Mål 1 Mål 1 omhandler udvikling i antallet af virksomhedsaktiverede

Transkript

1 NYHEDSBREV 6 JUNI 2011 INTRO Nyhedsbrevet samler op på kampagnens hidtidige resultater med virksomhedsrettet aktivering af indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere. Denne gang viser opgørelser på Mål 1, april 2011, at kampagnens landsdækkende slutmål på virksomhedsaktiverede borgere (juni 2011) er nået, og at hele 62 af jobcentrene har nået deres respektive slutmål. Opgørelser på Mål 2 viser langt mere varierende resultater. 21 jobcentre har, februar 2011, nået kampagnens pejlemærke på 20 % selvforsørgende borgere 4 uger efter endt virksomhedsaktivering. 12 af disse jobcentre har ligget stabilt over de 20 % i det seneste kvartal. Nyhedsbrevet sætter desuden spot på 3 indsatsområder i det virksomhedsrettede arbejde. I Aarhus har jobcentret taget initiativer til at optimere visitationen, i Holstebro har man udviklet en særlig jobkonsulentrolle og i Mariagerfjord samler man erfaringer fra mentorsamarbejdet og tilbyder økonomirådgivning til de ledige. Perspektivrige løsninger, som også andre jobcentre vil kunne tage i brug. Endelig rummer nyhedsbrevet interview med jobcentercheferne fra 5 jobcentre, som virkelig har rykket over hele kampagneperioden. Disse 5 højdespringere har beskæftigelsesregionerne netop kåret til Gazeller. Det drejer sig om Odder, Middelfart, Vesthimmerland, Furesø og Hørsholm. Jobcentercheferne fortæller her om, hvordan det er lykkedes at få virksomhedsaktiveret så mange start- og kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2; hvordan de har sikret de gode resultater efter endt praktikforløb og hvordan de vil fortsætter den gode indsats. Virksomhedskampagnen nærmer sig sin afslutning med udgangen af juni Der resterer dog stadig opgørelser på Mål 1 for maj og juni samt opgørelser på Mål 2 for de 4 sidste kampagnemåneder. Der planlægges i øjeblikket en afsluttende konference i oktober for jobcentre og virksomheder, og det er besluttet at videreføre Mere om afslutningen på kampagnen følger i august/september. Vi ønsker alle en god sommer! Dette nyhedsbrev mailes til jobcenterchefer, jobkonsulenter, LBR og centrale parter. Andre interesserede kan også modtage nyhedsbrevet ved at tilmelde sig på kampagnens webside, hvor de tidligere nyhedsbreve også ligger. Se her Gå til Resultater Mål 1 og Mål 2 Spot på: Fælles bustur til virksomhedscentre Tillykke til 5 Gazellejobcentre Spot på: Mentorkompetencer og økonomirådgivning Resultater Formålet med Virksomhedscenterkampagnen er, at arbejdsudbuddet for personer langt fra arbejdsmarkedet øges gennem jobcentrenes etablering af virksomhedscentre. Der er opstillet to ambitiøse mål for kampagnen se resultatopgørelserne for Mål 1 og Mål 2 på kampagnesiden her. Mål 1 Mål 1 omhandler udvikling i antallet af virksomhedsaktiverede borgere. Formålet er at sikre fremdrift og volumen i virksomhedsindsatsen. Ifølge Mål 1 skal 9000 kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 være i virksomhedsaktivering (virksomhedspraktik eller løntilskud) ved kampagnens afslutning, juni Der er desuden opstillet måltal for hvert jobcenter. Mål 1 resultater pr. april 2011 Med 2 måneder tilbage af den samlede 2-årige kampagneperiode viser landsresultatet, at der pr. april 2011 er virksomhedsaktiverede start- og kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2. Det vil sige, at landstallet nu ligger over slutmålet på borgere (juni 2011). Hvad angår spredningen på de enkelte jobcentre: 2/3 af jobcentrene ligger på eller over deres respektive slutmål. Knap 1/3 af jobcentrene har haft synlig fremgang over tid og/eller har en overkommelig afstand til deres respektive slutmål. Ganske få jobcentre ligger langt under deres slutmål. Oftest har de samme jobcentre flyttet 1

2 JUNI 2011 sig minimalt ifht. udgangspunktet ved kampagnens start, juni Generelt vidner de positive resultater om, at jobcentrene gennem målrettet brug af virksomhedspraktik og løntilskudsjob har haft succes med at virksomhedsaktivere indsatsklare start- og kontanthjælpsmodtagere. Mål 2 Mål 2 omhandler graden af selvforsørgelse blandt de virksomhedsaktiverede borgere. Formålet er at sætte fokus på resultatet af indsatsen. Ifølge Mål 2 skal 20 % af de kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, der har deltaget i virksomhedsaktivering, være selvforsørgende 4 uger efter afsluttet virksomhedsaktivering. Mål 2 resultater pr. februar 2011 Ved seneste opgørelse af Mål 2, februar 2011, er der på landsplan 13,5 % selvforsørgende borgere 4 uger efter endt virksomhedsaktivering. Det vil sige at der fortsat er et stykke vej til pejlemærket på de 20 % ved kampagnens afslutning, juni Der er dog store forskelle jobcentrene imellem, når man kigger på tværs af jobcentrenes resultater: 21 af de 91 jobcentre har ved seneste måling, februar 2011, over 20 % selvforsørgende borgere 4 uger efter endt virksomhedsaktivering, mens 26 af jobcentrene har under 10 %. I begge grupper er der ca. 2/3 gengangere fra opgørelsen pr. januar Hvis man betragter jobcentrenes Mål 2 resultater over tid, har en del af jobcentrene relativt store udsving fra gang til gang. Sådanne udsving må bl.a. ses i lyset af, at der bag resultaterne ofte vil gemme sig et relativt lille antal borgere, navnlig i de mindre kommuner. 12 af jobbcentrene tegner dog en mere stabil udvikling. De har ved alle de 3 seneste målinger (dec. 2010, jan og febr. 2011) konstant ligget over de 20 %, som er kampagnens pejlemærke. Spot på: Fælles Bustur til virksomhedscentre Jobcenter Aarhus har i løbet af det seneste år fordoblet antallet af virksomhedsaktiverede borgere (kampagnens Mål 1). Og andelen, der efterfølgende opnår selvforsørgelse, har i samme periode hver måned ligget på % - altså en del over landsgennemsnittet for Mål 2. Men de gode resultater er ikke kommet af sig selv! Jobcentret har en stor udfordring i at styrke samarbejdet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter; både for at sikre en effektiv visitation, og for at kunne motivere de ledige til virksomhedspraktik allerede fra første samtale med sagsbehandleren. Koordinator for virksomhedscenterindsatsen i Jobcenter Aarhus, Jan Johansen, fortæller: Vi havde afgjort brug for at styrke samarbejdet. Derfor valgte vi at sende et spørgeskema ud til alle visiterende sagsbehandlere for at høre deres ønsker og behov ifht. en god og sammenhængende indsats. Sagsbehandlernes tilbagemeldinger viste et behov for mere konkret viden om virksomhedscentrene og større indblik, fx i hvilken støtte mentorerne kan give kandidaterne. Jobcentret planlagde derfor to informations-busture, hvor sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter sammen besøgte et par virksomhedscentre. Virksomhedernes ledelse og mentorer fortalte om, hvordan opstarten af virksomhedspraktik med nye kandidater foregår, og hvad mentorerne dagligt gør for at fremme motivation og progression. Som afslutning på turen satte sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter sig sammen og drøftede, hvordan der kunne opnås endnu bedre visitation og større sammenhæng i indsatsen for de ledige. Det var meget positivt at opleve det store engagement i besøgene og i diskussionen bagefter. Flere sagsbehandlere har givet udtryk for, at det var godt at få konkrete billeder på, hvad der sker i virksomhedscentrene og at se med egne øjne, hvordan virksomhederne tager hånd om kandidaternes behov. Så vi har allerede besluttet at lave fællesbesøg til andre af vores virksomhedscentre også, slutter Jan Johansen. 2

3 Tillykke til 5 gazellejobcentre Beskæftigelsesregionerne har for anden og sidste gang i Virksomhedscenterkampagnen kåret 5 højdespringere siden kampagnens start og har sendt lykønskningsbrev til borgmestrene med kopi til jobcenterchefer og direktører i de fem kommuner. Alle Gazelle-jobcentre har pr. marts 2011 haft flotte stigninger i antallet af personer i virksomhedsaktivering (Mål 1) og ligger pr. januar 2011 godt på selvforsørgelsesgraden (Mål 2). Tillykke til Gazellerne: Odder (BR Midt) Middelfart (BR Syd) Vesthimmerland (BR Nord) Furesø (BR HS og Sjælland) Hørsholm (BR HS og Sjælland) Jobcentrene er udvalgt, fordi de: først og fremmest har haft en stor stigning i antal virksomhedsaktiverede fra juni 2009 til marts 2011 ikke har oplevet et fald i virksomhedsaktivering fra januar til marts 2011 har nået en målopfyldelse i forhold til slutmålet (9.000 virksomhedsaktiverede pr. juni 2011) på min. 90 %. mht. selvforsørgelsesgraden (Mål 2) ligger over landsgennemsnittet på 14 % som gennemsnit målt over de seneste 3 måneder. Gazelle-jobcentercheferne svarer på følgende 3 spørgsmål nedenfor: 1. Hvordan er det lykkedes for jeres jobcenter at få virksomhedsaktiveret så mange start- og kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2? 2. Hvordan har I sikret så gode resultater efter endt praktikforløb? 3. Hvordan vil I fortsætte den gode indsats? ODDER I Jobcenter Odder har vi længe haft et fokus på at øge virksomhedsindsatsen for de svageste grupper siden 2008 har vi lavet handlingsplaner netop for at indfri dette mål, fortæller jobcenterchef Ole Stounbjerg. Helt konkret betyder det, at sagsbehandleren laver et grundigt forarbejde og lærer borgeren godt at kende via samtaler der sker en grundig overlevering af borgeren, først fra sagsbehandler til vores jobkonsulent med ansvar for virksomhedsaktivering af match 2 og herfra videre til virksomheden vi får et tæt samarbejde med virksomhederne om den håndholdte indsats - det vil sige, vi laver hyppig opfølgning, mens virksomheden har den daglige kontakt til borgeren. Når det handler om at sikre de gode resultater med virksomhedsaktivering, har vi sikret en sammenhængende kæde helt fra visitation til borgeren afsluttes i virksomhedsaktivering, så intet falder mellem to stole. Det er en vigtig forudsætning for, at den ledige kommer i mål og finder et job. Fordelen ved virksomhedsaktivering er også, at virksomheden får en enestående chance for at se en potentiel medarbejder an. Og går det godt, vil virksomhederne gerne gøre en ekstra indsats for at finde job til den ledige. Desuden har vi i jobcentret lavet et samarbejde med socialafdelingen om et team af støttepersoner, som bl.a. kan understøtte vores match 2 ere i virksomhedspraktik. Støttepersonerne kan sammen med virksomhedsmentoren være med at rydde de sidste sten af vejen for at komme i job. I fremtiden vil vi gerne have endnu mere fokus på at lave understøttende indsatser for match 2 erne i samarbejde med socialafdelingen. Og så i det hele taget få flere og flere ud i virksomhederne, afslutter Ole Stounbjerg. 3

4 VESTHIMMERLAND Vi har fået så mange match 2 ere ud i virksomhedsaktivering, fordi vi har koncentreret indsatsen omkring virksomhedscentrene, fortæller jobcenterchef fra Vesthimmerland, Hanne Neergaard. Hun fortsætter: Virksomhedscenterindsatsen er placeret i en afdeling af jobcentret, hvor en række koordinatorer sammen med sagsbehandlerne styrer hele samarbejdet omkring virksomhedscentrene. Her køres et 4 ugers vejledningsforløb for de ledige, der har behov for det, inden de kommer ud i virksomhedscentrene. På nuværende tidspunkt har vi 30 virksomhedscentre, der har en god bredde ift. branche, offentlig/privat og størrelse. Vi har virksomhedscentre inden for rengøring, køkkenarbejde, transportområdet og meget mere. Bredden sikrer, at den ledige har mulighed for at vælge virksomhedspraktik efter interesse, og vi kan hjælpe med at finde et virksomhedscenter, der kan tage de nødvendige skånehensyn. Jobcenterchefen siger om de gode udslusningsresultater: Vi gør meget ud af at etablere netværk omkring mentorerne og at uddanne dem til samarbejdet med den ledige om at nå et mål om job eller uddannelse. Vi har 80 uddannede mentorer i vores samarbejdsvirksomheder. Mentorernes fokus er med til at skabe resultaterne. Det er vigtigt, at mentorerne i hele processen også kigger efter jobåbninger og uddannelsesmuligheder og hele tiden skubber på de ledige i retning af deres mål om at komme i job eller uddannelse. Jobcenter Vesthimmerland vil fremover have mere fokus på uddannelse som et mål for virksomhedsaktivering, da kommunen har mange unge i match 2. Hanne Neergaard afslutter: De unge, der bliver ansat i ufaglærte job, sidder oftest løsest på stolen, når der skal fyres medarbejdere. Og så ser vi dem hurtigt tilbage i køen i jobcentret. Derfor skal vi have mere fokus på, hvordan vi kan løfte deres kompetencer. Første skridt er at samarbejde med UU-vejledningen, men også i endnu højere grad at inddrage mentorerne til at kigge efter uddannelsesmuligheder og bruge deres netværk til bl.a. at kigge efter lærepladser til de unge kandidater i virksomhedscentrene. MIDDELFART Ifølge jobcenterchef Per Rasmussen er det lykkedes at få så mange match 2 ere i virksomhedsaktivering, fordi jobcentret har lagt en strategi for at ændre aktiveringsindsatsen, så den i højere og højere grad bygger på samarbejdet med de lokale virksomheder, godt støttet af kommunens politikere og LBR. I vores opbygning af virksomhedscentre har vi arbejdet intensivt med at få hele jobcentret med på, at virksomheder er den bedste træningsbane for denne gruppe ledige. Rigtige kolleger og rigtige arbejdsopgaver giver ledige kontanthjælpsmodtagere de bedste forudsætninger for at vælge deres fremtidige arbejdsområde. Den primære årsag til, at vi har gode resultater med at finde job til match 2 erne, er, at vi sammen med de ledige lægger en trinvis plan for, hvordan de skal nå målet om job eller uddannelse. Her er det vigtigt at holde fast i, at virksomhedspraktik er et middel til at nå målet, og på ingen måde er et mål i sig selv, slår Per Rasmussen fast. Vi bruger også hyppigt job med løntilskud, som kan være et sidste skridt på vejen mod et job. Andre årsager til de gode jobresultater er, at vi har nogle gode virksomheder med engagerede virksomhedsledere og mentorer. Og at vi supplerer virksomhedscentrene med enkeltplaceringer, så en ung fyr, der gerne vil være smed, kan komme ud til en smedemester i en enkeltmandsvirksomhed. Lige nu er vi i gang med at forankre både den forberedende del til virksomhedsaktivering og den understøttende indsats, når borgeren er i virksomhedsaktivering, fortæller jobcenterchefen. Det kan være, at en ledig inden virksomhedsaktivering har brug for et kort forløb med kompetenceafklaring eller viden om de uskrevne regler på arbejdsmarkedet. Eller måske har en ledig brug for et rygestopkursus eller et motionsforløb, mens hun er i et virksomhedscenter. Disse indsatser kan også være afgørende for, at en ledig kommer i job, slutter Per Rasmussen. 4

5 FURESØ Jobcenterchef Flemming Sommer fortæller om Jobcenter Furesøs øgede virksomhedsaktivering: Hvor vi tidligere brugte vejlednings- og opkvalificeringsforløb til afklaring af match 2, bruger vi nu virksomhedsaktivering i virksomhedscentre suppleret med enkeltplaceringer. Det skyldes først og fremmest, at virksomhedscentre var en virksom metode, der var velafprøvet i et forsøg. Og så er det ikke nogen hemmelighed, at de nye refusionsregler også har haft betydning for, at vi har øget virksomhedsaktiveringen. I jobcentret har vi en god intern dialog om virksomhedsaktivering på tværs af organisationen, så alle arbejder i samme retning. Visitationen er bl.a. sikret ved at gøre 2 sagsbehandlere til virksomhedskonsulenter, så samarbejdet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter har været problemfrit fra begyndelsen. Og så har vi i flere år haft et rigtig godt samarbejde med virksomhederne, så de var fra begyndelsen klar til at åbne dørene for flere match 2 erne. Hele processen før og under virksomhedsaktivering er vigtig for at skabe gode resultater. Jobcenterchefen suppleres af fagchef René Kjærsgaard: De ledige, der skal ud i vores virksomhedscentre, skal være motiverede, for at der skal ske en ændring i deres liv. Er de ikke det, visiteres de til et forløb hos en anden aktør. Går det godt, kan det være, at de på et senere tidspunkt kommer i praktik i et virksomhedscenter. Over for vores virksomheder forpligter vi os på, at de får nogle kandidater, der har lyst til at være i praktik hos dem og som derfor er potentielle medarbejdere fremadrettet. Fagchefen fortsætter: Mentorerne ude på virksomhederne spiller en stor rolle, når det handler om at komme videre efter et praktikforløb. Mentorerne er dagligt med til at udvikle de ledige i forløbet og får et grundigt kendskab til den enkelte. Det gør, at mentorerne kan spotte jobs i deres netværk, der passer til de ledige. Jobcenterchef Flemming Sommer afslutter: Jobcenter Furesø vil fremover udvide indsatsen med flere virksomhedscentre, efterhånden som flere og flere match 2 bliver klar til virksomhedscentre. Og så ønsker vi at gøre mere brug af mentorordningen, fx til at hjælpe de ledige med at komme op om morgenen eller til at styre deres privatøkonomi. HØRSHOLM Arbejdsmarkedschef Allan Ludvigsen, Hørsholm Kommune vurderer, at jobcentrets gode resultater først og fremmest skyldes: Vi har formuleret en strategi, der går ud på at øge virksomhedsaktivering og skrevet det ind i beskæftigelsesplanen. Det har resulteret i, at: alle match 2 ere visiteres efter 6 ugers deltagelse i kommunens vejledning og opkvalificeringsforsøg til virksomhedscenter eller enkeltplacering på virksomheder virksomhedscentrene dækker bredt ift. brancheområder og jobfunktioner De medarbejdere, som står for visitation og kontakt til virksomhederne gør en dyd ud af at afstemme forventninger og motivere borgeren i samtalerne forud for praktikforløbets start. Og netop engagement og gnist hos vores medarbejdere og i virksomhederne er helt afgørende, understreger Allan Ludvigsen. Om de gode udslusningsresultater siger arbejdsmarkedschefen: At det lykkes at få match 2 borgere i selvforsørgelse, skyldes et godt forarbejde. Jo bedre forarbejde, jo bedre resultater. Vi afsætter tid til at lave et godt match mellem den ledige og praktikstedet, så virksomheden passer bedst muligt til den lediiges ønsker og behov. Dette øger den lediges motivation for at deltage med en positiv tilgang. Og når der i praktikperioden opstår et ledigt job på virksomheden, tilbydes jobbet ofte til den ledige. 5

6 Vi har også fokus på at indgå samarbejde med virksomheder, hvor der er flest muligheder for, at der opstår jobåbninger, så vi allerede ved første samtale om et praktikforløb med arbejdsgiveren samtidig drøfter eventuelle jobmuligheder efterfølgende. Om fremtiden siger Allan Ludvigsen: Fremover er det fortsat vigtigt, at alle match 2 ere så vidt muligt kommer i virksomhedscentre. Derudover har vi planer om at løbe et mentornetværk i gang, nu hvor vores mentorer har fået mere erfaring at øse ud af til hinanden. Spot på: Mentorkompetencer og økonomirådgivning I Jobcenter Mariagerfjord har man iværksat to helt konkrete tiltag for at fremme de lediges motivation og forebygge frafald undervejs i praktikforløbene. Jobcentrets sagsbehandlere og jobkonsulenter indsamler og formidler erfaringer fra samarbejdet med de forskellige virksomhedsmentorer for at sikre en bred viden i hele organisationen og dermed også de bedste match mellem borgere og mentor ifm. visitation til virksomhedscentre. Fx kan det have stor betydning, om en mentor har vist sig særlig god til at strukturere arbejdsopgaver for de ledige, god til at håndtere meget usikre personer eller til at skabe fortrolighed til unge osv. Det andet tiltag, Mariagerfjord har iværksat, er et tilbud om økonomisk rådgivning enten forud for eller undervejs i et virksomhedspraktikforløb. Henrik Terp fortsætter: Vi har lavet en aftale med en tidligere bankansat om at hjælpe de ledige med at få styr på økonomien, da en stor stak af uåbnede rudekuverter og bankende kreditorer er en stor belastning for nogle af de ledige og kan fjerne enhver motivation for at få et job. Rådgiveren hjælper de ledige med at få overblik over økonomien, hjælper med at lægge budget eller lave forhandlinger med kreditorer om mulige løsninger. Betydningen af et godt match kan næsten ikke overvurderes. Men det rigtige match handler ikke kun om arbejdsopgaver og branche. Ligeså ofte handler det for den ledige om at få den rigtige mentor. Derfor systematiserer vi den viden, vi får om de forskellige mentorers særlige styrker. Henrik Terp, LBR konsulent i Mariagerfjord. Naturligvis kan rådgiveren langt fra løse alle økonomiske problemer. Men for nogle er det en stor hjælp alene at få et overblik over det reelle problem og at få begyndt på at finde en løsning, slutter Henrik Terp. Spot på: Jobcoach er tovholder hele vejen Vi er overbeviste om, at den største udvikling opnås, hvis der er en tovholder, der følger den ledige tæt gennem hele forløbet. For tillid og kontinuitet er nødvendigt, for at der kan ske en udvikling. Teamleder Lene Værge, Job og Kompetencecenter Vest i Holstebro. I Holstebro beskriver titlen jobcoach en ny jobkonsulentrolle med flere opgaver og en langt tættere relation til de enkelte ledige end tidligere. Jobcoachen kobles på allerede, når der skal lægges en konkret plan for den lediges vej til selvforsørgelse, og jobcoachen følger herfra den ledige tæt gennem virksomhedspraktikforløb o.a. frem til målet om selvforsørgelse. Jobcoachen har myndighedsansvar for alt, der er bundet op på en virksomhedspraktik og kan derfor tilbyde og bevilge understøttende foranstaltninger (fx afklarende psykologsamtaler, fysisk træning e.a.), og kan tage beslutninger på stedet har kompetence til at indstille til sanktionering for fravær har coachende samtaler med den ledige gennem hele forløbet fx om strukturering af privatlivsforhold og økonomi har ansvar for i det daglige at coache og kvalificere mentorens samarbejde med den ledige I Holstebro arbejdes løbende på at opkvalificere medarbejdere til rollen og opgaverne som jobcoach. Og så tilknyttes jobcoachen den samme ledige igen, hvis et forløb afbrydes, eller hvis den pågældende på et senere tidspunkt kommer tilbage, sådan at der ikke skal begyndes forfra. Jobcoachen har løbende ledige. 6

7 Udfordringen er, at de ledige, vi har med at gøre, har et meget stort behov for, at der er sammenhæng i tingene, og de har brug for støtte til at holde fast i en aftalt plan. Det er omdrejningspunktet for alle jobcoachens opgaver, fortæller Lene Værge Holstebro har gennem det seneste år ligget mellem 20 og 30 % på Mål 2. 7