Social analyse - et læringsredskab i en ICS kommune

Social analyse - et læringsredskab i en ICS kommune Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Hold 08II Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Århus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret. VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Bachelor, efteråret 2011

Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 7 Hypotese... 7 Læsevejledning... 7 Metode... 9 Hermeneutikken... 9 Metodologi... 10 Forskningstype... 10 Forskningsdesign... 11 Det kvalitative forskningsinterview indsamling af empiri... 12 Interviewsituationen... 13 Etiske overvejelser i forbindelse med det kvalitative interview... 13 Samtykke- og fortrolighedserklæring... 14 Interviewguide... 14 Transskribering... 14 Empiri... 15 ICS... 15 Baggrunden for ICS... 16 ICS-trekanten... 17 Principperne bag ICS... 18 Baseret på velunderbygget viden... 19 Evidens... 19 Kundskabsgrundlaget bag ICS... 21 Del 1... 23 Den integrerede implementeringsmodel... 24 Bottom up -perspektiv... 25 Jobkarakteristika... 26 Lipsky... 28 Afværgemekanismer... 28 Top down perspektiv... 29 1

Kompetenceprofilen... 31 Analyse af Bottom up perspektivet... 33 Analyse af Top down perspektivet... 39 Del konklusion... 42 Del 2... 45 Social analyse... 45 Schöns refleksionsbegreber... 47 Gruppepsykologi... 49 Situationskarakteristik... 49 Personkarakteristika... 50 Gruppestrukturen... 50 Gruppeprocessen... 50 Effekten... 51 Analyse... 51 Hvorfor opstår behovet for Social analyse?... 51 Social analyse som ramme for faglig refleksiv sparring i praksis... 55 Social analyse i en gruppesammenhæng... 57 Delkonklusion... 61 Del 3... 64 Læring og ledelse... 64 Videnskabelse... 64 Analyse... 66 Del konklusion... 71 Konklusion... 73 Refleksion... 75 Perspektivering... 76 Litteratur... 77 Bilagsoversigt... 80 2

Resume Skrevet af Gitte Sørensen Projektet omhandler, hvordan redskabet Social analyse kan supplere ICS og danne ramme for socialrådgiveres faglige refleksive sparring og læring i praksis. Vores projekt er et case-studie, der er udarbejdet ud fra et samarbejde med familieafdelingen i Syddjurs Kommune. Familieafdelingen har i 2010 implementeret ICS. ICS er en metode til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, der blandt andet stiller højere krav til inddragelse af evidensbaseret viden i udarbejdelsen af analysen og vurderingen. Vi har under et feltstudie præsenteret familieafdelingen for Social analyse og har efterfølgende, ud fra interviews med socialrådgiverne, tolket på deres udsagn, omkring hvilke udfordringer de har i arbejdet med ICS, og hvordan de syntes, at redskabet kan supplere ICS. For at belyse projektets problemformulering har vi udarbejdet analyser ved at inddrage både vores teoretiske og empiriske grundlag. 3

Indledning Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen I en tid, hvor man fra samfundets side efterspørger mere evidens 1 og dokumentation i det sociale arbejde, stiller det større krav til socialrådgivernes viden og færdigheder. Der er skabt fokus på, at det sociale arbejde skal være baseret på evidens, og derfor arbejdes der på at bringe evidens ind i det sociale arbejde. Evidensbaseret socialt arbejde er ikke blot et samfundsmæssigt ønske, det er også én af de muligheder, socialrådgivere har for at højne kaliteten af deres arbejde. Som socialrådgiver skal man kunne arbejde evidensbaseret og være i besiddelse af et udviklingsberedskab og herunder være i stand til at opsøge og tilegne sig ny viden og færdigheder kontinuerligt. Man skal også kunne anvende ny viden og færdigheder i eget arbejde, anvende erfaringer i udførelsen og udviklingen af eget arbejde, samt dele denne erfaring med andre. Det er også vigtigt at kunne inddrage undersøgelses- og forskningsresultater i udførelsen og udviklingen af arbejdet i praksis, og her spiller det en stor rolle, om socialrådgiveren er i stand til at omsætte teori til praksis. 2 Interessen for dette emne tager sit udgangspunkt i, at Gitte har været i praktik i familieafdelingen 3 i Syddjurs Kommune i 2010. I denne periode var familieafdelingen i gang med at implementere ICS som ny metode til at udarbejde børnefaglige undersøgelser. ICS, Integrated Children s System, er udviklet med henblik på at sikre en helhedsorienteret vurdering af et barns situation. ICS er baseret på et helhedssyn på børns udvikling, og det overordnede perspektiv er Bronfenbrenners udviklingsøkologiske teori, som beskriver et barns udvikling i et interaktions- og samspilsperspektiv. ICS er en systematisk og grundig metode til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, og den stiller krav om en fyldestgørende analyse og vurdering af barnets forhold. I praksis betyder det, at der bliver stillet krav til de enkelte socialrådgiveres faglige kunnen i kraft af større inddragelse af flere faktorer i barnets forhold end tidligere. Evalueringer af ICS fra England og Sverige sammenslutter, at kravet om brug af evidensbaseret viden i analysedelen og i vurderingen af barnets forhold, kan give socialrådgiverne visse udfordringer på grund af manglende viden og færdigheder. Evalueringerne viser, at det ikke er ualmindeligt, at 1 Vi bruger SFI s definition af evidens, som uddybet senere i opgaven 2 Dansk Socialrådgiverforening et al. 2006, s. 6. 3 Familieafdelingen varetager opgaver og tilbud, der omfatter børn og unge med behov for særlig støtte. Jf. Servicelovens kapitel 6-13 4

enkelte socialrådgivere laver egne fortolkninger af ambitionsniveauet i undersøgelser og betydningen af ICS. Socialrådgivernes forskellige måder at arbejde med ICS på, har hos nogle socialrådgivere frembragt et ønske om mere ensartethed i undersøgelserne og et ønske om bedre muligheder for at lære af hinanden, for på den måde at styrke den faglige indsats. 4 5 I 2011 bliver Gitte ansat i Familieafdelingen i Syddjurs Kommune. Socialrådgiverne arbejder nu mere rutineret med ICS, som en naturlig del af deres arbejde. På de ugentlige gruppemøder oplever Gitte, at implementeringen af ICS har medført, at nogle socialrådgivere er frustrerede og nu efterspørger redskaber, der kan danne rammer for bedre erfaringsudveksling og opkvalificere deres fælles refleksive sparring. Denne efterspørgsel understøtter de ovennævnte evalueringsresultater. Dette skabte en interesse for at undersøge, hvordan man kan indføre et redskab til socialrådgivernes arbejde, der kan supplere ICS på en sådan måde, at metoden bliver mere fyldestgørende i praksis. På baggrund af ovenstående tog vi kontakt til Syddjurs Kommune, der gerne ville samarbejde med os omkring dette projekt. Samarbejdet gav os mulighed for at overvære tre interviews, som Servicestyrelsen lavede med socialrådgivere fra Familieafdelingen. Intentionen med disse interviews var fra Servicestyrelsens side at fremskaffe materiale, der kunne fortælle om Den gode ICS-historie. I efteråret 2011 indførte yderligere 40 danske kommuner ICS, og historierne fra Syddjurs Kommune er blevet anvendt i materialet, som de nye kommuner modtaget omkring ICS. Servicestyrelsens interviews gav et godt billede af, hvilke udfordringer socialrådgiverne sidder med i det daglige arbejde med ICS. Socialrådgiverne giver udtryk for, at de er glade for ICS som metode, dog giver de alligevel udtryk for en vis frustration i kraft af, at de ikke føler, at de har de rette redskaber til at kunne arbejde med analysedelen i ICS. Socialrådgiverne i Syddjurs Kommune havde et ønske om at få skabt et rum, hvor de kunne lære mere af hinanden - både omkring teori, andres erfaringer og om selve udarbejdelsen af de børnefaglige undersøgelser med fokus på analysedelen. Dette har gjort os nysgerrige på at undersøge, hvad der har ligget til grund for denne frustration. Ud fra vores kendskab til redskabet Social analyse, er det vores vurdering, at Social analyse kan være et nyttigt redskab til at tage hånd om de udfordringer, socialrådgiverne i Syddjurs Kommune sidder med. 4 Department for Children, Schools and Families 2008 5 Rasmusson 2004 5

Formålet med Social analyse er at skabe et læringsrum, hvor man hele tiden fornyer og forbedrer sin praksis, og hvor man benytter de ressourcer, der er til stede i afdelingen. Et læringsrum, hvor der sker en vidensdeling og vidensproduktion. Social analyse bidrager til at skabe en diskussionskultur, som giver optimale muligheder for at nå kvalificerede løsninger. Social analyse forstærker omsætningen af viden og betoner dermed handlingsaspektet. 6 Social analyse kan være med til at koble erfaringsbaseret- og evidensbaseret viden, samt skabe et rum, hvor medarbejdere kan udveksle viden og dermed danne grundlag for faglig refleksiv sparring. I socialrådgivernes kompetenceprofil står der beskrevet, at socialrådgivere skal kunne reflektere over egen handling, og i forlængelse heraf selvstændigt, og i fællesskab kunne opsøge nye kompetencer og ny læring. 7 At kunne sætte spørgsmålstegn ved ens egen praksis og brugen af egen viden og reflektere derover kan være svært at give sig tid til i en travl hverdag, men ikke desto mindre kan denne refleksion være med til at udvikle både én selv og ens praksis. Det vil være en del af vores opgave at lave et feltstudie, hvor vi implementerer Social analyse i en gruppe i familieafdelingen i Syddjurs Kommune. Efterfølgende vil vi belyse, i hvilken grad Social analyse kan afhjælpe de udfordringer, socialrådgiverne står med i praksis, og hvordan redskabet kan bidrage til at forbedre det sociale arbejde. 6 Jf. bilag 4, s. 3 7 Dansk Socialrådgiverforening et al. 2006, s. 6. 6

Problemformulering Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen I hvilken grad kan Social analyse supplere socialrådgiverens arbejde med ICS i børnefaglige undersøgelser i Syddjurs Kommune? 1. Hvilke udfordringer kommer til udtryk hos socialrådgiverne i Syddjurs Kommune, som konsekvens af implementeringen af ICS i Syddjurs Kommune? 2. Hvordan kan Social analyse understøtte brugen af evidens og fælles refleksiv sparring? 3. Hvilke faktorer har betydning for implementeringen af Social analyse i Syddjurs Kommune? Hypotese Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Vores projekt tager udgangspunkt i, at vi inden forløbet havde en forforståelse og derved en hypotese, der har dannet grundlag for hele forløbet. Derfor vil vi redegøre for denne hypotese, da den vil have en tydelig indvirkning på vores projekt. Vores hypotese er, at implementeringen af ICS som metode medfører, at en del socialrådgivere ude i praksis vil blive udfordret på deres faglighed. Socialrådgiverne har forskellige uddannelser og erfaringsniveauer og kan dermed have forskellige forudsætninger for at arbejde med ICS. I praksis kan denne forskellighed betyde en efterspørgsel af redskaber, der kan danne grundlag for fælles refleksiv sparring. Vi antager, at Social analyse vil være et godt redskab til at danne rum for denne sparring og dermed også kunne supplere ICS som metode. Læsevejledning Skrevet af Gitte Sørensen For læserens skyld har vi valgt at lave en læsevejledning. Denne giver en kort beskrivelse af indholdet i projektet, samt en redegørelse for den rækkefølge, vi har valgt at præsentere stoffet i. I Indledningen præsenteres baggrunden for projektet, hvor projektets problemstilling og formål beskrives. Derefter opstiller vi vores problemformulering, med tilhørende tre underspørgsmål, samt en hypotese der danner udgangspunktet for projektarbejdet. I metodeafsnittet argumenterer vi for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, den metodiske tilgang til projektet, samt valg af forskningstype. Herunder redegøres for vores valg af 7

forskningsdesign, og en præsentation af vores case-studie. Dernæst redegør vi for udførelsen af vores kvalitative forskningsinterview, hvorefter vi præsenterer vores empiriafsnit. I afsnittet omkring case-studie, er der lavet en redegørelse for vores valg af case-studie som forskningsdesign. Her beskrives hvordan indholdet i projektet er bearbejdet, og hvordan vi har grebet projektet an. Da vores projekt tager udgangspunkt i Syddjurs Kommune, som har implementeret ICS, har vi valgt at lave en kort beskrivelse af metoden. Begrundelsen for dette er at give læseren en forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med ICS. Vi vil herunder beskrive metodens baggrund og principper, samt kundskabsgrundlag. For at besvare vores problemformulering, har vi udarbejdet tre underspørgsmål. Disse underspørgsmål udgør del 1, del 2 og del 3. Vi har valgt at stille dem hierarkisk op, da rækkefølgen af spørgsmålene giver den bedste sammenhæng for projektets besvarelse. Under hver del er der beskrevet den anvendte teori, som danner udgangspunkt for de enkelte analyser, som efter hver del munder ud i delkonklusioner. Besvarelse af del 1 finder vi relevant, fordi vi gerne vil undersøge de bagvedliggende årsager, der ligger til grund for, at socialrådgiverne i Syddjurs Kommune oplever en frustration, og hvilken konsekvens denne frustration har på deres arbejdsadfærd. Vi vil i del 1 også undersøge, på hvilken måde organisationens og ledelsens adfærd har haft betydning for socialrådgivernes frustration. I del 2 vil vi lave en beskrivelse af Social analyse, og om hvordan det som refleksionsredskab kan danne rammerne for faglig refleksiv sparring og læring i praksis. Dette finder vi relevant at beskrive, da vi i del 1 har konstateret, at socialrådgivernes har brug for et redskab, der kan udvikle deres kundskabsgrundlag. Del 3 vil vi belyse, hvordan Social analyse er med til at sætte fokus på faglig kompetence udvikling. Derfor finder vi det relevant at tydeliggøre, hvilke forhold der har betydning for, at redskabet kan blive implementeret i praksis. Afslutningsvis har vi udarbejdet en samlede konklusion som besvarer vores problemformulering. Efterfølgende har vi redegjort for vores refleksioner over projektet, og lavet en perspektivering. 8

Metode Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen I dette kapitel redegøres først for valg af videnskabsteoretisk perspektiv. Derefter redegøres for valg af metodologi, forskningstype og forskningsdesign. Hermeneutikken Skrevet af Gitte Sørensen Vi har i vores projekt valgt en hermeneutisk tilgang til vores problemstilling. Grunden til dette valg er, at vi ud fra vores empiri vil fortolke informanternes udsagn ved hjælp af relevant teori. Vi vil herigennem forsøge at skabe en forståelse for, hvordan ICS har bidraget til at skabe fokus på evidens og læring i praksis, hvorfor det er relevant at bruge Social analyse i Syddjurs Kommune, samt hvordan Social analyse kan understøtte brugen af evidens og fælles refleksiv sparring i Syddjurs Kommune. Hermeneutikken er en fortolkningsvidenskabelig retning, der lægger vægt på fortolkning og forståelse, og som er en subjekt-orienteret tilgang. 8 Hermeneutik rummer tre forskellige betydninger: - At udtrykke sig - At fortolke - At oversætte/anvende Ovenstående er nogle af de elementer, der indgår i en fortolkningsproces: at nogen udtrykker sig, og at disse udtryk eller ytringer bliver fortolket og derefter eventuelt oversat. 9 Den tyske filosof og hermeneutiker Hans-Georg Gadamar mener, at: Vi mennesker møder( )altid de fænomener, vi søger at få mening ud af, gennem fortolkning med( ) forforståelse. 10 Oversat betyder det, at vi altid har en forforståelse af de ting, vi ønsker at udforske ud fra de erfaringer, vi hidtil har gjort os. Vi har således vores egen forforståelse med os, når vi forsker, og dette er vi også opmærksomme på i vores projekt. Vores forståelse er belyst i vores hypotese. 8 Jacobsen et. al. 2010, s. 147-150 9 Ibid. s. 147 10 Ibid. s. 151 9

Metodologi Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Vores tilgang til vores projekt er abduktivt, da vi både vil forklare, hvilke udfordringer ICS har skabt i praksis i forhold til implementeringsprocessen, og forstå, hvordan Social analyse kan understøtte brugen af evidens og sparring. I den aduktive tilgang er målet at komme bagom selve fænomenet, og beskrive og analysere de bagvedliggende mekanismer, som har forårsaget fænomenet. 11 Fænomenet i vores projekt er konsekvenserne af de problematikker, der kommer til udtryk ved implementeringen af ICS i Syddjurs Kommune. Ved en abduktiv tilgang er hovedvægten på såvel teori som fortolkninger på baggrund af empirien. Det vil sige, at teori og empiri har lige stor indflydelse for vores projekt. 12 Vi er opmærksomme på, at den abduktive tilgang får betydning for vores projekt, da vi har en viden, der danner grundlag for vores hypoteser. Vi er igennem projektet opmærksomme på, at hverken empirien eller teorien bliver for styrende, og at der vil opstå et sammenspil imellem dem. Forskningstype Skrevet af Gitte Sørensen Der findes fire forskellige forskningstyper: den beskrivende, den forklarende, den forstående og den handlingsrettede type. 13 I vores projekt anvendes den forstående forskningstype, da vores problemstilling lægger op til, at vi forsøger en forståelse af, i hvilken grad Social analyse kan supplere brugen af ICS i Syddjurs Kommune. Som forstående forsker søger man viden baseret på de udforskedes perspektiver. Man søger således at afdække de udforskedes egne meninger, vurderinger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst. 14 I vores projekt ønsker vi at forstå, hvorfor socialrådgiverne har brug for Social analyse. Dette gøres ved først at belyse konsekvenserne af implementeringsprocessen, og derefter undersøge i hvilken grad Social analyse kan være et godt supplement til ICS. Vi vil ud fra interviews med socialrådgivere afdække deres meningshorisont, og med udgangspunkt i de udforskedes subjektivitet vil vi fortolke deres ytringer. 15 Vi vil med andre ord tage udgangspunkt i vores forforståelse, hvor vi antager, at Social analyse vil være et godt redskab til at danne rum for sparring og dermed også vil kunne supplere ICS som metode. Dette stemmer også overens med det hermeneutiske perspektiv. 11 Olsen og Pedersen 2006, s. 152 12 Thagaard 2008, s. 184 13 Launsø og Rieper 2008, s. 12 14 Ibid. s. 22 15 Ibid. s. 24 10

Forskningsdesign Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Et relevant forskningsdesign i den forstående forskningstype er case-studiet. Case-studiets formål er at analysere konkrete cases og få almenviden igennem analysen af dem. Da vi arbejder hermeneutisk, hypotetisk og med kvalitative interviews, er case-studiet relevant i vores projekt, da det handler om indlevelse, dialog, forståelse og kommunikation. 16 Det konkrete formål med vores case-studie er, som det fremgår af vores problemformulering, at undersøge, i hvilken grad Social analyse kan supplere ICS i Syddjurs Kommune. Case-studier er studier af fænomener og studeres der, hvor fænomenet udspiller sig. Det fænomen, vi gerne vil undersøge, er socialrådgivernes frustration og efterspørgsel af et redskab, der kan danne ramme for bedre erfaringsudveksling og opkvalificere deres fælles sparring. Vi har en hypotese om, hvorfor denne efterspørgsel er opstået, og hvilket redskab der kan benyttes. Vi vil arbejde med casestudiet som argumenteret bevisførelse, hvor vi leder efter dokumentation for, hvad der faktisk foregår. 17 Et casestudie kan inddeles i følgende tre trin: 1) indsamling af rådata, 2) udarbejdelse af case-journal og 3) skrivning af en case beretning og case analyse. 18 Forud for vores dataindsamling har vi etableret kontakt til familieafdelingen i Syddjurs Kommunes, der danner grundlaget for vores projekt. Efterfølgende har vi indsamlet en mangfoldighed af data og dataindsamlingsmateriale bestående af: observation med tilhørende feltnoter 19 og kvalitative interviews 20 med tilhørende interviewguides 21. Endvidere har vi indsamlet relevant empiri i form af evalueringsresultater fra andre lande, samt data omkring det fænomen, vi vil belyse og lave en bevisførelse omkring. Dette være sig materiale omkring ICS-metoden, teori omkring implementering, Schøns teori omkring refleksion i praksis, samt teori omkring lederes betydning for læring blandt medarbejdere. Til strukturering af datamaterialet har vi efterfølgende udarbejdet en case-journal. Case-journalen er opdelt i tre dele, hvor de tre underspørgsmål i vores problemformulering danner rammen for vores analyser. De forskellige kilder sammenkobles i temaer, under de tre underspørgsmål. Konklusionerne af de enkelte delanalyser, danner tilsammen besvarelsen på vores problemformulering. 16 Flyvbjerg 1988, s. 2-5 17 Ramian 2007, s. 26 18 Flyvbjerg 1988, s. 8-18 19 Jf. bilag 7 20 Jf. bilag 1,2,3,10,11 og 12 21 Jf. bilag 8 11

Da vi har en begrænset tidsramme for vores projekt, har vi kun mulighed for ét feltstudie. Vi har udvalgt en gruppe af socialrådgivere i familieafdelingen og derfor er konteksten unik. Havde vi haft mere tid til rådighed, ville det have været relevant at lave et feltstudie i en anden gruppe i familieafdelingen, og dermed kunne vi sammenligne resultaterne af vores forskning. Dette ville øge validiteten af vores case-studies resultater. Da vi i vores projekt har valgt en hermeneutisk tilgang, vil resultatet være dannet på baggrund af vores fortolkninger. Resultatet af vores case-studie kan ikke generaliseres og overføres direkte til en anden kontekst. Da vi er hermeneutikere, vil resultatet være vores fortolkning af virkeligheden. For at kunne bruge vores resultater vil det være optimalt at lave flere case-studier af samme fænomen. Både i samme forvaltning, men også i andre kommuner. Det kvalitative forskningsinterview indsamling af empiri Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Vores projekt har et hermeneutisk perspektiv, og derfor har vi også valgt en hermeneutisk tilgang til vores kvalitative forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview handler om at indhente kvalitative data 22 og beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning. 23 En hermeneutisk tilgang i det kvalitative forskningsinterview medfører en fortolkende lytten til de mangfoldige betydningshistorier, der ligger i de interviewedes udsagn. 24 I forbindelse med vores projekt er vi interesserede i at belyse socialrådgivernes meninger og holdninger til at benytte et redskab som Social analyse. Vi vil tolke på deres refleksioner over, hvordan de tænker, at Social analyse kan supplere deres arbejde med ICS, og hvordan de fremadrettet kan inddrage redskabet i praksis. Vi er opmærksomme på, at måden, hvorpå vi stiller informanten spørgsmål, kan påvirke de svar, som informanten giver. Som før nævnt er vi bevidste om, at vi har en forforståelse af det fænomen, vi ønsker at undersøge. Vi mener, at vores forforståelse er bestemmende for, hvordan og hvad vi spørger om, og at den er med til at bestemme, hvordan og hvad vi tolker. Det er især den filosofiske hermeneutik, der har fokus på forskernes rolle i forskningssituationen. For det første er der forskerens egne fordomme og forståelseshorisont, for det andet er der den 22 Kvalitativ data er en datatype, der fortæller om de fænomener, der ikke kan tælles og måles. 23 Kvale 1997, s. 129 24 Ibid. s. 139 12

dobbeltforståelse, ment som dobbelt hermeneutik, der betyder den konstante dobbelte bevægelse mellem dialogens bærere af mening og betydning: aktørens fortolkning og forståelse af en given hændelse eller handling spiller tilbage på forskerens fortolkningsmuligheder og forståelser af en given hændelse eller handling. Samtidigt bringer forskeren sin forståelseshorisont, f.eks. i form af sit teoriapparat ind i forskningsprocessen, som påvirker de sociale aktører. 25 Formålet med at redegøre vores forforståelse i starten af vores projekt er bl.a. at tydeliggøre, hvilke forudsætninger vi lægger til grund for vores problemformulering. Hvis forskningens formål er at generere ny viden, skal undersøgelsen ideelt genere en ny forforståelse. Vores forforståelse er således en vigtig drivkraft for vores forskningsarbejde. For at kunne arbejde refleksivt i forskningsprojektets faser er det derfor vigtigt, at forforståelsen er tydeliggjort. Ved afslutningen af vores projekt vil vi være i stand til at vurdere, om vores forforståelse er ændret og hvorfor. 26 Interviewsituationen Skrevet af Gitte Sørensen Vi er opmærksomme på, at interviewsituationen er opstillet, og at informanternes svar kan påvirkes af måden, vi spørger på. Vi vil forsøge at lade informanterne komme mest til orde, og vi vil undlade at lægge ord i munden på dem. Vi vil stille åbne spørgsmål, der kræver, at informanterne tænker mere over det svar, de skal give. Vi har valgt Dorte som den primære interviewer overfor de socialrådgivere, Gitte har arbejdet sammen med. Dette er for at undgå indforståethed mellem Gitte og socialrådgiverne. Ved at bruge denne fremgangsmåde opstiller vi de bedste betingelser for et godt interview. Etiske overvejelser i forbindelse med det kvalitative interview Skrevet af Gitte Sørensen Da vores projekt omhandler emner såsom kompetencer og læring i praksis, og hvorfor nogle socialrådgivere i Syddjurs Kommune efterspørger redskaber til faglig refleksiv sparring, forestiller vi os, at vi under interviewene muligvis vil berøre nogle følsomme emner. Vi vil respektere informanternes grænser og acceptere, hvis der er spørgsmål, de ikke ønsker at besvare. Det er vigtigt for os, at vi ikke presser informanterne til at sige noget, som de efter interviewet kommer til at fortryde. 27 25 Kvale 1997, s. 338 26 Launsø og Rieper 2008, s. 70 27 Thagaard 2004, s. 109 13

Samtykke- og fortrolighedserklæring Skrevet af Gitte Sørensen Forud for et interview er det af stor etisk betydning, at forskeren indhenter et informeret samtykke fra informanterne, samt at informanten sikres anonymitet. 28 Vi har udarbejdet en samtykke- og fortrolighedserklæring 29 til informanterne, hvor vi opstiller rammerne for interviewet, og hvor de gøres opmærksomme på, at de sikres anonymitet og fortrolighed. Informanterne får på denne måde kendskab til formålet med undersøgelsen og hovedtrækkene af projektet. Dermed kan informanterne selv vurdere, om hvorvidt de ønsker at deltage i interviewet, før de giver samtykke. 30 Interviewguide Skrevet af Gitte Sørensen For at sikre kvaliteten i vores interview har vi valgt at lave det semi-struktureret. Interviewet vil i vid udstrækning blive fortolket undervejs, og intervieweren vil under processen løbende verificere sine fortolkninger af informantens svar. 31 Vi har vedlagt vores interviewguide som bilag. 32 Transskribering Skrevet af Gitte Sørensen Vi har valgt at transskribere dele af vores interviews. De tre interviews, der blev afholdt af Servicestyrelsen, har vi valgt kun at transskribere de dele af, vi har kunnet bruge til at understøtte vores underspørgsmål 1 og 2. De tre interviews, vi selv har afholdt med socialrådgivere, har vi valgt transskribere det hele af for at overskue temaer, sammenhæng og variationer i datamaterialet. Efter gennemlytning af lydfilerne blev de transskriberet til læsbar tekst ved at undlade gentagelser og fyldord, såsom: "åh, æh, øh'er". Personskift er tydeliggjort med dobbelt linieafstand, samt angivelse af interviewer og informant. Hvis talen af en eller anden grund var utydelig, er det angivet med ( ). Spørgsmål og svar er således gengivet så ordret, som det har været muligt. Når vi bruger citater fra vores transskriberede interviews, har vi valgt at sætte [], hvis vi vurderer, at der er behov for tydeliggørelse eller uddybelse af informantens udsagn. 28 Thagaard 2004, s. 25 29 Jf. bilag 8 30 Thagaard 2004, s. 25 31 Kvale 2009, s. 186 32 Jf. bilag 7 14

Empiri Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Empirien til vores opgave har vi fra 3 interviews, som Servicestyrelsen foretog i Syddjurs kommune. Interviewene omhandlede den gode ICS-historie, og Servicestyrelsens formål med disse interviews var at få nogle gode historier omkring brugen af ICS. Da vi i vores projekt er mere målrettet interesserede i socialrådgivernes specifikke syn på, hvilke udfordringer der har været i forbindelse med brugen af ICS, har vi valgt kun at transskribere brudstykker af interviewene. Vi fungerede som fluer på væggen og deltog ikke aktivt i interviewet, der blev optaget på diktafon. Derudover har vi i forbindelse med vores feltstudie indsamlet tre enkeltmandsinterviews med socialrådgivere fra familieafdelingen. Disse blev optaget på diktafon og er vedlagt transskriberet som bilag. 33 Af empiri har vi også inddraget evalueringer fra Sverige og England. I disse lande er de langt foran i brugen af ICS i forvaltningerne, og i både England og Sverige har ICS været en del af praksis i over 10 år. Derfor er der også langt mere forskning og evaluering omkring brugen af ICS. Vi vil bruge resultater af disse evalueringer til at understøtte vores hypotese og underbygge relevansen af at 34 35 36 indføre Social analyse. ICS Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Vi vil i følgende afsnit redegøre for metoden ICS. Vi vil belyse, hvilke faktorer, der ligger til grund for at udvikle en metode som ICS, og efterfølgende vil vi beskrive ICS-trekanten, som er dén, socialrådgiverne i praksis bl.a. arbejder efter. I arbejdet med ICS hører der også en lang række blanketter og skemaer, der understøtter systematikken i ICS. Vi har valgt ikke at vedlægge disse, da det ikke tjener noget formål for forståelsen at kende de konkrete blanketter og skemaer. Det er relevant i forhold til besvarelsen, at læseren er vidende om, at blanketterne og skemaerne er en del af arbejdet med ICS, og at brugen af disse understøtter værdigrundlaget og metoden i arbejdet. 33 Jf. bilag 10, 11 og 12 34 Department for Children, Schools and Families 2008 35 Johansson 2004 36 Rasmusson 2004 15

Baggrunden for ICS Skrevet af Dorte Berg Rasmussen ICS Integrated Children s System er en socialfaglig metode og analyseramme, som er udviklet for at støtte sagsbehandlernes faglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. Formålet med ICS er at sikre en systematisk og helhedsorienteret indsats overfor børn og unge, der har behov for støtte. 37 Udover helhedssynet på barnets og den unges velfærd er ICS karakteriseret ved 3 centrale principper, nemlig: 1) ressourceorienteret tilgang, 2) inddragelse af barnets netværk eller den unges synspunkter og 3) dialogen med forældre og netværk. Alle disse principper er i overensstemmelse med Lov om social service. 38 Socialrådgiverne skal med ICS kunne inddrage, relatere og indtænke de mange kundskaber og erfaringer, der allerede findes i de kommunale forvaltninger. Målet er, at eksisterende viden og ICS sammenkobles, og kvaliteten i det socialfaglige arbejde derved udvikles og styrkes. ICS kan derfor ikke stå alene. Det er fortsat socialrådgivernes faglighed og udviklingsorientering, der er omdrejningspunktet for den socialfaglige praksis i forvaltningerne. 39 Et formål med udviklingen af ICS i England var et ønske om at få sat mere fokus på barnets og forældrenes ressourcer, frem for den traditionelle dominerende problemorienterede tilgang i det sociale arbejde. Desuden ønskede man at sikre, at børn og forældre blev inddraget i sagsbehandlingen og i beslutninger, der vedrører dem. 40 Bag udviklingen af ICS ligger der en række studier af undersøgelser og forskning, og disse studier viste bl.a., at der i udredningen af børns forhold ofte savnes systematiske beskrivelser af børns behov, ligesom der ofte manglede analyser, planer for indsatser og opfølgning af foranstaltninger. Beskrivelserne af børnenes situation var ofte ensidige og fokuserede meget på børnenes problemer og kun lidt på styrkesider. Der var ofte grundige beskrivelser af forældrenes problemer, men ikke hvordan disse påvirkede børnenes situation. Forældrene blev ofte kun lidt involveret i beslutningerne, og barnet blev sjældent inddraget. 41 ICS-modellen er blevet tilpasset dansk lovgivning og danske forhold, herunder anbringelsesreformen, og blev i 2007 indført i 6 kommuner. 42 37 Servicestyrelsen 2010, s. 8 38 Ibid. s. 8 39 Ibid. s. 8 40 Mehlbye 2006, s. 4 41 Ibid. s. 8 42 Servicestyrelsen 2010, s. 2 16

ICS-trekanten Skrevet af Dorte Berg Rasmussen ICS-trekanten er en trekant, hvor Anbringelsesreformens punkter kædes sammen med en række teoretiske forståelser af børn, unge og forældre. Trekanten refererer til, at udviklingen hos barnet/den unge formes i et samspil mellem tre centrale fokuspunkter: - Barnets udviklingsmæssige behov (trekantens venstre side) - Forældrekompetencer (trekantens højre side) - Familieforhold familie og omgivelser (bunden af trekanten) Tilsammen danner disse tre fokusområder ICS-trekanten (figur 1), der illustrerer den helhedsbetragtning, som det socialfaglige arbejde baseres på. 43 Figur 1: ICS-trekanten 44 43 Servicestyrelsen 2010, s. 12 44 Mehlbye 2006, s. 34 17

Udgangspunktet i ICS er en tænkning og forståelse af, at barnet udvikler sig i interaktion med dets komplekse omverden. Det sociale arbejde skal have øje for samspillet mellem trekantens sider, herunder inddragelse af både ressourcer og problemer. Det er vigtigt at analysere samspillet nøje for at få indblik i barnets behov, og hvordan disse tilgodeses. 45 Principperne bag ICS Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Grundprincipperne for udarbejdelsen af ICS-trekanten er resultatet af et omfattende forsknings- og udredningsarbejde. Principperne omfatter det teoretiske grundlag, værdigrundlaget og metodesynet, som danner udgangspunkt for udredning, planlægning, indsatser og opfølgning. Den samlede og overordnede teori er den udviklingsøkologiske teori, som beskriver barnets udvikling i et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående læreprocesser. Den udviklingsøkologiske ramme danner udgangspunkt for en forståelse af, hvordan omgivelserne påvirker barnet, og omvendt også påvirkes af barnets adfærd og udvikling. 46 Det er vigtigt for forståelsen af vores senere analyser, at læseren får et indblik i omfanget af de kundskaber og den viden, der ligger i de 10 principper, der ligger til grund for ICS som metode. Forståelsen for de bagvedliggende værdier og metodesyn har stor betydning for socialrådgivernes arbejde og deres muligheder for at kunne anvende metoden. Her er 10 principper: 47 1. Barnet sættes i centrum 2. Modellen har basis i viden om børns udvikling 3. Den udviklingsøkologiske ramme 4. Sikring af lige muligheder for alle børn 5. Samarbejde mellem børn og familie 6. Både ressourcer og vanskeligheder hos barn, forældre og i omgivelserne skal identificeres 7. En tværfaglig, tværsektoriel tilgang i vurderingen af barnet og barnets behov for støtte 8. Udredningen er en del af en proces og ikke en enkeltstående hændelse 9. Handlinger og indsatser iværksættes parallelt med udredningen 10. Er baseret på en velunderbygget viden 45 Servicestyrelsen 2010, s. 12 46 Mehlbye 2006, s. 24 47 Ibid. s. 10-13 18

Vi vil ikke lave en individuel forklaring af alle principper, men gøre læseren opmærksom på, på hvilket grundlag socialrådgiverne skal udføre deres arbejde. Fokus for projektet vil primært være på det 10. princip, som uddybes nedenfor. Baseret på velunderbygget viden Skrevet af Dorte Berg Rasmussen ICS understreger med dette princip, at socialt arbejde skal være evidensbaseret, dvs. at det bygger på den nyeste forskningsmæssige viden, evnen til at systematisere den indsamlede viden om et barn og dets familie, lære af brugerne af det sociale system og deres erfaringer med dette, samt løbende vurdere og justere de iværksatte indsatser overfor familien. 48 Evidens Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Som det beskrives i det ovenstående, er evidensbaseret viden et af principperne i ICS, og vi finder det derfor relevant at definere dette begreb. Vi vil i det følgende bruge SFI s definition på evidens og evidensbaseret politik og praksis, da den retter sig imod det sociale arbejde, og forholder sig til, hvordan man bruger evidensbaseret viden i socialt arbejde. SFI s definition af evidensbaseret politik og praksis lyder: Evidensbaseret politik og praksis er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers velfærd. 49 Det lyder umiddelbart enkelt, men der er flere ting, man bør være opmærksom på: - Omhyggelig - fordi det er en etisk 50 forpligtelse at udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. - Udtrykkelig - fordi man bør gøre klart rede for både indsats og målsætning. Det kræver eksplicitte beskrivelser og definitioner. Alternativet er, at den enkelte socialarbejder, socialforvaltning, kommune eller institution følger sin egen private metode, fordi det nu er den, man er bedst til, eller fordi man føler, den er rigtig. - Kritisk brug - fordi etablerede teorier og modefænomener ikke uden videre skal accepteres, men dokumenteres og leve op til videnskabelige krav. 48 Mehlbye 2006, s. 13 49 SFI Cambells, Evidensbaseret politik og praksis 50 Dansk Socialrådgiverforening 2010 19

- Aktuelt bedste viden - i den forstand, at noget viden er bedre eller mere overbevisende end anden viden. Når der tales om viden i denne sammenhæng, tænkes der på alle former for viden og ikke blot forskningsbaseret viden. Det afgørende er, at man forholder sig kritisk til den viden, man anvender. Og her er det godt at holde fast i (mindst) tre centrale krav: For det første må man sikre sig, at den viden, man bygger sine beslutninger på, er relevant i forhold til den problemstilling, man ønsker at kaste lys over. For det andet skal den være repræsentativ dvs. man skal kunne overføre den pågældende viden fra den sammenhæng, den er fremkommet i. For det tredje må man se på, om den er gyldig - dvs. er den pågældende viden teoretisk velunderbygget, og giver den et rimeligt sikkert og pålideligt svar på det spørgsmål, man stiller. 51 Hvis man vil udføre evidensbaseret socialt arbejde, er det nødvendigt, at man baserer sine beslutninger på et klart, veldokumenteret fundament. Det betyder, at man forholder sig omhyggeligt og kritisk til både sin egen og andres viden, og at man er eksplicit omkring, hvorfor man træffer forskellige valg. Derved bliver det klart, hvilke faglige kriterier der ligger til grund for en beslutning, og på den måde styrkes fagligheden i det sociale arbejde. Evidens i socialt arbejde er altså en bestræbelse på altid at handle på det mest oplyste grundlag. 52 Grundtanken i evidensbaseret socialt arbejde bliver i ICS indlagt i kundskabsgrundlaget, som uddybes i følgende afsnit. 51 SFI Cambells, Evidensbaseret politik og praksis 52 SFI Cambells, Ordbog over udtryk og fagtermer 20

Kundskabsgrundlaget bag ICS Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Kundskabsgrundlaget for den socialfaglige indsats med ICS er dynamisk og fremkommer ved at sammenkæde henholdsvis ICS-tænkningen, de givne sagsdata og sagsbehandlerens faglige forudsætninger, som figur 2 illustrerer. A Forskning og evaluering C Egen proffesionsudvikling, som sker over tid, herunder kontinuerlig udvikling af helhedsperspektiv, etik, kommunikation og systematik B Information og data som fremkommer i dialog med familien og andre samarbejdspartnere, samt andet skriftligt materiale som fremkommer i den direkte sagsbehandling Figur 2, ICS kundskabsgrundlag 53 A. Forskning og evaluering repræsenterer både nutidig og fremtidig forskning og evaluering, herunder teorifundamentet i ICS-tænkningen. B. Information og data repræsenterer praksis- og undersøgelsesarbejdet, struktur efter ICStrekanten. C. Egen professionsudvikling repræsenterer de personlige og faglige kompetencer, samt metoder, som socialrådgiveren anvender i det socialfaglige arbejde, herunder arbejdet med ICS. Kundskabsgrundlaget i ICS er ikke statisk, og arbejdet med ICS kræver kontinuerlig udvikling på alle niveauer på samme måde som i det socialfaglige arbejde generelt. Viden om kundskabsgrundlaget og samspillet mellem A, B og C er vigtigt for socialrådgiveren i det daglige arbejde, da det bl.a. er her, 53 Servicestyrelsen 2010, s. 15 21

socialrådgiveren henter faglige teorier/metoder, systematik, etik, empati, kommunikativ kunnen og helhedsforståelse. Alt sammen forhold, der er af væsentlig betydning for et solidt socialfagligt arbejde med børn og unge. 54 ICS henter en række referencer fra forskellige kundskabsområder, som repræsenterer et nuanceret syn på børn og unges udvikling. Styrken ved ICS er, at hvert punkt i trekanten nødvendiggør et velfunderet kundskabsgrundlag hos socialrådgiveren, således at problemer og ressourcer hos børn, den unge, forældre og omgivelser anskues ud fra forskellige perspektiver, hvorved der gives mulighed for styrkelse af grundlaget for valg af indsatser ud fra barnets og den unges behov. 55 54 Servicestyrelsen 2010, s. 15-16 55 Ibid. s. 16 22

Del 1 Skrevet af Dorte Berg Rasmussen Denne del af opgaven vil besvare det første underspørgsmål, som lyder: Hvilke udfordringer kommer til udtryk hos socialrådgiverne i Syddjurs Kommune, som konsekvens af implementeringen af ICS i Syddjurs Kommune? Til besvarelse af underspørgsmålet, har vi valgt at inddrage Søren Winters 56 integrerede implementeringsmodel, for derigennem at identificere hvilke faktorer, der påvirker markarbejderne 57 i implementeringsprocessen. Hertil har vi valgt at beskrive implementeringen af ny lovgivning i et bottom up -perspektiv og et top down -perspektiv, for at illustrere de mange faktorer der spiller ind i forhold til dette. 58 Vi starter med at beskrive den integrerede implementeringsmodel. Dette er for at danne en forståelsesramme for, hvilke faktorer der har betydning i selve implementeringsprocessen, samt hvordan vi argumenterer for et bottom up -perspektiv og et top down -perspektiv. Derefter redegøres for bottom up -perspektivet, hvor Lipskys afværgemekanismer vil blive beskrevet, herudover vil vi beskrive, hvordan markarbejderne og deres adfærd spiller en rolle i selve implementeringen. Efterfølgende vil vi beskrive top down -perspektivet samt redegøre for, hvordan det politiske design, organisationen og ledelsen generelt spiller en rolle i implementeringen. Vi har valgt at lave et afsnit omkring socialrådgivernes kompetenceprofil, da det er relevant for analysen. Hertil en præcisering af, hvilke kompetencer socialrådgivere skal være i besiddelse af. Endeligt vil vi analysere og redegøre for, hvorledes vi fortolker situationen i Syddjurs Kommune. Dette vil vi gøre ud fra vores viden omkring ICS, vores interviews med socialrådgiverne fra familieafdelingen, samt vores redegørelse omkring den integrerede implementeringsmodel. 56 Søren C. Winter, Kandidatgrad i statskundskab, Aarhus Universitet, 1975. 57 Winter og Lipsky bruger begrebet markarbejdere i deres litteratur, som i vores opgave svare til socialrådgivere. 58 I den teoretiske gennemgang af implementeringen bruges implementering af lovgivning som præference. I analysen sættes teorien op imod implementeringen af ICS, som er en metode, men det er de samme faktorer der gør sig gældende i implementeringsprocessen, uanset om der er tale om en metode eller lovgivning. 23

Den integrerede implementeringsmodel Winter har søgt at integrere en række væsentlige teoretiske bidrag til implementeringsforskningen i en samlet model, jf. figur 3. Figur 3: Den integrerede implementeringsmodel 59 Vi vil ikke komme ind på alle områder af den integrerede implementeringsmodel, men udvælge fokusområder, der kan understøtte vores analyse. Som implementeringsresultat fokuserer modellen på såvel præsentationer - i form af forvaltningsapparatets adfærd - som på effekter af målgruppens adfærd. De præsentationer, der især er fokus på, er den adfærd, der retter sig mod borgeren og som oftest udføres af markarbejderne, som har den direkte borger kontakt. Andre dele af modellen kan bruges til at studere beslutninger truffet på organisatorisk niveau, herunder beslutninger der træffes som led i implementeringsprocessen, men ikke nødvendigvis retter sig direkte mod den enkelte borger. En målestok eller evalueringsstandard for, hvornår implementeringen er lykkedes, er først og fremmest de mål og krav der kan udledes af lovgivningen. 60 59 Winter 1994, s. 59 60 Winter 2008, s. 17-18 24

I top down -perspektivet tager de fleste vurderinger af implementeringens resultater udgangspunkt i officielle mål. Dette synes oplagt ud fra et demokratisk synspunkt. Dog er målene er ofte uklare, og der kan være forskel på formelle og reelle mål. I bottom up -perspektivet ligger fokus på implementeringsaktørerne - altså markarbejderne, som har den direkte kontakt med borgerne og fører den implementerede politik ud i praksis. Problemløsningen ses her i et bredere perspektiv, end blot den enkelte lovs officielle mål, der anvendes som evalueringsstandard. 61 Til besvarelse af underspørgsmålet vil vi benytte et bottom up -perspektiv til at belyse problemstillingerne ude i praksis. Dette perspektiv vil vi desuden bruge til at undersøge markarbejdernes adfærd, og betydningen af denne. Vi vil efterfølgende gøre brug af et top down -perspektiv, med hvilket vi vil undersøge, hvordan organisationens adfærd har betydning for implementeringen. Besvarelsen vil derfor søge at afdække hvilke variabler, både oppe- og nedefra i systemet, der kan forklare implementeringsresultaterne. Bottom up -perspektiv Når lovgivningen er blevet vedtaget af organisationen, og organisationen sammen med ledelsen har sat rammerne for implementeringen af en given lovgivning, er det markarbejderens opgave at forvalte loven i praksis. Markarbejdernes adfærd afspejler de vilkår, de arbejder under. Denne adfærd har indflydelse på implementeringsprocessen, i sidste ende også målopfyldelsen af lovgivningen, og repræsenterer et bottom-up -perspektiv. I sidste ende er det markarbejderen, der forvalter lovgivningen ud til borgeren, og markarbejderen spiller dermed en central rolle ved implementeringen af ny lovgivning. Organisationen er interesseret i, hvorvidt markarbejdernes adfærd er i tråd med den officielle politik og de politiske mål. I kraft af deres centrale placering i implementeringskæden har markarbejderens vilje og evne til at arbejde for den ønskede politik betydning for det politiske systems mulighed for at styre den offentlige sektors målopfyldelse. 62 Indsigten i markarbejderens adfærd, samt årsagerne til og konsekvenserne af denne, kan bidrage til viden om, hvordan vi, i hvert fald i dette led i implementeringskæden, kan sikre så optimal en implementering som mulig. 63 61 Winter 1994, s. 59 62 Winter 2008, s. 105 63 Ibid. s. 105 25

Markarbejderne er offentligt ansatte, der interagerer direkte med borgerne, og besidder et forholdsvist stort skøn i forbindelse med deres arbejde. Markarbejdernes jobkarakteristika adskiller dem fra andre offentligt ansatte, men det er ikke det eneste, der præger deres arbejdssituation. Vi vil i det følgende beskrive de grundlæggende jobkarakteristika ved markarbejderens jobfunktion og derefter beskrive markarbejderens adfærd og denne adfærds potentielle konsekvenser. Jobkarakteristika Markarbejdernes arbejde er ikke detailreguleret, hvilket betyder, at markarbejdernes arbejde og adfærd ikke står direkte beskrevet i lovgivningen, bl.a. fordi det ikke er praktisk muligt. Virkeligheden er kompleks, og lovgivningen kan derfor ikke tage højde for alt og forudsige alle tænkelige situationer. Dette skyldes bl.a., fordi der er tale om en joint-produktion, altså en produktion hvis produkt bliver til i samspil med flere. Her tænkes der både på samspillet med borgeren, men også på samspillet i det tværfaglige samarbejde. En anden årsag, til at markarbejdernes arbejde ikke er detailreguleret, kan skyldes et direkte ønske fra lovgivningens side, at der i den enkelte afgørelse er mulighed for at tage højde for en række vanskelige definerbare forhold. En tredje årsag er, at der hele tiden produceres ny viden, og der udvikles nye metoder og teknologier. 64 For at realisere lovgivningens målsætninger må markarbejderen præcisere og udfylde reglerne, samt foretage konkrete prioriteringer og afvejninger. De skal med andre ord varetage et vist skøn. Det skøn, som lovgivningen overlader til markarbejderne, kan siges at angå to overordnede dimensioner af den beslutningsproces, som ligger bag markarbejdernes jobvaretagelse. Dels en fastlæggelse af målet for deres adfærd, og dels en beslutning vedrørende hvilke midler der skal anvendes til at opnå målet. 65 Sidstnævnte kan inddeles i tre underdimensioner, nemlig graden af skøn vedrørende markarbejderens tilgang i mødet med borgeren. For det andet kan det variere hvilken grad lovgivningen regulerer formen for markarbejderens arbejdsprocesser, altså forberedelse og udredningsarbejdet forud for markarbejderens beslutninger. En tredje underdimension af markarbejderens skøn, vedrørende valg af midler, altså friheden til vælge at en konkret metode i opgaveløsningen. 66 64 Winter 2008, s. 106-107 65 Ibid. s. 107 66 Ibid. s. 107-108 26

Det har betydning for markarbejderens adfærd, hvor stort skønnet er, samt på hvilke dimensioner skønnet er givet. Markarbejderen har aldrig frit skøn, da de er underlagt sektorlovgivningen og dens bekendtgørelser, samt offentlighedsloven, forvaltningsloven og de forvaltningsretlige grundsætninger. 67 Et andet jobkarakteristika er, at jobbet er vanskeligt at monitorere. Dette betyder, at størstedelen af markarbejdernes arbejde ofte er vanskeligt, nærmest praktisk umuligt at overvåge. Dette skyldes begrænsningen af den direkte kontrol, der kan være med skønnet markarbejderne udfører. Konsekvensen af manglende kontrol kan være, at markarbejderne kan løbe med politikken, og udvise adfærd, der afviger fra den politiske ledelses ønske. 68 Et tredje jobkarakteristika er, at der sjældent er uanede mængder ressourcer i en forvaltning, hvilket er et grundlæggende vilkår for markarbejderne. Det er op til markarbejderen at prioritere sin tid, kræfter og opmærksomhed. Når markarbejderne arbejder med problemstillinger af kompleks karakter, findes der ikke entydige løsninger. Der er ikke nogen sikker viden om, hvad der er den bedste løsning, metode til løsning af problemet eller en ideel prioritering. Der kan opstå uenighed markarbejdere mellem på en forvaltning omkring løsningen på en konkret problemstilling. Konsekvensen af dette er, at den enkelte markarbejder oplever evig debat og et krydspres omkring deres arbejde. Der er mange meninger, der skal tages hensyn til, og der er aldrig sikker viden om, hvad der er det rigtige eller forkerte at gøre. Det vil sige, at der hele tiden kan sættes spørgsmålstegn ved det, markarbejderen gør. 69 Et fjerde jobkarakteristika er, at markarbejderen er ansat på vegne af politiske principaler 70, og er ikke ansat med frit mandat til at gøre som man vil. Markarbejderne har overladt et vist skøn til sig, men principalen har legitim ret til at kræve, at markarbejderen gør, som de ønsker. Principalen er derfor i sin gode ret til, via incitaments-, og kontrolindsatser, at styre og kontrollere markarbejdernes adfærd. 71 Markarbejderens adfærd og beslutninger har i sidste ende også en konsekvens for andre end principalen. Markarbejderens handlinger har økonomiske konsekvenser for samfundet, og derved også skatteborgerne, og den enkeltes effektivitet influerer på ressourceforbruget i den enkelte forvaltning. Til sidst har beslutningerne også betydning for den enkelte borger. Markarbejderen 67 Winter 2008, s. 109 68 Ibid. s. 112 69 Ibid. s. 113 70 Ordforklaring: arbejdsgivere 71 Winter 2008, s. 113 27