Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Relaterede dokumenter
JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Strategier i Børn og Unge

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Strategi for Folkeskole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Job og kravprofil for ny skoleleder Rathlouskolen, Odder

Heibergskolen november 2018

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

2018 UDDANNELSES POLITIK

ORGANISATION. Stensagerskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

FMKs fire ledelseværdier

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Stillingsprofiler for skoler

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SKOLELEDER SØDALSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Børne- og Kulturudvalget

Funktionsbeskrivelse for områdeledere på klubområdet

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Skoleleder på Låsby Skole

Skolereform din og min skole

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Hornbæk Skole Randers Kommune

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Jobprofil Daginstitutionsleder

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Oplæg for deltagere på messen.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Transkript:

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne, eleverne og forældrene sætter rammer og retning for, at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl. 6.30 til kl. 17. at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde, lære og udvikle sig sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. I arbejdet med at fuldføre missionen skal ledelsen gå forrest i en læringskultur, hvor vi bringer ny viden i spil og stiller krav undervisnings- og læringsfokuseret ledelse er i centrum der er plads til vildskab og til at erkende fejl 1

Som visionen angiver, vil vi med et nyt ledelsesgrundlag styrke den pædagogiske ledelse samt personaleledelsen. Centrale felter er elevernes læring og trivsel, medarbejdernes professionelle fællesskaber og medarbejdernes trivsel. Ved god skoleledelse forstår vi: Procesledelse. Ledelsen skal arbejde med fair proces, hvor vi sætter rammer og retning i gennemskuelige og involverende processer med skolens interessenter. Sparring, coaching, vejledning samt afklaring af roller og forventninger har derfor en vægtig plads i ledelsesopgaven. Ledelse tæt på kerneydelsen. Ledelsen skal lede tæt på elevernes læring. Læringsfokuseret ledelse skal medvirke til at understøtte elevernes læring og skolens resultater. Det betyder, at vi skal understøtte en skole, hvor der er gode professionelle fællesskaber, der deler viden. God ledelse yder vejledning og sparring for løbende at udvikle potentialet hos både elever og medarbejdere. God ledelse afstemmer kontinuerligt mål og forventninger og bidrager med feedback, som bygger på viden, data og information. Ledelsen skal kunne koble politisk og strategisk logik med faglig logik. God økonomistyring. Ledelsen skal arbejde for strategisk ressourceudnyttelse og sikker drift. Fordelingen af skolens ressourcer skal afspejle skolens mål. Således skal ressourceallokeringen finde sted med afsæt i pædagogisk økonomi og økonomisk pædagogik. Skolens administration skal fra august 2015 også varetage opgaven med fælles administration mellem dagtilbud og skole. Personale ledelse. Ledelse og medarbejdere skal være i løbende dialog om medarbejdernes roller og opgaver. Tidsstyring er afløst af dialog om arbejdsopgaverne. Dette kræver, at vi som ledere skal være i løbende og tillidsfuld dialog om arbejdsopgaverne med den enkelte medarbejder, hvor ledelse og medarbejdere skal arbejde for gensidigt at spille hinanden gode. Udover den daglige dialog er Medarbejder-Udviklings-Samtaler og Team-Udviklings- Samtaler fortsat en del af skolens hverdag. Den åbne skole. Ledelsen skal i forbindelse med reformen arbejde målrettet med at åbne skolen op mod det omgivende samfund. Der skal søges samarbejde med foreninger, erhvervsliv, kulturliv m.m. 2

Ledelse i 0 til 18 års perspektiv. Til at styrke den tidlige indsats er et øget samarbejde mellem skole og dagtilbud vigtigt. Vi skal i fællesskab arbejde for at de kommende skolebørn er så godt rustede som muligt til at kunne honorere de krav, der er i skolen. Øget samarbejde om fælles faglige indsatser og trygge overgange skal være i fokus. Dette gælder også for samarbejdet om overgangen mellem grundskoleforløb og ungdomsuddannelse. Således er det et mål, at opnå uddannelse for alle i et tæt samarbejde mellem grundskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fritids- og Ungdomsskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Struktur og organisering: Ledelsesteam Skoleleder, pædagogisk leder 0. 4. klassetrin (lærer), pædagogisk leder 0.- 4. klassetrin (pædagog), pædagogisk leder 5. 9. klassetrin og adm. leder Skolebestyrelsen MED-udvalg, herunder AMG Skoleleder Viceskoleleder Pæd. ledere lærere SFO-personale Adm. Leder TAP SUG Viceskoleleder Pæd. ledere lærere / pædagoger Forum for teamkoordinatorer. Viceskoleleder / pæd. ledere Teamkoordinatorer uv. Afdelingskoordinatorer SFO SFO Pæd. leder/sfo-leder afdelingskoordinatorer Trivsel og Faglige forhold Arbejdsmiljø Personaleforhold Budget / Regnskab Strategisk forum Fælles mål og retning Udviklingsplan Planlægge processer Konkret planlægning: Lærermøder, Pæd. arr., personalemøder SFO Driftsforum Pæd. samarbejde Undervisning Planlægning Videndeling Driftsforum Pæd. samarbejde Fritidspædagogik Planlægning Videndeling. Lærermøder, pæd. arrangementer, fagudvikling i faggrupper, udviklingstemaer til årgangsteam Årgangsteam Lærere og pædagoger Afdelingsteam m. afdelingsmøder. Årgangsteam. Fælles personalemøder Teamsammensætning. Skoleleder, pædagogisk leder 5. 9. klassetrin, læreruddannet pædagogisk leder 0.- 4. klassetrin, pædagoguddannet SFO-leder/pædagogisk leder 0.- 4. klassetrin og administrativ leder. Viceskoleleder er enten pædagogisk leder 5. 9. klassetrin eller den læreruddannede pædagogiske leder 0. 4. klassetrin. 3

Ændringer i forhold til det kendte. Betegnelsen SFO-leder suppleres med betegnelsen pædagogisk leder med uddannelsesbaggrund i det fritidspædagogiske felt. Betegnelsen fritidspædagogisk leder (FPL) nedlægges. Der oprettes i stedet funktion som afdelingskoordinator i fritidsdelen. Betegnelsen pædagogisk leder bevares. Der oprettes en stilling som pædagogisk leder 0. 4. klassetrin samt en stilling som pædagogisk leder 5. 9. klassetrin begge med uddannelsesbaggrund i det undervisningsfaglige felt. Eksempler ansvarsområder: Skoleleder har ansvaret for at lede og fordele arbejdet på skolen, og det er således skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for de beslutninger, der træffes om skolens virke. Skolelederen udøver sin ledelsesret indenfor de almindelige rammer for ledere i Børn og Unge. fungerer som leder af skolens samlede ledelsesteam og varetager opgaver i relation hertil. refererer til områdechefen, og indgår i områdets ledelsesgruppe, og medvirker heri i arbejdet med områdets lokale udviklingsplan. medvirker i koordineringen og styringen af områdets tilbud til børn og unge i skolealderen. medvirker til at skabe sammenhæng og samarbejde omkring områdets tilbud på det samlede 0-18-års-område. virker som den samlende figur for skolen. Viceskoleleder er stedfortræder i skoleleders fravær. Funktionen knytter sig til pædagogisk leder 0.- 4. årgang eller til pædagogisk leder 5. 9. årgang. Pædagogisk leder 5. 9. klassetrin står for kvalificeret faglig sparring og feedback til lærerne og er dynamo i videreudvikling af høj faglighed og alsidige undervisningsformer på 5. 9. klassetrin. er personaleleder for lærere tilknyttet 5. 9. årgang. deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for undervisningspersonalet. varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som elevernes overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for lærere, klasseplacering ved indskrivning af nye elever, deltager i specialcenterforum, forestår netværksmøder, deltager i arbejdsmiljøledelse m.v. 4

Den pædagoguddannede pædagogiske leder og SFO-leder 0. 4. klassetrin er budgetansvarlig for skolefritidsordningen står for kvalificeret faglig sparring og feedback til SFO-personalet og er dynamo i videreudvikling af skolens SFO-tilbud. er personaleleder for personale tilknyttet SFO. har ansvar for prioritering af arbejdstiden for SFO-personalet varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som overgang mellem dagtilbud, skole og klub, udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for pædagoger, forestår netværksmøder, deltager i specialcenterforum, deltager i arbejdsmiljøledelse, tegner SFOprofilen udadtil m.v. Den læreruddannede pædagogiske leder 0. 4. klassetrin står for kvalificeret faglig sparring og feedback til undervisningspersonalet og er dynamo i videreudvikling af høj faglighed og alsidige undervisningsformer. er personaleleder for lærere tilknyttet 0. 4. årgang. deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for undervisningspersonalet. varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for undervisningspersonalet, klasseplacering ved indskrivning af nye elever, deltager i specialcenterforum, forestår netværksmøder, deltager i arbejdsmiljøledelse, varetager vikarpåsætning m.v. De to pædagogiske ledere 0.- 4. klassetrin kommer til at indgå i et tæt samarbejde om den samlede ledelsesopgave 0. 4. klassetrin, og der kan blive tale om en fælles fysisk placering af de to. I begge stillinger indgår ledelse af 25 30 pædagogiske medarbejdere. Administrativ leder har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens økonomi. har ansvarsområder og opgaver i forhold til vedligeholdelse og udvikling af skolens bygningsmasse. har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens IT-drift. har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens Kantinedrift. er personaleleder for teknisk administrativt personale og deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for medarbejderne. er daglig leder af det administrative fællesskab for Engdalskolen og Dagtilbud Gl. Brabrand. 5

Bilag: Bilag 1 til Organisering af ledelsen på folkeskolerne i Aarhus. Aarhus Kommune Børn og Unge Ledelsesopgaver på folkeskolerne. Systematiske forskningskortlægninger og synteser på folkeskoleområdet. Strategisk notat v. Rambøll. 6