Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer). - Bogstavhuset (oplæsningsbog). - Hop om bord i lyd og ord. - Bøger ( stor lille ). - Classroommanagement. 1. kl.: - Bogstavkursus for hele klassen (f.eks. Noahs Ark). - Tidlig Læse Hjælp for udvalgte elever i 1. kl., individuelt (KH.). (½ time 4 dage om ugen fra jul til sommerferien). 2. kl.: - Læsekursus for hold af udvalgte elever. (f.eks. Billy i bogen ) (KH.).(5 uger). 3. kl.: - Læsekursus for hele klassen (1 time pr. dag i 4 uger) (KH). 4. kl.: - Fagligt læsekursus for hele klassen. 5. kl.: - Fagligt læsekursus for hele klassen. 1. - 5. kl.: - Læseuger (tilrettelægges løbende af klassens dansklærer). Evaluering: Bh.kl. : - Bogstavscreening. - KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) (KH). - LUS Læseudviklingsskema: Læseprøver: (KH) 1. kl. LUS OS64 - IL-bsis - Mini SL 2. kl. LUS OS120 - IL-basis - Mini SL 3. kl. LUS SL60 - IL 4. kl. LUS SL40 - IL 5. kl. LUS Læs5 - IL 3. 9. kl.: LUS Staveprøver: - DPI-prøverne - ST-prøverne

- Jeg kan stave -prøven Læseprøver: - 3. kl. Julen 1916-3. - 4. kl. De tre unger - 5. - 6. kl. Tidlig morgen - 7. kl. Solkysten - 7. - 8. kl. Slagsmålet Tidlig indsats: - Bogstavkursus (klassen gruppen individuelt) 1. kl. - Tidlig Læse Hjælp (individuelt) 1. kl. (KH) - Læsekursus (klassen gruppe individuelt) 2. + 3. kl. (KH) - Fagligt læsekursus (klassen) 4.+ 5. kl. - Læseuger (klassen gruppe individuelt) 1.- 5. kl. Klassekonferencer: afvikles i feb/marts måned hvor klasselærer, skoleleder, PPR og Kridthuset deltager. Kridthuset (KH) Center for specialundervisning Varetager undervisning af elever med særlige behov. Forestår tests til dansk- og matematikundervisningen. Rådgiver og vejleder. Tidlig Læsehjælp (TLH) for udvalgte elever i 1. kl. efter jul. Læsekursus for gruppe af udvalgte elever i 2. kl. Står for læsekursus i 3. kl. sammen med klasselærer. Laver kortere eller længere forløb for henviste elever (individuelt eller i grupper). Støttefunktioner i klassen. Lektiecafé. Observation. Deltager i klassekonferencer (1 gang årligt). Afholder semestermøder, hvor næste semesters indhold tilrettelægges. Afholder møder i Kridthusteamet. Tidlig Læse Hjælp (TLH) TLH er en hjælp til enkelte elever i hver 1. klasse (eleverne udvælges på baggrund af ordlæseprøven OS 64 taget i klassen i december og dansklærerens vurdering). TLH tilbydes i perioden januar juni i 1. kl. Eleverne undervises hver dag individuelt i 30 minutter.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevens læse- og skriveniveau. Undervisningen foregår i et lokale specielt indrettet til formålet. Undervisningen forestås af to lærere (spec.u.lærere), således at hver lærer underviser de samme elever hver dag. Der anvendes en særlig metodik, der er den samme hver dag inspireret af reading recovery og specialundervisning. Der registreres dagligt/jævnligt antal rigtigt læste ord/fejl. Forældrene inddrages aktivt i det daglige hjemmearbejde. Formål: - At fokusere på og udvikle læselyst og læseglæde. - At højne elevers læselyst og selvværd. - At imødegå at elever lider alvorlige nederlag i forhold til læse- og skrivesprogstilegnelsen. - At dæmme op for uro i indskolingen ved tidligt at hjælpe elever med læsevanskeligheder. - At intensivere samarbejdet med forældrene. - At minimere antallet af elever der henvises til specialundervisning. TLH-metodik: Eleven undervises individuelt i ½ time dagligt i et specielt indrettet lokale. Forældrene inddrages aktivt i processen, idet der forventes daglig interesse og læsning med eleven i hjemmet efter vejledning fra TLH-lærerne, - fx skrives der i lektiebog hver dag. Efter 2-3 ugers undervisning inviteres forældrene til at overvære en lektion og diskutere samarbejdet om indsatsen. Der anvendes samme metode i hver lektion omhandlende læseaktiviteter og historieskrivning. Tilbudet er for store og små, og er en mulighed for at få hjælp til lektierne af en lærer. Elever fra indskolingen kan benytte lektiecafeen, dette kræver dog tilladelse fra forældre. Lektiecafeen holder til i Kridthuset. Der ligger en logbog fremme, hvor eleverne skal notere hvornår, de har været der. På den måde kan klasselæreren følge med i, om evt. aftaler overholdes. Læsning i indskolingen Læsestund Mål: - Sikre tid til læsning og dermed øge børnenes læsesikkerhed og hastighed. - Sikre at børnene får mulighed for læseoplevelser på eget niveau. - Gøre læsning til brugbar færdighed for alle børn. - Gøre læsning til en positiv oplevelse for alle børn.

Læsestunden er en del af danskundervisningen. Alle elever læser 20 minutter hver dag. Kl.: 8.00-8.20. Når børnene møder ind om morgenen, skal de straks gå i gang med at læse, eller de kan vælge at gå ud at lege, indtil klokken ringer kl. 8, for derefter at gå i gang med deres læsning. Der læses i klasser og fællesareal. Eleverne har sammen med deres lærer besluttet, hvad de skal læse, og med hvem de evt. skal læse, og hvor de skal læse. Der kan LUS es. Læreren har læseudviklingsskema over børnene. Hvert barn har sit eget læseudviklingsskema. (NB. Forældrene skal præsenteres for LUS på et forældremøde). Børnene kan have en elastikmappe. I mappen ligger den aktuelle bog og en ny bog samt en læseprotekol og elev-lus-skema. Dansklæreren er ansvarlig for, at der er bøger i mappen. 0. - 1. kl.: - Der undervises i bogstavernes fire alfabeter (navn, form, lyd, fagter). - Højtlæsning (stor/lille bog m.m.). 2. - 3. kl.: - Eleven kan læse selv, sammen med en makker, sammen med en gruppe, sammen med en lærer, høre bånd og bog m.m. Et par ord om læsning I skolen bliver jeres barn undervist i at lære at læse. Vi øver os meget hver dag, og læser mange forskellige bøger. Selv om jeres barn undervises i skolen, er I som forældre vigtige hovedpersoner i barnets læseliv. I kan være med til at vise jeres barn vejen til at lære at læse ved at læse sammen hver dag. Børn gør, hvad forældre gør, fordi forældre er børns forbilleder. Måske er det svært at få begyndt den fælles læsning med jeres barn her er derfor et par gode råd: Når du læser for dit barn Lad barnet være med til at vælge bogen. Sæt jer tæt sammen, så dit barn kan kigge med i bogen og se de ord, du læser. Snak sammen om handlingen i bogen og læs billederne. Forklar de ord, barnet ikke kender. Lad dit barn finde kendte bogstaver og ord i teksten.

Når dit barn læser for dig Du kan eventuelt læse siden højt, før barnet selv forsøger. Brug bogstavernes lyde til at stave jer gennem et ord. Hvis dit barn ikke selv kan læse et drilsk ord, så læs det op, så barnet kan komme videre. Du skal ikke afbryde, hvis dit barn læser fejl kun hvis fejlen ødelægger forståelsen. Hvis dit barn synes, bogen er for svær eller for kedelig, så find en anden. Det er vigtigt, at du roser og opmuntrer dit barn. God læselyst! Sådan arbejder vi med læsning Vi bruger LUS: Læseudviklingsskema LUS LUS er en oversigt over vigtige trin i børn og unges læseudvikling. Det er et planlægningsog styringsredskab, der både kan bruges af læreren i den almindelige undervisning og til planlægning og styring af den indsats, der ydes over for børn med særlige undervisningsbehov. Ved den årlige klassekonference foretages en konkret vurdering af de enkelte elevers læsefærdigheder med udgangspunkt i LUS. Målet med LUS er, at den enkelte lærer gennem LUS kan beskrive den enkelte elevs læseudvikling og læsefærdigheder, og på den baggrund støtte eleven i den fortsatte læseudvikling. Opgørelsen af klassens elever gennem LUS kan give læreren en bevidsthed om elevernes læseudvikling. Samtidig vil LUS kunne bruges som evalueringsværktøj, der dokumenterer, hvordan det går med den enkelte elev. LUS-skemaet anvendes i forbindelse med den daglige undervisning, hvor læreren lytter til elevens læsning for at afgøre, hvor eleven befinder sig i LUS-skemaet, og kan dermed danne grundlag for undervisningsdifferentiering. LUS-skemaet inddeler læsningen i 3 faser: Fase 1: Den udforskende fase Læseren er successivt ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet sig funktionelle læsestrategier, og konsoliderer nu sin læsefærdighed ved læsning af nogle længere tekster med færre billeder. Successivt mindskes fokus på afkodningen. Punkt 1: Punkt 2: Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linie.

Punkt 3: Punkt 4: Punkt 5: Punkt 6: Punkt 7: Punkt 8: Punkt 9: Punkt 10: Punkt 11: Punkt 12: Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder Helordslæsning. Lister ud nye ord ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv. Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig. Kan erstatte tale-lytte situation med en skrive-læse situation. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende. Fase 2: Den ekspanderende fase Læseren har nu et fundament for funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til at omfatte bøger med et meget større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. Efter opnået kvalitet i den løbende læsning, optræder i denne fase tre nye læsemåder: Nemlig søgelæsning, instruktionslæsning og dybde- og overblikslæsning. Punkt 13: Punkt 14: Punkt 15: Punkt 16: Punkt 17: Punkt 18: Punkt 18a: Punkt 18b: Punkt 18c: Punkt 19: Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. Søgelæsning finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst. Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. Instruktionslæsning læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne. Bogsluger læser meget, læser af lyst. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Har let ved at læse, læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer. Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt. Dybde- og overblikslæsning kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur. Fase 3: Den litterære fase At være litterært læsende forudsætter en abstrakt og hypotetisk tænkning. Det betyder, at læseren skal kunne forstå principper, som ikke umiddelbart modsvares af en ordret formulering i teksten og forstå hypotetiske ræsonnementer, dvs. kunne drage slutninger om foreteelser, som ligger uden for egen konkrete forestillingsverden. Den litterære læsning giver mulighed for selvstændigt at kunne trænge ind i sagprosa og skønlitterære tekster inden for forskellige genrer og successivt forstå indholdet i metaforer og nye dimensioner på forskellige niveauer.

L: Har udviklet en funktionel og selvstændig, forstår, anvender, tolker og reflekterer over skrevne tekster, udvikler sin viden og sit potentiale via en hypotetisk og ubunden tænkning. Punkterne 12, 16, 18a og 19 er valgt som svarende til de 4 danske trinmål i læsning ved slutningen af henholdsvis 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Mål og aktiviteter for læsning for de enkelte klassetrin Mål for læsning Børnehaveklassen Formål: At give eleven mulighed for gennem leg at styrke og udvikle sproglige færdigheder med henblik på den fremtidige læring af skriftsproget. Mål: I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer - at fortælle et faktisk og fiktivt hændelsesforløb med støtte. - at anvende sproget aktivt med begreber og sætninger. - at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi. - at lytte aktivt til oplæsning og fortælling. - at en tekst er opbygget af ord og sætninger. - at ord er opbygget af bogstaver. - at finde forlyde i lydrette ord. - at forstå, at der er sammenhæng mellem skriftens tegn og talens lyd. - at rime med ord. - at finde og skrive eget navn. - at kende læseretningen. - at kunne opdele et ord i stavelser ved at klappe. - at skrive og læse relevante ord og sætninger. - at meddele sig på skrift gennem selvopfundne tegn og bogstav-former. Iagttagelsesmateriale: Kontrolleret tegneiagttagelse i oktober og maj (KTI). Andet materiale: LUS læseudviklingsskema. Klassekonference: Klassekonferencen afholdes i februar. Operationelle mål Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 4 i LUS: Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Børnehaveklassen bør være godt forsynet med et bredt udvalg af bøger og materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Lærerens oplæsning Genfortælle historier Genfortælle hændelsesforløb

Sanglege Lyttelege Rim og remser Ordlege Stavelseslege Lydlege Sprogstimulerende spil Arbejde med stor bog/lille bog Skrivedans Legeskrivning Værksteder: - sprogværksted - lytteværksted - rimeværksted - læseværksted - bogstavværksted - skriveværksted Biblioteksbesøg Mål for læsning 1. klasse Formål: At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At eleven erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Mål: I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer: - at fortælle et faktisk og et fiktivt hændelsesforløb uden hjælp. - at anvende alfabetet (artikulation, navn, lyd og form). - at finde, tilføje og fjerne lyd i lydrette ord. Operationelle mål Læsning: Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad lix 5-10 med et alderssvarende indhold. Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 8 i LUS. Skrivning: Eleven skal kunne skrive tekster ud fra de aktuelle forudsætninger (opdagende skrivning, kreativ skrivning). Eleven skal kunne gengive det skrevne. Eleven skal i skriveprocessen kunne anvende sin viden om ord og bogstaver. - at opdele kendte ord i lyde. - at opdele ord i stavelser. - at læse enkle tekster. Prøvemateriale: Ordstillelæsningsprøve OS64 i december. Andet materiale: LUS læseudviklingsskema. Klasselæsekonferencen Klasselæsekonferencen afholdes i februar. Grundlæggende læseaktiviteter: - Lærerens oplæsning. - Elevens læsning af kendt tekst. - Elevens læsning af ukendt tekst. Læse/skriveaktiviteter: - Lærerens oplæsning. - Fortælleøvelser.

- Dramatisering. - Rim og remser. - Bogstavaktiviteter hvor der arbejdes med bogstavnavn, bogstavlyd og bogstavform. - Stavelseslege. - Angrebsteknikker, prikke vokaler, dele i stavelser. Grundlæggende læsestrategier - Højtlæsning af forberedt tekst. - Samtale om fælles tekst. - Selvstændig læsning af lette tekster. - Skrive dagbog. - Bogstavkursus. - Skrivning på computer. - Biblioteksbesøg. Mål for læsning 2. klasse Formål: At elevens lyst og interesse for at lære at læse og skrive styrkes. At eleven anvender læsning og skrivning i hverdagen. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. Mål: I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer: - at læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp både fag- og skønlitteratur. - at anvende forskellige elementære læsestrategier. - at læse forberedte tekststykker op. - at læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst. - at gengive tekster i dramatisk form. - at skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster. Operationelle mål Læsning: Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 10-15 med et alderssvarende indhold. Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 12 i LUS. Eleven skal i skriveprocessen kunne skrive de små og store bogstaver i håndskrift. Eleven skal kunne skrive på computer, navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst. Eleven skal kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå. Eleven skal kunne skrive på computer og åbne, lukke og gemme tekstfiler. Stavning: Eleven skal kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Der stilles gradvis stigende og differentierede krav om korrekthed. Prøvemateriale: Læsning: Grundlæggende læseaktiviteter: - Lærerens oplæsning.

Ordstillelæsningsprøve OS 120 i juni. Andet materiale: LUS læseudviklingsskema. Klasselæsekonference: Klasselæsekonferencen afholdes i februar. Mål for læsning 3. klasse Formål: At elevens lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Mål: I løbet af 3. klasse skal der arbejdes på, at eleven lærer: - at læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse. - at læse ukendte tekster med stigende hastighed. - at reflektere over form og indhold i forskellige teksttyper. - at nuancere form og indhold i egne skriftlige produktioner. - Elevens læsning af kendt tekst. - Elevens læsning af ukendt tekst. Der kan arbejdes med: - Lærerens oplæsning. - Fortsat indlæring af angrebsteknikker. - Fortsat arbejde med læsestrategier. - Højtlæsning af kendt tekst. - Højtlæsning af ukendt tekst. - Makkerlæsning. - Højtlæsning i grupper. - Genfortælle handlingen i en læst tekst. - Dramatisere historier. - Tidlig undervisning i faglig læsning. - Læs-løs-uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. - Boganmeldelse. - Skrive logbog. - Skrive på computer. - Løse opgaver på computer. - Biblioteksbesøg. Operationelle mål Læsning: Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 15-20. Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 14 i LUS. Skrivning: Eleven skal kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre. Eleven skal kunne anvende punktum og lave afsnit. Stavning: Eleven skal i skriveprocessen kunne udnytte det fonematiske princip. Der stilles gradvis stigende og differentierede krav om korrekthed. - at nuancere skriftsproget gennem et begyndende arbejde med sproglære. - at bruge faglitteratur, anvende bøger som berører aktuelle interesser og vidensbehov.

- at anvende IT som en integreret del af faget. Prøvemateriale: Læsning: Sætningsstillelæsningsprøve SL 60 i oktober. Andet materiale: LUS læseudviklingsskema. Klasselæsekonference: Klasselæsekonferencen afholdes i februar. Grundlæggende læseaktiviteter: Lærerens oplæsning. Elevens læsning af kendt tekst. Elevens læsning af ukendt tekst. Der kan arbejdes med: - Lærerens oplæsning. - Fortsat indlæring af angrebsteknikker. - Fortsat arbejde med læsestrategier. - Arbejde med læseforståelse. - Meddigtning. - Højtlæsning af kendt tekst. - Højtlæsning af ukendt tekst. - Makkerlæsning. - Højtlæsning i mindre grupper. - Skønlitterær læsekursus. - Faglig læsning. - Læs-løs-uger efter princippet: Lær at læse ved at læse, med henblik på automatisering. - Boganmeldelse (mundtligt/skriftligt). - Læsning med opgaveløsning. - Genfortælle handlingen i en tekst. - Dramatisering. - Frilæsning. - Læsning med båndstøtte. - Skrive historier. - Skrive fælles tekster. - Skrive logbog. - Biblioteksbesøg.