Godkendt klinisk undervisningssted Neurologisk Afdeling, Hillerød og Frederikssund, NOH 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk Navn på det kliniske undervisningssted Neurologisk afdeling; Nordsjællands Hospital i Hillerød og Frederikssund https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/neurologiskafdeling/sider/default.aspx Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Lene Annette Hamberg Stilling: ledende oversygeplejerske Mailadresse: Lene. Annette. Hamberg@regionh.dk Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: Estrid Lawaetz Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Estrid.Nykjaer.Lawaetz@regionh.dk Navn: Stine Pedersen Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: stine.pedersen@regionh.dk Navn: Dorthe Møller Nielsen Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Dorthe.Moeller.Nielsen@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De 3 kliniske vejledere har enten en fuld diplomuddannelse eller en 1/6 diplomuddannelse indenfor det pædagogiske område. Der er ansat en kliniske vejleder på hvert af de 3 sengeafsnit, hver 37 timer ugentlig. Alle 3 kliniske vejledere har sygeplejefaglige kompetencer på højt niveau og alle minimum 5 års klinisk erfaring herunder erfaring og kompetencer inden for sygepleje til neurologiske patienter. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere har det pædagogiske ansvar for uddannelsen af de sygeplejestuderende og sikrer, at den kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie-og læringsmiljø. De kliniske vejledere arbejder ud fra en fælles stillingsbeskrivelse. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.
De kliniske vejledere har ansvaret for den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. De har ansvaret for den kontinuerlige daglige undervisning, vejledning og oplæring samt evaluering af kliniske undervisnings-og læresituationer. De kliniske vejledere dokumenterer i hvilken udstrækning, at afdelingen opfylder godkendelseskravene som klinisk undervisningssted. De kliniske vejledere udfører den fortløbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud og -vilkår på grundlag af foreliggende evalueringer og i forhold til godkendelseskriterier for kliniske udviklingssteder, i samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse af afdelingen. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere er fuldtidsansat på afdelingen og indgår desuden i det daglige fremmøde på afdelingen med 40 vagter om året. Disse vagter planlægges i samarbejde med afdelingssygeplejersken og vagtplanlægger og afvikles som hovedregel i ugerne: 27-34 + 52, ligeså ferieafvikling, hvor der ikke er studerende i afdelingen. De kliniske vejledere er i klinikken 30 timer om ugen sammen med de studerende. De resterende 7 timer afsættes til forberedelse og planlægning samt til samarbejde med tilknyttet underviser. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: De kliniske vejledere har afsat administrativ tid til samarbejdet med klinisk underviser og uddannelsesinstitutionen jf. ovenstående. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Faggrupperne i de enkelte afsnit omfatter læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, logopæder og neuropsykologer. Vi arbejder desuden tæt sammen med servicemedarbejdere, socialsygeplejerske, diabetesteam, farmaconom, diætist, præst og sygeplejersker fra følge-hjem-team. Afdelingen samarbejder tæt sammen med primær sundhedstjeneste og andre hospitaler. Sygeplejersken indgår i det tværfaglige samarbejde med de øvrige faggrupper om at sikre at det er patienternes situation der styrer forløbet. Patienterne har forskellige forudsætninger for at indgå i behandlingsforløb og opnå det bedste resultat af deres behandling. Derfor skal planlægning og gennemførelse af behandling tage udgangspunkt i patientens situation, forudsætninger, ressourcer og motivation. Sygeplejen i afdelingen er tilrettelagt som tildelt patientpleje organiseret i grupper. De fleste sygeplejersker arbejder i toholdsskift og samarbejder hele døgnet tværfagligt omkring den enkelte patient. Ved daglig tværfaglig konference planlægges behandlingsplan for patienterne. Side 2 af 7
I sygeplejeplejegrupperne er der mulighed for at diskutere mål for patientens pleje og vurdere effekten heraf med henblik på fremtidige justeringer. Disse diskussioner foregår eksempelvis til sygeplejekonferencer eller morgenmøder, hvor også behovet for medinddraget tværfaglige samarbejdspartnere vurderes. Læger, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer og logopæder er en del af teamet omkring patienten. Der arrangeres tillige undervisningssituationer, hvor en fysioterapeut vejleder plejepersonalet i forflytning af en patient med lammelser. Den studerende er velkommen til at observere en undersøgelses-og praksisdemonstration. Sygeplejersken skal have viden om tværfaglige og monofaglige samarbejdspartneres kompetencer samt samarbejde med primær sektor for at kunne deltage i planlægning af rehabiliteringsforløbet og det efterfølgende udskrivningsforløb. Samarbejdet er i øvrigt organiseret ift. Principperne for Det Koordinerede Udskrivningsforløb, og afsnittene kan være vært ved udskrivningskonference. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentisk typisk patient/borgersituationer: Afdelingen modtager patienter med skader i hjernen og centralnervesystemet. Der indlægge 5000 patienter årligt. Langt hovedparten af patienterne indlægges i de akutte sengeafsnit. Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital består af Afsnit for Akut Apopleksi, Afsnit for Akut Neurologi og Afsnit for Neurorehabilitering (Frederikssund Hospital) ambulatorier og et fysio- og ergoterapiafsnit. Afdelingen har udarbejdet patientforløbsbeskrivelser for patienter med apopleksi, hjernekræft, epilepsi, multiple sclerose, og som sygeplejestuderende er der mulighed for at følge patienter i hele deres indlæggelsesforløb. Patienterne har ofte behov for længerevarende udredning og observation Der kan arbejdes med pleje til patienter med hemiparese, afasi, kommunikation ernæringsproblematikker, herunder dysfagi og sondeernæring. Rehabilitering, mobilisering, obstipation, inkontinens, søvn/ hvile, smerter, hygiejne samt krops- og hudpleje. Side 3 af 7
Ligesom der kan arbejdes med mere komplekse problemstillinger i forhold til akut sygepleje, omsorg for patienter og pårørende i krise og sygepleje til terminale patienter. For at sikre de studerende får et større indblik i de sammenhængende patientforløb kan der arrangeres udveksling mellem Akut Neurologisk afsnit på Hillerød Hospital og Rehabiliteringsafsnittet på Frederikssund Hospital. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Medicinsk sygepleje. Patienterne, er oftest meget komplekse og har ofte flere kroniske sygdomme. Der vil være behov for varierende observationer med anvendelse af EWS, GCS, RAAM og ABCDE., hvilket ofte stiller store krav til sygeplejerskernes faglige kompetencer. Grundet patienternes kompleksitet vil der være varierende observationer og plejebehov. Sygeplejen varierer fra grundlæggende til meget kompleks. I relation til de mere komplekse sygeplejeproblemer, kan der f.eks være tale om emner som akut sygepleje, omsorg for patienter og pårørende i krise og terminal pleje. Desuden tværfaglig afklaring, vurdering og koordinering af patienternes behov for rehabilitering og videre forløb i primær sektor. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Medicinsk behandling til den neurologiske patient Den studerende skal kunne administrere medicin selvstændigt via medicinmodulet i sundhedsplatformen. Der er i afdelingen god mulighed for at erhverve sig viden bredt om farmakologi og medicinadministration. Der gives sidemandsoplæring i brugen af Sundhedsplatformen og opfølgning i Logbog i medicinhåndtering. Undervisning og vejledning skal understøtte den studerendes arbejde med udvikling af viden, færdigheder og kompetencer indenfor hele medicineringsprocessen. Administrationen af medicinen udføres på afdelingen i tværfagligt samarbejde med farmakonom og læger. Administrationen af medicinen udføres efter gældende lovgivning og vejledninger for dokumentation, dispensering og patientsikkerhed. Kommunikation i relation til den neurologiske patient og pårørende 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 4 af 7
Da den studerende skal kunne indgå empatisk, etisk og refleksivt i dialogen med den neurologiske patient og dennes pårørende samt med de tværprofessionelle samarbejdspartnere, er kommunikationen et væsentligt element i sygeplejen. Ofte er kommunikationen vanskelig, da nogle patienter har skader i hjernen, som har medført eksempelvis afasi, psykotiske symptomer og kognitive forstyrrelser. Dette stiller store krav til den vejledning og den information, der gives, og er derfor væsentlig både i forbindelse med den sygepleje, der ydes, og i samarbejdet med patient og pårørende. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Der arbejdes med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i de akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb ved at give den studerende mulighed for at træne, at kunne varetage, reflektere over og udvikle egen sygeplejeprofession, herunder at kunne forhold sig kritisk til og inddrage praksis-, udviklings- og forskningsresultater som argumentation for udvalgte sygeplejeinterventioner indenfor områderne: At udføre, formidle, lede og koordinere, udvikle og kvalitetssikre sygeplejen. Denne træning i selvstændighed oparbejdes kontinuerligt og med afsæt i et helhedsperspektiv i den daglige praksis ved at følge et patientforløb ad gangen således, at den studerende er en central og aktiv aktør i samarbejdet med den neurologiske patient og pårørende og det tværprofessionelle samarbejde. Dermed øges den studerendes kompetenceniveau i forhold til at kunne agere selvstændigt, kritisk vurdere og klinisk formidle og justere sygeplejen. Etiske dilemmaer og problematikker i samarbejdet med den neurologiske patient. Sygepleje kan også have karakter af pallierende og lindrende karakter, hvor helbredelse ikke er mulig. I terminale forløb fokuserer den sygeplejestuderende i høj grad på den mellem menneskelige relation og omsorg både for patient og pårørende. Den sygeplejestuderende skal have et dybdegående kendskab til patientens behov og indgår i det koordinerende tværfaglige samarbejde. Den palliative pleje til alvorligt syge og døende patienter er et vigtigt indsatsområde på neurologisk afdeling. Disse patienter og deres pårørende er meget sårbare og afhængige af professionel hjælp. Fokus kan også dreje sig om smertelindring, afhjælpe åndenød og beroligelse af patienten. I den palliative indsats er omsorg og kommunikation også meget vigtig. Det handler om at være til stede, lytte og udvise empati. Ligeledes skal hun være opmærksom på forholdet mellem magt og ansvar, altså se den fine balance mellem formynderi og laden stå til, balancen mellem personalets faglighed og patientens autonomi. Side 5 af 7
Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af det neurologiske patientforløb Afdelingen har udarbejdet patientforløbsbeskrivelser for patienter med apopleksi, hjernekræft, epilepsi, multiple sclerose, og som sygeplejestuderende er der mulighed for at følge patienter i hele deres indlæggelsesforløb. Afdelingens patientforløbsbeskrivelser er udarbejdet med udgangspunkt i NU- og BØR-forløb. NU-forløbet er en konkretisering og registrering af hvordan forløbet er nu. BØR-forløbet er en beskrivelse af hvordan den bedste kvalitet i det samlede forløb bør være. I BØR-forløbet tages der udgangspunkt i bl.a. referenceprogrammer, evidens og god klinisk praksis. Denne kvalitetssikring kan danne grundlag for den studerende, når hun skal være med til at fremme de innovative processer og selvstændigt kunne håndtere teknologier i forhold til planlægning, udførelse og udvikling af sygeplejen til den neurologiske patient. Hun får mulighed for at indsamle empiriske data i egen klinisk praksis i sin analyse og bearbejdning af den valgte sygeplejefaglig problemstilling og formidle denne på afdelingens sygeplejefaglige konference. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med den forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den studerende har på baggrund af en konkret patientsituation mulighed for at udarbejde en skriftlig praksisbeskrivelse, hvor den studerende skal forholde sig kritisk til en klinisk metode og intervention i pleje og behandling af denne patient. Det kan f.eks. være ift. en patient, der bliver akut kritisk syg eller psykotisk på grund af udvikling af delirøse tilstand. Den forudsætningsgivende studieaktivitet 4 skal udføres og godkendes af klinisk vejleder og dokumenteres i Praktikportalen. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder udvælger eksemplariske forløb, så den studerende får mulighed for at træne færdigheder og udføre sygeplejeopgaver svarende til læringsudbyttet. Samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende er bygget op omkring daglig før-, under og eftervejledning. Det prioriteres, at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Dette vil blive planlagt løbende og gennem ugentlige studiesamtaler mellem studerende og den kliniske vejleder. Udover den daglige og praksisnære undervisning og vejledning mødes alle studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, simulations træning, relevante oplæg og faglige fora. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Portfolio anvendes som et pædagogisk redskab, der danner grundlag for refleksion, evaluering samt medansvar for egen læring. Portfolio giver mulighed for at vurdere og dokumentere eget arbejde og efterfølgende egen læring og læringsudbytte med fokus på refleksion og evaluering. Den individuelle studieplan Side 6 af 7
er et pædagogisk redskab, der også giver mulighed for individuelle læringsmetoder. Derfor har det stor betydning, at Portfolio benyttes kontinuerligt og aktivt under hele den kliniske undervisningsperiode. Der aftales individuelt hvornår den studerende drøfter de skriftlige refleksioner med sin kliniske vejleder. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at udarbejde en skriftlig evaluering af perioden ved periodens afslutning. De studerende opfordres desuden til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag UDEVA. Evalueringen indgår som et naturligt element ved alle studiesamtaler. De studerende evaluerer afdelingen efter semesterbeskrivelsens vejledning til den afsluttende studiesamtale. Dette kan indeholde evaluering af samarbejdet mellem den studerende, samarbejde med afdelingen og med klinisk vejleder, lærings muligheder og tilsendt materiale. Dette er en del af evalueringsgrundlaget og benyttes som inspiration til videreudvikling. Alle evalueringer indsamles og drøftes også på personalemøder for sygeplejepersonalet i afsnittene, samt med den sygeplejefaglige ledelse. Formålet er både at sikre, forbedring og udvikling af studiemiljøet i afdelingen og at efterlever ovenstående godkendelseskriterier. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 3.11.2017 Estrid Nykjær Lawaetz Klinisk vejleder og sygeplejerske 48297450 Estrid.Nykjaer.Lawaetz@regionh.dk Dorthe Møller Nielsen Stine Pedersen Klinisk vejleder og sygeplejerske Klinisk vejleder og sygeplejerske 48297368 Dorthe.Moeller.Nielsen@regionh.dk 48293311 Stine.Pedersen.@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 7 af 7