Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

Relaterede dokumenter
SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

At få overblik over danske børnekogebøgers udvikling gennem de seneste 45 år hvad angår forskydninger i:

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

DET PÆDAGOGISKE MÅLTID

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

Sundhed mad og måltider - børn og unge

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER

Reventlow Lille Skole

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

PÆDAGOGISK FORSKNING

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Fællesskab Variation Sundhed

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

Madkundskab Fælles Mål

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

På besøg i et supermarked

Kompetencemål for Madkundskab

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Skolens DNA (værdigrundlag)

MADKUNDSKABSPULJEN - ANSØGNINGSKRITERIER

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Forskning i Haver til Maver

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Børn og unge former fremtiden

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Politik for mad, måltider og bevægelse

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Nye mål og Madkundskab

Trivsel, forventninger og de unge selv?

Madens Pædagogik - et samarbejde mellem de Pædagogiske Assistent Uddannelser (PAU) og Madskolerne

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Forord til læreplaner 2012.

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20

Pædagogisk relationsarbejde

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Læseplan for valgfaget madkundskab

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Læremidler i madkundskab

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Grundlæggende undervisningsmateriale

Transkript:

Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

Foredragets indhold Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING Tre eksempler Danske børnekogebøgers historie (1971-2016) Pædagogik & didaktik? Paradokser Kræsenhed vs. smagsintegritet Forskellige mål med smag i undervisningen Smagens didaktik 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 2

Aktuel pædagogisk forskning Haver til Maver: udbredelse, fagintegration og efteruddannelse Madkundskab i skolen (Madkamp) MIT Kokkeri (II) børnekogebog og madklubber Rammer om mad og måltider i grundskolen Smag for Livet s hovedområde LÆRING fx: Danske børnekogebøger 1971-2016 Smag i naturen Smagsdidaktik systematik og teoriudvikling Tværprofessionelt samarbejde om mad og måltider i dagtilbud Vild MAD MADmovers 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 3

Kobling af flere aktuelle projekter 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 4

A) Haver til Maver 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 5

B) Mit kokkeri I+II 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 6

MIT Kokkeri II inkl. madklubber 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 7

C) Smag for Livet 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 8

Visionen Smagen er et fundamentalt livsvilkår for os alle; den er med os hver dag, hele dagen og gennem hele livet, og den er en forudsætning for et godt og sundt liv. Det er vores vision at åbne danskernes øjne for smagens betydning og gennem oplevelser og konkret viden at få skabt et fundament for mere bevidsthed omkring det at værdsætte og udfordre smagen i de daglige måltider. 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 9

Smag for Livet s formål At fremskaffe og udnytte en forskningsbaseret viden til at skabe almen forståelse og praksis omkring smagen som et grundlæggende vilkår for det gode liv. At forståelsen udmøntes konkret i læring og undervisning At skabe et helhedsbillede af smagens betydning under overskriften Smag og formidling At dette helhedsbillede kommer til at virke som model og inspiration for udbredelse af viden, der kan skabe grundlag for en forståelse og daglig praksis omkring mad og smag i befolkningen 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 10

Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 11

Læring 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 12

Formål i hovedområde I: Læring At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen At skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 13

Mål At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag - gennem deres kommunikerede smagsoplevelser, viden og erfaringer 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 14

Hovedområde II: Gastrofysik 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 15

Hovedområde III: Håndværk 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 16

Danske børnekogebøger 1971-2016 Formål: At få overblik over danske børnekogebøgers udvikling gennem de seneste 50 år hvad angår: Pædagogiske værdier inkl. opdragelsesværdier Eksplicitering af smag Forskydninger

Data 509 børnekogebøger identificeret og optegnet m fuld referenceliste i perioden 1971-2016 Alle bøger hjemlånt til gennemsyn Magasin med fotos af forsider, kolofoner og optegning af pædagogiske værdier, layout og eksplicitering af smag.

Serie 1: egentlige børnekogebøger N=435 Antal udgivelser pr. 5. år

Starten på det hele Første danske børnekogebog 1847 af Madam Mangor Under synonymet "En bedstemoder Da det endnu ikke var anerkendt med kogebøger til børnene Anne Marie Mangor (1781-1865) dansk forfatter af kogebøger

Periodens køkkensyn Det farlige køkken (70 erne) Det sunde (og grønne) køkken (80 erne) Det politiske køkken (90 erne) Det sanselige køkken (00 erne) Det unikke køkken (10 erne)

Periodens barnesyn Barnet som køkkenelev Det ikke-kompetente barn (70 erne) Barnet som køkkenassistent Det er sjovere at kunne selv (80 erne) Barnet som køkkenpartner Det kompetente/politiske barn (90 erne) Barnet som køkkenchef Det selvrådende barn (2000-) Barnet som køkkenkreatør Det kreative/uafhængige barn (2010-)

Periodens formål Kost Legeme Hygiejne Ernæring Sundhed Økologi Natur Fællesskab Sanselighed Nydelse Kærlighed Smag

Hvad er didaktik? Pædagogisk praksis: undervise, opdrage eller lære nogen noget Didaktik i klassisk forstand: undervisningslære Didaktik i nutidig forstand: refleksioner over pædagogisk praksis med tilhørende viden og begreber Didaktiske grundbegreber: undervisning og læring Smagsdidaktik: refleksioner over smagsundervisning og læring Hvad er smag? Hvad er relevante refleksioner når underviser man i/med smag? 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 24

Den pædagogiske autoritet Den pædagogiske autoritet ligger ikke over men i den pædagogiske situation (Løvlie, 1999: 22) Og alligevel ønsker mange indflydelse, styring eller ligefrem kontrol eller forskrifter for den pædagogiske situation Kontrollen og styringsrationaliteten er ofte selvforstærkende: Når det viser sig, at vi ikke kan styre læring eller andre mennesker, indfører vi ofte mere styring eller kontrol 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 25

Filosofisk paradoks Frihed Kontrol 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 26

Ex: Ny nordisk hverdagsmad Nudging Værdimanifest 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 27

Pædagogisk paradoks Læring Styring 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 28

Ex: Madskoler Mål og planer Læringsintention 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 29

Voksne skal ikke styre børns smag (Wistoft & Leer, 2015) 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 30

Kræsenhed eller smagsintegritet? 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 31

Kræsenhed Børn fødes med forskellig udrustning til at smage Børn kan forhandle smag, helt ned i 1 års alderen, velsmag/afsmag (Højlund, 2014) Mange voksne gør sig selv til smagsdommere og ved hvad der er det rette at spise styring af smag og måltider Kræsenhed er en voksenkonstruktion De kræsne børn oplever det om tungt at bære (Wistoft, 2015) 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 32

Smagsintegritet Børn er selvstændige individer med egen integritet, som smagen er en vigtig del af Integritet handler om barnets oplevelse af kvaliteten af motiverne for egne handlinger Smagsintegritet = barnets oplevelse af smag som kvalitet Kvaliteten af egne smagspræferencer ift. madvalg 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 33

Mål med smag i formidling og undervisningen? Der er forskel på, om målet er: a) at lære at smage (på alt) b) at lære smage (spise) det rette c) at lære at skelne mellem de fem grundsmage d) at lære at tilsmage og krydre maden e) at lære at eksperimentere med smag i nye retter f) at lære at bruge smag til at træffe begrundede/kvalificerede madvalg 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 34

Ex. Smag i madkundskab i skolen Fælles mål, læseplan og vejledning foreskriver: a. smag som didaktisk element b. smagsundervisning 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 35

Fire kompetenceområder I. Mad & sundhed II. Fødevarebevidsthed III. Madlavning IV. Måltider og madkulturer 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 36

Forskellige smagsbegreber A. Naturvidenskabeligt smagsbegreb B. Kulturelt smagsbegreb C. Pædagogisk smagsbegreb smag som noget, der er forankret i kulturelle og sociale (socialiserings-) processer smag som noget, der bliver skabt i samspillet mellem individuel erindring/erfaring og kollektive strukturer Smag som afhængig af mening, dvs. bevidsthed og ikke kun sensorik! 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 37

Smagens didaktik Hvad er smag? Hvordan underviser man i/med/for smag? Hvilke refleksioner er relevante? 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 38

Mening: bevidsthed og socialt Mening m smag er både noget individuelt (i bevidstheden) og noget socialt (i kommunikation) Vi kan ikke tillade os at se bort fra de individuelle smagsoplevelser eller smag i det sociale når det gælder børnenes læring 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 39

Læring = udvidet bevidsthed Eleverne må udvide deres bevidsthed (læring) om egen og andres smag Undervisningen må give dem plads til at opleve, udleve og værdsætte den nye bevidsthed 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 40

Smagssystematik (Qvortrup & Wistoft, 2017) 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 41

Viden og argumentation (Qvortrup & Wistoft, 2017) 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 42

Yderligere tre smagsdimensioner Den religiøse smag Den kærlig smag Den smarte smag 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 43

Smagsdidaktiske mål Smagskompetence At kunne skelne mellem de syv smagsdimensioner At kunne træffe begrundede madvalg Smagsmyndighed At kunne skelne mellem vidensog argumentationsformerne At kunne argumentere for sin smag 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 44

Tak for opmærksomheden! 24-10-2017 DPU/AU KAREN WISTOFT 45

Hvis I vil læse mere: Leer & Wistoft (2014). Børn skal ikke styres af de voksnes smag. Kronik, Berlingske, 20. november 2014. Leer & Wistoft (2015). Mod en smagspædagogik. # SMAG 4, SDU/UCL. Wistoft, K. (2016). En smagsdidaktik for Madkundskab. www.madkundskab.nu Wistoft & Qvortrup (2917). Hvad er smag og hvordan underviser man i og med smag? I Leer & Hedegaard (red.) Forståelser af smag. # SMAG, SDU/UCL. Wistoft & Qvortrup (2018). Smagens didaktik. Akademisk Forlag (udkommer januar 18)