8,3% 58,3% 33,3% 100,0% 4.3 N % 2,1% 6,4% 34,0% 44,7% 12,8% 100,0% 3.6 På spørgsmålet om i hvilken grad respondenterne oplever, at deres hold er præget af et stærkt fagligt engagement, skiller de studerende på IBP sig ud med en klart stærkere oplevelse af et stærkt fagligt engagement i studiemiljøet, end der er på de 3 andre studier 2. IBP træder således frem som et studium, hvor der både opleves et usædvanligt stærkt socialt fællesskab/ sammenhold og et usædvanligt stærkt fagligt engagement. Tabel Vurdering af den sociale betydning af at præstere fagligt Studie EOK HA almen HA kom IBP - Det giver status at markere sig i undervisningen Gns. slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad N % 10,0% 60,0% 20,0% 10,0% 100,0% N % 23,1% 30,8% 46,2% 100,0% N % 8,3% 16,7% 50,0% 25,0% 100,0% N % 25,0% 58,3% 16,7% 100,0% N % 10,6% 31,9% 44,7% 12,8% 100,0% Studie EOK HA almen HA kom IBP slet ikke I lav grad I nogen grad - Det giver status at få høje karakterer Gns. I høj grad I meget høj grad N % 20,0% 30,0% 40,0% 10,0% 100,0% N % 7,7% 30,8% 46,2% 15,4% 100,0% N % 8,3% 16,7% 50,0% 25,0% 100,0% N % 25,0% 33,3% 33,3% 8,3% 100,0% N % 2,1% 12,8% 27,7% 42,6% 14,9% 100,0% Ser vi på, i hvilken grad det er en værdi i studiemiljøet at præstere fagligt, fremgår det af Tabel 2.2.3, at der generelt er mere prestige i at få høje karakterer end i at markere sig i undervisningen, og at HA-kom og BSc IBP skiller sig ud i forhold til de to andre som de uddannelser, hvor det giver mest status at markere 2 Testsandsynligheden for forskellen mellem IBP og de 3 andre er 0,

12 sig i undervisningen 3, mens der tilsyneladende er lidt mere status på HA-almen og HA-kom i at få gode karakterer end tilfældet er på de to andre uddannelser, men her er forskellen dog ikke signifikant (p= 0,122). Vi konstaterer således, at forskellen mellem hvor statusgivende det er at få høje karakterer og hvor statusgivende det er at markere sig i undervisningen, er størst på HA almen, mens den er mindst på BSc IBP. Med dette perspektiv for øje kan vi også sætte uddannelserne ind i en matrix defineret ud fra i hvilken grad det giver status at markere sig i undervisningen og i hvilken grad det giver status at få høje karakterer. Tabel 2.2.3a Social status ved at få høje karakterer og markere sig i undervisningen Det giver status at få høje karakterer I mindre grad I høj grad Det giver status at I høj grad BSc IBP HA-kom markere sig i undervisningen I mindre grad EOK HA-almen Det ses her, at EOK er karakteriseret ved, at det (relativt i forhold til de andre uddannelser) hverken giver særlig meget status at markere sig i undervisningen eller at få høje karakterer, mens det på HA-kom i rimelig høj grad giver status at markerer sig i undervisningen og at få høje karakterer. I HA-kom s studiemiljø synes det således vigtigere at præsterer fagligt, end det er i EOK s studiemiljø. På HA-almen er det vigtigt med det ydre udtryk for en stærk faglighed i form af karakterer, mens det betyder mindre, at man i dagligdagens undervisning er aktiv og bidrager fagligt. Lige omvendt er det på BSc IBP, hvor det betyder relativt meget at være aktiv i dagligdagens undervisning, mens det tilsyneladende giver relativt mindre status at få gode karakterer. Det kunne være en forklaring på den relativt mindre betydning af høje karakterer på BSc IBP, at adgangskvotienten på denne uddannelse er så høj, at næsten alle er vant til at få topkarakterer, hvorfor høje karakterer nærmest tages for givet og ikke i sig selv er særligt prestigegivende, hvilket således næppe kan tages som udtryk for, at karaktererne ikke betyder noget. Tabel Social status ved at have tid til andet end at studere Studie EOK HA almen HA kom IBP - Det giver status at have tid til andet end at studere Gns. slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad N % 10,0% 40,0% 20,0% 30,0% 100,0% N % 15,4% 30,8% 46,2% 7,7% 100,0% N % 8,3% 8,3% 33,3% 41,7% 8,3% 100,0% N % 16,7% 41,7% 41,7% 100,0% N % 8,5% 14,9% 31,9% 40,4% 4,3% 100,0% Det er også generelt oplevelsen blandt respondenterne, at der er en vis positiv status forbundet med at have tid til andet end at studere såsom at dyrke sport på konkurrenceniveau, at have erhvervsarbejde, 3 Testsandsynligheden herfor er 0,

13 deltage i studenter-/studiepolitisk arbejde etc. Dette synes dog i mindre grad at gøre sig gældende på EOK end på de 3 andre uddannelser 4. Hvad angår klikedannelser på holdene, kan der også udpeges en enkelt uddannelse HA -almen som i lidt højere grad karakteriseres ved en tydelig klikedannelse 5. Tabel Klikedannelser I hvilken grad er dit hold karakteriseret ved: Tydelig opdeling i kliker Gns. slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad EOK N % 30,0% 40,0% 20,0% 10,0% 100,0% 3.1 HA almen N % 15,4% 7,7% 15,4% 46,2% 15,4% 100,0% 3.4 Studie HA kom N % 16,7% 66,7% 8,3% 8,3% 100,0% 3.1 IBP N % 8,3% 75,0% 16,7% 100,0% 3.1 N % 4,3% 14,9% 48,9% 23,4% 8,5% 100,0% 3.2 Endelig er de studerende blevet spurgt, om de studeredende oplever deres hold som bestående af imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt. Tabel Imødekommende studerende der gerne hjælper fagligt Studie EOK HA almen HA kom IBP - Imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt Gns. slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad N % 10,0% 20,0% 40,0% 30,0% 100,0% N % 7,7% 46,2% 30,8% 15,4% 100,0% N % 16,7% 58,3% 25,0% 100,0% N % 25,0% 58,3% 16,7% 100,0% N % 4,3% 27,7% 46,8% 21,3% 100,0% Her synes HA-almen igen at skille sig ud derved, at respondenterne på denne uddannelse i mindre grad end respondenterne på 3 andre uddannelser oplever, at deres hold er karakteriseret ved imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt 6. 4 Testes forskellen i gennemsnittet mellem EOK og de 3 andre uddannelser ved en T-test, opnås ikke signifikans (P= 0,104. Ser man i stedet på, hvor mange, der svarer i lav grad eller slet ikke, er der med en testsandsynlighed på 0,0394 signifikant flere på EOK, der har en sådan lav vurdering, end der er på de andre uddannelser. 5 Her er forskellen i gennemsnittene også for lille til i en T-test at blive signifikant (p= 0,459); men ser vi i stedet på, hvor mange der svarer I høj grad eller I meget høj grad er der med en testsandsynlighed på 0,0106 signifikant fleres med en sådan vurdering på HA-almen end på de andre 3 uddannelser. 6 Gennemsnittet afviger knapt signifikant på HA-almen fra de andre uddannelser ( p= 0,101), men kun knapt halvdelen (6 ud af 13) på HA-almen, finder at studiet i høj eller meget høj grad er karakteriseret ved imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt, mens det på de 3 øvrige studier er godt ¾ (26 ud af 34) der i høj eller meget høj grad oplever dette. Denne forskel er meget tæt på at være signifikant med en testsandsynlighed på 0,

14 Sammenfattes respondenternes karakteristik af studiemiljøet på deres uddannelse, fremgår det af Tabel nedenfor, hvor et + er udtryk for, at uddannelsen skiller sig positivt ud i forhold til de andre uddannelser, mens et markerer, at uddannelsen skiller sig negativt ud, at BSc IBP og HA-kom skiller sig ud i forhold til HA-almen og EOK ved at være karakteriseret ved et stærkere socialt fællesskab og ved, at fagligheden generelt synes at spille en større rolle i studiemiljøet. Således udtrykker de BSc IBP studerende en klart større oplevelse af, at der er et stærkt fagligt engagement på studiet, og på BSc IBP og HA-kom er det i højere grad en positiv værdi at markere sig i undervisningen, mens det på HA-kom samtidig er vigtigt for den sociale status at få gode karakterer. På HA-almen er det ganske vist også vigtigt af få gode karakterer, men her er det tilsyneladende alene et spørgsmål om karakterer og ikke så meget et spørgsmål om at markere en stærk faglighed i dagligdagen. Ellers er HA-almen og EOK primært karakteriseret ved at skille sig negativt ud i forhold til andre uddannelser. På EOK er der tilsyneladende mindre status forbundet med at have tid til andet end at studere. Samtidig giver det heller ikke meget status at markere sig i undervisningen eller at få gode karakterer. Én tolkning af dette kunne være, at man simpelthen ikke i helt samme grad som på de andre studier involverer sig i sine medstuderende som sociale og faglige individer. Det bliver derfor mindre vigtigt, hvad ens medstuderende laver udenfor studiet, samtidig med, at det også er mindre interessant, hvordan de andre præsterer fagligt. Tabel Sammenfatning af respondenternes karakteristik af deres studie I hvilken grad oplever du, at dit hold er karakteriseret ved: HA-almen EOK HA-KOM BSc IBP Et stærkt socialt fællesskab/ sammenhold + + Et stærkt fagligt engagement + Det giver status at markere sig i undervisningen + + Det giver status at få gode karakterer + + Det giver status at have tid til andet end at studere Tydelig opdeling i kliker Imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt På HA-almen er det tilsyneladende rimeligt vigtigt at få gode karakterer, men samtidig er miljøet i lidt højere grad præget af klikedannelse og i mindre grad karakteriseret ved imødekommende studerende, der gerne hjælper fagligt. Dette kunne tyde på en kultur, der i mindre grad er fagligt understøttende, forstået på den måde, at studiet (og dermed faglig læring og udvikling) i mindre grad er definerende for studiekulturen og de sociale fællesskaber, og bliver således i mindre grad et centralt fællesprojekt for holdet, end tilfældet er på især BSc IBP og HA-kom. Den faglige og studiemæssige udvikling bliver snarere set som en individuel konkurrence end som et fælles projekt for holdet som helhed. 14

15 Vi skal i de efterfølgende afsnit forsøge at komme lidt tættere på en karakteristik af arbejdsformer og studiekultur på de 4 uddannelser ved at se på studiearbejdes organisering og kommunikationsmønstre på studierne Studiearbejdets organisering I modsætning til ovenstående afsnit, hvor respondenterne er blevet bedt om at rapportere deres opfattelse af, hvad der karakterer studiemiljøet og således er gjort til observatører af det studiemiljø, de er en del af, belyses studiearbejdes organisering (og kommunikationsstrukturerne) mere direkte i forhold til respondenternes adfærd. Dette giver større metodeproblemer i forhold til det ret lille og helt givet stærkt biased udvalg af respondenter. Således er der alt mulig grund til at antage, at de få, det er lykkedes at få til at medvirke i undersøgelsen, alt andet lige vil være mere engagerede og aktive på deres studie, end hvad der er typisk på studiet. Det er også plausibelt, at der er meget stor individuel variation mellem de studerende, hvad angår deres måde at tilrettelægge deres studiearbejde og hvad de kommunikerer med deres medstuderende om, og at denne individuelle variation er større end den uddannelsesbetingede variation. Der er derfor stor risiko for, at dét at der er tale om et meget lille materiale, der overvejende består af særligt dedikerede studerede, er en langt vigtigere faktor end hvilket studie de går på. Det er således klart, at repræsentativitet er et langt alvorligere problem, når man ønsker at sige noget om, hvad der forgår, og hvordan det foregår på forskellige studier ud fra en stikprøvepopulations faktiske adfærd, end det er at sige noget om studiemiljøet ud fra stikprøvepopulations observationer af det studiemiljø, de indgår i. I det første tilfælde er det helt afgørende, at stikprøven er nogenlunde i overensstemmelse med populationen som helhed, mens det i det 2. tilfælde snarere er fordel, at stikprøvernes sammensætninger er så ensartede som muligt og således relativt uafhængige af uddannelsen. Herved er der faktisk en større chance for, at observationerne og vurderingerne er gjort ud fra nogenlunde ensartede kriterier på de forskellige uddannelser, hvorved resultaterne faktisk bliver mere troværdige. Alligevel er det ikke helt meningsløst at lede efter uddannelsesbetingede forskelle i arbejdsorganisering og kommunikationsmønstre ud fra stikprøver, hvor stikprøverne er udtaget ud fra nogenlunde ensartede kriterier (at man gider bruge noget tid på at deltage) snarere end ud fra et repræsentativitetskriterium. Thi hvis der optræder tydelige forskelle mellem de forskellige uddannelser, vil dette være en stærk indikator for, at det er faktorer knyttet til uddannelserne, der er årsag hertil. Derimod vil man ikke kunne slutte omvendt, at hvis stikprøverne ikke viser nogen forskelle mellem uddannelserne, så er uddannelserne som helhed ens på det pågældende område. Her kan det jo netop være afgørende, at stikprøverne er udtaget ud fra nogenlunde ensartede kriterier, sådan at de 4 stikprøver er langt mere ens i forhold til de studerendes generelle engagement i uddannelsen, end det nødvendigvis er tilfældet på uddannelserne som helhed. Ser vi således på respondenternes rapporterede tidsforbrug til studiearbejde og til erhvervsarbejde, kan vi konstatere, at den gennemsnitlige studietid er rimelig ens på de 4 uddannelser, jf. Tabel nedenfor. Variationen mellem uddannelserne er således indenfor +/- 3 ugentlige arbejdstimer, og den største forskel er mellem HA kom, som med 23,2 timer har det laveste gennemsnitlige tidsforbrug til studiearbejde, og HAalmen, som med 26,2 timer har det højeste gennemsnitlige tidsforbrug til studiearbejde. På den baggrund kan man ikke umiddelbart konkludere, at de studerende på de forskellige studier generelt bruger nogenlunde lige meget tid på studiet. Hvis stikprøverne netop overvejende består af de mest dedikerede studerende, kan dét jo netop være årsagen til, at studieindsatsen er nogenlunde ens på uddannelserne. Men da stikprøverne netop ikke er repræsentative, har vi ingen sikkerhed eller overvejende sandsynlig- 15

16 hed for, at dette gælder for populationerne som helhed. Det kunne således sagtens tænkes, at langt hovedparten af de 1. års studerende på BSc IBP er relativt dedikerede og pligtopfyldende, således at stikprøven på dette studium rimelig godt afspejler populationen som helhed, mens der på HA-almen er en relativt større gruppe, som er mindre arbejdsomme, og som følge af udvælgelsesmetoden vil være stærkt underrepræsenteret i stikprøven. Påstanden er ikke, at det forholder sig sådan, påstanden er blot, at det slet ikke er utænkeligt, at det forholder sig sådan, og at vi ikke ved, om det gør eller ej. Vi kan dog konstatere, at spredningen (St.afv. = standardafvigelsen) i den angivne studietid er klart større på EOK og HA-almen end den er på BSc IBP og HA-kom. Dette kunne netop understøtte hypotesen om, at der på BSc IBP og HA-kom er en studiekultur med stærkere social og faglig sammenhængskraft i studiemiljøet, som fastholder de studerende i en forholdsmæssigt mere ensartet studieindsats, end tilfældet er på HA-almen og EOK, hvor studieindsatsen i højere grad vil kunne ses som et individuelt anliggende frem for noget, der så at sige er en del af den sociale kontrakt på studiet. Ser vi på det gennemsnitlige omfang af sideløbende erhvervsarbejde, er der mere tydelige forskelle mellem studierne, end hvad studiearbejdet angår. Således fremstår respondenterne på HA-kom som signifikant 7 mere engageret i erhvervsarbejde end de studerende på BSc IBP, mens respondenterne på EOK og HA almen har et erhvervsarbejde nogenlunde midt mellem de to yderpunkter. Vi finder desuden klart mindre forskelle i spredningen på erhvervsarbejdet mellem de enkelte uddannelser. Det synes altså i mindre grad sandsynligt, at der er studier, der har stærkere sociale kontrakter, hvad omfanget af erhvervsarbejdet angår, end andre studier. Tabel Tidsforbrug til studie- og erhvervsarbejde Hvor mange timer bruger du pr. uge på studiet Hvor mange timer bruger du pr. uge på lønnet erhvervsarbejde Studie EOK HA almen HA kom IBP Gns N St. afv Gns N St. afv Det er i øvrigt også værd at bemærke, at det større omfang af erhvervsarbejde, der gør sig gældende på HA-kom og det mindre omfang af sideløbende erhvervsarbejde, der gør sig gældende på BSc IBP tilsyneladende ikke har nogen effekt på den tid, der anvendes på studiet. Summen af arbejdstid (tid brugt på studiet + tid brug på erhvervsarbejde) er altså ikke en konstant faktor. Ser vi på sammenhængen mellem den tid, der bruges på sideløbende erhvervsarbejde, og den tid der bruges på studiet (Tabel nedenfor), viser det sig, at den studentergruppe, der bruger mindst tid på studiet, er dem, der overhovedet ikke har noget sideløbende erhvervsarbejde. Dem, der bruger mest tid på studiet, er dem, der har lidt sideløbende erhvervsarbejde (< 10 timer pr. uge), og den tid, der bruges på studiet, er herfra faldende med stigende omfang af erhvervsarbejde. Den samlede arbejdstid er stigende med stigende omfang af erhvervsarbejde, omend stigningen er ret begrænset ved et omfang af erhvervsarbejde i intervallet 1 til 20 timer pr. uge. I dette interval ligger den samlede gennemsnitlige arbejdstid (studietid + erhvervsarbejde) ganske tæt på 37 timer uanset omfanget af erhvervsarbejde. 7 P= 0,011 16

17 Tabel Sammenhæng mellem erhvervsarbejde og tidsforbrug på studiet Tidsforbrug pr. uge på erhvervsarbejde 0 timer 1-9 timer timer timer > 20 timer < 15 timer timer Tidsforbrug pr uge på studiet imer > 37 imer N % 30,0% 40,0% 30,0% 100,0% N % 36,4% 36,4% 27,3% 100,0% N % 12,5% 12,5% 75,0% 100,0% N % 26,7% 26,7% 33,3% 13,3% 100,0% N 2 2 % 100,0% 100,0% N % 17,4% 32,6% 39,1% 10,9% 100,0% Gns. studietid Gns. samlet arb.tid Ser vi på tilstedeværelse til undervisning, så har respondenterne på EOK en signifikant (P= 0,000) højere tilstedeværelse end respondenterne på de andre studier. Med en så høj gennemsnitlig tilstedeværelse på 96% er det ikke overraskende, at spredningen i EOK-respondenternes tilstedeværelsesprocent er meget lille og markant mindre end på de andre studier. Dette tyder på, at det er et stærkere element i den sociale kontrakt på EOK, at man kommer til undervisningen, end det er på de andre studier. Tabel Deltagelse i undervisningen Ca. hvor meget af den skemalagte undervisning har du deltaget i? Studie EOK HA almen HA kom IBP Gns N St. afv Ser vi dernæst på den tid, der bruges ud over tilstedeværelse i den skemalagte undervisning, ses af Tabel , at HA-almen og BSc IBP er de mest individuelt orienterede uddannelser 8. Her bruger respondenterne i gennemsnit lige knapt 60% af deres hjemmearbejde på individuel forberedelse og godt 40% på gruppearbejde. Omvendt forholder det sig på HA-kom, hvor knapt 60% af respondenternes hjemmearbejde består af gruppearbejde mens kun godt 40% er individuelt arbejde. Midt imellem ligger EOK, hvor hjemmearbejdet er nogenlunde ligeligt fordelt på individuelt arbejde og gruppearbejde. Forskellene er dog meget dikteret af omfanget af obligatoriske gruppeaktiviteter, idet der bruges relativt mindre tid på obligatorisk gruppearbejde på BSc. IBP og HA-almen end der bliver gjort på HA-kom og EOK 9. Tabel Forberedelse fordelt på individuel forberedelse og gruppearbejde Hvor meget af din forberedelse angivet i % - er:: - Individuel - Frivilligt gruppearbejde - Obligatorisk gruppearbejde Studie EOK HA almen HA kom IBP Gns N Gns N Gns N Testsandsynligheden for at individuelt arbejde udgør en større del af respondenternes hjemmearbejde på HA-almen + BSc IBP end på EOK + HA kom er 0,04 9 Testsandsynligheden for at obligatorisk gruppearbejde udgør en større del af respondenternes hjemmearbejde på EOK + HA-kom end på HA-almen og BSc IBP er 0,

18 Det frivillige gruppearbejde udgør nogenlunde lige store andele (mellem ca. 15 og 20%) af hjemmearbejdet på de 4 uddannelser. Det er imidlertid ikke alene relevant at se på, hvor meget af hjemmearbejdet, der bliver brugt på obligatorisk og frivilligt gruppearbejde; det er også relevant at se på, hvad tiden i gruppearbejdet bliver brugt på. Her viser det sig (Tabel 2.3.5a. nedenfor), at et stort flertal af respondenterne (10 ud af 13) på HA almen bruger mindre end 60% af tiden i gruppearbejde på at diskuterer faglige spørgsmål, mens det på de 3 andre studier er langt flertallet (mellem 67% og 85%) af respondenterne, der bruger 60% eller mere af tiden for at tale om faglige spørgsmål 10. Tabel 2.3.5a. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at diskutere faglige spørgsmål I studiemæssigt gruppearbejde på 1. semester, hvor meget af tiden er gået med at tale om.. Studie EOK HA almen HA kom IBP < 25% 25% - 39% 40% - 49% Faglige spørgsmål 50% - 59% 60% - 74% 75% eller mere N % 30,0% 50,0% 20,0% 100,0% N % 7,7% 30,8% 38,5% 15,4% 7,7% 100,0% N % 16,7% 8,3% 8,3% 50,0% 16,7% 100,0% N % 8,3% 8,3% 58,3% 25,0% 100,0% N % 4,3% 2,1% 19,1% 14,9% 42,6% 17,0% 100,0% Gns. 62.5% 50.8% 53.8% 65.4% 57.8% Derimod bruger et overbevisende flertal (8 ud 13) af respondenterne på HA-almen mere end 25% af tiden i gruppearbejdet på at tale privat, mens det samlet på de 3 øvrige udannelser kun er knapt hver fjerde (8 ud af 34), der bruger 25% eller mere af gruppearbejdstiden på at tale privat 11. Tabel 2.3.5b. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at tale privat I studiemæssigt gruppearbejde på 1. semester, hvor meget af tiden er gået med at tale om.. Studie EOK HA almen HA kom IBP < 10% 10% - 25% 25% - 39% Private ting 40% - 49% 50% eller mere N % 10,0% 60,0% 20,0% 10,0% 100,0% N % 38,5% 30,8% 15,4% 15,4% 100,0% N % 75,0% 16,7% 8,3% 100,0% N % 83,3% 16,7% 100,0% N % 2,1% 63,8% 21,3% 6,4% 6,4% 100,0% Gns. 18.5% 28.5% 23.3% 19.2% 22.7% 10 Testes for forskelle i gennemsnit, skiller EOK og BSc IBP sig samlet set signifikant ud i forhold til HA-almen og HAkom, idet der med en testsandsynlighed på 0,014 bruges mere tid i gruppearbejdet til at tale om faglige spørgsmål på EOK og BSc. IBP. Testes i forhold til andelen af studerende, der bruger 60% eller mere af tiden i gruppearbejdet på at tale om faglige spørgsmål, skiller HA-almen sig ud som den uddannelse, hvor signifikant færre respondenter bruger 60% eller mere af gruppearbejdstiden på at tale om faglige spørgsmål. Testsandsynligheden er 0, Denne forskel er med en testsandsynlighed på 0,0184 signifikant. 18

19 Hvad angår diskussioner om arbejdes organisering og arbejdsfordeling, er tidforbruget hertil mindre på BSc IBP end på de andre uddannelser 12. Dette kunne skyldes færre konflikter eller problemer omkring organiseringen af processen og arbejdsindsatsen på BSc IBP, som i givet fald kunne forklares ved, at det for alle på BSc IBP er naturligt at lægge en ordentlig arbejdsindsats i gruppearbejdet, eller det kunne skyldes, at det frivillige gruppearbejde på denne uddannelse udgør en større del af det samlede gruppearbejde end tilfældet er på de andre uddannelser. En 3. forklaring kunne være, at der er mindre erhvervsarbejde blandt respondenterne på BSc IBP, hvorfor der kunne være færre problemer med at finde tidspunkter for fremtidige gruppemøder, og/eller der er færre tilfælde af studerende, der pga. erhvervsarbejde ikke får lavet det aftalte. Tabel 2.3.5c. Tidsforbruget i gruppearbejdet til at tale om organisering og arbejdsfordeling I studiemæssigt gruppearbejde på 1. semester, hvor meget af tiden er gået med at tale om.. Studie EOK HA almen HA kom IBP < 10% 10% - 19% Spørgsmål om gruppeproces og arbejdsfordeling 20% - 29% 30% - 39% 40% eller mere N % 50,0% 30,0% 10,0% 10,0% 100,0% N % 15,4% 38,5% 15,4% 7,7% 23,1% 100,0% N % 16,7% 25,0% 33,3% 8,3% 16,7% 100,0% N % 8,3% 66,7% 16,7% 8,3% 100,0% N % 10,6% 44,7% 23,4% 8,5% 12,8% 100,0% Gns. 19.0% 20.8% 22.9% 13.8% 19.1% Respondenterne er endelig også blevet spurgt, om de på undersøgelsestidspunktet er deltagere i frivillige læsegrupper og i obligatoriske projekt-/ opgavegrupper. Mht. deltagelse i frivillige læsegrupper, skiller HAalmen sig ud derved, at godt halvdelen på undersøgelsestidspunktet ikke er deltager i en frivillig læsegruppe, mens næsten alle respondenterne på de andre studier er i en frivillig læsegruppe (jf. Tabel nedenfor). Alle respondenter på HA-almen er dog medlem af en gruppe, idet de alle tilkendegiver, at de er medlem af en obligatorisk projekt- /opgavegruppe. Svarmønstret på HA-almen kunne derfor skyldes, at der på undersøgelsestidspunktet foregår et forholdsvist intensivt obligatorisk gruppearbejde, som lukker af for sideløbende frivillige gruppeaktiviteter. En anden (og mere interessant) årsag kunne være, at de frivillige læsegrupper på HA-almen har en større risiko for af falde fra hinanden end tilfældet er på de andre studier. Dette ville også være i overensstemmelse med observationerne af, at der tilsyneladende er mindre fagligt fokus og mere privat udenomssnak på HA-almen end på de andre studier. En anden forskel er, at de fleste på EOK på undersøgelsestidspunktet ikke er medlem af en obligatorisk opgave-/projektgruppe, men det skyldes formodentligt, at der på undersøgelsestidspunktet ikke har været nogen obligatoriske gruppeopgaver på studiet. 12 Et gennemsnitligt tidsforbrug på 13,8% er med testsandsynligheden 0,033 signifikant lavere end tidsforbruget på de 3 andre uddannelser set under ét. 19

20 Tabel Deltagelse i frivillige læsegrupper og obligatoriske projekt-/opgavegrupper Er du pt. deltager i en frivillig læsegruppe Er du pt. deltager i en obligatorisk projekt- /opgavegruppe Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Studie EOK HA almen HA kom IBP N % 88,9% 46,2% 90,9% 90,9% 77,3% N % 11,1% 53,8% 9,1% 9,1% 22,7% N % N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% N % 11,1% 100,0% 83,3% 83,3% 73,9% N % 77,8% 8,3% 16,7% 21,7% N % 11,1% 8,3% 4,3% N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sammenfattes respondenternes rapporterede studieadfærd på de 4 uddannelser, fremtræder følgende forskelle (idet + betegner, at der er mere af den pågældende adfærd på studiet, mens betegner, at der er mindre af den pågældende adfærd på studiet): Tabel Sammenfatning af studiearbejdets organisering på studierne I hvilken grad er respondenterne rapporterede adfærd præget af: HA-almen EOK HA-KOM BSc IBP Højt fremmøde til undervisningen + Gruppearbejdsorienteret + + Fagligt fokus i gruppearbejdet Privat udenomssnak i gruppearbejdet + Procesdiskussioner i gruppearbejdet Aktuel deltagelse i frivillig læsegruppe Som det fremgår af Tabel er HA-almen karakteriseres ved at være mindre gruppearbejdsorienteret end EOK og HA-kom, og at der er mindre faglig fokus og mere privat udenomssnak i gruppearbejdet. Væsentligt færre er da også på undersøgelsestidspunktet medlem af en frivillig læsegruppe. De 3 andre uddannelser adskiller sig ikke væsentligt ud over, at EOK og HA-kom er mere gruppearbejdsorienterede end HA-almen og BSc IBP, og at fremmødet til skemalagt undervisning er højere på EOK. I selve gruppearbejdsprocesserne er den eneste væsentlige forskel på de 3 uddannelser, at der bruges noget mindre tid på at diskutere procesmæssige spørgsmål på BSc IBP end på de 2 andre uddannelser. 20