Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Relaterede dokumenter
Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Kristendom delmål 3. kl.

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Læseplan for Religion

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan for skoleåret

Kristendomskundskab Fælles Mål

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Årsplan for kristendom i 2.a

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Undervisningsbeskrivelse

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag

Fra årsplan til emneudtrækning

Religion C. 1. Fagets rolle

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

MEDBORGERSKB 4. KLASSE

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan for projekt på 9.årgang

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for skoleåret

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Årsplan for medborgerskab 2017/ klasse

Undervisningsbeskrivelse

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Studieplan (HFE-hold)

Skolernes aktivitets- og feriekalender

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Religion på Rygaards skole

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Undervisningsbeskrivelse

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Undervisningsbeskrivelse

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for samfundsfag i 8.kl. på Herborg Friskole

Relation til Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Undervisningsbeskrivelse

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for skoleåret

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

Læseplan for faget kristendomskundskab

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret 2018/19

Undervisningsbeskrivelse

Indhold Podemann Sørensen, Jørgen: Religionshistoriske grundbegreber, systime 2009, s og Om monoteisme og polyteisme fra Religion.

Undervisningsbeskrivelse

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Signe Luisa Hjorth Olsen, Merete Jagd Esmarch & Pernille Mosholm Boye Thulstrup

Undervisningsbeskrivelse

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Skolerne og SFO's feriekalender

Transkript:

Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online religionfaget. Der vil være lektier til hver lektion og løbende være test/prøver. Emnerne vi arbejder med i 6-7. kl: Materialer: Pilgrimsvandring i de fem verdensreligioner (Temaer) overgangsritualer Mindre religiøse grupper Kristendom i udvikling Hvad tror vi på og hvorfor? Islam. Ensomhed (Uge sex) Frihed og ansvar (Liv og religion 7/8, s. 4-27) Angst og håb Myter og dommedag Clioonline.dk/religionsfaget Supplerende materialer: Artikler og udsendelser Underviserportal.dk Religion.dk Islam.dk Dr.dk/skole Liv og religion 7/8, s. 4-27 I uge 6 arbejde vi med materialer fra Sex og samfund. Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Ferier: August: uge 33-35 September: uge 36-39 Oktober: uge 40-43, efterårsferie i uge 42 November: uge 44-48 December: uge 49-52, juleferie i uge 52 Januar: uge 1-5, juleferie i uge 1 1

Februar: uge 6-9, vinterferie i uge 7 Marts: uge 10-13, påskeferie i uge 13 April: uge 14-17, store bededag fredag 27. april Maj: uge 18-22, evt. 1. maj, Kristi himmelfartsdag torsdag 10. maj, anden pinsedag mandag 21. maj Juni: uge 23-26, grundlovsdag tirsdag 5. juni August: Pilgrimsvandring i de fem verdensreligioner (Temaer) Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 4 lektioner Hvordan ser en pilgrim ud? Hvorfor tager folk på pilgrimsfærd? Hvilke helligsteder findes der inden for de forskellige religioner? Hvad er forskellen på en pilgrim og en turist? Kender I nogle, der har været på pilgrimsfærd? September: overgangsritualer Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 8 lektioner Formålet med dette forløb er, at eleverne får indsigt i de overgangsritualer, der knytter sig til puberteten og ægteskabet inden for kristendom, jødedom og islam. er Hvilken betydning har overgangsritualerne i kristendom, jødedom og islam i forbindelse med overgangen fra barn til voksen og i forbindelse med ægteskab? Hvilke forskelle og ligheder er der i kristendommens, jødedommens og islams overgangsritualer? Arbejdsspørgsmål Hvornår er man voksen? Hvordan markerer kristendommen og jødedommen overgangen fra barn til voksen? Hvorfor har mange religioner overgangsritualer? Hvordan markerer kristendommen, jødedommen og islam ægteskabet? Hvilken praktisk og teologisk betydning har ritualerne? Hvilke forskelle og ligheder er der i bryllupsritualet inden for kristendom, jødedom og islam? Kan religioner havde indflydelse på valg af ægtefælle? 2

Oktober: Mindre religiøse grupper Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 6-8 lektioner Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i de mange forskellige former for religioner og livsanskuelser, det moderne menneske kan møde i samfundet i dag. I dette forløb udarbejder eleverne selv problemstillinger til det overordnede emne nyere religioner og andre trossamfund. November: Kristendom i udvikling Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 8-10 lektioner Formålet med dette forløb er, at eleverne får indblik i udviklingen mellem tro, kirke og samfund gennem de sidste 400 år. Arbejdsspørgsmål. Hvad sker der med protestantismen i tiden efter reformationen? Hvilken indflydelse får pietismen på troen og staten i Danmark? Hvilken indflydelse får rationalismen på kirken, staten og troen i Danmark? Hvad betyder Grundlovens indførsel i 1849 for kirken og samfundet? Hvordan udvikler folkekirken sig op gennem 1900-tallet? Hvilke udfordringer og muligheder står folkekirken over for i fremtiden? December: Hvad tror vi på og hvorfor? Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 4 lektioner Formålet med forløbet er, at eleverne forholder sig til begrebet tro og troens betydning for dem selv og andre. Arbejdsspørgsmål. Hvilke betydninger har ordet tro? Findes der også en tro, som er ikkereligiøs? Hvad betyder tro i islam? 3

Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kristendom, jødedom og islam? Har mennesker brug for tro? Tror ateister på noget? Januar: islam Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 8 lektioner Formålet med forløbet er, at eleverne får viden om og kan forholde sig til hovedtankerne i islam inden for udvalgte områder. Forløbet har fokus på Koranen, islams myter og etik. Arbejdsspørgsmål Hvordan er Koranen opbygget? Hvilke betydning har Koranen for islams trosgrundlag? Hvilken betydning har hadithsamlingerne? Hvilken rolle spiller hadithsamlingerne i islam? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem islam og kristendommens myter? Hvad er islams etik baseret på? Hvilken betydning har islams etik for muslimers livsførelse? Februar: Ensomhed (Uge sex) Forløbet er tiltænkt 6-7. kl, og det vurderes, at det vil vare 6 lektioner Forløbet sætter fokus på hvordan der, med et trivselsfremmende sigte, kan arbejdes med ensomhed i undervisningen. Øvelser i forløbet. Ensomhed Unge og ensomhed Billedsamtale om ensomhed Historier om ensomhed Alle kender følelsen af ensomhed Marts: Frihed og ansvar (Liv og religion 7/8, s. 4-27) Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 6-8 lektioner Læringsmål Kan forklare begreberne frihed og ansvar i forhold til eget liv, mennesker generelt, fællesskab, 4

religion både i historisk og nutidigt perspektiv. Kan diskutere FN s menneskerettighedserklæ-ri ng og krig med udgangspunkt i begreberne frihed og ansvar og ved brug af faglige begreber og relevante perspektiver. Hvordan kan begreberne frihed og ansvar forstås i forhold til individ og fælleskab? Og i forhold til eget liv og mennesker generelt? Findes der gennem tiden forskellige forklaringer eller opfattelser af de to begreber? Hvordan kan man forstå begreberne ansvar og frihed i fht. FN s Menneskerettig-hedserklæring? Hvordan kan frihed og ansvar opfattes i en krigssituation? April: Angst og håb Liv og religion 7/8, s. 84-109 (Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-12 lektioner) Læringsmål Kan forklare begreberne angst, håb, det gode og det onde ud fra forskellige religiøse perspektiver. Kan diskutere Bibelens livssyn ud fra fortællingerne om syndefaldet og Paulus breve. Kan udtrykke sig om kristne grundbegreber og deres betydning for troende menneskers holdninger og handlinger. Hvad betyder begreberne angst og håb religionsfagligt? Hvad er relationen mellem de to begreber? Hvilke betydninger har begreberne for menneskets grundvilkår? Hvordan kan vi forstå det gode og det onde? Maj: Myter og dommedag Liv og religion 6, s. 72-87 (Forløbet er tiltænkt 6-7. klasse, og det vurderes, at det vil vare 8-10 lektioner) Læringsmål Kan forklare myte som tekst og dens kontekst Kan forklare begrebet dommedag i religiøs, historisk, videnskabelig og nutidig kontekst Kan diskutere forskellige fortællinger om dommedag Kan forklare og reflektere over egen fortælling om dommedag Hvad er en myte? Hvad er dommedag? Og hvorfor tror vi på dommedag? Hvornår kommer dommedag? 5

Hvor foregår dommedag? Hvad sker der på dommedag? Hvorfor findes der forskellige forklaringer på dommedag? Juni: Opsamling på årets/tidligere emner Der tages forbehold for ændringer, denne årsplan kan blive revideret ultimo september eller primo oktober på basis af elevernes individuelle behov og niveau. 6