TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere

Relaterede dokumenter
TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere

Temadag om praktikplanen Rikke Lund Ehrenreich September 2018

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praktikevaluering, efteråret 2017

Praktikevaluering, forår 2018

Workshop vedrørende praktikplanen

Praktikevaluering, efterår 2018

Temadag om praktikplanen v/ Berit Juel Christoffersen Februar 2019

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

Standard for den gode praktik

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

PRAKTIKINTRO TIL 1. GANGSVEJLEDERE FORÅR 2016 V/ LEKTOR GINA S. LYDERSEN

Temadag for praktikvejledere

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

Temadag om de studerendes

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Lovgrundlag. Læringsmål

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Temadag om de studerendes

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Temadag. om supervision til praktikanter. Rikke Lund Ehrenreich Marts Gør tanke til handling VIA University College. Rikke Lund Ehrenreich

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere

Temadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Velkommen til dialogmøde

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Kickoff praktik 3 - dag 2

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

Find vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen. VIA University College. Praktik efterår 2018

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Prøveform og prøvebestemmelse

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

A. Beskrivelse af praktikstedet

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Hvordan kan skolerne implementere

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Gode råd til praktikforløbet

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Temadag for ledere og kliniske undervisere. Work-shop spørgsmål og statements fra drøftelse. Ergoterapeutuddannelsens årlige temadag august 2016

Praktikhåndbogen. Hvad er formålet med at komme i praktik?

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Censor-kontaktmøde. UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj Claus-Arne Hansen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

Semesterbeskrivelse 4. semester Socialra dgiveruddannelsen F2018

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Studieaktivitetsmodellen

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis

Guide til klasseobservationer

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktikdokument 1. praktik

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Semesterbeskrivelse 5. semester Socialra dgiveruddannelsen E2017

I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger:

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Kurser og informationsdage

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Prøveform og prøvebestemmelse

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ Ulla Ravn og 1

Program 1. Obligatoriske elementer i praktikken v/ Ulla Ravn 2. Formålet med praktikken og læringsmål 3. Læring og læreprocesser 4. Praktikvejleder opgaver og position 5. Håndtering af vanskelige situationer 6. Frokost og opsamlende spørgsmål 2

3

Målet med praktikken Studieordningen: praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med faglig relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner De studerende skal tilegne sig kompetencer til at kunne agere inden for et fag. Kompetencer handler om at omsætte sin viden og færdigheder i en praksis - opnås gennem handling 4

Drøft ved bordene Din rolle/funktion som praktikvejleder Hvad har du af forventninger til dette forløb som praktikvejleder? Hvad tror du, det kan give af udfordringer? Har du gjort dig overvejelser om, hvordan du vil organisere praktikforløbet? Hvad mangler du viden om? 5

Læringsmål Generelt og på modul 7 6

Den danske kvalifikationsramme for livslang læring VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. Det kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. Handler om anvendelse, vurdering, beslutning, formidling. KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. 7

LÆRINGSMÅL FOR PRAKTIKKEN Viden om De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og de livsbetingelser, der knytter sig til målgruppen Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samspil som det udfolder sig i praktikinstitutionen 8

Færdigheder i Beskrives som: hvordan(konkrete opgaver), viden/metoder(litteratur) og hvornårtrænes/kan udføre Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Anvende juridisk metode ift. en konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet 9

Kompetencer Beskrives som: hvordan(konkrete opgaver), viden/metoder(litteratur) og hvornårtrænes/kan udføre Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egen læringsbehov i tilknytning til professionen 10

Skabelon ligger i praktikportalen og skabelonen skal bruges!! Forside (praktiske oplysninger) Del A er en beskrivelse (viden) Del B er en plan for hvordan (ift. færdigheder og kompetencer). 11

Progression Observerende Deltagende Selvstændigt udøvende 12

Progression Observerende Deltagende Selvstændigt udøvende Eksamen Praktikplan: Hvordan opnå viden, færdigheder, kompetencer i praktikken Statusmøde: Underviser på besøg ca. midtvejs. Status på plan og aftale om fokus i sidste del af praktikken Fokus på læringsmål! På hvilket niveau er læringsmålene opnået 13

PAUSE 14

Læring 15

Drøft med sidemand Hvordan forestiller I Jer, at I kan understøtte den studerendes læring af opgaver/funktioner? 16

Læring Tre hovedpointer: Læring er en aktiv proces Den studerendes forudsætninger og tidligere erfaringer har betydning for læringen, og Det at gå på en uddannelse er en socialiseringsproces, hvor man lærer at tænke og se på en bestemt måde 17

Samspilsproces Læring INDHOLD Tilegnelsesproces DRIVKRAFT SAMSPIL Illeris 2015:163 18

Læringsstrategier Hvad den studerende lærer, er resultatet af hans eller hendes læringsaktiviteter det er i sidste ende et resultat af, hvad den studerende gør Biggs og Tang, 2011 De fleste empiriske undersøgelser peger på to forhold, der forklarer en stor del af variationen i studerendes læringsudbytte (ofte målt som karaktergennemsnittet): 1. Kvaliteten af læringsstrategier 2. Kvantiteten af deres arbejdsindsats 19

Læringsstrategier OVERFLADELÆRINGSSTRATEGI (reproducerende) DYBDELÆRINGSSTRATEGI (meningssøgende) AT TAGE NOTER Kopierer ord-for-ord Så mange noter som muligt Noter som redskab til at bestå Bruger egne formuleringer Færre men centrale sætninger Noter som redskab til at forstå AT LYTTE Afgørende, hvem der siger noget Fokuserer på facit Stopper med at lytte, når svaret er faldet Afgørende, hvad der siges Fokuserer på, hvad der ikke er forstået Sammenligner det hørte med egen forståelse AT INDGÅ I SAMTALE Stempler hurtigt udsagn som rigtige eller forkerte Sætter ikke spørgsmålstegn ved svar Prøver at bedømme gyldigheden af andres udsagn Undrer sig og stiller spørgsmål 20

Hvad støtter læring? Alignment; sammenhæng mellem læringsmål, undervisning/praksis træning og afprøvning Mulighed for at bruge det man ved i forvejen Self-efficacy; mestringsforventninger Konstruktiv feedback 21

Hvad er feedback? Definition Feedback er information givet af en aktør (underviser, studerende o.a.), der vedrører aspekter af éns præstation eller forståelse med det formål at øge indlæringen. (Rienecker& Bruun, 2013, Hattie& Timberley, 2017,2013) Hovedformålet med feedback er at reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse og præstation og et mål. Feedback må give information, der er specifikt relateret til den læringsopgave eller proces, som udfylder kløften mellem, hvad der er forstået, og hvad der stræbes efter at blive forstået. 22

Effektiv feedback Må besvare tre spørgsmål stillet af studerende og/eller underviser: Hvor er jeg på vej hen? (hvad er målene) Hvordan klarer jeg mig? (hvilke fremskridt er der tale om ift. målene) Hvor skal jeg hen herfra? (hvilke aktiviteter må vi iværksætte for at gøre fremskridt) 23

Feedback Feed up: Hvad er dit mål? Feed back: Hvor er du nu ift. målet? Feed forward: Hvad er næste skridt for at nå målet? Opgave-niveau Hvad skal du vide? Hvad skal du kunne? Hvad ved du indtil videre? Hvad kan du indtil videre? Hvad skal du vide for at komme videre? Hvad skal du kunne for at komme videre? Proces-niveau Hvordan kan du se, at du har nået målet? Hvordan kan du se, at du er på vej? Hvad har du gjort for at nå hertil? Hvad er det næste, du skal se efter for at nå målet? Hvad skal du gøre herfra? Selvreguleringsniveau Hvad vil du gerne lære? Hvordan kan du undersøge hvor langt du er? Kan du nu hjælpe andre med at nå målet? 24

H. Maturana Eftertanke, drøvtygge Støtte, accept, trygt, anerkende Udvikling Læring Tilpas forstyrrelse, udfordring, kritik 25

PAUSE 26

Praktikvejleders opgave og position 27

Ifølge Praktikhåndbogen Praktikvejlederens opgaver og ansvar: Er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang socialrådgiverfaglig vejledning og supervision Skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens læringsmål og er støttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende. Medvirker ved statusmødet Er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær Kontakter underviser fra socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet 28

Vejledning Terapi; det personlige, indre og private Supervision; det faglige og arbejdsrelaterede liv Coaching; fokus på mål og opnåelse af resultater Konsultation; stille viden til rådighed. Foregår oftest på gruppeniveau i en organisation og ud fra en kontraktmæssig ramme Vejledning; vejleder er handlingsanvisende og er placeret bagved den vejledte INTENSITET Undervisning; formidling af viden (ofte metodefrihed i form) 29

En definition Faglig vejledning af studerende er en udviklingsproces og en læreproces. Den bidrager til den studerendes læring af metodisk arbejde, til en integration af fagets basisviden og fagetiske principper og til udviklingen af en faglig identitet. Faglig vejledning forudsætter et samspil mellem den studerende og vejleder, hvor begge parter er aktive og ydende. Faglig vejledning tager i reglen udgangspunkt i den studerendes opgaver på institutionen, som er kvantitativt begrænsede. Faglig vejledning finder sted i nær og fortløbende kontakt med en erfaren praktiker. Denne har også det endelige ansvar for kvaliteten af de af institutionens ydelser, som den studerende varetager. Med til faglig vejledning hører skabelsen af en tryg læresituation, formidling af relevant viden, tilskyndelse til systematiske observationer og reflekterende tænkning og tydeliggørelse af de følelser og holdninger, som den studerendes læringsbehov og arbejdsopgavernes karakter fordrer. 30

Praktikvejlederfunktionen Stiller sin viden til rådighed Har forventninger til de studerende Igangsætter læreprocesser Fast vejledningstid Brug den første vejledning til forventningsafstemning, tilrettelæggelse af vejledningsforløb, opstart på praktikplan 31

Hvad er vigtigt for at skabe god vejledning? 32

Gode råd fra andre praktikvejledere Vær tydelig på hvordan første dag og uge skal forløbe (mødested, tid, nøgle mm.). Lav en god plan fra starten, inden praktikanten kommer Sæt tid af til at modtage praktikanten, hav fokus på at praktikanten føler sig velkommen og godt tilpas Forbered praktikanten på, at man spiser frokost sammen i teamet (og andre normer/regler) Vær direkte og forståelig ift. forventningsafstemning og forventningsafstem løbende. Det giver tryghed. Få lavet et rum, hvor der er tillid og praktikanten oplever at have din opbakning. Tag praktikplanen frem løbende, og undersøg om der skal forventningsafstemmes yderligere ift. opgaver, tid og lign. 33

Gode råd Lav en struktureret plan for, hvordan vejledning skal forløbe, og hvordan vejledningen kan varieres. Prioritér tid til ugentlig vejledning. Hav små refleksionsøvelser til mindst de første 5-6 vejledninger Hav praktikhåndbogen ved din side, så din plan og håndbogen følger samme retning Lav dit eget udkast til, hvordan der kan skabes progression Vis tillid ved at give opgaver hurtigt giv praktikanten noget at rive i fra starten, noget med nerve. Giv praktikanten så meget frihed som muligt Husk at lade de studerende selv komme med løsningsforslag og ikke serverer løsningerne for dem. Vigtigt at igangsætte refleksioner hos den studerende prioriter tid til supervision 34

Gode råd Vær ydmyg overfor den studerende og undersøg om den studerende kan lære dig noget. Vær tålmodig og hav god tid samtidig med at du udfordrer den studerende Vær ærlig med, hvad du ser, mærker og fornemmer det er ofte sandt Bevar roen og husk at rose din praktikant for de små fremskridt gennem praktikken Inddrag skolen hurtigt ved bekymringer / problemer 35

Hvordan kan det gribes an? Aftal (gerne fra start) Hvornår I har vejledning (og supervision); faste tider, ad hoc (OBS på tid til at arbejde og løse selv og så tid til vejledning og refleksion) Rammerne for vejledningen: sted, tidspunkt, varighed, hvem laver dagsorden, skrives referat mm. Formålet med vejledningen (ændrer sig gennem forløbet) Indhold og form på vejledningen; fx skriftlig oplæg drøftes, sag præsenteres, tydelighed på hvad der ønskes hjælp til (problemløsning, ideer, refleksion), klare aftaler Ansvarsfordeling; hvem har ansvar for hvad (fx at den studerende skal have emner med) 36

Hvordan kan det gribes an? (II) VÆR opmærksom på, hvor i forløbet I er (ift. hvad praktikanten ved, kan og snart skal kunne) og VÆR opmærksom på, hvordan du som vejleder understøtter praktikantens læring; fx hvordan du spørger nysgerrigt ind, er tilpas forstyrrende, giver konkrete opgaver, følger op og giver feedback (hvad gik godt, hvad kunne du også gøre), evaluerer forløbet mm. 37

Eksempel Formål med at have socialrådgiverpraktikant Introduktion + hvem ansvarlig Autorisation til IT-systemer + at praktikant skriver heri Børne- og straffeattest (fortrolighedserklæring) Vilkår Tilknytning forudsætter (krav) 38

Aftaler periode og arbejdstid Funktioner / opgaver: - Indledende fase (1. måned) - Mellem fase (2.-3. måned) - Afsluttende fase (4.-5. måned) 39

Praktikantens forpligtelser Personalets forpligtelser Praktikvejleders forpligtelser Sygdom, raskmelding og ferie (der afholdes ikke ferie) 40

PAUSE 41

Hvordan håndterer jeg vanskelige situationer? 42

Case 1 Du har en studerende, der har været i praktik i 3 uger. Hun er en studerende med mange meninger og holdninger, som hun gerne deler ud af. I frokoststuen fortæller hun ofte ting, som for de fleste er ret private. Dine kollegaer er begyndt at kommentere den studerendes adfærd over for dig. Hvordan vil du tackle dette? 43

Case 2 Du har en studerende, som flere gange kommer for sent til møder. Hun/han lader som ingenting, og det virker ikke, som om den studerende synes, det er et problem. Du har derudover en mistanke om, at den studerende ikke leverer en 37 timers arbejdsuge. Hvordan vil du tackle denne situation? 44

Case 3 Du har aftalt fast vejledning med praktikanten, men du oplever ikke, at din vejledning er brugbar, da praktikanten efterfølgende ikke bruger de ting, I har drøftet i vejledningen. Hvordan vil du tackle denne situation? 45

Case 4 Du har en studerende, der har være i praktik i 10 uger. Du synes ikke, at praktikken går helt efter planen. Du oplever, at den studerende mangler forudsætninger for at være i praktik både manglende teoretisk viden om området og metoder og manglende evne til refleksion. Du frygter, at læringsmålene ikke bliver nået. Hvordan vil du tackle denne situation? 46

Har I oplevet andre dilemmaer / problemstillinger 99,9% af praktikforløbene glider uden problemer Italesæt problemet inden det vokser Kontakt underviserrepræsentant (alle studerende får tildelt en VO1 er) Kig i Jeres stikord fra starten - er der spørgsmål/problemstillinger, vi mangler at drøfte? 47