Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige, så vi kunne se en læring. Vi planlagde et forløb med vind og vand og forventede at opleve børn, der eksperimenterede og stillede os undrende spørgsmål. Da vi oplevede, at det ikke var tilfældet, undrede vi os meget over hvad grunden kunne være til det. Var vores opfattelse af dette rigtigt eller var vi, som pædagoger, ikke opmærksomme nok? I denne dokumentation har vi fundet det oplagt, at gå mere i dybden med dette spørgsmål. Når du ser på, føler ved, manipulere med, bruger din fantasi opnår du en langt større forståelse af tingene, end ord kan beskrive. Citat: Gianni Rodari.
Forundersøgelse Vi har i forundersøgelsen valgt at lave observationer på om børn i 3-4 års alderen er eksperimenterende, når vi er i skoven. Vi beskriver herunder tre eksempler: 1. Tre børn finder pinde og forsøger at række op og nå træernes kroner. De taler om hvis pind, der kan nå længst op og leder efter længere pinde. Efter lidt tid går to af børnene op på et bord og opdager, at de derved kan nå endnu længere op. 2. En dreng har fyldt en spand med sand og går hen til en gynge, bestående af et reb med en gren i, og han forsøger at hænge spanden på den ene side af snoren. Da han slipper pinden falder spanden af, han samler spanden op og går videre. 3. Det drypper meget ned fra taget og tre børn står med hver sin spand. De forsøger at få spanden til at stå rigtigt, så vandet rammer ned i den.
Læringsmål: At blive bedre til at se børnenes egne eksperimenter At blive bedre til at understøtte børnenes egne eksperimenter og skabe ny læring. Erkendelsesmål: At opleve glæden ved at arbejde med science i børnehøjde At vi oplever at vi pirrer børnenes nysgerrighed Mål
Projektet Sortering af naturmaterialer I forundersøgelsen oplevede vi at se børn eksperimentere med flere forskellige ting i deres leg. Vi valgte at gå i dybden med det initiativ, hvor en dreng leger med vægt og tyngdekraft. De følgende uger lavede vi forskellige forsøg med vægt, tyngdekraft og massefylde. Vi startede, hvor drengens initiativ stoppede. Børnene fyldte spandene med materialer fra naturen, såsom sand, kogler, bær, blade mm. Derefter legede vi med at få spandene til at balancere på trægyngen. Flere børn blev nysgerrige og kom med andre materialer, vi skulle veje. Ud fra vores viden om børn og læring, tilrettelagde vi forsøgene så de havde fokus på kropslige erfaringer og mindre på forklaringer. Vi sørgede for at gå langsomt frem, f. eks. Ved kun at sætte en aktivitet om vægt i gang hver dag. Derved fik børnene mulighed for at udforske eksperimentet alene og i fællesskab med venner. Der var god tid til undren, spørgsmål og leg.
Refleksioner Børnene er meget interesserede i aktiviteterne omkring vægt. De er nysgerrige og synes at det sjovt. Vi har lagt mærke til at selv om børnene er engagerede, stiller de meget få spørgsmål. I stedet for leger de med tingene, finder på nyt og er deltagende og nysgerrige. Derfor er vores rolle at sætte os ned ved siden af dem og undersøge sammen med dem. Vi oplever, at børnene undrer sig og undersøger med kroppen og sanserne, og ikke verbalt. De går til og fra et eksperiment flere gange. Vi tænker, at den læring der finder sted, sker i flere omgange, og derfor skal der leges med hvert eksperiment i noget tid. Vi valgte at stille åbne spørgsmål som vækkede børnenes nysgerrighed og lagde op til undren. På baggrund af ovenstående har vi bevidst valgt at lade børnenes interesse afgøre hastigheden på forløbet. Der har været dage, hvor vores planlægning er blevet ændret, f. eks. fordi vi kunne se at en aktivitet skulle have en dag mere, eller et nyt input. Efter ovenstående forsøg, sagde Frederik til sin mor: Mor, du er tung og jeg er let
Evaluering For at blive opmærksom på børnenes egne eksperimenter og undren, har vi erfaret at vi skal observere børnenes leg og interesser. Hvad er det de laver og hvorfor gør de som de gør? Derigennem har vi opdaget mange små eksperimenter. Eks. Tre børn står hver med en lang gren på jorden for at nå trætoppen, men opdager at de kan nå højere op, hvis de står på bordet. Her er det vigtigt at se børnenes eksperiment frem for det, at vi normalt ikke står på bordene. Det er vigtigt for eksperimentets udvikling og vores understøttende rolle, at vi ser på legen og prøver at sætte os ind i hvad børnenes tanker og næste skridt. Det skal vi bruge til at skabe stemninger, kunne tilbyde de rigtige materialer, samt skabe mulighed for sammen med børnene at opdage ny læring. For at kunne skabe ny læring sammen med børnene er det vigtigt, at vi som voksne opdatere vores faglige viden omkring emnet. Derved oplevede vi glæden ved at være ved siden af og foran børnene. Vores projekt varede fjorten dage, hvilket gjorde det vanskeligt at gå i dybden med et eksperiment. Derfor er varigheden af forløbet en vigtig faktor, fordi børnene har brug for tid og gentagelser. Dette vil vi være opmærksomme på i vores næste projekt. Vi har erfaret gennem dette forløb, at det er vigtigt at have aftalt rammerne for aktiviteterne på forhånd, for at der ikke bliver uro og usikkerhed iblandt børnene. Det har været lærerigt og spændende at tage udgangspunkt i børnenes egne initiativer og lege. Tanken om at være bagved, ved siden af og foran har været en succesoplevelse for os at anvende i vores scienceprojekt med 3-4 årige.
Teori Vores pædagogiske overvejelser om og praksis i forløbet, bygger på nedenstående teorier og tanker om børns måde at arbejde med science på. John Dewey-Learning by doing. John Dewey er en meget gammel og anerkendt teoretiker som skrev sit største værk i år 1899. Hans ideer drejede sig om at lære ved at gøre, at være aktiv, kommunikere, skabe, konstruere, udforske, eksperimenter og danne kunstneriske udtryksformer. En undervisning, hvor klasseværelset skulle være et laburatiorium. Dewey mente at læreren skulle undervise ud fra sin viden om barnets kapacitet, interesser og vaner. Det er vigtigt at tage aktiviteter op, som barnet allerede er optaget af, og forsøge at gå videre med dem. Barnets interesse er tegn til læreren om, en ny viden barnet er ved at tilegne sig. Uddrag af bogen: Børn og naturvidenskab. Naturvidenskab for små børn drejer sig om at observere og iagttage, hvad børnene gør og interesserer sig for mens de leger. Det drejer sig om at pædagogen betragter det, som børnene leger og udforsker, med nye øjne. Små børn deler ikke deres aktivitet op i arbejde og leg. De beskæftiger sig med ting og lege de finder interessante at udforske, som stimulerer dem og udfordrer deres evner, som vækker deres nysgerrighed. De afprøver deres krop og relationerne mellem sig selv, ting og handlinger. De er meget opmærksomme på, hvordan både mennesker og ting omkring dem reagerer ved forskellige påvirkninger. De opbygger deres sprog og begreber med de børn og voksne der er omkring dem, og i relation til deres oplevelser og erfaringer.
Efterundersøgelse Vi har i vores efterundersøgelse, valgt at se på om vi er blevet bedre til at se om børn eksperimenterer. Vi undersøger også om vi er blevet mere bevidste om at understøtte deres undren. Herunder tre eksempler: Frederik sidder og spiser madpakke og får øje på at den vipper, da han lægger to rugbrød på låget. Han undrer sig og løfter en af brødene og ser at den vipper tilbage. Han gør den voksne opmærksom på det og sammen prøver vi flere ting af i madpakken. Tre drenge leger en leg, hvor de skal flytte store træstubbe og en forsøger at løfte en stub, men må erkende at den er for tung. Derefter prøver en anden og konstatere det samme. Den tredje kommer til og kan næsten løfte den, men spørger så om de ikke skal hjælpes ad. Fire børn har opdaget at en stor gren, som bruges til at gå på, er knækket. De snakker sammen om, hvordan de skal få det lavet, så de kan gå på den igen. En foreslår at de skal hive i det største stykke for at se om det stadig kan nå over til den anden side. Grenen er tung og pigerne opgiver. Den voksne tilbyder sin hjælp.
Spørgsmål til debat Hvordan planlægger vi vores pædagogiske arbejde, så der er plads til og fokus på at se børnenes egne eksperimenter? Hvordan får vi implementeret begreberne bagved, ved siden og foran i vores dagligdag? Hverdagens skjulte hemmeligheder, fortælles til dem, som ved, hvordan de ser! Citat: Gianni Rodari