Der er opstillet to ambitiøse mål for kampagnen se resultatopgørelserne for mål 1 og 2 på kampagnesiden her

Transkript

1 Januar 2011 NYHEDSBREV 4 INTRO Dette er det fjerde nyhedsbrev i Virksomhedscenterkampagnen. Kvartalsvist vil der komme i alt 6 nyhedsbreve frem til kampagnens afslutning juni Nyhedsbrevene samler op på kampagnens foreløbige resultater og på kampagneaktiviteterne. Desuden formidles erfaringer fra jobcentrenes virksomhedsrettede aktivering af indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere, herunder også de unge. Gå til... Resultater Mål 1 og 2 Metoder til udslusning Portrætter af 4 jobcentre Storbyseminar om virksomhedsrettet aktivering Støtte til udsatte unge Forårets aktiviteter i beskæftigelsesregionerne Nyt siden sidst Nyhedsbrevene mailes til jobcenterchefer, jobkonsulenter, LBR og centrale parter. Andre interesserede kan også modtage nyhedsbrevet ved at tilmelde sig på kampagnens webside, hvor de tidligere nyhedsbreve også ligger. Se her Resultater Formålet med Virksomhedscenterkampagnen er, at arbejdsudbuddet for personer langt fra arbejdsmarkedet øges gennem jobcentrenes etablering af virksomhedscentre. Der er opstillet to ambitiøse mål for kampagnen se resultatopgørelserne for mål 1 og 2 på kampagnesiden her Mål 1 Mål 1 omhandler udvikling i antallet af virksomhedsaktiverede borgere. Formålet er at sikre fremdrift og volumen i virksomhedsindsatsen. Ifølge Mål 1 skal 9000 kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 være i virksomhedsaktivering (virksomhedspraktik eller løntilskud) ved kampagnens afslutning juni Der er desuden opstillet individuelle måltal for hvert jobcenter. Resultatopgørelse på landsplan november 2010: Pr. november 2010 er der på landsplan virksomhedsaktiverede start- og kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 Sammenlignet med kampagnestarten (4.320 virksomhedsaktiverede) er det en stigning på 68 % Resultatopgørelser for jobcentrene november 2010: Halvdelen af jobcentrene ligger over landsgennemsnittet, hvad angår stigning siden kampagnestart 6 ud af 10 jobcentre ligger over landsgennemsnittet mht. målopfyldelse. 2/3 af disse jobcentre har allerede passeret deres slutmål Status i forrige Nyhedsbrev 3 viste, at det var lykkedes for langt de fleste jobcentre (82 %) at sikre fremdrift i virksomhedsindsatsen siden kampagnestart. Resultatopgørelsen fra november 2010 viser med al tydelighed, at denne fremgang er fortsat. Igen har ca. 8 ud af 10 jobcentre haft vækst i antallet af virksomhedsaktiverede match 2 borgere. MÅL 2 Mål 2 omhandler graden af selvforsørgelse blandt de virksomhedsaktiverede borgere. Formålet er at sætte fokus på den langsigtede bæredygtighed i indsatsen. Ifølge Mål 2 skal 20 % af de kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, der har deltaget i virksomhedsaktivering, være selvforsørgende 4 uger efter afsluttet forløb i virksomhedsaktivering. Sammenlignet med kampagnens slutmål om virksomhedsaktiverede pr. juni 2011 er målopfyldelse nu på 81 %. Resultatopgørelse på landsplan september 2010: Ved seneste måling september 2010 var der på landsplan 17,7 % selvforsørgede 4 uger efter 1

2 et afsluttet forløb i virksomhedsaktivering. En vækst på godt 3 % over det seneste halve år. Resultatopgørelser for jobcentrene september 2010: 45 % af jobcentrene lå over landsgennemsnittet på 17,7 %. 33 % lå endda på niveau med slutmålet (20 %) Tendensen ved de seneste målinger er, at stadigt flere jobcentre har en fortsat vækst i andelen af selvforsørgede match 2 borgere 4 uger efter afsluttet virksomhedsaktivering. Det er vanskeligt at sammenligne jobcentrenes resultater, idet procentsatsen dækker over et meget varieret antal borgere. Men for det enkelte jobcenter er procentsatsen en vigtig indikator på, om man opnår den ønskede effekt at få de ledige videre til selvforsørgelse. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være en god idé at se nærmere på udslusning fra virksomhedscentre og enkeltpraktik. Få inspiration her i en ny udslusningsguide, som netop er udkommet. Den virksomhedsrettede indsats styrkes fremover Mål 1 og Mål 2 resultaterne er vigtige indikatorer på, hvordan det går med virksomhedsindsatsen for de indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere. Efter en lidt langsom opstart i sidste halvdel af 2009 har udviklingen taget fart i 2010 og for alvor manifesteret sig i årets seneste kvartal. Alt tyder derfor på, at stigningstaksten vil fortsætte, så målet nås ved kampagnens afslutning juni Beskæftigelsesministeren har med forligskredsen omkring den seneste finanslov ønsket at sikre større kvalitet og jobfokus i de beskæftigelsesrettede tilbud til ledige forsikrede såvel som ikke-forsikrede. Det skal ske gennem ændrede refusionssatser, som er trådt i kraft pr. 1. januar De nye refusionssatser skal styrke kommunernes incitamenter for at tilbyde virksomhedsrettet aktivering frem for traditionel kommunal aktivering. For yderligere information se her. Forhåbentlig vil de gode resultater fra kampagnen betyde, at indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere fortsat prioriteres i den virksomhedsrettede indsats. Virksomhedscentre har også i større målestok vist sig at være en god og effektiv vej til at give ledige med svage jobforudsætninger fodfæste på arbejdsmarkedet. METODER TIL UDSLUSNING I 2011 sætter kampagnen mere fokus på udslusning til job og uddannelse. Derfor har DISCUS lavet en guide. Hvis den enkeltes praktikforløb tilrettelægges på den rigtige måde, kan virksomhedspraktikken blive vejen til job og uddannelse. Den første forudsætning for et godt resultat er, at virksomhedspraktik betragtes som et middel til at nå målet om selvforsørgelse. Der skal altid være et konkret formål med at igangsætte en virksomhedspraktik, og det mål skal helt fra begyndelsen være klart for den ledige. Den anden forudsætning for succes er, at virksomhedspraktikken tilrettelægges individuelt. For nogle ledige i match 2 vil der være behov for en understøttende indsats parallelt med virksomhedspraktikken. Virksomhedscentre (eller lignende koncepter) udgør en perspektivrig metode i arbejdet med virksomhedspraktik som normalindsats for start- og kontanthjælpsmodtagere i match 2. For at opfylde forskellige behov og ønsker hos ledige og for at skabe jobåbninger, er det også nødvendigt at bruge enkeltpraktik, ikke mindst i de mindre virksomheder. Fast mentorstøtte og tæt opfølgning kan også anvendes her, og der kan indgås faste samarbejdsaftaler med virksomhederne. Virksomhedspraktik som en progressiv proces kan beskrives i 5 trin, der kan vægtes forskelligt afhængigt af, hvilken type indsats den ledige har behov for: 1. Visitation og eventuel parallelindsats 2. Motivation og match 3. Mål med virksomhedspraktikken praktikaftalen 4. Introduktion, opbakning og justering undervejs i praktikken 5. Afslutning af praktik overgang til selvforsørgelse 2

3 Brians forløb illustrerer den progressive proces med målrettet arbejde på hvert af de 5 trin: at Brian fik en god plads i kantinen i pauserne, og at de nok skulle finde en løsning, så han ikke behøvede at have særlig meget kundekontakt i den første tid. Brian på 20 år var frem til oktober 2009 i et kommunalt aktiveringsprojekt. Han var meget usikker og tilbageholdende, havde aldrig haft et job og havde ikke noget specifikt ønske om job eller uddannelse. Brians forældre er langtidsledige på kontanthjælp. En jobkonsulent, der fast besøger projektet, havde flere samtaler med Brian om, hvordan han kunne komme videre i job eller uddannelse. I samtalerne kom det efterhånden frem, at han nok gerne vil prøve noget i retning af kokkefaget. Jobkonsulenten fik på kort tid etableret en virksomhedspraktik på et hotel med et virksomhedscenter. Efter en måned blev det muligt for Brian at starte i lære som kok på hotellet. Men det viste sig at blive et meget kort forløb. Brian fandt sig ikke til rette med jargon og arbejdspres i køkkenet og afbrød hurtigt lærepladsen. Jobkonsulenten fulgte med det samme op og tog en ny samtale med Brian om fremtidsmulighederne. Brian: Jeg kunne mærke, at mentoren forstod, hvad der bekymrede mig, og at han havde en god plan - det gav mig mod på at begynde! Det blev aftalt, at Brian skulle begynde straks, og at de 13 ugers praktik skulle fordeles med 7 uger i et lidt beskyttet forløb i delikatesseafdelingen og herefter 6 uger i bagerafdelingen, så han kunne prøve flere arbejdsfunktioner. Mentoren fulgte Brian tæt og var meget opmærksom på, at han følte sig tryg, og at han udviklede sig fagligt i delikatesseafdelingen. Da Brian efter de 7 uger flyttede til bagerafdelingen, gik det stærkt. Brian blev meget glad for arbejdet og kom godt ud af det med kollegerne. Mentoren: Da Brian havde været 4 uger i bageriet, fortalte jeg ham, at vi var på udkig efter en lærling til bagerafdelingen, og at vi havde kig på ham. Han blev selvfølgelig meget glad. Jobkonsulenten: Jeg gjorde meget for at få talt med Brian straks for at få ham hurtigt videre efter den bristede drøm. Jeg var klar over, at jeg både skulle have ham matchet til et arbejdsmiljø, der passede bedre til Brian, så han ikke skulle få endnu et nederlag - og at det skulle være inden for levnedsmiddelområdet, for det havde stadig Brians interesse. Jobkonsulenten foreslog Brian at tage med til en samtale i en stor dagligvareforretning, der har et virksomhedscenter, for at høre om mulighederne for virksomhedspraktik der. Kort efter havde de en samtale med en mentor i forretningen. Brians største problem var, at han var meget indelukket og havde svært ved at håndtere mange mennesker omkring sig. Derfor virkede tanken om at være i en butik med over 100 ansatte og mange kunder skræmmende. Men mentoren forklarede Brian, at han ville sørge for, Det tog lidt tid at få lærepladsen på plads, og det blev nødvendigt at forlænge Brians praktikforløb med 1 måned. Jobkonsulenten sørgede for, at der i forlængelsesaftalen kom til at stå: med mulighed for læreplads efter praktikperioden. Nu har Brian været i lære i 5 måneder og skal være der indtil maj For at fuldføre uddannelsen er det nødvendigt, at han herefter får en anden læreplads i 9 måneder i et bageri, hvor der bages wienerbrød. Det er der sandsynligvis allerede nu en løsning på, da mentor har kontakt til et andet bageri, og mentoren forventer, at der kan laves en aftale her. Se Guide til god udslusning med forslag til metoder og med flere cases. her Portrætter af 4 jobcentre De 4 beskæftigelsesregioner har en vigtig rolle i Virksomhedscenterkampagnen i at bistå jobcentrene i processen med at gøre virksomhedsaktivering til normalindsatsen for indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere. De 4 regioner er blevet bedt om at pege på et jobcenter i deres region, som har håndteret opgaven på en eksemplarisk måde, og som har brugbare erfaringer at formidle til en større kreds. Jobcenter Bornholm Jobcenter Bornholm har med et grundigt forarbejde opnået et konstant visitationsflow og en bred sammensætning af virksomheder og arbejdsopgaver. Deres næste ambition er, at kandidaterne også får et formelt kompetenceløft under praktikforløbet. Det giver de bedste forudsætninger for en god udslusning, udtaler fuldmægtig Claus Friborg, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 3

4 Jobcenter Bornholm har en klar systematik omkring virksomhedscentrene. Tovholder Rikke Holm har udviklet procedurerne i tæt samarbejde med kolleger og virksomhedsmentorer: For os har det været vigtigt at lave procedurer, som nemt kan håndtere de skift, en ledig går igennem før, undervejs og efter et virksomhedscenterforløb. Der er oprettet en oversigt over virksomhedscentrene på jobcentrets intranet med kontaktoplysninger, information om målgruppe, forhåndsgodkendte bevillinger samt funktionsbeskrivelser. Her ligger også en opgørelse over tomme og fyldte pladser i virksomhedscentrene - Se her. Det er vigtigt, at oversigten vedligeholdes løbende. Derfor opdaterer jobkonsulentteamet og tovholderen oversigten hver uge og matcher borgere til virksomhedscentre. Procedurerne sikrer, at de 9 virksomhedscentre med i alt 30 pladser konstant er i fuld drift. I valg af virksomheder har vi haft fokus på bredden i arbejdsfunktioner og jobperspektiver. Drejer det sig om en rengøringsvirksomhed, gør vi ikke kun brug af rengøringsfunktioner. Vi spørger også ind til, om de har en plads i administrationen eller kantinen, fortæller Rikke Holm. Jobcentrets grundige forarbejde giver gode udslusningsresultater. I de sidste 3 opgjorte måneder har Bornholm ligget på 23 % i kampagnens mål 2 om udslusning til selvforsørgelse. I samarbejde med den lokale erhvervsskole er Jobcenter Bornholm i færd med at udvikle et katalog med relevante kursustilbud, fx når det gælder kundeservice og varepræsentation i butiksfaget. Kandidaterne skal tage kurserne parallelt med virksomhedscenterforløb, og de skal sikre et bredere kompetenceløft. Kandidaten får afslutningsvist en udtalelse om, hvilke samlede kompetencer de har opnået. Jobcenter Hjørring Jobcenter Hjørring har brugt virksomhedscentrene til at kvalificere virksomhedsindsatsen. Det er bl.a. lykkedes gennem udvikling af en kommunikationsstrategi og som noget helt nyt udvikling af et tværkommunalt samarbejde, udtaler fuldmægtig Gitte Rønde fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Arbejdsmarkedschef Michael Duus fra Jobcenter Hjørring fortæller: Da virksomhedscenterkampagnen i 2009 blev skudt i gang, var vi ved at omorganisere vores virksomhedsindsats, og derfor blev virksomhedscentrene en kærkommen anledning til at opkvalificere indsatsen. Jobcentret havde netop etableret et virksomhedsservice-team, der fik til opgave at lave samarbejdsaftaler med virksomheder, bl.a. om at lave virksomhedscentre. I starten blev Jobcenter Hjørring mødt af flere udfordringer, fx skepsis blandt jobcentermedarbejdere og det kendte problem med at fylde pladserne op i virksomhedscentrene. Om udfordringerne siger Michael Duus: Udfordringerne løste vi ved, at vi i ledelsen var helt klare i mælet om, at virksomhedscentre skulle være en del af normalindsatsen for indsatsklare start- og kontanthjælpsmodtagere. Derpå udarbejdede Jobcenter Hjørring en særlig kommunikationsstrategi, der gik ud på at kommunikere gode erfaringer fra kommunernes virksomhedscentre til alle interessenter: medarbejdere i jobcentret, den øvrige kommune, det politiske niveau, virksomheder, de ledige og den brede offentlighed. Bl.a. via et katalog med profiler af virksomhedscentre, formidling i LBR, brancheforeninger, virksomhedsbesøg, jobmesser samt presseomtale. Jobcenter Hjørring har i dag 10 virksomhedscentre med 48 pladser. De fremtidige planer for virksomhedscentrene involverer et samarbejde med nabojobcentrene. Ideen er, at jobcentrene etablerer fælles virksomhedscentre og derved får en bredere vifte af virksomheder at tilbyde de ledige. Desuden planlægges et fælles mentornetværk, hvor virksomhederne på tværs af kommunegrænser kan udveksle erfaringer. De første virksomheder har allerede tilkendegivet interesse for at indgå i et tværkommunalt samarbejde. Jobcenter Nordfyn Jobcenter Nordfyn har bevist, at det kan lade sig gøre at etablere virksomhedscentre i et udkantsområde med få virksomheder. Det handler om at bruge sit netværk og tænke kreativt, udtaler fuldmægtig Claus Baltzer Debes, Beskæftigelsesregion Syddanmark. Udviklingschef Jørgen Jensen, der er faglig ansvarlig for virksomhedscentrene i Jobcenter Nordfyn fortæller: I begyndelsen var vi usikre på, om vi overhovedet skulle lave virksomhedscentre, for vi klarede os fint med enkeltplaceringer på virksomhederne. Men et par af vores jobkonsulenter deltog i kampagnens kursus om virksomhedscentre, og fik os andre til at se fidusen i virksomhedscentre. 4

5 For Jobcenter Nordfyn var fidusen, at virksomhedscentrene var en enkel måde at højne kvaliteten i deres eksisterende virksomhedssamarbejde. Faste aftalerammer, større volumen med 4 faste pladser og hyppigere opfølgning var en fordelagtig løsning både for jobcentret og samarbejdsvirksomhederne. Vi har brugt vores relationer til virksomhederne fra samarbejdet om enkeltplaceringerne. Dette er blevet vores springbræt til at åbne virksomhedscentre, slår Jørgen Jensen fast. Vi er en udkantskommune med få virksomheder - de fleste små og mellemstore så det har været en nødvendig strategi. At der ikke har været mange virksomheder at vælge imellem har også fået jobcentret til at tænke i særlige konstruktioner. Eksempelvis har jobcentret etableret to virksomhedscentre i to forskellige dagligvarebutikker inden for samme kæde. En erfaren butik fik en anden butik med på ideen om at lave et virksomhedscenter. Desuden har jobcentret uden for kommunegrænsen etableret centre i virksomheder, som jobcentret i forvejen har et tæt samarbejde med; et i en rengøringsvirksomhed og et i et byggemarked. Jobcenter Nordfyn har i dag 8 virksomhedscentre med i alt 32 pladser. Jobcenter Struer Jobcenter Struer har altid haft en høj grad af virksomhedsrettet aktivering og er med LBR-midler kommet godt i gang med at etablere virksomhedscentre. Samtidig har midlerne finansieret, at virksomhederne bl.a. er blevet forberedt til at drive virksomhedscentre via mentornetværk og kurser, udtaler fuldmægtig Bo Rosendahl, Beskæftigelsesregion Midtjylland. I 2010 bevilgede LBR Struer kr. til etablering af virksomhedscentre og uddannelse af mentorer. LBR konsulenten blev samtidig stillet til rådighed som tovholder, og står primært for at etablere kontakt og aftaler til virksomheder samt udvikle netværksaktiviteter og kurser for mentorer. Jobcenter Struer har i dag 9 virksomhedscentre med 30 pladser. Sammen med LBR Struer har vi uddannet ca. 50 mentorer og holdt 2-4 netværksmøder årligt, så vi har opbygget et godt kvalificeret mentorkorps, fortæller jobcenterchef Alice Brink. På netværksmøderne drøftes bl.a., hvordan virksomheders og jobcentrets samarbejde om enkeltplaceringer kan udvides til også at omfatte et samarbejde om virksomhedscentre. Her trækker man på mentorer fra virksomhedscentrene, som har deres eget mininetværk i det store mentornetværk. Jobcenterchefen uddyber: Der er stor forskel på at få en ledig i virksomhedspraktik med flere måneders mellemrum og at drive et virksomhedscenter med flere faste pladser. Det er vigtigt at forberede virksomhederne og lade dem udveksle erfaringer. Jobcentret har løbende afholdt informationsmøder for nye virksomheder, der kunne være interesseret i at etablere virksomhedscentre. Jobcenter Struer bruger også de mest erfarne virksomheder som sparringspartnere, når der laves nye tiltag. Fx spørges de til råds om indhold og form på netværksarrangementer, og når der skal tilrettelægges program og hentes oplægsholdere til mentorkurser for nye mentorer. De erfarne virksomheders bidrag til netværksaktiviteter og mentorkurser er helt afgørende for opkvalificeringen af de nye virksomheder, der vil i gang med at drive virksomhedscentre, fortæller jobcenterchefen. I 2011 anvendes midlerne fra LBR Struer til at afholde et kursus for mentorer i virksomhedscentrene. Storbyseminar om virksomhedsrettet aktivering Storbyerne har fælles udfordringer i at få volumen i virksomhedsindsatsen for de indsatsparate kontanthjælpsmodtagere. Derfor samledes de fire største kommuner til et seminar på Københavns Rådhus i begyndelsen af oktober I alt 40 deltagere fra København, Aarhus, Aalborg og Odense var af beskæftigelsesregionerne inviteret til at udveksle erfaringer om udfordringer, mål og strategier i at gøre virksomhedsindsats til normalindsats for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Seminaret viste, at kommunerne er forskellige steder i processen, men har fælles udfordringer. En kommune adskiller sig mht. andelen af indsatsklare i 5

6 virksomhedsaktivering, og det er Aarhus. I november 2010 var de fire kommuners procentvise målopfyldelse ift. slutmålet i kampagnen: København 38 % (538 pers.), Odense 41 % (178 pers.), Aalborg 32 % (132 pers.) og Aarhus 82 % (427 pers.). En væsentlig årsag til de bemærkelsesværdige resultater i Aarhus Kommune er, at kommunen det seneste år har arbejdet målrettet med at omlægge indsatsen til virksomhedsrettet aktivering. Via deltagelse i Virksomhedskampagnens projekt om virksomhedscentre og kommunal aktivering har Jobcenter Aarhus udarbejdet en handlingsplan for processen. I 2010 blev der i straksafklaring sat fokus på virksomhedsaktivering. Alle nyhenvendelser visiteres til to eksterne leverandører, der inden for max. 8 uger udarbejder jobplan og visiterer til virksomhedskonsulenter mhp. udplacering i virksomhedspraktik. Straksafklaringen skal medvirke til at opskalere visitation til virksomhedspraktik og reducere visitation til andre tilbud. Derudover arbejdes målrettet med intern information og dialog, fx er virksomhedscentre et fast emne på ledermøder. En stor udfordring er stadig visitationsflow til virksomhedscentrene. Derfor planlægger man flere tiltag i forår og sommer 2011, fx skal jobcentersagsbehandlere besøge udvalgte virksomhedscentre. Først blev målgruppe og indsats kortlagt. Kortlægningen viste, at Jobcentret i 2009 brugte mere end 300 forskellige tilbud (primært hos eksterne leverandører) til aktivering af målgruppen. Man igangsatte derfor en proces med at reducere værksteds- og andre kreative tilbud til fordel for en mere arbejdsmarkedsrettet strategi med virksomhedscentre. Antallet af kommunale projekter blev reduceret til ca. 90. Projektpladser, der før var forbeholdt startog kontanthjælpsmodtagere, blev nu forbeholdt sygedagpengemodtagere, og der blev foretaget en kritisk gennemgang af de øvrige tilbud for at skærpe indhold og tidsramme. Det positive resultat på mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen afspejles også i et øget antal af virksomhedscentre og faste praktikpladser. For et år siden havde Jobcenter Aarhus 22 virksomhedscentre (med 155 pladser) samt ca. 100 i enkeltpraktik. I dag har man 33 virksomhedscentre (255 pladser) og knap 200 i enkeltpraktik. Ambitionen for juni 2011 er 70 virksomhedscentre (500 pladser) samt 200 i enkeltpraktik, hvilket er højere end de 520 pladser, der er mål 1 i kampagnen for Aarhus. Støtte til udsatte unge Brug af virksomhedscentre betyder, at flere unge kan hjælpes i job og uddannelse. 2 aktuelle forsøg illustrerer dette. Virksomhedscentre vejen til uddannelse for nydanskere I Horsens og Brøndby kommuner tilbydes unge nydanskere et forløb i virksomhedscentre, hvor der er fokus på uddannelse. Forsøget er gennemført i et tæt samarbejde mellem virksomheder, kommunale UU-vejledere og jobcentrene. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har støttet forsøget. Fælles for de unge er, at de før virksomhedspraktikken ikke havde et klart billede af arbejdsmarkedet og perspektiverne i at tage en ungdomsuddannelse. Ligeledes havde mange unge oplevet at rende panden mod en mur og møde lukkede døre i det kommunale system. Udover sådanne barrierer har de unge haft meget individuelle behov. Nogle har haft brug for en særlig opmærksomhed, mens andre blot har haft brug for at få skabt kontakt til erhvervslivet. De unge, som allerede fra visitationsfasen har krævet særlig opmærksomhed, kommer fra familier med sociale problemer og ofte med psykiske lidelser eller traumer. Det har været nødvendigt at sætte ekstra ressourcer af til jobkonsulentens opfølgning på arbejdspladsen, og oftest er der gået mange måneder, før uddannelse er kommet på tale. En del har været ud og ind af forskellige projekter og også oplevet mange skoleskift. Nogle af disse unge har efter et længere virksomhedsforløb påbegyndt ordinær uddannelse, og har overrasket de professionelle, som før har haft med dem at gøre. For andre unge har de faste rammer og en meningsfuld hverdag i virksomhedspraktikken gjort hele forskellen. Virksomhederne har mødt de unge med tillid og forventning om, at de møder op og der har været løbende opfølgning fra faste kontaktpersoner i virksomheden og i jobcentret. Processen har medført, at de unge efterhånden har fået forståelsen for vigtigheden af at tage en uddannelse. Endelig er der eksempler, hvor virksomhederne ikke har oplevet nogen udtalt skrøbelighed hos den unge, 6

7 og hvor de unges psykiske problemer er trådt i baggrunden, når tilværelsen blev optaget af arbejde og undervisning. Tydelige barrierer for at gennemføre virksomhedspraktikken har her alene været manglende sprogkundskaber. Disse unge har derfor parallelt med virksomhedspraktikken gået på sprogskole 2-3 aftener om ugen, og det har givet dem selvtillid og mod på at tage en uddannelse. Forsøget bliver pt. evalueret af DISCUS. Evalueringen vil blive omtalt i det næste nyhedsbrev. En ungementor kan få de sidste unge med Unge i match 2 har som oftest barrierer, der vanskeliggør deres vej til job og uddannelse. Fx psykiske lidelser (depression, angst og social fobi), misbrug, lille eller intet socialt netværk, svær opvækst eller økonomiske vanskeligheder. Flere af disse unge har brug for en mere intens og håndholdt støtte, end hvad jobkonsulenter og projektmedarbejdere kan give. Fredensborg Kommune har en stor gruppe unge mellem år med sådanne behov, og derfor har kommunen i 2010 oprettet en ungementorfunktion med støtte fra LBR. Ungementoren er tilknyttet et vejlednings- og afklaringsforløb, hvor der arbejdes med unges ressourcer og barrierer, og hvorfra der bl.a. kan visiteres til praktikforløb i et virksomhedscenter. Ungementoren støtter op om de tungeste unge i matchgruppe 2 - både når det gælder den unges privatsfære og i den unges kontakt til det offentlige system. Ungementoren kan frit arbejde med de unges barrierer og deltage i møder på fx Ydelseskontoret, i Distriktspsykiatrien, i banken, i boligforeningen, eller hvor den unge ellers har brug for støtte. De unge fremhæver, at de med ungementoren har fået en hjælp, som de ikke før har fået. Med støtte fra ungementoren får de skabt en mere overskuelig hverdag med faste rammer og opnåelige mål, som de kan arbejde hen imod. De får en mere positiv indstilling og mindre fokus på barrierer, hvilket ofte resulterer i, at de får lyst og overskud til at påbegynde eller færdiggøre en afbrudt uddannelse. Evaluering af forsøgsprojektet viser, at det med støtte fra en ungementor kan lykkes at få de tungeste unge fra matchgruppe 2 i job, i uddannelse eller i den rette behandling. Såvel vejledere, sagsbehandlere som ungementor giver udtryk for, at de unge ikke var kommet så langt uden den særlige støtte, de har fået. Samtidig har ungementorprojektet betydet, at færre unge tilbagevisiteres, og hos de, som fortsat gør, er der kommet mere retning i sagen. Projekt ungementor er evalueret af DISCUS i december De positive resultater har betydet, at unge-mentorfunktionen fortsættes i Rapporten kan hentes her. Forårets aktiviteter i beskæftigelsesregionerne De 4 beskæftigelsesregioner afholder forskellige aktiviteter for at understøtte jobcentrenes brug af virksomhedscentre. I 2011 vil der i aktiviteterne være fokus på udslusning fra virksomhedspraktik. BR Nord Regionen afholder netværksmøder for de jobkonsulenter og tovholdere, som dagligt varetager opgaver i tilknytning til jobcentrenes virksomhedscentre. Formålet er, at deltagerne på tværs af jobcentre kan dele erfaringer og inspirere hinanden. Første netværksmøde afholdes den 11. januar Regionen tilbyder udslusningsseminar for jobcentrenes teamledere og udvalgte medarbejdere. Virksomhedspraktik er ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå målet om selvforsørgelse. Formålet med seminaret er at forstærke fokus på udslusning til job og uddannelse og formidle metoder, som kan bidrage til gode udslusningsresultater. Seminaret forventes afholdt marts/april BR Midt Regionen har siden september 2010 afholdt to netværksmøder for tovholdere og jobkonsulenter, der varetager opgaver i tilknytning til jobcentrenes virksomhedscentre. Tredje netværksmøde afholdes medio/ultimo marts og vil bl.a. omhandle emnet udslusning fra virksomhedscentre. Regionen overvejer desuden tiltag omkring udslusning med udgangspunkt i jobcentrenes behov. BR Syd Regionen er pt. i gang med at fastsætte forårets aktiviteter, som ultimo januar vil blive annonceret på regionens hjemmeside og fremsendt til alle jobcentre pr. mail. 7

8 Regionen forventer bl.a. at tilbyde et seminar for teamledere om udslusning fra virksomhedscentre. Formålet er at drøfte metoder og arbejdsgange i udslusning til job og uddannelse. Seminaret forventes afholdt i marts Regionen vil fortsat tilbyde støtte til det enkelte jobcenter, fx afholde seminar for jobcentermedarbejdere om visitation af borgere til virksomhedscentre og udslusning til selvforsørgelse. BR Hovedstaden og Sjælland Regionen tilbyder halvdagsseminar i de enkelte jobcentre om visitationsprocessen. Seminaret er målrettet de medarbejdergrupper (sagsbehandlere, jobkonsulenter, projektmedarbejdere) og teamledere, der arbejder med visitation til virksomhedscentre. Seminaret tilrettelægges i tæt samspil med det enkelte jobcenter. Visitationsseminarerne afholdes til og med januar Regionen tilbyder seminarer om visitationsopgaven for teamledere, der arbejder med virksomhedsrettet aktivering af matchgruppe 2. Formålet er videnspredning mellem teamledere om tilrettelæggelse af visitationen. Seminarerne forventes afholdt i marts Regionen tilbyder opkvalificeringskurser for nøglemedarbejdere, som skal forestå mentorkurser. Formålet er at klæde nøglemedarbejderne på til at afholde mentorkurser. Kurserne forventes afholdt i marts Regionen vil fortsat afholde netværksmøder for jobkonsulenter og tovholdere. Formålet er at drøfte problemstillinger omkring arbejdet med virksomhederne, samt erfaringsudveksle på tværs af jobcentrene i netværket. De kommende netværksmøder forventes afholdt i marts Regionen overvejer desuden tiltag omkring udslusning med udgangspunkt i jobcentrenes behov. For yderligere information kontakt din beskæftigelsesregion. Nyt siden sidst Omlægning af beskæftigelsesindsatsen I virksomhedscenterkampagnens forsøgsprojekt Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter er der i december 2010 udarbejdet et midtvejsnotat om de 6 medvirkende jobcentres erfaringer med at afvikle traditionelle kommunale aktiveringsprojekter til fordel for en indsats i virksomhedscentre. Notatet beskriver, hvordan de enkelte jobcentre griber processen an, og hvilke udfordringer og barrierer de støder på undervejs. Det anviser også vigtige opmærksomhedspunkter i omlægning af indsatsen. Midtvejsnotatet kan hentes her. Guide til god udslusning Der er udarbejdet en ny guide, hvor jobcentrene kan hente inspiration til, hvordan virksomhedspraktik kan være en progressiv proces frem mod job og uddannelse. Guiden henvender sig først og fremmest til jobkonsulentgruppen, men også til ledelsen i jobcentret. I guiden indgår Forslag til, hvordan jobcentret kan arbejde målrettet med det enkelte virksomhedspraktikforløb som en vej til job eller uddannelse Detaljerede cases, der alle har ført til selvforsørgelse i form af job eller uddannelse Kommentarer til hver case, der almengør de afgørende valg og metoder Forslag til systematisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Forslag til opbygning af faste enkeltpraktikaftaler som supplement til virksomhedscentre. Guiden til god udslusning kan hentes her Flere beskæftigelsesregioner planlægger at afholde seminar/kursusdage om udslusning. For nærmere information se her. Film om god udslusning I første kvartal 2011 produceres 2-3 film om udslusning til job eller uddannelse direkte fra virksomhedspraktik. I filmene fortæller tidligere kandidater samt mentorer og jobkonsulenter om hele forløbet fra visitationssamtalen forud for virksomhedspraktikken til afslutning af praktikken med overgang til job eller uddannelse. Filmene skal illustrere brug af metoder og værktøjer gennem processen. Filmene vil være tilgængelige på kampagnens webside fra medio februar