DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

Relaterede dokumenter
DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

Sundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget. Møde den 16. maj 2017

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Projektplan Syddjurs Smart Community

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT

Vejledning Fælles Rum

Oplæg til procesplan. Senior- og Værdighedspolitik

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Masterplan for Rødovrevej 382

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Kollegabaseret observation og feedback

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet.

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Indlæg Konference om Social Innovation. Den 20. februar Chefkonsulent Jacob Dyppel, COK

Implementering af projekter

teknikker til videndeling & networking

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

OPGAVE 1 X min LEDER

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Baggrund & forudsætninger

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Forandringsproces i Holbæk Forsyning A/S v/susan Münster

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

Institut for Ledelse og Organisation EMNE ILO-1 UDVIKLING AF PERSONLIGE KOMPETENCER OG SYNDIKAT

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

og skabe rammer for nytænkning.

Opstart

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Serviceoplevelser i biblioteket

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

INTRODUKTION. Kære LOKE deltager

Planlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Sådan HÅNDTERER du forandringer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot

Hvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år

Guide til en god trivselsundersøgelse

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Projekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Mentor ordning elev til elev

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014

Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Guide til en god trivselsundersøgelse

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

MARTS, 2019 ANDELSBOLIGFORENINGEN ODINSGAARD OG HORSENS KOMMUNE STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR SUNDPARKEN OPGAVEBESKRIVELSE

Innovativ undervisning i åbent værksted

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Nye brugergrupper 1. møde. Gentofte Centralbibliotek Den 21. april 2016

Young Talented Lawyers

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør

Nytænkning af vagtbegrebet II 1. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Faglige Udviklingsfora

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Transkript:

EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN

I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt velegnede til fælles løsninger og samarbejde på tværs. Erfaringerne med laboratoriemodellen er gode. Resultaterne viser sig hurtigt. Energien er høj, og så giver et laboratorium mulighed for at eksperimentere i fællesskab og skabe relationer på tværs. Metodisk tager modellen afsæt i principperne for agil projektledelse, hvor forandringer skabes gennem korte, eksperimentelle projekter. Laboratoriemodellen kan benyttes til at gennemføre hele projekter eller dele af projekter, der ellers organiseres efter den traditionelle projektmodet. Har man en projektidé, der kan egne sig til at gennemføres efter laboratoriemodellen, kan man benytte opskriften på et laboratorium, der beskrives i det efterfølgende. 2

KRIDT BANEN AF Nedsæt en styregruppe for laboratoriet med repræsentanter på strategisk niveau fra alle involverede afdelinger og forvaltninger. Det overordnede emne for laboratoriet fastlægges af styregruppen. Rammerne for laboratoriet afklares, herunder: hvad er forventningerne til deltagerne i laboratoriet? hvad er forventningerne til resultaterne af laboratoriet? hvad er den økonomiske ramme for arbejdet i laboratoriet? hvad skal være de bærende principper for arbejdet i laboratoriet? Der udpeges en projektejer i laboratoriet. Projektejerens rolle er at støtte op om laboratoriet, sætte retningen for udviklingsarbejdet og deltage aktivt i udvalgte møder i laboratorieteamet. 3

SÆT HOLDET Nedsæt et laboratorieteam med 5-9 deltagere fra samtlige involverede afdelinger, så forskellige perspektiver bringes i spil i teamet. Laboratorieteamet leder sig selv og sit arbejde, men får støtte undervejs fra projektejeren fra styregruppen og en procesleder. Roller og ansvar Laboratorieteamets opgave er at udvikle fælles løsninger inden for et udvalgt område. Som deltager i et laboratorium skal man bringe sine idéer i spil og tage teten i forhold til at afprøve ideerne i praksis. PROCESLEDEREN Sørger for, at teamet har optimale arbejdsforhold. Erfaringen viser, at det giver det bedste resultat, hvis teamet på forhånd har booket ca. to hele dage om ugen, og at procesleder sørger for rammer til at teamet kan sidde sammen og arbejde. På arbejdsdagene vil teamet have mulighed for at arbejde intenst og løbende samle op og sparre i mindre grupper eller med hele teamet. På den måde kommer teamet hurtigt videre, hvis der er behov for straksafklaring - og man sikrer at teamet arbejder sammen i den samme og rigtige retning i fællesskab og enighed. 4

ROLLER I LABORATORIET LABORATORIETEAM: Udvikler og afprøver nye løsninger. PROJEKTEJER: Giver retning og støtter op om laboratoriet. PROCESLEDER: Faciliterer processen og hjælper med at fjerne eventuelle forhindringer for teamets arbejde. RGA O OR G ANISA ATION S O EN E L LA PROJEKTEJER STYREGRUPPE R BORA TEAM ATO T RIE PROCESLEDER MÅLGRUPPE Projektejeren er repræsentant for styregruppen og sætter retning for laboratoriet og hjælper med at fjerne eventuelle forhindringer for laboratoriet undervejs. Projektejeren spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte scenen i laboratoriet, så det bliver legitimt for deltagerne at tænke i nye løsninger. Proceslederen faciliterer møderne i laboratorieteamet, sikrer dialog med projektejeren/styregruppen og hjælper teamet med at identificere og fjerne eventuelle forhindringer for deres arbejde undervejs. Overvej om der skal kobles andre ressourcepersoner til laboratorieteamet. Fx en dataansvarlig, som løbende kan sikre, at teamet får de data, som er nødvendige for udviklingsarbejdet i laboratoriet. 5

1. HVAD DRØMMER I OM? Hold et idémøde. Deltagere: Laboratorieteam, projektejer og procesleder Varighed: 2-4 timer. Formål: Formålet med mødet er at få afdækket deltagernes forslag og ideer til, hvad der kan arbejdes videre med inden for emnet for laboratoriet, og hvad potentialet er i at arbejde videre med idéerne. Proces Projektejer præsenterer rammerne for laboratoriet og baggrunden for det valgte emne for laboratoriet. Hvorfor har styregruppen peget på netop dette emne? Hvad vil styregruppen gerne opnå med at gennemføre et laboratorium på dette område? FÅ INPUT UDEFRA Idémødet kan med fordel suppleres med fx studietur, borgerinterviews eller besøg hos hinanden for at undersøge praksis på forskellige områder. Formålet er at give inspiration til fælles løsninger, som efterfølgende kan udvikles og konkretiseres i laboratoriet. Overvej om borgere eller andre nøglepersoner skal deltage i dele af idémødet. 6

Drømmerunde Hvad drømmer deltagerne i laboratorieteamet om inden for det valgte tema? Hvor er de vigtigste udviklingsområder og hvorfor? Hvis drømmen skal formuleres som et spørgsmål, hvordan ville det så lyde? Fælles drøftelse og konkretisering af idéer inden for laboratoriets emne. Relevante data inddrages efter behov. I forlængelse af idémødet prioriterer projektejeren de forskellige idéer og formulerer i samarbejde med proceslederen et inspirationsoplæg til laboratorieteamet med fokus på: hvilke udfordringer skal laboratoriet være et svar på? hvilke effekter vil vi opnå? mulige leverancer i laboratoriet? hvilke forventninger er der til processen i laboratoriet (fx borgerinddragelse)? 7

2. HVAD ER VIGTIGST PÅ 30 DAGE? Start laboratoriet op med en laboratoriedag Deltagere: Laboratorieteam, projektejer og procesleder. Varighed: Heldagsmøde. Formål: Endelig afgrænsning af opgaver for laboratoriet. Laboratorieteam og projektejer aftaler mål og konkrete leverancer for laboratoriet og planlægger forløbet. Proces Projektejeren præsenterer oplæg for laboratorieteamet. Oplægget drøftes og justeres eventuelt. Laboratorieteamet drøfter, hvilke leverancer de kan levere inden for de højest 30 dage, som er afsat til laboratoriet. For hvis vi kun har 30 dage hvad er så vigtigst? Hvor vil vi gøre en forskel? 8

Leverancer og forventninger til arbejdet i laboratoriet drøftes og aftales med projektejeren. Projektejeren forlader mødet, og laboratorieteamet arbejder videre i samarbejde med proceslederen med at planlægge arbejdet i laboratoriet. Hvordan vil teamet løse opgaven i laboratoriet? Hvem gør hvad, hvornår? Lav en fælles opgavetavle for laboratoriet. Forventninger til samarbejdet i teamet drøftes. Afsluttende tilstandsrapport: har I et fælles billede af den opgave, som skal løses i laboratoriet? er I stadig de rigtige personer i teamet? er der ressourcepersoner, som skal inddrages i den videre proces? 9

3. FØRSTE UDGAVE AF LEVERANCERNE UDVIKLES Deltagere: Laboratorieteam, procesleder og projektejer. Varighed: Højest 30 dage. Formål: Laboratorieteamet arbejder med de leverancer, som blev aftalt på laboratoriedagen. Laboratorieteamet mødes ca. 2 gange ugentligt. Proceslederen faciliterer møderne. Møderne indledes med en fælles opsamling og forventningsafstemning (max 10 minutter), hvor deltagerne skiftes til at fremlægge: hvad har jeg nået siden sidste opsamling? hvilke udfordringer er jeg stødt på? hvad skal jeg nå inden næste møde? Projektejeren deltager i så mange mødeopstarter som muligt og deltager herudover minimum 2 gange, hvor teamet præsenterer foreløbige idéer og leverancer, og projektejer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. 10

4. LEVERANCER PRÆSENTERES Hold et præsentationsmøde, hvor laboratorieteamet præsenterer deres leverancer. Mødet holdes senest 30 dage efter laboratoriedagen. Deltagere: Laboratorieteam, styregruppe, procesleder og andre relevante nøglepersoner i forhold til emnet for laboratoriet. Varighed: 2 timer. Formål: Præsentation af laboratorieteamets arbejde og feedback. Proces Laboratorieteamet præsenterer deres leverancer. Projektejeren kommenterer på leverancerne. Teamet får feedback fra de øvrige mødedeltagere. Viden deles på tværs. Perspektiverne i at afprøve leverancerne i praksis drøftes. På baggrund af præsentationsmødet beslutter styregruppen, om de udviklede leverancer skal afprøves, forfines eller forkastes. 11

5. HVAD HAR VI LÆRT? Hold et retrospektivt møde i forlængelse af præsentationsmødet, hvor proces og samarbejde i laboratoriet evalueres. Deltagere: Laboratorieteam, projektejer og procesleder. Varighed: 1-2 timer. Formål: At evaluere proces og samarbejde i laboratoriet og drage læring af det. Fokus er på at forbedre processen og få eventuelle problemer italesat. Proces Drøft i fællesskab: hvad gik godt i laboratoriet? hvorfor gik det godt? hvad gik mindre godt? hvad vil vi gøre anderledes næste gang? Lav liste over gode råd til det næste laboratorium. 12

NU ER I KLAR TIL AT UDVIKLE FLERE FÆLLES LØSNINGER 13