3D Natur Billeder i Kasser I kreativiteten såvel som i fantasien ligger frigørelsen, forandringen, fornyelsen, forundringen og fornøjelsen. Synops til mundtlig værkstedseksamen den. 27. februar 2006 Fyns Pædagogseminarium Afleveres d. 20. februar 2006 Udarbejdet af: Maria C. L. Fischer Klasse: H03 Vejleder: Leif Christensen
Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning Side 2 1.1 Problemformulering Side 2 1.2 Målgruppe Side 3 1.3 Metode Side 3 2.0 Hvordan styrkes børnehavebørns tredimensionale udvikling og kreativitet ved hjælp af naturens materialer? Side 3-4 2.1 Hvordan tilgodeser vi udviklingsområderne nævnt i de pædagogiske læreplaner? Side 4-6 3.0 Teorien Flow Side 6-7 4.0 Vurdering Side 7 5.0 Samtalespørgsmål Side 7 Litteraturhenvisning Side 8 Forsiden: Citat fra bogen Plant et værksted, af Suzanne Ringsted og Jesper Froda, side 95. 2
1.0 Indledning: I min første praktik, hvor jeg var tilknyttet en skovbørnehave, observerede jeg, at børnene havde en interesse i naturens materialer. Jeg oplevede, at børnene samlede flotte sten og pinde som skulle med hjem, samt at de flere gange i løbet af dagen kunne sidde længe og fordybe sig i en bunke blade. Jeg mener, at pædagoger skal møde børnene på deres individuelle udviklingsniveau, samtidig med at de inddrager børnenes interesser i de aktiviteter, der bliver tilrettelagt. Med udgangspunkt i naturens materialer, som børnene var interesseret i, satte jeg en kreativ aktivitet i gang som jeg kaldte Sanser i naturen. Jeg ville skærpe børnenes sanser samtidig med at børnenes fantasi og kreativitet blev stimuleret. De fleste af børnene som var tilknyttet skovbørnehaven kom fra et belastet område. De havde brug for at komme ud, hvor der var højt til loftet og hvor de kunne slå sig løs. På trods af at de var i skoven daglig, oplevede jeg at der var mange konflikter i løbet at dagen, derfor håbede jeg på, at de igennem denne kreative aktivitet ville opleve glæde, fællesskab og stolthed. Den norske forsker Arne Trageton har i en lang årrække været optaget af at belyse sin hypotese om, at det er særdeles væsentlig for børns udvikling at arbejde med og lege med materialer, der giver mulighed for at forme tredimensionalt. 1 Trageton mener, at den tredimensionale udvikling har stor betydning for børnenes kognitive og kommunikative kompetencer 2. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering: Hvordan styrkes børnehavebørns tredimensionale udvikling og kreativitet ved hjælp af naturens materialer samtidig med, at vi tilgodeser kompetenceområderne nævnt i de pædagogiske læreplaner? 1 Citat fra bogen: Plant et værksted, af Suzanne Ringsted og Jesper Froda, side 158. 2 Fra bogen: Plant et værksted, af Suzanne Ringsted og Jesper Froda, side 158. 3
1.2 Målgruppe: Målgruppen er børnehavebørn 3 6 år, inden for normalområdet. 1.3 Metode: I forbindelse med projektet Sanser i naturen, havde jeg fået fat i nogle flamingokasser, som vi malede. Derefter tog vi en tur til stranden, hvor vi samlede spændende ting til vores kasser. Da jeg gerne ville vise børnene en mulighed for at arbejde med naturens materialer, var min plan at vi skulle skabe nogle 3D billeder inde i kasserne ved hjælp af de flotte strandting. Allerede i startfasen, hvor vi malede kasserne, kunne børnene fortælle meget detaljerede historier om det de malede. Denne historiefortælling fortsatte de med, da vi limede. Nogle af børnene fandt på, at man også kunne klistre tingene på de udvendige sider af kasserne. Vi afsluttede forløbet med en fernisering, hvor vi havde transformeret et rum til en verden under havet ved at hænge fisk og blæksprutter op under loftet. 2.0 Hvordan styrkes børnehavebørns tredimensionale udvikling og kreativitet ved hjælp af naturens materialer? Arne Trageton norsk forsker i børns tredimensionale formning, har konstateret, at der ofte er sammensmeltning mellem den tredimensionale og den firdimensionale (børns legeudvikling) 3 dvs. at børn leger med det produkt de skaber eller de skaber et produkt de mangler i deres leg. Trageton mener, at den tredimensionale udvikling kan deles op i tre faser: Den sensomotoriske fase (ca. 0-3 år), den divergente symbolfase (ca. 3-6 år) og den konvergente symbolfase (ca. 6-10 år). I den sensomotoriske fase og den divergente symbolfase er det processen der er det vigtigste. I den sensomotoriske fase er det vigtigt for børnene at mærke materialerne. I den divergente symbolfase begynder børnene at eksperimentere med forskellige former. Tidligt i denne fase 3 Citat fra bogen: Plant et værksted, af Jesper Froda og Suzanne Ringsted, - side 159. 4
siger Trageton, at en figur kan symbolisere hvad som helst, senere i fasen skal der være nogle lighedspunkter. Mht. den tredimensionale udvikling er naturen et fantastisk sted, hvor der hele tiden er noget nyt og spændende at udforske. Vender man en sten eller en bunke blade, kommer der noget nyt til syne, som sætter fantasien igang. Naturens materialer, sten, mos, grene og mange andre ting kan bruges på utallige måder. Jeg mener, at pædagoger kan styrke den kreative udvikling på forskellige måder. Bl.a. ved at være anerkendende, imødekommende og nysgerrige overfor børnenes ideér, samt sørge for, at der er plads til spontanitet i dagligdagen. Som nævnt tidligere er børn eksperimenterende i den divergente symbolfase (ca. 3 6 år), derfor mener jeg, at pædagoger skal sørge for at der er rig mulighed for at arbejde med forskellige naturmaterialer. Her er nogle eksempler på naturens materialer som pædagoger kan inddrage, så børnenes kreativitet kan blive stimuleret: Få fat i nogle halmballer. Gå i skoven med nogle børn og samle en masse grankogler, pinde, grene og mos. Få fat i en masse blomster. Gå på stranden med nogle børn og samle en masse sten, muslingeskaller, krabbeskjolder, tang m.m. Få fat i nogle store træ stykker fra en træfældning. 2.1 Hvordan tilgodeser vi udviklingsområderne nævnt i de pædagogiske læreplaner? Pr. 1. august 2004 har tidligere socialminister Henriette Kjær indført en lov om, at der skal mere læring i daginstitutionerne jfr. 8a i serviceloven. 4 Formålet er at institutionerne skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling, samt indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal 4 Fra hjemmesiden: www.retsinfo.dk/delfin/html/a2004/0070829.htm - dato 19.05.2005. 5
give børnene mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. 5 Med udgangspunkt i udviklingsområderne nævnt i de pædagogiske læreplaner, mener jeg, at vi igennem værkstedsaktiviteter kan komme omkring alle 6 udviklingsområder. F.eks: Personlig udvikling Sker bl.a. ved at anerkende børnenes inititativer, samt udfordre og støtte børnene i det de er på vej til at mestre. Jeg mener, at pædagoger kan tilrettelægge en kreativ aktivitet ud fra børnenes idéer, interesser og ønsker. F.eks. hvis et barn interesserer sig for dinosaurer og han har et ønske om at bygge en dinosaurer, så kunne vi gå ud i skoven og finde et stykke træ som lignede noget af en dinosaurer, hvor vi så kunne tilføje resten med sten, små grene og lign. Sociale kompetencer Handler om at danne venskaber og det, at kunne være en del af et fællesskab. Pædagoger kan støtte børnene i at udvikle venskaber og gode relationer f.eks. ved at dele dem i mindre grupper, når der arbejdes med en værkstedsaktivitet som 3D natur billeder i kasser. Disse grupper kan være opdelt efter alder, udvikling, fælles interesse, behov osv. Sprog Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre 6. Vi øver sproget hele tiden ved tale og især i en værkstedsaktivitet kan vi øve sproget. F.eks kan vi tale om farver, former, fornemmelser, bevægelse, redskaber m.m. Krop og bevægelse Jeg mener, at både fin- og grov-motorik bliver udfordret i en værkstedsaktivitet som 3D natur billeder i kasser. Grov-motorik bliver udfordret fordi børnene er ude i naturen og finde ting. Det er ikke lige let for alle børn at begå sig i naturen, hvor underlaget er ujævnt og man skal bruge hele kroppen til at bevæge sig. Desuden er fin- 5 Citat fra pjecen: Leg og lær, udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, side 6. 6 Citat fra pjecen: Leg og lær, udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender august 2004 side 16. 6
motorikken udfordret i det at børnene samler små ting, men også når børnene skal lime de små dele fast. Iøvrigt er det vigtigt, at børnene får kassen i hænderne inden vi samler, da børnene så har en fornemmelse for, hvor meget og hvor store tingene må være for at kunne komme i kasserne. Naturen og naturfænomener Som tidligere nævnt er naturen et fantastisk sted, hvor der hele tiden er noget nyt og spændende at udforske. Det er et enestående sted for både krop og sind. Der er rige muligheder for at opleve, bygge, konstruere og bruge naturens materialer til noget kreativt. Kulturelle udtryksformer og værdier Ved at vise børn forskellige kunstneriske udtryksformer, ved f.eks. at besøge kunstudstillinger og teatrer m.m vil pædagoger inspirere dem til selv at være kreative og finde på nye måder at gøre tingene på. Set i forhold til pædagogisk praksis, har pædagoger mulighed for at bruge dokumentation til synliggørelse af aktiviteter i institutionen, hvormed vi kan dokumentere overfor forældrene, hvad og hvorfor, og med hvilken baggrund, vi har sat aktiviteterne i gang. Dette kan være med til at skabe en dialog forældre og pædagoger imellem. Dokumentation kombineret med pædagogisk reflektion ser jeg som et redskab til pædagogernes udvikling. Jeg finder kravet om pædagogiske læreplaner interessant og udviklende for barnet, idet barnet udvikler sig via dets udfordringer. Det er vigtigt at huske at udfordringerne stemmer overens med det enkelte barns potentialer og ressourcer. Dette leder frem til Mihaly Csikszentmihalyi s teori om Flow. 3.0 Teorien Flow: Den amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi har introduceret begrebet flow, hvilket kan defineres som: en lærerig, motiverende fordybelsestilstand, hvor al psykisk energi er 7
koncentreret om en bestemt aktivitet, og hvor tidsfornemmelsen og alt andet lades ude. 7 Med andre ord bør teorien om flow få os som pædagoger til at reflektere over, hvorledes eventuelle læringssituationer kan tilrettelægges, så det enkelte barn oplever at være i en tilstand af flow. Det betyder, at udfordringerne opleves og føles udfordrende og glædelige. 4.0 Vurdering : Det har været spændende at arbejde med værkstedsaktiviteten 3D natur billeder i kasser. Det startede som en værkstedsarktivitet med fokus på at stimulere børnenes sanser og kreativitet via deres interesse i naturens materialer. Men jeg har i løbet at min uddannelse fået øjene op for, hvor mange pædagogiske områder denne aktivitet rummer, f.eks.: børnenes tredimensionale udvikling, kreativitet, motorik, sanser, sprog, naturkendskab, fællesskab, personlig udvikling, forældresamarbejde, børn og stress osv. Da jeg mener, at pædagoger skal møde børnene på deres individuelle udviklingsniveau, samt lade sig inspirere af børnene og deres interesser når de planlægger pædagogiske aktiviteter, er jeg opmærksom på at værkstedsaktiviteten 3D natur billeder i kasser ikke vil interesserer alle børn. 5.0 Samtalespørgsmål: Hvordan kan kasser ellers bruges i værkstedsaktiviteter i forbindelse med det pædagogiske arbejde? 7 Citat fra hjemmesiden: http://www.ligevaerdmidtjylland.dk/image/side_3/pdf/2005/peter_storgaard_01.pdf#search= begrebet%20flow 19.maj 2005. 8
Litteraturhenvisning: Plant et værksted af Jesper Froda og Suzanne Ringsted. 1. udgave, 5. oplag 1994. Socialpædagogisk Bibliotek. Pjecen: Leg og lær en guide om pædagogiske læreplaner. Udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender august 2004. Artikler: Glade børn lærer bedst Børn og Unge, Nr. 24 2004. 9