Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Relaterede dokumenter
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Folkeskolestrategi

Kvalitetsanalyse 2015

Temamøde om strategi

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Lyreskovskolens vision 2022:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Tema Beskrivelse Tegn

Skolernes mål og handleplaner

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Læringssamtale med X Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hærvejsskolen Skole og Undervisning Gældende fra 1.1.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Lyreskovskolens vision 2022:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Center for Undervisning

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Læsepolitiske retningslinjer SKU

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Matematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Temaaften om status og udvikling

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Fokusområder

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Transkript:

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016

Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

4. Indsatsområder og mål forandringsmodellen Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dansk I 2015/2016 er 76,3 % af eleverne er gode læsere. Dansk: 2016/2017: 77% 2017/2018: 78% 2018/2019: 79% 2019/2020: 80% National: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Matematik I 2015/2016 er 74,7 % af eleverne er gode til matematik Matematik: 2016/2017: 75,5% 2017/2018: 77,5% 2018/2019: 79% 2019/2020: 80% Hvordan bruges resultaterne fra de nationale test og andre test til at sætte (nye) mål for elevernes læring og hermed progression? Kompetenceudvikling i forhold til: Brugen af test. Hvordan læses testresultater metoder og værktøjer der arbejdes videre gennem vejledere bl.a. med Visko. I skoleåret 2016-2017 ved medarbejderne, hvordan de læser og bruger testresultater i forhold til mål for elevernes læring og progression, og medarbejderne opstiller SMARTe mål for elevernes læring. Matematik: Særligt fokus på udviklingen af matematikundervisningen i indskolingen. Matematikvejleder afholder 4 årlige møder med matematiklærere i indskolingen. Deltager i undervisningen som sparring for matematiklærere. Matematikvejleders nye viden og inspiration fra PLF bringes i spil. Iværksættelse af læseindsats på mellemtrinnet med læsevejlederen. Analyse af læsemetodikker i hhv. indskoling og mellemtrin. Der arbejdes på højere faglige udfordringer. Læsevejleders inspiration fra PLF bringes i spil.

Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i dansk 3,8 % af eleverne Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 3,6 % af eleverne Elevernes motivation til at blive dygtigere skal øges. Hvordan skabes undervisning, der giver eleven lyst til at lære mere. Hvordan motiveres eleven til at ville blive dygtigere? Motivation som fokusområde i skoleåret 16/17 og 17/18 Med udgangspunkt i arbejdet med motivation i PLF for mellemtrin for ledere iværksættes forskellige indsatser i forhold til motivation. Forskning viser, at øges fokus på elevinddragelse og medbestemmelse øger elevernes engagement i undervisningen. Vi vil arbejde med begrebsafklaring for medarbejdere og elever samt afprøve forskellige tiltag i forhold til arbejdet i PLF mellemtrin. Dansk allerdygtigste: 2016/2017: 4% 2017/2018: 5% 2018/2019: 6% 2019/2020: 6% Matematik allerdygtigste: 2016/2017: 4% 2017/2018: 5% 2018/2019: 6% 2019/2020: 6% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Læse og matematikvejleder afholder 4 årlige møder med faglærerne. På de 4 årlige teammøder for matematiklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever bl.a. øgede faglige udfordringer. På de 4 årlige teammøder dansklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever. Mere dialog og konkret vejledning mellem dansklærere på mellemtrinnet og læsevejleder. Der afsættes tid til dette arbejde.

Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk 8,8 % af eleverne Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i matematik 9,6 % af eleverne Identifikation af problematikker og igangsættelse af handlinger skal ske tidligt i skoleforløbet. Samarbejdet mellem lærerne om fælles aftaler, metoder mm. skal øges Tidlig identifikation af problematikker. Tidlig indsats i forhold til it hjælpeværktøjer mm. Fortsat arbejde med det faglige fokus i forhold til muligheder i holddelingen og arbejdet med undervisningsdifferentieri ng. Læse- og matematikvejleder afholder klassekonferencer omkring testresultater. IT hjælpeværktøjer introduceres til hele klasser eller enkelt elever tidligere i indskolingen. Særligt fokus på læsetræning med elever med læseudfordringer. Fortsat lave mindre hold for nogle elever i både dansk og matematik. Holddeling bruges som mulighed både i klassen med én lærer og flere klasser med flere lærere på tværs både i forhold til elevernes arbejdsmetoder, temaer i undervisningen og på anden vis, der understøtter øget læring for eleverne. Dansk elever med dårlige resultater: 2016/2017: 8% 2017/2018: 7% 2018/2019: 6% 2019/2020: 5% Matematik elever med dårlige resultater: 2016/2017: 9% 2017/2018: 8% 2018/2019: 7% 2019/2020: 6% Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Fortsat arbejde med narrativers betydning for elevens udvikling. Fortsat arbejde med lærings/praksisfællesskab er for medarbejdere med fokus på narrativ praksis fortællinger skaber den sociale verden i organisationen. Fra fastholdende fortællinger - til troen på og arbejde ud fra, at alle har potentialer og muligheder for læring uanset social baggrund Pædagogisk udviklingsmøde omkring det fortsatte arbejde med narrativ organisations udvikling bl.a. med fokus på eksternalisering og hvorledes vi bevidst kan arbejde med fortællinger som et redskab til udvikling af en mere lærende organisation for alle. Team/pædagogiske møder med fokus på Elevinddragelse, motivation se mål 2. Organisationens kommunikation er i 2018 forandret i retning af mere bevidst brug af ord og fortællinger og forståelse af sprogets skabende kraft, hvilket ses i et faldende antal fastholdende fortællinger.

Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. Elevtrivsel Er du glad for din skole 0-3. er på 4.årgang Er du glad for din skole 4-9. årgang er på 3,95 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang er på 3,17 Er du glad for din skole 0-3: 2016/2017: 4,2 2017/2018: 4,3 2018/2019: 4,35 2019/2020: 4,4 Er du glad for din skole 4-6: 2016/2017: 3.98% 2017/2018: 4% 2018/2019: 4,15% 2019/2020: 4,2% Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 2016/2017: 3,17 2017/2018: 3.25 2018/2019: 3,35 2019/2020: 3,4 Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. Scoren i den nationale trivselstest på kategorien støtte og inspiration på mellemtrinnet er 3,4 og skal hæves. Den nationale trivselsundersøgelse for elever fra marts 2016 viser, at I indskolingen kan der arbejdes med kedsomhed. 82% af eleverne svarer at undervisning til eller nogen gange er kedelig. Der kan også arbejdes med medbestemmelse, da kun 7 % af eleverne svarer at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. På mellemtrinnet kan der arbejdes med kategorien støtte og inspiration, da den kun giver en gennemsnitlig samlet score på mellemtrinnet på 3,4 fokus skal være på kedsomhed, undervisningen giver lyst til at lære og medbestemmelse/inddragelse af eleverne. Motivation som tema. Eleverne skal inddrages mere i undervisningen på forskellig vis. Eleverne skal gives mere ansvar. Fællesforståelse af begrebet motivation i medarbejdergruppen pædagogiske udviklingsmøde. Begrebsafklaring omkring medbestemmelse og elevinddragelse. Afprøve forskellige nye tiltag i forbindelse med arbejdet i leder PLF på mellemtrinnet i løbet af foråret 2017. Et øget fokus på, at eleverne oplever undervisningen som interessant og inspirerende tema på teammøde i februar 2017. Legepatrulje, elevråd, i emneuger mm.

Medarbejdertrivsel Iflg. Hvidbogen om virksomhedernes sociale kapital fra 2008 består social kapital af tre komponenter, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det samlede Genner Univers scorer er på 80,7 Fastholde indsat omkring læringsfællesskaber Teammøder og andre møder holdes fortsat som læringsfællesskaber, hvor alle bidrager til den pædagogiske udvikling af skolen og hvor sparring og samskabelse er i højsæde. Inspiration og sparring fra vejlederes PLF som fast punkt på hvert møde. Fastholdelse af det høje niveau for medarbejdertrivsel og alle kategorier er på mindst Aabenraa Kommune gennemsnits niveau ved trivselsundersøgelsen i sept. 2018. Trivselsundersøgelsen fra sept. 2016 viser, at medarbejdernes trivsel er øget markant i forhold til 2014. Begge kategorier er flyttet markant, men følelsesmæssige krav er ikke på Aabenraa Kommune gennemsnits niveau. Indsats omkring arbejdstempo følelsesmæssige krav MED-udvalg og AMG arbejder på deres møder i foråret 2017 med forskellige tiltag til indsater omkring arbejdstempo og følelsesmæssige krav.

Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Kompetencedækning: 94% Skolens elevtal falder, hvilket betyder, at der skal være færre lærere. Færre medarbejdere vil gøre det vanskeligere at fastholde den høje kompetencedækning, da de medarbejdere, der er tilbage således skal kunne dække meget bredt. Målsætning for undervisningskompetence: 2016: 85% 2018: 90% 2020: 95% Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen. Skolen har en læsevejleder en læringsvejleder med fokus på matematik Kompetenceudvikling Inklusionsvejleder Håndværk og design Uddannet juni 2017 Tilbydes kurser i 16/17 og 17/18 Der blev ikke oprettet linjefag i N/T i skoleåret 2016/17. Tilmeldes til kommende skoleår. Natur og teknik Ugekursus i foråret 2017. Mangler lærer med kompetence i Håndværk og Design. Vi er kommet langt med udviklingen af lærings/praksisfællesskab blandt medarbejdere dette arbejde fortsættes med nye vinkler Lærings/praksisfællesskaber Fokus på kollegasparring og PLF arbejdet for vejledere i skoleåret 2016/17. Genner skoles antal af medarbejdere gør, at det ikke er muligt at uddanne vejledere til alle områder. Vi forventer at samarbejde med Løjt og købe os til vejledning i nogle fagområder.

Mål 6: Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang modtager et alment skoletilbud. Skolen har en inklusionsstrategi. Strategien skal justeres i forhold til den overordnede inklusionsstrategi for kommunen, der i øjeblikket arbejdes med. Arbejdet ud fra inklusionsstrategien fastholdes og udvikles. Inklusionsvejlederens viden fra uddannelsen bringes i spil i dagligdagen. Justering af strategi Udvikling af inklusionsarbejdet. Øvrige medarbejderes indsigt i inklusionsvejlederens arbejde/viden Bestyrelse og MED møder i foråret 2017 Pædagogisk teammøde januar Arbejdsbeskrivelse af inklusionsvejlederens opgaver. At elever i videst muligt omfang har mulighed for at lære og udvikle sig optimalt i et alment skoletilbud. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang modtager et alment skoletilbud.

Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Tidlig sprogstarts kompetence Relevante undervisningsmaterialer. Kompetenceudvikling Anskaffelse af relevant undervisningsmateriale. Implementering af mål for tysk udarbejdet i forbindelse med AP Møller projektet efteråret 2016 Kurser 2017. Der afsættes midler i budgettet 2016 til indkøb af materiale. Tysklæreren arbejder med implementering af de udarbejdede mål for tyskundervisningen i foråret 2017 og bruger dem som planlægningsgrundlag i skoleåret 2017/2018. I 2020 er Genner elever på niveau med eller på niveau over Løjt elever. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.