1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE John og Camma Ryborg Jernbane Allé 31 2720 Vanløse og Gabriel Barløse Sylvestervej 22 2610 Rødovre Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at dennes ejerlejlighed ikke blev solgt i formidlingsaftaleperioden. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: De indklagede og klager indgik den 17. december 2007 en formidlingsaftale for en periode af 6 måneder til en kontantpris på kr. 1.195.000,00. Af tilhørende salgsbudget ligeledes dateret 17. december 2007 fremgik vedrørende annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger: Ekskl. moms Inkl. moms
2 Estate Gold Boligavis 3.000 3.750 Internet annoncering 3.000 3.750 Vinduesudstilling 500 625 Lokalannoncering standard-moduler 8.900 11.125 Den 22. juni 2008 blev formidlingsaftalen forlænget med 3 måneder. Den 15. juli 2008 meddelte klager de indklagede, at klager havde valgt at udleje sin lejlighed for et halvt år. Den 9. september 2008 oplyste de indklagede klager om, at de indklagede havde solgt deres forretning pr. 15. september 2008, og at der pr. denne dato ville være ny indehavere og nye medarbejdere. Formidlingsaftalen udløb den 21. september 2008, uden at klagers ejerlejlighed blev solgt. De indklagede har ikke opkrævet honorar eller andet af klager. Klager har bl.a. anført: De indklagede skal erstatte klagers udgifter til kreditforening, ejerforening og ejendomsskat i perioden fra februar 2008 til september 2008. I forbindelse med de indklagedes vurdering af klagers ejerlejlighed oplyste de indklagede, at lejligheden var i særklasse, og at den ville blive meget nem at sælge til den udbudte pris. De indklagede oplyste endvidere, at der i salgsforløbet løbende ville blive afholdt statusmøder, hvor det ville blive oplyst, hvor mange henvendelser, der var på ejerlejligheden. Der ville endvidere på disse møder være mulighed for at drøfte evt. ændring af markedsføring. De indklagede har ikke overholdt disse aftaler. De indklagede ændrede heller ikke billeder i annonceringen, selvom dette blev aftalt. Når klager kontaktede de indklagedes kontor, vendte de indklagede ikke tilbage. De indklagede udfærdigede et købstilbud for en interesseret køber til en lavere pris, uden at dette var aftalt med klager. De indklagede forsøgte at presse klager til at
3 underskrive købsaftalen ved fejlagtigt at oplyse, at ejerforeningen ville pålægge ejerlejlighedsejerne at betale udgifter til en kommende opsætning af altaner. De indklagede oplyste i den forbindelse, at det var meget normalt, at man gav afslag i prisen, så køber ikke kom til at stå med denne udgift. Klager oplyste de indklagede om, at der ikke var aktuelle byggeplaner, men at der havde været et forslag om opsætning af altaner på generalforsamlingen i januar 2008. I forbindelse med at formidlingsaftalen udløb, havde de indklagede en fremvisning til en interesseret køber. Mægleren oplyste, at han var sikker på, at der var et købstilbud på vej. Klager gjorde opmærksom på, at formidlingsaftalen var udløbet, men at hvis der blev rettet op på nogle ting, og de indklagede ville gøre en ekstra indsats, var klager interesseret i et møde med de indklagede om forlængelse af aftalen. Da forlængelsen var lavet, hørte klager ikke mere fra de indklagede. Prisen på ejerlejligheden blev nedsat et par gange i salgsforløbet. Første gang den 25. maj 2008 til kr. 1.145.000,00 og anden gang den 13. august til kr. 1.095.000,00. Begge gange på klagers foranledning. Da ejerlejligheden ikke blev solgt, valgte klager at udleje denne, samtidig med at den fortsat skulle være til salg. Klager modtog den 9. september 2008 en kort e-mail fra de indklagede, hvori de indklagede skrev, at de indklagedes forretning var solgt pr. 15. september 2008, og at der pr. denne dato ville være nye indehavere og nye medarbejdere De indklagede har bl.a. anført: De indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klager. Klagers ejerlejlighed har i hele salgsperioden været annonceret på Internettet dels på Estates hjemmeside og dels på Boligsiden. Udover Internettet har ejerlejligheden været udstillet i de indklagedes vinduesudstillinger i de indklagedes daværende 6 butikker. Herudover har den været annonceret i lokalaviser flere gange. I februar 2008 modtog de indklagede et købstilbud, som de indklagede anbefalede klager at acceptere. Købstilbuddet var på kr. 1.100.000,00. Ejendommen var på det tidspunkt udbudt til kr. 1.195.000,00. De indklagede har herudover fremvist ejendommen ca. 5 til 6 gange i forløbet til forskellige køberemner. Disse køberemner var dog ikke interesserede i at erhverve
4 ejerlejligheden til den udbudte pris. Da priserne generelt er faldet meget i salgsperioden, har de indklagede endvidere været i prisdialog med klager, for at få prisen på ejerlejligheden til at følge markedsudviklingen. Klager har ikke været interesseret heri. Først ved forlængelsen af aftalen blev lejligheden nedsat til kr. 1.095.000,00, hvilket i det nuværende marked stadigvæk må anses for værende meget højt. De indklagede er ikke bekendt med ikke at have overholdt aftaler med klager. De indklagede er klar over, at ved prisnedsættelsen misforstod parterne hinanden, idet de indklagede antog, at klager ville vende tilbage med besked om, hvorvidt ejendommens pris skulle nedsættes, eller om klager i stedet ville udleje ejendommen. Klager mente, at prisnedsættelsen allerede var aftalt, men misforståelsen blev hurtigt korrigeret. De indklagede er endvidere vendt tilbage til klager ved enhver henvendelse. Det er korrekt, at de indklagede har videresolgt det forretningssted, hvor klagers ejerlejlighed var sat til salg, hvilket klager blev orienteret om på lige fod med alle andre sælgere. De indklagedes advokat tilrådede de indklagede at give meddelelsen på samme tid til alle sælgerne. De indklagede valgte at følge dette råd. Med hensyn til ejerforeningen har de indklagede med klager drøftet de generelle konsekvenser af, at en ejerforening planlægger større omkostninger for ejerforeningen og hermed for ejerne samt drøftet potentielle køberes reaktion herpå. Nævnet udtaler: Det fremgår af bekendtgørelse om ejendomsformidling 22, stk. 1, at en formidler straks skal orientere sælger om ethvert købstilbud. Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af, at de indklagede udfærdigede et købstilbud for en interesseret køber til en pris, som lå under den udbudte pris og forelagde dette for klager. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at de indklagede forsøgte at presse klager til accept af købstilbuddet og gav forkerte oplysninger til klager i den forbindelse. Nævnet finder det ikke godtgjort, at de indklagede lovede at ejerlejligheden var nem at sælge og ikke overholdt aftaler om markedsføring af ejerlejligheden. Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at det kan lægges de indklagede til last, at klagers ejerlejlighed ikke blev solgt i formidlingsaftaleperioden, hvorfor nævnet ikke kan pålægge de indklagede at betale erstatning til klager.
5 Nævnet finder det kritisabelt, at de indklagede ikke i forbindelse med oplysning til klager om, at de indklagedes forretning var solgt, samtidig gjorde klager opmærksom på, at denne hermed var fritstillet fra den med de indklagede indgåede formidlingsaftale. Da klagers formidlingsaftale imidlertid udløb en uge efter de nye indehaveres overtagelse af forretningen, finder nævnet ikke anledning til yderligere i den forbindelse. Konklusion: Som følge af kritikken skal de indklagede in solidum inden 30 dage fra kendelsens dato betale klager det af denne til nævnet indbetalte gebyr, kr. 700,00. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand