Afsluttende opgave. It-inspirator i Favrskov kommune. Winni Herlev Frisch Annie Skov Andersen Agnethe Ravnsbæk Lone Gade SKOVVANGSOMRÅDET

Transkript

1 Afsluttende opgave It-inspirator i Favrskov kommune Winni Herlev Frisch Annie Skov Andersen Agnethe Ravnsbæk Lone Gade SKOVVANGSOMRÅDET Vejleder: Line Skov Hansen Afleveret: Fredag den 3. maj 2013

2 OPGAVE 1: Beskriv og reflekter over hvordan der fremadrettet kan arbejdes med pædagogisk it i jeres dagtilbud. Digitale medier er i dag en integreret del af børn og unges hverdagsliv og har dermed også en helt særlig betydning i et kultur-, dannelses- og læringsperspektiv. (Børns digitale dannelse og kompetencer. Ole Christensen og Steen Søndergaard). ipaden/digitale medier skal fremadrettet være et redskab, som børnene kan benytte sig af i den frie leg, i strukturerede læringsforløb samt som et redskab til at dokumentere deres hverdag på, på lige fod med institutionens traditionelle legetøj og materialer til kreativ udfoldelse. En vigtig børnekompetence vil i stigende grad være at kunne revurdere og opdatere viden. Med den hurtighed udviklingen sker, vil begrebet Livslang Læring være noget, som børnene allerede i børnehavealderen med fordel kan introduceres for. Arbejdet med ipaden i daginstitutionen kan også ses som en forløber for det videre arbejde med digitale medier i skolen. Det pædagogiske personale skal tage ansvar for at støtte det enkelte barn/børnegruppen i at udvikle digitale kompetencer. F.eks. være en del af gruppen, når der arbejdes med ipad, støtte og guide, men lade børnene udføre det de kan - lade børnene være aktører, medbestemmende, - virkende, - producerende og -spillende. Der er 3 forskellige positioner, som det pædagogiske personale kan bruge i arbejdet med børn og ipad: gå bagved barnet - gå ved siden af barnet - gå foran barnet (Byrding 2013). De 3 positioner skal ses i forhold til, hvor styrende den voksne ønsker at være i arbejdet med ipaden. Vores oplevelse er, at allerede når børnene starter i vuggestue/børnehave, har de stor fortrolighed med teknologien. De er vant til at benytte Nintendo, ipad og computer. Især ipaden motiverer hurtigt børnene, da den har et element af leg, den er nyskabende og den appellerer til alle grupper af børn i institutionen. ipaden appellerer også til samarbejde i børnegruppen. Der er ofte flere børn omkring en skærm, og selvom det kun er et barn, der styrer, accepteres der input fra flere sider, og på den måde opstår der et fællesskab omkring aktiviteten. (Jessen 2001, 2012). Ved at præsentere børnene for apps med læringspotentiale, er vores erfaring, at børnene næste gang ipaden er fremme, selv vælger de samme apps og videreudvikler på den. I arbejdet med ipaden vil det i det pædagogiske personales strukturerede brug og i børnenes mere frie og lystbetonede brug være muligt at arbejde med alle seks læreplanstemaer, sproglig udvikling, leg, motorik, sociale samspil (samarbejde) og kreativ udfoldelse. Kun fantasien sætter grænser, men ipaden skal selvfølgelig ikke være et enten eller men et både og i institutionens hverdag. Som pædagogisk personale har vi en forpligtigelse til at lære børn, hvordan de digitale medier bruges lære dem digital dannelse. Alle børn skal i løbet af deres børnehavetid have mulighed for at have f.eks. en ipad i hånden. Der kan være en opfattelse af at digitale medier ikke er tilgængeligt i alle samfundslag, men vores opfattelse er at næsten uanset social status, så er der ofte et eller flere digitale medier i hjemmet det giver status at have f.eks. en iphone. Så på den måde får næsten alle børn mulighed for, at bruge de digitale medier, også på hjemmefronten. Der 1

3 vil dog helt sikkert være forskellige måder disse medier bruges på, og der kan det pædagogiske personale være med til at åbne børnenes øjne for, at de ikke kun kan bruges til spil. Børnene er ofte ikke vant til at bruge digitale medier på en fokuseret, reflekteret og analyserende måde, og det kan vi støtte dem i. (Søndergaard 2012) Når der arbejdes med digitale medier i daginstitutionen skal det pædagogiske personale samtidig med at de leder og guider børnene, også snakke med dem om, hvordan der kommunikeres med f.eks. billeder om hvilke signaler billeder kan sende. Hvordan vil billeder blive opfattet af andre? Vil det gøre dem glad eller ked af det? Her har det pædagogiske personale ansvaret for at stille de kritiske spørgsmål til/sammen med børnene, så de allerede tidligt i deres brug af digitale medier lærer at reflektere over, hvordan de bruges på en konstruktiv måde, og ikke som det bl.a. ses brugt på en uhensigtsmæssig måde f.eks. at mobbe andre. Som dokumentation af vores pædagogiske praksis vil ipaden fremover blive et vigtigt redskab. Den kan f.eks. bruges til at reflektere over og udvikle vores pædagogiske praksis ved at have fokus på, hvordan børnene agerer i forhold til hinanden, hvordan relationerne er i børnegruppen, hvordan bruger børnene et rum (Time Laps), hvordan kommunikerer vi med børnene (videooptagelser) osv. Endvidere er ipaden en hurtig og levende måde at dokumentere vores hverdag på overfor forældrene. At møde digitale medier allerede i børnehaven forbereder børn og unge på deres digitale liv og verden og skaber grundlag for børnenes videre læring, udvikling og dannelse (Nyboe 2009) Inklusion. IT kan med stor fordel bruges i arbejdet med inklusion. Hvis vi arbejder med IT med henblik på inklusion er der mange muligheder. Vi har kendskab til mange Apps hvor vi kan arbejde med inklusion. I forhold til sproglig udvikling er der Apps der henvender sig specielt til dette udviklingsområde, hvor der bl.a. er fokus på ordforråd, sprogforståelse og udtale. Disse Apps giver god mening at bruge til de tosprogede børn, og her ville det for barnet være givtigt at inddrage andre børn. ipaden er for de introverte børn et godt redskab i forhold til sproglig udvikling, men også generel udvikling. I forhold til sproglig udvikling vil det oftest være nemmere for de introverte børn, at tale til en ipad, i forhold til at tale i forsamlinger. Her kan vi bruge ipaden til at børn kommer ud til fællesskabet. Vi kan f.eks. arbejde i Apps der kan vises til samlinger. Børn med opmærksomhedsforstyrrelser har af og til brug for at blive ekskluderet for at kunne inkluderes. ipaden kunne her få en central rolle, da vi kan bruge den med den hensigt, at barnet får pauser ved at arbejde med ipaden. Vi skal her være opmærksomme på, at vi finder Apps barnet ikke skal bruge ressourcer på, for derefter at bruge sine ressourcer på at blive inkluderet. 2

4 OPGAVE 2 Beskriv og reflekter over rollen som it-inspirator For at facilitere kreativ medieleg og - læring behøver man som pædagog ikke være nørd. Pædagogen skal kunne håndtere de medier der anvendes, men mindst lige så vigtig er det, at pædagogen har gjort sig tanker, om den faglige ramme og pædagogikken omkring brugen af medier. Pædagogen skal med andre ord have noget for med det, han eller hun gør. (Uddrag fra kap. 2, af Lotte Nyboe s Digital dannelse 2009). Det pædagogiske personale fastsætter rammer for brugen af digitale medier i de pædagogiske aktiviteter, herunder ipads. For at sikre et udviklende digitalt miljø i institutionen, mener vi det er vigtigt på det månedlige personalemøde, at have et fast punkt på dagsorden som hedder: Digitale medier/ipads. Punktet kan/skal indbefatte f.eks.: er alt det tekniske ok, vidensdeling, inspiration, ramme for inddragelse af it/ipads i kommende aktiviteter, hjælp til kolleger, evaluering af brugen af IT i forskellige aktiviteter m.m. Herved sikres en holde gryden i kog, således at der på lige fod med andre redskaber tænkes digitale medier ind i planlægningen af aktiviteter på de forskellige alderstrin, så alle børn sikres mulighed for at bruge ipaden. Det pædagogiske personale skal være opmærksomme på forældrenes kompetencer og evt. inddrage dem i hverdagen, som vi typisk gør i andre sammenhænge. Evt. bruge forældreintra til udveksling af Apps med læringspotentiale vi oplever forældre være meget interesseret i at få kendskab til Apps, som vi bruger i institutionen. Det er vigtigt for digital trivsel og miljø, at hele personalegruppen er åben for udvikling, så der herved skabes et naturligt grundlag for digital læring i institutionen, på lige fod med andre pædagogiske aktiviteter. I kraft af kurset for it-inspiratorer, vil det naturligt være dem, der som en start skal være tovholdere i at fremme praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer og digital dannelse. It- Inspiratorerne skal gøre kollegerne opmærksomme på, vigtigheden af at være nysgerrige på udviklende it for dagtilbud, f.eks. indhente viden på nettet, gennem kurser og fra andre institutioner m.m. Endvidere udvikler det pædagogiske personale it-kompetencer ved praksiserfaring sammen med børnene. Børnene kan i mange situationer være læremestre for de voksne, da de er opvokset med it som en helt naturlig del af deres hverdag. Hvordan kan vi fastholde it-udvikling i institutionen? Kursusholdet for it-inspiratorer kan mødes til erfaringsudveksling, vidensdeling og inspiration. De fire it-inspiratorer i Skovvangsområdet danner en netværksgruppe til erfaringsudveksling og inspiration, og måske på tværs af institutionerne i området at igangsætte et fælles temaforløb med brug af ipads i f.eks. et læreplanstema. Som it-inspirator er det vigtigt, at vi holder os selv fast i at bruge bloggen komme med indlæg og være opmærksomme på indlæg fra andre. Også at bloggen bliver introduceret for kollegaerne som et brugbart redskab til inspiration i deres arbejde med ipaden. Dernæst er det vigtigt at hele det pædagogiske personale får fælles info i relation til vores kursus, f.eks. en aften med et tre timers oplæg, som vi i Skovvangsområdet har talt med Line om. 3

5 Med inspiration og motivation skal målet fremadrettet være, at det pædagogiske personale skal være hinandens it- inspiratorer, så vi sammen har ansvar for, at digitale medier bliver en fast del af den pædagogiske hverdag. OPGAVE 3: Beskriv et konkret forløb, hvor it inddrages, med udgangspunkt i et eller flere af følgende læreplanstemaer: sproglig udvikling, natur og naturfænomener eller krop og bevægelse. De didaktiske overvejelser i har gjort jer i forbindelse med planlægningen af forløbet, skal indgå i beskrivelsen. Puppet Pals Vi har valgt at lave vores forløb i Puppet Pals og i forhold til didaktisk planlægning har vi valgt smtte-modellen. Sammenhæng: Vi har valgt at arbejde med Puppet Pals. Børnene kan være medskabende i processen med at lave et teaterstykke, og kan have al eller delvis indflydelse på indholdet. De kan selv tegne, fortælle, fotografere osv. og på den måde få ejerskab til stykket. Børnene skal gennem brugen af app en på sigt selv lære at lave et stykke. Mål: Vores mål er at undersøge hvad denne app kan, i forhold til at bruge den som pædagogisk redskab i arbejdet med børnene også i forhold til læreplanstemaerne. Tegn: At vi lærer denne app at kende, så vi nemt kan navigere rundt i den og bruge den i hverdagen. At vi kan bruge den i forhold til vores pædagogiske arbejde med børnene. 4

6 Tiltag: Vi laver alle et forløb med Puppet Pals hvor vi vil undersøge og navigere rundt i appen og hvor vi hver især vil ende ud med et teaterstykke hvor vi har taget udgangspunkt i noget forskelligt fra institution til institution. Evaluering: Teaterstykket der laves skal ikke være for kompliceret at lave dels fordi det kan være med til at afholde kolleger fra at gå i gang med at bruge Appen i hverdagen. Dog er det muligt at udvikle, hvordan appen bruges, jo mere man har arbejdet med den. I gruppen vil vi lave en digital fortælling. Digitale fortællinger kan tage udgangspunkt i mange forskellige områder, herunder også læreplanstemaer, og også have mange forskellige facetter. I vores digitale fortælling bruger vi appen Puppet Pals, som er en form for teater/animationsapp, hvor man kan styre figurer og baggrunde og samtidig lægge lyd på. Man kan bruge billeder fra fotorullen eller selv tage nye, som man ønsker det. Ydermere kan man selv tegne i fri hånd eller i et tegneprogram og lægge ind efterfølgende. Når der fortælles, er der en start/stop knap, så man selv vælger tempoet og kan styre, hvornår man vil optage. Det endelige resultat gemmes ved at klikke på disketten og så kan man se stykket under Saved Shows. Appen kan bruges til alle læreplanstemaer. Det handler blot om at være kreativ, skabende og udviklende i processen, så den tilpasses det enkelte tema. I arbejdet med denne app har børnene al mulighed for at være de skabende og styre forløbet. Det har et socialt element, da du kan sætte grupper sammen i arbejdet om et projekt. Det kunne være at skulle tage billeder, tegne/skabe egne aktører, baggrund, historiefortælling osv. Appen er nem at gå til, og det er det pædagogiske personale der sætter rammerne for, hvor medbestemmende børnene skal være. Afhænger kun af, hvordan og hvad du vil bruge Appen til. Endvidere vælger du også, om det skal være spontant arbejde eller noget, hvor der har været mere forberedelse. Vi har valgt at uddybe et forløb med en førskolegruppe på 11 børn fordelt på drenge og piger. Vi tog udgangspunkt i læreplanstemaet: sproglig udvikling og lagde vægt på den sproglige og digitale fortælling. Inden arbejdet med selve Appen brugte vi dialogisk læsning, hvor vi var de styrende i hele forløbet med input og ideer fra børnene. Historien om Honningkagemanden. Vi har i førskole læsegruppen valgt at læse historien om Honningkagemanden. Historien er valgt på baggrund af en snak om eventyr, og om hvad der karakteriserer eventyr. Forud for arbejdet med appen har vi brugt dialogisk læsning. I dialogisk læsning er børnene og pædagogen i dialog. Børnene er en aktiv del af historien og fra oplæseren bliver der spurgt ind til det læste, og børnene fortæller hvad de ser/oplever/hører i historien. Børnene fik valget mellem forskellige eventyr, og et flertal ville gerne høre Honningkagemanden. Flere steder i eventyret er det børnene, der skal sige en sætning. Den lyder sådan. Han råbte: løb, løb så hurtig som I kan. I kan ikke fange mig. For jeg er en Honningkagemand! 5

7 I opstarten af arbejdet med Puppet Pals fik børnene lov til at lege med appen og blev hurtigt fortrolige med den. Børnene var medbestemmende i, hvilke roller de ville have i eventyret, og hvilke baggrunde vi skulle bruge. Børnene tegnede på karton, satte på pinde og tog billeder, som vi brugte til vores figurer. I genfortællingen af eventyret styrer børnene selv figurerne, mens pædagogen fortæller historien. Her kunne vi også have valgt, at børnene var de skabende i både fortælling og i styring af figurer Det viser, at appen kan passes til uanset, hvad hensigten er. Vi ser at børnene er meget koncentrerede i arbejdet, og indlevelsen i stykket er utrolig. Det er sjovt at arbejde med stykket, og børnene viser, at de er rigtig gode til at arbejde sammen og dialogen/retorikken blandt børnene er god. Vi sluttede af med at vise vores teaterstykke for resten af børnegruppen. Det var nogle meget stolte børn der viste frem, og de kunne næsten ikke være stille, for de ville gerne fortælle de andre børn, hvilke figurer de styrede, og højdepunktet var da de hørte deres egen stemme. Efter forløbet: I evalueringen af forløbet fandt vi ud af, at i arbejdet med denne app, så dækker den oftest flere læreplanstemaer, da der er mange elementer i den. Mange af børnene oplevede en alsidig personlig udvikling og udviklede større sociale kompetencer. Ydermere så vi en stor fællesskabsfølelse og indlevelse omkring arbejdet med Puppet Pals. Der arbejdes også med de kulturelle udtryksformer og værdier, da det jo netop er teater vi har arbejdet med, men samtidig også eventyr. Derfor vil appen med fordel kunne bruges i alle læreplanstemaerne. Forløbet skal blot tilpasses. Hvis der arbejdes i grupper, indgår der automatisk samspil, børnene skal samarbejde og være opmærksomme på hinanden. Der er meget sproglig udvikling og for børn med sproglige vanskeligheder, og børn der har svært ved at tale i forsamlinger, er denne app rigtig god, da det at tale til ipaden ofte er knap så grænseoverskridende. Fælles erfaringer med Puppet Pals Der er nogle begrænsninger i forhold til Puppet Pals. Man kan kun have 8 personer i spil, så man skal overveje hvilke historier, eventyr, rim osv. man bruger. Derudover er det svært for børnene at redigere rundt om figurerne. Primært fordi de gerne vil have, at det skal være perfekt. En af fordelene ved Puppet Pals er, at appen er nem at arbejde med og let at gå til. Man kan bruge Puppet Pals alene eller sammen med andre. Vi synes, at Puppet Pals er en rigtig god app, der kombinerer flere områder på samme tid. Blandt andet fortællingen i form af teater, sproget igennem hele forløbet samt øvning i brug af digitale medier på samme tid. Altså må erfaringen være, at appen kan dække over flere læreplanstemaer. Appen ville også med fordel kunne bruges til inklusion. Her ville det være en fordel at den voksne har forberedt et forløb, og gerne over et par gange. I arbejdet med Puppet Pals i inklusions øjemed, er det givtigt at arbejde videre med et pædagogisk forløb uden brug af appen/it for derefter at vende tilbage til appen. Når du arbejder videre med forløbet uden brug af appen/it viser det, hvor stor effekt forløbet har haft. Uanset hvilket barn du har med at gøre, kan man få styrkesider frem i barnet ved f.eks. at finde et emne, som barnet interesserer sig for eller forcer hos barnet, der kunne blive omdrejningspunktet i forløbet. Desuden ville man med voksenstøtte kunne styre forløbet, så man får det frem i den givne situation, der ønskes. Det ville kunne gøres med både lidt og megen voksenstøtte. Her drejer det 6

8 sigom, at lave forandringer i forløbet ved både at arbejde koncentreret med appen og føre det ud i legen og få de involverede til at føle sig som en del af fællesskabet - altså inkluderet. Når der arbejdes med appen, vil børnene selv kunne samarbejde om det at tage billeder, tegne billeder/figurer samt hvad forløbet ellers kunne indeholde. Tænk ud af boksen og vær kreativ. Appen har fanget vores interesse, da den var nem at gå til og børnene synes den var sjov at arbejde med. Da vi kom til at arbejde mere med den, fandt vi ud af, at den indeholdt mange elementer, og med kreativ tænkning kunne den bruges til rigtig mange formål, og også med indhold der dækker læreplanstemaerne. Som vi også tidligere har nævnt kan børnene være både lidt og meget medskaber og -producent. Det kan den voksne være med til at sætte grænser for.. Multimodal udtryksform. Når vi arbejder med Puppet Pals udtrykker børnene sig multimodalt på den måde, at de udtrykker sig kommunikativt, når de skal tale/fortælle og udtrykke sig i form af billeder, som tidligere nævnt billeder, herunder både figurer og sceneopsætning. I det frie rum, hvor børnene selv styrer forløbet, har de selv overvejelserne omkring hvordan de udtrykker sig, både når de taler og i billedkommunikationen. Det betyder at de udvikler deres kreative sider, fantasien, sproget, sociale kompetencer, hvis de er flere i at samarbejde samt andet læring når de udtrykker sig i flere former. 7

9 LITTERATURLISTE: Melsen, C. (2012): Skal vi skærme børnene artikel i magasinet Asterix nr. 64, side 6-11 Nyboe, Lotte (2009): Digital dannelse. Kapitel Gjedde, H. (2010): Estetiske uttrykk og dokumentasjon tegning og fotograf. Kapitel 2 side i: Bergsen, A., Gjedde, H. & Helland, S.. (red) ( 2010): Digital Kompetanse i barnehagen. Bergen. Fagbokforlaget. Thestrup, K. (2009): Fælles leg med digitale medier Kap. 12 s i: Mors, N. & Mørch, S. (red.) (2009): Pædagog i en mangfoldig verden Undheim, M. (2011): Digital kompetanse i barnhagen. Artikel fra Mediepædagogernes hjemmeside (Norge): tilt digital_kompetanse Ankler, T. (2012): Digital dannelse: er børn ikke digitalt indfødte? artikel fra Skolestart nr. 7, 2012 Bølgan, N (2006): Personalets syn på digitale verktøy i barnehagen og Å gå i gang å komme videre s. : afsnit fra Temahefte om IKT i barnehagen Kunnskapsdepartementet, Norge Christensen, O. & Søndergaard,S. (2013): Det drejer som digital dannelse et nyt udsigtspunkt i dagtilbud og skole. Artikel fra UCC s hjemmeside Hestbech, A. & Bjørnshave, I. A. (2012): Pædagog i den digitale praksis. Artikel i Unge Pædagoger, nr. 4, 2012 It-strategi for Dagtilbud. Favrskov Kommune 2012 Nul til fjorten 3/2012: It i Institutionen. Udgivet af Dansk Pædagogisk Forum 8