Erfaringer fra tre integrationspartnerskaber

Transkript

1 Erfaringer fra tre integrationspartnerskaber - plads til rummelighed 1

2 Forside: Arkivfoto Indholdsfortegnelse Forord: Sammen kan frivillige og professionelle hjælpe unge på vej!... 3 Fra Sport Til Job kort fortalt... 4 De unge... 6 Klubberne... 8 Virksomhederne Kommunen Netværk af partnere Redaktion: Anne Friis Johansen Marianne Saxtoft Jakob Rom Johansen Pjecen er gratis og kan rekvireres hos: CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon cabi@cabiweb.dk Pjecen kan også hentes i elektronisk form på Fra Sport Til Job er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. November 2011 Det får du i folderen Denne folder er til dig, der overvejer at sætte et initiativ for unge i gang. Vi giver dig de resultater, erfaringer, tips og læringspunkter, som vi kan udlede fra partnerskabsprojektet Fra Sport Til Job. Her var målet at vejlede unge om valg af uddannelse og job samt skabe jobåbninger for dem. Folderen er bygget op, så du får input og inspiration set fra de forskellige synsvinkler i partnerskabet. Det vil sige de unge, klubberne, virksomhederne, kommunerne og øvrige samarbejdspartnere. På kan du læse nyhedsbreve og presseklip om projektet og se videoklip med en koordinator og to samarbejdspartnere. Her kan du også downloade eller rekvirere flere eksemplarer af folderen. - plads til rummelighed 2

3 Sammen kan frivillige og professionelle hjælpe unge på vej! Gennem de senere år har frivillighed vundet stadig stærkere indpas i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Det diskuteres ikke længere om, men hvordan frivillige organisationer og foreninger kan samarbejde med de professionelle leverandører af velfærdsydelser. CABI offentliggjorde i maj 2011 en undersøgelse, som viser, at 40 procent af landets jobcentre samarbejder med frivillige om fx vejledning eller opkvalificering af mennesker, som er havnet i ledighedskøen. Så frivillighed er kommet for at blive. Unge nydanskere er et eksempel på en målgruppe, som kan have stor glæde af initiativer, hvor frivillige og professionelle arbejder sammen med fælles mål om at hjælpe unge videre til uddannelse, job eller fritidsjob. Det har netop været formålet med Fra Sport Til Job. En undersøgelse fra Rambøll viser helt utvetydigt, at fritidsjob er en stor gevinst for unge med nydansk baggrund. Det giver penge på lommen, det øger sandsynligheden for beskæftigelse på lang sigt, det giver større netværk, og det påvirker lysten til at uddanne sig. Bedre rustet til arbejdslivet Gennem tre år og tre forskellige steder i landet har Fra Sport Til Job afprøvet nye metoder til at kombinere samarbejdet mellem sportsklubber, kommuner, jobcentre, virksomheder og indsatser i lokalområder. Alt sammen for at bane vejen for unge og især nydanske unge, der har gavn af en ekstra hånd for at skabe en god og perspektivrig sammenhæng i ungdomslivet, og gøre dem klar til at vælge uddannelse og job. Godt samarbejde mellem frivillige og professionelle handler om, hvad der giver bedst mening i det enkelte lokalområde. I Fra Sport Til Job er der gjort mange erfaringer med kombinationer, der virker. Og værdifulde erfaringer om, hvor faldgruberne kan være. Men det kan lade sig gøre! Det kan du læse meget mere om i folderen her. Med venlig hilsen Anne Friis Johansen Projektchef hos CABI og projektleder af Fra Sport Til Job 3

4 Fra Sport Til Job kort fortalt Fra Sport Til Job var et integrationspartnerskab, der løb fra 2008 til 2011 med CABI Center for Aktiv Beskæftigelses- Indsats som overordnet projektleder. Projektet var støttet af det nu nedlagte Ministerium for Indvandrere, Flygtninge og Integration (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Det er desuden delfinansieret af de tre deltagende kommuner: Aalborg, Lolland og København. Projektet blev til med inspiration fra Brøndby IF s projekt Fra Bænken til Banen samt Give Atlet Klub. Erfaringerne herfra er blandt andet, at deltagelse i sportslige aktiviteter og frivilligt foreningsarbejde kan være veje til job og uddannelse for unge nydanskere. Job til 300 unge Formålet med Fra Sport Til Job var at udvikle og afprøve modeller for lokale integrationspartnerskaber. Et overordnet mål var at skabe job, fritidsjob eller uddannelsesaftaler til 300 unge i de deltagende lokalområder: Aalborg Øst, Nakskov og Valby. Projektet har også haft et bredere perspektiv om at fremme integration og forebygge marginalisering. De lokale partnerskaber rummer nemlig også målsætninger om at fremme unge nydanskeres integration i sportsklubber og det lokale foreningsliv i bred forstand. af kommunen som daglig leder af det lokale projekt. Partnerskaberne er alle bygget op med kommunen og en eller flere sportsklubber som centrale deltagere. Skoler og uddannelsesinstitutioner, fritidsklubber, boligsociale og andre lokalområdebaserede tilbud og initiativer har på forskellig vis været medspillere undervejs. Og lokale virksomheder har naturligvis været en afgørende samarbejdspartner. Viften af partnere har overordnet set været den samme, men der er stor forskel på, hvordan de er brugt, alt efter hvad der har givet bedst mening lokalt. Samme elementer forskelligt sat sammen Det samme gælder for de aktiviteter, der er foregået i de tre partnerskaber. Her har dette været grundelementerne: Kontakt til relevante unge i lokalområdet. Individuel vejledning og opkvalificering til job, fritidsjob og uddannelse. Fælles aktiviteter for større eller mindre grupper af unge i sportsklub eller i andre lokale rammer. Samarbejde med virksomheder før, under og efter formidling til job eller praktik. Samarbejde og koordinering med andre initiativer og indsatser. Lokale partnerskaber Alle tre steder blev der etableret selvstændige integrationspartnerskaber med en projektkoordinator aflønnet Lokalt har koordinatoren og partnerskabet grebet arbejdet an på forskellig vis. Elementerne er udfoldet forskelligt og har vægtet forskelligt alt efter de lokale forhold. 4

5 Der er ikke én færdig model. I kan plukke og sammensætte elementer, så de passer til de behov, ressourcer, tilbud og netværk, I har i jeres lokalområde. Den typiske unge Over 600 unge har været i berøring med et af de tre lokale projekter. Flertallet har været i kontakt med projektet et halvt års tid, mens nogle har været med i længere tid. Andre igen har kun været tilknyttet i en kortere periode. Typisk har den unge været en nydansk dreng på 16 år fra lokalområdet. Han vil gerne have et fritidsjob, men har kun få ideer til, hvad der er af muligheder og ringe viden om, hvad der skal til for at få et job. Han går typisk i skole, men er måske ikke helt klar på, hvad der skal ske videre frem. Måske dyrker han allerede sport eller vil gerne prøve kræfter med en sportsgren. Hvordan gik det? De tre lokale partnerskaber har afprøvet forskellige modeller for samarbejdet mellem frivillige klubber/foreninger og professionelle. Konkret er der skabt 293 job, fritidsjob og uddannelsesaftaler i projektperioden. Der er skabt flest fritidsjob, hvilket bl.a. hænger sammen med, at 60 procent af de unge har været under 18 år. Ikke alle unge, der har været i kontakt med projekterne, har været modne til at gå efter et fritidsjob. Og nogle har haft nok at se til med at holde fokus på skolegangen. Ved at deltage i sportslige aktiviteter og gennem samtaler med koordinatoren og frivillige trænere har den unge fået mere ballast til at skabe sammenhæng og struktur i hverdagen. Og dermed styrket den unge til at gennemføre skolegang og blive afklaret om valg af uddannelse og job. I Aalborg har kommunen på baggrund af erfaringerne fra de første tre år besluttet at forankre initiativet og partnerskabet med AaB som en del af den samlede ungeindsats i Aalborg Øst. I København og på Lolland indgår erfaringerne i planlægningen af fremtidige initiativer på ungeområdet. Arkivfoto Fakta om deltagerne: 2/3 med nydansk baggrund 2/3 drenge Under 16 år: 38 procent år: 23 procent 18 år og derover: 39 procent 5

6 De Unge Det er vigtigt at være til stede og have tid til at snakke tingene igennem også når jobsøgningen ikke lykkes. I de tilfælde, hvor det ikke går, er det ikke nok med en enkelt samtale. Det er vigtigt, at den unge kommer positivt videre, siger Jacob Friis, koordinator for Fra Sport Til Job i Aalborg. I det hele taget er det vigtigt at være til stede og tilgængelig for de unge. Find ud af, hvor de færdes i lokalområdet og opsøg dem der. Det tager tid at opbygge et tillidsbånd mellem dig og den unge, så derfor er det vigtigt at være synlig. Erfaring: Mange af de unge har svært ved at rejse sig efter nederlag. Nogle opfatter en afvisning eller kritik som et personligt angreb eller racisme. Som kontaktperson er det vigtigt, at du har tid til at lytte og kan forklare, at kritik kan være berettiget, ligesom en afvisning ikke per automatik drejer sig om forskelsbehandling. Måske er det nødvendigt at skabe initiativer, der tiltrækker de unge. I Nakskov arrangerede koordinator Jørgen Rassi Rasmussen streetbasket i samarbejde med en fritidsklub og en boligsocial helhedsindsats. Det trak nye unge til, som ikke var medlemmer af klubber, og det gav koordinatoren adgang til en ny gruppe unge. Den første gang snakker vi om ønskejobbet, anden gang om konkrete jobmuligheder, og tredje gang forsøger vi at skrive en ansøgning. - Jesper Bintos, koordinator, Valby. Hjælp til at finde jobbet Erfaringerne fra Fra Sport Til Job viser, at en jobklub, hvor de unge kan få hjælp til at skrive ansøgninger, søge job og kontakte potentielle arbejdsgivere, er noget, de er meget interesserede i. De vil helst have hjælp af en, de kender, så sørg for at have en fast bemanding. De unge mangler overblik over jobmuligheder også når det gælder fritidsjob. De søger meget smalt: Fx i gaden, hvor de bor, eller hvor deres kammerater arbejder. I Valby-projektet ligger jobklubben der, hvor de unge kommer. Fx i en fritidsklub eller en shawarmabar. Hvis de unge flytter sig, flytter jobklubben med. Kontakt de unge på sms og mind dem om, at der er jobklub i aften. Brug i det hele taget de medier, de unge er optagede af. Sms, Facebook, etc. 6

7 Ofte ved de unge ikke, hvad et CV er, har ingen erfaring med at søge job, eller hvad der forventes af dem på en arbejdsplads. Mange har aldrig prøvet at skrive en ansøgning eller søge et job, så det er en god ide at træne ansøgninger og jobsamtaler med dem i jobklubben. Erfaring: De unge vil gerne have et fritidsjob, men det er ikke alle, der er modne til det. De mangler måske noget stabilitet og ansvarsfølelse, som de kan lære gennem sport og træning. Fortæl konkret om, hvad forskellige typer job indeholder. Tag på virksomhedsbesøg eller inviter virksomheder og unge med job på besøg i jobklubben. De unge er ikke vant til at beskrive sig selv. Lad dem arbejde sammen i par og få dem til at beskrive hinanden. Det gør det nemmere for den unge efterfølgende at præsentere sig selv i ansøgningen. Giv de unge en gulerod En lille sejr betyder meget. Hvis du kan stille noget konkret i udsigt for de unge, fx en træner- eller lederuddannelse i en sportsklub, er det ofte en gevinst. Det er desuden med til at modne de unge og give fylde på CV et. I Nakskov har en mindre gruppe unge fået et tilbud om en dommeruddannelse og har fået jakker med Fra Sport Til Job-logo efter gennemført forløb. Efterfølgende har flere af dem fået job som dommer til lokale fodboldkampe. Jeg er stolt af, at være træner i AaB, for det er en stor chance at få. Det betyder rigtig meget for mit CV, og jeg har lært en masse om at arbejde med mennesker. - Pige med fritidsjob i AaB s kantine og trænerjob samme sted. I Valby tilbyder projekt Idræt på gaden bl.a. fodbold, dans og basketball til klubløse unge. Nogle af de unge i Fra Sport Til Job, som ikke var modne til fritidsjob, blev i stedet vist hertil. Brug rollemodeller. Karim Zaza, tidligere målmand for bl.a. AaB s superligamandskab i fodbold, har til et arrangement med Fra Sport Til Job i Aalborg fortalt om sin opvækst som nydansker på den københavnske vestegn og vejen til en fodboldkarriere, uddannelse og job. 7

8 Klubberne Danske idrætsklubber har en lang og stærk tradition for at involvere sig i lokalsamfundet, og de vil gerne bidrage til udviklingen af det. Det er her, de får deres medlemmer. Gennem klubbernes arbejde med de unge i de sportslige aktiviteter kan man nå andre mål end de rent sportslige. De unge lærer at overholde spillereglerne på og udenfor banen, de lærer at arbejde med egne mål og udvikler deres sociale kompetencer. Det er erfaringer og kompetencer, som er guld værd på job og i skolesammenhænge. For klubberne er gevinsten, at de kan se de unge lykkes og nå deres sportslige mål samtidig med, at de vokser som personer og klarer sig bedre i skolen og på job. Begge piger har nydansk baggrund, så de er også rollemodeller på den bane. FALDGRUBE En stor klub med et stort netværk af sponsorvirksomheder er ingen garanti for jobåbninger til de unge. I store klubber er amatørafdelingen som regel adskilt fra den professionelle afdeling. Sponsornetværket har sin hovedinteresse i den professionelle afdelings sportslige resultater og den brandingværdi, der følger. Initiativer som Fra Sport Til Job er typisk forankret i amatørafdelingen med dens fokus på bredde. Hvis sponsornetværket skal aktiveres, skal du være opmærksom på at finde en platform, hvor de to afdelinger kan mødes og finde fælles værdi i at understøtte initiativet. Opret fritidsjob i klubberne, fx i kantinen eller rengøring i klubhuset. På den måde kobles engagement i klubben med ønsket om at få et fritidsjob og muligheden for at prøve sig af via opgaver med ansvar. I Aalborg har to unge piger fra lokalområdet fået trænerkursus og er nu tilknyttet som trænere for klubbens miniputhold. Oven i det har de fået fritidsjob i AaB s kantine. På den måde får de erfaring med både frivilligt arbejde og fritidsjob i klubben. Brug ambassadører, der i forvejen er en del af sponsornetværket. Brug den personlige kontakt og referer til det engagement, klubben lægger i at være partner i initiativet. Brug presseomtale til at skabe fokus på klubbernes engagement i lokalområdet og på de unge. Positiv branding af klubben har betydning for mulighederne i samarbejdet med virksomheder. 8

9 Koordinator i klubben Koordinatorerne i Aalborg og Nakskov, Jacob Friis og Jørgen Rassi Rasmussen, har haft afsæt i klubben eller det lokale klubmiljø. Det betyder, at de har haft nem adgang til samarbejdsrelationer med de frivillige trænere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, der er i klubberne. Det har den fordel, at koordinatoren kan være med til at bygge bro mellem det frivillige og det professionelle aspekt i denne slags projekter. Koordinatoren har også et engagement i en eller flere sportsgrene og kan bringe inspiration videre til unge, som måske mangler noget at tage sig til i fritiden. I Aalborg var det helt fra starten et bevidst valg, at koordinator Jacob Friis skulle repræsentere AaB frem for kommunen, når han var i kontakt med de unge. Det har en helt anden signalværdi for de unge, når de får hjælp fra klubben i stedet for af kommunen. Rassi går og snakker med de unge ude på banerne. Han kender hele området og alle de mennesker, vi samarbejder med. Det betyder rigtig meget, at han er en del af netværket. - Finn Andersen, formand for Nakskov Boldklub. Erfaring: Sporten er en god vej til kontakt med især drengene. Mange trænere er mænd, og de kan etablere en relation til de unge drenge på deres egne præmisser. Sporten dikterer en fælles ramme, og derfra kan samtalen drejes ind på de unges fremtidsdrømme, job og uddannelse og en snak om, hvordan man når dertil. Arkivfoto Fakta: I Aalborg har Fra Sport Til Job samarbejdet med én stor klub. I Valby og Nakskov har Fra Sport Til Job samarbejdet med flere mindre klubber. I Aalborg og Nakskov har koordinatoren afsæt i klubmiljøet, mens koordinatoren i Valby har afsæt i kommunen. 9

10 Virksomhederne Virksomhederne skal frem for alt have en person, de kan få fat i, hvis det brænder på. Fra Sport Til Jobs erfaringer viser, at når virksomhederne siger ja til at ansætte en ung, så gør de det, fordi koordinatoren har sagt god for den unge. Tjekliste: Stå til rådighed. Kontakt virksomhederne regelmæssigt for at bevare det gode samarbejde. Følg op også når det går skævt. Derfor er det meget vigtigt, at virksomheden kan kontakte dit projekt, hvis der opstår problemer. Det er en god ide at tilbyde en opfølgende samtale. Det er ikke en garanti for, at problemer ikke opstår, men det giver virksomhederne lidt ekstra sikkerhed inden de ansætter. Det er desuden meget vigtigt at følge op på, hvordan det går, når en ung bliver ansat. Lav en folder, der kort og klart fortæller, hvad virksomheden får ud af at ansætte en ung. Eksempel Et supermarked i Aalborg sagde ja til at ansætte en ung, efter at de blev kontaktet af Fra Sport Til Job. Arbejdsgiveren understregede, at det var vigtigt at have projektet i ryggen. Den unge, som blev ansat, var ikke 100 procent stabil, og han havde svært ved at møde til tiden. På et tidspunkt sagde han op, men med koordinatorens mellemkomst fik han lov at starte igen. Uden koordinatorens indgriben, havde han ikke fået chancen igen, lyder det fra arbejdsgiveren. Erfaring: I Aalborg er virksomhederne glade for at få øremærkede ansøgninger fra de unge, der kommer fra Fra Sport Til Job. Det har betydning for vurderingen af ansøgningen, at virksomheden ved, hvor den unge kommer fra. Lav en skabelon til ansøgningsskemaer med logo på. Det er et kvalitetsstempel. Opsøg virksomhederne Det er en god ide at opsøge virksomheder for at lave forhåndsaftaler om at tage imod et antal unge ansøgere løbende eller i forbindelse med fx sommerjob. For virksomhederne er det en fordel at vide, at der er en bank med relevante kandidater, når de har behovet. Eksempel I Valby-projektet lavede Fra Sport Til Job en aftale med en iskiosk, der skulle bruge 12 unge til sommerjob. Koordinatoren sendte en sms til de unge med invitation til informationsmøde. 10

11 Du kan også opsøge virksomhederne med konkrete bud på kandidater. Det giver virksomheden mulighed for at svare på, om det er en god ide, at den unge sender en ansøgning. I alle tilfælde gælder det om at være skarp på, hvad du kan tilbyde virksomheden. Hvorfor skal de samarbejde med dig? Opsøg virksomhederne, hvor de mødes i forvejen og skaf dig taletid i branchenetværk, erhvervs- og handelsstandsforeninger. I Valby har Fra Sport Til Job haft et succesfyldt samarbejde med en fitnesskæde, hvor unge er blevet ansat i fritidsjob til rengøring og vedligehold af træningsmaskiner. Det er unge, som også er interesserede i at bruge fitnesscenterets faciliteter. Skab opmærksomhed Det nytter ikke at have et godt projekt, hvis virksomhederne, som skal ansætte, ikke kender det. Derfor er det en god idé at skabe opmærksomhed om dit projekt i lokalområdet. Nordjyske Stiftstidende har adskillige gange skrevet om Fra Sport Til Job. Fx om Huda, som fik vikarjob på et specialfritidshjem for svært handicappede børn og om Ahmed, som fik fritidsjob i et supermarked. Kampagner er en anden metode til at skabe opmærksomhed om sit projekt. I Valby-projektet gennemførte man en kampagne med annoncer i lokalblade og sendte breve til udvalgte virksomheder, fx supermarkeder, familierestauranter og børnehaver. Det gav respons fra fire virksomheder med tilbud om 14 fritidsjob og flere fuldtidsstillinger. Fakta: Der er formidlet i alt 247 job gennem projektets tre år flest fritidsjob. I gennemsnit har der været kontakt til to virksomheder for hver ung. Har en virksomhed ansat en af dine kandidater, kan du måske få virksomheden til at være ambassadør for dit projekt, og det vil medierne gerne skrive om. 11

12 Kommunen Inden et ungeinitiativ sættes i søen er det afgørende at tænke organiseringen helt igennem. Og med til organiseringen hører også økonomien. Det koster noget at lave et ungeinitiativ, og man skal være villig til at investere i det. Det er meget vigtigt, at forankringen sker i tæt samspil med den drift, der ellers er i kommunen. Et initiativ skal spille sammen med de andre tiltag, der er i gang i kommunens samlede ungeindsats. Brug den tid, der skal til, for at finde de rette nøglepersoner, der kan se værdien i at samarbejde på tværs af forvaltninger og tilbud. Sæt initiativet på dagsordnen internt i kommunen. Ikke bare én gang, men gentag gerne budskabet. Det, der har virket i Fra Sport Til Job, er at lave en fremskudt indsats i lokalområder, hvor mange familier mangler ressourcer til at bakke op om deres børns uddannelse, fritid og job. Vær ikke-kommunal Selvom initiativet er kommunalt finansieret, kan det være en god ide at fremstå ikke-kommunal. Som tidligere beskrevet, har det en helt anden signalværdi over for de unge, at de får hjælp fra en sportsklub i stedet for kommunen eller jobcentret. I Aalborg er koordinatoren ansat af AaB, mens lønnen dækkes af Aalborg Kommune. Der er indgået en samarbejdsaftale, der præciserer koordinatorens, klubbens og kommunens ansvarsområder. Er der behov for decideret sagsbehandling, har koordinatoren hotline-adgang til de relevante kommunale instanser. Sørg for, at koordinatoren har en fast kontaktperson i kommunen, som har beslutningskompetence og kan handle konkret, når det er nødvendigt. Erfaring: I Aalborg vurderede man, at Fra Sport Til Job skulle være en integreret del af den indsats, der allerede var i gang i Aalborg Øst. Samlet set har samarbejdet mellem viften af initiativer medvirket til til en positiv udvikling i området. Kriminaliteten er faldende og flere unge har fået job. Arkivfoto 12

13 Her er en model, der demonstrerer, hvordan en koordinator kan være forankret i en klub. Jobcenter/ kommunal ungeindsats Skoler og uddannelsestilbud Sponsornetværk og virksomheder Initiativ og koordinator forankret i klub Andre tilbud til unge i området Frivillige trænere og ledere Figur: Modellen viser en organisering af ungetilbuddet forankret i en eller flere klubber. Der er vægt på ikke- kommunale signaler, samtidig med at der er en gensidigt forpligtende sammenhæng til den kommunale ungeindsats. Lav en fritidsjobindsats I Aalborg og København er der gode erfaringer med kommunal fritidsjobformidling. De to Fra Sport Til Jobprojekter har samarbejdet med den lokale fritidsjobindsats og har kunnet supplere hinanden. Det virker også at afsætte en pulje til ansættelse af fritidsjobbere på kommunens egne arbejdspladser. Det kan fx være skoler og børnehaver, som kan have travle perioder om eftermiddagen, hvor de kan have brug for en ekstra hånd. På den måde får flere unge erfaring med fritidsjob, og kommunale arbejdspladser får erfaring med at have fritidsjobbere ansat. I København fungerede fritidsjobpuljen sådan, at kommunale arbejdspladser kunne søge om lønmidler centralt til at ansætte en fritidsjobber i op til 12 måneder. Her er en tjekliste til, hvad der er værd at huske på i organiseringen: Ledelsesmæssig afklaring hvilke beslutningskompetencer har koordinatoren, og hvem refererer han eller hun til? Hvornår tager kommunen over? Organisationen skal give opbakning og støtte til koordinatoren. Initiativet må ikke være løsrevet fra, hvad der ellers foregår. 13

14 Netværk af partnere Det er en rigtig god ide at kortlægge, hvilke andre initiativer, taskforces og projekter, der er i det lokalområde, hvor det er meningen, at initiativet skal sættes i gang. Afklar fra starten, hvad netop dit initiativ kan bidrage med i lokalområdet og inviter til samarbejde. Det er afgørende, at man ikke ender som en isoleret ø. De forskellige initiativer skal spille sammen og arbejde i samme retning. du på rundtur og fortælle om netop dit initiativ, så I kan snakke sammen om, hvordan I kan bruge hinanden. Det er ikke alt, det er relevant at samarbejde om, men I kan sikkert supplere hinanden på et eller flere områder. I Aalborg samarbejder Fra Sport Til Job med en gademedarbejder, en medarbejder i fritidsjobformidlingen og politiet om initiativet We Care. FALDGRUBE Det skal afklares, hvordan det nye initiativ kan supplere den indsats, der allerede findes i lokalområdet. Ellers kan man ende i en ufrugtbar situation, hvor man kæmper imod de andre lokale initiativer og konkurrerer om deltagere og virksomhedskontakter. Det virker at have blikket på, hvad der ellers foregår i lokalområdet. Måske skal Hensigten er at stykke forløb sammen over for mindre grupper af unge, som har særlig brug for aktiviteter, der styrker deres sociale kompetencer og relationer. Herudover har de, som de øvrige unge i Fra Sport Til Job, fået individuel vejledning, hjælp til at skrive ansøgninger og til jobsøgning. Alle, der deltog i det første forløb, har fået fritidsjob. Her er en model, der illustrerer, hvordan et netværk af partnere kan se ud: Fritidsklubben Gademedarbejderen Mødestedet Jobsøgningscafeen Fra Sport til Job Boligforeningen Figur: Modellen viser et udvalg af mulige lokale initiativer. Alle er opmærksomme på alle og samarbejdet varierer efter behov og over tid. 14

15 Forudsætninger for det gode samarbejde For at finde ud af på hvilke områder du skal samarbejde med andre lokale initiativer, er det en god idé at blive enige om de overordnede mål. Eksempler, på hvilke mål det kunne være, er: Alle unge i bydelen skal have en aktiv ungdom. I løbet af et år skal vi sammen have skabt 50 fritidsjob. I løbet af et år skal vi hjælpe 60 unge til at fastholde igangværende eller begynde på uddannelse. Inviter en eller flere repræsentanter for lokalområdet med i projektets referencegruppe eller styregruppe. På den måde får du lokalområdets perspektiv og interesse med. Du skal i det hele taget involvere dig i lokalområdet og gøre opmærksom på dit initiativ, når du har chancen. Deltag i lokale arrangementer og vær synlig. at fritidsjob kan mere end at give gode lommepenge: Det kan skærpe de unge i valg af uddannelse, og fritidsjob giver bedre mulighed for at få et ordinært job sidenhen. I det hele taget er uddannelsesvalg et vigtigt fokuspunkt. Ikke kun, hvis man er på besøg i skolen, men i alle sammenhænge, hvor du møder de unge. På Lolland har flere unge fået skærpet fokus på skolearbejdet gennem kontakt med koordinator Jørgen Rassi Rasmussen. De har ikke fået et fritidsjob, men er blevet fastholdt i det skoleforløb, de er i gang med. Gennem Fra Sport Til Job har de fået opbakning og hjælp til at få sat skole og fritid i system, få sat mål og fået anerkendelse ved at nå dem. En vejleder fra VUC fortæller, at det virker, når de unge har en stabil kontakt uden for skolen. Fra Sport Til Job deltog i en ungemesse i Valby i 2010, hvor 90 unge var forbi standen og blev skrevet op som interesserede i at blive kontaktet. Tal om uddannelse En erfaring er også, at det fungerer godt at komme på besøg i lokalområdets ældste skoleklasser og fortælle om, at de med Fra Sport Til Job bl.a. kan få hjælp til at søge fritidsjob. Fortæl også, Arkivfoto 15

16 Arkivfoto cameleon.dk et ungeprojekt Hvordan hjælper vi bedst unge, der lige mangler det sidste, til at komme i gang med job eller uddannelse? Med denne folder får du inspiration til, hvordan du kan sammensætte et ungeinitiativ, som hjælper unge videre. Gennem tre år har Fra Sport Til Job skaffet job, fritidsjob og uddannelse til 293 unge, primært med nydansk baggrund. I folderen her får du de vigtigste erfaringer, resultater og læringspunkter fra projektet. Fra Sport Til Job var ledet af CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Se også - plads til rummelighed