Fremtidens Folkeskole i Ebeltoft Perspektiver og muligheder

Transkript

1 Fremtidens Folkeskole i Ebeltoft Perspektiver og muligheder

2 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Kommissorium... 6 Beskrivelse af nuværende forhold... 8 Nuværende samarbejdsaftaler/-relationer mellem de to skoler Beskrivelse af nye samarbejdsmuligheder i nuværende struktur Kommentarer: Beskrivelse af scenarierne omkring en ændret skolestruktur i Ebeltoft by lige store skoler fra 0.-9.klasse med fælles ledelse:.. 14 Placering af alle elever på en skole nedlæggelse/salg af øvrige bygninger To enheder med fælles ledelse ud fra en fordeling af eleverne på to trin og årgang Kommentarer: Økonomiske konsekvenser Lærerområdet: SFO-området: Rengøringsområdet: Servicelederområdet (pedeller): Sekretærområdet: Bygninger og øvrig drift: Engangsudgifter: Ledelse Anbefaling Kommentarer: Visioner: Bilag: 1. Beskrivelse af samarbejdsmuligheder i nuværende struktur Indskoling årgang og årgang placeret på to skoler. 22 Side 2 af 24

3 Forord Vi har valgt at udarbejde notatet, som beskrevet i kommissoriet, med den tilgang til opgaven samtidig at skabe et skoletilbud i Ebeltoft By, der er bæredygtigt i fremtiden, elevtalsmæssigt såvel som udviklingsmæssigt. Kernepunkterne i løsningen af denne opgave ser vi som værende følgende: a) Muligheden for at styre såvel antallet som sammensætningen af klasser. Specielt ved skolestart i 0. klasse, hvor der de sidste par år har været en ulig fordeling af antal klasser og klassestørrelser skolerne imellem. b) Sikre en skoleudvikling, der indebærer bedre lærings- og studiemiljøer for eleverne, også m.h.t. de sociale relationer. Lærere og pædagoger skal sikres faglige miljøer, hvor sparring og erfaringsudveksling kan finde sted og hvor der er mulighed for at udnytte den enkeltes linjefag og kompetencer. c) Skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor personalet på sigt kan finde tryghed i ansættelsen i form af stabilitet på området. Hele arbejdsprocessen startede med, at vi udarbejdede en beskrivelse af arbejdsform og proces for inddragelsen af medarbejderfora og skolebestyrelser på de to skoler. Kort fortalt bestod denne proces af to runder: en idèrunde, hvor deltagerne kunne beskrive fordele og ulemper ved forskellige scenarier (bilag 1 og 2), og en runde, hvor deltagerne kommenterede og stillede spørgsmål til sammenskrivningen af første runde. I december var der fællesmøde for alle ansatte ved de to skoler. Her blev de præsenteret for det næsten færdige notat med mulighed for at kommentere og stille spørgsmål. I forhold til beskrivelsen af arbejdsform og proces skete der nogle få ændringer undervejs. I forhold til vores egen tidsplan blev vi tidligere end beregnet i stand til at se, hvilken skolestruktur, der ville være at foretrække, hvorfor vi aflyste det ene fællesmøde. Begge skolebestyrelser valgte at invitere forældre fra skolen til et idèmøde, efter samme model, som første idèrunde hos personalet. Endelig valgte pæd. råd på Toftevangskolen ved anden runde, at lade et udvalg udarbejde kommentarer til sammenskrivningen. Ud over den interne proces i de forskellige fora på de to skoler, har vi ladet os inspirere af den erfaring og praksis, der har vist sig at være befordrende for god skoleudvikling, været opmærksomme på anbefalinger på området og besøgt Give Skole, der har været igennem en lignende proces. Vi har været glade for at få opgaven og føler, at vi i samarbejde med personale og skolebestyrelser, har været igennem en proces, der gør det muligt at fremlægge vores anbefaling i f.t. de skitserede modeller. Vi skal gøre opmærksom på, at vores anbefaling indeholder nogle forhold og anmodninger til ressourcetildeling og tidsproces, som vi anser for væsentlige i forhold til at opfylde vores anbefaling. Side 3 af 24

4 Opfyldelsen af forholdene og anmodningerne er dog intet at regne i forhold til at få skabt et bæredygtigt, pædagogisk skoletilbud i Ebeltoft By fremover. Vi håber på, og vil glæde os til, at fremlægge og diskutere vores anbefalinger med F&I udvalget, såfremt dette kan imødekommes. Med venlig hilsen Fremtidens folkeskole i Ebeltoft perspektiver og muligheder Ole Bønke Lars Lau Frederiksen Konst. Skoleleder Skoleleder Toftevangskolen Skelhøjeskolen Side 4 af 24

5 Fremtidens folkeskole i Ebeltoft perspektiver og muligheder (skolernes kommissorium) På baggrund af den generelle elevtalsudvikling og udviklingen i forhold til brugen af det frie skolevalg mellem Toftevangskolens og Skelhøjeskolens skoledistrikt samt det forhold, at de to skoler ligger geografisk meget tæt på hinanden er der fra politisk side signaleret, at man gerne vil have forelagt et oplæg vedr. det fremtidige folkeskoletilbud i Ebeltoft med henblik på politisk stillingtagen til, om der skal ændres i den nuværende skoleog ledelsesstruktur i dette lokalområde. Det er derfor besluttet, at Skoleafdelingen afventer beslutning om fremtidens skole i Ebeltoft, inden den vakante skolelederstilling på Toftevangskolen opslås til besættelse. En sådan afklaring forventes at være på plads senest marts 2011, og skolelederopgaven varetages i skoleåret 2010/11 af konstitueret skoleleder Ole Bønke. Med skolelederne på hhv. Toftevangskolen og Skelhøjeskolen som tovholdere iværksættes udarbejdelse af oplæg/baggrundsmateriale til brug for den forvaltningsmæssige og politiske behandling af sagen. Kommissorium Beskrivelse af nye samarbejdsmuligheder i nuværende struktur Beskrivelse af muligheder ved ændret skolestruktur - beskrevet med fordele/ulemper/pædagogiske og økonomiske perspektiver Beskrivelse af muligheder ved ændret ledelsesstruktur beskrevet med fordele/ulemper/ledelsesmæssige og økonomiske perspektiver Skolernes anbefalinger ift. de skitserede modeller (prioriteret og begrundet) Inddragelse af medarbejdere og skolebestyrelser: Tovholderne (skolelederne) fastlægger selv arbejdsform og sammensætter evt. arbejdsgrupper. Tovholderne har ansvar for, at relevante medarbejderfora på de to skoler samt de to skolers skolebestyrelser inddrages i processen. Tidsplan: Notatet udarbejdes i perioden august 2010 januar 2011, med deadline for aflevering til skolechefen den 31. januar Der udarbejdes et notat med udgangspunkt i flg. hovedpunkter: Beskrivelse af nuværende forhold vedr. elevtal, klassetal, ledelsesstruktur o.l. (udarbejdes i samarbejde med Skoleafdelingen) Beskrivelse af evt. nuværende samarbejdsaftaler/- relationer mellem de to skoler. Side 5 af 24

6 Beskrivelse af nuværende forhold vedr. elevtal, klassetal, ledelsesstruktur o.l. Både Skelhøje- og Toftevangsskolen er selvstændige kommunale folkeskoler med klassetrin med tilhørende SFO. Skolerne har begge et ledelsesteam bestående af en skoleleder, en viceskoleleder samt en SFO-leder. På Toftevangsskolen er både skolelederen og viceskolederen konstitueret frem til starten på skoleåret 2011/12. Skelhøjeskolen og Toftevangsskolen udgør hver sin administrative enhed, med selvstændig ledelse og er principielt to særskilte skoledistrikter. På grund af skolernes tætte geografiske placering og med det frie skolevalg, er de dog i praksis èt skoledistrikt. Frem til skoleåret 2021/22 viser elevtalsprognosen samlet for de 2 skoledistrikter følgende: (Der er indtastet faktiske 5/9-tal for skoleår 2005/ /11). BH.KL. 1. KL. 2. KL. 3. KL. Antal elever KL. KL. 6. KL. 7. KL. 8. KL. 9. KL. 2005/ / / / / / / / / / / / / / / / / / i alt Side 6 af 24

7 Skoleåret 2010/2011: Skelhøjeskolen Toftevangsskolen Klassetrin Elever Klasser Kl.kvotient Klassetrin Elever Klasser Kl.kvotient 0. kl ,0 0. kl ,0 1. kl ,0 1. kl ,0 2. kl ,5 2. kl ,0 3. kl ,0 3. kl ,5 4. kl ,0 4. kl ,5 5. kl ,5 5. kl ,0 6. kl ,0 6. kl ,3 7. kl ,0 7. kl ,7 8. kl ,0 8. kl ,0 9. kl ,5 9. kl ,5 I alt: ,6 I alt: ,5 På Skelhøjeskolen er elevtallet i 2010/11 på 345 elever fordelt på 16 klasser, hvilket giver en gennemsnitlig klassekvotient på 21,6. På Toftevangsskolen er elevtallet i 2010/11 på 474 elever fordelt på 22 klasser, hvilket giver en gennemsnitlig klassekvotient på 21,5. Nuværende samarbejdsaftaler/-relationer mellem de to skoler Nuværende samarbejdsaftaler/-relationer foregår indenfor tre områder: 1) De to skolefritidsordninger har et godt samarbejde i ferieperioderne. Her er der almindeligvis ikke så mange elever, hvorfor det er både rationelt og funktionelt at samarbejde om pasningen/tilbuddet til de elever, der kommer i SFO. 2) Der har flere år været et samarbejde på valgfagsområdet. Det har primært været om faget fransk, som få elever på hver skole har valgt, men som kan etableres, hvis eleverne antalsmæssigt lægges sammen. 3) Der foregår altid en form for ledelseskoordinering de to skoler imellem. F.eks. omkring tidspunktet for afholdelse af informationsmøder om skolestart, dato for skoleindskrivning, fastlæggelse af ferieplan, regler for elevbesøg fra naboskolen m.m. Budget 2010 Det oprindeligt vedtagne budget for Skelhøjekolen + SFO er i 2010 på kr. Til lederløn inkl. pension m.m. (uden for aftale) er der i 2010 et oprindeligt budget på kr. Det oprindeligt vedtagne budget for Toftevangskolen + SFO er i 2010 på kr. Til lederløn inkl. pension m.m. (uden for aftale) er der i 2010 et oprindeligt budget på kr. Side 7 af 24

8 Beskrivelse af nye samarbejdsmuligheder i nuværende struktur Sammenskrivning af skolebestyrelsernes og det samlede personales overvejelser vedrørende nye samarbejdsmuligheder i nuværende skolestruktur. Se også bilag 1. Det er meget markant, at de nye samarbejdsmuligheder, som nævnes under dette scenarie, er en beskrivelse af muligheden for et øget samarbejde på valgfagsområdet samt et øget samarbejde generelt skolerne imellem. Samarbejdsmulighederne på valgfagsområdet går primært ud på at tilbyde eleverne flere valgfag at vælge imellem. Der har før været et samarbejde på valgfagsområdet, f.eks. omkring faget fransk, og dette samarbejde kunne udbygges. Et generelt øget samarbejde skolerne imellem kunne foregå på flere områder. I undervisningsdelen nævnes fælles temauger, fælles idrætsarrangementer og et større samarbejde eleverne imellem, f.eks. i form af venskabsklasser, legepatruljer og elevråd. På personaleområdet nævnes fælles kurser, fælles pædagogiske dage, fælles videns-bank, fælles fester og et generelt øget samarbejde på teamniveau. Der nævnes også en mulighed for at afholde fælles skolebestyrelsesmøder et par gange om året, og der lægges op til et øget årgangssamarbejde, specielt på de årgange, hvor der på en af skolerne kun er en klasse. På SFO området kunne der være et større samarbejde omkring ferierne og omkring aktiviteterne, f.eks. svømning, hvor der kræves specielle personalemæssige forudsætninger. Samarbejde er også nøgleordet, når det gælder ledelsesniveauet, sekretærniveauet og pedelniveauet. Der nævnes også muligheden for et fælles bibliotek med en flydende bogstand og en mulighed for at deles om materialer. Begge dele anses dog ikke som værende realiserbar så længe der er to fysiske enheder med hver sin økonomi. Endelig nævnes muligheden for en fælles madordning, hvilket dog ikke anses som realistisk, da forudsætningerne ville være de samme som i dag, hvor det ikke er muligt. Vi skal gøre opmærksom på, at der under dette scenarie er fremkommet udsagn, der ikke ville kunne gennemføres i henhold til gældende lovgivning. Det er f.eks. udsagn om at slå klasser sammen på de to skoler, at styre klassekvotienten de to skoler imellem samt at lade lærerne pendle imellem de to skoler. Så længe der er tale om to selvstændige skoler vil disse muligheder ikke være til stede. Ledelsens kommentarer: Som udgangspunkt må det konstateres, at scenariet, to skoler som nu, ikke løser problematikken omkring det faldende børnetal. De mange forskellige samarbejdsmuligheder der nævnes på det pædagogiske område, er alle muligheder, der kunne have været igangsat allerede. Man kan derfor spørge, Side 8 af 24

9 hvorfor det ikke allerede er sket og hvor store chancerne er for, at det vil ske i fremtiden? Det er i hvert fald vigtigt at nævne, at mange af samarbejdsområderne ligger inden for den tid, som lærerne selv forvalter i henhold til Lærerarbejdstidsaftalen. Det betyder, at ledelsen ikke har mulighed for at sikre, at samarbejdet finder sted, men blot kan animere hertil. Det er ikke usædvanligt, at personalet på to skoler, uanset hvor tæt skolerne ligger rent fysisk, ikke har et tæt samarbejde. Man tilhører hver sin kultur med hver sine indgroede værdier. Nok har man respekt for hinanden og hinandens arbejde, og nok har man interessesammenfald f.eks. omkring fagforeningsforhold, men i dagligdagen passer man sit arbejde på hver sin arbejdsplads. At vente på, at elevtallet falder, så øvelsen med en sammenlægning på èn matrikel bliver mindre, må vi med henvisning til kommissoriet naturligvis afvise. Det vurderes derfor, at skal der gives muligheder for ændringer, der er i stand til at løse problematikken omkring det faldende børnetal på en pædagogisk og udviklende måde, skal løsningen søges i et andet scenarie, hvor der mere kontant og konkret kan arbejdes med tingene end blot gennem en intension om et øget samarbejde. Fremtidens folkeskole i Ebeltoft perspektiver og muligheder Side 9 af 24

10 Beskrivelse af scenarierne omkring en ændret skolestruktur i Ebeltoft by I det følgende redegøres for de foreslåede scenarier der er fremkommet ud fra at kunne forholde sig til nødvendigheden af en ændret skolestruktur. Alle scenarier bliver nævnt i det følgende, men det skal bemærkes, at flere på forhånd må vurderes til ikke at være realiserbare i forhold til gældende lovgivning og den aktuelle økonomiske situation i Syddjurs Kommune. Endelig skal et scenaries relevans vurderes ud fra kommissoriet. Løser det problemstillingen omkring det faldende elevtal og den betydning det har for klassesammensætninger og pædagogiske muligheder for de to skoler? I denne sammenskrivning, der indeholder udtalelser fra begge skolers personale, forældrebestyrelser og MEDudvalg, har der været en række sammenfaldende synspunkter både omkring ulemper, fordele og fremtidsperspektiver. Derfor har der været en sorteringsproces i det fremkomne materiale, som betyder at samme synspunkter ikke medtages flere gange, men i stedet vægtes som retningsgivende i materialet. De foreslåede scenarier 2 lige store skoler fra 0.-9.klasse med fælles ledelse: Ovenstående scenarie ophæver det frie skolevalg og de gældende skoledistrikter. Af fordele nævnes, at enhedsskolen fra kl. bevares på samme matrikel, at både store og små børn er sammen og at søskende går på samme skole(matrikel). Med denne model har man mulighed for at fordele eleverne i de forskellige klasser og man har mulighed for at lave hver sin profil på de to skoler, f.eks. en udeskoleprofil. Det skal dog bemærkes, at når der elevtalsmæssigt kun er elever til tre klasser, stadig vil være en ulig fordeling af klasser de to skoler imellem. Af bekymringer nævnes, at det frie skolevalg ophører imellem de to skoler, at der kunne risikere at blive mindre ledelse samt, at det generelt kan blive svært at være to skoler i èn skole! Der nævnes også nogle bekymringer og direkte ulemper under dette scenarie. Bl.a. nævnes det, at man ikke får løst problematikken omkring det faldende børnetal. Færre børn betyder færre lærere, og dermed også undervisning i andre fag end lærerens liniefag, hvilket kan betyde mindre faglighed. Færre børn giver risiko for en et-sporet skole, hvor der er færre samarbejdsmuligheder, men høje klassekvotienter. Hver skole har stadig sine værdier, sin forankring, sin kultur! Placering af alle elever på en skole nedlæggelse/salg af øvrige bygninger. Side 10 af 24

11 Overordnet rummer forslaget en mulighed for at bevare en stor elev- og personalegruppe på samme lokalitet med de muligheder, der dermed gives for et fagligt og socialt udviklingspotentiale. Samtidig kunne det give en mulighed for at medtage og bevare det bedste fra de to eksisterende skolekulturer. Det vurderes, at forslaget ikke er muligt at gennemføre på nuværende tidspunkt, da det ikke er muligt at udbygge nogen af skolerne i den nødvendige grad til at kunne rumme de ca. 800 elever inden for de eksisterende udenomsarealer. Samtidig ville det betyde en investering på flere millioner til opførelse af nye lokaler hvilket gør, at løsningen ikke pt. er gennemførlig ud fra de aktuelle forhold i kommunen. Vi vurderer dog, at det er relevant at tale om en sammenlægning på èn matrikel på sigt, hvorfor dette medtages i vores anbefaling. To enheder med fælles ledelse ud fra en fordeling af eleverne på to trin og årgang Sammenskrivning af skolebestyrelsernes og det samlede personales overvejelser vedrørende ændret skolestruktur. Se også bilag 2 Dette scenarie har i de forskellige arbejdsgrupper været det, der har været tildelt mest opmærksomhed. Det er i udpræget grad det scenarie, der har givet de fleste overvejelser i de respektive gruppers drøftelser. Scenariets åbenlyse fordele er, at det løser den stillede opgave i forvaltningens kommissorium omkring det faldende børnetal og indskrivningsproblematikken de to skoler imellem, ligesom det rummer et vist besparelsespotentiale i forhold til den eksisterende skolestruktur i Ebeltoft. Forslagene og overvejelserne omkring fordelene, mulighederne og perspektiverne for positiv udvikling i forbindelse med det afdelingsopdelte skoletilbud fremstår meget vægtige, hvilket også fremgår af sammenskrivningerne i de medfølgende bilag. I forhold til undervisningen og det pædagogiske tilbud lægges der vægt på, at 3-4 spor på alle årgange vil give en bedre dynamik og mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin og at det vil give bedre udviklingsmuligheder og højere kvalitet. Der vil blive mulighed for holddannelser ud fra interesser, behov og ressourcer undervisningstilbuddet kan målrettes både stærke og svage elever. Et kompetencecenter med tilbud indenfor AKT, støtteundervisning, læse- og studievejleder etc. vil kunne reagere hurtigt på opståede behov. Generelt vil det være muligt at skabe homogene klassestørrelser på alle årgange. For de ældste elever vil det betyde, at der kan skabes en udskoling med et attraktivt uddannelsesorienteret studiemiljø, som appellerer til eleverne og dermed fastholder dem i byens skoletilbud ved at modvirke skoletræthed og et behov for at skifte institution. I den forbindelse vil et bredere udvalg af valgfag naturligt indgå i dette studiemiljø. I kraft af flere elever på de enkelte alderstrin, vil det også blive muligt at fokusere på mellemtrinnet som et pædagogisk/fagligt indsatsområde. Generelt vil vilkårene for at skabe en god overgang fra børnehaverne til tidlig SFO blive bedre. I forhold til de yngste elever vil arbejdet med at koordinere med Side 11 af 24

12 børnehaverne lettes, hvilket vil styrke mulighederne for en målrettet, tidlig indsats for børn med særlige behov. På grund af det større antal elever på samme alderstrin, vil det blive nemmere at danne sociale fællesskaber og venskabsrelationer med ligesindede. Der vil være tryghed for de mindste elever pga. mange jævnaldrende i den fysiske nærhed, ligesom de vil kunne bibeholde de venskaber i skolen, der blev dannet i børnehaveinstitutionerne. I tilfælde af manglende trivsel vil det være muligt at skifte klasse indenfor årgangen. Både ind- og udskolingen vil kunne få en tydelig profil, der appellerer til de forskellige alderstrins ønsker og behov. Venskabsklasserne bibeholdes og danner et meningsfuldt bindeled mellem de to afdelinger ift. venskabs- og samarbejdsrelationer. For personalets vedkommende ses det som en fordel, at der bliver flere kolleger at sparre og erfaringsudveksle med på alle klassetrin. Der bliver bedre mulighed for at kunne udnytte den enkeltes linjefag og kompetencer. Der bliver langt støre fællesskaber omkring samarbejdet i klasse- og årgangsteam, og de øgede samarbejdsmuligheder vil betyde en mere attraktiv arbejdsplads med højere grad af trivsel. Der vil være mulighed for at skifte mellem de to afdelinger ud fra ønsket om personlig og faglig udvikling. Der vil i projektet med at skabe en ny fælles skole være mulighed for at skabe en pionerånd i organisationen, der bygger på ønsket om og muligheden for at skabe noget nyt. De fælles værdier opstår gennem opbygning af en ny kultur. Der vil opstå mere kollegialt mod- og samspil. Omkring de fysiske rammer vil forslaget give mulighed for at målrette institutionen både ude og inde til brugernes alder, ønsker og behov. De yngste elever fra Skelhøjeskolen vil opnå bedre tilbud omkring udformningen af udearealerne og der peges på muligheden for at Juniorklubbens børn flyttes fysisk fra ungdomsskolemiljøet. Tilsvarende kan der i samarbejde med Ungdomsskolen skabes et miljø for de ældste elever. Et skolebodstilbud kan målrettes hhv. de ældste og de yngste elever. Teknisk udstyr og materiel kan tilsvarende placeres, så det målrettes elevernes alder og behov. At konkurrenceforholdet mellem de to nuværende skoler ophører, vil åbne op for en større samhørighed og fællesskabsfølelse mellem brugerne i byen. I forhold til SFO vil det større elevantal give bedre samarbejdsmuligheder og sparring for personalet. Der vil være stordriftsfordele og bedre samarbejdsmuligheder med Juniorklubben. På det ledelsesmæssige plan, vil der være en spændende opgave i at få mulighed for at skabe en ny kultur gennem et fælles skoletilbud i Ebeltoft. Ledelseskompetencerne kan fordeles på en måde, så de bliver udnyttet optimalt. Ledelsen vil kunne styrkes ud fra en mulighed for specialisering inden for det administrative og det pædagogiske. Et forhold, der vil kunne understøtte og kvalificere tiltagene omkring fremtidens skoleudvikling i Ebeltoft. I forbindelse med de forskellige arbejdsgruppers drøftelser er følgende ulemper og bekymringer nævnt: Side 12 af 24

13 På det pædagogiske/undervisningsrelaterede felt anføres det, at modellen er et brud med enhedsskoletanken og dermed den danske folkeskoletradition. Den røde tråd gennem skoleforløbet svækkes, ligesom muligheden for sparring de store og små indbyrdes forsvinder. For elevernes vedkommende vil der også være et konsekvent skole- og lærerskift efter 5. årgang, og dermed vil alle elever på 6. klassetrin være nye for udskolingsskolen. Det anføres, at der vil være større mulighed for mobning, ligesom den enkeltes elevs manglende trivsel ikke kan afvikles med et skoleskift. Omkring de personalemæssige forhold fremføres det at man som ansat bliver tvunget til at vælge en bestemt afdeling, og at der på sigt vil udvikles to selvstændige kulturer. Kønsfordelingen på de to skoler kan blive et problem, da den overvejende del af de mandlige lærere vil findes på de ældste klassetrin. Brug af faglige kompetencer på tværs af de to afdelinger vil mindskes på grund af den fysiske afstand. Hvad angår de fysiske rammer nævnes det, at støjniveauet formodes at ville blive øget, ligesom udearealerne belastes i højere grad. Der kan også opstå behov for nyopførelser af faglokaler, legepladser og udvidelse af basislokaler på grund af et øget antal elever i klasserne. I forhold til SFO anføres det, at en stor samlet SFO på en afdeling behøver mere plads end der findes i de nuværende rammer. Ligesom det måske kan betyde, at flere vælger SFO tilbuddet fra. Personalegruppen vil blive større, hvilket betyder krav om en øget koordinering og et behov for flere ressourcer til ledelse. I indkøringsfasen vil der være et behov for øgede ressourcer omkring skolens samlede ledelse. Der vil måske opstå et behov for ekstern konsulentvirksomhed omkring gennemførelse og ledelse af forandringsprocesserne. Det kan være et problem, at en fælles bestyrelse vil få en overrepræsentation fra en bestemt afdeling. Generelt udtrykkes bekymring for, at der ikke vil være tilstrækkelig ledelse, sekretær og pedelkapacitet tilstede på begge afdelinger. Ledelsens kommentarer: I arbejdet med scenarierne omkring en ændret skolestruktur i Ebeltoft by er der fremkommet tre forskellige: Scenariet med 2 lige store skoler fra 0.-9.kl med fælles ledelse giver anledning til bemærkninger ud over det allerede nævnte. Fordelen skulle angiveligt være en bedre udnyttelse af faglærerne. Dette forhold vurderes til ikke at være korrekt. En optimal udnyttelse af faglærerne sikres ved at koncentrere lærerne omkring den samlede elevgruppe deres faglige kompetencer er rettet imod ikke ved at fordele på to enheder. Forsøget på at fordele elevmængden ligeligt på to skoler ville betyde, at klassekvotienten og antallet af spor ville variere hvert andet år i forbindelse med indskrivningen af nye elever. Dette forhold vil give uro i forældregruppen, da de vil opleve meget forskellige klassestørrelser og skoletilbud på samme årgang. Et andet scenarie er placeringen af alle elever på en skole og en følgende nedlæggelse eller salg af ledige bygninger. Vi vurderer, at det både driftsmæssigt og pædagogisk ville Side 13 af 24

14 være en god løsning, idet alle ressourcer dermed samles på en matrikel/institution. Samtidig er det en løsning, der umiddelbart er tilslutning til både blandt personale og i forældregruppen, jvf. skolebestyrelsen på Toftevangskolens forældrearrangement. Toftevangskolen har tidligere rummet 550 elever, hvilket betød, at SFO lokalerne måtte inddrages til undervisning. Set i lyset af at SFO i dag anvender disse lokaler i undervisningstiden til Tidlig SFO og i lyset af, at skolen yderligere skulle rumme ca. 300 elever, vil et sådant scenarie kræve en massiv udbygning af de eksisterende rammer, hvilket ville betyde en større økonomisk investering. Det scenarie der har været tildelt størst opmærksomhed i processen omhandler en afdelingsopdelt skole med fælles ledelse. I det foregående er ulemper og fordele diskuteret, men det er væsentligt at bemærke, at det er den model, der umiddelbart besvarer de opgaver der er indeholdt i forvaltningens kommissorium. Samtidig er det scenariets styrke, at det kan realiseres indenfor den eksisterende ressourcetildeling de to skoler får og at det kan sættes i gang allerede fra kommende skoleår. En fremført bekymring i forbindelse med dette scenarie er, at det bryder med enhedsskolen og den danske folkeskoletradition. Til dette må det bemærkes, at både Toftevangskolen og Skelhøjeskolen har arbejdet i både 2 og 3 delte afdelinger gennem mange år. Eleverne har således været igennem skoleforløb præget af flere lærerskift, samt oplevet en specialisering af den enkelte lærers arbejdsområde. At dette scenarie ville betyde usikkerhed og bekymring for noget nyt og uprøvet blandt elever og personale er vi ikke enige i. Som udgangspunkt vil en klasse følges med de allerede kendte og tilknyttede lærere over i en ny struktur sammen med kendte og jævnaldrende kammerater. Endelig vil scenariet også kun omfatte flytninger for halvdelen af de to skolers elever og personale. En aldersopdelt folkeskole delt på 2 matrikler er ikke det mest almindelige i Danmark modsat er det heller ikke noget særsyn. Der findes i Danmark flere velfungerende skoler, der enten er afdelingsopdelt på 2 matrikler som beskrevet i dette scenarie, eller som udelukkende rummer klasse, og således fungerer som rene teenagerskoler der modtager elever fra en række fødeskoler. Ligeledes har det igennem mange år været en del af den danske folkeskoletradition, at mindre skoler med årgang fungerer som fødeskoler til større skoler, hvilket også kendes fra Syddjurs. Det er altså velbegrundet at man fint kan have velfungerende folkeskoler uden at de indenfor samme matrikel behøver at rumme klassetrin. Side 14 af 24

15 Økonomiske konsekvenser Ved en sammenlægning til to enheder med fælles ledelse ud fra en fordeling af eleverne på to trin og årgang: Lærerområdet: Klassesammenlægninger og klassedannelser i forbindelse med skoleårets start vil på enkelte årgange betyde færre, men større klasser. Klassesammenlægninger sker, når elevtallet på en årgang falder til et niveau, hvor elevtallet i hver af de nye klasser efter en sammenlægning ikke overstiger 28 elever. Ved en skolesammenlægning af Skelhøjeskolen og Toftevangskolen skønnes der ud fra de nuværende elevtal, at der skal ske klassesammenlægninger på 1 2 årgange. Hver klassesammenlægning betyder en årlig besparelse på ca. 1,2 lærerstillinger, svarende til ca. kr Samtidig vil fremtidige klassedannelser i forbindelse med skolestart generelt kunne ske mere rationelt. Således vil man i fremtiden nogle år skulle danne en klasse mindre, end hvis Skelhøjeskolen og Toftevangskolen hver især skulle danne nye 0. klasser. I ressourcetildelingen fra skoleafdelingen til de enkelte skoler, er der indregnet stordriftsfordele på de A- tidsopgaver som lærerne udfører. Ved en sammenlægning vil dette betyde en yderligere besparelse på ca. 1,2 lærerstillinger. Det vil dog i praksis være meget svært at udmønte disse stordriftsfordele pga. skolens opdeling på 2 matrikler. Eksempelvis vil der fortsat være behov for et bibliotek på begge afdelinger. En reduktion i ressourcetildelingen ville i dette tilfælde medføre en væsentlig reduktion af skolebibliotekernes åbningstid set i forhold til det nuværende niveau. På samme måde vil en række af de andre læreropgaver der løses indenfor denne A-tidspulje vanskeliggøres af det forhold, at skolen er delt op på 2 matrikler. Samtidig viser erfaringerne fra Give skole, der ligeledes er organiseret i en ind- og en udskolingsafdeling på to adskilte matrikler, at det fungerer dårligt med lærere der har undervisning eller andre læreropgaver på begge afdelinger. På Give skole er man på de fleste områder gået væk fra denne praksis og de anbefaler at det kun gøres i meget begrænset omfang. Det anbefales derfor, at ressourcetildelingsmodellen justeres, så den i A-tidstildelingen tager hensyn til de specielle forhold der gør sig gældende ved én samlet skole på 2 matrikler. SFO-området: Pga. tildelingsprincippet pr. elev (taxametertildeling) er der ingen besparelse ved en sammenlægning. Der vil dog være mulighed for en mere rationel drift og dermed en bedre fordeling af pædagogernes arbejdstid til gavn for hele skolens virksomhed. Der vil i en sammenlagt SFO kun være behov for en SFO-leder, samt en souchef, hvilket på sigt yderligere vil rationalisere driften. Modsat må der forventes væsentlige engangsudgifter til legeplads og indretning af lokaler i forbindelse med en flytning af hele SFO-området til Toftevangskolens bygninger. Rengøringsområdet: Ingen ændringer, da ressourcetildelingen er baseret på rengøringsanalysen fra Servicemægleren. Toftevangskolens rengøring er udliciteret, Skelhøjeskolen har eget rengøringspersonale. Begge ordninger er Side 15 af 24

16 velfungerende og forventes videreført ved en sammenlægning. Servicelederområdet (pedeller): Det skønnes at der er mulighed for at rationalisere arbejdet. På sigt ansættes en serviceleder og en medhjælper, i stedet for de nuværende 2 serviceledere. Der kan således forventes en mindre besparelse på området. Sekretærområdet: En sammenlægning vil betyde mulighed for sekretærerne til i højere grad at specialisere sig indenfor bestemte områder, og dermed en rationalisering af arbejdsgange- og områder i forhold til det eksisterende. Specialiseringen og rationaliseringen vil dog delvis modvirkes af det forhold, at det kun i et mindre omfang vil være muligt at samle hele sekretariatet på én skole, da sekretærerne betjener både ledelse, elever, personale og forældre. Det vurderes, at en sammenlagt afdelingsopdelt skole vil kunne reducere i sekretærtid, dog under forudsætning af, at den anbefalede ledelsestildeling gennemføres (se afsnittet om ledelse) Ligeledes er der et stort behov for at styrke frikvartersmulighederne for især de ældste elever, så miljøet på den ældste afdeling ikke bærer præg af legeplads o. lign. Der er behov for multibane, bordtennisborde, gruppe- og kantinemiljø, der indbyder til aktive frikvarterer og gode læringsmiljøer. Der vil de første år desuden være behov for ekstra midler til pædagogiske arrangementer i den fusionerede personalegruppe, hvor medarbejderne kan være med til at skabe det positive afsæt for en ny skole. Hvis sammenlægningen besluttes, anbefales det, at der hurtigst muligt afsættes midler til en proceskonsulent, der skal bistå ledelsen igennem fusionen. Bygninger og øvrig drift: Det anbefales at der ikke sker ændringer i forhold til den nuværende tildeling til indvendigt vedligehold, kontorhold, skolebibliotek og undervisningsrelaterede udgifter, da rationaliseringer indenfor disse områder er afhængige af en fysisk sammenlægning på én matrikel. Engangsudgifter: Der må påregnes væsentlige engangsudgifter til flytning af møbler, inventar, materiale- og bogsamlinger, SFOs materialer m.m. så forholdene tilpasses den nye elevopdeling på de to afdelinger. Side 16 af 24

17 Ledelse Organiseringen af ledelsen skal tilpasses det skoletilbud, der bedst løser problematikkerne omkring det faldende elevtal i Ebeltoft. Ved et fremtidigt skoletilbud bestående af to aldersopdelte afdelinger på hver sin matrikel, anbefales følgende organisering af ledelsen: decentralisering og behov for økonomisk styring. Samtidig vil skolen være udfordret af det forhold, at ledelsen skal foregå på to fysisk adskilte afdelinger. Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på 1. Her peges der på, at jo mere pædagogisk ledelse der udøves, hvor lederen kan vejlede lærerne i fag, undervisningsmetoder, indhold og materialevalg, jo mere lærer eleverne. Samtidig påviser undersøgelsen også, at jo flere timer lederen lægger i det pædagogiske ledelsesarbejde og jo mere tilgængelig han eller hun er for lærerne, des mere lærer eleverne. På baggrund af ovenstående, anbefales det at ledelsestildelingen ved en sammenlægning tager højde for det specielle forhold, at skolen er delt på to matrikler, og at der derfor tildeles ledelsestid til 4 lederstillinger. Lærerne på de to skoler har i processen peget på en bekymring for, om der ved en sammenlægning vil være tid til pædagogisk ledelse på begge afdelinger. Denne bekymring deles af undertegnede skoleledere. Den oplagte fordel ved en større samlet skoleenhed er, at ledelsen i højere grad får mulighed for at specialisere sig. Det er ønskeligt, da kompleksiteten i både de administrative og pædagogiske ledelsesopgaver er stigende. Det gælder både de øgede krav der stilles til folkeskolen om pædagogisk udvikling, inklusion, evaluering og dokumentation samt de øgede administrative opgaver pga forhold der fremmer elevernes læring ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet Side 17 af 24

18 Anbefaling Følgende har været afgørende i forhold til vores anbefaling: 1) Hvilket scenarie opfylder bedst de tre kernepunkter: d) Muligheden for at styre såvel antallet som sammensætningen af klasser. Specielt ved skolestart i 0. klasse, hvor der de sidste par år har været en ulig fordeling af antal klasser skolerne i mellem. e) Sikre en skoleudvikling, der indebærer bedre lærings- og studiemiljøer for eleverne, også m.h.t. de sociale relationer. Lærere og pædagoger skal sikres faglige miljøer, hvor sparring og erfaringsudveksling kan finde sted og hvor der er mulighed for at udnytte den enkeltes linjefag og kompetencer. f) Skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor personalet på sigt kan finde tryghed i ansættelsen i form af stabilitet på området. 2) Anbefalinger generelt omkring fremtidig skoleudvikling, fra f.eks. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Skolens Rejsehold m.fl. 3) Egne erfaringer på området. Anbefaling: Skelhøjeskolen og Toftevangskolen sammenlægges til èn skole. Bygningsmæssigt vil den nye skole stadig skulle være på to matrikler, og derfor foreslås det, at der bliver en afdeling for de store elever og en for de små. Hvor de enkelte afdelinger skal være, og hvilke årgange, der hører til hver afdeling, vil den nye skoles ledelse og personale finde ud af efter sammenlægningen. Vi anbefaler, at der på sigt arbejdes for, at den nye skole kan være på èn matrikel. Kommentarer: Kun ved en sammenlægning af de to skoler, og kun ved at etablere en afdeling for de små elever og en afdeling for de store elever, vil vi fremover skabe stabilitet omkring antallet af klasser på de enkelte årgange samt elevtallet i klasserne. Der vil således de næste mange år blive tale om tre klasser på hver årgang. Netop tre klasser på hver årgang sikrer eleverne gode lærings- og studiemiljøer og faste faglige miljøer for lærere og pædagoger. Endelig vil det betyde større tryghed i ansættelsen når elevtallet på sigt er stabilt. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det mest drastiske i vores anbefaling faktisk ikke er selve sammenlægningen, men derimod, at vi samtidig foreslår to aldersopdelte afdelinger. Begrundelserne herfor fremgår af scenariebeskrivelsen, men vi vil gerne understrege, at vi ikke anser dette som værende epokegørende. Aldersopdelte skoler findes mange steder i landet. Der er tale om meget velfungerende ordninger i form af både fødeskoler, modtageskoler (nogle steder også døbt teenagerskoler ) og som er blevet en del af den danske folkeskoletradition. Da både Skelhøjeskolen og Toftevangskolen allerede er aldersopdelte, så alle elever skifter deres lærere omkring 5. Side 18 af 24

19 6. klassetrin, bliver det eneste nye, at de også skifter matrikel. Konkret vil det være sådan, at lærerne følger deres nuværende klasser ved en omplacering, så der stadig er kendte lærere, der er med til at sikre ro og kontinuitet omkring klassen. Samtidig består muligheden for at skabe nyt, baseret på det bedste fra de to skoler. Vi gør også opmærksom på, at udmøntningen af de tre nedennævnte forhold/anbefalinger anses som værende væsentlige for en succesfuld sammenlægning af de to skoler. a) De nuværende ledelsesressourcer forbliver på den nye skole. b) Skolen bliver økonomisk kompenseret for de udgifter den må få til flytning af materialer, herunder evt. udgifter for ekstraarbejde samt udgifter til håndteringen af den personalemæssige sammenlægning af to personalegrupper, f.eks. i form af eksterne konsulenter. Der er redegjort for alle tre forhold/anbefalinger i notatet, men de skal gentages her, da alle tre forhold/anbefalinger er væsentlige for vores prioritering. Visioner: En sammenlægning af de to skoler vil åbne op for nogle muligheder/visioner efterfølgende. Først og fremmest skal nævnes, at muligheden for at være èn skole på èn matrikel er nærliggende. Den nye skole vil kunne løfte flere opgaver i f.b.m. en ny skolestruktur. Måske kunne man overveje 10. kl. på den nye skole? Andre perspektiver er nævnt: Større samhørighed med Ebeltoft By. Øget samarbejde med EBIC. Øget samarbejde med Ungdomsskolen. Fastholdelse af de unge mennesker i byen. Bedre samarbejde med børnehaverne. c) Godtgørelse af udgifter til evt, mindre bygningsmæssige ændringer som følge af sammenlægningen. Side 19 af 24

20 Bilag 1 Beskrivelse af samarbejdsmuligheder i nuværende struktur: Sammenskrivning af skolebestyrelsernes og det samlede personales overvejelser Fordele Ulemper Evt. bekymringer Perspektiver/udvikling Undervisning/pædagogik: - Tilbud af flere valgfag - Fælles arrangementer, f.eks. idrætsdage, temauger m.m. - Enhedsskole fra kl. Samarbejde mellem store og små elever. Undervisning/pædagogik: - Får ikke løst problematikken med faldende elevtal. - Faldende elevtal > færre lærere > undervisning i andre fag end liniefag > mindre faglighed. Undervisning/pædagogik: - Et-sporet skole > færre samarbejdsmuligheder. - Høj klassekvotient. Undervisning/pædagogik: - Flere muligheder i f.t. valghold. - Øget samarbejde. - Bruge det bedste fra to verdener. - Forskellige linier i 9. kl. Eleverne: Eleverne: Eleverne: Eleverne: - Samarbejde mellem store og små (venskabsklasser, legepatruljer, elevråd). - Mulighed for skoleskift til naboskole. - Søskende kan gå på samme skole. - Utrygt for børn med særlige behov. - Spildtid ved transport mellem skolerne den fysiske afstand. Personale: Personale: Personale: Personale: - Fælles kurser. - Fælles pædagogiske dage. - Fælles fester. - Fælles vidensbank. - Liniefag bliver ikke udnyttet. - Det er lettere at samarbejde, når man er i samme hus frem for at vandre frem og tilbage. - Lærernes tid til samarbejde er lærerstyret tid jf. Arbejdstids-aftalen for lærere. Samarbejdet kan derfor ikke være en skal ting! - Faldende elevtal medfører færre lærere. - Berige hinanden/gensidig inspiration. - Årgangssamarbejde på tværs af skoler. - Fagteamsamarbejde på tværs af skoler. - Større mødeaktivitet, koordinering. - Hver skole har stadig sine værdier, sin forankring, sin kultur. - Vanskeligt at finde fælles fod-slag 2 kulturer. Fysiske rammer: Fysiske rammer: Fysiske rammer: Fysiske rammer: - Fælles bibliotek/ flydende bogstand (flere materialer). - Fælles materialesamling. - Fælles skolebod? - Udnytte eksisterende faglokaler - Spildtid ved transport mellem skolerne. Side 20 af 24

21 SFO: - Arbejde sammen i ferier. - Fælles aktiviteter, f.eks. omkring svømning, hallen m.m.. - Fælles pædagogiske dage. - Ressourceudnyttelse af personale. SFO: SFO: SFO: - Øget samarbejde. Ledelse: - Pædagogisk ledelse på begge skoler. - Sikkerhed for en pedel og en sekretær på hver skole. - Fælles skolebestyrelsesmøder et par gange om året. Ledelse: Ledelse: Ledelse: - Mere samarbejde på ledelsesniveau, sekretærniveau og pedelniveau. Side 21 af 24

22 Bilag 2 Beskrivelse af muligheder ved ændret skolestruktur ud fra følgende scenarie: Indskoling årgang og årgang placeret på to skoler. Evt. ældste elever på Skelhøjeskolen og yngste på Toftevangskolen Sammenskrivning af skolebestyrelsernes og det samlede personales overvejelser Fordele Ulemper Evt. bekymringer Perspektiver/udvikling Undervisning/pædagogik: Undervisning/pædagogik: Undervisning/pædagogik: Undervisning/pædagogik: -Mindst 3 spor på alle årgange vil give bedre dynamik, mulighed for holddannelser på tværs af klassetrin og give større faglige udviklingsmuligheder på de enkelte klassetrin. -Større mangfoldighed. -Holddannelser efter interesser, behov og ressourcer. F.eks. målrettet tilbud til særligt stærke eller svage elever særlige læringsstile -Bedre mulighed for at flytte ressourcer efter behov: AKT, Støtteunderv., læse- og studievejleder etc. -specialisering af undervisningen vil give styrket faglighed. -Homogene klassestørrelser på alle trin. -Lettere at lave temauger/fællesarrangementer målrettet forskellige trin/aldersgrupper. -Nemmere at koordinere samarbejdet med byens børnehaver, og det vil betyde målrettet tidlig indsats for børn med særlige behov. -Bedre mulighed for at fokusere på mellemtrinnet som pædagogisk/fagligt indsatsområde -Et mere varieret valgfagstilbud. -Større alsidighed i et studiemiljø for de ældste vil kunne tiltrække flere elever udefra. -Helhedsskolen opgives. -Et brud med den danske Folkeskoletradition. -Den røde tråd gennem skoleforløbet svækkes. -Trygheden aldersgrupperne i mellem forsvinder. -Muligheden for sparring mellem udskolingseleverne og de små elever bliver mindre. - Skoleskift efter 5. kl.: Nye lærere og klasser og overlevering af elever kræver flere ressourcer. Udskolingskolen kender ikke de børn der kommer. - Nogle traditioner i fare for at uddø på den enkelte afdeling. F.eks. sidste skoledag og Luciaoptog. - Fare for at miste elever til 6. årgang, da der er et indbygget skoleskift. - Udskolings og indskolingselever omgås ikke længere hinanden. -opprioritering af en mere uddannelsesorienteret udskoling. Mere ansvar ud til eleverne: Det vil motivere eleverne at blive undervist i små hold/grupper på tværs af alderstrinnene alt efter fagligt niveau og motivation de skal selv have ansvar omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. -Specialisering -Kvalitet -Bedre fordeling af elever-optimeret læringsmiljø -10. klasses tilbud i Ebeltoft igen. -Udvikling, ændringer og nytænkning står vi som lærere inde for, men med baggrund i nytænkninger og ændringer, der kommer eleverne til gavn. Side 22 af 24

23 Eleverne: Eleverne: Eleverne: Eleverne: -Der bliver bedre muligheder for den enkelte elev for at danne kammerat-/venskabs fællesskaber med jævnaldrende. Bedre sociale muligheder. -Der vil for alle klasser altid være mindst 2 parallelklasser. -Tryghed for de mindste elever pg.a. mange jævnaldrende i deres fysiske nærhed. -I tilfælde af manglende trivsel kan der skiftes klasse indenfor trinnet. -Et fysisk skole/lærer skift midtvejs giver nye udfordringer. -Venskabsklasser kan bibeholdes mellem de to afdelinger og dermed styrke venskabs- og samarbejdsrelationer. -Et elevråd i hver afdeling kan bedre målrette aktiviteterne for hhv. store og små elever. -Attraktiv, uddannelsesorienteret udskoling med mulighed for nye holddannelser kan fastholde de ældste elever i byen og tillige give færre skoletrætte elever med behov for skoleskift. -Muligheden for at små elever kan spejle sig i de større og omvendt forsvinder. -Der bliver ringere mulighed der for at følges med søskende op gennem skoleforløbet. -De store elever lærer ikke at tage hensyn til de yngste, måske større risiko for mobning. -Risiko for at venskabsklasserne forsvinder, hvor de store underviser de små. -Børn med særlige behov kan have svært ved at begå sig. - Udskolingseleverne bliver ikke forbilleder for indskolingseleverne. - Når 6.klasse bliver de små, vil der være risiko for at de bliver mobbeofre. -Utryghed ved skole skift mellem de to afdelinger. -Mistrivsel kan ikke afhjælpes med lokalt skoleskift. -Manglende alderspåvirkningrollemodeller/ansvars og fællesskabsfølelse. - Er eleverne på 6. klassetrin klar til at tage ansvar for egen læring i en udskolingsskole? -Større mulighed for at klargøre eleverne til ungdomsuddannelserne. Personale Personale: Personale: Personale: -Flere at samarbejde med giver bedre faglig sparring i både ind- og udskoling. -Bedre mulighed for at udnytte den enkeltes liniefag. - Lærerressourcerne samles gennem specialisering i ind- og udskoling. -Mange klasser på de enkelte trin øger samarbejdsmuligheder i årgangs- og fagteam. -Øgede samarbejdsmuligheder giver en mere attraktiv arbejdsplads med højere trivsel. -Mulighed for skift mellem to afdelinger ud fra ønsket om faglig og personlig udvikling. -Mobilitet mellem to afdelinger giver øget faglig kvalitet. -Pionerånd ved start af noget nyt. Fælles værdier gennem opbygning af nye kulturer. -Risiko for uhensigtsmæssig fordeling af mandlige lærere indskolingen kan blive en kvindearbejdsplads. -Personalet på de nuværende skoler deles, det bliver tvungent at vælge mellem indskoling /udskoling. To kulturer skal samspilles. -Hvis man som lærer ønsker at skifte fra indskolingen til udskolingen og omvendt skal man i princippet have et nyt job. -Brug af faglige kompetencer på tværs af de to afdelinger vanskeliggøres på grund af den fysiske afstand mellem skolerne. Pendling kan forringe lærermiljøet. -Der bliver i realiteten tale om to separate skoler. -Kulturomvæltning. -Arbejdsglæden i en stor personalegruppe. -Større personaleudskiftning. -Den røde tråd forsvinder. -Flere hænder der kan frigive energi til udvikling. -Mere kollegialt modspil og samspil. -Udvikling af pædagogisk faglighed. -Større mulighed for at kunne bibeholde sin faglighed. Fysiske rammer Fysiske rammer Fysiske rammer: Fysiske rammer: -Bedre muligheder for at tilpasse hele områder/afdelinger alderstrinnene. -Bedre udnyttelse af materialesamlinger. -Tilpasse udenomsarealer og bygninger til -Mulighed for skoleskifte indenfor bygrænsen forsvinder. -Støjniveauet i de enkelte afdelinger hæves. -Øget belastning af udearealerne. -Vil der følge økonomi med til udvidelse af legepladsen? -Bedre samhørighed i byen. -Samlet set bedre udstyr og uv.midler et spørgsmål om fysisk placering. -Rammerne skal tilpasses eleverne i de to Side 23 af 24

24 klassetrinnene. Skelhøjeelever får bedre muligheder for udendørsleg. -Juniorklub børn kommer fysisk væk fra Ungdomsskolens lokaler i kælderen. Bedre socialisering til Juniorklub, da den vil være i elevernes fysiske nærhed. -Skolebod tilpasset ønsker og behov hos hhv. store og sma elever. -Tandklinikken er fysisk placeret hos de yngste elever. - Generelt bedre fysiske rammer for både store og små elever. - De ældste elever får mulighed for at skabe et fælles ungdomsmiljø i samarbejde med ungdomsskolen. -Ved fald i elevtaltallet frigives der lokaler der kan anvendes til andre formål. F.eks. holdundervisning eller fagværksteder. -Pendling mellem faglokaler. -Mange lokaler er for små til klasser med mange elever. -Nyopførelse af flere faglokaler, hvilket er dyrt. -Pladsmangel vedr. udenomsarealer. afdelinger. -Faglokaler opdateres. SFO: SFO: SFO: SFO: - Større elevtilgang giver bedre samarbejdsmuligheder og sparring for personalet. -Børnene fortsætter med deres venner fra børnehaverne. -Stordriftsfordele -Bedre samarbejdsmuligheder med Juniorklubben. -SFO åben i alle ferieuger. -For få rum til SFO behov for flere basislokaler -Stor personalegruppe i SFO. -Forældre vil måske trække deres børn ud af SFO-tilbud: Nøglebørn. Ledelse: Ledelse: Ledelse: Ledelse: -Ingen indbyrdes konkurrence skolerne imellem, men et godt fælles skole tilbud i byen. Dannelse af nye kulturer. -Bedre og mere overskuelig økonomi. - En styrkelse af ledelsen med 2 pædagogiske ledere og 1 administrativ leder med relevant uddannelse. -Svær indkøringsfase: Mange ressourcer skal bruges til at skabe fælles fodslag. -Manglende konkurrence mellem skolerne. -Ved fælles skolebestyrelse kan interessepunkterne blive skævt fordelt. -Risiko for at der ikke bliver en pedel, en sekretær og en leder hvert sted. -Er der reelt en økonomisk gevinst? -Bliver der mindre ledelse? -Hvis det er et spareprojekt, vil det være svært at gennemføre ændringerne. -Der bliver brug for en ekstern konsulent til at hjælpe forandringsprocessen igennem, så sygemeldinger undgås. -Ved en 2 årig valgperiode i Skolebestyrelsen kan man sørge for at også repræsentanter med børn i de ældste klasser forbliver i skolebestyrelsen. Som det er nu er en 4-årig periode ikke attraktiv. Side 24 af 24