LOKALLAN 72.99 For et område i Tisvildeleje HELSINGE KOMMUNE REDEGØRELSE Helsinge Byråd har i henhold til planlovens bestemmelser udarbejdet denne Lokalplan 72.99 for området mellem stranden og stationen i Tisvildeleje. Lokalplanen omfatter områder til offentlige formål, boligformål, centerformål og sommerhusområde. Lokalplanens område I 1999 besluttede Helsinge Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø at iværksætte arbejdet med en lokalplan for Tisvildeleje. For at sikre medindflydelse for de lokale interesser inviterede kommunen repræsentanter for foreninger og interessegrupper til en række møder i en arbejdsgruppe allerede inden der blev udarbejdet et forslag til en lokalplan. Arbejdsgruppen har i perioden fra oktober 1999 til marts 2000 holdt i alt syv møder. Kommunens udvalg for Teknik og Miljø er løbende blevet orienteret om arbejdet, og lokalplanforslagets indhold bygger på det forslag til retningslinier, som arbejdsgruppen har udarbejdet. I starten af 2000 har lokalrådet og grundejerforeningen indkaldt til to borgermøder, hvor arbejdet blev fremlagt og debatteret af mere end 100 fremmødte pr. gang. I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af lokalplanforslaget bliver der afholdt borgermøde den 8. august 2000, se nærmere side 31. Lokalplanen omfatter omkring 110 ejendomme, overvejende langs Hovedgaden og Ved Stranden i Tisvildeleje. Største delen af lokalplanens område er beliggende i byzone, men planen omfatter desuden et mindre areal med zonestatus sommerhusområde (ved Lejet), et mindre landzoneareal (del af Tisvilde Hegn), samt del af søterritoriet. I forhold til den gældende kommuneplan omfatter Lokalplan 72.99 områderne B17 (Lejet) og C5 (Strøget og stationsområdet). For at få hele Lejet med ind i lokalplanområdet, omfatter det også en mindre del af sommerhusområderne S2 og S3. I strandområdet er område D19 (parkeringspladsen ved stranden) og en del af landzonearealet J1 (stejlepladsen og badehusene) medtaget. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er bl.a. udarbejdet for at fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse af strandområdet, bevaringsbestemmelser for den ældste bebyggelse ( Lejet ), bestemmelser om materialer, skiltning mv. for den centrale del af Hovedgaden ( Strøget ) samt for anvendelsen af arealerne ved stationen. Det er blandt planens hovedformål at bevare den unikke landskabelige sammenhæng i Tisvildeleje mellem byen og stranden og at bevare det kulturhistoriske miljø omkring Lejet og stejlepladsen. Desuden skal planen fastlægge retningslinier for forbedring af det fysiske miljø på Hovedgaden. Endelig er det målet med planen at ajourføre plangrundlaget, herunder at afklare zonestatus, således at de områder, der er udlagt til bolig- og centerformål i den gældende kommuneplan får byzonestatus. Dette betyder, at enkelte ejendomme, især i Lejet og nord for Strøget overføres fra sommerhusområde til byzone. 1
Tisvildelejes historie For godt 100 år siden bestod Tisvildeleje blot af husene nede ved stejlepladsen, Lejet, hvor 12-15 fiskerfamilier levede en barsk tilværelse. Så kom københavnerne. Landliggerne købte jord og byggede sommerbolig eller lejede sig ind, enten hos private eller på hotellerne og pensionaterne. Herefter var Tisvildeleje én by om sommeren og en anden om vinteren. Hvor det før var fiskene i havet, som var livsgrundlagt, blev det nu strandens og naturens tiltrækning på byboerne, man levede af. Som i dag var Hovedgaden livsnerven, hvor alle måtte færdes se og blive set den bandt samfundet sammen. Der opstod mange forretninger i Hovedgaden der var sågar en afdeling af Magasin du Nord. Hovedgaden forbandt Tisvilde Landsby og Tisvilde fiskerleje. Nu er der mest sæsonbestemte butikker, men desuden findes der bager, købmand, kiosk og meget andet, som fungerer året rundt. Lidt efter lidt opstod det brogede, mangfoldige, selvgroede, charmerende lokalsamfund, vi ser i dag. Landskabet De højtliggende områder langs Kattegatkysten, bl.a. Hotelbakken og Majbakken samt Vagtbakken i Tisvilde Hegn, er skabt af istidens gletschere. Da ismasserne smeltede, steg vandstanden i stenalderens Kattegat så meget, at de lavtliggende områder vest for Vagtbakken var en fjord, som forbandt Kattegat og Arresø. I denne periode med høj vandstand gnavede Kattegat sig ind på de højtliggende partier, og de stejle klinter mod havet opstod. Smeltevand fra gletscherne formede kløfter, som senere blev til færdselsarealer, hvor det var lettest at forcere de store terrænforskelle. Her ligger flere af de nuværende veje stadig, bl.a. Hovedgaden, Vængevej og Sortebakken. Lidt efter lidt hævede landet sig efter at ismassernes tryk var aftaget, og de tidligere havdækkede områder i det nuværende Tisvilde Hegn og vest for Hotelbakken blev til landarealer. I middelalderen skabte flyvesand store øde klitlandskaber på de flade, lavtliggende arealer. I løbet af 1700-tallet begyndte man at bekæmpe sandflugten, bl.a. med tang og græstørv samt plantning af marehalm og hjelme, mens havets nedbrydning af kystklinterne øst for molen i Tisvildeleje fortsatte. I løbet af 1800-tallet fuldendtes tilplantningen af skov i det område, der i dag kaldes Tisvilde Hegn, Asserbo lantage, Melby Overdrev og Liseleje lantage, et område på i alt ca. 2.000 ha. For at hindre græssende dyr i at æde opvæksten, blev der anlagt diger som afgrænsning af skovarealet. Et dige findes stadig i østskellet af Tisvilde Hegn. Området mellem Liseleje og Tisvildeleje er stadig i dag et yndet udflugtsmål for byboere, som det har været gennem de sidste 100 år. Der er kun få adgange til området for biltrafik, hvilket medfører et stort pres af éndagsturister på bl.a. området ved Tisvildeleje på de store udflugtsdage. I 1924 blev jernbanen ført frem til Tisvildeleje, hvilket gjorde det muligt for flere at komme til området. I slutningen af 1950 erne blev den nuværende kiosk ved stranden anlagt, den store parkeringsplads ved stranden blev asfalteret, samtidig med at Hovedgaden fik sin nuværende udformning, bl.a. med de høje støttemure og det hævede fortov overfor Lejet. Kortet viser den nuværende bebyggelse i forhold til terrænforholdene. Højdekurver er vist med 2,5 m intervaller. Mål 1:10.000 2
STRANDBAKKEVEJ Fotografiet viser Lejet set Stejlepladsen på et postkort fra 1905. Fotografiet viser Lejet set Stejlepladsen 1999. Grænse for lokalplanområdet BADEHUSE KIOSK MOLE STEJLELADSEN 25 m VED STRANDEN MAJBAKKEN FISKERBAKKEN HOTELBAKKEN 25 m VÆNGEVEJ HULVEJ HOVEDGADEN HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN 25 m VAGTBAKKEN 25 m TISVILDE HEGN 25 m 25 m HANS OLRIKS VEJ HYRDEBAKKEN HENRIKSENSVEJ OLSKÆRVEJ ULLERSVEJ VÆNGEVEJ 25 m JULSGÅRDVEJ TENNISVEJ SKOLESTIEN SOLVEJ 25 m SOLVANGSVEJ HELENEKILDEVEJ BANEVEJ DYREKÆRGÅRDSVEJ WADSTEDSVEJ NORDHUSVEJ HOVEDGADEN SLUGTVEJ WADSTEDSVEJ HEGNSVEJ GARTNERSVINGET ARADISVEJ CHR. HANSENSVEJ ILEVEJ VESTERRISVEJ 3
Bebyggelsen Der har været bebyggelse i området mellem Stejlepladsen og Hotelbakken siden 1500-tallet (1560 Saltbooleye), i starten som base for sæsonfiskeri og saltindvinding. Her var en bred strand med mulighed for at trække bådene på land og landareal til stejleplads. Fra slutningen af 1700-tallet havde fiskerlejet en placering og bebyggelsesstruktur, som stadig er bevaret i hovedtrækkene. Fiskerfamilierne opførte deres huse af lokale materialer og strandingsgods, husene blev dog af og til taget af havet, og bebyggelsen rykkede gradvis længere væk fra kysten. Der var slipper ned til stranden, hvor bådene blev halet op, og midt i bebyggelsen var der en lille pladsdannelse, hvor man kunne mødes og træffe aftaler mv. Den nuværende bebyggelse i Lejet stammer hovedsageligt fra den sidste del af 1800-tallet. Bebyggelsens enkelthuse er i sig selv ikke særligt værdifulde, men danner med deres forholdsvis ensartede størrelse og karakter et harmonisk helhedsindtryk. Fiskerne havde et fælles jordstykke til græsning og dyrkning på Majbakken og Hotelbakken, som det fremgår af et kort fra 1814, ligesom bønderne havde en fælles lod sydøst herfor. Grænsen mellem disse to fælleslodder er stadig grænsen mellem de to ejerlav: Tisvildeleje og Tisvilde By, og den ses stadig i ejendomsskellene. Sydøst for bøndernes fælleslod blev der udstykket 10 enkeltlodder til gårde, hvis grænser stadig ses som veje og ejendomsskel mellem Hovedgaden og Tisvilde Hegn: Vængevej udgør grænsen mellem bøndernes fælleslod og de 10 enkeltlodder, og Julsgårdsvej, Solvangsvej, Nordhusvej, Hegnsvej og Vesterprisvej følger skellene mellem enkeltlodderne. I slutningen af 1800-tallet blev fiskernes fælleslod udstykket, og i takt med byboernes interesse for at bygge sommerboliger blev områdets karakter gradvis ændret. Vejforbindelsen til Tisvilde og Tibirke har haft flere forskellige forløb, men har dog ligget som den nuværende Hovedgaden i mindst 100 år. Hovedgaden falder ca. 18 meter på strækningen fra stationen til Stejlepladsen, svarende til 1:40 i gennemsnit. å det stejleste sted, mellem Højbohus og Stejlepladsen er der over 150 meter en terrænforskel på 5 meter, svarende til 1:30. De tilstødende småveje og stier har dog større hældninger. De store terrænforskelle på tværs af Hovedgaden optages i dag af støttemure, navnlig syd for Hovedgaden og i Lejet. Langs Hovedgaden ligger randbebyggelse, som oprindelig var helårsbeboelse, butikker, hoteller, pensionater mv. Bag randbebyggelsen ligger udstrakte sommerhusområder, både mod syd og nord. Tisvildelejes charme skyldes i høj grad de naturmæssige forudsætninger, de efter danske forhold voldsomme terrænforskelle, der giver Hovedgadens forløb et pittoresk, sydlandsk præg. Kortet viser med sort Lejets udstrækning i 1814 og (med kraftige stiplede linier) opdelingen af arealerne i fælleslodder og enkeltlodder i forhold til de nuværende veje og ejendomsskel. Mål 1:10.000 4
STRANDBAKKEVEJ Fotografiet viser Strøget set mod øst på et postkort ca.1955-60 Fotografiet viser Strøget set mod øst sommer 1999. KIOSK Grænse for lokalplanområdet BADEHUSE FISKERNES FÆLLESLOD LEJET MOLE STEJLELADSEN VED STRANDEN FISKERBAKKEN MAJBAKKEN VAGTBAKKEN TISVILDE HEGN HOTELBAKKEN VÆNGEVEJ HULVEJ HOVEDGADEN HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN HANS OLRIKS VEJ HYRDEBAKKEN HENRIKSENSVEJ OLSKÆRVEJ ULLERSVEJ VÆNGEVEJ BØNDERNES FÆLLESLOD JULSGÅRDVEJ TENNISVEJ SKOLESTIEN SOLVEJ SOLVANGSVEJ HELENEKILDEVEJ BANEVEJ ENKELTLODDER DYREKÆRGÅRDSVEJ WADSTEDSVEJ NORDHUSVEJ HOVEDGADEN SLUGTVEJ WADSTEDSVEJ HEGNSVEJ GARTNERSVINGET ARADISVEJ CHR. HANSENSVEJ ILEVEJ VESTERRISVEJ 5
STRANDBAKKEVEJ Delområderne Da arbejdet med lokalplanen blev startet, var det et ønske fra Helsinge Kommune at få afklaret områdets fremtidige arealanvendelse, zoneforhold, bymiljø, bygningsbevaring, hegning, skiltning og facader, trafikmiljø og vejudformning, klitsikring, parkeringsanlæg mv. - kort sagt stort set alle fysiske og planlægningsmæssige forhold i lokalområdet. Det var tanken, at lokalplanen skulle omfatte hele strækningen mellem strandområdet og Vesterprisvej. Senere er det besluttet, at området øst for stationen udtages af planområdet. Baggrunden er, at Frederiksborg Amt - efter opfordring fra Helsinge Kommune - vil anbefale overfor Miljø- og Energiministeren, at sommerhusområdet S4 mellem banen og Hovedgaden overføres til byzone. Når og hvis dette sker, er det hensigten, at der udarbejdes en samlet lokalplan for hele boligområdet mellem banen og Hovedgaden, herunder en del af Gribskovbanens arealer, der i dag er udlagt til centerformål. å baggrund af en fotoregistrering af bygningerne i Lejet og langs Hovedgaden samt en analyse af områdets funktioner er planområdet delt op i fire delområder, hver med deres særlige træk: LEJET, STRØ- GET, STRANDOMRÅDET og STATIONSOMRÅDET. En trafikal omlægning af Hovedgaden er behandlet som et særligt emne. Kortet neden for viser med prikket linie lokalplanens afgrænsning. Desuden er de fire udpegede delområder vist med fed sort kontur. Mål 1:10.000 STRANDOMRÅDET KIOSK BADEHUSE MOLE STEJLELADSEN LEJET VED STRANDEN MAJBAKKEN VAGTBAKKEN FISKERBAKKEN TISVILDE HEGN HOTELBAKKEN VÆNGEVEJ HULVEJ HOVEDGADEN HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN HANS OLRIKS VEJ HYRDEBAKKEN HENRIKSENSVEJ 'STRØGET' OLSKÆRVEJ ULLERSVEJ VÆNGEVEJ JULSGÅRDVEJ TENNISVEJ SKOLESTIEN SOLVEJ SOLVANGSVEJ HELENEKILDEVEJ BANEVEJ DYREKÆRGÅRDSVEJ WADSTEDSVEJ NORDHUSVEJ HOVEDGADEN SLUGTVEJ STATIONSOMRÅDET WADSTEDSVEJ HEGNSVEJ GARTNERSVINGET ARADISVEJ CHR. HANSENSVEJ VESTERRISVE 6
HØJ NORD HOTELBAKKEN VED STRANDEN HOVEDGADEN TISVILDE HEGN FISKERBAKKEN Kortet viser tagformer på den nuværende bebyggelse i Lejet. Med sorte prikker er vist placeringen af de nuværende træmaster med belysningsarmaturer. Desuden er (med bølget streg) vist de større anlæg af støttemure, som optager terrænforskellene på tværs af Hovedgaden. Mål 1:2.000 LEJET Bebyggelsen nord for Hovedgaden og Ved Stranden er meget velbevaret. Den repræsenterer stadig det gamle fiskerlejes karakter og byggestil og udgør en samlet enhed med stråtækte eller teglbeklædte sadeltage, beliggende ved stejlepladsen mellem kysten og Tisvilde Hegn. Husene er i 1-1½ etage, har beskedne dimensioner, hvilket langs Hovedgaden understreges af, at en del af bebyggelsen ligger 1-1,5 meter lavere end vejen. Bygningerne på Hotelbakkens og Majbakkens skråninger er til gengæld højtliggende og dermed meget synlige. Bebyggelsens alder Inden for lokalplanens område viser BBR-registret, at der i alt er 34 bygninger. De er alle opført før 1950, idet 17 er opført før 1900, og de øvrige 17 er opført 1900-1950, dog med senere til- og ombygninger. Den ældste bygning er fra 1775. Bebyggelsens anvendelse og størrelse Af de 34 bygninger er 11 registreret som helårsboliger (heraf 6 i byzone og 5 i sommerhusområde), mens 23 er registreret som sommerhuse (heraf 13 i byzone). Størrelsen på bygningerne varierer fra ca. 60 m 2 til 7
ca. 420 m 2. Grundstørrelserne varierer fra ca. 260 m 2 til ca. 1.000 m 2. Bebyggelsesprocenten ligger mellem 10 og 64 (gennemsnit ca. 28). Bebyggelsens materialer Langt de fleste bygninger, i alt 27, er opført med mursten som facademateriale, mange fremstår dog som pudset murværk i hvid eller jordfarver. Blandt de 34 registrerede bygninger er der 5 med eternittag, 5 med tagpap, 11 med stråtag og 13 med tegltag. Enkelte af de teglklædte huse har teglsten med prægede mønstre. Bevoksning og hegning Bevoksningen er navnlig knyttet til hegnene omkring husene, men kun få træer, hvoraf ingen dog skønnes at være af umistelig betydning for det samlede miljø. Fotos fra starten af 1900-tallet viser, at der på det tidspunkt var meget lidt bevoksning omkring husene. Den dominerende hegnsplante er vild rose (rosa rugosa), men der findes også bukketorn og havtorn. De faste hegn er overvejende lave med mange kik gennem bebyggelsen bl.a. til havet. Materialerne spænder fra metalhegn på støttemure over træstakitter og plankeværker til mure. I tilknytning til de faste hegn ses også mange klatreplanter. Belægning Hovedgaden er på strækningen ved Lejet befæstet med asfalt i en bredde af 6,0 meter. Der er fortov i begge sider, i en bredde af 1,5-2,0 meter, befæstet med asfalt. Fortovene er adskilt fra kørebanen af granitkantsten. å en kortere strækning er det sydlige fortov hævet op til 2 meter over kørebanen (se Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden). Ved Stranden og slipperne ned til stranden er grusbelagte uden kantsten. Lokalplanen indeholder et afsnit om omlægning af Hovedgaden, se nærmere under dette, side 20-23. Karakteristiske træk i Lejet der bør bevares Sammenfattende udgør bebyggelsen i Lejet en kulturhistorisk og arkitektonisk helhed, som skønnes at være særdeles bevaringsværdig, selv om der ikke er enkeltbygninger af særlig høj bevaringsværdi. Det blandede, selvgroede miljø er det egentlige mål for lokalplanens bevaringsbestemmelser: I selve Lejet skal karakteren med fritliggende længehuse med sadeltage på små grunde fastholdes (med mulighed for udhuse mv.) å de højtliggende arealer skal det landskabelige særpræg fastholdes med få fritliggende bygninger og minimering af terrænindgreb Nybyggeri skal respektere den eksisterende bebyggelses beskedne dimensioner og karakter Om- og tilbygninger skal ske med respekt for bygningens opførelsestidspunkt og dens oprindelige anvendelse og sammenhæng Materialeholdningen (pudsede facader med tegl- og stråtage med en hældning på 45-50 grader) fastholdes Hegn fastholdes som levende hegn, eller lave, faste hegn, eventuelt suppleret med dækkende beplantning 8
Opf.år: 1891/1961 NORD Facade: Gul puds Opf.år: 1877/1958 Tag: Grå skifer Facade: Gul puds Opf.år: 1877/1958 Tag: Rød tegl Facade: Gul puds Tag: Stråtag HOTELBAKKEN Opf.år: 1881 Opf.år: 1894 (?) Facade: Sart lyserød puds Facade: Hvid puds Tag: Stråtag Tag: Rød tegl Opf.år: 1930/1984 Facade: Gul puds Opf.år: 1916 Opf.år: 1775/1980 Tag: Rød tegl Facade: Gul puds Facade: Hvid puds Tag: Rød tegl Tag: Stråtag Opf.år: 1865 Opf.år: 1927/1967 Facade: Hvid puds Facade: Sart lyserød Opf.år: 1895/1979 Tag: Rød tegl Tag: Stråtag Opf.år: 1914 Facade: Gul puds Facade: Hvid puds Tag: Rød tegl Tag: Rød tegl Opf.år: 1895/1980 Opf.år: 1886 Opf.år: 1876 Facade: Gul puds Facade: Gul puds Facade: Gul puds Tag: Tagpap Tag: Stråtag Tag: Stråtag Opf.år: 1928 Opf.år: 1927/1971 Facade: Hvid puds Facade: Hvid puds Tag: Rød eternit Tag: Stråtag Opf.år: 1912/1999 Facade: Hvid puds Opf.år: 1850/1920 Tag: Rød tegl Facade: Bindingsværk Opf.år: 1898 Opf.år: 1880 Opf.år: 1929 Tag: Stråtag Facade: Hvid puds Facade: Gul puds Facade: Hvid puds Tag: Rød tegl Tag: Rød tegl Tag: Rød tegl Opf.år: 1915 Opf.år: 1896 Opf.år: 1925 Facade: Sort træbekl. Facade: Hvid puds Facade: Hvid puds Tag: Grå eternit Tag: Rød tegl Opf.år: 1905 Tag: Rød tegl Opf.år: 1885/1920 TISVILDE HEGN Facade: Hvid puds Opf.år: 1915/1974 Facade: Okker puds Tag: Rød tegl Facade: Hvid puds Opf.år: 1948/1960 Tag: Stråtag Tag: Rød tegl Facade: Lys grå puds Tag: Tagpap VED STRANDEN FISKERBAKKEN HOVEDGADEN HØJ Kortet viser bebyggelsens opførelsesår ifølge BBR-registret. Bebyggelse opført før 1900 er vist med sort kontur. Facade- og tagmaterialer er beskrevet ifølge en rekognoscering foretaget sommeren 1999. Mål 1:2.000 I selve Lejet fastholdes de grusbelagte vej- og stiarealer uden kantstensbegrænsning Belysningen i Lejet skal begrænses mest muligt for at fastholde det nuværende, ikke-bymæssige præg. Zoneforhold Grundlæggende fastholdes de eksisterende, gældende zoneforhold. Dog overføres to ejendomme med bevaret lovlig helårsanvendelse fra sommerhusområde til byzone og inddrages i kommuneplanens område B17 (matr.nr. 5bk og 5f). Det samme gælder matr.nr. 5bm, der ligger mellem de to sidstnævnte ejendomme (se Bilag 2: Zoneforhold). 9
Kortet viser tagformer på den nuværende bebyggelse langs Hovedgaden. Med sorte prikker er vist placeringen af de nuværende træmaster med belysningsarmaturer. Desuden er (med bølget streg) vist de større anlæg af støttemure, som optager terrænforskellene på tværs af Hovedgaden (overvejende på sydsiden). Mål 1:2.000 NORD VED STRANDEN HOTELBAKKEN HULVEJ HØJBOHUSVEJ Gaderum og hegning å visse strækninger dannes der meget bymæssige gaderum, hvor bebyggelsen ligger fremme i gadelinien, enten som facadebebyggelse eller blot med et hushjørne fremme i gadelinien. Andre steder ligger bebyggelsen trukket tilbage, for det meste med åbne forhaver med lave hegn. Men der er også eksempler på høje rafte- hegn/plankeværker- Det varierede forløb understreges af, at mange af bygningerne ikke ligger parallelt med gadelinien. Samtidig er terrænforskellene med til at give gadeforløbet et pittoresk, sydlandsk præg. Gaderummet er for det meste lukket på grund af sving og/eller terrænforskelle, der mange steder er så store, at de må optages af støttemure. STRØGET Bebyggelsen langs Hovedgaden fra Stationen til Lejet er uensartet, både med hensyn til højde, materialer og anvendelse. Bygningerne er fra 1 etage til 2½ etage. Der findes nogle enkeltbygninger, som skiller sig ud fra de øvrige selvgroede huse. Det er f.eks. Tisvilde Caféen og Købmandsgården (Spar-købmanden). Tisvildeleje Strandhotel (Højbohus) har sit eget særpræg med den specielle beliggenhed med havudsigt fra den højtliggende serveringsterrasse. Bebyggelsens alder Inden for lokalplanens område viser BBR-registret, at der i alt er 55 bygninger. Heraf er 39 helt eller delvis opført før 1950, idet der er registreret senere til- og ombygninger på 22 af disse bygninger. Kun 4 er opført før 1900. De ældste bygninger er fra 1890. Af de 16 bygninger opført efter 1940 er de to nyeste opført i 1960 og 1978. Øvrigt nybyggeri er tilsyneladende sket som til- og ombygninger. Bebyggelsens anvendelse og størrelse Af de 55 bygninger er 33 registreret som boligformål (heraf 27 enfamiliehuse og 6 bygninger med etageboliger), 12 som erhvervsformål og 4 som blandet bolig og erhverv, mens 6 er registreret som sommerhuse. Størrelsen på bygningerne varierer fra 55 m 2 til ca. 340 m 2 for enfamiliehuse. Grundstørrelserne varierer fra ca. 260 m 2 til ca. 1.000 m 2. Bebyggelsesprocenten ligger mellem 16 og 145 (gennemsnit ca. 35). 10
STRANDBAKKEVEJ HANS OLRIKS VEJ OLSKÆRVEJ ULLERSVEJ HYRDEBAKKEN HOVEDGADEN HENRIKSENSVEJ VÆNGEVEJ JULSGÅRDVEJ Bebyggelsens materialer Langt de fleste bygninger, i alt 44, er opført med mursten som facademateriale, mange fremstår dog som pudset murværk i hvid eller jordfarver. Blandt de 55 registrerede bygninger er der angivet 20 med eternittag, 15 med tagpap, 1 med stråtag og 19 med tegltag. Bebyggelsens materialer Der er huse med blank mur, pudsede facader (overvejende hvide og gule), der er huse med træbeklædte facader. Der er huse med sadeltage, der er huse med halvvalmede tage. Der er huse med mansardtage. Kort sagt alle tænkelige facadematerialer, farver og tagformer er repræsenteret. Flere bygninger i området er renoveret i de senere år, og her dominerer gul-pudsede facader med hvidmalede gesimser og bygningsdetaljer. Bevoksning Der findes få større karaktergivende træer i private haver, men ellers er beplantningen især knyttet til hegnene, enten som hække eller i form af klatreplanter på faste hegn. Belægning Hovedgaden er på største delen af strækningen gennem Strøget befæstet med asfalt i en bredde af 6,0 meter. Der er fortov i begge sider, i en bredde af 1,5-2,0 meter, befæstet med asfalt. Fortovene er adskilt fra 11
Kortet viser med sort kontur bebyggelse, som ifølge BBR-registret er opført før 1940. Med skravering er vist bebyggelse, som helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt ifølge en rekognoscering i sommeren 1999. Mål 1:2.000 NORD HOTELBAKKEN I den østlige del af Strøget findes de fleste butikker, caféer og andre publikumsorienterede funktioner, f.eks. Købmandsgården og Benzintanken (med bl.a. cykeludlejning, kiosk, apoteksudsalg og værksted). Her findes de fleste helårsfunktioner. En anden koncentration af ikkeboligmæssige formål findes omtrent midtvejs mellem stationen og stranden, i tilknytning til Strandhotellet (Højbohus). Butikkerne i dette område er mere turistorienterede. I tilknytning til caféerne og isboderne er der i sommerperioden typisk indrettet udeserveringsarealer. VED STRANDEN HØJBOHUSVEJ HULVEJ Ishus Butik Butik Butik But Tisvildeleje Strandhotel kørebanen af granitkantsten (se Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden). Flere af sidevejene er grusbelagte uden kantsten og meget smalle. En del har desuden meget stejle stigninger. Overkørslerne er for det meste anlagt i chaussésten. Lokalplanen indeholder et afsnit om omlægning af Hovedgaden, se nærmere under dette, side 20-23. Karakteristiske træk på Strøget der bør bevares Charmen ved Hovedgade på strækningen gennem Strøget skal dels søges i de enestående naturmæssige forudsætninger, dels i den uplanlagte blanding af stilarter og anvendelser, som både kan lede tankerne mod Dyrehavsbakkens blandede arkitektur og mod det gamle Dragørs trofasthed mod stedet og traditionen. De bevaringsværdige enkeltbygninger skal søges bevaret med respekt for bygningens opførelsestidspunkt og dens oprindelige anvendelse og sammenhæng. For den øvrige bebyggelse skal der ikke fastslægges bevaringsbestemmelser, her er hovedmålet for lokalplanens bestemmelser er i højere grad at fastholde muligheden for variation og mangfoldighed: Den nuværende anvendelse (centerformål, blandet bolig og erhverv) fastholdes Om- og tilbygning af bebyggelse fra før 1940, som ikke tidligere er ombygget væsentligt, skal ske med respekt for bygningens opførelsestidspunkt og dens oprindelige anvendelse og sammenhæng Nybyggeri skal respektere den eksisterende bebyggelses karakter eller bidrage med nye kvaliteter 12
STRANDBAKKEVEJ HANS OLRIKS VEJ Benzinstation Cykeludlejning OLSKÆRVEJ Restaurant Butik ULLERSVEJ Bageri Café Butik Tisvildeleje Caféen Spar Købmand Fiskebilen k HYRDEBAKKEN HOVEDGADEN HENRIKSENSVEJ Ishus Butik Købmand Butikker VÆNGEVEJ JULSGÅRDVEJ Materialeholdningen (pudsede facader og synligt murværk med tag af tegl, tagpap eller eternitskifer) fastholdes Hegn fastholdes som levende hegn, eller lave, faste hegn, eventuelt suppleret med dækkende beplantning Belysningen i Hovedgaden skal udføres med armaturer i en højde af 4-5 meter på master anbragt i vejskel. Der skal anvendes armaturer, som minimere blændingsproblemer i tilstødende boliger. Der skal anvendes lyskilder med god farvegengivelse. Zoneforhold Ejendomme, der i Kommuneplan 1997-2008 ligger i område C5 (centerformål), og som ikke har byzonestatus, overføres til byzone med lokalplanens endelige vedtagelse (matr.nr. 5bz, 8em, 38aa, 38af, 38ao, 38as, 38av, 38bø, 38ca, 38cp, 38cæ, 38d, 38u, 38x, 38y samt del af 5u, 8mh, 38ak, 38bp, 38dg, 38n), se Bilag 2: Zoneforhold. 13
HEL Kortet viser hovedtrækkene i lokalplanens indhold for stationsområdet. Mål 1:2.000 NORD SOLVEJ STRANDBAK SKÆRVEJ AKHUS STATION JULSGÅRDVEJ BIRKELADSEN BANEVEJ Gennem en samlet eller gradvis indsats kunne det overvejes at forbedre områdets visuelle kvalitet samtidig med at disse hensyn tilgodeses: at finde hensigtsmæssige anvendelser for de banearealer, der ikke længere er nødvendige for togdriften at anlægge flere parkeringspladser at understøtte jernbanearealernes karakter med yderligere plantning af trærækker at opretholde muligheden for mindre markeder og lignende at udbygge idéen med kulturtoget eller lignende aktiviteter ved forbedring af adgangsforhold, publikumsfaciliteter og sammenhæng med omgivelserne at gøre den gamle stationsbygning mere synlig fra Hovedgaden. STATIONSOMRÅDET Stationsområdet ligger i dag med overskudsarealer fra remise og ramper osv. Beplantningen er usammenhængende og er visse steder ved at være udlevet det gælder f.eks. de seljerøn (bornholmsk røn), der findes langs sporet mod Helenekildevej nærmest Hovedgaden. Området har en lidt forladt stemning. Langs nordsiden af banen er i de senere år nyplantet rækker af seljerøn. Området umiddelbart nord for jernbanen ved Helenekildevej henligger som ubebygget, delvis opdyrket. Birkepladsen Birkepladsen syd for stationen er opstået ved kommunens overtagelse af tre ejendomme, bl.a. en tidligere benzintank. Området bruges til lokal og kulturelt samlingssted med bl.a. mindre koncerter, loppemarked, cirkusplads, legeplads mv. Arealet er græsklædt med birketræer. Stationsbygningen Den karakterfulde stationsbygning fra 1924 skjules delvist af fragmenter af tidligere havebeplantning som hække på Birkepladsen. Bygningen bruges i dag til station, postkontor, BG-bank, præstekontor og turistinformation (om sommeren). Bygningen er bevaringsværdig, og anvendelsen fastsættes til kulturelle og andre offentlige formål samt liberale erhverv og private serviceformål (dog ikke butiksformål). Foran stationen er der busstoppested og parkeringsplads for 28 biler. 14
DYREKÆRGÅRDSVEJ Reservation til sti Reservation til park/parkering Overdrages evt. senere til naboer når zonestatus er afklaret ARADISVEJ GARTNERSVINGET STEDSVEJ Hovedgaden Hovedgaden er på strækningen øst for stationen befæstet med asfalt i en bredde af 7,0 meter. Sideparkering er tilladt i sydsiden. Om sommeren er den højeste tilladte hastighed 40 km/t vest for stationen. Der er asfaltbefæstede fortove i begge sider, i en bredde af 2,0 meter mod syd. Fortovene er adskilt fra kørebanen af betonkantsten (se Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden). Lokalplanen indeholder et afsnit om omlægning af Hovedgaden, se nærmere under dette, side 20-23. I overvejelserne har indgået fartdæmpende foranstaltninger, f.eks., en rundkørsel ved Femvej-krydset vest for stationen. Anvendelse Hele området er i den gældende kommuneplan udlagt til centerformål. Gribskovbanen ønsker at afhænde arealerne syd for banen, dog ikke den gamle stationshave, nærmest stationsbygningen. Helsinge Kommune ønsker, at sommerhusområdet S4 (Skt. Helenevej-området) overføres til boligområde og agter at udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan herfor, når regionplanen åbner mulighed herfor. I denne forbindelse skal der samtidig ske en grænseregulering mellem centerområdet C5 og det nuværende S4 med henblik på overgang af visse af Gribskovbanens arealer til boligformål. 15
Luftfotografiet viser strandområdet i en ældre optagelse. Mål 1:2.000 STRANDOMRÅDET Området mellem Kattegat og Tisvilde Hegn med stejlepladsen, badehusene i klitterne, kiosken og den store parkeringsplads ejes af Skovog Naturstyrelsen. Tisvilde Statsskovdistrikt står for den forstlige drift, herunder beplantning af klitområdet. Helsinge Kommune har opført kiosken og anlagt parkeringspladsen og står for drift og vedligeholdelse af disse anlæg. Syd for parkeringspladsen løber en sti, som indgår i Nordkyststien, amtssti nr. 47, mellem Hundested og Helsingør. Skovens driftsplaner indebærer bl.a. en gradvis frilæggelse af Vagtbakken, som er påbegyndt. Stranden De sanddækkede arealer mellem stranden og Tisvilde Hegn har karakter af klithede og overdrev og er bevokset med en lang række forskellige græsser og vilde urter. Nærmest stranden dominerer hjelme og marehalm samt rosa rugosa (vild rose), havtorn og bukketorn. Klitområdet langs parkeringspladsen har det dårligt. Vegetationen, som skulle holde på sandet, bliver belastet af slitage fra badegæsterne. En anden faktor er, at vandet fra den store parkeringsplads ikke siver ned i jorden, men ledes ud over stranden, hvor det skaber erosionskløfter. Ydermere er det et problem, at mange parkerer deres biler halvt oppe i klitterne. En rapport, som er udarbejdet på skovdistriktet, anviser bl.a. forslag til, hvordan klitterne kan beskyttes. Rapporten er ikke udmøntet i 16
en formel gældende plan, men bruges i en række tilfælde som ledetråd, når der iværksættes nye arbejder. Den er udført som hovedopgave af en studerende under uddannelse til Skov- og Landskabsingeniør. Øst og vest for molen bruges stranden som ophalingsplads for joller. Tisvildeleje Bådelaug står for administrationen af denne aktivitet. For tiden har i alt 90 både ret til liggeplads på stranden ved badehusene og stejlepladsen. Bådelauget administrerer desuden det gamle redningshus øst for Hovedgaden, som tidligere husede redningsbåden. Redningshuset er meget velbevaret og bør sikres for eftertiden. Området nord for Hovedgaden er ikke med i lokalplanen. Stejlepladsen Da fiskeriet var på sit højeste var der stejleplads på hele arealet, som nu er parkeringsplads. Her blev garnene tørret og repareret. I dag er stadig bevaret den østligste del af stejlepladsen, hvor der også findes et skur med kedel til tjæring af garnene og et redskabsskur. Disse bygninger er bevaringværdige som vidner om stedets historie. I tilknytning til skurene er på idéskitsen vist mulighed for opførelse af en mindre bygning til brug for toiletter og redskaber. Handicap-parkeringen fastholdes som hidtil. Vest for stejlepladsen er en rampe til molen, som kan benyttes af kørestolsbrugere. Badehusene Hotellerne og fiskerne byggede omkring 1900-tallet små træhuse til 17
Kortet viser en idéskitse til fremtidig anvendelse af strandområdet, herunder nye bygningsanlæg og ændret indretning af parkeringspladsen. Skitsen er ikke et gennemarbejdet projekt, men viser et eksempel på, hvordan strandområdet kan ændres med de bestemmelser, der indgår i lokalplanen. Hensigten med at medtage strandområdet i lokalplanen er, bl.a. at få et fælles grundlag for udviklingen af området i samarbejde mellem skovdistriktet og kommunen. Mål 1:2.000 NORD KLITTER EK badegæsternes omklædning ved stranden. I klitområdet mellem stejlepladsen og kiosken ligger der i øjeblikket ca. 70 badehuse. I 1960 erne påbegyndtes en afvikling af husene; dels var der for mange og dels var størrelsen og karakteren ændret for meget i retning af sommerhuse. Badehusene er imidlertid en vigtig kulturhistorisk del af Tisvildelejes samlede miljø, som bør bevares inden for klare rammer. Nu står skovdistriktet for udlejning af arealet, bestemmer placeringen af nye huse og administrerer en venteliste på i øjeblikket 170. Husene skal opfylde en række krav til udseende og maksimumstørrelse. Disse regler er medtaget i lokalplanen. Det skønnes at området visuelt kan bære en udbygning med 40-50 huse inden for den nuværende afgrænsning. Kiosken Bygningen er fra 1958, opført og ejet af kommunen. Bygningen er muret i gule sten og har rødt, helvalmet tegltag. Udover kiosken er der toiletter i bygningen. å idéskitsen er vist mulighed for opførelse af tvilling-bygning, eventuelt uden vægge. Det er ønskeligt, bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden, at skabe mere plads mellem kørearealet og kiosken, hvilket kan opnås ved en omlægning af færdselsarealerne. arkeringspladsen arkeringsområdet har ca. 530 p-pladser med synlig afmærkning. Hertil kommer pladserne langs klitterne, således at parkeringspladsen med den nuværende anvendelse kan rumme ca. 630 p-pladser på den asfal- 18
MOLE RAME KIOSK BADEHUSE STI STEJLELADSEN KØREBANE ISTERENDE GRUSSTI VAGTBAKKEN terede del og ca. 170 p-pladser på grusarealet vest herfor, i alt ca. 800 p-pladser. Skitsen oven for viser et forslag til ændret indretning af parkeringspladsen. Muligheden for at parkere ud mod klitrækken bevares, men indretningen midt på pladsen vendes, bl.a. med henblik på at kanalisere fodgængerstrømmene. ladsen er reduceret med ca. 5 m i bredden for at give plads til en befæstet promenade langs klitrækken og en udvidelse af klitterne. Inddelingen på den asfalterede del er diskret påmalet. å parkeringspladsen findes en toiletbygning. I den viste udformning er der plads til ca. 770 parkerede biler i alt. Hovedgaden Hovedgaden er på strækningen mellem Lejet og Strandkiosken befæstet med asfalt i en bredde af 6,5 meter. Der er asfaltbefæstede fortove i begge sider, i en bredde af 1,5 meter mod nord og 2,0 meter mod syd. Fortovene er adskilt fra kørebanen af granitkantsten (se Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden). Det sydlige fortov er dog med påmalede striber omdannet til sideparkering (30-35 pladser). Lokalplanen indeholder et afsnit om omlægning af Hovedgaden, se nærmere under dette. Blandt skitserne indgår, at sideparkeringen erstattes af en mindre lomme med fem parkeringspladser ved stejlepladsens rampe, i form af korttidsparkering for af- og pålæsning i forbindelse med nedgangen til molen. Udover disse fem p-pladser opretholdes de to eksisterende handicappladser. 19
Kortet viser med fuld streg Hovedgadens nuværende bredde samt eksisterende parkeringspladser, herunder sideparkering (med stiplet streg). NORD Med pile og bogstaver er angivet placeringen af tværsnittene i Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden, som viser den nuværende udformning af Hovedgaden. Mål 1:5.000 VED STRANDEN HOTE MOLE b c STEJLELADSEN a VEJUDLÆG 9,0-9,7 m Kørebane 6,0 m FISKERBAKKEN VEJUDLÆG 10 m Kørebane 6,5 m BADEHUSE MAJBAKKEN VÆNGEVEJ VAGTBAKKEN KIOSK TISVILDE HEGN TRAFIKTÆLLINGER Der er foretaget trafiktællinger på Hovedgaden i maj 2000. Tællingerne viser, at den samlede trafikmængde på Strøget svarer til en årsdøgntrafik på ca. 1.700 køretøjer. Ved Wadstedvej var gennemsnitshastigheden 53 km/t, og 24% kørte mere end 60 km/t. Den tilladte hastighedsgrænse på 50 km/t blev overskredet af i alt 65% af billisterne. Ved Højbohusvej var gennemsnitshastigheden 34 km/t, og den tilladte hastighedsgrænse på 50 km/t (vinter) blev kun overskredet af 5% af billisterne. Ved strandområdet var gennemsnitshastigheden 40 km/t, dog kørte 14% mere end 50 km/t. Den tilladte hastighedsgrænse på 40 km/t blev overskredet af i alt 50% af billisterne. Trafiktællingerne viste også, at døgntrafikken til strandområdet steg fra ca. 515 biler i hver retning på hverdage til ca. 1.385 biler i hver retning på dagene i bededagsferien, 19.- 21. maj 2000. OMLÆGNING AF HOVEDGADEN Hovedgaden er den sidste del af vejstrækningen mellem Tibirke Bro og strandområdet i Tisvildeleje. Her ender vejen på den store parkeringsplads. Det betyder, at alle, der kører ned ad Hovedgaden til stranden på et tidspunkt også må komme tilbage. Navnlig på de (som oftest få) store dage med badevejr er der en meget stor tilstrømning af biler, som af og til kan medføre kaotiske tilstande, navnlig på den smalle del af Hovedgaden gennem Strøget. Men langt den største del af året fungerer den nuværende trafikale løsning, selv om de meget smalle fortove, kombineret med de høje kantsten kan give problemer, f.eks. for kørestolsbrugere og med barnevogne. Selv om der ikke indgår en bindende trafikplan i lokalplanen, har det fra kommunens side været et ønske at benytte lokalplanarbejdet til at få drøftet alle tænkelige fysiske og planlægningsmæssige forhold i lokalområdet: det vil sige udover fremtidig arealanvendelse, zoneforhold, bymiljø, bygningsbevaring, hegning, skiltning og facader også trafikmiljø og vejudformning, parkeringsanlæg mv. Hovedgaden i dag Hovedgaden er inden for planområdet udlagt i en bredde af 9 til 11 meter. Kørebanebredden varierer fra 6,0 til 7,0 meter (se kortet oven for). å største delen af strækningen gennem Strøget er Hovedgaden befæstet med asfalt i en bredde af 6,0 meter. Der er fortov i begge sider, i en bredde af 1,5-2,0 meter, befæstet med asfalt. Fortovene er 20
HELENEKILD SLUGT STRANDBAKKEVEJ LBAKKEN HULVEJ HYRDEBAKKEN HANS OLRIKS VEJ e d HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN HENRIKSENSVEJ ULLERSVEJ VÆNGEVEJ OLSKÆRVEJ g f h VEJUDLÆG 11 m Kørebane 7,0 m JULSGÅRDVEJ TENNISVEJ SOLVANGSVEJ SOLVEJ 40 km/t (sommer) i BANEVEJ SKOLESTIEN 50 km/t DYREKÆRGÅRDSVEJ NORDHUSVEJ WADSTEDSVEJ j WADSTEDSVEJ VEJUDLÆG 10 m Kørebane 7,0 m CHR. HANSENSVEJ GARTNERSVINGET HOVEDGADEN ILEVEJ ARADISVEJ HEGNSVEJ VESTERRISVEJ adskilt fra kørebanen af granitkantsten. Uden for denne strækning er der bedre plads, og der er derfor større bredder på kørebane og fortove (se Bilag 4: Tværsnit i Hovedgaden). Flere af sidevejene er grusbelagte uden kantsten og meget smalle. Overkørslerne er for det meste anlagt i chaussésten. Belysning å Hovedgaden består gadebelysningen af glødelampearmaturer på træmaster. Armaturerne er nu bestykket med kviksølvlamper (ringe farvegengivelse). Lyspunkthøjden er ca. 5,5 meter, og træmasterne har en højde på ca. 7,5 meter. Afstanden mellem masterne er 20-40 meter. Masterne bærer udover gadebelysningen også luftledninger med strømforsyning til de enkelte forbrugere. NESA, som står for belysningen i området, påtænker inden for de nærmeste år at kabellægge strømforsyningen. I denne forbindelse skal der også opsættes ny gadebelysningsarmaturer. Belysningen ønskes udført med armaturer i en højde af 4-5 meter på master i vejskel. Der skal anvendes armaturer, som minimerer blændingsproblemer i tilstødende boliger og lyskilder med god farvegengivelse. 21
Kortet viser et forslag til helhedsplan for omlægning af Hovedgaden. Der er ikke udarbejdet et mere detaljeret projekt, kun hovedprincipperne indgår i helhedsplanen. lanen er ikke en bindende del af lokalplanen. Når omlægningen skal sættes i værk, kan det ske efter vejlovgivningens regler. Helsinge Kommune er dog indstillet på - inden detailprojektering starter- at forelægge bearbejdede skitser, tværprofiler og strækningsplaner til høring i arbejdsgruppen vedrørende lokalplanen for Tisvildeleje. NORD MOLE Stillevej 40 km/t VED STRANDEN HOTE Med pile og tal er på kortet angivet placeringen af tværsnittene i Bilag 5: Omlægning af Hovedgaden. Tværsnittene viser principper for en differentiering af tre typiske strækninger, men der er ikke taget endelig stilling til den nærmere udformning af de enkelte strækningers tværprofil. Mål 1:5.000 Fartdæmpende trafikvej 40 km/t KIOSK BADEHUSE STEJLELADSEN 1 VAGTBAKKEN MAJBAKKEN FISKERBAKKEN TISVILDE HEGN VÆNGEVEJ Helhedsplan for omlægning af Hovedgaden Den viste helhedsplan for trafikken bygger på ideerne fra en færdselssikkerhedsplan udarbejdet af trafikkonsulentfirmaet Anders Nyvig. Helhedsplanen angiver principper for placering af fartdæmpere, ikke deres udformning. I arbejdsgruppen og på borgermøder i Tisvildeleje har der været fremsat massive ønsker om at undgå bump og rundkørsler. Der har været større velvilje over for hævede flader, indsnævringer og byporte, som ikke øger dækstøjen. I detailprojekteringen må der derfor ske en nøje afvejning af de trafiktekniske løsninger, herunder om den ønskede fartdæmpning kan opnås med disse midler. Beplantning er kun ønsket i forbindelse med indsnævringer af kørearealet samt på sidearealer på nøje udvalgte steder i bybilledet. Der er ikke i øjeblikket budgetmæssig dækning for en vejomlægning inden for lokalplanområdet. En gennemførelse af helhedsplanen for omlægning af Hovedgaden er afhængig af de budgetmæsige forudsætninger. Strandområdet Hovedgaden mellem Lejet og parkeringspladsen på stranden omlægges til fartdæmpende trafikvej med højest tilladt hastighed på 40 km/t. Kørebanen indsnævres til 5,5 meter (uden sideparkering). Cyklister og fodgængere samles på en dobbeltrettet fællessti i en bredde af 3,0 meter i nordsiden, adskilt fra kørebanen af en beplantet rabat i en bredde af 1,5 meter. Steler eller lignende kan hindre ulovlig sideparkering. Der anlægges en hævet flade ved nedgangen til molen til forbindelse 22
HELENEKILD SLUGT STRANDBAKKEVEJ LBAKKEN HANS OLRIKS VEJ ULLERSVEJ OLSKÆRVEJ SOLVEJ HULVEJ HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN HYRDEBAKKEN HENRIKSENSVEJ 2 VÆNGEVEJ Stillevej 40 km/t JULSGÅRDVEJ Ny parkering 35 pladser TENNISVEJ BANEVEJ Fartdæmpende trafikvej 40 km/t SOLVANGSVEJ SKOLESTIEN DYREKÆRGÅRDSVEJ Sekundær hastighedsdæmper 3 NORDHUSVEJ WADSTEDSVEJ WADSTEDSVEJ CHR. HANSENSVEJ GARTNERSVINGET ILEVEJ ARADISVEJ rimær hastighedsdæmper HOVEDGADEN HEGNSVEJ VESTERRISVEJ med stien i Tisvilde Hegn (se idéskitsen til strandområdet og Bilag 5: Omlægning af Hovedgaden). Alternativt bruges samme tværprofil som for Hovedgaden øst for stationen. Strøget Strækningen gennem Strøget foreslås givet en særlig udformning af hensyn til det smalle vejudlæg samt de mange butikker, caféer osv. Det er målet at skabe et mere fleksibelt færdselsareal, der tilgodeser fodgængere kørestolsbrugere og cyklister samtidig med at en del af sideparkeringen kan bevares. Tværprofilet omlægges til fortove uden kantsten i begge sider med en bredde på 1,50-1,75 m, afmærket sideparkering i den ene side (højst 2-3 p-pladser ad gangen) i en bredde af 2,50 m (inkl. vandrende på 0,30 m) samt en kørebane på 3,00-3,50 m (inkl. vandrende på 0,30 m) ud for parkeringsbåse (se Bilag 5: Omlægning af Hovedgaden). Strækningen mellem stationen og Tibirkebro Hovedgaden øst for stationen, Tisvilde Bygade og Tibirkevej omlægges til fartdæmpende trafikvej med højest tilladt hastighed på 40 km/t. Kørebanen indsnævres til 5,5 meter (uden sideparkering), og fortovene udvides til 2,25 og ændres til fællessti for fodgængere og cyklister (se Bilag 5: Omlægning af Hovedgaden). 23
Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplanlægningen Største delen af lokalplanens område er beliggende i byzone, men planen omfatter desuden et mindre areal med zonestatus sommerhusområde (ved Lejet), et mindre landzoneareal (del af Tisvilde Hegn), samt del af søterritoriet. Tisvilde Hegn og strandarealerne i tilknytning hertil er i Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt udpeget som beskyttelsesområder i landzone. Strandområderne nord for er udpeget som beskyttelsesinteresser i by- og sommerhusområder. I beskyttelsesområderne må der ikke inddrages arealer til byudvikling, der må normalt ikke opføres bygninger, som ikke nødvendige for landbrug, skovbrug og fiskeri, og der skal i øvrigt tages hensyn til de bevaringsmæssige beskyttelsesinteresser. Den nuværende tilstand og arealanvendelse må kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvalitet. Lokalplan 72.99 strider ikke mod regionplanlægningen på dette punkt, da det berørte areal i Tisvilde Hegn sikres til offentlige formål i tilknytning til stranden i Tisvildeleje. Sommerhusområdet mellem Kattegatkysten og Hovedgaden i Tisvildeleje skal ifølge regionplanen fastholdes til ferieformål. Det er dog Helsinge Kommunes opfattelse, at det berørte areal har en naturlig sammenhæng, dels med den øvrige del af Lejet, som tilsammen udgjorde den oprindelige fiskerbebyggelse i Tisvildeleje, og dels med den bymæssige bebyggelse på den anden side af hovedgaden. Efter Helsinge Kommunes opfattelser strider Lokalplan 72.99 ikke mod regionplanens retningslinier, men med et tilhørende kommuneplantillæg lægges der alene op til en mindre grænseregulering mellem byzone- og sommerhusområde, mens de omfattede landzonearealer forbliver i landzone. Desuden fastlægges retningslinier for parkeringsog bygningsanlæg i strandområdet. Frederiksborg Amt har i februar 2000 vedtaget et forslag til regionplantillæg om detailhandel. Hvis tillægget vedtages, betyder det bl.a. at den maksimale størrelse for lokale butikker ændres fra 750 m 2 til 500 m 2 for dagligvarebutikker og 250 m 2 for udvalgsvarebutikker. lanloven fastlægger, at nye butikker som hovedregel skal placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, dvs. centralt i byer og bydele. Uden for disse områder kan der dog udlægges mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby eller et sommerhusområde eller lignende. Kommuneplanlægningen I forhold til Kommuneplan 1997-2008 (vedtaget af Helsinge Byråd den 16. december 1997) omfatter Lokalplan 72.99 områderne B17 (Lejet) og C5 (Strøget og stationsområdet). For område B17 bestemmer kommuneplanen, at anvendelsen fastlægges til udlagt til boligformål med tilhørende lokale serviceanlæg, som f.eks. mindre daglig- Af kommuneplanens afsnit om Tisvilde (side 24) fremgår det bl.a., at forholdene for endagsturister søges forbedret ved renovering og fornyelse omkring den store -plads, molen og stejlepladsen, evt. med en mindre anløbsmulighed. 24
STRANDBAKKEVEJ varebutikker, børneinstitutioner og fælleshuse, der uden genevirkninger kan indpasses i området. For område C5 gælder, at anvendelsen fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker), boligbebyggelse og offentlige formål (institutioner). Af bevaringshensyn er hele Lejet med i lokalplanområdet, der derfor også omfatter en mindre del af sommerhusområdet S2. I strandområdet er område D19 (parkeringspladsen ved stranden) og en del af landzonearealet J1 (stejlepladsen og badehusene) medtaget. For område D19 bestemmer kommuneplanen, at anvendelsen fastlægges til offentlige formål, parkeringsplads Tisvildeleje. For område J1 gælder, at anvendelsen fastlægges til jordbrugsformål og friluftsformål. Kortet viser et udsnit af den gældende kommuneplan, rammer for lokalplanlægningen. Mål 1:10.000 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, og samtidig med lokalplanen er der derfor udarbejdet et vedlagt Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008, som fremlægges offentligt i samme periode som lokalplanforslaget. Kommuneplantillægget indebærer en ajourføring af plangrundlaget, herunder at det eksisterende rammeområde B17 udvides med en del af rammeområde S2 samt at der skabes mulighed for at overføre dette areal fra sommerhusområde til byzone. Desuden udvides D19 med en del af J1 samt en del af søterritoriet. Område D19 forbliver i landzone. D19 KIOSK BADEHUSE MOLE STEJLELADSEN J1 VED STRANDEN B17 MAJBAKKEN VAGTBAKKEN FISKERBAKKEN TISVILDE HEGN HOTELBAKKEN VÆNGEVEJ HULVEJ HOVEDGADEN HØJBOHUSVEJ SORTEBAKKEN HANS OLRIKS VEJ HYRDEBAKKEN C5 HENRIKSENSVEJ S3 OLSKÆRVEJ ULLERSVEJ VÆNGEVEJ D18 JULSGÅRDVEJ TENNISVEJ SKOLESTIEN SOLVEJ SOLVANGSVEJ HELENEKILDEVEJ BANEVEJ C5 S2 DYREKÆRGÅRDSVEJ WADSTEDSVEJ NORDHUSVEJ HOVEDGADEN SLUGTVEJ WADSTEDSVEJ S4 B18 HEGNSVEJ GARTNERSVINGET ARADISVEJ CHR. HANSENSVEJ ILEVEJ VESTERRISVEJ 25
Anden arealplanlægning Området er ikke omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter. Den nuværende fordeling mellem byzone og sommerhusområder stammer fra Hovedstadsrådets registrering af gældende zoneforhold jf. Regionplan 1973, som opgjort i april 1981. Indenfor lokalplanens område er der en række ejendomme (nord for Hovedgaden) med zonestatus sommerhusområde, men da de har bevaret retten til helårsbeboelse og/eller anvendes til erhverv, overføres de til byzone med lokalplanen. Uden for lokalplanens område er der en række ejendomme (syd for Hovedgaden) med byzonestatus, som ikke anvendes til helårsbeboelse. Disse påregnes overført til sommerhusområde med en senere lokalplan. (Se Bilag 2: Zoneforhold). Spildevandsplanlægningen Området med helårsstatus er separatkloakeret med dobbelt afløbssystem for henholdsvis regn- og spildevand. Sommerhusområdet er ligeledes separatkloakeret med spildevand i ledning og nedsivning af regnvand på de enkelte ejendomme. Varmeplanlægningen Der er fremført fjernvarmeledninger i området, men der er ikke tilslutningspligt. Vejby-Tisvilde Fjernvarmeselskab forsyner området med varme. Vandforsyningen Området ligger i Tisvilde Vandværks forsyningsområde. Miljøforhold, registrering af forurenede grunde I henhold til den nye jordforureningslov kortlægger Frederiksborg Amt grunde, hvor jorden kan være forurenet. Formålet er at beskytte mennesker og miljø mod forureningen. En grund bliver kortlagt på vidensniveau 1, når amtet har sikre oplysninger om, at en aktivitet, som kan være årsag til forurening, har ligget på grunden eller i nærheden af grunden. En grund bliver kortlagt på vidensniveau 2, når amtet har sikre oplysninger, om at grunden er forurenet. Baggrunden kan være en undersøgelse, hvor man har påvist forurening eller en forurening som er opdaget i forbindelse med f.eks. gravearbejde. Stejlepladsen: Arealer der har været anvendt til imprægnering af fiskegarn med tjære kan forventes kortlagt i henhold til den nye jordforureningslov - i første omgang på vidensniveau 1 - dvs. som mistænkt forurenet. Forureningen opstår dels omkring tjæregryderne, men også på de arealer, hvor de tjæredryppende garn er hængt til tørre. Øvrige kortlagte grunde inden for lokalplanområdet: Hovedgaden 41, matr. 5l, Tisvilde, kortlagt på vidensniveau 1 Hovedgaden 44, matr. 8ia, 8ib, 8ic, Tisvilde, kortlagt på vidensniveau 1 26