Godkendt klinisk undervisningssted Akutafdelingen, NOH Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk Navn på det kliniske undervisningssted Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Akutklinikken, Nordsjællands Hospital Frederikssund, Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund Sundhedshuset, Muregade 5, 3000 Helsingør Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Britt Holmgaard Stilling: Ledende oversygeplejerske E-mailadresse: Britt.homlgaard@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Nicole Askø Christensen Stilling: Klinisk vejleder E-mailadresse: Nicole.christensen.01@regionh.dk Navn: Mia Lind Jepsen Stilling: Klinisk vejleder E-mailadresse: Mia.lind.jepsen.02@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : Den uddannelsesmæssige funktion, i Akutafdelingen, varetages af to kliniske vejleder der begge har flere års erfaring fra det akutte område. Nicole Askø Christensen er uddannet i 2012 og har 2 moduler på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Basismodulet i akutsygepleje og klinisk vejleder modulet. Mia Lind Jepsen er uddannet i 2012 og har tidligere erfaring som social- og sundhedsassistent. Mia har 1 model på den sundhedsfaglige diplomuddannelse, basis modullet i akutsygepleje, og starter på kliniske vejleder modulet i foråret 2018. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere varetager både den koordinerende og den daglige vejlederrolle. Hvis den kliniske undervisning uddelegeres er det til erfarende behandler, triage eller akutsygeplejersker, der oftest har minimum 1 sundhedsfagligt diplommodul. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.
Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere har hver, i gennemsnit 25 timer til rådighed til daglig vejledning/klinisk vejledning af de studerende i klinikken. Samt gennemsnitligt 5 timer til rådighed til refleksion, studiesamtaler, portfolio arbejde herunder logbog i medicin, forudsætningsgivende studieaktiviteter, studieplanlægning med de studerende, klinisk undervisning i SIM-NORD og diverse andre studierelevante tiltag. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: 5 timer pr. semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: I akutafdelingen samarbejder vi med mange forskellige faggrupper både internt og eksternt. Læger, på alle niveauer, fra samtlige specialer på Nordsjællands Hospital, praktiserende læger, vagtlæger, SAT-læger, andre hospitaler, primærsektoren, FADL-vagter, serviceassistenter, sygeplejesekretær, lægesekretærer, Røde Kors medarbejder, ambulancetjenesten, radiografer, mikrobiologer, politi, 1813, 112. Samt et tæt samarbejde med ITA, IMA, anæstesien, Bed-manager, og alle modtagende afdelingerne. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6 semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: En tænkt patientsituation kan være, at en patient får vejrtrækningsbesvær hjemme, og enten ringer 112 eller 1813 og bliver indlagt under diagnosen KOL i exa. Falck vurderer ved ankomst hvilken slags transport patienten skal transporteres til akutafdelingen med. Hvis de vælger en kørsel B, ankommer patienten til akutafdelingens triage, hvor en sygeplejerske tildeler patienten en farvekode. Efterfølgende flyttes patienten fra triagen til det team hvor patientens diagnose er tilknyttet. Afdelingen består af 5 teams, opdelt efter specialer. Ved ankomst til et team revurderes patienten af den tildelte sygeplejerske, der også foretager eller bestiller indledende undersøgelser, så som EKG, røntgen af thorax, blodprøver, a-punktur, og opstart af væske og medicin indenfor delegerede rettigheder. Hurtigst muligt vil patienten få optaget journal af en forvagt, og efterfølgende vil patienten blive observeret efter EWS algoritmen. Side 2 af 6
Senere på dagen eller den efterfølgende dag vil patienten få lavet en gennemgang, af en speciallæge, hvor det vurderes om patienten skal forblive indlagt og flyttes til en stamafdeling, eller om patienten forventes udskrevet inden for kort til og derfor forbliver i akutafdelingen. Plejepersonalet vil, om nødvendigt, tage kontakt til kommunen og iværksætte eller genbestille hjemmepleje osv. En anden tænkt situation kunne være en patient, der er henvist fra egen læge under diagnosen AKS. Falck ankommer med kørsel A til akutmodtagelsen, og kører patienten direkte til brystsmerteklinikken, efter telefon kontakt med den koordinerende sygeplejerske. I brystsmerteklinikken står en af sygeplejerskerne fra teamet klar til at modtage patienten, og op starte patienten i telemetri, bestille relevante blodprøver, EKG osv. Efter få timer vil der være svar på 2 hold COR-prøver, og mange af patienterne udskrives. Hvis der er forhøjet COR-enzymer vil patienten indlægges på kardiologisk afdelingen, efter kort tid. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Oftes er patientforløbene medicinske, eller neurologiske. I skadestuen er der kun ortopædkirurgiske patienter, med meget korte forløb. Det længste forløb i skadestuen er en hoftefraktur, hvor patienten skal indlægges på ortopædkirurgisk afdeling, omklædes, have medicin, venflon, væske, smertestillende osv. Et sådan forløb kan vare op til et par timer. De mave-tarmkirurgiske patienter ses ofte kun i triagen, hvor de skal vurderes, og sendes videre til kirurgisk afdeling. Medmindre de ankommer som kørsel A til akutafdelingen, så bliver de modtaget og behandlet af en akutsygeplejerske, på samme måde som de medicinske kørsel A patienter. Når den kirurgiske patient er stabiliseret, køres den til stamafdelingen eller IMA/ITA. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) I akutafdelingen vil de sygeplejerske studerende være med omkring hele patientforløbet og de vil få mulighed for at deltage aktivt i alle de sygeplejehandlinger, der foretages med og omkring patienten, både de fysiske, psykiske og administrative. De studerende vil have mulighed for at tage lederskab i planlægningen af sygplejeinterventioner, i forhold til både akut kritisk sygdom, forestående død og deres pårørende. For 6 semester studerende vil der være rig mulighed for at opnå læringsudbytter i: 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 3 af 6
Selvstændigt/i samarbejde med kliniske vejleder at modtage den akutte patient, benytte kliniske metoder så som triage, ABCDE, EWS, VAS, NRS og GCS samt handle relevant på afvigelser og dokumenter disse handlinger i Sundhedsplatformen. Kan anvende og kombinere viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære. Selvstændigt opstarte indledende sygeplejevurdering, identificere evt. problemstillinger, samt selvstændigt planlægge, koordinere, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen til den komplekse patient, med enten medicinske, neurologiske, organ- og ortopædkirurgiske eller pædiatriske problemstillinger. Kan indgå empatisk, etisk og refleksivt i en dialogbaseret og værdiskabende kommunikation og relation med borgere, patienter og pårørende. Opøve kompetencer og håndelag i forhold til den instrumentelle sygepleje, der skal beherskes til den komplekse patient. F.eks. anlæggelse og pleje af venflon, KAD, sonder, forbindinger på forskellige sår efter de evidensbaseret standarter og metoder gældende for afdelingen. Udskrive/overflytte patienter, sørge for at videregive relevante oplysninger ved brug af redskaber så f.eks. ISBAR, informere patient og evt. pårørende om disse tiltag. Herunder støtte, vejlede og rådgive borger, patient og pårørende i at håndtere sundhedsudfordringer. Ved udskrivelse benyttes elektronisk kommunikation til primær sektor, som den studerende selvstændigt kan varetage. Administrere medicin til udvalgt patienter, både per oral og IV samt benytte SP og MDA. Kunne håndterer væsketerapi og blodprodukter og have viden omkring forholdsregler og benytte de gældende VIP-vejledninger. Kunne modtage en patient der skal isoleres efter de gældende evidensbaserede vejledninger, og selvstændigt opstarte de relevante sygeplejehandlinger. Deltage i tværfagligt samarbejde omkring patienten med f.eks. læger, laboranter, røntgenafdeling og serviceassistenter. At kunne argumentere for de interventioner der udøves på baggrund af praksis, udvikling- og forskningsbaseret viden. Kan selvstændigt anvende og kritisk vurdere beskrevne standarter for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter borger- og patientoplevelse af sammenhæng i eget sygdomsforløb. Være med til at lede og organisere sygeplejen, ved at være med som koordinator i en af baserne, herunder deltage i afdelingens visitationsmøder. På denne måde vil de studerende få kendskab til afdelingens organisation og drift. Udøve sygepleje til traumepatienten og pårørende i krise. Varetage opgaver omkring den afdøde og dennes pårørende. Opnå færdigheder i brugen af sikker kommunikation. Side 4 af 6
Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udførelsen af sygeplejen, samt handle moralsk med hensyntagen til den enkelte patient. F.eks. Børn i skadestuen, der skal have udført en procedure der vil være ubehagelig fastholde eller sedering? Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): På 6 semester skal den studerende gennemføre 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter. 1. aktivitet omhandler et tværfagligt samarbejde om kommunikation og stuegang. Den studerende skal selv tilmelde sig undervisningen. 2. aktivitet omhandler medicin processen, i samarbejde med de resterende kliniske vejleder, har vi udarbejdet en læreproces med 5 trin. En proces som strækker sig over 6 uger, som både indebærer spørgsmål i medicinhåndtering, introduktion til den praktiske dimension i medicinhåndtering (MDA, Rover) og introduktion til afdelingens medicinrum. Processen afsluttes med en drøftelse med klinisk vejleder. Til 3. aktivitet afsættes i alt 4 dage, hvor de studerende i grupper, skal arbejde med en problemstilling der fremmer kvalitetsudviklingen i sygeplejen. Den studerende vil i løbet af denne uge få mulighed for at samarbejde med afdelingens udviklings- og implementeringsspecialist, og gennemgå forskellige innovative processer. De studerende skal aflevere et skrifteligt produkt jf. semesterbeskrivelsen. Afslutningsvis skal der afholdes et sygeplejefagligforum, hvor de studerende får mulighed for at invitere relevante deltager fra klinikken. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder og de studerende vil anvende mange forskellige samarbejdsformer, b.la. Bedside undervisning, før-, under- og eftervejledning, sygeplejefagligt forum, portfolio og morgenundervisning. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ved hjælp af ugentlige studiesamtaler, vil vi sørge for at de studerende følger deres studieplan, og vi opnår deres læringsmål. Sammen vil vi løbende laver planer for, hvilke patient forløb der er mest relevante for den studerende. Evaluering og kvalitetsudvikling Side 5 af 6
Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle evalueringer drøftes med de kliniske vejledere og oversygeplejersken i samråd. Efterfølgende tages evt. problemstillinger eller andet op i afdelingssygeplejerske gruppen, sammen med afdelingens oversygeplejerske. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 15-02- 2018 Nicole Askø Christensen Klinisk vejleder 48295794 Nicole.Christensen.01@regionh.dk 15-02- 2018 Mia Lind Jepsen Klinisk vejleder 22992012 Mia.Lind.Jepsen.02@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 6 af 6